IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE
|
|
|
- Bertram Lindegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper arbejder med en disciplin eller et tema. Desuden er der i løbet af året nogle fællestemaer på tværs af de tre klassetrin. Undervisningen afholdes hver tirsdag i tidsrummet kl Der undervises ud fra Fælles Mål for idræt. Desuden kan vi kort formulere tirsdagsidrættens formål således: - At eliteidrætseleverne over en treårig periode gennemgår et alsidigt idrætsligt læringsforløb inden for rammerne af Fælles Mål for idræt - At eleverne udvikler sine sociale kompetencer og lærer at indgå i forpligtende fællesskaber uden for præstationsmiljøet - At eleverne udvikler sine kompetencer inden for det psykologiske, det fysiologiske og det koordinatoriske og motoriske område - At eleverne uddannes til hele idrætsmennesker 1
2 Årets indhold 7. årgang 8. årgang 9. årgang Opvarmning - Opvarmningens elementer (løb, sving, hop, styrke, udstrækning) - Musik Opvarmning - Opvarmningens elementer (løb, sving, hop, styrke, udstrækning) - Musik Opvarmning - Opvarmningens elementer (løb, sving, hop, styrke, udstrækning) - Musik - Anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder - Udføre enkle former for opvarmning og grundtræning - Forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer - Anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder - Udføre enkle former for opvarmning og grundtræning - Forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer - Anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder - Udføre enkle former for opvarmning og grundtræning - Forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer Atletik - Løb (løbeteknik, 60, 100, 400, 800, 3000 ) - Kast (spydkast, kuglestød, boldkast) - Spring (højde -, længde -, trespring) - Mærker - Mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast. - Analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre. - Anvende samspillet mellem retninger og Atletik - Løb (løbeteknik, 60, 100, 400, 800, 3000) - Spring (højde-, længde-, trespring) - Kast (spydkast, kuglestød, boldkast) - Mærker - Mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast. - Analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre. - Anvende samspillet mellem retninger og Prøveforberedelse samt anatomi og fysiologi Eleverne forberedes på prøven i idræt. Desuden undervises der i anatomi og fysiologi. Målet er at gøre eleverne klar til prøven. At forelægge kravene og gøre eleverne trygge ved prøven. 2
3 planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser. - Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter. - Tilegnelse af kropslige færdigheder. - Specifikke tekniske færdigheder i atletikkens discipliner. BMK - Der arbejdes med markerede, svingende og førte bevægelser. - Teori: Labans bevægelseslære. - Udføre rytmiske forløb til musik - Anvende dans og drama - Vurdere bevægelsens æstetiske udtryk ATK Sarah Krauss, fysisk træner, står for workshoppen. Der arbejdes målrettet inden for områderne: - Skadesforbyggende træning - Koordination og balance - Kondition - Styrke og sprint - Fleksibilitet - Kropsstammetræning planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser. - Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter. - Tilegnelse af kropslige færdigheder. - Specifikke tekniske færdigheder i atletikkens discipliner. BMK - Der arbejdes med markerede bevægelser. - Teori: Labans bevægelseslære. - Udføre rytmiske forløb til musik - Anvende dans og drama - Vurdere bevægelsens æstetiske udtryk ATK Sarah Krauss, fysisk træner, står for workshoppen. Der arbejdes målrettet inden for områderne: - Skadesforbyggende træning - Koordination og balance - Kondition - Styrke og sprint - Fleksibilitet - Kropsstammetræning BMK - Der arbejdes med markerede bevægelser. - Teori: Labans bevægelseslære. - Udføre rytmiske forløb til musik - Anvende dans og drama - Vurdere bevægelsens æstetiske udtryk ATK Sarah Krauss, fysisk træner, står for workshoppen. Der arbejdes målrettet inden for områderne: - Skadesforbyggende træning - Koordination og balance - Kondition - Styrke og sprint - Fleksibilitet - Kropsstammetræning 3
4 Boldspil og boldbasis Rotationsordning mellem: - Småspil - Volleyball - Lav dit eget spil (Spilhjulet) - Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil - Specifikke tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil - Lære at analysere et spil og udvikle taktik til det - Vurdere den velkoordinerede bevægelse - At kaste, gribe, sparke, drible, slå, aflevere og modtage med forskellige boldtyper og slagredskaber - De taktiske færdigheder omfatter fx udnyttelse af rummet og spilbarhed - Skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt - Udvikle og anvende idrætslige lege og spil - forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idræts - handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet - forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence Boldspil og boldbasis Rotationsordning mellem: - Småspil - Volleyball og evt. et andet færdigt spil - lav dit eget spil (Spilhjulet) - Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil - Forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil - Lære at analysere et spil og udvikle taktik til det - Specifikke tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil - Mestring af tekniske færdigheder - At kaste, gribe, sparke, drible, slå, aflevere og modtage med forskellige boldtyper og slagredskaber - De taktiske færdigheder omfatter fx udnyttelse af rummet og spilbarhed - Skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt - Udvikle og anvende idrætslige lege og spil - forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Boldspil og boldbasis Rotationsordning mellem: - Småspil: forøvelser til det færdige spil + Lav dit eget spil (SPILHJUL) - De færdige spil: Håndbold, volleyball, speedball (eller andre eleverne ønsker elevmedbestemmelse) - Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil - Forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil - Specifikke tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil - Mestring af tekniske færdigheder - At kaste, gribe, sparke, drible, slå, aflevere og modtage med forskellige boldtyper og slagredskaber - De taktiske færdigheder omfatter fx udnyttelse af rummet og spilbarhed - Skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt - Udvikle og anvende idrætslige lege og spil - Lære at analysere et spil og udvikle taktik til det - forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. - bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer (elevmedbestemmelse) 4
5 Gamle lege og spil forbindelse med idrætsudøvelse - Erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer - Forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer - Forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. - Forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition - Bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer - Vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer Pilates/yoga Eleverne skal gennem den fokuserede træning med simple øvelser opnå: - Balance og smidighed - Styrke de dybe muskulaturer - Udholdenhed - Styrke Core-muskulaturen - En god kropsholdning - Styrke rygmuskulaturen og de svage områder i kroppen - Kendskab til åndedrætsteknik - Kendskab til hvordan der skabes harmoni mellem krop og sind - Kendskab til udspændingsteknikker Stunt - Tillidsøvelser - Slag - og sparke teknikker - Faldteknik - Udtryk - At kunne få noget til at se voldsommere ud end det egentlig er - Kunne indgå i et forpligtende samarbejde, der er baseret på tillid - Kendskab til samarbejds- og tillidsøvelser - Beherske forskellige ruller/rullefald - Udføre simple stunttricks, hvor bl.a. slag og spark indgår - Anvende drama - Kunne modtage og give feedback Redskabs - Kropsspænding - Tillidsøvelser - Stunt - Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastikken - Udvise sikkerhed på redskaberne - Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede - Forholde sig til fysisk og psykiske Redskabs - Lavt/strakt overslag - Kraftspring Herunder forøvelser til de forskellige ting - Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastikken - Udvise sikkerhed på redskaberne - Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede - Forholde sig til fysisk og psykiske Prøveforberedelse samt anatomi og fysiologi Eleverne forberedes på prøven i idræt. Desuden undervises der i anatomi og fysiologi. Målet er at gøre eleverne klar til prøven. At forelægge kravene og gøre eleverne trygge ved prøven. 5
6 forandringer i puberteten - Deltage i såkaldte idrætsneutrale - Bidrage med fantasi og æstetiske indslag indenfor en fastsat ramme - Forholde sig til tillempede former for ekstremidræt Natur/udeliv - Forstå betydningen af fysisk udfoldelse i samspil med naturen - Kende til lokalområdets foreningstilbud og mindre udbredte idrætsgrene - Planlægge og gennemføre i naturen - Planlægge og gennemføre orienterings i forskelligt terræn - Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas - Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat - Forholde sig til tillempede former for ekstremidræt forandringer i puberteten - Deltage i såkaldte idrætsneutrale - Bidrage med fantasi og æstetiske indslag indenfor en fastsat ramme - Forholde sig til tillempede former for ekstremidræt Parkour - Tillidsøvelser - Redskabskendskab - Bevægelse - Performance - Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastikken - Udvise sikkerhed på redskaberne - Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede - Forholde sig til fysisk og psykiske forandringer i puberteten - Deltage i såkaldte idrætsneutrale - Bidrage med fantasi og æstetiske indslag indenfor en fastsat ramme - Forholde sig til tillempede former for ekstremidræt Parkour - Tillidsøvelser - Redskabskendskab - Bevægelse - Performance - Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastikken - Udvise sikkerhed på redskaberne - Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede - Forholde sig til fysisk og psykiske forandringer i puberteten - Deltage i såkaldte idrætsneutrale - Bidrage med fantasi og æstetiske indslag indenfor en fastsat ramme - Forholde sig til tillempede former for ekstremidræt 6
7 Sportsernæring og kost DiætistHuset Skolen har et samarbejde med DiætistHuset, som underviser eleverne tre gange i løbet af 7.- og 8. årgang. Målet er, at eleverne får viden om, at kosten har stor indflydelse på den sportslige præstation. Med den rette kost kan man opnå bedre resultater med sin træning og til konkurrencer. Jo mere man forlanger af sin krop, jo mere må bør man være opmærksom på at få den rette kost. Korrekte mængder og valg af næringsstoffer før, under og efter træning er vigtige faktorer i forhold til restitution og præstation. DiætistHuset er eksperter på, hvordan man skal spise og drikke for at præstere optimalt i forbindelse med sport og de tilpasser deres undervisning til elevernes behov, således at de få indsigt i og redskaber til, hvordan de selv kan være medvirkende til at forbedre deres sportslige præstation. Sportsernæring og kost DiætistHuset Skolen har et samarbejde med DiætistHuset, som underviser eleverne tre gange i løbet af 7.- og 8. årgang. Målet er, at eleverne får viden om, at kosten har stor indflydelse på den sportslige præstation. Med den rette kost kan man opnå bedre resultater med sin træning og til konkurrencer. Jo mere man forlanger af sin krop, jo mere må bør man være opmærksom på at få den rette kost. Korrekte mængder og valg af næringsstoffer før, under og efter træning er vigtige faktorer i forhold til restitution og præstation. DiætistHuset er eksperter på, hvordan man skal spise og drikke for at præstere optimalt i forbindelse med sport og de tilpasser deres undervisning til elevernes behov, således at de få indsigt i og redskaber til, hvordan de selv kan være medvirkende til at forbedre deres sportslige præstation. 7
8 ÅRETS INDDELING D. 12/8-14 til og med 19/08-14 Dvs.2 gange D. 26/8-14 til og med d. 23/9-14 (9. årgang brobygning uge 38) D. 30/9-14 til og med d. 4/11-14 (9. årgang projektopgave uge 41) D. 11/11-14 til og med d. 9/12-14 D. 16/12-14 til og med d. 27/1-15 D. 17/2-15 til og med 17/3-15 (8. årgang lejrskole uge 9) D. 24/3-15 til og med 19/5-15 Dvs. 8 gange (8. årgang brobygning uge 13) (7. årgang lejrskole uge 19) INDHOLD Fællestema årg.: Den 12.08: 7. årg.: Opvarmning, grp.inddeling Den 12.08: 8. årg.: Fysisk træning Den 19.08: 7. årg.: Ernæring og kost del 1 Den 19.08: 8. årg.: Opvarmning m.m. Tema 9. årg.: Prøveforberedelse og opvarmning Workshop 1 Den 16.09: Ernæring og kost del 3. For 8. årgang. Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Årgangstema: 7. årg.: Gamle lege og spil Årgangstema: 8. årg.: Pilates/yoga Årgangstema 9 årg.: Redskabsgymnastik/spring og prøveforberedelse/teori Den 17.02: Ernæring og kost del 2. For 7. årgang Fællestema årg.: Atletik Tema 9. årg.: Stunt og prøveforberedelse/teori D. 26/5-15 til og med 23/6-15 Fællestema årg.: Redskabsgymnastik d. 30/6-15 Afslutning 8
9 Sammenhæng Eleverne inddeles i 4 grupper; en gruppe pr. workshop (jf. ovenstående). En elev kan fritages fra tirsdagsidrætten, hvis eleven er skadet ved at forældre, træner eller fysioterapeut skriver en kort meddelelse i elevens kinabog, som eleven medbringer til idrætstimen. Ved længerevarende skader kan der med fordel desuden sendes en mail til afdelingsleder Christian Christensen ([email protected]). I tilfælde af en skade skal eleven være til stede i sin workshop og deltage med øjne og øre eller alternativt arbejde med en stillet opgave, der relaterer sig til idræt. Det er altid en god ide at klæde om og deltage i en tillempet form i undervisningen, hvis dette er muligt. Eleven kan ikke få lov til at tage hjem, få lov til at sidde og lave lektier eller lignende. Ved langtidsskader kan en elev i samråd med fysioterapeut, klubtræner, forældre og Christian få mulighed for at genoptræne i motionscenter under tirsdagsidrætten. I disse tilfælde skal der udfyldes et særligt aftaleark, som findes hos Christian. Evt. deltagelse i kampe eller lignende, der relaterer sig til deltagelsen i tirsdagstræningen, kan kun medføre fritagelse fra idrætsundervisningen i særlige tilfælde, og kun hvis det på forhånd er aftalt mellem forældre/træner og Christian. Man kan ikke blive fritaget for tirsdagstræningen, fordi man er træt, men vi kan selvfølgelig tage hensyn til elever, der har været / snart skal i kamp eller til stævne. Mål - Alle workshops og fællestemaer er målsatte (se ovenstående). Tiltag Vi arbejder i workshops af fem gange pr. workshop. Lærerne er fordelt på disse og varetager undervisningen i samme workshop skoleåret ud. Desuden er der tema- og fællesforløb med inden for discipliner som atletik, gamle lege, pilates/yoga, stunt, sportsernæring og redskabs på de forskellige årgange (jf. ovenstående). Eleverne får i grupper ansvar for opvarmningen, som de laver på baggrund af at have deltaget i forskellige former for opvarmning tilrettelagt af lærerne. Der vil i hver workshop være en teoretisk forankring af idrætsundervisningen. Tegn - Eleverne udvikler færdigheder inden for hvert enkelt område jf. Fælles Mål. - Eleverne formår at indgå i et forpligtende fællesskab jf. Fælles Mål. Evaluering - Hver lærer evaluerer på de opsatte mål for hver workshop, som udgør idrættens hovedområder. - Der afgives som noget nyt fra skoleåret standpunktskarakterer i idræt. - Eleverne på 9. årgang skal til afgangsprøve i idræt i maj/juni
10 Tirsdagsidræt Turnus for workshops Gruppe 1 (7. årgang) Gruppe 2 (8. årgang) GRUPPER Gruppe 3 (halv 9. årgang) Gruppe 4 (halv 9. årgang) TURNUS 1. Natur/udeliv 2. BMK 3. Fysisk træning 4. Boldspil 1. BMK 2. Fysisk træning 3. Boldspil 4. Parkour 1. Boldspil 2. Parkour 3. BMK 4. Fysisk træning 1. Fysisk træning 2. Boldspil 3. Parkour 4. BMK Bilag 10
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Undervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Fælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Idræt på Langmarkskolen
Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Faglige mål: De faglige mål er opstillet i henhold til fællesmål for idræt 7. 9. klasse. - taktisk og teknisk færdigheder videreudvikles igennem den alsidige undervisning
Årsplan idræt 2. årg. 2013-14
33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34-36 Atletik Løb 60 + 400 Boldkast Længdespring Kuglestød beherske flere former for løb, spring og kast
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Årsplan for idræt i 0. klasse
Årsplan for idræt i 0. klasse Hensigtsmæssig påklædning og bad hører med til idræt og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning Uge Emne, indhold og Materialer Mål Evaluering
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17 Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (5 uger) (5 uger) Løb (3 uger) Lege (6 uger) Gamle lege: Eleverne skal lære
Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Årsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!
RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte
!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik
Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik Formål Formålet med undervisningen i gymnastik/idræt er, at eleverne gennem alsidige gymnastiske oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder
4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og
Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Udtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail [email protected] Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Broholm
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C
Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og
Idræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv
7. Klasse: FORLØB LEKTIONER TEMA KOMPETENCEOMRÅDER AKTIVITET / FÆRDIGHEDER TEORI EVALUERING 1, 7 Højest, længst, stærkest Løb, spring og kast Natur og liv Længdespring Kuglestød O-løb med kort og kompas
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose
Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Hansen,
IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Temaer: Idræt og leg Idræt og samfund Idræt som modefænomen Forløb: Udvikling af lege og spil (4 uger)
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015 PROGRAM: Præsentation af os Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner Gruppearbejde:
Årsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Idræt i 4.-7. klasse Lærer: Christina Hintze Denne årsplan er sidst revideret d. 19. juni 2018 Generelt Der er 2 ugentlige lektioner om torsdagen i idræt i 4.-7. klasse. Timerne
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,
Læseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indledning Idræt er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1.til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1.- 2. kl., 3.-5. kl., 6.-7. kl. og 8.-9. klasse. I faget
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes medio maj 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt
Prøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
LØB, SPRING OG KAST LÆRERVEJLEDNING TIL LØB, SPRING OG KAST-DUGEN SAMT AKTIVITETSKORT
LØB, SPRING OG KAST LÆRERVEJLEDNING TIL LØB, SPRING OG KAST-DUGEN SAMT AKTIVITETSKORT 1. 2. 3. 4. 5. INTRODUKTION TIL MATERIALET LØB, SPRING OG KAST-DUGEN LØB, SPRING OG KAST FAGLIGE MÅL AKTIVITETS- OG
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Årsplan for idræt 2. Årgang
LF/MH Årsplan for idræt 2. Årgang 2012-13 Uge Aktivitet Mål 33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34 35-37 38-39 OL (onsdag-fredag) Atletik
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed
Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Idræt c Christina Riise og Carsten Gade (1. og 2. g) og Peter Balmer Broholm (3.g) 2010 m id Idrætsundervisningen
Prøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo KLAR TIL PRØVEN I IDRÆT Hvordan målrettes undervisningen, så både lærere og elever kan få det optimale udbytte af den afsluttende
Årsplan Idræt 3-4 klasse på Herborg Friskole
Uge Emne Kompetenceområ der/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af løb Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge 33-40 Boldbasis og boldspil Ultimate Basket
Læseplan for idræt. Helsinge Realskole. Barnets verden er bevægelse og handling - i en sådan grad, at man kan sige, at barnet tænker med kroppen.
Læseplan for idræt o. - 10. klasse Helsinge Realskole Barnets verden er bevægelse og handling - i en sådan grad, at man kan sige, at barnet tænker med kroppen. Keld Fredens, hjerneforsker Idræt på Helsinge
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
