Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13



Relaterede dokumenter
Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Klassetrinmål: 1. klasse:

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for natur og teknik

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Fælles Mål Natur/teknik. Faghæfte 13

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan for natur/teknologi 2. klasse

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Undervisningsplan for natur/teknik

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan for 6.klasse i natek

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13.

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

Lille Vildmose Naturskole

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan Skoleåret 2012/13 Natur/teknik

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Årsplan for natur/teknologi 3. klasse

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for skoleåret 2018/19

Fælles Mål 2009 Natur/teknik Slutmål 6.klasse

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Undervisningsplan. Fag : Geografi

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse

NATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan i natur/teknik for 3. klasse, 2013/14

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Natur/teknologi 4. klasse årsplan 2019/2020

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019

Indskolingens klimalæseplan 2010

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Transkript:

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt med matematik Individuelt, gruppearbejde og ekskursioner til Galløkken Efterårsferie uge 42 Er på kursus i uge 44 47-51 Hvordan virker det? Individuelt og i grupper Juleferie uge 52 1-6 Hvordan lever børn i Kina Individuelt og i grupper 8-14 Hvordan er vejret? Forsøg i grupper Vinterferie uge 7 Bruduge uge 9 Påskeferie uge 13 15-17 Dyr Tværfagligt med matematik og evt.dansk 18-21 Se det spire og gro Individuelt, makker og gruppearbejde Individuelt og makker Kr. himmelfart i uge 19 Tværfagligt med matematik 22-26 Hvor er solen om natten? Makkerarbejde Er på lejrtur med 6. kl. i uge 23 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Venlig hilsen Nina Panek Gjettermann 1

Luft og vand Tværfagligt med matematik 2. klasse Periode Uge 34-38 Eleverne kender til at nogle ting kan flyde og synke. Metoder Eleverne får nogle erfaringer med luft og vand. Eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. At undersøge ændringer af stoffer og fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses. At give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. At formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? At opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. Klassesamtale om elevernes erfaringer med luft og vand. Gruppearbejde med forsøg. Formidling af forsøg til resten af klassen. Natek 1-2 B udpluk at kopisiderne 14-31 Puls elevbog side 22-33 samt udvalgte kopisider. Når eleverne har erfaringer med luft og vand. Når eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Når eleverne kan undersøge ændringer af stoffer og fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses. Når eleverne kan give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Når eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, Når eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Når eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. 2

Hvad vil vi Om eleverne har fået nogle erfaringer med luft og vand. Om eleverne har lært at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Elevernes undersøger af ændringer af stoffer og fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses. Om eleverne kant give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Om eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, Om eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. Hvad har jeg lært? Kopiark 35 3

Blade og træer Tværfagligt med matematik 2. klasse Periode Uge 40-47 uge 42 efterårsferie er på kursus i uge 44 Eleverne kender til flere af træernes blade fra tidligere ture i naturen. metoder Eleverne får et indblik i, at blade er mere end de grønne blade, der sidder på træer. De er bl.a. også mad for mange forskellige dyr, svampe og bakterier. Eleverne får en begyndende forståelse af, hvordan bladene indgår i fødekæder. At eleverne kan beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper. At eleverne kender udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året. At eleverne kan beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst. At eleverne kommer til at kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever. At eleverne kan tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab. At kunne formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. Vi går på Galløkken og finder så mange forskellige blade som muligt. Sortering af blade efter form og udseende. Har de fundet nogle af de blade, som er på kopisiderne? Er der nogen blade med gnav og galder? Arbejde med sildeben og svampemycelium. Lave akvarium med regnorme og blade. Hvilke slags blade bliver mon først spist? Lave fælder til at fange bænkebidere. Lave et akvarium, hvor vi holder bænkebidere Natek 1-2 B kopiside 49-63 I skoven af Malene Bendix fra uge 40-46 Gruppearbejde Når eleverne får et indblik i, at blade er mere end de grønne blade, der sidder på træer. De er bl.a. også mad for mange forskellige dyr, svampe og bakterier. Når eleverne får en begyndende forståelse af, hvordan bladene indgår i fødekæder. Når eleverne kan beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper. Når eleverne kender udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året. Når eleverne kan beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst. Når eleverne kommer til at kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever. Når eleverne kan tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem 4

Hvad vil vi egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab. Når eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, Om eleverne får et indblik i, at blade er mere end de grønne blade, der sidder på træer. De er bl.a. også mad for mange forskellige dyr, svampe og bakterier. Om eleverne får en begyndende forståelse af, hvordan bladene indgår i fødekæder. Om eleverne kan beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper. Om eleverne kender udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året. Om eleverne kan beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst. Om eleverne kommer til at kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever. Om eleverne kan tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab. Om eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, 5

Hvordan virker det? 2. klasse Periode Uge 47-51 Eleverne har tidligere arbejdet med elektricitet i Børnehaveklassen metoder At sortere og navngive og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. At undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd. At formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? At opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder fælder til dyr, lup, termometer og kort. At give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Eleverne skal lære noget om, hvor strømmen kommer fra, noget om anvendelse af strøm og noget om kredsløb. Gennem forsøg og eksperimenter lærer eleverne at farverne findes i lyset. Uden lys er der ingen farver. Puls elevbog side 32-39 samt kopisider Materialer fra Elmuseet. Solceller og prismer Når eleverne kan sortere og navngive og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Når eleverne undersøger hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd. Når eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, Når eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Når eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder fælder til dyr, lup, termometer og kort. Når eleverne kan give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. 6

Hvad vil vi Om eleverne kan sortere og navngive og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Om eleverne kan undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd. Om eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, Om eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder fælder til dyr, lup, termometer og kort. Om eleverne kan give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. El-quiz. Kopiark 47 og Hvad har du lært? Kopiark 48 7

Hvordan lever børn i Kina? 2. klasse Periode Uge 1-6 Eleverne kender til Kina fra fjernsynet. metoder At kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. At kende signaturer for land, sø, hav og hjerg ved brug af atlas og kort. At formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. Opstart med klassens viden om Kina. Hvor ligger Kina, hvordan mon der ser ud, hvordan er det at gå i skole i Kina, hvad er et atlas og hvad kan det bruges til? Atlasopgaver med Kina. Forsøg med temperaturen i ørken og skov. Finde forskellige ting om Kina i bøger og på internettet. Hvad er made in China? Puls elevbog side 4-11 samt udvalgte kopisider. Bøger om Kina Evt. besøg af en der har været/kommer fra Kina. Hvad vil vi Når eleverne kender enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Når eleverne kender signaturer for land, sø, hav og hjerg ved brug af atlas og kort. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kender enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Om eleverne kan kende signaturer for land, sø, hav og hjerg ved brug af atlas og kort. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Postkort fra Kina. Kopiark 8 og Hvad har du lært? Kopiark 9. 8

Hvordan er Vejret? 2. klasse Periode Uge 8-14 Bruduge uge 9 påskeferie uge 13 Eleverne kender til vejrudsigter og nogle vejrbegreber Metoder Hvad vil vi At undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. At kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. At kunne formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder termometer. Vi starter i plenum med en snak om dagens vejr. Eleverne skal gå ud og iagttage dagens vejr, lave temperatur og vindmåling og slutte af med at lave en simpel vejrrapport. Forskellige opgaver med måneder og årstider. Undersøge temperaturen forskellige steder på skolen. Arbejde med de forskellige skynavne. Lave huskespil med skyer. Bygge forskellige slags regnmålere og vindmålere. Puls elevbog side 12-21 samt kopisider. Når eleverne kan undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. Når eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Når eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder termometer. Om eleverne kan undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. Om eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder termometer. Hvad har jeg lært? Kopiark 21 9

Dyr 2. klasse Periode Uge 15-17 Eleverne kender til flere dyr fra deres hverdag. metoder Hvad vil vi At eleverne kender til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.. Eleverne kan fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Eleverne kender udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder. At eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige områder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremstilling. Klassesamtale om hvad er relevant når man skal undersøge og beskrive et dyr. Bøger og kopimappen om dyr i indskolingen. Materialesættet: Danske dyr i fare. Uge 14-19 Makkerarbejde og individuelt. Når eleverne kender til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.. Når eleverne kan fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Når eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Når eleverne kender udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige områder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremstilling. Om eleverne kender til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.. Om eleverne kan fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Om eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Om eleverne kender udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige områder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremstilling. Eleverne læser deres små plancher op som makkerlæsning i 3. klasse. Elevernes plancher som hænges op på skolen. Elevernes små foredrag. 10

Se det spire og gro Tværfagligt med matematik 2. klasse Periode Uge 18-21 kr. himmelfart uge 19 Eleverne ved at planter skal have vand og lys for at vokse. metoder Hvad vil vi Eleverne får en indsigt i grundlæggende betingelser for spiring og vækst: at frø og planter behøver vand, men ikke for meget, temperaturen skal være passende høj, at spiring foregår bedst i mørke, mens vækst kræver lys, og at jordens sammensætning har betydning for væksten. At eleverne kan beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring. At eleverne kan beskrive udvalgte planter. Indledende undersøgelse af fuglefrø. Derefter arbejdes der videre med pralbønner og karse. Der arbejdes med forskellige jordtyper. Der arbejdes med planters vækst. Elevbog side 14-15 og 28-29. Natek 1-2 A udvalg af kopisiderne 57-71. Individuelle forsøg og forsøg i grupper. Når eleverne får en indsigt i grundlæggende betingelser for spiring og vækst: at frø og planter behøver vand, men ikke for meget, temperaturen skal være passende høj, at spiring foregår bedst i mørke, mens vækst kræver lys, og at jordens sammensætning har betydning for væksten. Når eleverne kan beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring. Når eleverne kan beskrive udvalgte dyr og planter. Om eleverne får en indsigt i grundlæggende betingelser for spiring og vækst: at frø og planter behøver vand, men ikke for meget, temperaturen skal være passende høj, at spiring foregår bedst i mørke, mens vækst kræver lys, og at jordens sammensætning har betydning for væksten. Om eleverne kan beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring. Om eleverne kan beskrive udvalgte dyr og planter. Om eleverne kan få sine planter til at gro, og om de kan forklare, hvorfor de kan gro eller hvorfor de er gået ud. 11

Hvor er solen om natten? 2. klasse Periode Uge 22-26 Er på lejrskole i uge 23 Eleverne kender til årstiderne fra tidligere i forløbet. metoder At kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. At fortælle om årstider, Sol og Måne samt ændringer i længde på dag og nat. At formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Opstart med hvad kan man se på himlen om dagen og om natten, hvorfor er det ikke dag på hele Jorden samtidig, hvorfor er månen nogen gange helt rund og andre gange kun halvrund, hvorfor har vi forskellige årstider? Hvor stor er solen? Månespil Årstidsspil Puls elevbog side 40-47 samt udvalgte kopiark. Hvad vil vi Når eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Når eleverne kan fortælle om årstider, Sol og Måne samt ændringer i længde på dag og nat. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Om eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Om eleverne kan fortælle om årstider, Sol og Måne samt ændringer i længde på dag og nat. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Lav et spil. Kopiark 55. Hvad har du lært? Kopiark 56 12