narkotikasituationen i DAnMArk

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2009 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

Narkotikasituationen i Danmark 2009 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sprog: Dansk URL: http://www.sst.dk Version: 1,0 Versionsdato:20091105 ISBN, elektronisk: 978-87-7676-979-6 ISBN, trykt version: 978-87-7676-980-2 ISSN, elektronisk: 1603-3515 ISSN, trykt version: 1601-2275 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, november 2009 Design: Sundhedsstyrelsen Tryk: Bording A/S Oplag: 500 eksemplarer Publikationen kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o J.H.Schultz Information A/S Tlf. 7026 2636, e-mail sundhed@schultz-grafisk.dk Pris: Publikationen er gratis, dog betales porto og ekspeditionsgebyr

Forord Denne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, det danske Focal Point. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2009 til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA s retningslinier. Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på de nyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsområder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse, skadesreduktion og stofmisbrugsbehandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser af gældende lovgivning og politik på narkotikaområdet. Specialkonsulent Kari Grasaasen har haft det koordinerende ansvar for rapportens tilblivelse og har udarbejdet de epidemiologiske kapitler i rapporten. Akademisk medarbejder Maria Abel Koch har udarbejdet kapitlet om forebyggelse, og afdelingslæge Helle Petersen har udarbejdet kapitlet om de sundhedsmæssige indsatser i relation til stofmisbrug. Rigspolitiet har udarbejdet temakapitlet om hashmarkedet, og socialoverlæge Peter Ege har udarbejdet kapitlet om behandling af de ældre stofmisbrugere. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra forskellige enheder i Sundhedsstyrelsen, Justitsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt øvrige samarbejdspartnere. Specialkonsulent Anne-Marie Sindballe samt et læsepanel udpeget af Sundhedsstyrelsen har bidraget med kommentarer og konstruktiv kritik. Opsætning og korrektur er foretaget af Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen. November 2009 Else Smith Centerchef Narkotikasituationen i Danmark 2009 1

Indhold Sammenfatning 5 1 National narkotikapolitik 9 1.1 Ny lovgivning og nye narkotiske stoffer under kontrol 9 1.2 Nationale strategier på narkotikaområdet 11 1.3 Økonomi og finansieringsordninger 12 2 Brugen af illegale stoffer i befolkningen 13 2.1 Forbruget af illegale stoffer i befolkningen 14 2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de unge 17 3 Forebyggelse 21 3.1 Universel forebyggelse 21 3.2 Selektiv og indikeret forebyggelse 23 3.3 Nationale og lokale mediekampagner 24 4 Stofmisbrug 27 4.1 Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark 27 4.2 Omfanget af injektionsmisbrug 28 5 Behandling af stofmisbrug 31 5.1 Behandlingssystemet strategi, politik og organisering 31 5.2 Stofmisbrugere indskrevet i behandling 33 5.3 Stofmisbrugere i døgnbehandling 38 5.4 Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingen 41 6 Sundhedsrelaterede konsekvenser af stofmisbrug 43 6.1 Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere 43 6.2 Forgiftninger med illegale stoffer 48 6.3 Narkotikarelaterede infektionssygdomme 49 6.4 Stofmisbrugere i psykiatrisk behandling 50 7 Sundhedsmæssige indsatser 53 7.1 Forebyggelse af sygelighed blandt stofmisbrugere 54 7.2 Forebyggelse af narkotikarelaterede dødsfald, infektionssygdomme og psykisk sygdom 55 7.3 Forebyggelse og behandling af infektionssygdomme 56 7.4 Behandling med injicerbar heroin 56 7.5 Øvrige sundhedsfaglige tilbud 59 Narkotikasituationen i Danmark 2009 3

8 Sociale sammenhænge og social reintegration 63 8.1 Social eksklusion og stofmisbrug 63 8.2 Social reintegration 64 9 Narkotikakriminalitet og interventioner og forebyggelse i fængslet 67 9.1 Narkotikakriminalitet 67 9.2 Forebyggelse og behandling af narkotikaproblemer i kriminalforsorgen 69 9.3 Stofmisbrug i fængsler 71 10 Narkotikamarkedet 73 10.1 Stoffernes tilgængelighed og efterspørgsel 73 10.2 Beslaglæggelse af stofferne 73 10.3 Renhed, stofkoncentration og priser 74 11 Hashmarkedet 79 12 Behandling og støtte for de ældre stofmisbrugere 85 12.1 Karakteristik af den ældre stofmisbrugerpopulation 85 12.2 Indsatsen overfor de ældre stofmisbrugere 89 12.3 Konklusion og særlige udfordringer 90 Anneks 91 Referenceliste 91 Hjemmesider 96 De anvendte undersøgelser 97 Tabeloversigt 102 Figuroversigt 104 Supplerende tabeller 105 4 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Sammenfatning Den aktuelle narkotikasituation i Danmark Det seneste skøn over antallet af stofmisbrugere er foretaget i 2006. Skønnet viser, at antallet af stofmisbrugere i Danmark er 27.000, hvoraf godt 7000 alene er hashmisbrugere. Sammenlignet med år 2001 er der tale om en stabilitet i det skønnede antal stofmisbrugere. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Stofafhængige er således medtaget i skønnet, herunder også stofafhængige i substitutionsbehandling. For første gang er foretaget et skøn over antallet injektionsmisbrugere i Danmark. Aktuelt skønnes, at 13.000 stofmisbrugere injicerer stofferne. Disse injektionsmisbrugere har en særlig risiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme som følge af deres risikoadfærd. Hvad angår det eksperimenterende forbrug, har de senere års landsdækkende befolkningsundersøgelser generelt vist et stabilt niveau for brug af både hash og andre illegale stoffer. Kurven er knækket fra år 2000 efter markante stigninger i brugen af illegale stoffer op igennem slut-halvfemserne, men selv om der er tale om et stabilt niveau, ligger det højt. Hash er stadig det mest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin og kokain, mens endnu færre igen har brugt psilocybinsvampe og ecstasy. Stabiliteten gælder dog ikke udbredelsen af kokain, der som det eneste stof fortsat synes at være på vej frem. Stigningen i udbredelsen af kokain er signifikant og ses størst blandt de unge under 25 år (SUSY 2005 og AiD 2008). Resultater fra den seneste ESPAD-undersøgelse blandt de 15-16-årige viser små stigninger i udbredelsen af de forskellige stoffer blandt de helt unge. Der er endnu ikke grundlag for at vurdere, om dette er starten på en ny trend. Sammenhængende med stigningen i det eksperimenterende brug af kokain i disse år registreres der flere indlæggelser med kokainforgiftninger på landets skadestuer og flere kokainrelaterede indlæggelser i det psykiatriske behandlingssystem. På trods af at forgiftningsdødsfald som følge af indtagelse af kokain optræder relativt sjældent i statistikkerne, er der også her tale om en stigende tendens. Hertil kommer, at dybere analyser af de narkotikarelaterede dødsfald de senere år har vist, at kokain i stigende grad optræder som medvirkende årsag til disse dødsfald, hvilket bekræfter en stigende udbredelse. Oplysninger om de psykiatriske indlæggelser i øvrigt peger på, at stofdiagnoser blandt patienter, der indlægges, optræder stadig hyppigere. Også her er hash det dominerende stof. Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behandling med en stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om hashmisbrug, er godt 1500 i 2008, og antallet er op mod tredoblet over de seneste 10 år. Der er væsentlig færre indlæggelser, hvor kokainmisbrug optræder som en stofrelateret bidiagnose (210 personer i 2008), men også her ses stigninger de seneste år. Også andre centralstimulerende stoffer end kokain er i stigende omfang medvirkende årsag til de psykiatriske indlæggelser i disse år. Hvad angår opgørelse over skadestuebesøg, hvor forgiftninger med illegale stoffer er årsagen til henvendelsen, registreres omkring 1100-1600 forgiftninger årligt. Det må antages, at der er tale om en minimumsopgørelse. Blandt de yngre ses typisk Narkotikasituationen i Danmark 2009 5

forgiftninger med hash og centralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider og blandinger med flere stoffer samtidig hyppigst forekommer blandt de ældre. Over de seneste 10 år ses stigning i forgiftninger med de centralstimulerende stoffer, om end der ses et lille fald fra 2007 til 2008 herunder også et fald i forgiftninger relateret til både amfetamin og kokain. Blandt andre sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug skal nævnes den forhøjede dødelighed. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af forgiftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladt fra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen pga. forgiftninger. Hvad angår de narkotikarelaterede dødsfald, har disse ligget højt og nogenlunde konstant de senere år. Fra 2005 og frem til 2008 ses dog et fald. De fleste narkotikarelaterede dødsfald skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker og sygdomme. Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit konstateres 3,3 forskellige stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald (Steentoft 2005), hvilket dokumenterer et udbredt blandingsbrug, blandt dem, der dør. Endelig ses konsekvenserne af stofmisbrug også i opgørelser over stofmisbrugere, der indskrives i behandling. I de senere år er sket en stigning i antallet af indskrivninger, og i 2006 var godt 13.000 i stofmisbrugsbehandling. I 2008 er antallet af stofmisbrugere i behandling dog faldet til godt 12.000, hvilket formentlig skyldes ændringer i registreringspraksis som følge af strukturreformen, hvor kommunerne overtog ansvaret for indberetningen fra de tidligere amter. Data fra alle år viser, at det især er de unge, der udgør nytilgangen til behandlingen, og deres misbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer. I 2008 havde over halvdelen (61 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandlingen hash som hovedmisbrugsstof, mens 17 %, 6 % og 2 % af de unge var i behandling for henholdsvis amfetamin, kokain og ecstasy som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af de illegale stoffer op igennem 90 erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet, behandlingsgarantien samt de bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvirket til den dokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen. Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse, behandling og skadereducerende tiltag I de seneste år er set flere forebyggelsesinitiativer samt behandlingsmæssige og skadereducerende tiltag i Danmark, både på kommunalt og statsligt plan. Disse initiativer skal både dæmme op for udvikling af brugen af stoffer og begrænse de skader, et misbrug af stoffer kan medføre. Samarbejdet mellem stat og kommuner er blevet forstærket efter kommunalreformen, hvor kommunerne har hovedansvaret for forebyggelse og behandling af stofmisbrug efter 1.1.2007. Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektorielle samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), og størstedelen af indsatserne fokuserer på målgrupperne børn og unge, borgere generelt samt udsatte unge. En offentliggjort kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser fra 2008 viser, at 57 % af kommunerne har etableret en egentlig indsats rettet mod stofmisbrug. Skolen er den hyppigst anvendte arena for disse forebyggende indsatser, efterfulgt af ungdomsuddannelserne og fritids- og klubmiljøerne. 6 Narkotikasituationen i Danmark 2009

I 2009 blev der igen gennemført en landsdækkende informationskampagne Against Drugs på musikfestivaler i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og brancheforeningen Festivaldanmark. Samarbejdet har kørt med en årlig kampagne siden 2003, og festivalarrangørerne formidler gennem kampagnen en tydelig holdning imod indtagelse af stoffer. Den primære målgruppe er unge festivaldeltagere og særligt de unge mellem 16 og 24 år. Evalueringer har år for år vist en stor gennemslagskraft af kampagnen og en stor accept af budskabet fra publikums side. I efteråret 2009 har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med musikspillestederne igangsat en lignende indsats på spillestederne i Danmark. Music agains drugs er en kampagne, som tager sigte på at understøtte de unge gæster i at holde sig til musikken og væk fra stofferne. I forbindelse med de senere års aftaler mellem regeringen og partierne bag den årlige fordeling af visse midler på det sociale område (satspuljeaftaler) er der taget en række forebyggelses- og behandlingsmæssige samt skadereducerende initiativer. Blandt andet er der afsat særlige puljemidler til indførelse af målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere samt andre initiativer rettet mod særlige udsatte grupper, herunder hjemløse stofmisbrugere knyttet til væresteder og gravide stofmisbrugere på regionale familieambulatorier. En særlig pulje til kvalitetsudvikling af den lægelige behandling af stofmisbrugere er ligeledes afsat, og der arbejdes i disse år på at sikre en ensartet kvalitet i behandlingen på et acceptabelt niveau. Hertil kommer som noget nyt i Danmark indføring af ordningen med lægeordineret heroin, som forventes at blive tilbudt til omkring 300 stofmisbrugere, der trods forsøget med en længerevarende substitutionsbehandling har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Nye stoffer og ny lovgivning Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet overvåger stadig misbrugsstoffer på det illegale marked i samarbejde med de tre retskemiske institutter i Danmark. Formålet hermed er blandt andet, at overvejelser om kontrolforanstaltninger og forbud kan gennemføres, når nye misbrugsstoffer dukker op. Fra slutningen af 2008 og frem til efteråret 2009 er en række nye misbrugsstoffer dukket op i Danmark og efter indstillinger fra Sundhedsstyrelsen blevet forbudte. Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen blev stofferne ethylcathinon, flephedron og mephedron den 21. december 2008 undergivet kontrol. Planten kratom (mitragyna speciosa) og dens indholdsstoffer 7-hydroxymitragynin og mitragynin samt de syntetiske stoffer bk-mbdb, Butan, MDPV, p-fbt, p-flouramfetamin og PPP blev undergivet kontrol den 10. marts 2009 og senest, er de syntetiske stoffer 1-PEA og TMA-6, undergivet kontrol pr. 16. juli 2009. En række nye administrative fastsatte regler er gennemført i 2009 vedrørende implementeringen af ordningen med lægeordineret heroin.. Temakapitler Temakapitlet om de ældre stofmisbrugere omhandler beskrivelser af deres særlige sociale og sundhedsmæssige situation, herunder udfordringer for stofbehandlingen af denne gruppe. Temakapitlet om hash beskriver markedet, produktionen og den politimæssige indsats omkring hash i Danmark. Narkotikasituationen i Danmark 2009 7

1 National narkotikapolitik Dansk narkotikapolitik hviler på et forbud mod enhver ikke-medicinsk eller ikkevidenskabelig anvendelse af narkotika kombineret med en vedholdende og målrettet forebyggende indsats, et flerstrenget og koordineret behandlingstilbud samt en effektiv kontrolindsats. Regeringen har med sin handlingsplan Kampen mod narko formuleret de grundlæggende præmisser for indsatsen mod narkotikamisbrug. Narkotikamisbrug er et sammensat problem. Indsatsen sker derfor over en bred kam på tværs af fag- og sektorgrænser. Der er tale om en opgave, som løses i samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder, de statslige myndigheder på sundheds-, social- og justitsområdet samt de statslige toldmyndigheder. På centralt plan koordinerer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den statslige indsats. Ministeriet har endvidere ansvaret for kontrollen med den lovlige anvendelse af narkotika. Herudover har ministeriet ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende indsats og behandlingsindsatsen i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. den lægelige behandling. Indenrigs- og Socialministeriet har ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den sociale behandlingsindsats. Justitsministeriet har hovedansvaret for den kontrol- og politimæssige indsats og for indsatsen over for stofmisbrugere i fængslerne. Skatteministeriet har ansvaret for toldkontrollen og for den kontrol, der føres med prækursorer. På lokalt plan har kommunerne ansvaret for den konkrete forebyggelses- og behandlingsindsats. Kommunerne bistås i den forbindelse af de centrale myndigheder med bl.a. overvågning, overordnede retningslinier, dokumentation, vidensformidling mv. 1.1 Ny lovgivning og nye narkotiske stoffer under kontrol Der er i 2009 ikke vedtaget nye love på narkotikaområdet, men der er administrativt fastsat følgende regler: Bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. I bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 25. februar 2009, fastsætter Sundhedsstyrelsen regler om ordination af og behandling med heroin. Bekendtgørelse nr. 362 af 11. maj 2009 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Med bekendtgørelsen bemyndiges Lægemiddelsstyrelsen dels til at give de behandlingssteder, som skal forestå behandlingen med lægeordineret heroin, tilladelse til at modtage og besidde heroin, dels til at føre tilsyn med behandlingsstedernes modtagelse, håndtering og opbevaring af heroinen. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 14. maj 2009. Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomheders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stofmisbrugere. I bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 15. maj 2009, fastsætter Lægemiddelstyrelsen de nærmere krav til og dokumentation for virksomheders udlevering af heroin til stofmisbrugsbehandlingsstederne. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9240 af 11. maj 2009 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Med vejledningen fastsættes retningslinjer for ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug og om behandlingsansvarlige lægers ansvar for heroinbehandlingen. Vejledningen trådte i kraft den 11. maj 2009. Narkotikasituationen i Danmark 2009 9

Lægemiddelstyrelsens vejledning nr. 32 af 15. maj 2009 om behandlingssteder for stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin samt om virksomheders indførsel og udlevering heraf. Vejledningen indeholder bl.a. retningslinjer for behandlingsstedernes modtagelse, håndtering og opbevaring samt bestilling og modtagelse af heroin samt virksomheders indførelse, forhandling/udlevering samt opbevaring og transport af heroin. Vejledningen trådte i kraft den 15. maj 2009. I 2009 er følgende narkotiske stoffer undergivet kontrol: Med bekendtgørelse nr. 1329 af 18. december 2008 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at stofferne ethylcathinon (N-ethylcathinon), flephedron (4-fluormethcathinon) og mephedron (4-methylmethcathinon) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 21. december 2008. Med bekendtgørelse nr. 174 af 10. marts 2009 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at planten kratom (mitragyna speciosa) og dens indholdsstoffer 7-hydroxymitragynin og mitragynin samt de syntetiske stoffer bk-mbdb (2-methylamino-1-(3,4- methylenedioxyphenyl)-butan-1-on), MDPV (1-(3,4- methylenedioxyphenol)-2-pyrrolidinyl-pentan-1-on), p-fbt (3-(pfluorbenzoyl)tropan), p-flouramfetamin (1-(4-fluorphenyl)propan-2-amin) og PPP (α-pyrrolidinopropiophenon) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 13. marts 2009. Med bekendtgørelse nr. 758 af 16. juli 2009 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at de syntetiske stoffer 1-PEA (1- phenylethylamin) og TMA-6 (2,4,6-trimethoxyamfetamin) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 19. juli 2009. I folketingsåret 2008-2009 har medlemmer af oppositionen fremsat følgende forslag til folketingsbeslutninger: Forslag til folketingsbeslutning nr. B 81 om fremsættelse af lovforslag om anonym ambulant behandling af stofmisbrugere. Regeringen afviste beslutningsforslaget men tilkendegav ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget, at man er indstillet på at drøfte en forsøgsordning med satspuljeparterne med henblik på at finde ud af hvem og hvor mange stofmisbrugere, det er muligt at komme i kontakt med, hvis man kan henvende sig anonymt og bede om at komme i behandling for sit stofmisbrug. Forslag til folketingsbeslutning nr. B 145 om etablering af fixerum for stofmisbrugere som et led i den skadesreducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet. Forslaget kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved 1. behandlingen tegnede sig et flertal imod. Forslag til folketingsbeslutning nr. B 131 og 135 om legalisering af hash. Forslagene, som er stort set enslydende, kom ikke til 2. behandling og dermed til afstemning, men ved 1. behandlingen tegnede sig et flertal imod. 10 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Regeringen afviser såvel etablering af fixerum som legalisering af hash som værende i modstrid med de internationale narkotikakonventioner og selve kernen i narkotikapolitikken, og for så vidt angår hash på grund af stoffets skadevirkninger, især over for sårbare grupper. 1.2 Nationale strategier på narkotikaområdet Med regeringsgrundlaget fra november 2001 blev det besluttet at forstærke det fælles ansvar for samfundets svageste. Beslutningen er siden fulgt op med generelle initiativer som f.eks. indgåelsen af en række satspuljeforlig, udarbejdelsen af handlingsprogrammerne Det fælles ansvar I og Det fælles ansvar II samt nedsættelsen af Rådet for Socialt Udsatte. Med det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003 blev der lagt op til en yderligere udbygning af indsatsen, som kom til udtryk i handlingsplanen Kampen mod narko, som blev fremlagt af regeringen i oktober 2003, og som siden har udgjort grundlaget for de centrale myndigheders strategi og indsats på narkotikaområdet. I Kampen mod narko gav regeringen udtryk for den opfattelse, at narkotikamisbruget skal imødegås med konsekvente og vedvarende bestræbelser for kvalitativt og kvantitativt at fastholde og udbygge den eksisterende indsats med sigte på i endnu højere grad at hindre tilgang af nye stofmisbrugere, hjælpe nuværende stofmisbrugere og sætte hårdt ind over for den narkotikarelaterede kriminalitet. Regeringen tilkendegav, at indsatsen skal ske over en bred kam og dermed afspejle, at sociale problemer, stofmisbrug og narkotikakriminalitet hænger uløseligt sammen. Regeringen anførte, at der er tale om en opgave, som skal løses i fællesskab af centrale, regionale og lokale myndigheder i nært samarbejde med den enkelte og de pårørende, med private organisationer og institutioner samt med skoler, foreninger og diskoteker m.v. i nærmiljøet. I 2004 blev der indgået en politisk aftale, som indebærer, at der pr. 1. januar 2007 blev gennemført en kommunalreform, som grundlæggende har ændret rammerne for varetagelsen af de lokale og regionale opgaver. På narkotikaområdet betyder kommunalreformen, at ansvaret for forebyggelsen såvel som for den sociale og lægelige stofmisbrugsbehandling er overgået fra amterne til kommunerne. Da kommunerne tillige er ansvarlige for andre sociale opgaver, er det med kommunalreformen således blevet lettere at koordinere den sociale og lægelige indsats på stofmisbrugsområdet. Handlingsplanen Kampen mod narko er bl.a. fulgt op af tre aftaler mellem regeringen og partierne bag den årlige fordeling af visse midler på det sociale område (satspuljeaftaler), som indeholder en lang række konkrete initiativer, der alle tager sigte på at begrænse narkotikamisbruget og de skader, som følger med misbruget. Med sigte på en styrkelse af indsatsen indgik regeringen satspuljeaftalen for 2004. Der blev med aftalen afsat 145 millioner kroner over årene 2004-2007 til konkrete initiativer på narkotikaområdet. For at give indsatsen endnu et løft indgik regeringen satspuljeaftalen for 2006. Med denne aftale blev der afsat en kvart milliard kroner over årene 2006-2009 til yderligere konkrete initiativer på narkotikaområdet. Finansieringen af de fleste af initiativerne i de to aftaler er permanent, hvilket betyder, at initiativerne rækker ud over aftaleperioden. Til trods for både flere og bedre tilbud til stofmisbrugerne står samfundet fortsat over for store udfordringer på narkotikaområdet. Regeringen hverken kan eller vil Narkotikasituationen i Danmark 2009 11

acceptere udbredelsen af narkotikamisbruget eller omfanget af de skader, som følger med misbruget. Narkotikamisbruget og skaderne ikke mindst det foruroligende høje antal narkotikarelaterede dødsfald skal begrænses. Regeringen har således med satspuljeaftalen for 2008 opnået tilslutning til at intensivere behandlingsindsatsen med tre nye konkrete initiativer. Handlingsplanen Kampen mod narko såvel som de konkrete initiativer, der er taget efter offentliggørelsen heraf, bliver løbende monitoreret og evalueret med henblik på fornødne justeringer af den nationale narkotikapolitik. 1.3 Økonomi og finansieringsordninger Oplysningerne om de flerårige statslige finanslovbevillinger og puljemidler fremgår af tidligere års rapporter. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at regeringen som opfølgning på Kampen mod narko i oktober 2003 blev enige med et flertal i Folketinget (satspuljepartierne) om for 2004 at afsætte 145 mio. DKK over årene 2004-2007 til gennemførelse af en række initiativer på narkotikaområdet. Med henblik på at give indsatsen endnu et løft blev regeringen og et flertal i Folketinget (satspuljepartierne) enige om over årene 2006-2009 at afsætte en kvart milliard DKK til nye initiativer på narkotikaområdet. Endelig blev regeringen og et flertal i Folketinget (satspuljepartierne) i 2008 enige om at afsætte 128 millioner DKK over årene 2008-2010 til en intensivering af behandlingsindsatsen. Om nye statslige bevillinger kan oplyses: I satspuljen for 2009 blev finansieringen af ordningen med lægeordineret heroin gjort permanent. I satspuljen for 2009 er der afsat 4,4 mio. DKK i 2009 og 6,0 mio. DKK i årene 2010-2012 til opkvalificering af behandlingsgarantien i fængslerne. I satspuljen for 2009 er der afsat 33 mio. kr. for at forbedre udsattes sundhedstilstand ved bl.a. målrettet tandlægebehandling og mobile sundhedstilbud. Det har ikke været muligt at angive et særskilt beløb for kontrolindsatsen på narkotikaområdet. For så vidt angår stofmisbrugsbehandlingen i fængslerne er der de seneste år sket en væsentlig opprioritering. Budgettallet for 2001 var således på 6,2 mio. DKK, mens det tilsvarende budgettal i 2009 er på 65,4 mio. DKK. For så vidt angår de kommunale udgifter viser regnskaber og budgetter en kraftig stigning siden 1995 i de afsatte midler til social stofmisbrugsbehandling. Regnskabstallet for 2008 var således på 882,2 mio. DKK, mens det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 268,3 mio. DKK. Kommunernes udgifter til forebyggelse af narkotikamisbrug og den lægelige stofmisbrugsbehandling kan ikke særskilt uddrages af de kommunale regnskaber og budgetter. 12 Narkotikasituationen i Danmark 2009

2 Brugen af illegale stoffer i befolkningen Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen. De fleste, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i de unge år. Undersøgelser i hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen. I aldersgrupperne over 40 år har kun få procent brugt nogen form for stoffer inden for det seneste år. Det er langt hen af vejen de samme unge, som udsætter sig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et daglig brug af tobak og ryger hash. Ligeledes ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer. Resultater fra surveyundersøgelser de senere år viser, at det eksperimenterende brug af hash og andre illegale stoffer i Danmark ligger på et historisk højt men stabilt niveau blandt de yngre voksne og voksne. Seneste befolkningsundersøgelse viser, at knap halvdelen (48 %) af de unge voksne under 35 år har eksperimenteret med hash nogensinde, og 16 % i samme aldersgruppe har nogensinde prøvet andre illegale stoffer end hash. Samme stabile tendens i brugen af de illegale stoffer generelt ses blandt de lidt yngre 16 20-årige. I den seneste såkaldte MULDundersøgelse fra 2008 oplyser godt 30 % af de 16 20-årige at have røget hash, og omkring 8 % har prøvet et eller flere andre illegale stoffer. Ser man på udbredelsen af stofferne enkeltvis, synes kokain dog som det eneste stof at være på vej frem. Blandt de unge voksne under 35 år ses en lille men dog signifikant stigning i brugen af kokain i disse år, mens det er tale om en stabilitet i de unges brug af andre stoffer såsom amfetamin og ecstasy. I 2007 blev gennemført en opfølgning på tidligere ESPAD-undersøgelser, der beskriver udviklingen af det eksperimenterende brug af illegale stoffer (samt alkohol og tobak) blandt de 15-16-årige. Resultater herfra viser nogenlunde samme niveau i 2007 som både i 1999 og 2003. For første gang i Danmark er gennemført en større undersøgelse af forbruget af khat blandt herboende somaliere (Sundhedsstyrelsen 2009). Undersøgelsen viser, at khat er udbredt i det dansk-somaliske miljø, idet 16 % af kvinderne og 48 % af mændene har tygget khat inden for den seneste måned. 6 % af kvinderne og 29 % af mændene kategoriseres i undersøgelsen som storforbrugere (tygger khat mere end 2 gange om ugen). Men undersøgelsen viser også, at flertallet af dansksomaliere ikke bruger khat, og afkræfter, at khat er et stadigt voksende problem blandt dansk-somaliere. Positivt er især, at et stort flertal af den nye generation af dansk-somaliere vælger stoffet fra i deres ungdomsår, hvilket formentlig vil betyde en generel nedgang i udbredelsen over tid, og heraf følgende reduktion af de sociale og økonomiske konsekvenser, der følger med brugen af khat. De forskellige undersøgelser, der henvises til i foreliggende kapitler, og som beskriver udviklingen af det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt den voksne befolkning (SUSY 1 og AiD 2 ), de yngre voksne (MULD 3 ) samt de helt unge 1 SUSY står for: Sundhed og Sygelighedsundersøgelsen i Danmark Narkotikasituationen i Danmark 2009 13

(ESPAD 4 ), er med hensyn til datagrundlaget og metoderne beskrevet bagerst i rapporten.. 2.1 Forbruget af af illegale stoffer i i befolkningen De resultater, der gengives her, er baseret på de tre seneste landsdækkende Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelser) af det selvrapporterede forbrug fra 1994, 2000 og 2005 samt AiD 2008. Samtlige undersøgelser er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. De medtagne analyser af udbredelsen er baseret på aldersgruppen 16-44 år. Hos personer over 44 år ses kun en meget begrænset udbredelse, hvorfor de over 44-årige ikke er medtaget her. Udbredelsen af hash Resultater fra befolkningsundersøgelser blandt de 16-44-årige gennemført i årene 1994, 2000, 2005 og 2008 viser stigninger i det eksperimenterende brug af hash op til 2000. Herefter ses en stagnation. Ser man på det aktuelle brug (brugt hash inden for det seneste år), oplyser 9 % af de 16-44-årige i 2008 at have brugt hash inden for sidste år. Dette gjaldt for 7 %, 10 % og 8 % i henholdsvis 1994, 2000 og 2005. Det aktuelle brug af hash er størst i de yngre aldersgrupper og aftager herefter med stigende alder (tabel 2.1.1 i annekset). For mændenes vedkommende er der i 2008 størst udbredelse i aldersgruppen 16-19 år, mens der blandt kvinderne er størst udbredelse i aldersgruppen 20-24 år. Tabel 2.1.2. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005 og 2008 Brugt hash 1994 (n=2.521) 2000 (n=6.878) 2005 (n=4.440) 2008 (n=2.219) Sidste måned 2,4 4,3 4,0 3,5 Sidste år (sidste måned medregnet) 7,4 9,8 8,4 9,1 Nogensinde (sidste år medregnet) 37,2 42,4 46,1 45,1 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Som ovenstående tabel viser, er det aktuelle brug af hash stagneret fra 2000 til 2008 (brugt hash inden for sidste år). Selvom der samtidig er tale om en stigning fra 2000-2008 i andelen, der nogensinde har prøvet hash, kan resultaterne tages som udtryk for, at udviklingen er stabil, idet aktuelt brug vurderes som det mest pålidelige mål for udbredelsen. Udbredelsen af andre illegale stoffer For de øvrige illegale stoffer taget under ét ses en tilsvarende udvikling; et stigende eksperimenterende brug blandt de 16-44-årige fra 1994 til 2000, afløst af en stag- 2 AiD står for: Alkohol i i Danmark (en undersøgelse om voksnes alkoholvaner og holdninger til alkohol, samt brug af illegale stoffer). 3 MULD står for: Monitorering af Unges livsstil og Dagligdag. 4 ESPAD står står for: for: European School Survey Project on on Alcohol and Other Drugs. 14 Narkotikasituationen i Danmark 2009 9

nation fra 2000 til i dag. Godt 3 % af de 16-44-årige oplyser i 2008 at have et aktuelt nation brug fra 2000 nation af andre til fra i dag. illegale 2000 Godt nation til i 3 stoffer dag. % fra af Godt 2000 de end 16 3 til hash %- i 44-årige dag. af de (brugt Godt 16 oplyser - 44-årige 3 inden % af i 2008 de for oplyser 16 det at - 44-årige have seneste i 2008 et aktuelt brug af tuelt andre brug illegale af andre tuelt stoffer illegale brug end af stoffer hash andre (brugt illegale end hash inden stoffer (brugt for det end inden seneste hash for (brugt det år). seneste inden for år). det seneste oplyser at år). have et i 2008 ak- at have et ak- år). nation Tabel 2.1.3. fra 2000 nation Tabel Den til procentvise fra 2.1.3. i dag. 2000 Den Godt Tabel til procentvise i andel 3 dag. % 2.1.3. af Godt af de de Den 163 andel 16-44-årige, %- procentvise af af de de 16-44-årige, oplyser - der 44-årige andel sidste i af 2008 oplyser de måned, der nation 16-44-årige, sidste have i sidste 2008 fra et måned, 2000 aktuelt nogensinde år brug nogensinde af andre illegale har brugt stoffer et eller end flere hash af (brugt andre inden illegale for stoffer det seneste end hash år). i at år der have og til sidste i dag. et aktuelt år har år og nogensinde har brugt et eller flere Godt måned, 3 % sidste af de 16-44-årige oplyser i 2 nation fra 2000 til brugt nogensinde i dag. af et andre eller har Godt illegale flere brugt af 3 % af stoffer andre et eller illegale 16-44-årige end flere hash stoffer af andre illegale oplyser (brugt end inden hash i 2008 for tuelt af i stoffer andre at det 1994, have brug seneste illegale 2000, et af end aktuelt brug af tuelt andre brug illegale af andre stoffer illegale end hash stoffer (brugt end hash inden (brugt for det inden seneste for det år). seneste andre hash år). 2005 stoffer illegale i og end stoffer hash end i nation fra 2000 til i dag. Godt 3 % af de 16-44-årige oplyser i 2008 at have et ak- hash (brugt inden for det s 2008 1994, 2000, 1994, 20052000, og 2008 2005 1994, og 2000, 2008 2005 og 2008 år). Brugt Tabel et 2.1.3. eller Brugt Tabel Den flere et procentvise af 2.1.3. eller de andre flere Den Brugt illegale procentvise af andel de et andre eller af de flere 1994 illegale andel 16-44-årige, af de af andre de 1994 2000 16-44-årige, illegale stoffer der sidste 2000 2005 1994 måned, der Tabel sidste sidste 2.1.3. 2005 2008 2000 måned, Den procentvise sidste 2008 2005 andel 2008 af de 16-44-årige, der sids år stoffer og nogensinde end hash har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, Tabel 2.1.3. år 2000, Den stoffer nogensinde 2005 procentvise end hash har brugt og 2008 andel end af (n=2.521) de hash et eller flere af andre illegale år stoffer og nogensinde end hash har i brugt et eller flere af andre illegale stoff 1994, Tabel 2.1.3. 2000, Den 2005 procentvise og 2008 andel 16-44-årige, af (n=2.521) (n=6.878) de 16-44-årige, der sidste (n=6.878) (n=4.440) (n=2.521) måned, der 1994, sidste (n=4.440) (n=2.219) sidste 2000, (n=6.878) måned, 2005 (n=2.219) sidste (n=4.440) og 2008 (n=2.219) år og nogensinde år nogensinde har brugt et har eller brugt flere et af eller andre flere illegale af andre stoffer illegale end stoffer hash i end hash i 1994, 2000, 1994, 2005 2000, og 2008 2005 og 2008 Sidste Brugt et måned eller Sidste Brugt flere et af måned eller de andre flere Sidste illegale stoffer end le hash stoffer end hash le stoffer end hash af de måned andre 1994 illega- 0,2 1994 2000 0,2 1,2 2000 2005 1,2 1,10,2 Brugt et 2005 2008 1,1 eller 1,2 flere af 2008 1,1 de 1,1 andre illega-1,1 1994 2000 2 Brugt et eller Brugt flere et af eller de andre flere illega- af de andre (n=2.521) 1994 illegale hash stoffer end hash (n=2.521) (n=6.878) 1994 2000 (n=6.878) (n=4.440) 2000 2005 (n=4.440) (n=2.219) 2005 2008 (n=2.219) 2008 (n=2.521) (n=6.878) (n= Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned Sidste medregnet) år (sidste 0,5 måned medregnet) 0,5 3,4 3,4 2,70,5 2,7 3,63,4 3,62,7 3,6 le stoffer end (n=2.521) (n=2.521) (n=6.878) (n=6.878) (n=4.440) (n=4.440) (n=2.219) (n=2.219) Sidste måned Sidste måned 0,2 0,2 1,2 1,2 1,1 Sidste måned 1,1 1,1 0,2 1,2 Nogensinde Nogensinde Nogensinde 4,4 11,3 4,4 11,3 13,5 4,4 13,5 13,4 11,3 13,4 13,5 13,4 Sidste måned Sidste måned 0,2 0,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 Kilde: Sidste Upublicerede år (sidste Kilde: Sidste måned Upublicerede tal år medregnet) (sidste fra Sundhedsstyrelsen måned Kilde: tal medregnet) Upublicerede fra Sundhedsstyrelsen 0,5 baseret tal fra på Sundhedsstyrelsen 0,5 3,4 SUSY baseret 1994, på 3,4 SUSY 2,7 baseret Sidste 1994, 2000, år SUSY 2,7 på 3,6 (sidste SUSY 2000, måned 1994, SUSY 3,6 medregnet) SUSY 2000, SUSY 0,5 3,4 2005 og AiD 2005 2008 og AiD 2008 2005 og AiD 2008 Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned medregnet) 0,5 0,5 3,4 3,4 2,7 2,7 3,6 3,6 Nogensinde Nogensinde 4,4 11,3 4,4 11,3 13,5 Nogensinde 13,5 13,4 13,4 4,4 11,3 Udbredelsen af illegale stoffer blandt de unge voksne Kilde: Nogensinde Udbredelsen Udbredelsen af illegale Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,4 stoffer af illegale blandt baseret på 11,3 stoffer de unge SUSY 1994, 13,5 blandt voksne de 2000, 13,4 unge voksne Kilde: Nogensinde Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,4 baseret på 11,3 SUSY Kilde: 1994, Upublicerede 13,5 SUSY 2000, tal SUSY 13,4 fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, I 2005 nedenstående og AiD I 2005 2008 nedenstående er og der AiD fokuseret 2008 I nedenstående der på fokuseret udbredelsen er på der udbredelsen af fokuseret de illegale på af udbredelsen stoffer de illegale 2005 blandt stoffer og af de AiD de unge voksne ge under voksne 35 år. under Det ge er voksne 35 i denne år. Det under aldersgruppe, i denne 35 år. aldersgruppe, Det hvor i udbredelsen denne hvor aldersgruppe, udbredelsen af illegale hvor af udbredelsen illegale af illegale illegale blandt 2008 de stoffer un- blandt de un- Udbredelsen Kilde: Upublicerede Kilde: Upublicerede tal af fra illegale Sundhedsstyrelsen tal fra stoffer Sundhedsstyrelsen baseret blandt på SUSY de baseret unge 1994, på SUSY voksne 1994, 2000, SUSY 2000, SUSY I 2005 stoffer Udbredelsen nedenstående og AiD 2005 2008 og er størst (og af er AiD især illegale der 2008 stoffer Udbredelsen er størst blandt fokuseret stoffer (og af stoffer især illegale de unge størst blandt på blandt udbredelsen under stoffer (og unge især 25 de år). blandt unge under af de 25 voksne de unge illegale år). unge under Udbredelsen stoffer voksne 25 år). blandt af de illegale unge I nedenstående voksne under der 35 fokuseret år. Det på er udbredelsen i denne aldersgruppe, af illegale hvor stoffer udbredelsen blandt un- af illegale stoffer blandt de unge voks Udbredelsen I Udbredelsen nedenstående af illegale af stoffer der illegale fokuseret blandt stoffer på udbredelsen de blandt unge voksne de af de unge illegale I nedenstående voksne stoffer blandt er der unge I under Tabel nedenstående Den voksne (og procentvise der 35 2.1.4. år. fokuseret især under Det Den Tabel blandt procentvise 35 der andel i på denne år. 2.1.4. fokuseret udbredelsen Det af unge aldersgruppe, Den andel i 16-34-årige, på denne procentvise under udbredelsen af aldersgruppe, 25 illegale hvor 16-34-årige, år). andel udbredelsen af sidste stoffer af illegale hvor de måned, der ge blandt 16-34-årige, udbredelsen voksne af sidste stoffer illegale sidste de måned, un- blandt under af illegale 35 sidste de år. un- Det måned, er i denne sidste aldersgruppe, hvor udbre fokuseret på udbredelsen af de illegale sto stoffer ge I Tabel nedenstående voksne 2.1.4. er størst stoffer år og nogensinde er størst år (og nogensinde har især brugt blandt år hash og har de nogensinde unge brugt i 1994, under hash 2000, har i 25 1994, 2005 brugt år). 2000, og hash 2008 2005 i 1994, og ge voksne stoffer under 35 er størst år. Det (og er især i denne blandt aldersgruppe, unge under hvor 25 udbredelsen år). stoffer 2000, 2008 2005 af illegale er størst og (og 2008 voksne under 35 år. Det i denne aldersgruppe, hvor udbredelsen af illegale især blandt de unge under 25 år). stoffer er størst stoffer (og er især størst blandt (og især de unge blandt under unge 25 år). under 25 år). Brugt hash Brugt hash Brugt hash 1994 1994 2000 2000 1994 2005 2005 2000 2008 2008 2005 2008 Tabel 2.1.4. Tabel Den procentvise 2.1.4. Den procentvise andel af de andel 16-34-årige, af de 16-34-årige, der sidste måned, der Tabel sidste sidste 2.1.4. måned, år Den og procentvise sidste andel af de 16-34-årige, der sids nogensinde år nogensinde år har brugt nogensinde har hash brugt i hash 1994, har (n=1.639) brugt i 1994, 2000, hash 2000, 2005 (n=1.639) (n=4.098) i 1994, og 2005 2008 2000, og (n=4.098) 2008 (n=1.639) (n=2.502) 2005 og år 2008 (n=2.502) og (n=4.098) (n=1.718) nogensinde (n=1.718) (n=2.502) har brugt hash (n=1.718) i 1994, 2000, 2005 og 2008 Tabel 2.1.4. Tabel Den procentvise 2.1.4. Den procentvise andel af de andel 16-34-årige, af de 16-34-årige, der sidste måned, der sidste sidste måned, sidste Sidste Brugt år og hash nogensinde måned Sidste Brugt år hash nogensinde måned har brugt Sidste hash har måned brugt i 1994 2,7 1994, hash 2000, 1994 i 2,7 1994, 2000 5,7 2005 2000, og 2008 2000 5,7 2005 2005 2,7 5,9 og Brugt 2008 2005 5,9 hash 2008 5,7 4,8 2008 4,8 5,9 4,8 1994 2000 20 Brugt hash Brugt hash (n=1.639) 1994 (n=1.639) (n=4.098) 1994 2000 (n=4.098) (n=2.502) 2000 2005 (n=2.502) (n=1.718) 2005 2008 (n=1.718) 2008 (n=1.639) (n=4.098) (n=2. Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned Sidste medregnet) år 9,3 (sidste måned medregnet) 9,3 13,3 13,3 12,5 9,3 12,5 13,3 13,3 12,5 13,3 (n=1.639) (n=1.639) (n=4.098) (n=4.098) (n=2.502) (n=2.502) (n=1.718) (n=1.718) Sidste måned Sidste måned 2,7 2,75,7 5,75,9 Sidste 5,9 måned 4,8 4,8 2,7 5,7 5, Nogensinde (sidste Nogensinde år medregnet) (sidste Nogensinde år medregnet) 38,0 (sidste år medregnet) 38,0 45,1 45,1 38,0 49,5 49,5 45,1 48,0 48,0 49,5 48,0 Sidste måned Sidste måned 2,7 2,75,7 5,75,9 5,94,8 4,8 Kilde: Sidste Upublicerede år (sidste Kilde: Sidste måned Upublicerede tal år medregnet) (sidste fra Sundhedsstyrelsen måned Kilde: tal medregnet) Upublicerede fra 9,3 Sundhedsstyrelsen baseret tal 9,3 fra 13,3 på Sundhedsstyrelsen SUSY baseret 1994, 13,3 på 12,5 SUSY baseret Sidste 1994, 2000, 12,5 13,3 år SUSY på (sidste SUSY 2000, måned 1994, 13,3 SUSY medregnet) SUSY 2000, SUSY 9,3 13,3 12 2005 og AiD 2005 2008. og AiD 2008. 2005 og AiD 2008. Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned medregnet) 9,3 9,3 13,3 13,3 12,5 12,5 13,3 13,3 Nogensinde (sidste Nogensinde år medregnet) (sidste år medregnet) 38,0 38,0 45,1 45,1 49,5 Nogensinde 49,5 48,0 (sidste år 48,0 medregnet) 38,0 45,1 49 Kilde: Tabel Nogensinde Upublicerede 2.1.5. Kilde: (sidste Tabel Nogensinde Den år Upublicerede procentvise 2.1.5. tal medregnet) fra (sidste Sundhedsstyrelsen Den Tabel år procentvise tal medregnet) andel fra 2.1.5. 38,0 Sundhedsstyrelsen af de Den andel baseret 16-34-årige, procentvise 38,0 af 45,1 på de SUSY baseret 16-34-årige, der andel 1994, 45,1 sidste på 49,5 af SUSY de måned, der Kilde: 16-34-årige, 1994, 2000, sidste 49,5 Upublicerede sidste 48,0 SUSY måned, 2000, der sidste tal 48,0 SUSY fra Sundhedsstyrelsen måned, sidste baseret på SUSY 1994, 2005 år og og nogensinde AiD 2005 2008. år nogensinde har AiD brugt 2008. år et og har eller nogensinde brugt flere et af eller andre har flere brugt illegale af et andre eller stoffer illegale flere end 2005 af stoffer andre hash og AiD i illegale end 2008. hash stoffer i end hash i Kilde: 1994, Upublicerede 2000, Kilde: 1994, 2005 Upublicerede tal 2000, og fra 2008 Sundhedsstyrelsen 2005 1994, tal og fra 2000, 2008 Sundhedsstyrelsen 2005 baseret og 2008 på SUSY baseret 1994, på SUSY 1994, 2000, SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2005 2008. og AiD 2008. Brugt Tabel et 2.1.5. eller Brugt Tabel Den flere et procentvise af 2.1.5. eller de andre flere Den Brugt procentvise af andel et 1994 andre eller af de flere andel 16-34-årige, af 1994 de 2000 af andre de 16-34-årige, der 2000 sidste 1994 2005 måned, der Tabel sidste 2005 2000 2008 sidste 2.1.5. måned, Den 2008 procentvise sidste 2005 andel 2008 af de 16-34-årige, der sids illegale år og nogensinde stoffer illegale år end nogensinde hash har stoffer brugt end illegale et hash har eller stoffer brugt flere end et af eller hash andre flere illegale af andre stoffer illegale end år stoffer hash og nogensinde i end hash har i brugt et eller flere af andre illegale stoff Tabel 1994, 2.1.5. 2000, 1994, Tabel Den procentvise 2005 2.1.5. 2000, og 2008 Den 2005 procentvise andel (n=1.648) af af de og 2008 de andel 16-34-årige, (n=1.648) (n=4.019) af de 16-34-årige, der (n=4.019) (n=1.648) (n=2.470) sidste måned, der 1994, (n=2.470) (n=4.019) sidste (n=1.710) sidste 2000, måned, år 2005 (n=1.710) og (n=2.470) sidste og 2008 (n=1.710) nogensinde år nogensinde år har brugt nogensinde har et brugt eller et har flere eller brugt af flere andre et af eller andre illegale flere illegale stoffer af andre stoffer end illegale hash end i stoffer hash 1994, i 2000, end hash 2005 i og Sidste Brugt 1994, 2008 et måned 2000, eller Sidste Brugt 1994, flere 2005 et af måned 2000, og eller de 2008 andre flere 2005 Sidste af og de måned 2008 1994 andre 0,1 1994 0,1 2000 1,8 2000 1,8 0,1 2005 1,5 Brugt 2005 1,5 et 1,8 2008 1,4 eller flere 2008 af 1,4 1,5 de andre 1,4 1994 2000 200 illegale stoffer illegale end hash stoffer end hash illegale stoffer end hash Brugt et eller Brugt flere et af eller de andre flere af (n=1.648) de 1994 andre (n=1.648) (n=4.019) 1994 2000 (n=4.019) (n=2.470) 2000 2005 (n=2.470) (n=1.710) 2005 2008 (n=1.710) 2008 (n=1.648) (n=4.019) (n=2. Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned Sidste medregnet) år 0,6 (sidste måned medregnet) 0,65,0 5,0 0,6 4,0 4,0 5,0 4,9 4,9 4,0 4,9 illegale stoffer illegale end hash stoffer end hash (n=1.648) (n=1.648) (n=4.019) (n=4.019) (n=2.470) (n=2.470) (n=1.710) (n=1.710) Sidste måned Sidste måned 0,1 0,11,8 1,81,5 Sidste 1,5 måned 1,4 1,4 0,1 1,8 1, Nogensinde Nogensinde Nogensinde 4,2 4,2 13,3 13,3 4,2 16,4 16,4 13,3 16,0 16,0 16,4 16,0 Sidste måned Sidste måned 0,1 0,11,8 1,81,5 1,51,4 1,4 Kilde: Sidste Upublicerede år (sidste Kilde: Sidste måned Upublicerede tal år medregnet) (sidste fra Sundhedsstyrelsen måned Kilde: tal medregnet) Upublicerede fra 0,6 Sundhedsstyrelsen baseret tal 0,6 fra 5,0 på Sundhedsstyrelsen SUSY baseret 1994, 5,0 på 4,0 SUSY baseret Sidste 1994, 2000, 4,0 år 4,9 SUSY på (sidste SUSY 2000, måned 1994, 4,9 SUSY medregnet) SUSY 2000, SUSY 0,6 5,0 4, 2005 og AiD 2005 2008 og AiD 2008 2005 og AiD 2008 Sidste år (sidste Sidste måned år medregnet) (sidste måned medregnet) 0,6 0,65,0 5,04,0 4,04,9 4,9 Nogensinde Nogensinde 4,2 4,2 13,3 13,3 16,4 Nogensinde 16,4 16,0 16,0 4,2 13,3 16 Som tabellen ovenfor viser, har halvdelen (48 %) af de unge voksne under 35 år i Kilde: Nogensinde Som tabellen ovenfor Som tabellen viser, Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,2 har ovenfor halvdelen baseret 13,3 viser, (48 har %) halvdelen af på SUSY 1994, 16,4 unge (48 voksne %) 2000, 16,0 af de under unge 35 voksne år i under 35 år i Kilde: Nogensinde Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen 4,2 baseret 13,3 på SUSY Kilde: 1994, 16,4 Upublicerede SUSY 2000, 16,0 tal SUSY fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, 2008 2005 og prøvet AiD 2008 2005 hash og prøvet nogensinde, AiD 2008 hash 2008 nogensinde, prøvet 13 % hash har og et nogensinde, 13 aktuelt % har brug et og aktuelt 13 dvs. % brug oplyser har 2005 et dvs. aktuelt at og have AiD oplyser brug 2008 at dvs. have oplyser at have brugt Kilde: hash Upublicerede inden brugt Kilde: hash for Upublicerede tal det fra inden seneste Sundhedsstyrelsen brugt for tal hash det år. fra Hvad seneste Sundhedsstyrelsen inden angår baseret for år. Hvad det udbredelsen på seneste SUSY angår baseret 1994, år. udbredelsen af på Hvad andre SUSY angår illegale 1994, 2000, af udbredelsen andre SUSY stoffer illegale 2000, af SUSY stoffer andre illegale stoffer 2005 og AiD 2005 2008 og AiD 2008 Som tabellen Som ovenfor tabellen viser, ovenfor har halvdelen viser, har (48 halvdelen %) af de (48 unge %) voksne af de unge Som under voksne tabellen 35 år under i ovenfor 35 år viser, i har halvdelen (48 %) af de unge vok 2008 Som tabellen prøvet 2008 Som hash ovenfor tabellen prøvet nogensinde, viser, hash ovenfor har nogensinde, halvdelen viser, 13 % har og (48 et halvdelen 13 aktuelt %) % af har de brug (48 et unge aktuelt %) dvs. voksne af de brug oplyser unge 2008 under dvs. voksne at prøvet 35 have oplyser år under hash i at nogensinde, 35 have år i og 13 % har et aktuelt brug dvs. brugt hash inden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer Som 2008 prøvet brugt tabellen 2008 hash ovenfor prøvet hash nogensinde, inden hash for viser, nogensinde, det har 13 seneste halvdelen % har og et år. 13 aktuelt Hvad angår (48 % har %) brug et af aktuelt udbredelsen de dvs. unge brug oplyser brugt af voksne dvs. at hash andre have oplyser inden illegale for stoffer det seneste år. Hvad angår udbredelsen af a under at 35 have år i brugt hash inden brugt for hash det inden seneste for det år. Hvad seneste angår år. Hvad udbredelsen angår udbredelsen af andre illegale af andre stoffer illegale 10 stoffer 10 10 2008 prøvet hash nogensinde, og 13 % har et aktuelt brug dvs. oplyser at have brugt hash inden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer 10 10 10 10 Narkotikasituationen i Danmark 2009 15

end hash, har 16 % af de unge voksne under 35 år i 2008 prøvet disse, og 5 % har et aktuelt brug. Det aktuelle brug af stofferne er større blandt de 16 24-årige end blandt de 16 34-årige. Det vil sige, at forbruget af de illegale stoffer er mest udbredt blandt de unge under 25 år. 21 % blandt de unge voksne under 25 år har et aktuelt brug af hash (oplyser at have brugt hash inden for det seneste år) og 8 % har et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash (tal vedrørende aldersgruppen 16-24 år er vist i tabeller i annekset). Ser man på stofferne enkeltvis, er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer efter hash. Som det ses i tabel 2.1.6. og 2.1.7 nedenfor, er andelen af det aktuelle brug (brugt stof inden for sidste år) af både amfetamin og ecstasy blandt de unge voksne stabilt fra 2000 til 2008. Samtidig ses en signifikant stigning i det aktuelle brug af kokain fra 2000 til i dag. Stigninger i udbredelsen af kokain i perioden er størst blandt de unge under 25 år (tabel 2.1.7.), hvor godt 6 % af disse oplyser at have et aktuelt brug af kokain. Det ses også af tabellerne, at markant flere unge mænd end kvinder har et aktuelt brug af både amfetamin, kokain og ecstasy. Tabel 2.1.6. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfetamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005 og 2008 SUSY 2000 (n=3.980) SUSY 2005 (n=2.456) AiD 2008 (n=1.709) 16-24 år mænd kvinder totalt mænd kvinder totalt mænd kvinder totalt Amfetamin prøvet inden for seneste år Kokain prøvet inden for seneste år Ecstasy prøvet inden for seneste år 5,3 1,4 3,2 3,4 1,2 2,2 5,3 1,4 3,1 3,4 1,0 2,1 5,4 1,0 2,9 5,8 1,5 3,4 1,7 0,8 1,2 1,8 0,2 0,9 1,9 0,6 1,1 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Tabel 2.1.7. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af kokain, amfetamin og ecstasy i 2000, 2005 og 2008 SUSY 2000 (n=1.684) SUSY 2005 (n=894) AiD 2008 (n=857) 16-24 år mænd kvinder total mænd Kvinder total mænd kvinder total Amfetamin prøvet inden for seneste år Kokain prøvet inden for seneste år Ecstasy prøvet inden for seneste år 9,0 3,1 5,9 6,5 2,4 4,1 9,8 2,1 5,4 4,6 1,3 2,8 5,4 1,9 3,3 9,8 2,4 5,6 3,3 1,5 2,3 3,1 0,4 1,5 4,0 1,0 2,3 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Det kan således konkluderes, at brugen af de illegale stoffer generelt ligger stabilt i disse år, og der er ikke flere, der eksperimenterer med illegale stoffer. Men brug af stoffet kokain er samlet set i stigning, især blandt unge mænd under 25 år, og denne stigning er signifikant. 16 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Hyppighed i brugen af de illegale stoffer I SUSY- undersøgelsen 2005 er de, der har et aktuelt brug af hash inden for seneste måned spurgt om, hvor mange gange de har brugt hash. Blandt de 16-24-årige er det i alt 8 %, der har brugt hash og/eller andre illegale stoffer inden for seneste måned. Omtrent 70 % af disse har brugt stoffet 1-3 gange. Resten har haft et hyppigere forbrug (19 % anvendte stoffet 4 9 gange, og 12 % mindst 10 gange inden for sidste måned). Vedrørende angivelser af hyppighed for hashindtaget er der tale om meget små tal, hvorfor der foreligger stor usikkerhed omkring disse resultater. Regionale forskelle i brugen af illegale stoffer I SUSY-undersøgelserne og AiD er der foretaget regionale sammenligninger i udbredelsen af de illegale stoffer. Resultaterne viser klart, at udbredelsen af de illegale stoffer er klart størst i hovedstadsregionen og mindre udbredt i de øvrige regioner. I hovedstadsregionen er der blandt de unge under 25 år op til dobbelt så mange, der har prøvet både hash og de øvrige illegale stoffer sammenlignet med de unge i de øvrige regioner. Også i aldersgruppen 25 til 34 år vises samme tendens til regionale forskelle, om end denne forskel ikke er fuldt så markant som blandt de unge under 25 år. 2.2 Forbruget af illegale stoffer blandt de unge Som det fremgår ovenfor, er det i de yngre aldersgrupper, at forbruget af både hash og andre stoffer er mest udbredt. Forbruget blandt de unge fra 16 til 20 år beskrives i dette afsnit ud fra de såkaldte MULD - undersøgelser fra 2000 til 2008 og viser overordnet, at det eksperimenterende brug af illegale stoffer i denne aldersgruppe er stabilt i perioden. MULD 2008 (MULD-rapport 2009) adskiller sig fra de tidligere undersøgelser ved en anden dataindsamlings metode. Hvor tidligere MULD-undersøgelser har kombineret postspørgeskema og internetbesvarelser, er MULD 2008 rent internetbaseret. I 2008 er svarpersonerne således rekrutteret via et stort internetpanel, hvor der i tidligere undersøgelser er benyttet tilfældig CPR-udtræk til stikprøverne. Da dataindsamlingen i 2008 er ændret i forhold til tidligere år, er undersøgelsesresultaterne som vist nedenfor, derfor ikke direkte sammenlignelige. I tabel 2.2.1. nedenfor ses resultater fra MULD-undersøgelser i de pågældende undersøgelsesår. Der findes i denne undersøgelsesrække et signifikant fald i brugen af hash blandt de unge mellem 16 20 år fra 2000 til 2006. Endvidere ses et mindre, dog stadig signifikant fald i brugen af amfetamin og psilocybinsvampe fra 2004 til 2006. For de øvrige stoffer synes at være tale om en stabilitet eller svagt fald i brugen, om end der i højere grad er tale om tilfældige udsving og ikke signifikante forskelle i perioden 2000 til 2006. 12 Narkotikasituationen i Danmark 2009 17

Tabel 2.2.1. De procentvise andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med illegale Tabel 2.2.1. rusmidler, De procentvise 2000-2008 andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler, 2000-2008 Tabel 2.2.1. De procentvise MULD andele MULD blandt de MULD 16-20-årige, MULD som har MULD erfaringer MULD med illegale MULD rusmidler, 2000-2008 2000 MULD 2001 MULD 2002 MULD 2003 2004 MULD 2006 MULD 2008* MULD MULD 2000 2001 2002 2003 2004 2006 2008* (n=2.046) MULD (n=2.090) MULD (n=2.041) (n=1.768) MULD (n=1.772) MULD (n=1.964) MULD (n=1.539) MULD MULD (n=2.046) 2000 (n=2.090) 2001 (n=2.041) 2002 (n=1.768) 2003 (n=1.772) 2004 ((n=1.964) 2006 (n=1.539) 2008* Hash prøvet nogensinde Hash prøvet nogensinde 32 33 37 (n=2.046) 32 (n=2.090) 33 36 (n=2.041) 37 36 (n=1.768) 36 27 33 (n=1.772) 36 ((n=1.964) 27 (n=1.539) 33 Hash sidste måned Hash sidste prøvet måned nogensinde 9 32 9 9 33 9 8 9 37 8 7 36 9 6 36 7 8 27 6 33 8 Amfetamin prøvet 8 9 6 7 6 5 4 Amfetamin Hash sidste prøvet måned 89 9 68 79 67 56 nogensinde 48 nogensinde Amfetamin prøvet 8 9 6 7 6 5 4 Ecstasy prøvet 4 4 3 4 4 3 3 nogensinde Ecstasy nogensinde prøvet 4 4 3 4 4 3 3 nogensinde Ecstasy prøvet 4 4 3 4 4 3 3 Psilocybinsvampe prøvet 3 5 4 3 3 1 1 Psilocybinsvampe nogensinde prøvet 3 5 4 3 3 1 1 nogensinde nogensinde Psilocybinsvampe prøvet 3 5 4 3 3 1 1 Kokain prøvet nogensinde 3 4 3 4 4 4 4 Kokain nogensinde prøvet nogensinde 3 4 3 4 4 4 4 Lsd prøvet nogensinde Lsd Kokain prøvet prøvet nogensinde nogensinde 1 13 2 24 1 1 13 1 14 1 14 1 14 14 Heroin prøvet nogensinde Heroin Lsd prøvet prøvet nogensinde 0 01 0 02 0 1 01 0 1 1 01 1 1 1 Rygeheroin prøvet 1 1 1 1 1 1 1 Rygeheroin Heroin prøvet prøvet nogensinde 10 10 10 1 10 1 1 nogensinde nogensinde Rygeheroin prøvet 1 1 1 1 1 1 1 Andre stoffer ** 1 1 3 2 2 2 2 Andre nogensinde stoffer ** 1 1 3 2 2 2 2 Kilde: Kilde: Andre MULD MULD stoffer undersøgelserne, undersøgelserne, ** 2000 2008 2000 2008 1 1 3 2 2 2 2 *MULD undersøgelsen i 2008 er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år, jf. afsnit 2.2 *MULD Kilde: **Kategorien MULD undersøgelsen Andre undersøgelserne, stoffer i 2008 dækker er 2000 2008 ikke direkte GHB, diverse sammenlignelig lægemidler med m.m. tidligere år, jf. afsnit 2.2 **Kategorien *MULD undersøgelsen Andre stoffer i 2008 dækker ikke direkte GHB, diverse sammenlignelig lægemidler med m.m. tidligere år, jf. afsnit 2.2 **Kategorien Andre stoffer dækker GHB, diverse lægemidler m.m. Godt 30 % af de unge mellem 16 og 20 år opgiver i 2008 at have prøvet at ryge hash Godt nogensinde, 30 % af unge og 8 mellem % har prøvet 16 og et 20 eller år opgiver flere andre i 2008 stoffer. at have Næst prøvet efter at hash ryge er amfetamin hash nogensinde, kokain og 8 de % hyppigste har prøvet brugte et eller stoffer, flere andre og begge stoffer. brugt Næst af efter 4 %. hash Herefter amfetamin følger ecstasy, og kokain der de er prøvet hyppigste af 3 brugte %. stoffer, og begge er brugt af 4 %. Herefter følger ecstasy, der er prøvet af 3 %. Der er klare kønsforskelle i brugen af stoffer blandt de 16-20 årige, og langt flere drenge Der er klare end piger kønsforskelle har erfaring i brugen med stofferne. af Samlet blandt de set 16-20 oplyser årige, i 2008 og 9 langt % af flere drengene drenge og end 6 % piger af pigerne har erfaring mellem med 16 stofferne. og 20 år at Samlet have prøvet set oplyser et eller i 2008 flere 9 andre % af stoffegene end og hash. 6 % af Men pigerne hensyn mellem til hash 16 alene og 20 oplyser år at have 38 % prøvet af drengene et eller flere og 28 andre % af stof- pi- drengernfer end at hash. have Men prøvet hensyn stoffet. til hash alene oplyser 38 % af drengene og 28 % af pigerne at have prøvet stoffet. Også MULD-undersøgelserne bekræfter, at det er en klar sammenhæng mellem at have Også prøvet MULD-undersøgelserne hash og prøvet andre bekræfter, euforiserende at det stoffer. en klar sammenhæng mellem at have prøvet hash og prøvet andre euforiserende stoffer. Debutalder Analyser Debutalder af af det det eksperimenterende brug af af illegale stoffer bekræfter, at at næsten alle, alle, der der Analyser eksperimenterer eksperimenterer af det eksperimenterende med med illegale illegale stoffer, stoffer, brug af starter starter illegale deres deres stoffer stofbrug stofbrug bekræfter, inden inden de at de næsten er er fyldt fyldt alle, 20 20 år år der (SUSY (SUSY eksperimenterer 2005). 2005). MULD MULD med 2008 illegale 2008 viser, viser, stoffer, at at omkring omkring starter deres 50 50 stofbrug af af de de drenge drenge inden og og de piger, piger, fyldt der der 20 har prøvet hash, har prøvet stoffet mens de var 15 16 år. Debutalderen på andre har år (SUSY prøvet 2005). hash, har MULD prøvet 2008 stoffet viser, mens at omkring de var 15 50 16 % af år. de Debutalderen drenge og piger, på andre der euforiserende har prøvet hash, stoffer har prøvet end hash stoffet er typisk mens lidt de var senere, 15 - men 16 år. stadig Debutalderen teenageårene. på andre euforiserende stoffer end hash er typisk lidt senere, men stadig teenageårene. euforiserende stoffer end hash er typisk lidt senere, men stadig i teenageårene. Udbredelsen af illegale stoffer blandt de helt unge (15-16-årige) Udbredelsen Der er løbende foretaget af illegale undersøgelser stoffer blandt af det eksperimenterende helt unge (15 brug - af 16-årige) illegale stoffer Der løbende blandt de foretaget helt unge. undersøgelser ESPAD- undersøgelserne, af det eksperimenterende der er gennemført brug af i illegale henholdsvis stoffer blandt 1995, de 1999, helt unge. 2003 og ESPAD- 2007 viser undersøgelserne, en stigning i der det er eksperimenterende gennemført i henholdsvis hash og 1995, andre 1999, illegale 2003 stoffer og 2007 blandt viser de en 15-16-årige stigning i fra det 1995 eksperimenterende til 1999. Herefter brug brug af ses af hash en stabilitet og andre i illegale brugen frem stoffer til blandt 2007, de dog 15-16-årige med små men fra 1995 signifikante til 1999. stigninger Herefter i det ses en eksperimenterende stabilitet i brugen brug frem af til hash, 2007, ecstasy dog med og kokain små men fra signifikante 2003 og frem. stigninger i det eksperimenterende brug af hash, ecstasy og kokain fra 2003 og frem. 18 Narkotikasituationen i Danmark 2009 13 13

Som vist i tabel 2.2.2. nedenfor, har aktuelt knap 1/4 af de 15-16-årige prøvet hash nogensinde, og ca. 10 % har prøvet hash inden for sidste måned. Samstemmende med ESPAD- resultaterne vedrørende brugen af hash, bekræfter resultaterne fra HBSC (Skolebørnsundersøgelsen fra 2002) det høje niveau for det eksperimenterende brug af hash blandt de helt unge danske skolebørn. Med hensyn til ecstasy og amfetamin er disse stoffer prøvet af 5 % af de helt unge, mens kokain er prøvet af 3%. Der er stadig kønsforskelle i det eksperimenterende brug af illegale stoffer blandt de 15 16-årige, og generelt har flere drenge end piger prøvet de forskellige stoffer. Kun ecstasy er prøvet af nogenlunde lige mange piger som drenge. Tabel 2.2.2. De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995, 1999, 2003 og 2007 ESPAD ESPAD HBSC ESPAD ESPAD 1995 (n=2.234) (n=2234) 1999 (n=1.548) (n=1548) 2002 (n=1.418) (n=1418) 2003 (n=2.519) (n=2519) 2007 (n=881) Hash prøvet nogensinde 18,0 24,4 23,3 22,6 25,5 Hash sidste måned 6,1 8,1-7,6 10,6* Amfetamin prøvet nogensinde 1,6 4,0-4,0 5,0 Kokain prøvet nogensinde 0,3 1,1-1,8 3,2* Heroin (injektion) prøvet nogensinde 0,2 0,1-0,7 0,5 Rygeheroin prøvet nogensinde 1,5 1,3-1,0 - Ecstasy prøvet nogensinde 0,5 3,1 2,4 2,5 5,2* Lsd prøvet nogensinde 0,2 1,0-1,1 1,1 Psilocybinsvampe prøvet nogensinde 0,5 1,8-1,5 1,1 Snifning prøvet 6,3 7,5-8,3 6,1** Kilder: ESPAD 1995 (1997); ESPAD 1999 (2000); ESPAD 2003 (2004); HBSC 2002; upublicerede tal fra ESPAD 2007 *Stigningen fra 2003 til 2007 er lille men dog signifikant **Faldet fra 2003 til 2007 er lille men dog signifikant I tabel 2.2.2. er vist udviklingen i det eksperimenterende brug af de forskellige stoffer blandt de 15-16-årige fra 1995 og til i dag. For enkelte stoffers vedkommende synes procenttallene at være markant stigende fra 2003 til 2007. I fortolkningen af tallene skal man dog huske, at der, bortset for hash, er tale om lave procenttal, og at udsving på få personer kan give anledning til store procentvise ændringer. Sammenlignet med tidligere år er der i 2007 tale om en lidt mindre stikprøve. Det skyldes, at der var flere skoler end sædvanligt, der ikke ønskede at deltage. Deltagerprocenten i de deltagende klasser var dog som tidligere år oppe på ca. 90 %. Udbredelsen af khat blandt somaliere i Danmark Brug og misbrug af khat har i en årrække været til diskussion i Danmark, både blandt dansk-somaliere og myndigheder, men der har ikke foreligget dokumentation for problemets omfang. I 2008 blev den første danske undersøgelse af udbredelsen af khat gennemført (Sundhedsstyrelsen 2009). Undersøgelsen kortlægger udbredelsen af khat blandt dansk-somaliere i alderen 15-50 år og belyser desuden viden og holdninger til brugen af khat. Undersøgelsen har søgt at inddrage de mange grupperinger i det somaliske miljø, og 848 personer, svarende til 15 % af alle 15-50-årige dansk-somaliere, har deltaget i undersøgelsen. Narkotikasituationen i Danmark 2009 14 19

Undersøgelsen viser, at khat er udbredt i det dansk-somaliske miljø, idet 16 % af kvinderne og 48 % af mændene har tygget khat inden for den seneste måned. 6 % af kvinderne og 29 % af mændene kategoriseres i undersøgelsen som storforbrugere (tygger khat mere end 2 gange om ugen). Kønsforskellen er således markant. Men undersøgelsen viser også, at 65 % af dansk-somaliere i Danmark ikke tygger khat. 51 % har aldrig tygget khat, mens 14 % tidligere har tygget khat, men ikke gør det mere. Meget positivt viser undersøgelsen, at udbredelsen af khat er forsvindende lille hos de unge dansk-somaliere, og nærmest ingen unge under 20 år har prøvet at tygge khat, hvilket tyder på, at en ny indstilling til khat er på vej i den nye generation. Debutalderen ligger for de flestes khatbrugeres vedkommende mellem 20 og 24 år. Undersøgelsen viser også, at kun få procent af dansk-somalierne har prøvet andre rusmidler såsom alkohol, hash og andre euforiserende stoffer. Af andre rusmidler er alkohol det mest udbredte, og det er især aktive khatbrugere, der også har prøvet at drikke alkohol. Ikke kun køn, men også uddannelse og civilstatus, har betydning for brugen af khat. Langt flere brugere af khat hos dansk-somaliere findes blandt de, der ikke er under uddannelse, og der er flere fraskilte/separerede og kontanthjælpsmodtagere blandt de der bruger khat, sammenlignet med de, der ikke gør. Holdninger til khat blandt somaliere er delte. På trods af at 2/3 af dansk-somalierne anser at khat er en del af den somaliske kultur, mener en tilsvarende andel, at khat skal være et forbudt rusmiddel, hvilket det også er i dag. Khat forbruget bliver også hos dansk-somalierne betragtet som et afhængighedsskabende stof (hos 64 % af de adspurgte), og op til 75 % mener, at khat afføder problemer både med helbred, familie og økonomi. Så mange som 37 % af de adspurgte har selv oplevet sådanne problemer, forårsaget af khat. Trods forbruget af khat er udbredt blandt mange dansk-somaliere i Danmark, og heraf medfører sociale og økonomiske belastninger hos mange familier, er det positivt, at så mange af den nye generation af dansk-somaliere tager afstand til brugen af stoffet. Dette skift afspejler måske en ændring i holdning i det somaliske miljø, hvilket måske på sigt kan give bedre muligheder for integration i arbejdslivet og reducere de negative sociale og familiemæssige konsekvenser af et khatmisbrug. 20 Narkotikasituationen i Danmark 2009 15

3 Forebyggelse Forebyggelse er er ét ét af af narkotikapolitikkens i i alt alt fire indsatsområder: forebyggelse, behandling, skadesreduktion og og udbudskontrol. Hovedmålsætningen for narkotikaforebyggelse er er at at begrænse tilgangen af af nye stofmisbrugere. I I regeringens handlingsplan mod narkotikamisbrug Kampen mod narko fra fra 2003 fremhæves det som hovedprincipper for forebyggelsen: at at den skal være bredspektret, dvs. omfatte flere indsatsområder, at at den skal være helhedsorienteret, dvs. omfatte både alkohol og og illegale stoffer, og og at at den skal være målrettet normer og og adfærd. Hovedansvaret for forebyggelsen har siden kommunalreformens ikrafttrædelse den 1. 1. januar 2007 ligget hos kommunerne. Kommunen er er tæt på på borgerne i i det daglige og og det er er her forebyggelsen især kan gøre en en forskel. Lokalt er er der mulighed for at at tilrettelægge både universel, selektiv og og indikeret forebyggelse i i skoler, kommunale fritidstilbud, i i samarbejde med foreninger, restauranter, barer og og diskoteker samt i i særlige boligmiljøer, hvilket blandt andet Sundhedsstyrelsens projekt Narkoen ud ud af af byen er er et et eksempel på. Narkotikaforebyggelsen i i kommunerne foregår ofte i i det tværsektorielle samarbejde mellem skole, socialforvaltning og og politi (SSP). Sundhedsstyrelsens opgave i i forebyggelsen er er at at støtte det lokale forebyggelsesarbejde gennem udarbejdelse af af informationsmaterialer, metodeudviklende projekter (fx projekt Narkoen ud ud af af byen ) og og i i øvrigt ved at at yde rådgivning til til andre myndigheder. I I forhold til til kommunerne er er Sundhedsstyrelsens rolle specifikt at at bistå med bl.a. overvågning, overordnede retningslinjer, dokumentation og og vidensformidling. Sundhedsstyrelsen udarbejder blandt andet en en lang række generelle rådgivnings- og og vejledningsmaterialer om tilrettelæggelse og og gennemførelse af af forebyggelsesindsatser i i lokalsamfundet, der også er er brugbare i i forhold til til indsatser over for narkotika. Sundhedsstyrelsen har i i december 2008 udarbejdet debatoplægget Stigmatisering debatoplæg om et et dilemma i i forebyggelsen, der sætter spørgsmålstegn ved, om sundhedsfremme og og forebyggelse kan virke stigmatiserende og og diskuterer, hvordan man kan forsøge at at mindske eventuel stigmatisering. Sundhedsstyrelsen har i i 2008 også udarbejdet oversigten Børn og og unges sundhed, der præsenterer Sundhedsstyrelsens materialer om sundhedsfremme og og forebyggelse på på børneområdet, blandt andet inden for alkohol, tobak og og stofområdet. Fokus i i publikationen er er at at give eksempler på, hvordan Sundhedsstyrelsens materialer kan anvendes i i det daglige arbejde i i kommunerne. Herudover har Sundhedsstyrelsen i i 2009 udgivet publikationen Lighed i i sundhed sundhedsfremme og og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet, der sætter fokus på på udsatte borgeres sundhed og og sygelighed, herunder kommunens rolle og og muligheder for at at skabe sunde rammer og og sundhedsfremmende tilbud for udsatte borgere. 3.1 Universel forebyggelse Grundskolen er er det vigtigste indsatsområde for den universelle forebyggelse, idet den giver mulighed for kontakt med stort set set alle børn og og unge samt deres forældre. Grundskolen har en en generel forpligtelse til til forebyggelse og og sundhedsundervisning i i det obligatoriske emne Sundheds- og og seksualundervisning samt familiekundskab. Undervisning om alkohol og og stoffer kan indgå i i denne undervisning, men det er er op op til til den enkelte skole og og klasselærer at at vurdere, om og og hvordan narkotika skal tages op op i i undervisningen eller på på forældremøder. Der er er således ikke faste retningslinjer Narkotikasituationen i Danmark 2009 16 16 21

for narkotikaundervisningens form, indhold og omfang. Oftest ligger undervisningen i dette emne på 6. 9. Klassetrin, og den enkelte klasselærer tilrettelægger selv sin undervisning. SSP-organisationen har i stadigt flere kommuner udarbejdet lokale læseplaner i rusmiddelforebyggelse, hvori narkotikaforebyggelse indgår. Sundhedsstyrelsen har i publikationen Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen formuleret en række forskningsbaserede principper, som skolens narkotikaforebyggende indsats bør tilrettelægges efter. Det anbefales blandt andet, at skolerne udarbejder en samlet rusmiddelpolitik, at de indgår et samarbejde med forældrene om at udskyde alkoholdebuten og undgå eksperimenter med stoffer, og at skolerne giver undervisning efter evidensbaserede principper. Der er desuden kommet et stigende fokus på rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne de senere år og flere steder arbejdes der fx med implementering af rusmiddelpolitikker og rådgivning af unge på gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og produktionsskoler. Undervisningsmaterialet Tackling - sundhed, selvværd og samvær Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med forlaget Alinea udviklet og afprøvet en dansk version af det amerikanske, forskningsbaserede undervisningsmateriale Life Skills Training på dansk Tackling. Den danske version af materialet er tilpasset danske forhold. Formålet med undervisningsmaterialet er at styrke de unges selvværd, sociale kompetencer og positiv sundhedsadfærd mht. tobak, alkohol og narkotika. Materialet henvender sig til 7.-9. klassetrin. Undervisningsmaterialet er blevet afprøvet på 150 skoler fra 6 geografiske områder i Danmark fra 2005-2008. Evalueringen har både omfattet en effektmåling, hvor undervisningens effekt på elevernes sundhedsadfærd er blevet vurderet, og en procesevaluering af materialets anvendelighed i skolen. Materialet er efterfølgende blevet revideret ud fra lærernes og elevernes tilbagemeldinger. Evalueringen viste, at undervisningsmaterialet Tackling har haft effekt på de unges sundhedsadfærd. Den viste en generel tendens til, at flere elever i interventionsgruppen end i kontrolgruppen havde en sundere adfærd efter undervisning med Tackling, hvor grupperne i udgangspunktet var lige. Forskellene var imidlertid ikke så store, at de var statistisk signifikante. Desuden viste evalueringen, at den bedste effekt af undervisningsmaterialet fandtes hos de klasser, der havde haft undervisning i Tacklingmaterialet gennem alle tre år, særligt i forhold til brug af hash, på trivsel og blandt pigerne for rygning og alkohol. Endelig fandt mange lærere og elever, at undervisningsmaterialet var anderledes og interessant at arbejde med. Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet Satspuljen Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet støtter 13 kommunale projekter, som fra 2008 til 2011 skal afprøve og udvikle måder at arbejde med sundhed blandt unge uden for uddannelsessystemet. Formålet er at tilknytte og fastholde de unge i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Projekterne skal skaffe ny viden om metoder til at forbedre sundheden blandt unge uden for uddannelsessystemet herunder opkvalificere personalet, der har den daglige kontakt med de unge. Projekterne fokuserer på flere forskellige livsstilsfaktorer, fx trivsel, kost, motion, rygning, alkohol, sex, stoffer, søvn. Størstedelen af projekterne har fokus på rusmidler som én af flere risikofaktorer, og projektet i Odense kommune, har rusmidler som projektets overordnede forebyggelsestema. 22 Narkotikasituationen i Danmark 2009 17

Indsatsen i i Odense fokuserer på på begrebet rusmiddelkompetence evnen til til at at omgås rusmidler på på en en hensigtsmæssig måde og og omfatter oplæg på på kommunens skoler og og gymnasier, udarbejdelse af af rusmiddelpolitikker samt anonym rådgivning af af ler unge med stofmisbrug. I I 2009 påbegyndes evaluering af af projektet. 3.2 Selektiv og indikeret forebyggelse Den forebyggende indsats i i festmiljøet er er intensiveret gennem et et tættere samarbejde mellem aktørerne på på området (kommuner, politi og og restauratører). Kommunernes bevillingsnævn anvender i i stigende omfang restaurationsplaner som redskab til til de forebyggelse i i festmiljøet, også i i samarbejde med restauratørernes brancheorganisationer. Der er er i i flere kommuner tilbudt kurser for for restauratører og og ansatte i i festmiljøet, og og samarbejdet mellem aktørerne fremmer fælles holdninger til til at at begrænse brug og og salg af af narkotika. Projektet Narkoen ud ud af af byen har har yderligere fremmet denne indsats. Projekt Ansvarlig udskænkning Sundhedsstyrelsen har har i i 2009 igangsat projektet Ansvarlig udskænkning, der der er er se et et delprojekt under modelkommuneprojektet Alkoholforebyggelse i i kommunen, hvor intentionen er er at at styrke den kommunale alkoholforebyggende indsats gennem udvikling og og implementering af af rusmiddelpolitikker i i 20 20 modelkommuner. Modelkommunernes projektarbejde understøttes blandt andet gennem tildeling af af økonomiske midler til til implementering af af de de forskellige politikker. Samtidig ønsker Sundhedsstyrelsen at at stimulere kommunerne til til at at have et et særligt fokus, hvor der der er er evidens for for effekt, og og hvor indsatsen er er omkostningseffektiv. Målet med delprojektet er: tet er: ansvarlig servering på på udskænkningssteder og og til til lejlighedsbevillinger nedsætte alkoholbetinget vold og og skader et et trygt natteliv, herunder at at skabe fornuftige rammer for for unges færden i nattelivet i Projektet tager udgangspunkt i i danske erfaringer fra fra blandt andet projekt Trygt natteliv og og Narkoen ud ud af af byen samt erfaringer fra fra det det svenske STAD- projekt Ansvarsfuld alkoholservering i i kromiljøer (www.fhi.se). STAD-projektet har har gennem en en årrække været gennemført i i Stockholm kommune og og er er nu nu implementeret i i store dele af af Sverige. Evalueringen af af projektet viser på på linje med den internationale forskning, at at der der er er en en betydelig effekt af af en en systematisk og og sammenhængende indsats over for for ansvarlig udskænkning. Elementerne i projektet i er er følgende: le Udskænkningsregler (bevillingspakke) Fælles aftaler og og samarbejde (mellem udskænkningssteder, kommuner og og politi) Uddannelse af af serveringspersonale og og politi Kontrol Projektet gennemføres og og evalueres i i perioden medio 2009 til til ultimo 2010. SMS -- rådgivning I I 2005 startede det det sms-baserede forebyggelsesinitiativ SMASH (SMS+HASH) som et et regionalt samarbejde mellem det det tidligere Vestsjællands Amt og og Frederiksberg Kommune. SMASH blev udviklet som et et anonymt støtte- og og rådgivningspro- Narkotikasituationen i Danmark 2009 18 18 23

jekt jekt for for unge unge hashbrugere hashbrugere med med det det formål formål at at være være skadesreducerende, oplysende oplysende og og støttende støttende i i forhold forhold til til ophør ophør med med hashrygning. hashrygning. SMASH SMASH drives drives af af Misbrugscentret i i Slagelse Slagelse og og Frederiksberg Frederiksberg Kommune. Kommune. Herudover Herudover er er Vejle, Vejle, Esbjerg, Esbjerg, København København og og Skanderborg Skanderborg Kommune Kommune med med i i projektet projektet og og bidrager bidrager til til finansieringen. Projektet Projektet støttes støttes desuden desuden finansielt finansielt af af en en privat privat fond fond (Trygfonden). (Trygfonden). SMASH SMASH henvender henvender sig sig til til de de 15-25 15-25 årige årige og og er er primært primært baseret baseret på, på, at at man man gratis gratis kan kan abonnere abonnere på på en en række række sms-pakker. sms-pakker. I I maj maj måned måned 2009 2009 lancerede lancerede SMASH SMASH en en ny ny hjemmeside hjemmeside med med nyt nyt desigsign og og indhold indhold.. Indsatsen Indsatsen er er samtidig samtidig med med den den nye nye hjemmeside hjemmeside blevet blevet udbygget udbygget de- med med rådgivning rådgivning og og støtte støtte i i forhold forhold til til hurtigere hurtigere stoffer stoffer som som fx fx amfetamin, amfetamin, ecstasy ecstasy og og kokain. kokain. På På hjemmesiden hjemmesiden (www.smash.dk) kan kan man man finde finde oplysninger oplysninger om om stofferfer, abstinenssymptomer, behandling behandling og og læse læse historier historier fra fra andre andre brugere. brugere. Unge Unge kan kan stof- søge søge viden viden om, om, debattere debattere samt samt få få anonym anonym og og gratis gratis rådgivning rådgivning via via sms. sms. Udover Udover SMASH SMASH har har et et andet andet projekt projekt netstof.dk netstof.dk eksisteret eksisteret siden siden 1998. 1998. Fra Fra at at være være en en lille lille hjemmeside hjemmeside er er netstof.dk netstof.dk nu nu udviklet udviklet sig sig til til en en omfattende omfattende og og meget meget interaktiaktiv ungeportal. ungeportal. Målgruppen Målgruppen er er de de 14-18-årige. 14-18-årige. inter- Begge Begge projekter projekter er er blevet blevet evalueret. evalueret. Evalueringerne viser viser blandt blandt andet, andet, at at de de to to portaletaler med med tilhørende tilhørende sms-services sms-services når når ud ud til til en en gruppe gruppe af af unge, unge, der der eksperimenterer med med hash hash og og andre andre stoffer, stoffer, men men som som traditionelt traditionelt er er vanskelige vanskelige at at nå, nå, fordi fordi de de ikke ikke por- selv selv mener, mener, at at de de har har et et stofproblem. stofproblem. U-turn U-turn Københavns Københavns Kommune Kommune har har udviklet udviklet projektet projektet U-turn U-turn til til unge unge under under 25 25 år, år, der der ryger ryger hash hash eller eller tager tager stoffer. stoffer. Indsatsen Indsatsen centrerer centrerer sig sig om om åben åben anonym anonym rådgivning rådgivning og og længerevarende forløb, forløb, hvor hvor unge unge kan kan få få hjælp hjælp til til at at gøre gøre noget noget ved ved deres deres forbrubrug af af hash hash og og andre andre rusmidler. rusmidler. Der Der tilbydes tilbydes både både gruppe gruppe og og individuel individuel rådgiv- rådgiv- forningning. Desuden Desuden tilbydes tilbydes rådgivning rådgivning til til familie, familie, venner venner og og kærester kærester til til unge, unge, der der vil vil gøre gøre noget noget ved ved deres deres forbrug forbrug af af rusmidler. rusmidler. Projektet Projektet opsamler opsamler erfaringer erfaringer fra fra arbejdedet med med de de unge unge og og gør gør en en stor stor indsats indsats for for at at formidle formidle dem dem videre. videre. Blandt Blandt andet andet er er arbej- der der på på projektets projektets hjemmeside hjemmeside www.uturn.dk oprettet oprettet en en idébank idébank for for professionelle, der der arbejder arbejder med med forebyggelse og og behandling behandling af af stofmisbrug stofmisbrug blandt blandt unge. unge. U-turn U-turn udfører udfører desuden desuden konsulentarbejde på på skoler, skoler, socialcentre socialcentre og og institutioner. 3.3 3.3 Nationale og og lokale lokale mediekampagner Festivaldanmark Against Against Drugs Drugs Sundhedsstyrelsen samarbejder samarbejder fortsat fortsat med med 14 14 festivaler festivaler tilknyttet tilknyttet brancheorganisationen Festivaldanmark (www.festivaldanmark.dk) om om en en narkotikaforebyggendde kampagne kampagne på på festivalpladserne, Against Against Drugs -kampagnen. Den Den primære primære sationen målgruppe målgruppe for for indsatsen indsatsen er er unge unge festivaldeltagere og og særligt særligt de de 16-24-årige. 16-24-årige. Festivalerne Festivalerne har har gode gode erfaringer erfaringer med med at at bruge bruge materialet, materialet, som som består består af af trykte trykte og og elektroniske elektroniske budskaber budskaber i i form form af af foldere, foldere, busreklamer, busreklamer, storskærmsspot, badges, badges, plakater, plakater, bannere bannere på på mobile mobile hegn, hegn, afspærringstape, website, website, internetbannere m.m. m.m. Festivalerne Festivalerne har har statements statements i i deres deres programmer programmer og og signalerer signalerer en en fælles fælles holdning holdning mod mod stoffer. stoffer. På På Roskilde Roskilde Festival, Festival, som som er er langt langt den den største største af af festivalerne, festivalerne, evalueres evalueres kampagnen kampagnen bl.a. bl.a. gennem gennem publikumsundersøgelser. I I 2008 2008 viste viste undersøgelsen blandt blandt Roskilde Roskilde Festivalens Festivalens publikum, publikum, at at 87 87 % havde havde set set kampagnen, kampagnen, mens mens 33 33 % havde havde diskuteret diskuteret budskaberne budskaberne med med deres deres venner, venner, og og 87 87 % af af publikum publikum syntes syntes godt godt om, om, at at festivalen festivalen markerer markerer sig sig mod mod stoffer stoffer (Sundhedsstyrelsen 2008). 2008). I I 2009 2009 er er evalueringen evalueringen af af 24 Narkotikasituationen i Danmark 2009 19 19

kampagnen udvidet med publikumsundersøgelser på en række af de øvrige festivaler ud over Roskilde festivalen. Roskilde Festivalen har udover informationskampagnen også et tilbud om en ungtil-ung rådgivning Are you experienced, som især retter sig til den del af publikum, der trods alt alligevel bruger stoffer. Formålet er skadesreducerende og rådgivende. Rådgivningen forestås af Bagmændene, der bl.a. består af unge, der selv har tidligere erfaringer med stoffer. Socialministeriet har givet økonomisk støtte til denne del af indsatsen. De unge tilbyder vand, frugt, kondomer, afslapning og en snak, der også kan være information om stoffer. Udover Against Drugs kampagnen indledte Sundhedsstyrelsen i 2008 et samarbejde med 6 festivaler om en pilot-kampagne om alkohol og unge. Den primære målgruppe for kampagnen er unge under 16 år, men kampagnen er også henvendt til de unges forældre og medarbejdere på festivalerne. Kampagnens elementer er centreret på teltpladserne og i barområderne. Evalueringen af pilot-kampagnen i 2008 viste en god modtagelse af budskabet og kampagneelementerne blandt både unge, forældre og medarbejdere. På baggrund af evalueringen i 2008 har Sundhedsstyrelsen og festivalerne fortsat samarbejdet om en unge og alkohol kampagne på festivalerne i 2009. Music against drugs I 2009 har Sundhedsstyrelsen i forlængelse af Festivaldanmark Against Drugs kampagnen indledt et samarbejde med musikspillestederne i Danmark om en kampagne mod stoffer Music against drugs i efteråret 2009. Kampagnen består både af trykte og elektroniske elementer, som fx storskærmsspot før koncerterne, website, webbannere, t-shirts, plakater, go cards, ringetoner til mobilen m.m. Kampagnen vil blive evalueret, blandt andet via en internetbaseret publikumsundersøgelse. Narkotikasituationen i Danmark 2009 20 25

4 Stofmisbrug Det aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i i Danmark er er fra 2005 (gennemført i i 2006). Antallet af af stofmisbrugere i i Danmark skønnes at at være 27.000. Herunder skønnes ca. 7.300 af af disse alene at at være hashmisbrugere. Sammenlignelige skøn fra 2001 og 2003 viser, at at der er er tale om en en stabilitet i i det skønnede antal stofmisbrugere i i Danmark i i perioden. Skønnet er er gennemført med hjælp af af en en capturerecapture metode og er er udarbejdet efter retningslinjer fra det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, EMCDDA. Beregningerne følger dermed den europæiske standard for gennemførelse af af sådanne. Et Et nyt skøn over antal stofmisbrugere i i Danmark forventes først at at kunne gennemføres i i 2009/2010 på på baggrund af af 2008 data. Som det fremgår af af kapitel 5, 5, er er der sket ændringer i i indberetningen til til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere indskrevet i i behandling, hvilket har gjort data fra de de seneste par år år mangelfulde. Indskrivningsregisteret er er en en væsentlig kilde til til at at beregne antal stofmisbrugere i i Danmark, og der vil som følge af af disse mangler derfor ikke kunne gives et et kvalificeret skøn baseret på på 2007 tal. Derimod er er der i i 2009 for første gang i i Danmark foretaget et et skøn over antal injektionsmisbrugere i i Danmark. Antal injektionsmisbrugere i i Danmark skønnes at at være 13.000, hvor halvdelen af af disse skønnes at at være bosat øst for Storebælt, og resten vest for Storebælt. Udover skøn over antal stofmisbrugere og injektionsmisbrugere, er er der ikke foretaget estimater over omfanget af af stofmisbrugere mere specifikt og i i særlige grupper i i befolkningen. 4.1 Skøn over antal stofmisbrugere i i Danmark Det aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i i Danmark er er som nævnt indledningsvis fra 2005 (Sundhedsstyrelsen 2006). At foretage et et skøn over antallet af af stofmisbrugere er er forbundet med stor usikkerhed. Dels er er skønnet afhængig af af definitionen af af en en stofmisbruger, dels er er det afhængig af, hvilke metoder og hvilket datamateriale skønnet baseres på. Som i i tidligere år år er er skønnet fra 2005 foretaget ved hjælp af af en en capture-recapture model 5. 5. Skønnet er er foretaget på på baggrund af af Landspatientregistret (LPR) og det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling (SIB). Fremgangsmåden har været at at undersøge, hvor mange personer, der er er registreret i i LPR med en en narkotikarelateret diagnose 6. 6. Herefter er er undersøgt, hvor mange af af disse, der også fandtes i i SIB. Skønnene over antallet af af stofmisbrugere fra 1996 til til 2005 fremgår af af tabel 4.1.1. Da beregninger af af skønnene gennem årene baserer sig på på levende registre, er er der le i i forbindelse med udarbejdelsen af af skønnet i i 2005 samtidig reguleret i i skønnene fra 1996 til til 2003. 5 5 Metoden er er anbefalet af af det det Europæiske Overvågningscenter for for Narkotika og og Narkotikamisbrug (EMCDDA) med henblik på på at at sikre muligheden for for sammenligninger på på tværs af af lande. 6 6 Her er er anvendt udtrækskoderne F11.1, F11.2, F11.9, F12.1, F12.2, F12.9, F14.1, F14.2, F14.9, F15.1, F15.2, F15.9, F19.1, F19.2, F19.9. Narkotikasituationen i Danmark 2009 21 21 27

Skønnet omfatter ikke det eksperimenterende stofbrug, men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Egentligt stofafhængige er således medtaget i estimatet, herunder også stabiliserede stofafhængige (fx metadonbehandlede). Såvel hashmisbrugere som misbrugere af centralstimulerende stoffer, opioider m.fl. er medtaget i skønnet. Tabel 4.1.1. Skøn over antal stofmisbrugere i i Danmark 1996-2005 1996 1998 2001 2003 2005 Skøn over stofmisbrugere i i DK 20.331 24.431 25.410 26.358 26.979 95 % konfidensinterval ± 1.602 ± 1.943 ± 1.781 ± 1.585 ± 1.589 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2006 Tager man højde for den statistiske usikkerhed, der er på estimaterne, må det skønnede antal af stofmisbrugere anses at være uændret i perioden fra 2001 til 2005. Den statistiske usikkerhed i skønnene i alle år er beregnet som 95 % konfidensinterval. I 2005 betyder dette, at det beregnede antal stofmisbrugere er 26.979 +/- 1.589 personer. Antal stofmisbrugere i 2005 skønnes dermed at være 27.000. Heraf skønnes 7.300 af disse alene at være hashmisbrugere. I de senere år har populationen af stofmisbrugere i behandling, som blandt andet skønnet er beregnet ud fra, forandret sig (behandlingspopulationen beskrives i næste afsnit). Der ses både en reel og proportionel nedgang i de stofmisbrugere, der søger behandling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søger behandling for misbrug af hash og de centralstimulerende stoffer. Denne forskydning ses især blandt de nye i stofmisbrugsbehandlingen. Denne forskydning må formodes at afspejle hele stofmisbrugspopulationen, hvor flere i dag end tidligere er afhængige af hash og de centralstimulerende stoffer, mens færre er afhængige af opioider/heroin. 4.2 Omfanget af injektionsmisbrug Sundhedsstyrelsen har i i perioden 2004-2008 2008 støttet projekt DEADHEP, hvor hvor man man som led i i undersøgelse af af hiv og hepatitis forekomsten blandt narkotikarelaterede dødsfald i i Danmark (se om dette i i kapitel 6), også ved obduktion har undersøgt, om den afdøde havde leverbetændelse som tegn på et intravenøst stofmisbrug (Christensen et et al al 2006). På baggrund af denne registrering tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at at foretage et et skøn over antallet af af injektionsmisbrugere ved at at sammenholde DEADHEP med Sundhedsstyrelsens register over Stofmisbrugere indskrevet i i behandling (SIB) (Christensen et et al al 2009). Skønnet er er baseret på på et et capture-recapture estimat med fire kilder af af injektionsmisbrugere: Nyindskrevne i i behandlingsregisteret i i hvert af af årene 2003-2005 samt registrerede i i DEADHEP i i 2006 (i (i alt alt 5126 personer). Skønnet Skønnet blev blev stratificeret for for alder, alder, køn køn og og geografisk geografisk region region og og beregnet beregnet ved ved hjælp hjælp af af en en log-lineær log-lineær model. model. Ud fra beregningerne skønnes der aktuelt at være 13.000 aktive injektionsmisbrugere på landsplan (sikkerhedsinterval på 10.066-16.821). Halvdelen findes øst for Ud fra beregningerne skønnes der aktuelt at være 13.000 aktive injektionsmisbrugere Storebælt på landsplan og halvdelen (sikkerhedsinterval i resten af landet. på 10.066-16.821). Mellem halvdelen Halvdelen og 2/3 er findes ikke øst kendt for i Storebælt behandlingssystemet. og halvdelen i resten af landet. Mellem halvdelen og 2/3 er ikke kendt i behandlingssystemet. 22 28 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Som vist tidligere i dette kapitel, er Sundhedsstyrelsens samlede skøn over antal stofmisbrugere 27.000, hvoraf 7.300 alene er hashmisbrugere. Da der skønnes, at være 13.000 intravenøse stofmisbrugere i Danmark, betyder dette at 2/3 af de hårde stofmisbrugere (hvor hashmisbrugerne altså ikke er medtaget) har et intravenøst misbrug. De 13.000 intravenøse stofmisbrugere svarer til 3,6/1000 indbyggere mellem 15 og 64 år i Danmark (95 %, sikkerhedsinterval på 2,8-4,6). Andelen af intravenøse stofmisbrugere i den danske befolkning svarer til andelen af intravenøse stofmisbrugere i de øvrige europæiske lande, på 1-5/1000 af de 15-64 årige (EMCDDA 2008). Antal injektionsmisbrugere beregnet ud fra dødeligheden Som et supplement til ovenstående beregning blev der foretaget et skøn over antal injektionsmisbrugere i Danmark, ud fra en multiplikativ model baseret på den observerede dødelighed blandt injektionsmisbrugere i behandling. i i perioden 2004-2006.. Den observerede dødelighed blandt behandlede injektionsmisbrugere var 2,0/100 personår og det beregnede antal dødsfald gennemsnitlig 225/år. Det svarer til en et års prævalens på 11.186 (95 %, sikkerhedsinterval på 9.670-15.634). Estimatet er lidt lavere end de 13.000 fundet ved capture recapture metoden. Narkotikasituationen i Danmark 2009 23 29

5 Behandling af stofmisbrug Med kommunalreformens indførelse i januar 2007 er ansvaret både for den sociale og den lægelige behandling af stofmisbrugere overgået fra de tidligere amter til de nydannede 98 kommuner. Fra januar 2007 er det således også kommunerne, der visiterer til alle former for stofmisbrugsbehandling, uanset om der er tale om ambulant-, dag- eller døgnbehandling. Langt hovedparten af al behandling for stofmisbrug er rettet mod både selve stofmisbruget og de medfølgende sociale problemer. Kommunerne har ansvaret for at sikre den fornødne sammenhæng mellem den sociale behandling og den lægelige behandling samt øvrige sociale støttetilbud. De fleste stofmisbrugere modtager ambulant behandling. Der tilbydes også dagbehandling eller døgnbehandling, hvis den enkelte har brug for en mere intensiv indsats. Når en stofmisbruger modtager medikamentel behandling, kan stofmisbrugeren efter behov også modtage en social behandlingsindsats. Der skal dog altid ligge en behandlingsplan for behandlingen, uanset om denne er medikamentel eller ikkemedikamentel. Antallet af stofmisbrugere i behandling har været støt stigende siden Sundhedsstyrelsen for første gang i 1996 begyndte at registrere stofmisbrugere indskrevet i behandling. Fra 1996 til 2006 blev antallet af personer i behandling cirka tredoblet. Årsagen til stigningen formodes i hovedtræk at skyldes behandlingsgarantiens indførelse samt en øget behandlingskapacitet. Fra 2006 til 2008 har der været en nedgang i antal stofmisbrugere i behandling, hvilket formentligt i hovedtræk skyldes ændringer i registerpraksis. Dels er data fra 2007 og 2008 påvirket af overgangen til den nye SEI-registrering, som ændrer ind - og udskrivningsproceduren, dels er de påvirket af, at kommunerne overtog ansvaret for registreringen fra amterne ved årsskiftet 2006/2007. Aktuelt er 12.200 stofmisbrugere registreret i Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB). Godt 7.500 af disse er i substitutionsbehandling - enten med metadon eller buprenorphin. På stofmisbrugsområdet indsamles i dag data i forskellige registre. Sundhedsstyrelsen indsamler data til et register (SIB). Servicestyrelsen indhenter oplysninger til to (VBGS og DanRIS-ambulant), og Center for Rusmiddelforskning til ét register (DanRIS-døgn). For at forenkle indberetningen for kommunerne og undgå overlappende data, arbejdes aktuelt med at samle indberetningerne ét sted - under Servicestyrelsen. Kommunerne vil herefter have online adgang til egne data, og i videst mulig omfang til landsdækkende data. Målet med sammenlægningen er en forenkling og afbureaukratisering på indberetningsområdet. Ved sammenlægningen forventes at opnås store fordele til gavn for såvel borger, behandlingssted, kommune, stat og forskning. 5.1 Behandlingssystemet strategi, politik og organisering Kommunalbestyrelsen har ansvaret for visitationen til den sundhedsfaglige og socialfaglige behandling for stofmisbrug, og for at der udarbejdes en behandlingsplan for det nærmere behandlingsforløb. Denne behandlingsplan skal kombineres med handleplanen efter servicelovens 141. Den sociale stofmisbrugsbehandling skal tage udgangspunkt i en visitation, som danner baggrund for et tilbud om et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb i en- Narkotikasituationen i Danmark 2009 24 31

ten dag-, ambulant- eller døgnbehandling. Der er i Danmark garanti for social behandling af stofmisbrugere for personer over 18 år og i særlige tilfælde unge under 18 år. Med garantien har en stofmisbruger krav på, at der skal iværksættes tilbud om social behandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen med anmodning om at komme i behandling. Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse med ønske om at komme i behandling. Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, har ret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og godkendte private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til, dvs. inden for rammerne af den beskrevne behandlingsplan. Udarbejdelse af handleplanen for hver enkelt stofmisbruger skal sikre sammenhængen mellem den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen og de sociale problemstillinger i øvrigt. Behandlingsplanerne skal understøtte den samlede handleplan, som tilgodeser både sundhedsfaglige og socialfaglige forhold, og som danner rammen for samarbejdsprocessen med stofmisbrugeren. Af den sociale behandlingsplan skal det fremgå, hvad målet med indsatsen skal være på både kortere og længere sigt, og hvilke aftaler der er indgået omkring forløbet. Misbrugsbehandling retter sig mod stofmisbrugerens samlede livssituation. Derfor omfatter indsatsen både misbrugerens helbredsmæssige og sociale problemstillinger, og eventuelle problemstillinger med eksempelvis bolig, kriminalitet, arbejde og netværk. Social behandling for stofmisbrug hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning. Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Denne forpligtelse fremgår af sundhedslovens 142, stk. 1. Det er ligeledes kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling og den hermed forbundne psykosociale indsats og indsatsen mod de sociale problemer, stofmisbrugeren i øvrigt måtte have. Den lægelige behandlingsplan indgår som en del af den sociale handleplan og forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlingsog omsorgstilbud, til stofmisbrugeren. Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget. Indikationen for substitutionsbehandling med opioider er altid en lægefaglig vurdering. Med satspuljeaftalen for 2004 blev der iværksat midler til sikring af højere kvalitet i metadonbehandlingen, hvilket resulterede i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Vejledningen er beskrevet i kapitel 7 i foreliggende rapport. Den lægelige behandling af stofmisbrug har været et område præget af stor variation, blandt andet på grund af forskelle i lægernes faglige baggrund og de organisatoriske rammer for behandlingen. Med vejledningen foreligger nu samlede ret- 32 Narkotikasituationen i Danmark 2009 25

neydelser, som er beskreling ningslinjer for selve substitutionsbehandlingen og en beskrivelse af de lægelige kerneydelser, som knytter sig til til substitutionsbehandlingen. Formålet med vejledningen er er at at understøtte og styrke en helhedsorienteret sundhedsfaglig indsats gennem overordnede retningslinier. Vejledningen skal skal medvirke til til at at nedbringe sygeligheden og og dødeligheden blandt stofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i den lægelige behandling. Vejledningen vil vil i i 2010 blive fulgt op op af af et et kvalitetssikringsværktøj, hvor kommunerne årligt skal foretage registreringer og indberetninger til til Sundhedsstyrelsen om de lægelige kerneydelser, som er beskrevet i vejledningen. Se Se mere herom i kapitel 7. vet 7. 5.2 5.2 Stofmisbrugere Stofmisbrugere indskrevet indskrevet i behandling i behandling Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har har fra fra 1996 1996 registreret registreret alle alle stofmisbrugere, stofmisbrugere, der der indskrives indskrives i bebe- handling handling (SIB). (SIB). På På baggrund baggrund af af oplysninger oplysninger fra fra Register Register over over stofmisbrugere stofmisbrugere i behandling behandling kan kan de de personer, personer, der der søger søger hjælp hjælp for for deres deres stofmisbrug, stofmisbrug, samt samt deres deres situation situation beskrives. beskrives. I registret registret registreres registreres alle alle former former for for behandlingsomfang behandlingsomfang dvs. dvs. både både ambulantambulantog og døgnbehandling døgnbehandling samt, samt, hvilken hvilken behandlingstype behandlingstype (metadon, (metadon, stofstof- fri fri etc.) etc.) klienten klienten modtager. modtager. Som nævnt indledningsvis er registerårgangen 2008 stadig påvirket af registeromlægningen i 2006/2007 samt manglende indberetninger fra kommunerne, der over- Som nævnt indledningsvis er registerårgangen 2008 stadig påvirket af registeromlægningen i 2006/2007 samt manglende indberetninger fra kommunerne, der overtog ansvaret for registreringen fra amterne 1.1.2007. Sundhedsstyrelsen må derfor tog ansvaret for registreringen fra amterne 1.1.2007. Sundhedsstyrelsen må derfor gøre opmærksom på, at 2008-data fortsat kun må betragtes som minimumstal, og at gøre opmærksom på, at 2008-data fortsat kun må betragtes som minimumstal, og at resultaterne fra opgørelserne skal tages med forbehold. resultaterne fra opgørelserne skal tages med forbehold. I tabel 5.2.1 vises nogle udvalgte karakteristika ved de klienter, der blev indskrevet I tabel 5.2.1 vises nogle udvalgte karakteristika ved de klienter, der blev indskrevet i 2008. i 2008. krivelse af de lægelige retage registreringer og tofmisbrug, samt deres gsdato i 2008 5,7 499 1.300 78/71 59 22 13 46 2 17 22** 38** 17 38 40 32/31 77/23 32 4.700 es som minimumstal, og at behandlingsomfang dvs. ig påvirket af registeromra kommunerne, der overdhedsstyrelsen må derfor lingstype (metadon, stof- en. Formålet med vejled- irke til at nedbringe syge- gen- indsats ndhedsfaglig ikre en ensartet og accepl i 2010 blive fulgt op af et lienter, der blev indskrevet ugere, der indskrives i ber over stofmisbrugere i Tabel 5.2.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2008 Antal klienter indskrevet i behandling i 2008 4.700 Andel ikke behandlet tidligere (%) 32 Andel af mænd/kvinder (%) 77/23 Gennemsnitsalder mænd/kvinder (%) 32/31 Opioider som hovedstof (%)* 40 Hash som hovedstof (%)* 38 Centralstimulerende stoffer som hovedstof (%)* 17 Injektion hos tidligere behandlede heroinmisbrugere (%) 38** Injektion hos ikke tidligere behandlede heroinmisbrugere (%) 22** Lønindtægt %) Dagpenge (%) Kontanthjælp (%) Førtidspension (%) Anden indtægt samt uoplyst (%) 17 2 46 13 22 Andel med selvstændig bolig (%) 59 Andel enlige mænd/kvinder (%) 78/71 Antal børn i hjemmet under 18 år Antal børn uden for hjemmet under 18 år 1.300 499 Udenlandsk statsborgerskab (%) 5,7 Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling *Procent af dem, der opgiver et hovedstof ** Der sker en stigning i 2007 fra tidligere år i andelene, som har benyttet injektion både blandt tidligere behandlede og ikke tidligere behandlede. Dette sker samtidigt med et fald i kategorien uoplyst risikoadfærd fra 13 % til 10 % blandt de tidligere behandlede og et fald fra 11% til 4% blandt de ikke tidligere behandlede. Der kan således være tale om en forbedret registrering efter ændringer i registerprocedure. ld fra 11% til 4% blandt de ikke yttet injektion både blandt trering efter ændringer i register- t med et fald i kategorien uoplyst Narkotikasituationen i Danmark 2009 26 26 33

I 2008 blev der på landsplan indskrevet 4.700 personer i behandling, hvilket er lidt højere i forhold til 2007, men fortsat lavere end i 2006, hvor 5.426 personer blev indskrevet i behandling. Det samlede antal stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet af 2008, er på knap 12.200. Antallet er dermed steget i forhold til sidste år, men fortsat lavere end i 2006, hvor 13.441 personer var i behandling. Andelen af personer, der ikke tidligere har været i behandling, er stort set uforandret, 32 % i 2008 mod 33 % i 2007, men fortsat væsentligt højere end i 2006. Årsagen til den fortsat høje andel er formentlig også her fortsat påvirket af omlægninger i indberetningssystemet, om end en del af stigningen formentlig er reel. En særlig opgørelse og beskrivelse af de nye i behandling vil blive behandlet særskilt senere i kapitlet. Misbrugets art Heroin og andre opioider er stadig de hyppigst anvendte stoffer blandt klienterne i behandling, men især hash anvendes i dag af mange, som søger behandling. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. 51 % opgiver i 2008 at have brugt mere end ét stof før indskrivningen, hvilket betyder, at tæt på halvdelen af de indskrevne har et blandingsmisbrug, inden de kommer i behandling. De centralstimulerende stoffer, der er i fokus i unges eksperimenterende brug af stoffer, optræder i ringe omfang som hovedstof for misbrugere, der er indskrevet i behandling i 2008. Kun 9 % opgiver amfetamin, 7 % opgiver kokain og knap 1 % opgiver ecstasy 7 som hovedstof 8. Disse stoffer bliver således hovedsageligt brugt som supplement. Hash var hovedstof for 38 % af de indskrevne, men det er et meget udbredt sidestof. Således har 23 % af de indskrevne i 2008 angiver at have hash som sidestof. Alder og kønsfordeling I 2008 var der 77 % mænd og 23 % kvinder blandt stofmisbrugerne i behandling. Andelen af kvinder er dermed på niveau med tidligere år. Gennemsnitsalderen ved indskrivningen i 2008 var 32 og 31 år for henholdsvis mænd og kvinder og dermed stort set uforandret i forhold til sidste år. Sociale baggrundsvariable Oplysningerne om sociale baggrundsvariable tegner billedet af en marginaliseret gruppe med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, boligsituation og socialt samliv. En stor del af klienterne er på overførselsindkomster, kun 17 % er beskæftigede, hvilket er samme andel som i 2007. Næsten halvdelen er på enten dagpenge eller kontanthjælp. Samlet har 26 % en færdiggjort uddannelse ud over folkeskolen, og 9% har forladt folkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse. Det lave uddannelsesniveau skal ses i lyset af, at de fleste debuterer som stofmisbrugere i en ret ung alder. Også boligmæssigt er stofmisbrugerne dårligt stillede. Kun 59 % har selvstændig 7 Her opgjort som MDMA eller lignende. 8 Procenterne er udregnet på basis af den del af behandlingspopulationen, som har angivet et hovedstof. 34 Narkotikasituationen i Danmark 2009

bolig og 4 % er egentlig boligløse. Familiemæssigt levede en meget stor andel af såvel mandlige som kvindelige stofmisbrugere som enlige. I alt alt 1.300 børn boede sammen med en misbruger indskrevet i behandling i 2008, mens 499 børn under 18 18 år år var anbragt uden for hjemmet. Mht. antal børn af stofmisbrugere i behandling hjemmeboende som anbragte børn - er disse på niveau med 2007, men væsentlige højere sammenlignet med 2006. Årsagen til stigningen kan kan formentlig i hovedtræk skyldes integration af af klientadministrative systemer. Stofmisbrugere i behandling er er efter kommunalreformen nu også et kommunalt anliggende, ligesom etc. klientens overførselsindkomster og familieforhold. Disse nye nye integrerede administrative klientprocedurer har forbedret registreringen mht. børnene og kan formentlig altså i hovedtræk forklare stigningen. Udenlandske Udenlandske statsborgere statsborgere En En mindre del af af stofmisbrugere i behandling er udenlandske statsborgere, i alt godt knap 6 %. %. Andelen af af klienter i behandling med fremmed nationalitet svarer nogenlunde til til andelen med fremmed nationalitet i befolkningen som helhed. Nytilkomne Nytilkomne i behandling behandling Register over stofmisbrugere i behandling giver informationer om, hvorvidt klienterne tidligere har været indskrevet i behandling. Informationer om de ne ne er er særligt interessante, da denne gruppe afspejler den seneste udvikling mht., hvilke stoffer der bruges hvor, hvilke indtagelsesmåder, der dominerer i hvilke aldersgrupper etc. Med andre ord kan man følge nye tendenser over tid mht. misbruget og rekrutteringen hertil. I tabel 5.2.2 findes oplysninger om de nyindskrev- nytilkomne. Tabel 5.2.2. Klienter indskrevet i behandling i året, og som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere Klienter der ikke er behandlet tidligere 2003 2004 2005 2006 2007 2008 1745 ud af 5134 1696 ud af 5212 1578 ud af 5228 1329 ud af 5426 1515 ud af 4661 1517 ud af 4700 (34%) (33%) (30%) (24%) (33%) (32%) M/K (%) 76/24 77/23 75/25 76/22 78/22 74/26 Gennemsnitsalder M/K 28/28 27/28 27/28 27/27 28/28 28/27 Opioider som hovedstof (%)* 28 24 19 15 17 15 Hash som hovedstof (%)* 44 47 46 50 52 56 Centralstimulerende stof som hovedstof 18 23 20 27 26 25 (%)* Injektion hos heroinmisbrugere (%) 25 21 19 18 23** 22 Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling i 2002-2008 *Procent af dem, der opgiver hovedstof **Der sker en stigning fra 2006 til 2007 i andelen af nye i behandling, som har injiceret. Dette sker samtidigt med et fald i kategorien uoplyst risikoadfærd fra 11 % til 4 %. Der kan således være tale om en forbedret registrering efter indførelse af ny registerprocedure. Som det fremgår af tabel 5.2.2, havde 32 % af de indskrevne klienter i 2008 ikke tidligere været i behandling. Ikke overraskende var gennemsnitsalderen væsentligt lavere blandt de nye end gennemsnitsalderen i behandlingspopulationen som helhed. Blandt de nytilkomne er lidt flere kvinder sammenlignet med kønsfordelingen i hele behandlingspopulationen. Narkotikasituationen i Danmark 2009 28 35

Hovedstof og indtagelsesmåde Der er en væsentlig større andel blandt de nytilkomne, der opgiver hash som hovedstof, sammenlignet med de, der har været i behandling tidligere. Andelen, der opgiver hash som hovedstof blandt de nytilkomne er 56 % i 2008. Blandt de 1.434 nytilkomne med oplyst hovedstof har kun 15 % opioider som hovedstof og 25 % opgiver at have et centralstimulerende hovedstof (i dette tilfælde amfetamin, kokain eller ecstasy), hvilket er stort set uforandret i forhold til 2007 og en større andel end blandt behandlingspopulationen som helhed. Hvad angår indtagelsesmåden for heroin blandt de to klientgrupper, er der også forskel, da 22 % af de ikke tidligere behandlede oplyser at injicere stoffet, mens 38% af af de tidligere behandlede har injiceret heroin i 2008. Forskellen på indtagelsesmåden mellem de to klientgrupper kan skyldes en kortere misbrugskarriere, og at at nytilkomne misbrugere af opioider for en dels vedkommende bruger rygeheroin. Unge i i stofmisbrugsbehandling De unge stofmisbrugere udgør en stadig stigende andel af samtlige stofmisbrugere i behandling. Nedenfor er opdaterede tal i forlængelse af en særlig analyse, som Sundhedsstyrelsen foretog i foråret 2005, baseret på udtræk af Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (Sundhedsstyrelsen 2005). Fra 2003 til til 2006 stiger antallet af unge mellem 18 og 29 år i behandling med 5,4% fra 4.466 til til 4.706. Fra 2006 til 2007 faldt antallet, hvilket formentlig skyldes de ændrede registerprocedurer. I 2008 er er 3.879 unge mellem 18 og 29 år i behandling, hvilket er er på niveau med 2007, hvor 3.547 unge var i behandling. Sammenholder man ungepopulationen i stofmisbrugsbehandling med det samlede antal danske unge i i samme aldersgruppe, svarer 3.879 til, at 5 ud af 1.000 unge mellem 18 og 29 år år er er i i behandling i 2008, 2007, hvilket er uforandret i forhold til tidligere år. Tabel 5.2.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2008 med kendt hovedstof (i procent) 2003 2008 18 24-årige Alle i behandling 18 24-årige Alle i behandling Hash 46,0 25,6 61,0 37,8 Heroin 15,3 30,2 6,6 19,0 Amfetamin 12,7 5,8 16,6 9,6 Kokain 5,8 4,4 6,1 6,5 Ecstasy 4,0 1,2 2,2 0,9 Andre opioider 4,8 20,1 2,5 20,7 Benzodiazepiner 1,7 2,1 2,0 2,2 LSD 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 9,8 10,5 2,9 3,4 Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling Som det det ses ses af af tabel 5.2.3., er er ungepopulationen karakteriseret ved i stigende grad at at have hash og og andre centralstimulerende stoffer som hovedproblem for deres misbrug. Både i i 2003 og og 2008 var var der der flere unge, der der søgte behandling for for deres hashmisbrug end end for for et et heroinmisbrug. Det samlede antal unge under 30 år, der søger behandling for for deres heroinmisbrug, er er faldet gennem hele undersøgelsespe- 36 Narkotikasituationen i Danmark 2009 29

rioden fra 746 personer i 1997, 493 i 2003 og 223 i 2008. Denne udvikling er særlig tydelig for de 18 24 årige, jf. tabel 5.2.3. Stofmisbrugere i substitutionsbehandling Sundhedsstyrelsen har tidligere opgjort antallet af personer i længerevarende metadonbehandling på baggrund af data fra ordinationsregisteret. Seneste opgjorte opgørelse herfra viste, at 5.700 personer i 2004 var i substitutionsbehandling med metadon. I opgørelsen indgik oplysninger om antal personer i metadonbehandling indsat i Kriminalforsorgen, samt antal personer uden CPR-nummer (Sundhedsstyrelsen 2008b). Fra 2008 baseres opgørelser om antallet af stofmisbrugere i substitutionsbehandling på data indberettet til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB). Da opgørelsesmetoden 9 og datagrundlaget 10 er forskelligt fra tidligere opgørelser, er resultaterne ikke direkte sammenlignelige. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling viser at der blandt alle i stofmisbrugsbehandling er 7.550 personer i substitutionsbehandling i 2008. Medtages data fra Kriminalforsorgen er det samlede antal personer i substitutionsbehandling enten med metadon eller buprenorphin på knap 8.050. Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler af 8. juni 2007 er ophævet 1. juli 2008 og erstattet af Vejledning nr. 42 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling af 1. juli 2008. Buprenorphin og metadon er de præparater, der anvendes i substitutionsbehandlingen. I vejledningen fra 2008 er det blevet indskærpet, at buprenorphin bør anvendes som 1. valgs præparat til opioidafhængige stofmisbrugere, som ikke tidligere har været i behandling og i øvrigt tilstræbes anvendt i videst muligt omfang i substitutionsbehandlingen. Antallet af personer i substitutionsbehandling med buprenorphin er steget. I 2008 var knap 950 personer i substitutionsbehandling med buprenorphin mod 600 personer i 2004 (Sundhedsstyrelsen 2005b). Flere unge under 30 år er i substitutionsbehandling med buprenorphin sammenlignet med personer i de ældre aldersgrupper. Hermed falder andelen af personer i behandling med buprenorphin med alderen jf. figur 5.2.1. 9 I tidligere opgørelser var længere varende substitutionsbehandling defineret som modtagelse af substitutionsbehandling i 5 måneder. I nærværende opgørelse er antallet af personer i substitutionsbehandling defineret på baggrund af de definitioner, der er fastsat af EMCDDA med baggrund i at opgøre personer i et pågældende år. I denne vil kun det sidst påbegyndte behandlingsforløb indgå i opgørelsen for personer indskrevet i behandling i 2009. 10 Tidligere opgørelser var baseret på ordinationsregisteret, mens nærværende opgørelse er baseret på registeret over stofmisbrugere i behandling (SIB). Narkotikasituationen i Danmark 2009 37

Figur 5.2.1 Andelen af personer i substitutionsbehandling med hhv. buprenorphin og metadon i 2008 fordelt på aldersgrupper 100 90 80 Buprenorphin Metadon 70 60 50 40 30 20 10 0 Under 30 år 30-39 år 40-49 år Over 50 år I alt Af de klienter der er i substitutionsbehandling, og som er indskrevet i behandling for første gang i 2008, er 31 % af disse i substitutionsbehandling med buprenorphin, og 69 % i substitutionsbehandling med metadon. I 2007 gjaldt, at andelen i substitutionsbehandling med buprenorphin blandt de nye i behandling kun var 20 %, hvor 80 % var i substitutionsbehandling med metadon. Andelen af stofmisbrugere, der søger behandling første gang, kommer altså i stigende grad i substitutionsbehandling med buprenorphin på bekostning af metadon, hvilket er positivt og i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at buprenorphin i videst mulig omfang benyttes som 1. valgs præparat til opioidafhængige stofmisbrugere. 5.3 Stofmisbrugere i døgnbehandling Særlige informationer om døgnbehandling indhentes gennem monitoreringssystemet DanRIS, der er udviklet siden 2000. Antallet af døgninstitutioner tilmeldt DanRIS var i 2008 på 43. Af disse var 34 egentlige døgnbehandlingsinstitutioner. Disse døgninstitutioner dækker langt de fleste døgninstitutioner, der behandler stofafhængige i Danmark (skønnet mere end 90 % af de stofafhængige indskrevet i døgnbehandling). Tilbage er der enkelte meget små institutioner, som ikke er godkendte til at modtage klienter fra det offentlige behandlingssystem, eller behandlingssteder, der mere er at sammenligne med familiepleje. 38 Narkotikasituationen i Danmark 2009

I nedenstående tabel er udviklingen i indskrivninger i de ti halvår 2004-2008 vist. Tabel 5.3.1. Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling halvårene 2004 2008 Tid N Alder Kvinder 1. halvår 2004 731 32,7 27 % 2. halvår 2004 690 32,4 23 % 1. halvår 2005 713 32,8 27 % 2. halvår 2005 531 32,7 24 % 1. halvår 2006 623 33,1 26 % 2. halvår 2006 473 33,1 26 % 1. halvår 2007 650 33,3 25 % 2. halvår 2007 578 33,0 25 % 1. halvår 2008 726 34,0 27 % 2. halvår 2008 693 33,6 23 % Alle 6408 33,1 25 % Kilde: Center for Rusmiddelforskning, Dansk Registrerings- og Informationssystem, DanRIS. Som det fremgår i tabel 5.3.1, ses der en stigning i antal indskrevne i 2008 i forhold til de foregående 3 år. Aldersfordelingen synes rimelig konstant gennem de seneste 5 år. Andelen af kvinder synes ligeledes at være stabil over hele perioden. I forhold til 2007 ses der i 2008 enkelte ændringer i klienternes stofforbrug i måneden inden indskrivning. I 2008 konstateres en signifikant reduktion i brugen af heroin, substitutionsmedicin (både ordineret og illegal) og storforbrug af alkohol 11 samt et signifikant fald i antallet af dage med injektion som indtagelsesmåde. Endvidere er der i 2008 en stigning i antallet af dage, hvor der er indtaget cannabis. Tallene for brug af andre opiater, nerve-/sovemedicin og centralstimulerende stoffer er derimod uændrede fra 2007 til 2008, hvilket også gælder for brugen af flere stoffer om dagen. I forhold til klienternes generelle belastningsmønstre er der sket et lille, men signifikant fald i klienternes alkoholbelastning, hvilket stemmer overens med reduktionen i storforbrug. Samtidig rapporterede klienterne signifikant færre dage med arbejde, og signifikant færre angav at have haft lønindkomst de sidste 30 dage inden indskrivning. Endelig skal det bemærkes, at selvom den samlede score for psykisk belastning ikke er ændret signifikant fra 2007 til 2008, er der sket en signifikant stigning i antallet af klienter, der har forsøgt at begå selvmord den sidste måned inden indskrivning. Andelen af klienter, der gennemfører døgnbehandling som planlagt, er steget fra 41% i 2004 til 50 % i 2007 for at ende på 46 % i 2008. Hertil ses en stigning i antal dage indskrevet i døgnbehandling fra 114 dage i 2004 til 139 dage i 2008. De i alt 1449 stofmisbrugere, som blev indskrevet i døgnbehandling i 2008, kommer fra næsten alle kommuner. Således er der registreret stofmisbrugere i behandling fra 92 ud af 98 danske kommuner. Med et par enkelte undtagelser er der tale om meget små kommuner, som ikke har sendt stofmisbrugere i døgnbehandling i 2008. 11 Mindst 5 genstande dagligt i mindst 4 dage om ugen i måneden op til indskrivning. Narkotikasituationen i Danmark 2009 39

Effekten af den stoffri døgnbehandling i Danmark I 1998 blev der gennemført en undersøgelse af 340 stofmisbrugere et år efter de havde forladt stoffri døgnbehandling. I 2008 blev denne undersøgelse gentaget med 300 nye stofmisbrugere ud fra samme undersøgelsesdesign (Pedersen 2009). Begge grupper var repræsentative for stofmisbrugere indskrevet i stoffri døgnbehandling i henholdsvis 1996/1997 og 2007. I de to undersøgelsesår ses betydningsfulde ændringer såvel i klientgrundlaget i døgnbehandlingen som i den tilbudte behandling. I 1996/1997 havde omkring 90 % af de indskrevne i måneden op til indskrivningen et forbrug af opioider, mens det samme var tilfældet for 65 % i 2007. Andelen der havde haft et forbrug af centralstimulerende stoffer i måneden op til indskrivningen, steg signifikant i samme 10-års periode. Tendensen med fald i brugen af opioider og stigning i centralstimulerende stoffer inden indskrivning i døgnbehandling de senere år ses imidlertid ikke alene blandt klienter i døgnbehandling, men ses for alle klienter der indskrives i behandling døgn som ambulant. For klienter i døgnbehandling gjaldt dog, at det samlede antal indskrivningsdage var faldet med i gennemsnit 2 måneder, mens gennemført som planlagt var steget fra 37 % til 57 %. I både 1996/1997 og i 2007 havde 23 % af de klienter, der blev indskrevet i døgnbehandling, og som opgav et opioidemisbrug inden indskrivningen, været stoffri i hele året efter, de var blevet udskrevet fra døgnbehandling. Blandt de klienter, der havde et forbrug af andre stoffer end opioider inden indskrivning i døgnbehandling i 2007, var 40 % af disse stoffrie i hele året efter udskrivning. De opioidemisbrugerne, der oplevede tilbagefald, havde dog signifikant færre episoder med tilbagefald i 2008, end det var tilfældet i 1998. De var også tidsmæssigt kortere tid i tilbagefald end i 1998. Dette hænger formentlig sammen med at 79 % af de opioidemisbrugere, der havde haft tilbagefald fra 2008-gruppen, kom i behandling efter udskrivning fra døgninstitution, mens det samme var tilfældet for 64 % fra 1998-gruppen. Behandlerne i 2008 er betydeligt bedre uddannede end i 1998, og deres anciennitet og alder er højere. Der er i dag langt flere, der har en socialfaglig uddannelse end i 1996-97, og der er langt flere, der har en diplomgivende efteruddannelse. Der kan ikke ses nogen sammenhæng mellem behandlerkarakteristika og tilbagefald blandt opioidemisbrugerne, men der kan i 2008 ses en positiv sammenhæng mellem at have en diplomgivende efteruddannelse og stoffrihed blandt klienter, der ikke havde et opioidemisbrug inden indskrivning i behandling.. Altså: Jo mere efteruddannelse til behandlerne, desto mindre tilbagefald blandt ikke-opioidmisbrugerne (primært hash-, amfetamin- og kokainforbrugere). Det må konkluderes, at opioidemisbrug er en stor udfordring for behandlingssystemet. Hvis målet er permanent stoffrihed, er succesen relativt begrænset og relativ upåvirkelig af forskellige kvaliteter i misbrugsbehandlingen. Dette skal også ses i sammenhæng med at opioideafhængighed for manges vedkomne er en kronisk tilstand præget af hyppige tilbagefald. Dette kan dog i nogen grad opvejes af lettilgængelig behandling, som opioidmisbrugerne ikke har modstand mod at opsøge. Misbrug af andre typer stoffer end opioider synes i højere grad at være påvirkeligt af forskellige kvaliteter i misbrugsbehandlingen, og her synes vedvarende stoffrihed at være et mål, der er opnåeligt for en noget større gruppe. Dette er i overensstemmelse med international forskning. 40 Narkotikasituationen i Danmark 2009

5.4 Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingen Indenrigs- og Socialministeriet har i årene 2007-2009 anvendt 10 millioner kroner pr. år til at gennemføre et antal kvalitetsløft-initiativer på stofmisbrugsområdet. Initiativerne i kvalitetsløft-projektet indeholder en række elementer. Fokus har været på at øge validiteten i indberetningerne om overholdelse af behandlingsgarantien, at forbedre sagsbehandlingen, opkvalificere sagsbehandlere gennem efteruddannelse samt at udarbejde en metodebog på det sociale stofmisbrugsområde. Projekt God Sagsbehandling I kvalitetsudviklingsprojektet God Sagsbehandling skal erfaringer fra et lignende projekt på ældreområdet omsættes til stofmisbrugsområdet. I et samarbejde mellem Servicestyrelsen og syv projektkommuner udarbejdes der et hæfte om god sagsbehandling på stofmisbrugsområdet. Hæftet udgives i foråret 2010 og skal medvirke til, at mennesker med stofmisbrug får et sagsbehandlingsforløb med afsæt i de faglige og juridiske krav på området. Efteruddannelse af sagsbehandlere 300 sagsbehandlere på misbrugsområdet har i efteråret 2008 deltaget i et landsdækkende uddannelsesforløb. Målgruppen for uddannelsesforløbet har været professionelle, der arbejder med visitation og sociale handleplaner på misbrugsområdet. Efteruddannelsen mål var at give deltagerne kvalifikationer til at yde en målrettet og sammenhængende indsats, således at de kunne bidrage til god sagsbehandling for mennesker med stofmisbrug. Udannelsen indeholdt undervisning i at anvende den relevante, gældende lovgivning. Derudover skulle uddannelsen give deltagerne viden til at identificere problemstillinger og behov hos målgruppen og give redskaber til at matche misbrugerens behov med forskellige behandlingsmetoder og redskaber. Der har været stor interesse for efteruddannelsen, og der bliver derfor tilbudt efteruddannelse til endnu 50 sagsbehandlere i efteråret 2009. Metodebog om stofmisbrugsbehandling Indenrigs- og Socialministeriet har bedt Servicestyrelsen udarbejde en metodebog til professionelle på stofmisbrugsområdet. Servicestyrelsen skriver og udgiver en bog om stofmisbrugsbehandling, der skal understøtte en målrettet, sammenhængende og fagligt kvalificeret indsats. Bogen omhandler stofmisbrugsområdet relativt bredt: både misbrugsbehandling, sagsbehandling, lovgivning, sociale tilbud, dokumentation, særlige problemstillinger. Bogen er målrettet professionelle, der er i kontakt med mennesker med stofmisbrugsproblematikker. Det vil sige både behandlere og sagsbehandlere. Det er meningen, at bogen skal kunne fungere som en opslagsbog og skal samle op på al den viden, der er på området. Bogen forventes udgivet ultimo 2009 / primo 2010. Undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har fra 2007 til 2009 gennemført en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark for Servicestyrelsen (Benjaminsen 2009). Formålet med undersøgelsen har været at tilvejebringe viden og dokumentation om kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling, der ydes efter Serviceloven. Undersøgelsen sætter fokus på en række aspekter af den sociale misbrugsbehandling. Undersøgelsen afdækker, hvad indholdet af den sociale misbrugsbehandling består af, og hvilke målsætninger der ligger til grund for indsatsen. Samtidig viser den, hvordan skadesreduktion praktiseres i behandlingssystemet, og hvilke metoder de forskellige indsatser bygger på. Derudover er der fokus på, hvordan behandlingsmålsætninger og metoder sikrer brugernes selvbe- Narkotikasituationen i Danmark 2009 41

stemmelse, retssikkerhed og valgfrihed. Undersøgelsen blev offentliggjort i september 2009. Tilbudsportalen Tilbudsportalen.dk er en lovfæstet database over alle godkendte behandlingstilbud i Danmark. Sagsbehandlere må kun visitere til de stofmisbrugsbehandlingstilbud, der er registreret på portalen. Selve indberetningerne om behandlingstilbuddet foretages af den enkelte leverandør. Her skal leverandøren blandt andet beskrive den socialfaglige indsats, taksten, målgruppen for indsatsen og antal pladser i tilbuddet. Før oplysningerne bliver tilgængelige for offentligheden, skal de godkendes af den ansvarlige myndighed/bopælskommune. Tilbudsportalen er tilgængelig på internettet, og derfor kan både sagsbehandlere, borgere eller pårørende fremsøge relevante tilbud på flere måder. Der kan søges på målgruppe typisk alder og typer af sociale problem - fx stofmisbrug. Derudover kan der afgrænses på tilbudstype; ambulant eller midlertidigt botilbud, ligesom man kan søge på specifikke behandlinger; stofmisbrugsbehandling, psykologhjælp, udslusning. Søgning vil give en liste over de leverandører, som har de specifikke tilbud. Hash- og Kokainprojekt For at imødekomme behovet for at udvikle behandlingsmetoder over for nye grupper af misbrugere blev der i 2006 for en 3 års periode med accept fra de daværende satspuljeordførere bevilget økonomisk støtte på ca. 9 mio. kr. til et projekt i Københavns Kommune kaldet Hash- og Kokainprojektet. Projektet startede i 2007. Der er tale om et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor man skal afprøve og udvikle et relevant behandlingskoncept. Der visiteres til projektet fra 4 modtageenheder i kommunen, og de foreløbige erfaringer viser, at projektet tiltrækker et stigende antal nye brugere, som man ikke tidligere har været i kontakt med. Der er mulighed for at deltage i grupper om aftenen for dem, der er i arbejde eller studerende, eller i daggrupper, hvor deltagerne er lidt mere belastede. Når dette projekt afsluttes, vil der ligge beskrevne erfaringer, der vil kunne bruges i andre kommuner over for denne målgruppe. 42 Narkotikasituationen i Danmark 2009

6 Sundhedsrelaterede konsekvenser af stofmisbrug En række sundhedsmæssige problemer og konsekvenser kommer i kølvandet på stofmisbrug. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af forgiftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis, og stofmisbrugere, der er løsladt fra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen. Hvad angår narkotikarelaterede dødsfald, har disse ligget højt, men med faldende tendens de senere år. De fleste narkotikarelaterede dødsfald, som registreres i Rigspolitiets register (ca. 80 %) skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker og sygdomme. Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit findes 3,3 stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald (Steentoft 2005). Der er derfor hovedsagligt tale om (forgiftnings)dødsfald som følge af et blandingsmisbrug. Stofmisbrugere er ofte smittede med blodoverførte infektionssygdomme som følge af intravenøst stofbrug og seksuel aktivitet uden kondom. På baggrund af forskellige undersøgelser skønnes det, at op til 75 % af stofmisbrugere er smittet med hepatitis C, mens ca. 35 % er smittet med hepatitis B. Under 5 % er smittet med hiv. Psykiske lidelser hos stofmisbrugere er hyppige, idet stofmisbrug ofte optræder sammen med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner, angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser og lignende. Opgørelser over psykiatriske indlæggelser viser, at der er sket en stigning gennem årene i antal patienter, der indlægges i psykiatrisk behandling, hvor stofmisbrug er medvirkende faktor ved indlæggelserne (dobbeltdiagnoser). For at undersøge omfanget af henvendelser med forgiftninger på landets skadestuer efter indtagelse af illegale stoffer er der udarbejdet en særlig opgørelse over de registrerede forgiftninger på de somatiske og psykiatriske skadestuer. En formodet underrapportering af disse forgiftninger betyder, at der er tale om en minimumsopgørelse. Opgørelsen dokumenterer at omkring 1500 personer årligt kommer på landets skadestuer som følge af en forgiftning med illegale stoffer. Især hallucinogener og de centralstimulerende stoffer er forgiftningsårsag blandt de helt unge, mens opioider, herunder heroin og metadon, er forgiftningsårsag blandt de lidt ældre. 6.1 Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden 1970. Registeret omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet med henblik på medikolegalt ligsyn, og hvor der samtidig foreligger oplysninger om et stofmisbrug. Det drejer sig fx om dødfundne, pludselig uventede døde, ulykker - herunder forgiftninger, drab og selvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning eller ulykke, hvor den pågældende havde indtaget narkotika, vil således blandt andet blive registreret i Rigspolitiets register. Parallelt med Rigspolitiets register har Sundhedsstyrelsen siden 1995 offentliggjort en statistikserie over narkotikarelaterede dødsfald. Opgørelsen baserer sig på oplysninger hentet fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister og omfatter de dødsfald, som efter den fælles EU definition (Selection B) er narkotikarelaterede. Narkotikasituationen i Danmark 2009 43

Forskellene mellem tallene i Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald og Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister skyldes både forskelle i dødsfaldspopulationer og forskelle i definitioner af et narkotikarelateret dødsfald. Eksempelvis findes i Rigspolitiets register kun dødsfald, hvor der er foretaget medikolegalt ligsyn, hvorimod alle dødsfald i Danmark registreres i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. I forbindelse med at det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, årligt offentliggør sammenligningsdata over de narkotikarelaterede dødsfald på europæisk plan, er det i store træk data fra landenes dødsårsagsregister (som det er fra Danmark), der benyttes, og benævnes som den nationale definition. På den baggrund bør sammenligninger med andre europæiske lande alene basere sig på data fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, der altså omfatter dødsfald, som efter den fælles EU-definition er narkotikarelaterede. I en dansk sammenhæng er Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald en vigtig kilde til beskrivelsen af udviklingen over tid. Men da der i Rigspolitiets register anvendes en anden og bredere definition af narkotikarelaterede dødsfald end den fælles EU-definition, er data fra Rigspolitiets register ikke brugbare ved europæiske sammenligninger. Som det vil fremgå af opgørelser af de narkotikarelaterede dødsfald, registreret både i Sundhedsstyrelsens Dødsårssagsregister og i opgørelsen fra Rigspolitiet, ses i det store hele en faldende tendens i antallet af narkotikarelaterede dødsfald de senere år. Det forhold, at begge registre beskriver samme udvikling, kan bestyrke at der reelt er tale om en faldende tendens. Sundhedsstyrelsens opgørelse, baseret på dødsårsagsregisteret I opgørelsen fra Dødsårsagsregisteret er den europæiske definition af de narkotikarelaterede dødsfald anvendt (EMCDDA 2005). Her medregnes dødsfald, der er kodet som dødsfald som følge af skadelig brug af stoffer eller afhængighed og stofpsykoser, samt dødsfald som følge af forgiftning (tilsigtet og utilsigtet forgiftning). Dødsfald som følge af trafikulykker eller andre uheld, hvor illegale stoffer var medvirkende er ikke medtaget her, men derimod i Rigspolitiets register. 44 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Figur 6.1.1 viser udviklingen af narkotikarelaterede dødsfald registreret i Sundhedsstyrelsens Figur 6.1.1 viser Dødsårsagsregister udviklingen af narkotikarelaterede for perioden 1995-2007 dødsfald 12. registreret i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister for perioden 1995-2007 12. Figur 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald 1995-2007 * Figur 6.1.1. Figur Narkotikarelaterede 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald dødsfald 1995-2007 1995-2007 * * 300 Narkorelaterede dødsfald 300 250 200 150 100 Narkorelaterede dødsfald dødsfald 300 250 250 200 200 150 150 100 100 50 Mænd Mænd Mænd Kvinder Kvinder Kvinder 50 50 0 0 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 1995 1996 19951997 19961998 19971999 19982000 19992001 20002002 20012003 20022004 20032005 20042006 20052007 2006 2007 Kilde: Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister * Kilde: Data Sundhedsstyrelsens for 2007 er estimeret Dødsårsagsregister på baggrund af foreløbige tal for 2007. * Data for 2007 er estimeret på baggrund af foreløbige tal for 2007. I 2007 er det estimerede antal narkotikarelaterede dødsfald 211, hvilket er et lille fald I 2007 i forhold er det estimerede til 227 dødsfald antal narkotikarelaterede i 2006. Betragter dødsfald man hele 211, perioden, hvilket 1995-2007, er et lille svinger fald i forhold antallet til af de dødsfald 227 dødsfald mellem i 2006. 200-250. Betragter Antallet man er hele lavest perioden, i 2005, 1995-2007, hvor der er registreret svinger antallet 207 dødsfald. af I 2007 mellem stod 200-250. mænd for Antallet 70 % (148) er lavest af samtlige i 2005, hvor narkotikarelaterede dødsfald. 207 dødsfald. I de øvrige I 2007 år stod svinger mænd andelen for 70 mellem % (148) 69 af % samtlige og 74 %. narkotikare- der er registreret laterede dødsfald. I de øvrige år svinger andelen mellem 69 % og 74 %. Rigspolitiets register Fra Rigspolitiets midten af 90 erne register (figur 6.1.2) har antallet af dødsfald registreret i Rigspolitiets register Fra midten ligget af 90 erne nogenlunde (figur konstant, 6.1.2) har dog antallet med årlige af dødsfald udsving registreret og faldende i Rigspolitiets tendens de senere register år ligget (se tabel nogenlunde 6.1.1 i annekset). konstant, dog I 2008 med blev årlige der udsving registreret og 239 faldende narkotikarelaterede senere dødsfald, år (se tabel hvilket 6.1.1 er i det annekset). laveste I antal 2008 de blev seneste der registreret mange år. 239 Af de narkotikarelate- 239 dødsfald, tendens de var rede 78 dødsfald, % mænd hvilket (186) er og det 22 laveste % var antal kvinder seneste (51). Antallet mange år. af Af narkotikarelaterede 239 dødsfald, dødsfald var 78 % var mænd 275 i (186) både 2004 og 22 og % 2005, var kvinder 266 i 2006 (51). og Antallet 260 i 2007. af narkotikarelaterede Det er således tale om dødsfald et markant var 275 fald i både i det 2004 årlige og antal 2005, registrerede 266 i 2006 dødsfald og 260 i fra 2007. 2004 Det frem er således til i dag. tale om et markant fald i det årlige antal registrerede dødsfald fra 2004 frem til i dag. 12 Valide tal for narkotikarelaterede dødsfald for 2002-2004 foreligger ikke. 12 12 Valide tal for narkotikarelaterede dødsfald for 2002-2004 foreligger ikke. Narkotikasituationen i Danmark 2009 38 45 38

Figur 6.1.2. Narkotikarelaterede dødsfald 1988-2008 300 300 250 250 200 200 150 150 100 100 50 50 0 0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Kilde: Rigspolitiet 2009 Kilde: Rigspolitiet 2009 Mænd Kvinder Ukendt Mænd Kvinder Ukendt Ud af de 239 dødsfald i 2008 skyldtes 82 % (195) forgiftninger med et eller flere Ud stoffer. af de Som 239 tabel dødsfald 6.1.2. i 2008 nedenfor skyldtes viser, 82 skyldtes % (195) 36 forgiftninger % (70 ud af med 195) et forgiftning eller flere stoffer. med heroin/morfin Som tabel 6.1.2. eller heroin/morfin nedenfor viser, i skyldtes kombination 36 % med (70 et ud andet af 195) stof, forgiftning mens 42 % med (82 ud heroin/morfin af 195) skyldtes eller forgiftning heroin/morfin med i metadon kombination eller med metadon et andet i kombination stof, mens 42 med % (82 et andet ud af stof. 195) I skyldtes alt 5 af forgiftningsdødsfaldene forgiftning med metadon i 2008 eller skyldtes metadon forgiftning i kombination med med enet ten andet kokain(3) stof. I eller alt 5 amfetamin(2). af forgiftningsdødsfaldene Af de 239 narkotikarelaterede i 2008 skyldtes forgiftning dødsfald skyldtes med enten 44 tilfælde kokain(3) ikke eller umiddelbare amfetamin(2). forgiftninger Af de 239 men narkotikarelaterede anden form for narkotikarelateret dødsfald skyldtes 44 død tilfælde - fx vold, ikke anden umiddelbare ulykke end forgiftninger forgiftning, men sygdom anden eller form en for ukendt narkotikarelateret dødsårsag. død - fx vold, anden ulykke end forgiftning, sygdom eller en ukendt dødsårsag. Tabel 6.1.2. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år, grupperet efter den formodede den væsentligste formodede dødsårsag. væsentligste Tal i dødsårsag. parentes er Tal procent i parentes er procent 1991 1991 1997 19972002 2002 2003 2004 2003 2005 2004 200620052007 2006 2008 2007 2008 Heroin/morfin 94 94 (57) (57) 153 153 (71) (71) 76 (44) 7660 (44) (30) 81 60 (38) (30) 77 81 (37) (38) 83 (37) 77 (37) 69 (34) 83 70(36) (37) 69 (34) 70(36) Metadon 51 51 (31) (31) 46 (21) 46 (21) 72 (41) 7297 (41) (49) 95 97 (44) (49) 89 95 (43) (44) 92 (42) 89 (43) 84 (41) 92 82(42) 84 (41) 82(42) Andet 9 (12) 9 (12) 17 (8) 17 (8) 27 (15) 2741 (15) (31) 38 41 (18) (31) 40 38 (20) (18) 46 (21) 40 (20) 52 (25) 46 43(22) (21) 52 (25) 43(22) Forgiftninger i alt 154 154 216 216 175 175 198 (100) (100) (100) (100) (100) 214 198 (100) 206214 221 206 205 221 195 (100) (100) (100) (100) (100) (100) 205 (100) 195 (100) Kilde: Rigspolitiet, 2009 46 Narkotikasituationen i Danmark 2009 39

I 2004 gjaldt det, at der under kategorien andet bl.a. var følgende forgiftningsdødsfald: Amfetamin: 1, ecstasy/ecstasylignende stoffer: 2, Kokain: 2. I 2005 gjaldt det, at der under kategorien andet bl.a. var følgende forgiftningsdødsfald: Amfetamin: 1, kokain: 2, kodein: 2, ketobemidon: 7, andre opioider (stærke): 4, antidepressiva: 4. I 2006 gjaldt det, at der under kategorien andet bl.a. var følgende forgiftningsdødsfald: Andre opioider (stærke): 7, amfetamin: 6, kokain: 6, ketobemidon: 5, ecstasy/ ecstasylignende.: 1, antidepressiva: 1. I 2007 gjaldt det, at der under kategorien andet bl.a. var følgende forgiftningsdødsfald: Andre opioider (stærke): 4, amfetamin: 5, kokain: 5, ketobemidon: 2, ecstasy/ecstasylign.: 1, antidepressiva: 1. I 2008 gjaldt det, at der under kategorien andet bl.a. var følgende forgiftningsdødsfald: amfetamin:2, kokain:3, ketobemidon:2, andre opioider(stærke):9 Tabel 6.1.2. viser også udviklingen i de forskellige forgiftningsdødsfald i årene 1991, 1997, og fra 2002 og frem til 2008. Helt overordnet set tegner forgiftningsdødsfald med opioider (heroin/morfin og metadon) sig i alle årene for hovedparten af forgiftningsdødsfaldene. I perioden ses dog en markant ændring af forgiftningsmønsteret, idet der inden for gruppen af forgiftninger med opioider er tale om et fald i andelen af dødsfald, hvor forgiftning med heroin/morfin angives som den primære årsag, mens der er en tilsvarende stigning i andelen af dødsfald, hvor forgiftning med metadon angives som den primære årsag. Andelene ligger dog på samme niveau i perioden 2004-2008. Endelig har der siden 1997 været en kraftig stigning i andelen af dødsfald, hvor forgiftning med andet er angivet som den primære årsag. Gruppen af andet indeholder stoffer såsom amfetamin, kokain og andre (stærke) opioider. Det bør fremhæves, at det stof, som angives i venstre kolonne i tabel 6.1.2., er det stof, som af retsmedicinerne er klassificeret som hovedårsag til forgiftningen. I langt de fleste forgiftningsdødsfald er der tale om, at flere stoffer samtidig medvirker til forgiftningen det vil sige at mere end ét stof blev fundet i en dødelig dosis. Ligeledes er andre stoffer, som også kan påvises hos den afdøde, såsom benzodiazepiner, alkohol m.m., ikke anført. En stadig aktuel undersøgelse fra de tre retskemiske institutter har vist, at der i gennemsnit kunne påvises 3,3 forskellige stoffer i blodet hos de afdøde narkotikadøde, hvilket dokumenterer et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør. Af de 239 narkotikarelaterede dødsfald i 2008 er 113, 91 og 35 rapporteret henholdsvis fra Jylland, Sjælland og Fyn. Den geografiske fordeling har ændret sig de senere år, hvor der tidligere blev registreret flest dødsfald på Sjælland og færre i Jylland og på Fyn. I de seneste par år er der set flere narkotikarelaterede dødsfald i Jylland end på Sjælland, og færrest på Fyn. Gennemsnitsalderen ved død er i mange år steget, men stigningen viser nu en stagnerende tendens. I 1993 var gennemsnitsalderen ved disse dødsfald 33 år, mens den i 2007 var steget til 39,3 år. I 2008 er gennemsnitsalderen faldet til 37,2 år. Gennemsnitsalderen ved død for mænd er i 2008 36,1 år og for kvinder er den 41,2 år. 40 Narkotikasituationen i Danmark 2009 47

6.2 Forgiftninger med illegale stoffer Udtrækket fra Landspatientregisteret (LPR) omfatter patienter med forgiftning som aktionsdiagnose, registreret på landets somatiske eller psykiatriske skadestuer samt blandt patienter, som har været indlagt med forgiftninger uden først at have været i kontakt med en skadestue. Af tabel 6.2.1 i annekset fremgår omfanget og udviklingen af de registrerede intoksikationer 13 og forgiftninger med de forskellige illegale stoffer fra 1999 til 2008. Fra 2000 ændrede kodningspraksis sig ved, at det herefter blev muligt at specificere forgiftninger med amfetamin og khat. Der er registreret mellem 1128 og 1584 henvendelser med forgiftninger med illegale stoffer fra 1999 til 2008. Der er tale om en stigning i antallet af forgiftninger i perioden indtil 2003, hvorefter der for alle stoffer samlet ses et lille fald frem til 2006, for herefter igen at stige. I perioden 1999 til 2007 ses et stigende antal forgiftninger med de centralstimulerende stoffer. Fra 2007 til 2008 ses et lille fald. Tallene er som nævnt usikre og skal læses med forbehold på grund af diagnostiske og andre fejlkilder. I alt er der registreret 12.697 forgiftninger i de 10 undersøgelsesår. Langt de fleste forgiftninger, godt 90 %, er behandlet på de somatiske skadestuer, og de resterende knap 10 % på de psykiatriske afdelinger. Hvad angår kønsfordeling, er lidt over dobbelt så mange mænd (67 %) som kvinder (33 %) registreret med en forgiftning i undersøgelsesårene. Nedenstående figur viser udviklingen af forgiftninger med de forskellige stoffer og omfatter 12.697 forgiftninger i samtlige 10 år (tal vist i tabel 6.2.1.i annekset). Figur 6.2.1 Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer fra 1999-2008 300 300 250 250 200 200 150 150 100 100 50 50 Heroin Heroin Andre Andre opioider opioider Metadon Metadon Ecstasy Ecstasy Amfetamin Amfetamin Kokain Kokain Andre Andre centralstimulerende stoffer stoffer Cannabis Cannabis 0 0 1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002 2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 Som tabel 6.2.2. nedenfor viser, sker de fleste forgiftninger med opioider ikke overraskende overvejende blandt personer over 30 år og er yderst sjældne blandt de helt unge. Modsat ses forgiftninger med hallucinogener og centralstimulerende stoffer hyppigst blandt de unge. Henholdsvis 69 % og 60 % af samtlige forgiftnin- 13 13 Man Man har har inden inden for for psykiatrien psykiatrien valgt valgt at at anvende anvende begrebet begrebet akut akut intoksikation intoksikation til til diagnosticering diagnosticering af af psykiske psykiske lidelser lidelser og og adfærdsmæssige adfærdsmæssige forstyrrelser forstyrrelser forårsaget forårsaget af psykoaktive af psykoaktive stoffer. stoffer. Med Med dette dette begreb begreb skelnes skelnes ikke ikke klart klart imellem imellem rus rus og og forgiftning forgiftning i biomedicinsk i biomedicinsk forstand, forstand, men men med med et fjerdeciffer et fjerdeciffer kan kan angives angives komplikationer komplikationer af varierende varie-rende grad for grad intoksikationer for intoksikationer (ukompliceret, (ukompliceret, med fysisk med traume, fysisk med traume, andre med somatiske andre somatiske komplikationer, komplikationer, med delirium, med med deliri-um, perceptionsforvrængninger med perceptionsforvrængninger og med koma). og med af koma). 48 Narkotikasituationen i Danmark 2009 41

ger ger med med hallucinogener og og centralstimulerende stoffer er registreret blandt unge under 24 24 år. år. 2.392 (19 (19 %) %) forgiftninger i i i perioden indtraf blandt unge under 20 20 år. år. Forgiftninger med med blandingsmisbrug eller eller stoffer, der der ikke ikke specificeres, er er er hyppigst forekommende blandt de de unge. Tabel 6.2.2. Sygehuskontakter efter efter intoksikationer og og og forgiftninger med med de de de forskellige illegale stoffer i i alle i alle 10 10 undersøgelsesår(1999-2008), fordelt på på på forskellige aldersgrupper < 20 < 20 år 20 år år 20-24 år år år 25-29 år år år 30 30 år 30 år år Opioider 170 170 366 366 593 593 2722 2722 Centralstimulerende stoffer 874 874 822 822 461 461 669 669 Svampe og og hallucinogener 104 104 74 74 74 33 33 33 47 47 47 Cannabis 328 328 302 302 180 180 246 246 Blandingsmisbrug og og og uspecificeret 916 916 938 938 718 718 2890 2890 I I alt I alt 2392 2502 1985 6574 Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister Hvad angår det det centralstimulerende stof stof kokain er er er dette som som undtagelse et et et stof, stof, hvor mange af af af forgiftningerne også sker sker blandt de de lidt lidt ældre, og og hvor personer over over 30 30 år år står står for for 38 38 %% af af af forgiftningerne (ikke vist). 6.3 6.3 Narkotikarelaterede infektionssygdomme Hiv/aids Den Den danske indsats mod mod hiv hiv bygger på på frivillighed, anonymitet, åbenhed, direkte og og ærlig information samt tryghed for for den den enkelte i i i kontakten med med sundhedsmyndighederne. Derfor er er hiv-testning frivillig, og og hiv-smittede rapporteres anonymt. I I I hiv-meldesystemet indgår køn, køn, alder, oplysninger om om eventuel tidligere hiv-test og og risikoadfærd samt formodet smittemåde. Aids anmeldes med med personoplysninger. I I I tabel 6.3.1 i i i annekset ses ses antallet af af af anmeldte nypåviste hiv-positive og og heraf an- antallet af af af intravenøse stofmisbrugere de de sidste ti ti år ti år 14 år 14.. 14. Antallet af af af nypåviste hiv- hivpositive har har varieret fra fra år år til år til til år, år, og og det det samme gælder antallet af af af smittede, hvor smittekilden antages at at at være intravenøst stofmisbrug. I I I 2008 var var 4 4 %% (12 (12 personer) af af af de de nydiagnostiserede hiv-positive intravenøse stofmisbrugere. Andelen har har ligget på på mellem 4 4 og og 11 11 %% de de sidste ti ti ti år. år. Andelen af af af nyanmeldte aids-tilfælde, hvor smittekilden anses at at at være intravenøst stofmisbrug, har har ligget relativt stabilt omkring 10 10 %. %. I I I 2008 var var 19 19 %% af af af de de an- anmeldte aids-tilfælde fundet hos hos intravenøse stofbrugere, hvilket udgjorde 6 6 ud ud af af i af i i alt alt 31 31 personer. Hepatitis A, A, B B og og C C Trods mindre udsving synes der der de de senere år år at år at at være sket sket et fald fald i i i antallet af af af registrerede akutte tilfælde af af af hepatitis i i hele i hele befolkningen (tabel 6.3.2. i i i annekset). I I I samme periode har har andelen af af af akutte tilfælde af af af hepatitis, hvor den den smittede har har været intravenøs stofmisbruger, ligget omkring 1 1 %% ved ved hepatitis A, A, varieret lem lem 5 5 %% og og 35 35 %% ved ved hepatitis B, B, og og varieret fra fra 29 29 %% til til til 85 85 %% ved ved hepatitis C. C. Anmel- An- 14 14 14 Tallene fra fra fra tidligere år år er år er er blevet blevet korrigeret og og og opdateret, således at at de de at de afviger en en en smule smule fra fra fra opgørelser i i i tidligere årsrapporter. Statens Serum Institut. Narkotikasituationen i Danmark 2009 42 42 49

tallet af af anmeldte tilfælde er er dog dog så så små, at at procentangivelsen skal læses med forbehold. Da Da hepatitis C C oftest er er asymptomatisk i den i den akutte fase, er er anmeldte til- tilfælde af af akut hepatitis C C et et groft underestimat af af den den faktiske forekomst af af hepatitis C. C. Derfor er er der der i i opgørelsen også medtaget antal tilfælde anmeldt med kronisk hepatitis C. C. Undersøgelser over udbredelse af af infektionssygdomme Som led led i i kvalificering, harmonisering og og kortlægning af af forekomsten af af infektionssygdomme blandt stofmisbrugere i EU i EU har har Sundhedsstyrelsen i i perioden 2004-2008 støttet et et forskningsprojekt til til undersøgelse af af udbredelsen af af infektionssygdomme blandt stofmisbrugere 15 15. Der. Der er er undersøgt for for forekomsten af af hiv hiv og og tis tis B B og og C C blandt de de narkotikarelaterede dødsfald, der der bliver registreret i i Rigspoliti- hepatietets register over narkotikarelaterede dødsfald efter indberetning fra fra de de ske ske institutter. Foreløbige resultater fra fra undersøgelsen om om infektionssygdomme blandt narkotikarelaterede døde i i 2008 er er nu nu opgjort og og gengives her. Ved de de medikolegale ligsyn af af de de 239 239 narkotikarelaterede dødsfald registreret i i Rigspolitiets register kunne 92 92 % analyseres for for en en eller flere markører. Analyseresultaterne viste, at at 52 52 % af af de de undersøgte var var positive for for antistoffer mod hepatitis C, C, mens 26 26 % var var positive for for hepatitis B B (anti-hbc), og og 23 23 % var var beskyt- retsmedicintetet mod hepatitis B B (anti-hbs positive) som følge af af vaccination. Hiv Hiv infektion blev påvist hos hos 11 %. %. Til Til sammenligning var var tallene i i 2007: hepatitis C C 57 57 %, %, hepatitis B B 33 33 %, %, hepatitis B B vaccinerede 17 17 % og og hiv hiv infektion 44 %. %. Den lidt lidt lavere % af af he- hepatitis B B positive og og tilsvarende højere % HBV vaccinerede i i 2008 er er inden for for den den statistiske usikkerhed. Det Det er er dog dog første gang at at forekomsten af af hepatitis B B har har væreret under 30 30 % og og andelen af af vaccinerede over 20 20 %. %. Dette kunne afspejle en en øget vaccinationsindsats blandt stofmisbrugere siden Sundhedsstyrelsen kom med sin sin anbefaling af af dette. væ- Det Det kan kan ud ud fra fra de de nævnte undersøgelsesresultater tolkes, at at forekomsten af af hepatitis B B og og C C blandt stofmisbrugere over de de seneste fire fire år år er er nogenlunde konstant og og muligvis faldende, samt at at forekomsten af af hiv hiv blandt stofmisbrugere er er uændret og og lav. lav. 6.4 Stofmisbrugere i i psykiatrisk behandling Psykiske lidelser hos hos stofmisbrugere er er velkendt, idet idet stofmisbrug ofte optræder sammen med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i i form af af panikreaktioner, angstanfald, depressioner og og personlighedsforstyrrelser og og lign. I I 2008 blev i alt i alt 4954 personer indlagt på på psykiatriske hospitaler med en en ret ret hoved- eller bidiagnose (dobbelt-diagnose). Dette er er flere end end i de i de foregående år år (4119 personer i i 2007). Antallet af af indlæggelser med bidiagnoser alene relateret til til stofbrug er er som tidligere år år stadig stigende og og udgjorde 3418 i i 2008 (2632 personer stofrelate- i i 2007). Antallet af af personer indlagt med stofrelaterede hoveddiagnoser i i 2008 ud- udgjorde 1536 personer, hvilket også er er lidt lidt flere sammenlignet med tidligere år år 15 15 Initiativet til til undersøgelsen er taget taget i den i den nationale nøgle-indikator-gruppe for for infektionssygdomme og og medlelem af af gruppen, speciallæge, Ph.d Ph.d Peer Peer Brehm Christensen er er projektleder for for undersøgelsen. Resultaterne af af un- undersøgelsen for for 2004 2004 er publiceret i i European Journal of of Epidmiology med- 2006;21:383-387. 50 Narkotikasituationen i Danmark 2009 43 43

(1487 i 2008). Antal indlæggelser med bi- eller hoveddiagnoser er vist i tabeller i annekset samt illustreret ved figurer nedenfor. (1487 i 2008). Antal indlæggelser med bi- eller hoveddiagnoser er vist i tabeller i annekset Over de seneste samt illustreret 10 år har ved personer figurer med nedenfor. hoveddiagnoser i relation til blandingsbrug (muliple eller andre psykoaktive stoffer) været den største gruppe. Næst hyppigst Over de seneste ses personer 10 år med har personer cannabis-relateret med hoveddiagnoser hoveddiagnose, i relation som til i 2008 blandingsbrug omfattede 25 % af (muliple personer eller i psykiatrisk andre psykoaktive behandling stoffer) med en været stofrelateret den største hoveddiagnose. gruppe. Næst I hyppigst samme periode ses personer har andelen med cannabis-relateret af personer med opioid-relateret hoveddiagnose, hoveddiagnoser som i 2008 omfattede været 25 svagt % af faldende, personer dog i psykiatrisk med tendens behandling til stagnation med de en seneste stofrelateret år. hoveddiagnose. I samme periode har andelen af personer med opioid-relateret hoveddiagnoser været svagt faldende, dog med tendens til stagnation de seneste år. Figur 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler 1999-2008 Figur 6.4.1. Figur Personer 6.4.1. registrerede Personer registrerede med stofrelaterede med stofrelaterede hoveddiagnoser hoveddiagnoser på på 800 psykiatriske hospitaler 1999-2008 psykiatriske hospitaler 1999-2008 Opioider 800 800 700 Opioider Opioider Cannabis 700 700 600 Cannabis Cannabis Sedativa / hypnotika 600 600 500 Sedativa / hypnotika 500 Sedativa Kokain / hypnotika 500 400 Kokain 400 Kokain Andre centralstimulerende 400 300 Andre stoffer centralstimulerende end kokain stoffer end kokain 300 Andre Hallucinogener centralstimulerende 300 200 Hallucinogener stoffer end kokain 200 Hallucinogener Opløsningsmidler 200 100 Opløsningsmidler 100 Opløsningsmidler 100 0 Multiple eller andre Multiple psykoaktive eller andre stoffer 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 psykoaktive stoffer 0 Multiple eller andre 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 psykoaktive stoffer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Særligt udtræk fra Det Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital, Århus Kilde: Særligt udtræk fra Det Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital, Århus Antallet af personer med cannabis bidiagnose er næsten tredoblet i de seneste 10 år. Gruppen omfattede 566 personer i 1999 og 1507 personer i 2008. Især ses en kraftig Antallet stigning af personer af de med cannabisrelaterede cannabis bidiagnose bidiagnoser er næsten fra 2007 tredoblet til 2008, i de seneste hvor der 10 er år. tale Gruppen om en stigning omfattede på 40 566 %. personer Der ses i ligeledes 1999 og en 1507 jævn personer stigning i 2008. i antallet Især af ses personer, der en kraftig stigning blev indlagt af de med cannabisrelaterede bidiagnoser relateret bidiagnoser til kokain fra 2007 og andre til 2008, centralstimulerende hvor der er tale om stoffer, en stigning om end på antallet 40 %. Der er væsentlig ses ligeledes lavere en end jævn indlæggelser stigning i antallet med cannabis af personer, bidiagnoser. der blev Antallet indlagt med af indlæggelser bidiagnoser med relateret blandingsbrug til kokain og bidiagnose andre centralstimulerende er betydeligt og udgør stoffer, ca. 1/3 om af end det antallet samlede er antal væsentlig indlæggelser lavere end med indlæggelser en bidiagnose med relateret cannabis til bidiagnoser. stoffer. Antallet af indlæggelser med blandingsbrug bidiagnose er betydeligt og udgør ca. 1/3 af det samlede antal indlæggelser med en bidiagnose relateret til stoffer. 44 Narkotikasituationen i Danmark 2009 44 51

1600 1400 1200 1000 800 600 400 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 Figur 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler 1999-2008 Figur 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler 1999-2008 0 1999200020012002200320042005200620072008 200 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Opioider Cannabis Sedativa / hypnotika Opioider Kokain Cannabis Andre Sedativa / hypnotika centralstimulerende Kokain Andere centralstimulerende Andre centralstimulerendestoffer end stoffer end kokain kokain Hallucinogener Hallucinogener Opløsningsmidler Opløsningsmidler Multiple Multiple eller andre eller andre psykoaktive psykoaktive stoffer stoffer Kilde: Særligt udtræk fra Det Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus 45 52 Narkotikasituationen i Danmark 2009

7 Sundhedsrelaterede konsekvenser 7 som Sundhedsmæssige følge af stofmisbrug indsatser Misbrug af rusmidler har meget ofte alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i form af omfattende både fysiske og psykiske helbredsskader, som dels kan være livstruende, og dels kan udvikle sig til kroniske sygdomstilstande. Stofmisbrugere har en stærkt øget forekomst af psykiatriske lidelser, og psykisk syge patienter misbruger i betydeligt omfang rusmidler. En psykiatrisk lidelse kan gøre det svært at gennemføre en behandling for misbrugsproblemer, og indtagelse af rusmidler kan forværre forløbet af en psykisk sygdom. Oftest er der tale om komplekse tilstande og komplekse årsagssammenhænge. De senere års undersøgelser viser(sundhedsstyrelsen 2008a), at der hos mellem 60-70 % af stofmisbrugere i behandling findes en psykiatrisk lidelse, hvoraf langt størstedelen befinder sig inden for kategorien personlighedsforstyrrelser og affektive tilstande (angst, depressioner), mens en mindre del tilhører kategorien af psykotiske lidelser. Der er en betydelig øget hyppighed af selvmordsforsøg og selvmord blandt stofmisbrugere. Stofmisbrugere har også en stærkt øget somatisk sygelighed. Mange sygdomme, som stofmisbrugeren pådrager sig, opstår som følge af usteril og skadevoldende intravenøst misbrug af misbrugsstofferne. Hyppigt forekommende er de smitsomme sygdomme leverbetændelser og hiv. Blodpropper og blodforgiftninger samt komplikationerne hertil såsom amputationer af ben og arme eller hjerteklapbetændelse, er ligeledes ofte forekommende blandt stofmisbrugere. Videre ses hyppigt andre sygdomme, som fx tandsygdomme, traumer, lungesygdomme, TB og underlivssygdomme, der ikke direkte er forårsaget af injektionsmisbruget, men er forbundet med den særlige livsstil, som ofte ses i forbindelse med et aktivt misbrug. Tidligere undersøgelser har vist, at stofmisbrugere har en 10 gange højere dødelighed end baggrundsbefolkningen. Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed generelt på grund af forgiftninger, men også på grund af misbrugsrelaterede sygdomme. For en nærmere uddybning af den narkotikarelaterede dødelighed henvises til kapitel 6 i foreliggende rapport. Stofmisbrug er i en del tilfælde en kronisk tilstand eller lidelse, hvor helbredelse i form af stoffrihed langt fra altid kan forventes, men hvor behandling og andre foranstaltninger kan lindre og reducere skadevirkninger. Skadesreduktion og særlige målrettede sundhedsfaglige tilbud er derfor også et integreret element i narkotikapolitikken. Disse tilbud kan i forhold til en kompromisløs kamp mod narkotikamisbruget godt fremstå som paradoksale, men anses ikke desto mindre for at være pragmatiske og fornuftige. Det gælder f.eks. substitutionsbehandling, udlevering af rene sprøjter og kanyler samt vandampuller, forsyning med rensevæske i fængsler og såkaldte lavtærskeltilbud i form af væresteder for stofmisbrugere. Kvalitativt betydeligt mere vidtgående krav om skadesreduktion rejser derimod det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet skal sættes nogen grænse for skadesreducerende tiltag med den gode hensigt at komme stofmisbrugerne i møde, og hvor denne grænse i bekræftende fald skal sættes til berettiget varetagelse af andre samfundsmæssige hensyn. En helt konsekvent forfølgelse af hensynet til skadesreduktion fører til en direkte modstrid med selve kernen i narkotikapolitikken: Imødegåelsen af al ikke-medicinsk og ikke-videnskabelig anvendelse af narkotika. På denne baggrund afviser regeringen bl.a. etablering af fixerum. 46 Narkotikasituationen i Danmark 2009 53

For at medvirke til at begrænse de skader, som er forbundet med et have et misbrug og sikre, at stofmisbrugerne kan få den sundhedsfaglige rådgivning og behandling, de har behov for, har regeringen med satspuljeaftalerne de senere år afsat midler til iværksættelse af en række forskellige sundhedsfaglige tilbud til stofmisbrugerne i og uden for det etablerede stofmisbrugsbehandlingssystem. Foreliggende kapitel indeholder en beskrivelse af disse tiltag herunder beskrives ordningen om den forestående nye behandling med injicerbar heroin til opioideafhængige i Danmark. 7.1 Forebyggelse af sygelighed blandt stofmisbrugere Den generelle viden om følgesygdomme og skader ved stofmisbrug blandt stofmisbrugerne er sparsom, og ofte er der tale om en betydelig negligering hos stofmisbrugeren heraf i forbindelse med misbruget. Generelt søger stofmisbrugerne ikke lægebehandling, medmindre det er helt uundgåeligt, dvs. oftest kun i forbindelse med svær akut sygdom eller traumer. Ofte går de ganske længe med deres sygdomme ubehandlede, og hyppigt ses utilstrækkeligt behandlede kroniske sygdomme. De helbredsmæssige problemer, som følger med stofmisbrug, medfører et stort antal hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg. Behandlingen bliver ofte unødigt kompliceret og mangelfuld på grund af kommunikationsproblemer mellem sundhedspersonalet og stofmisbrugeren. Stofmisbrugeren har ofte også vanskeligheder med at fastholde aftaler i sundhedssystemet. Fokus har i de senere år været rettet mod disse barrierer og foranlediget udvikling og iværksættelse af en række sundhedsfremmende indsatser til at begrænse de skader, som er forbundet med et have et misbrug og sikre, at stofmisbrugerne kan få den sundhedsfaglige rådgivning og behandling, de har behov for. Skadesreducerende sundhedsfaglige indsatser er vigtigt, især for de stofmisbrugere, der ikke er parate til at gå ind i en egentlig behandling for deres misbrug. Via satspuljeaftalerne har regeringen blandt andet bevirket til, at stofmisbrugere siden 2004 har kunnet tilbydes gratis vaccination med hepatitis A og B (Indenrigsog Sundhedsministeriet 2006). Hertil kommer iværksættelsen af ordning med tilsætning af vandampuller til de sprøjtesæt, der i forvejen uddeles til stofmisbrugerne. Inden for stofmisbrugsbehandlingssystemet har der ligeledes de seneste år været fokus på at højne kvaliteten i den sundhedsfaglige behandling. Med satspuljeaftalen for 2004 blev der iværksat midler til sikring af mere kvalitet i substitutionsbehandling, hvilket resulterede i udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. I forbindelse med vejledningens retningslinjer om valg af det mere sikre substitutionspræparat, buprenorphin som førstevalgs-præparat til personer, der ikke tidligere har været i substitutionsbehandling, blev der ligeledes i 2008 afsat satspuljemidler til indførelse af denne ordning. Endeligt blev der med satspuljeaftalen for 2009 afsat midler til indførelse af behandling med heroin som behandlingsmulighed til en nærmere afgrænset gruppe, der ikke profiterer af metadonbehandling. Indførelse af ordningen har krævet lovændring i lov om euforiserendes stoffer, og således er det i henhold til lovbekendtgørelse af nr. 749 af 1. Juli (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008), blevet muligt at anvende heroin i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af per- 54 Narkotikasituationen i Danmark 2009 47

48 soner soner for stofmisbrug. for stofmisbrug. Som konsekvens Som konsekvens heraf heraf har har Sundhedsstyrelsen fastsat fastsat regler regler om ordination om ordination og behandling og behandling med heroin med heroin ved ved opioidafhængighed sen 2009a), sen 2009a), og og Lægemiddelstyrelsen har hertil har hertil fastsat fastsat regler regler for håndteringen for håndteringen af af (Sundhedsstyrel- soner for stofmisbrug. Som konsekvens heraf har Sundhedsstyrelsen fastsat regler heroinen heroinen på på behandlingssteder samt fastsat samt fastsat regler regler om virksomheders indførsel indførsel og og om ordination og behandling med heroin ved opioidafhængighed (Sundhedsstyrelsen 2009a), og Lægemiddelstyrelsen har hertil fastsat regler for håndteringen af udlevering udlevering af denne af denne (Lægemiddelstyrelsen 2009). 2009). Ordningen Ordningen om injicerbar om injicerbar heroin heroin behandles behandles særskilt særskilt senere senere i kapitlet. i kapitlet. heroinen på behandlingssteder samt fastsat regler om virksomheders indførsel og udlevering af denne (Lægemiddelstyrelsen 2009). Ordningen om injicerbar heroin 7.2 7.2 Forebyggelse af af narkotikarelaterede dødsfald, dødsfald, infekti- infektionssygdomme og psykisk og psykisk sygdom sygdom behandles særskilt senere i kapitlet. 7.2 Forebyggelse af narkotikarelaterede dødsfald, infektionssygdommsikring og -udvikling og -udvikling og af psykisk af substitutionsbehandlingen. sygdom I praksis I praksis iværksatte iværksatte Sundheds- Sundheds- Med Med satspuljeaftalen for 2004 for 2004 blev der blev afsat der midler afsat midler til at gennemføre til at gennemføre kvalitetssikring en kvalitetsstyrelsestyrelsen en fremadrettet en fremadrettet gennemgang gennemgang af hele af den hele lægelige den lægelige behandling behandling af stofmisbrugerbrugere i i substitutionsbehandling. Gennemgangen udmøntede udmøntede sig sig udarbejdelsen af af af stofmis- Med satspuljeaftalen for 2004 blev der afsat midler til at gennemføre en kvalitetssikring og -udvikling af substitutionsbehandlingen. I praksis iværksatte Sundheds- Sundhedsstyrelsens vejledning vejledning nr. 42 nr. af 42 1. juli af 1. 2008 juli 2008 om den om lægelige den lægelige behandling behandling af af styrelsen en fremadrettet gennemgang af hele den lægelige behandling af stofmis- stofmisbrugere i i substitutionsbehandling. brugere i substitutionsbehandling. Gennemgangen udmøntede sig udarbejdelsen af Vejledningen Sundhedsstyrelsens Vejledningen skal medvirke skal vejledning medvirke til nr. at nedbringe til 42 at af nedbringe 1. juli sygeligheden 2008 sygeligheden om og lægelige dødeligheden og dødeligheden behandling blandt blandt af stofmisbrugere stofmisbrugere i ved substitutionsbehandling. at ved sikre at sikre en ensartet ensartet og acceptabel og acceptabel kvalitet kvalitet i de væsentligste i de væsentligste lægeliggelige kerneydelser, kerneydelser, der knytter der knytter sig til sig til substitutionsbehandlingen af opioidafhængi- læ- Vejledningen skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt ge. Formålet ge. Formålet med vejledningen med vejledningen er således, er således, at understøtte at understøtte og styrke og styrke den helhedsorienteredenterede indsats indsats gennem gennem retningslinjer retningslinjer for selve for selve substitutionsbehandlingen og en og en den helhedsori- stofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i de væsentligste lægelige kerneydelser, der knytter sig til substitutionsbehandlingen af opioidafhængige. Formålet med vejledningen er således, at understøtte og styrke den helhedsori- beskrivelse beskrivelse af de af lægelige de lægelige kerneydelser, kerneydelser, som knytter som knytter sig til sig til behandlingen. Vejledningen enterede Vejledningen indsats omfatter gennem omfatter retningslinjer retningslinjer retningslinjer for for den for selve lægelige den substitutionsbehandlingen lægelige behandling behandling af af stofmisbrugere og en på beskrivelse følgende på følgende af områder: lægelige områder: kerneydelser, som knytter sig til behandlingen. Vejledningen Patienters Patienters omfatter retsstilling retningslinjer retsstilling for den lægelige behandling af stofmisbrugere på følgende Organisering områder: Organisering og og lovgrundlaget for for stofmisbrugsbehandlingen, herunder herunder Organisering og lovgrundlaget for stofmisbrugsbehandlingen, herunder substitutionsbehandling af personer af personer med med opioidafhængighed substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed Patienters Lægens Lægens ansvar retsstilling ansvar i den i samlede den samlede behandling behandling af af stofmisbrugeren Lægens Organisering Diagnostik Diagnostik ansvar af og afhængighed i den lovgrundlaget afhængighed samlede og behandling misbrug for og stofmisbrugsbehandlingen, af stofmisbrugeren herunder Diagnostik substitutionsbehandling Somatisk Somatisk komorbiditet af afhængighed komorbiditet hos og personer hos stofmisbrugere med opioidafhængighed Virale Lægens Virale infektioner ansvar infektioner i den hos samlede hos stofmisbrugere behandling af stofmisbrugeren Somatisk komorbiditet hos stofmisbrugere Psykiatrisk Diagnostik Psykiatrisk af komorbiditet afhængighed komorbiditet hos og hos stofmisbrugere Virale Den Somatisk Den infektioner medikamentelle komorbiditet hos stofmisbrugere hos substitutionsbehandling stofmisbrugere ved ved opioidafhængighed Psykiatrisk Virale Blandingsmisbrug infektioner komorbiditet hos stofmisbrugere personer hos personer stofmisbrugere i i substitutionsbehandling for opioidafhængighed Psykiatrisk hængighed komorbiditet hos stofmisbrugere for opioidaf- Den medikamentelle substitutionsbehandling ved opioidafhængighed Anvendelse Den medikamentelle Anvendelse af urinanalyser af urinanalyser substitutionsbehandling for euforiserende stoffer ved opioidafhængighed stoffer og og medikamenter i i Blandingsmisbrug forbindelse forbindelse med behandling med hos personer behandling af i i substitutionsbehandling opioidmisbrug/afhængighed for for opioidafhængighed Forebyggelse af uønsket af uønsket graviditet graviditet Anvendelse Behandling Behandling af af urinanalyser gravide af gravide for stofmisbrugere for euforiserende stoffer stoffer og og medikamenter i i forbindelse med behandling af af opioidmisbrug/afhængighed Forebyggelse af uønsket graviditet Forebyggelse af uønsket graviditet Behandling af gravide stofmisbrugere Behandling af gravide stofmisbrugere I forbindelse I forbindelse med med kvalitetssikring af den af lægelige den lægelige stofmisbrugsbehandling har Regeringegeringen og og satspuljepartierne i 2008 i 2008 fulgt op fulgt på op ovenstående på ovenstående vejledning. vejledning. Med ud- Med ud- har Regangspunkgangspunkt i 10 indikatorer i 10 indikatorer for lægelige for lægelige kerneydelser kerneydelser vil vil Sundhedsstyrelsen medio medio I forbindelse med kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling har Regeringen og satspuljepartierne i 2008 fulgt op på ovenstående vejledning. Med ud- 2010 2010 have etableret have etableret kvalitetssikringsværktøj, hvor kommunerne hvor kommunerne i form i form af en af år-elig elektronisk lig elektronisk indberetning indberetning til til Sundhedsstyrelsen registrerer registrerer aktiviteterne aktiviteterne lokalt. lokalt. årgangspunkt i 10 indikatorer for lægelige kerneydelser vil Sundhedsstyrelsen medio Såvel Såvel kommunerne kommunerne selv som selv som Sundhedsstyrelsen vil med vil denne med denne indberetning indberetning få et få et 2010 have etableret et kvalitetssikringsværktøj, hvor kommunerne i form af en årlig elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen registrerer aktiviteterne lokalt. overblik overblik den over lægelige den lægelige behandling behandling på området, på området, og der og vil der herudover vil herudover skabes skabes mulighed mulighed for en for fremadrettet en fremadrettet kvalitetssikring af den af den sundhedsfaglige indsats indsats over over Såvel kommunerne selv som Sundhedsstyrelsen vil med denne indberetning få et for for stofmisbrugerne. overblik over den lægelige behandling på området, og der vil herudover skabes mulighed for en fremadrettet kvalitetssikring af den sundhedsfaglige indsats over for stofmisbrugerne. Narkotikasituationen i Danmark 2009 55 48 48

Både en dansk og engelsk udgave af hele vejledningen om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk 7.3 Forebyggelse og behandling af infektionssygdomme Med indgåelse af satspuljeaftalen for 2006 besluttede regeringen og satspuljepartierne at begrænse de alvorlige skader, som stofmisbrugerne påfører sig selv, deres nærmeste og det omgivende samfund. Det blev derfor blandt andet besluttet, at indsatsen mod hepatitis C på landsplan skulle styrkes. I den forbindelse udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2007 en handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C. I handlingsplanen anbefales, at kommunerne skal sikre, at målgruppen systematisk bliver tilbudt dels forebyggende foranstaltninger i form af oplysning og rådgivning om forebyggelse af blodbåren smitte til stofmisbrugere, hvad enten de findes smittede eller ej, dels screening for hepatitis A, B og C samt hiv, dels vaccination mod hepatitis A og B, samt endelig henvisning til behandling. Målgruppen er alle intravenøse stofmisbrugere, der er indskrevet i behandling. Det gælder også stofmisbrugere, der kun en enkelt gang har injiceret sig og dermed måske ikke opfatter sig som egentlig intravenøs stofmisbruger. Handlingsplanens tilsigtede effekt er både primær og sekundær forebyggelse, idet screening og rådgivning skal bevidstgøre både smittede og ikke smittede om smitterisikoen generelt, samt at clearing af virus i kroppen ved behandling af allerede smittede vil reducere risikoen for, at disse stofmisbrugere overfører virus videre til ikke smittede. Det er endvidere en tilsigtet effekt, at der kan iværksættes relevante behandlinger til smittede med hepatitis C, samt at vaccination mod hepatitis A og B vil beskytte helbredstilstanden, hvis man er smittet med hepatitis C. Handlingsplanen blev udsendt til kommunerne i efteråret 2007. I satspuljeaftalen indgik, at Sundhedsstyrelsen skulle etablere et monitoreringssystem, så der ved udgangen af hvert år kunne udarbejdes en status for handlingsplanens implementering, dvs. i hvor høj grad kommunen leverede de aftalte ydelser. Da forebyggelse, udredning og sikring af behandling for hepatitis og hiv er en central lægelige kerneydelse i substitutionsbehandlingen af opioidafhængige stofmisbrugere, har Sundhedsstyrelsen besluttet at udarbejde en fælles elektronisk indberetningsordning for kvalitetssikringen af den lægelige stofmisbrugsbehandling og handleplan til forebyggelse af hepatitis. Indberetningsordningen forventes klar medio 2010. 7.4 Behandling med injicerbar heroin Med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af injicerbar heroin ved opioidafhængighed (Sundhedsstyrelsen 2009a) er behandling med lægeordineret heroin til en særligt afgrænset målgruppe også mulig i Danmark. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at ca. 10 % af det samlede antal personer i længerevarende substitutionsbehandling med metadon vil kunne opfylde kriterierne for behandling med heroin og har på denne baggrund estimeret, at ca. 300 personer vil indgå i behandlingen. Forud for vejledningen udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2007 en samlet sundhedsfaglig udredning af den aktuelle viden om lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere. På baggrund af denne udredning besluttede regeringen efterfølgende og 56 Narkotikasituationen i Danmark 2009 49

som led i behandlingsindsatsen for de tungeste heroinmisbrugere, at igangsætte en ordning med behandling med lægeordineret heroin. Som konsekvens heraf fremsatte ministeren for sundhed og forebyggelse forslag om ændring af lov om euforiserende stoffer, så behandling med heroin kunne muliggøres. Lovforslaget blev vedtaget den 29. maj 2008 med ikrafttræden den 1. juli 2008, jf. 1, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008 om euforiserende stoffer. Af 2, stk. 2, jf. liste A, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 749 af 1. juli 2008 fremgår det, at heroin kan anvendes i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Af 41, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse af lov nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed fremgår det, hvilke læger der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler, og af lovens 41, stk. 3, fremgår det, at Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for ordinationen mv. Af 142, stk. 1 og 2, i sundhedsloven, jf. bekendtgørelse af sundhedslov nr. 95 af 7. februar 2008 fremgår det, at kommunen tilbyder vederlagsfri behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere, og hvorledes kommunen kan tilvejebringe behandlingstilbuddet. Med bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug, har Sundhedsstyrelsen fastsat regler om ordination af og behandling med heroin. Behandling med lægeordineret heroin forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Der skal således være sammenhæng mellem den lægelige behandling og den indsats, der retter sig mod den enkelte stofmisbrugers sociale problemer. Behandlingen med lægeordineret heroin vil derfor skulle ledsages af en indsats, der ydes efter servicelovens 101, samt øvrig social støtte, eksempelvis til løsning af de forsørgelses- og boligmæssige problemer, som stofmisbrugeren har. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling og den hermed forbundne sociale indsats. Regeringen og satspuljepartierne har i satspuljeaftalen for 2008 afsat 10 mio. kr. til kommunernes forberedelse af ordningen (etablering af klinikker, uddannelse af personale) samt til Sundhedsstyrelsens udvikling og drift af den koordinerede monitorering. Med satspuljeaftalen for 2009 blev der fra og med 2010 afsat 62 mio. kr. årligt til permanent finansiering af heroinordinationsordningen. Københavns Kommune, Århus Kommune, Odense Kommune, Esbjerg Kommune og Glostrup Kommune har tilkendegivet, at man overvejer at indføre et tilbud om heroinbehandling i 2009. Godkendelse af læger med ret til at ordinere heroin Behandling med heroin er en sundhedsfaglig specialopgave, der stiller særlige krav til behandling og patientsikkerhed. Behandlingen er mere kompleks og risikofyldt end konventionel, peroral metadonbehandling, hvorfor der stilles specifikke krav til faglige kompetencer og personalenormering. Sundhedsstyrelsen skal godkende de behandlingsansvarlige læger med tilladelse til at ordinere heroinen, og den behandlingsansvarlige læge skal have indgående erfaring med stofmisbrugsbehandling. Lægen skal være speciallæge inden for relevant speciale (fx almen medicin, psykiatri, samfundsmedicin, intern medicin) og skal kunne dokumentere solid klinisk erfaring fra stofmisbrugsbehandling. Den kliniske erfaring skal omfatte grundigt kendskab til substitutionsbehandling ved opioidafhængighed, somatisk og psykiatrisk komorbiditet ved stofmisbrug samt erfaring Narkotikasituationen i Danmark 2009 57 50

med helhedsorienteret stofmisbrugsbehandling og snitfladen til den sociale behandlingsindsats (Sundhedsstyrelsen 2009b). Iværksættelse af behandling med heroin kan kun foregå i tilknytning til behandlingstilbud for behandling af opioidafhængighed, og kan kun foregå på behandlingssteder med særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, der har fastsat krav til sikkerhedsforanstaltninger for opbevaring, modtagelse og regnskab (Lægemiddelstyrelsen 2009a). Behandling med heroin kan ikke foregå på sygehus eller i kriminalforsorgens regi. Krav til lægens medhjælp i forbindelse med injektionsbehandling Den behandlingsansvarlige læge kan i behandlingen anvende hjælp fra andre sundhedsfaglige personer. Disse sundhedsfaglige personer skal have et grundigt kendskab til substitutionsbehandling samt den fysiske og psykiske komorbiditet ved stofmisbrug. Herudover skal det sundhedsfaglige personale kunne assistere patienterne ved injektioner samt udøve akut behandling ved livstruende tilstande (anafylaksi, overdosering mm.). Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for, at de pågældende læger og andet autoriseret sundhedsfagligt personale gennemgår et relevant uddannelsesprogram. Behandling med heroin kræver som minimum tilstedeværelse/rådighed for konsultation af en læge, samt tilstedeværelse af mindst to autoriserede sundhedsuddannede personer i injektionsklinikkens åbningstid. Kriterier for iværksættelse af behandling med heroin Indikationen for behandling med heroin er et fortsat intravenøst misbrug af ordinerede eller illegale opioider, på trods af længerevarende substitutionsbehandling med peroral metadon, hvor patienten har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Den lægelige indikation for behandling med injicerbar heroin skal som minimum vurderes hvert halve år og vil altid foregå i kombination med peroral metadonbehandling. Behandling med injicerbar heroin forudsætter herudover følgende: Alder over 18 år Regelmæssigt intravenøst misbrug af ordinerede eller illegale opioider trods peroral metadonbehandling inden for de forudgående 12 måneder Ingen aktiv eller ubehandlet sværere psykiatrisk lidelse, der gør, at patienten ikke kan medvirke til injektionsbehandlingen Ingen sværere somatisk lidelse, som kontraindicerer behandling Intet betydende alkoholmisbrug; dvs. at patienten skal være i stand til fremmøde to gange dagligt uden sværere alkoholpåvirkning eller alkohol-abstinenssymptomer Intet betydende benzodiazepinmisbrug. Patienter i stabil behandling med benzodiazepiner er ikke ekskluderet fra injektions-behandling Ingen graviditet, amning eller aktuelle planer om graviditet Accept af krav om fremmøde og superviseret selvadministration af injektionsbehandlingen Evaluering og tilsyn Med henblik på en individuel såvel som en overordnet evaluering af behandlingsformen, skal den behandlingsansvarlige læge foretage indberetning til Sundheds- 58 Narkotikasituationen i Danmark 2009 51

styrelsens database for injicerbar heroin og metadon, jf. 19 i autorisationsloven. Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal finde sted ved iværksættelse af behandlingen samt herefter løbende hvert halve år. Indberetningssystemet omfatter spørgsmål om stofmisbrug, risikoadfærd, forekomst af misbrugsrelaterede fysiske og psykiske sygdomme, selvvurderet helbredsopfattelse samt spørgsmål om social belastning og kriminalitet. Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af indberetningen foretage en evaluering af behandlingens effekt, og på den baggrund tage stilling til eventuelle behov for justeringer af vejledningen. Hele vejledningen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk 7.5. Øvrige sundhedsfaglige tilbud Udover de ovenfor beskrevne forebyggende og skadereducerende tiltag foregår en række indsatser lokalt og i kommunerne, der tager sigte på at reducere de sundhedsmæssige skader og konsekvenser af stofmisbruget. Mange af disse tilbuds formål er at yde sundhedsfaglige rådgivning og behandling til stofmisbrugerne, der hvor de befinder sig i gademiljøet eller i tilslutning til væresteder, og ved behov være brobygger til både det almindelige sundhedsvæsen, stofmisbrugsbehandlingssystemet og det øvrige sociale hjælpesystem. Sundhedsrummet i Københavns Kommune Sundhedsrummet er en sundheds- og socialfagligt bemandet klinik som har til opgave at modtage og behandle stofbrugere med sundhedsproblemer fra den lokale stofscene i området omkring Hovedbanegården i København. Byområdet er præget af stor stofhandel, og en del af de stofmisbrugere, der køber stoffer i området, har også en stor del af deres stofindtagelse, og liv i øvrigt, her. En del af disse er periodisk hjemløse eller skifter mellem at være hjemløse og bo i bydelens herberger, for eksempel Mændenes Hjem. Andre har egen bolig andre steder, men køber og indtager i perioder deres stoffer i området omkring Hovedbanegården og Istedgade. I Sundhedsrummet, hvor der er fri adgang fra gaden i åbningstiden, ydes hjælp i form af tidlig sygeplejebehandling af blandt andet infektioner, smerter og sår, og personer, der søger Sundhedsrummet, vil kunne få kvalificeret hjælp i form af forbinding og sårpleje. Herudover er der faste tider med lægekonsultation. Sundhedsrummet deler læge og ydernummer med Københavns Kommunes SundhedsTeam, hvilket gør, at der kan foretages blodprøvetagning, sårpodning og henvisning til speciallægehjælp som i enhver anden lægepraksis. I Sundhedsrummet tilbydes også mere kortvarende problemstillinger såsom behandling af lus, fnat og udlevering af vitamin- og mineraltilskud. Socialfaglige medarbejdere er tilknyttet Sundhedsrummet og kan tilbyde hurtig hjælp i forbindelse med sociale problemer. En del af områdets stofbrugere er svært socialt marginaliserede og har ofte ingen systematisk kontakt med sundhedsvæsenet, misbrugsbehandlingen eller det sociale system. Derfor foregår der også i Sundhedsrummet et mere langvarigt sundhedsarbejde, der er en fortsættelse af det arbejde, der er udviklet i Københavns Kommunes såkaldte SundhedsTeam. Formålet med det mere langvarige sundhedsarbejde er reetablering af stofmisbrugerens kontakt til det sociale system og i relation til sundheden, en genopretning af sundhedstilstanden og genetablering af kontakt med sundhedsvæsenet, herunder især almen praksis. Sundhedsrummets medarbejdere er endvidere opsøgende i lokalområdet. Det opsøgende arbejde skal blandt andet sikre 59 Narkotikasituationen i Danmark 2009 52

kontinuiteten i stofmisbrugerens behandlingsforløb, uanset om stofmisbrugeren opsøger klinikken eller ej. Ud over det rent social- og sundhedsfaglige arbejde har Sundhedsrummet herudover en opgave i at sikre udlevering af rene injektionssæt samt, efter behov, udvikle særlige skadesreducerende kits. Der er for eksempel siden Sundhedsrummet åbnede blevet udleveret rygefolie til heroinrygere. For at forebygge overdoser blandt stofmisbrugerne i området er endelig Sundhedsrummet fra 2009 rammen om et projekt i samarbejde med Brugerforeningen, hvor der udleveres naltrexon som nasalspray til en gruppe brugere fra lokalområdet. Projektet er opstået efter inspiration fra andre større byer i Europa og USA, hvor der er opnået gode erfaringer med at nedbringe antal overdoser blandt stofmisbrugerne via en lignende indsats. Sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede Satspuljepartierne har i alt afsat 28 mio. kroner fordelt over årene 2006-2009 til oprettelse af særlige målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere. Formålet er at forbedre helbredstilstanden blandt stofmisbrugeren generelt ved dels at øge adgangen til relevante sundhedstilbud, og dels modvirke strukturelle forhindringer for bedring af sundhedstilstanden hos hjemløse stofmisbrugere (brobyging og behandlingskontinuitet). Midlerne fra puljen er, efter Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af de indkomne ansøgninger, tildelt København, Odense, Esbjerg, Århus og Guldborgssund Kommune. Ikke alle satspuljemidlerne blev udmøntet i projekterne, og det forventes derfor, at de igangværende projekter forlænges og styrkes ind i 2011. De fleste af projekterne har nu været i gang i et par år dog med nogen variation kommunerne imellem, og i overensstemmelse med de lokale forudsætninger. Erfaringerne i projekterne viser, at misbrugerne har fået kendskab til projekterne og benytter tilbuddene, og kendskab til basale foranstaltninger og til assistance i relation til det almindelige sundhedsvæsen. Projekterne har stor nytteværdi, idet brobygningen mellem den socialfaglige gadeplansindsats og den sundhedsfaglige indsats er meget central for de hårdest belastede stofmisbrugeres sundhedsmæssige tilstand. De foreløbige erfaringer peger således på, at projekternes sundhedsfaglige tilbud i høj grad efterspørges af målgruppen og dækker et behov, som hidtil har været udækket. Fra januar 2009 er et indberetningssystem over sundhedstilstanden ved klienternes indskrivning implementret i projekterne samt de i projekterne leverede behandlingsydelser. Indberetningerne muliggør nu derfor en systematisk dokumentation og evaluering af indsatserne. Sundhedsfremme og forebyggelse hos de mest udsatte på værestederne I satspuljeaftalen i 2006 blev afsat 22,5 mio. kr. kr. over en en treårig periode (2007-2010) til at styrke sundhedsfremme og forebyggelse over for for de de mest udsatte alko- alko-hol- og og stofmisbrugere samt samt hjemløse. hjemløse. Puljens Puljens overordnede formål formål er at er sikre at sikre de de allermest udsatte den den nødvendige sundhedsfaglige behandling, samt samt at afprøve at afprøve og udvikle og udvikle metoder til til at at opspore og og fastholde de de socialt mest udsatte i i offentlige sundhedstilbud. 60 Narkotikasituationen i Danmark 2009 53

I alt har 8 modelprojekter fået tildelt midler fra puljen. Fredericia, Herlev, Langeland, Nakskov, Odense, Randers, Silkeborg og Aalborg. Modelprojekterne tager udgangspunkt i et samarbejde mellem kommuner og væresteder og arbejder overordnet med direkte sundhedsfremmende aktiviteter herunder tilbud vedrørende ernæring, motion, tandpleje, rygestop mm., samt udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samt helbredsundersøgelse. De foreløbige erfaringer fra projekterne viser, at stofmisbrugerne ofte oplever mistillid både til sundhedssystemet og til de sundhedsprofessionelle, og at der ligger store udfordringer i at skabe bedre relationer til gavn for den enkelte stofmisbruger. Personalet på værestederne understreger vigtigheden af at skabe tillid og at være vedvarende, rummelige og nærværende, og peger på udfordringen med hensyn til at få skabt en fælles faglighed blandt faggrupper og medarbejdere, der i dag har forskellige opfattelser i forhold til målgruppens problemstillinger, muligheder og behov. Landsdækkende familieambulatorier Med finansloven for 2008 er afsat midler til etablering af regionale familieambulatoriefunktioner i sygehusregi. Familieambulatorierne skal etableres med henblik på specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseret pædiatrisk opfølgning af børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler. Formålet med initiativet er at udbrede tilbud om forebyggelse og behandling for de mest udsatte gravide kvinder og vordende forældre gennem etableringen af familieambulatorier i alle regioner. Familieambulatorierne skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret løsning for moren og barnet. Indsatsen har til formål at forebygge medfødte skader og sygdomme samt opvækstbetingede udviklingsproblemer og omsorgssvigt hos børn af kvinder med rusmiddelproblemer. Initiativet er udmøntet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. juni 2009 om etablering af regionale familieambulatorier med henblik på specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseret opfølgning af børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler. Efter aftale med Danske Regioner forpligter vejledningen regionerne til at etablere familieambulatorier. Hele vejledningen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk Projekt Socialsygeplejerske Projekt Socialsygeplejerske er et samarbejdsprojekt mellem ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital og Projekt Udenfor, hvis overordnede formål er at nedbryde både de barrierer, som stofmisbrugere møder ved kontakt med behandlingssystemet og de barrierer, som sundhedspersonalet møder ved kontakt med indlagte stofmisbrugere. Projektets konkrete mål er at sikre en værdig og færdig behandling af stofmisbrugeren, at forebygge konflikter og imødegå den tvivl, der kan opstå i stofmisbrugerens møde med behandlingssystemet. I ønsket om at højne kvaliteten af behandlingen til stofmisbrugerne og sikre et godt indlæggelsesforløb har Bispebjerg Hospital i København ansat landets første socialsygeplejerske. En sygeplejerske, der har mange års erfaring i at arbejde med stofmisbrugere, der bor eller lever i nær tilknytning til gaden, og som har kendskab til og forståelse for den gensidige mistillid og mistro, der hersker mellem stofmisbrugere og sundhedspersonale. 61 Narkotikasituationen i Danmark 2009 54

Socialsygeplejersken har i sit daglige virke fokus på at tilføre sundhedspersonalet viden om rusmidler, afhængighed og om stofmisbrugernes livsstil og levevilkår. Socialsygeplejersken fungerer endvidere som sparringspartner og superviserer i konkrete patientforløb og bistår ved komplicerede udskrivelser af hjemløse og inddrager gadeplansarbejdere til videre opfølgning. 62 Narkotikasituationen i Danmark 2009 55

88 Sociale sammenhænge og og social reintegration Indenrigs- og og Socialministeriet samt samt Beskæftigelsesministeriet har har ansvaret for for at at koordinere indsatsen, hvad hvad angår angår social social integration (den (den sociale indsats som som helhedhed) af af stofmisbrugere. Der Der er ikke ikke oprettet et særligt organ, men men disse disse ministerier hel- har har det det overordnede ansvar for for at at koordinere og og udmønte de de ovennævnte indsatsområder, der der er rettet rettet mod mod stofmisbrugerne som som en en af af målgrupperne i i gruppen socialcialt udsatte. so- 8.1 8.1 Social eksklusion og og stofmisbrug I I Danmark ses ses en en tydelig sammenhæng mellem stofbrug og og problematiske sociale og og økonomiske livsvilkår og og konsekvenser. Den Den sociale marginalisering af af stof- stofmisbrugere er stor. stor. Ser Ser man man på på de de sociale, boligmæssige og og uddannelsesmæssige forhold blandt de de stofmisbrugere, der der er i i behandling, er er det det tydeligt, at de at de er er en en marginaliseret gruppe sammenlignet med med resten resten af af befolkningen. De De er er markant oftere oftere boligløse, de de har har oftere oftere kortere uddannelse og og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp og og pension. Som Som nævnt nævnt i i kapitel 5 er 5 er gruppen af af stofmisbrugere, der der indskrives i i behandling kendetegnet ved ved at have at have en en forholdsvis svag svag tilknytning arbejdsmarkedet. Således var var det det kun kun 17 17 % % af af dem, dem, der der var var i i behandling i 2008, i 2008, der der havde havde en en lønindtægt, og og så så mange som som 61 61 % % var var på på overførselsindkomst. Herudover har har kun kun 26 26 % % en en gennemført en uddannelse udover folkeskolen, og og så så mange som som 9 % 9 % har har forladt folkeskolen før før afgangseksamen i 9. i 9. klasse. Selv Selv om om disse disse tal tal indikerer, at at der der her her er tale tale om om en en relativ belastet gruppe, så så er er det det dog dog vigtigt at at fremhæve, at tallet at tallet for for hvor hvor mange, der der er i i beskæftigelse er er steget steget de de sidste sidste år år ligesom uddannelsesniveauet er er for for opadgående, hvilket i høj i høj grad grad hænger sammen med med en en ændring i i misbrugsmønstret. I I forhold til til de de indskrevnes boligsituation oplyser kun kun 59 59 %, %, at at de de har har en en dig dig bolig, bolig, mens mens 4 % 4 % oplyser, at de at de er er regulært hjemløse. Størstedelen lever lever som som enlige, hvilket må må siges siges at at være være usædvanligt, da da flertallet i i gruppen er er yngre yngre voks- voks- selvstænnene. Børn Børn og og unge anbragt uden for for hjemmet Ankestyrelsen har har som som led led i i anbringelsesreformen fra fra 1. 1. januar 2006 2006 fået fået ansvaret for for at føre at føre statistik om om de de afgørelser, der der træffes vedrørende børn børn og og unge, unge, der der an- anbringes udenfor eget eget hjem. hjem. Statistikken er baseret på på kommunernes indberetning af af hver hver en en afgørelse om om anbringelse af af et barn et barn eller eller en en ung. ung. Indberetningspligten in- indebærer forskellige grundoplysninger om om barnet/den unge, unge, og og omstændighederne omkring herunder den den udslagsgivende årsag årsag til til anbringelsen, såsom misbrugsproblemer i i hjemmet/ hos hos forældrene, og og hos hos børnene/de unge unge selv selv (Ankestyrelsen 2009). Misbrugsproblemer omfatter alkohol og/eller stofmisbrug. I 2008 I 2008 blev blev der der truffet afgørelser om om anbringelse af af 3.497 3.497 børn børn og og unge. unge. 69 69 % % af af disse disse var var mellem 12 12 og og 17 17 år, år, mens mens 11 11 % % var var børn børn under under 3 år, 3 år, Ved Ved udgangen af af 2008 2008 var var der der anbragt i alt i alt 12.346 børn børn og og unge unge mellem 0-17 0-17 år år uden uden for for hjemmet. Antallet af afgørelser og og anbringelser ved ved udgangen af af året året har har ligget ligget nogenlunde konstant de de seneste 3 år. 3 år. Narkotikasituationen i Danmark 2009 635656

Som nævnt, har kommunerne til statistikken indberettet de udslagsgivende årsager til anbringelsen, og ofte er der flere årsager til en anbringelse. Statistikken viser, at i 17 % af sagerne var misbrugsproblemer i hjemmet/hos forældrene udslagsgivende for anbringelsen. Denne årsag kom på anden plads efter kategorien voldsom disharmoni i hjemmet (38 % af sagerne) efterfulgt af psykiske lidelser hos forældrene (13 %). Når der ses på de udslagsgivende anbringelsesårsager hos barnet/den unge selv, gælder det, at misbrugsproblemer var årsag i 12 % af sagerne. 8.2 Social reintegration Indenrigs- og Socialministeriet koordinerer indsatsen iht. til programmet Det fælles ansvar II. Beskæftigelsesministeriet retter fokus mod de socialt udsatte på kontanthjælp som en del af regeringsprogrammet Nye veje til arbejde, hvor en betydelig del af målgruppen har et stof- og/eller alkoholmisbrug. Det overordnede formål med indsatsen er at støtte de socialt udsatte hen i mod beskæftigelse samt at fokusere på at styrke den enkeltes livskvalitet og kompetencer. Hensigten er at skabe bedre muligheder for selvforsørgelse, bedre muligheder for at indgå i sociale netværk og få en bedre struktur på hverdagen. Samlet er der tale om en forstærket indsatsen fra regeringens side, hvor der sættes ind med initiativer og økonomiske ressourcer. Indsatserne målrettes den enkelte stofmisbruger, det private arbejdsmarked og de kommunale sagsbehandlere. I henhold til lov om social service 141 er kommunen forpligtet til at tilbyde stofmisbrugere en social handleplan, hvor der på det individuelle niveau kan aftales mål og strategier for den enkelte stofmisbruger, hvad angår fremtidig bolig og økonomiske forhold samt andre livsområder. Det er således de kommunale sagsbehandlere, der som udgangspunkt har handlekompetencen, hvad angår social integration af stofmisbrugerne på diverse områder. Hjemløshed, botilbud og bostøtte I 2007 blev der foretaget en tælling der viste, at der i uge 6 i 2007 var ca. 5.200 hjemløse i Danmark. De hjemløse var særlig koncentreret i de større bysamfund og navnlig i hovedstaden og dens omegnskommuner. En ny kortlægning i uge 6 i 2009 viser, at det samlede antal af personer, der har befundet sig i en hjemløshedssituation stort set er det samme i 2009 som i 2007. Kortlægningen viser, at 70 % af de hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin. Hertil kommer, at 37 % af de hjemløse ifølge kortlægningen har en psykisk sygdom. Her er dog tale om et skøn, idet der ikke er spurgt til diagnosticeret psykisk sygdom. 25 % af de hjemløse er både psykisk syge og misbrugere. For en del af de hjemløse opgøres misbrug og psykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløshed (Benjaminsen 2009a). Der er etableret en række tilbud, både af midlertidig og permanent karakter, der skal støtte stofmisbrugere i at få etableret en stabil boligsituation. En indsats målrettet forbedring af boligforholdene anses generelt som en vigtig foranstaltning med henblik på social integration, både som middel og som mål i sig selv. Forsorgshjem i henhold til 110 i lov om social service er midlertidige botilbud for hjemløse med særlige sociale problemer. Forsorgshjemmene har udover at være et botilbud, tilbud om botræning, som forbereder og støtter beboerne i at kunne fungere i egen bolig efter udflytning. 64 Narkotikasituationen i Danmark 2009 57

Derudover har kommunerne haft mulighed for at indgå aftaler med almene boligorganisationer om at leje ledige almenboliger som udslusningsboliger. Disse boliger kan tilbydes stofmisbrugere, som fx har opholdt sig på forsorgshjem, døgnbehandlingstilbud eller i andet botilbud. For stofmisbrugere, der ikke kan rummes eller selv finder sig tilrette i traditionelle boligformer på trods af den sociale støtte, er der etableret boliger efter almenboligloven, kaldet skæve huse. Dertil kommer alternative plejehjem, som er botilbud til længerevarende ophold i henhold til servicelovens 108 til bl.a. stofmisbrugere, der ikke kan klare sig i eget hjem, og som ikke kan rummes på almindelige plejehjem for ældre borgere på grund af misbrug, demens eller problematisk adfærd. De alternative plejehjem er ofte etableret i tilknytning til et forsorgshjem. Regeringen lancerede i august 2007 en hjemløsestrategi. Det overordnede formål med hjemløsestrategien er at bidrage til at fjerne hjemløsheden i Danmark. Under strategien er der formuleret fire langsigtede mål: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden Her er fokus på at styrke det opsøgende og opsporende arbejde med henblik på at give gruppen af gadesovere alternative tilbud til at sove i det fri. Derudover er det vigtigt at sikre et bedre flow igennem forsorgshjemmene, så gadesoverne kan få en plads, hvis de ønsker det. 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven. Unge bør ikke være henvist til en plads på et forsorgshjem eller herberg, hvor de risikerer at blive fanget i en længerevarende marginaliserings- og udstødelsesproces. Der skal skabes mulighed for, at disse unge kan få en god start på voksenlivet med bolig, uddannelse og arbejde. Det forudsætter en koordineret indsats, hvor alle elementer i den unges forhold inddrages. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte Tanken er, at ophold på disse botilbud ikke bør vare mere end tre-fire måneder for de borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. For at sikre en hurtigere udslusning er det vigtigt, at bostøtte i egen bolig styrkes, og at man samtidig udbygger omfanget af skæve boliger, udslusningsboliger, midlertidige kommunale botilbud og bofællesskaber. 4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen Denne målsætning drejer sig derfor om, at det bør være en forudsætning ved både løsladelse og udskrivelse, at der er en løsning på boligspørgsmålet. Her sættes fokus på disse livsovergange og sikres en bedre koordinering mellem de involverede myndigheder omkring handleplaner m.m. Sociale færdigheder og netværksopbygning En stor del af det sociale arbejde med stofmisbrugere foregår på væresteder. Disse tilbud yder omsorg i form af ro, mad og varme, og muligheder for at skabe sociale 65 Narkotikasituationen i Danmark 2009 58

fællesskaber samt støtte til forandring. Tilbuddene på disse væresteder har udviklet sig i de senere år således, at der nu er flere netværksskabende og aktiverende tiltag. Med Det Fælles Ansvar II har Regeringen igangsat yderligere udvikling af disse tilbud. Uddannelses- og beskæftigelsestilbud Mange stofmisbrugere har haft ustabile skoleforløb og har ringe grundlæggende skolekundskaber, når de forlader skolen. Der er i Danmark gode muligheder for at indhente forsømte skolekundskaber efter, at man har forladt skolen, især via VUCcentrene. Der er særlige tilbud til læsesvage, der er mulighed for at afslutte folkeskolens grunduddannelse ved at tage fagene som enkeltfag, ligesom der er mulighed for at tage studentereksamen eller HF, som enkeltfag eller som særligt kursus. Herudover er der daghøjskoletilbud, der tilbyder undervisning af en ikkekompetencegivende art. Formålet er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder og dermed styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. For langtidsledige stofmisbrugere og andre socialt udsatte er der etableret et landsdækkende uddannelsesforløb for socialt udsatte ledige (projekt Next stop job i Det Fælles Ansvar II), der tidligere har gennemført en uddannelse eller har særlige erhvervsmæssige erfaringer og kompetencer inden for et bestemt fagområde. Målet er, at de kan få genopfrisket deres faglige kompetencer, så mulighederne for aktiverings- eller beskæftigelsesforløb fremmes mest muligt. Yderligere tilbydes der via uddannelsen en mulighed for at indgå i fællesskaber, der skaber struktur på hverdagen og giver mulighed for socialt samvær, øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte. Beskæftigelsestilbud og forsørgelse Tidligere stofmisbrugere tilbydes typisk samme beskæftigelsesfremmende tilbud som andre kontanthjælpsmodtagere eller ledige. Stofmisbrugerne i længerevarende substitutionsbehandling tilbydes derimod overvejende aktivitets- og samværstilbud, ofte i tilknytning til et misbrugscenter eller et værested. For at lette overgangen fra et socialt aktiveringstilbud til egentlig beskæftigelse er der oprettet en pulje til etablering af mentorordninger på væresteder, i misbrugsbehandlingen eller i et kommunalt forankret tilbud, hvor en person tilknyttet et af disse steder hjælper udsatte brugere med indslusning på en arbejdsplads og støtter med råd og vejledning om, hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Herudover skal mentoren aflaste virksomheden med de vanskeligheder, der kan være forbundet med ansættelsen. Puljen er 4-årig og løber frem til udgangen af 2009. Et andet projekt er virksomhedskurser (projektet Fra Udsat Til Ansat under Det Fælles Ansvar II). Det har til formål at klæde virksomheder på til at modtage socialt udsatte ledige. Midlet er viden og værktøjer, der leveres på kurser, som skal gøre virksomhederne klar til at rumme de svageste ledige 66 Narkotikasituationen i Danmark 2009 59

9 Narkotikakriminalitet og interventioner og forebyggelse i fængslet Kontrolindsatsen over for narkotika, herunder retsforfølgning af personer, der begår narkotikakriminalitet, hører under Justitsministeriets område. I dette kapitel 99 Narkotikakriminalitet og og interventioner bl.a. og og kontrolindsatsen forebyggelse over narkotikarelateret i i fængslet kriminalitet og beskrives håndteringen af stofmisbrugere i de danske fængsler. Kontrolindsatsen over over for for narkotika, herunder retsforfølgning af af personer, der der begår 9.1 går narkotikakriminalitet, Narkotikakriminalitet hører hører under under Justitsministeriets område. I dette I dette kapitel beskrives bl.a. bl.a. kontrolindsatsen over over for for narkotikarelateret kriminalitet og og håndte- Narkotikakriminalitet ringen af af stofmisbrugere straffes i de i de efter danske lov om fængsler. euforiserende stoffer, straffelovens be- 191 om visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og straffelovens 9.1 290 Narkotikakriminalitet om hæleri, herunder hæleri i forbindelse med 9.1 narkotikakriminalitet. Sigtelser Narkotikakriminalitet for overtrædelse straffes efter efter af lov narkotikalovgivningen om om euforiserende stoffer, straffelovens 191 Politiet 191 om om rejser visse visse sigtelse kvalificerede for overtrædelser af af lov lov af om lov om euforiserende om euforiserende stoffer, stoffer straffelo- og og straffelovens 191 290 290 og om om 290. hæleri, Rigspolitiet herunder registrerer hæleri hæleri i i løbende forbindelse antallet med med af narkotikakriminalitet. sigtelser for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Sigtelser for for overtrædelse af af narkotikalovgivningen I 2008 Politiet blev rejser rejser der registreret sigtelse for for i alt overtrædelse 18.692 anmeldelser af af lov lov om om med euforiserende sigtelser for stoffer, overtrædelse vens af vens narkotikalovgivningen. 191 191 og og 290. 290. Rigspolitiet Antallet af registrerer anmeldelser løbende med sigtelser antallet af af har sigtelser været for jævnt for over- over- stigende trædelse af fra af 2003 narkotikalovgivningen. til 2006, mens antallet faldt fra 2006 til 2007 for herefter igen at straffelo- stige. Til sammenligning lå antallet af anmeldelser med sigtelser lavere og relativt I stabilt 2008 I 2008 på blev blev omkring der der registreret 13.000 årligt i alt i alt i 18.692 årene 1999-2002 anmeldelser (se med med tabel sigtelser 9.1.1. for i for annekset). overtrædelse Antallet af narkotikalovgivningen. af personer sigtet for overtrædelse Antallet af af anmeldelser af narkotikalovgivningen med med sigtelser har har været været jævnt jævnt stigende stigende fra fra 2003 1997 2003 til til 2006, 2006, mens hvor mens antallet antallet af faldt sigtede faldt fra fra 2006 personer 2006 til til 2007 toppede 2007 for for på herefter 15.060. igen igen at at af stige. Herefter stige. Til Til faldt sammenligning antallet af sigtede lå lå antallet personer af af anmeldelser til 14.093 med i 2008. med sigtelser lavere lavere og og relativt stabilt stabilt på på omkring 13.000 årligt årligt i årene i årene 1999-2002 (se (se tabel tabel 9.1.1. 9.1.1. i i annekset). Antalletallet af af personer sigtet sigtet for for overtrædelse af af narkotikalovgivningen har har været været jævnt jævnt Figur stigende 9.1.1. fra fra 1997 Narkotikakriminalitet 1997 til til 2006, 2006, hvor hvor 1998-2008. antallet af af sigtede personer toppede på på 15.060. Herefter faldt faldt antallet af af sigtede personer til til 14.093 i 2008. i An- 2008. Anmeldelser med sigtelser og antal sigtede personer 25.000 Figur 9.1.1. Narkotikakriminalitet - 1998-2008. Anmeldelser Figur Figur 9.1.1. 9.1.1. med Narkotikakriminalitet sigtelser og antal sigtede 1998-2008. personer 20.000 Anmeldelser med med sigtelser og og antal antal sigtede personer 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 25.000 15.000 25.000 20.000 10.000 20.000 15.000 15.000 10.000 10.000 0 199719981999200020012002200320042005200620072008 5.000 5.000 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2 003 2004 2005 2006 2007 2008 0 0 Kilde: Rigspolitiet, 1997 1997 1998 1998 1999 2009 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002 2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 Anmeldelser med sigtelser i alt Sigtede personer Anmeldelser med med sigtelser i alt i alt Anmeldelser med sigtelser i alt Sigtede Sigtede personer Sigtede personer En sigtelse kan føre til, at anklagemyndigheden rejser tiltale, når det skønnes, at sagen vil kunne føre til domfældelse. Efter omstændighederne kan anklagemyndig- Kilde: Kilde: Rigspolitiet, 2009 2009 En En sigtelse kan kan føre føre til, til, at at anklagemyndigheden rejser rejser tiltale, tiltale, når når det det skønnes, at at 60 sagen sagen vil vil kunne kunne føre føre til til domfældelse. Efter Efter omstændighederne kan kan anklagemyndig- Narkotikasituationen i Danmark 2009 67 60 60

heden dog helt eller delvis opgive påtale eller frafalde tiltale, jf. retsplejelovens 721 og 722. Overtrædelse af narkotikalovgivningen straffes med bøde eller fængsel. Efter omstændighederne kan en sag om overtrædelse af narkotikalovgivningen afgøres ved vedtagelse af et bødeforelæg. I sager om overtrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden således tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde, jf. retsplejelovens 832, stk. 1. Advarsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer kan i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, jf. lov om euforiserende stoffer 3, stk. 1, 3. pkt. Stofmisbrug i trafikken Den 1. juli 2007 blev der ved en ændring af færdselsloven indført en nulgrænse for kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet (Justitsministeriet 2007). Indtil den 1. juli 2007 var en sådan kørsel alene strafbar, hvis den pågældende befandt sig i en sådan tilstand, at han eller hun var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde (førerevnekriteriet). Det betød i praksis, at strafansvar først kom på tale i tilfælde, hvor der kunne føres bevis for, at den pågældende havde indtaget stoffer og havde befundet sig i den ovennævnte tilstand. For at løfte bevisbyrden var det bl.a. nødvendigt at foretage klinisk undersøgelse af den mistænkte. Den relativt bevistunge karakter af disse sager indebar, at der ofte ikke skete domfældelse, selv om føreren faktisk ikke havde været i stand til at føre køretøjet på en betryggende måde. Efter de nye regler, jf. færdselslovens 54, stk. 1, skal anklagemyndigheden alene kunne bevise, at den pågældendes blod under eller efter kørslen indeholdt bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Dette har ført til en væsentlig stigning i antallet af sigtelser for overtrædelse af færdselslovens 54 fra 282 sigtelser i 2007 til 1.101 sigtelser i 2008. Til sammenligning lå antallet af sigtelser for overtrædelse af færdselslovens 53 (spirituskørsel) i 2008 på 11.147. I forbindelse med ændringen af bestemmelsen blev sanktionsfastsættelsen også justeret, således at den så vidt muligt følger sanktionsfastsættelsen i sager om spirituskørsel. For at øge politiets muligheder for at opdage kørsel under påvirkning af stoffer, blev der endvidere tilvejebragt en hjemmel til, at politiet selv kan gennemføre øjenundersøgelser samt sved- og spytprøver. På Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som undersøger blodprøver fra Østdanmark i sager om kørsel under påvirkninger af stoffer, har man også kunnet konstatere en stigning i antallet af sager. Afdelingen modtog i 2008 i alt 676 blodprøver, der hidrørte fra sager om overtrædelse af den nye bestemmelse i færdselslovens 54, stk. 1. Ud af de 676 blodprøver var 228 (ca. 38 %) positive for ét stof og 190 (ca. 28 %) positive for flere stoffer. Med 232 positive prøver var cannabis det hyppigst forekommende stof (ca. 34 %). Andre hyppigt forekommende stoffer var morfin, amfetamin, kokain og benzodiazepiner. Det kan 68 Narkotikasituationen i Danmark 2009 61

supplerende supplerende oplyses, oplyses, at retskemisk at retskemisk afdeling, afdeling, Århus Universitet, Århus Universitet, i 2008 modtog i 2008 modtog 247 247 blodprøver, blodprøver, og retskemisk og retskemisk institut, institut, Syddansk Syddansk Universitet Universitet modtog modtog 113 blodprøver. 113 blodprøver. 9.2 Forebyggelse 9.2 Forebyggelse og behandling og behandling af af narkotikaproblemer i i kriminalforsorgen Den 1. januar Den 1. 2007 januar indførtes 2007 indførtes en behandlingsgaranti en behandlingsgaranti i fængslerne i fængslerne for indsatte for indsatte stofmisbrugeremisbrugere, som skønnes som skønnes egnede og egnede motiverede og motiverede til behandling, til behandling, og som på og det som tids- på det tids- stofpunkt, hvor punkt, der hvor søges der om søges behandling, om behandling, som minimum som minimum har 3 måneders har 3 måneders forventet forventet reststraf. Ifølge straf. garantien Ifølge garantien skal alle skal indsatte alle indsatte i målgruppen, i målgruppen, der anmoder anmoder om at modtage om at modtage rest- behandling, behandling, være i påbegyndt være i påbegyndt behandling behandling inden 14 inden dage. 14 Behandlingen dage. Behandlingen består dels består dels af såkaldt af dagbehandling, såkaldt dagbehandling, hvor den hvor indsatte den indsatte afsoner på afsoner såkaldte på såkaldte fællesskabsafdelinger sammen ger sammen med indsatte, med indsatte, som ikke som er i ikke behandling, er i behandling, dels af behandling dels af behandling på særlige på særlige fællesskabsafdelin- afdelinger, afdelinger, hvor alle hvor indsatte alle indsatte følger samme følger behandling samme behandling helt isoleret helt fra isoleret resten fra af resten af fængslet. fængslet. Behandlingsgarantien er i 2008 er overholdt i 2008 overholdt i omtrent i omtrent 90 % af 90 alle % sager. af alle I størstedelen af de len sager, af de hvor sager, fristen hvor ikke fristen blev ikke overholdt, blev overholdt, påbegyndtes påbegyndtes behandlingen behandlingen senest senest sager. I størstede- 14 dage 14 efter dage fristens efter udløb. fristens I udløb. 2008 var I 2008 ca. 1100 var ca. personer 1100 personer i behandling i behandling i fængslernene. i fængsler- Der har Der endvidere har endvidere vist sig at vist være sig et at stigende være et stigende behov for behov afgiftning for afgiftning med en systematisk støtte, tisk inden støtte, den inden egentlige den egentlige behandling behandling går i gang. går Denne i gang. mulighed Denne mulighed eksisterer eksisterer med en systema- kun i begrænset kun i begrænset omfang omfang i dag. Endvidere i dag. Endvidere der en er relativ der en stor relativ efterspørgsel stor efterspørgsel på efterbehandlingterbehandling, som der som pt. ikke der er pt. mulighed ikke er mulighed for at imødekomme for at imødekomme optimalt. optimalt. Der ef- Der ef- på efterspørgeterspørges tillige bedre tillige muligheder bedre muligheder for inddragelse for inddragelse af pårørende af pårørende i behandlingssamtaler, ligesom taler, ligesom visse særlige visse grupper særlige grupper af indsatte, af indsatte, f.eks. sædelighedsdømte, f.eks. sædelighedsdømte, har svært har svært i behandlingssam- ved at indgå ved at i de indgå eksisterende i eksisterende tilbud pga. tilbud deres pga. placering deres placering på særlige på afdelinger særlige afdelinger af beskyttelseshensyn. beskyttelseshensyn. Direktoratet Direktoratet for Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen identificerede identificerede disse behov disse behov sidste år sidste og er år fortsat og er i fortsat færd med i færd at afdække med at afdække muligheder muligheder for finansiering for finansiering til en opkvalificerinkvalificering på de pågældende pågældende områder. områder. til en op- Ifølge den Ifølge nationale den nationale strategi vedrørende strategi vedrørende kriminelle kriminelle stofmisbrugere stofmisbrugere skal behandlingen af stofmisbrugerne gen af stofmisbrugerne så vidt muligt så vidt varetages muligt varetages af de sociale af de myndigheder. sociale myndigheder. Strate- Strate- skal behandlingien bygger gien på bygger kriminalforsorgens på kriminalforsorgens principprogram, principprogram, særligt princippet særligt princippet om normalisering. Udmøntningen sering. Udmøntningen af dette princip af dette sker princip ved, sker at indsatte, ved, indsatte, som ikke som skønnes ikke skønnes farli- farli- om normalige eller flugttruede ge eller flugttruede og ikke vurderes og ikke vurderes at støde at den støde almindelige den almindelige retsfølelse retsfølelse i befolk-ningen, overføres ningen, overføres til særligt til egnede særligt egnede behandlingsinstitutioner i de sociale i de myndig- sociale myndig- befolkheders regi. heders regi. Mod forventning Mod forventning er der sket er der et fald sket i et de fald sidste i de fire sidste år i antallet fire år i af antallet indsatte, af indsatte, som afsoner på soner en sådan på en institution sådan institution uden for uden kriminalforsorgens kriminalforsorgens regi. Over regi. de Over sidste de fire sidste fire som af- år er antallet år er af antallet anbringelser af anbringelser således faldet således fra faldet 160 til fra 97. 160 til 97. Kriminalforsorgens Kriminalforsorgens egne egne behandlingsinitiativer skal primært skal primært rette sig rette mod sig en motiverendverende og behovsafdækkende og behovsafdækkende indsats med indsats henblik med på henblik behandling på behandling i det øvrige i det sam- øvrige sam- mod en motifund. I de fund. tilfælde, I tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige hvor sikkerhedsmæssige hensyn forhindrer hensyn forhindrer deltagelse deltagelse i ekstern i ekstern behandling, behandling, skal kriminalforsorgen skal kriminalforsorgen så vidt muligt så vidt kunne muligt tilbyde kunne relevant tilbyde relevant behandling under ling afsoning. under afsoning. Behandlingen Behandlingen i fængslerne i fængslerne udføres af udføres private af og private offentlige og offentlige behand- godkendte godkendte behandlingsinstitutioner i samarbejde i samarbejde med kriminalforsorgen. med kriminalforsorgen. Narkotikasituationen i Danmark 2009 69 62 62

Initiativer Initiativer til til forebyggelse forebyggelse af af narkorelaterede narkorelaterede sygdomme sygdomme for for indsatte indsatte Med Med henblik henblik på på at at forebygge forebygge narkotikarelaterede narkotikarelaterede sygdomme, sygdomme, fysiske fysiske abstinensbetingede abstinensbetingede sygdomme sygdomme ("abstinens") ("abstinens") og og psykiske psykiske abstinensbetingede abstinensbetingede tilstande tilstande ("stofhunger" ("stofhunger" eller eller "craving "craving for for drugs") drugs") tilbyder tilbyder kriminalforsorgen kriminalforsorgen medikamentel medikamentel substitutionsbehandling. substitutionsbehandling. Behandlingen Behandlingen kan kan strække strække sig sig over over uger uger eller eller måneder. måneder. Denne Denne temporære temporære behandling behandling bliver bliver i udstrakt udstrakt grad grad efterfulgt efterfulgt af af tilbud tilbud om om kontinuerlig kontinuerlig substitutionsbehandling, substitutionsbehandling, der der kan kan vare vare op op til til flere flere år, år, når når tværfaglig tværfaglig vurdering vurdering finder finder grundlag grundlag herfor herfor hvilket hvilket mere mere er er reglen reglen end end undtagelsen. undtagelsen. Tilbuddet Tilbuddet bliver bliver sædvanligvis sædvanligvis modtaget modtaget og og videreformidlet videreformidlet til til den den forventede forventede behandlingsinstans behandlingsinstans efter efter løsladelse. løsladelse. Med Med henblik henblik på på at at forebygge forebygge infektionssygdomme, infektionssygdomme, herunder herunder specielt specielt bylder bylder (abscesser), (abscesser), udbredt udbredt bakterievækst bakterievækst (sepsis), (sepsis), leverbetændelse, leverbetændelse, hiv hiv og og aids, aids, giver giver kriminalforsorgen kriminalforsorgen de de indsatte indsatte adgang adgang til til kondomer, kondomer, klorholdig klorholdig rensevæske rensevæske til til rensning rensning af af sprøjter sprøjter og og kanyler, kanyler, vaccination vaccination mod mod leverbetændelse leverbetændelse B og og A samt samt almindelig almindelig sundhedsbistand, sundhedsbistand, herunder herunder information information om om ovennævnte ovennævnte sygdomme sygdomme og og almen almen lægelig lægelig behandling behandling på på lige lige vilkår vilkår med med den den øvrige øvrige befolkning. befolkning. Indsatte Indsatte har har dog dog ikke ikke adgang adgang til til gratis gratis sprøjter sprøjter og og kanyler. kanyler. Reintegration Reintegration af af stofbrugere stofbrugere efter efter løsladelse løsladelse Når Når stofmisbrugere stofmisbrugere er er i behandling behandling under under afsoningen, afsoningen, vil vil der der inden inden løsladelsen løsladelsen ske ske henvendelse henvendelse til til den den relevante relevante kommunes kommunes misbrugscenter misbrugscenter med med en en beskrivelse beskrivelse af, af, hvilken hvilken behandling behandling den den pågældende pågældende har har modtaget, modtaget, en en status status for for behandlingen behandlingen samt samt en en vurdering vurdering af af yderligere yderligere behandlingsbehov. behandlingsbehov. Såfremt Såfremt behandlingen behandlingen er er afsluttet afsluttet i løbet løbet af af afsoningen, afsoningen, kan kan der der være være behov behov for for efterbehandling, efterbehandling, og og der der vil vil derfor derfor ligeledes ligeledes blive blive taget taget kontakt kontakt til til det det kommunale kommunale misbrugscenter misbrugscenter med med henblik henblik på på at at fastlægge fastlægge en en strategi strategi for for efterværn. efterværn. For For at at forbedre forbedre overgangen overgangen mellem mellem ophold ophold i fængsel fængsel og og den den efterfølgende efterfølgende frihed frihed udsendte udsendte Socialministeriet Socialministeriet i 1998 1998 et et sæt sæt vejledende vejledende retningslinjer retningslinjer for for samarbejdet samarbejdet mellem mellem de de sociale sociale myndigheder myndigheder og og kriminalforsorgens kriminalforsorgens institutioner institutioner og og afdelinger. afdelinger. Samarbejdet Samarbejdet har har dog dog langt langt fra fra altid altid fungeret fungeret tilfredsstillende, tilfredsstillende, selv selv om om behovet behovet for for en en koordinering koordinering er er stort. stort. Igangsatte Igangsatte indsatser, indsatser, herunder herunder behandlingsforløb, behandlingsforløb, falder falder nemt nemt til til jorden, jorden, hvis hvis der der ikke ikke sker sker en en overlevering overlevering ved ved løsladelse løsladelse (Ramsbøl (Ramsbøl 2003). 2003). I februar februar 2006 2006 udsendte udsendte Socialministeriet Socialministeriet bekendtgørelse bekendtgørelse nr. nr. 81 81 om om kommunernes kommunernes pligt pligt til til at at koordinere koordinere handleplaner handleplaner med med kriminalforsorgen kriminalforsorgen for for visse visse persongrupper. persongrupper. Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen fastlægger, fastlægger, at at kriminalforsorgen kriminalforsorgen fire fire uger uger før før en en løsladelse løsladelse skal skal kontakte kontakte kommunen kommunen med med henblik henblik på på en en koordinering koordinering af af handleplaner, handleplaner, og og kommunen kommunen har har ansvar ansvar for for at at følge følge henvendelsen henvendelsen op. op. Det Det har har vist vist sig sig vanskeligt vanskeligt at at etablere etablere samarbejdet samarbejdet mellem mellem kommunerne, kommunerne, Direktoratet Direktoratet for for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen, Indenrigs- Indenrigsog og Socialministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet og og kriminalforsorgen kriminalforsorgen har har derfor derfor fokus fokus på på koordineringen koordineringen af af handleplanerne handleplanerne med med henblik henblik på på at at forbedre forbedre kvaliteten. kvaliteten. For For at at understøtte understøtte implementering implementering af af både både den den nye nye og og den den ældre ældre lovgivning lovgivning har har Indenrigs- Indenrigsog og Socialministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet og og Direktoratet Direktoratet for for Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen i fællesskab fællesskab i 2006 2006 igangsat igangsat et et projekt, projekt, der der skal skal udvikle, udvikle, gennemprøve gennemprøve og og beskrive beskrive metoder metoder til til god god sagsbehandling sagsbehandling ved ved løsladelse. løsladelse. Deltagere Deltagere i projektet projektet er er tre tre fængsler, fængsler, et et antal antal kommuner, kommuner, Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen i Frihed Frihed (KIF) (KIF) og og misbrugscentre, misbrugscentre, som som er er nogle nogle af af de de væsentlige væsentlige aktører, aktører, når når det det gælder gælder om om at at skabe skabe sammenhæng sammenhæng i indsatsen. indsatsen. 70 Narkotikasituationen i Danmark 2009 63 63

Projektet forventes afsluttet medio 2009, hvorefter dets dets erfaringer og og anbefalinger vil vil blive gjort til til genstand for for drøftelser i i kontaktudvalget med henblik på på implementering af af indstillingen. 9.3 Stofmisbrug i i fængsler Rusmiddelundersøgelsen fra fra 2002 (Kramp et et al, al, 2003) viste, at at ca. ca. 3/4 3/4 af af kriminalforsorgens klientel har har prøvet hash, over halvdelen har har prøvet centralstimulerende stoffer (kokain og og amfetamin), mens ca. ca. 1/3 1/3 har har prøvet heroin og/eller morfinpræparater. Halvdelen af af kriminalforsorgens samlede klientel har har et et egentligt misbrug af af rusmidler (misbrug af af alkohol inkluderet) 16. 16. Den Den 1. 1. oktober 2004 blev et et nyt nyt registreringsmodul i i kriminalforsorgens klientsystem taget i i brug. Dette modul indeholder registreringer af af alle alle nyindsattes stof- og og alkoholforbrug ved ved indsættelse i i fængsel eller arresthus. Med indførelsen af af ovennævnte behandlingsgaranti for for stofmisbrugere i i kriminalforsorgen blev modulet den den 1. 1. januar 2007 udvidet med mulighed for for at at registrere en en række yderligere op- oplysninger. Kriminalforsorgen har har således udviklet og og testet en en IT-understøttet dokumentationsskabelon, der der skal skal understøtte sagsbehandlingen lokalt og og benyttes som som sty- styringsværktøj for for behandlingsindsatsen i i Kriminalforsorgens institutioner. Der Der er er fortsat visse vanskeligheder i i dokumentationen af af indsatsen, men det det forventes, at at der der i i løbet af af 2009 vil vil være indarbejdet en en kvalitetssikret version af af det det ovenfor omtalte registreringsmodul. Et Et andet element i i klientregistreringen er er den den elektroniske indberetning til til Sundhedsstyrelsen om om antallet af af metadonordinationer til til de de indsatte. Tallene fra fra 2008 2008 viser, at at ca. ca. 450 450 personer månedligt modtog substitutionsbehandling med med metadon eller eller buprenorphin. buprænorphin. 16 16 Stofmisbrug defineres som som indtagelse af af stoffet to gange om om ugen ugen eller eller mere mere den den sidste sidste måned før før indsættelse/tilsynets registrering. Et Et alkoholmisbrug defineres ved ved indtagelse af af 11 11 genstande eller eller mere mere dagligt de de sidste sidste 6 6 måneder før før indsættelse/tilsynets registrering, 10 10 beruselsessituationer eller eller flere flere den den sidste sidste måned før før indsættelse/tilsynets registrering og/eller igangværende behandling for for alkoholmisbrug. Narkotikasituationen i Danmark 2009 64 64 71

10 10 Narkotikamarkedet Politiets beslaglæggelsesstatistik viser viser ikke ikke entydige tendenser over over tid tid i i forhold i til til til udbuddet af af af de de forskellige stoffer. Der Der er er er store store udsving i i den i den beslaglagte mængde stoffer gennem årene, og og ofte ofte handler disse disse udsving i i statistikken i om, om, at at at der der er er er fore- foretagetaget enkelte store store beslag i i de i de enkelte år. år. På På denne måde måde kan kan man man sige, sige, at at at beslagstatistikken er er er en en meget grov grov indikator for for udbuddet af af af stoffer på på det det illegale marked og og er er er såvel såvel en en indikator for for udbuddet som som en en indikator på på politiets indsats. Resultater fra fra de de retskemiske analyser af af af stofferne de de senere år år år viser, viser, at at at der der er er er stor stor variation i i renhed i og og stofkoncentrationen i i de i de illegale stoffer på på markedet 17 17 17. 17. Varia-. tionen ses ses både både i i de i de mere mere traditionelle stoffer såsom heroin, amfetamin og og kokain og og i i de i de nye nye syntetiske stoffer, der der typisk optræder i i ecstasypiller. i Da Da koncentrationenen og og indholdet i i stofferne i derfor ofte ofte er er er ukendt, indebærer dette dette en en særlig risiko risiko ved ved indtagelse. Det Det relativt nye nye stof stof mcpp optræder i i stigende i grad grad i i ecstasypiller- i ne. ne. mcpp er er er et et et stof stof med med både både stimulerende og og hallucinerende effekt og og sammenlignes virkningsmæssigt med med MDMA (ecstasy). Hvor Hvor der der i i 2007 i 2007 stort stort set set ikke ikke fandtes mcpp i i pillerne, i ses ses mcpp i i 83 i 83 % % af af af pillerne i i 2. i 2. 2. kvartal af af af 2009. 2009. Derimod indeholder kun 10 10 % % af af af ecstasypillerne egentlig MDMA (ecstasy), og og synes synes altså altså på på nuværende tidspunkt at at at være være erstattet af af af mcpp. 10.1 Stoffernes tilgængelighed og og efterspørgsel Rigspolitiet samler oplysninger, der der vedrører produktions- og og distributionslande for for de de illegale stoffer, der der beslaglægges i i Danmark. i Marokko er er er stadig det det væsentligste producentland af af af hash hash til til til det det danske marked, og og Spanien, Portugal og og Holland er er er de de vigtigste distributionslande. Med Med hensyn til til til heroin kommer langt langt den den overvejende del del til til til Danmark fra fra Afghanistan og og Pakistan, mens mens amfetamin, der der beslaglægges i i i Danmark, primært er er er produceret i i Holland i og og Belgien. En En mindre men men ikke ikke uvæ- uvæsentlig del del af af af amfetaminen herhjemme produceres dog dog også også i i Polen i Polen og og de de baltiske lande. Langt størstedelen af af af den den beslaglagte ecstasy er er er produceret i i Holland i og og Belgien. Kokainen produceres primært i i Sydamerika i og og videredistribueres typisk via via Spanien og og Holland. Store Store mængder kokain distribueres også også til til til Europa via via lande lande i i Vestafrika i og og lande lande på på Balkan. Hvad Hvad angår angår tilgængeligheden af af af stofferne, viser viser beslaglæggelsesstatistikken, at at at de de forskellige illegale stoffer er er er spredt i i hele i hele Danmark. I I stort I stort set set alle alle politikredse ses ses beslaglæggelse af af af de de forskellige stoffer. 10.2 Beslaglæggelse af af stofferne Politi Politi og og toldmyndighederne opgør løbende mængden af af af beslaglagte illegale stoffer samt samt antal antal beslaglæggelser af af af illegale stoffer, som som foretages ved ved grænserne, luft- lufthavne og og havne i i forbindelse i med med større større efterforskningssager samt samt på på gadeplan. Oplysninger om om beslaglæggelserne indberettes løbende til til til Rigspolitiets Efterforskningscenter (NEC), som som udarbejder og og publicerer en en årlig årlig statistik (Rigspolitiets Narkotikastatistik). 17 17 17 Resultater 17 af af af af de de de særlige særlige retskemiske analyser analyser er baseret baseret på på på stofprøver fra fra fra henholdsvis Gadeplanprojektet og og og fra fra fra projektet om om overvågning af af af af ecstasypiller, som som omtales omtales senere senere i i i kapitlet. i kapitlet. Narkotikasituationen i Danmark 2009 73 65 65

Det Det fremgår af af Rigspolitiets statistik (Rigspolitiet 2009), at at antal beslaglæggelser for for de de fleste stoffer er er steget gennem årene. I I 2007 ses ses dog dog en en faldende tendens, som fortsætter i i 2008, hvor antal beslag falder for for stort set set alle alle typer narkotika. Antal beslag Ud af de 195 analyserede prøver i 2008 bestod 66 % af de centralstimulerende stoffer, amfetamin og kokain. I de senere år har forekomsten af de Figur 10.2. Figur Narkotikabeslaglæggelser 10.2. Narkotikabeslaglæggelser 1996-2008 1996-2008 centralstimulerende stoffer 12.000 - især kokain - i projektet været stigende, mens forekomsten af heroin har 12.000 været faldende. 27 % af samtlige prøver i 2008 på landsplan var heroin. Til sammenligning var 74 % af prøverne tilbage til projektets start i 1995 heroin. 10.000 10.000 I København og Ålborg er kokain det dominerende stof (henholdsvis 42 % og 50 % 8.000 8.000 Heroin af samtlige prøver), mens amfetamin er det dominerende stof i både Esbjerg, Oden- Kokain se og Århus (henholdsvis 46 %, 38 % og 35 % af samtlige prøver). Amf Amf etamin 6.000 6.000 Ecstasy Forekomsten af metamfetamin har generelt været stigende de senere år. I 2008 var Heroin LSD LSD dog kun 3 % af prøverne i gadeplanprojektet metamfetamin, hvilket er et fald 4.000 4.000 Kokain Hash Hash Antal beslag Antal beslag sammenlignet med fx i 2005, hvor 5 % af prøverne bestod af metamfetamin 19. Amfetamin Yderligere 5 % af prøverne indeholdt forskellige stofblandinger (3 %) og ikke - 2.000 euforiserende 2.000 stoffer (2 %). Hash Af tabel 0 10.3.2 0 0 i annekset ses fordelingen imellem heroinbase ( rygeheroin ) og 1996 1997 1996 1996 1998 1997 1997 1999 1998 1998 2000 1999 1999 2000 2001 2000 2002 2001 2001 2003 2002 2002 2003 2004 2003 2004 2005 2004 2005 2006 2005 2006 2007 2006 2007 2008 2007 2008 2008 heroinklorid (hvid heroin til injektion) fra 1997 til 2008. Det er stadig heroinbase, Kilde: Kilde: Rigspolitiets narkotikastatistik 2009 2009 I Hvad alle angår har den der den været beslaglagte tendens mængde, til, at Odense ses ses store adskiller udsving sig for for fra de de de fleste øvrige stoftyper dele af fra fra lan- år år til det til år. år. ved Trods at være fald fald i domineret i antal narkotikabeslaglæggelser af den hvide heroin. I fra 2008 fra 2007 bestod til til 2008 samtlige ses ses af af prøver politiets (100 %) statistik, af heroinprøverne at at amfetamin og fra og Odense hash er er af beslaglagt den hvide i i stigende heroin til mængder. injektion, Fx Fx mens steg steg der mængden ikke af var af den den nogen beslaglagte forekomster amfetamin af den fra fra brune 70 70 kilo heroin kilo i i 2007 til rygning. til til 120 120 kilo kilo i i 2008. Den beslaglagte mængde hash steg steg fra fra 877 877 kilo kilo i i 2007 til til 2.915 kilo kilo i i 2008. Endelig blev der der lagt Renheden lagt mindre ecstasy af stofferne og og kokain i i 2008. Antal af af beslaglagte ecstasypiller faldt fra fra Af 82.390 tabel i i 10.3.3. 2007 til til fremgår 17.631 i i renheden 2008, og og den af den beslaglagte forskellige kokain stoffer fra faldt 1997 fra fra 92 92 til kilo 2008 kilo i i i 2007 Gade- til planprojektets til 56 56 kilo kilo i i 2008. stikprøver. Som tidligere år år bestod enkelte beslaglæggelser af af de de forskellige stoffer af af store mængder. (Se (Se tabel i i annekset over mængden og og antal beslaglæggelser af af de de forskellige beslag- stoffer). 10.3 Renhed, stofkoncentration og og priser Ecstasy der dominerer blandt heroinprøverne på landsplan. I 2008 var fordelingen af heroinbase og heroinklorid henholdsvis 77 % og 23 %. Tabel 10.3.3. Renhed af illegale stoffer på brugerplan 1997-2008 (Median af aktivt stof) 20 1997 * 1998 * 1999 * 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I I Danmark undersøges beslaglagte stoffer med henblik på på at at følge udviklingen af af renheden og og koncentrationen i i stofferne samt følge fremkomsten af af nye nye misbrugsstoffer på på markedet. Nedenunder beskrives resultater fra fra henholdsvis Gadeplanprojektet og og Ecstasyprojektet. Heroinklorid 71% 70% 69% 59% 52% 50% 64% 63% 67% 53% 29% 52 % Heroinbase 32% 31% 30% 40% 48% 25% 25% 22% 28% 18% 21% 16 % Amfetaminsulfat 16% 15% 9% 12% 9% 13% 9% 9% 10% 7% 6% 8 % Narkotikahandel på på gadeplan Datamaterialet i i Gadeplanprojektet består af af små små stikprøvebaserede ser ser fra fra 5 5 politikredse i i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og og Esbjerg), beslaglæggel- Kilde: Kaa et al. 1997 til 2006; Lindholst et al 2007-2009 *I 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds som afleveres til til analyse hos hos de de retskemiske institutter 18. 18 Af. Af tabel 10.3.1. i i annekset fremgår fordelingen af af beslaglagte stoftyper på på landsplan fra fra 1997 til til 2008. Kokainklorid 57% 51% 54% 37% 43% 36% 37% 24% 25% 18% 16% 19 % LSD 18 Ved 18 Ved den den retskemiske undersøgelse registreres identiteten af af det det illegale stof stof samt samt eventuelle tilsætningsstoffer. Endvidere bestemmes prøvens renhed og og vægt. vægt. Gadeplanprojektet omfatter ikke ikke hash hash eller eller andre andre cannabisprodukter. Hertil kommer, at ecstasy blev ekskluderet fra Gadeplanprojektet fra 2003 og overvåges nu selvstændigt. Se Overvågning af ecstasy-piller i næste afsnit. 19 Se også om forekomsten af metamfetamin i ecstasypillerne senere i kapitlet. 66 66 74 20 Da renheden af de fleste stoffer ikke er normalfordelt, anvendes her medianværdien for renheden frem for den Narkotikasituationen i Danmark 2009 gennemsnitlige renhed. Dette stemmer overens med praksis på de retskemiske institutter.

Det fremgår af Rigspolitiets statistik (Rigspolitiet 2009), at antal beslaglæggelser Ud for de af de fleste 195 stoffer analyserede er steget prøver gennem i 2008 årene. bestod I 2007 66 ses af dog de centralstimulerende en faldende tendens, stoffer, Ud som Ud af amfetamin fortsætter af de de 195 195 i analyserede og 2008, kokain. hvor I prøver antal de senere i beslag i 2008 år falder har bestod forekomsten for 66 66 stort % af af set de de af alle centralstimulerende typer centralstimulerende narkotika. fer, stoffer fer, amfetamin - især kokain og og kokain. - i projektet I de I de senere været år år stigende, har har forekomsten mens forekomsten af af de de centralstimulerende af heroin har været stoffer faldende. - - især kokain 27 - af i - i samtlige projektet prøver været stigende, i 2008 på mens landsplan forekomsten var heroin. af af heroin Til sam- har har menligning været faldende. var 7427 % af af prøverne samtlige tilbage prøver i til i 2008 projektets på på landsplan start i var 1995 var heroin. heroin. Til Til sam- stof- Figur 10.2. Narkotikabeslaglæggelser 1996-2008 menligning var var 74 74 % af af prøverne tilbage til til projektets start i i 1995 heroin. I København 12.000 og Ålborg er kokain det dominerende stof (henholdsvis 42 og 50 I af I samtlige København prøver), og og Ålborg mens er er amfetamin kokain det det er dominerende det dominerende stof stof stof (henholdsvis i både Esbjerg, 42 42 % og og Odense af og samtlige Århus (henholdsvis prøver), mens 46 amfetamin %, 38 er og er det det 35 dominerende af samtlige stof stof prøver). i i både Esbjerg, Oden- 50 50 % af 10.000 se se og og Århus (henholdsvis 46 46 %, %, 38 38 % og og 35 35 % af af samtlige prøver). Forekomsten af metamfetamin har generelt været stigende de senere år. I 2008 var dog Forekomsten 8.000 kun 3 af af af prøverne metamfetamin i gadeplanprojektet har har generelt været metamfetamin, stigende de de hvilket senere er år. år. et I Heroin I fald 2008 var var Kokain dog sammenlignet dog kun kun 3 3 % af med af prøverne fx i 2005, i i gadeplanprojektet hvor 5 af prøverne metamfetamin, bestod af metamfetamin hvilket er er fald fald 19. Amf Yderligere 5 af prøverne fx i indeholdt 5 forskellige af stofblandinger af (3 %) og ikke 19 etamin sammenlignet 6.000 med fx i 2005, hvor 5 % af prøverne bestod af metamfetamin. 19 -. Ecstasy euforiserende Yderligere 5 5 stoffer % af af prøverne (2 %). indeholdt forskellige stofblandinger (3 (3%) %) og og ikke - - LSD euforiserende stoffer (2 (2%). %). 4.000 Hash Af tabel 10.3.2 i annekset ses fordelingen imellem heroinbase ( rygeheroin ) og Af heroinklorid Af tabel 10.3.2 (hvid i i annekset heroin til ses ses injektion) fordelingen fra 1997 imellem til 2008. heroinbase Det ( rygeheroin ) stadig heroinbase, og og der heroinklorid 2.000 dominerer (hvid blandt heroin heroinprøverne til til injektion) på fra fra landsplan. 1997 til til I 2008. 2008 Det Det var er fordelingen er stadig heroinbase, af heroinbase der dominerer og blandt heroinprøverne henholdsvis 77 på på og landsplan. 23 %. I I 2008 var var fordelingen af af heroinbase og og 0heroinklorid henholdsvis 77 77 % og og 23 23 %. %. der 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I alle år har der været tendens til, at Odense adskiller sig fra de øvrige dele af landet alle I alle ved år år at har har være der der domineret været tendens af den til, til, at hvide at Odense heroin. adskiller I 2008 sig bestod sig fra fra de samtlige de øvrige prøver dele af af (100 lan- I det %) Kilde: det ved af Rigspolitiets ved heroinprøverne at at være narkotikastatistik domineret fra Odense af 2009 af den af hvide den hvide heroin. heroin I I 2008 til bestod injektion, samtlige mens prøver der ikke (100 %) var %) af nogen af heroinprøverne forekomster fra af fra Odense brune af af den heroin den hvide til rygning. heroin til til injektion, mens der der ikke var Hvad var nogen angår forekomster den beslaglagte af af den den mængde, brune heroin ses store til til udsving rygning. for de fleste stoftyper fra år Renheden til år. Trods fald af stofferne i antal narkotikabeslaglæggelser fra 2007 til 2008 ses af politiets Af statistik, Renheden tabel 10.3.3. at amfetamin af af fremgår stofferne og renheden hash er beslaglagt af de forskellige i stigende stoffer mængder. fra 1997 Fx til steg 2008 mængden i Gadeplanprojektets af Af den tabel beslaglagte 10.3.3. stikprøver. fremgår amfetamin renheden fra 70 af af kilo de de i forskellige 2007 til 120 stoffer kilo fra i fra 2008. 1997 Den til til beslaglagte 2008 i i Gade- mængde planprojektets hash steg stikprøver. fra 877 kilo i 2007 til 2.915 kilo i 2008. Endelig blev der beslag- Af lagt mindre ecstasy og kokain i 2008. Antal af beslaglagte ecstasypiller faldt fra Tabel 10.3.3. Renhed af illegale stoffer på brugerplan 1997-2008 (Median af aktivt stof) Tabel 82.390 10.3.3. i 2007 Renhed til 17.631 af illegale i 2008, stoffer og den på brugerplan beslaglagte 1997-2008 kokain faldt (Median fra af 92 aktivt kilo stof) i 2007 til Tabel 56 kilo 10.3.3. i 2008. Renhed Som af af tidligere illegale stoffer år bestod på på brugerplan enkelte beslaglæggelser 1997-2008 (Median af af de aktivt forskellige stof) 20 20 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 stoffer af store * 1997 mængder. * 1998 (Se * tabel 1999 i annekset over mængden og antal beslaglæg- * 1997 1998 * 1999 * gelser af de forskellige stoffer). Antal beslag 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 * * * * * * Heroinklorid 71% 70% 69% 59% 52% 50% 64% 63% 67% 53% 29% 52 % Heroinklorid 71% 70% 69% 59% 52% 50% 64% 63% 67% 53% 29% 52 % 10.3 Heroinbase Heroinklorid Renhed, 32% 71% 71% 31% stofkoncentration 70% 70% 30% 69% 69% 40% 59% 48% 59% 25% 52% 52% og 25% priser 50% 50% 22% 64% 64% 28% 63% 18% 63% 67% 21% 67% 16 53% 53% % 29% 29% 52 52 %% Heroinbase 32% 31% 30% 40% 48% 25% 25% 22% 28% 18% 21% 16 % Amfetaminsulfat Danmark undersøges 16% 15% beslaglagte 9% stoffer 12% med 9% henblik 13% på at 9% følge udviklingen 9% 10% af 7% 6% 8 % fat Amfetaminsul- 16% 16% 15% 15% 9% 9% 12% 12% 9% 9% 13% 13% 9% 9% 9% 9% 10% 10% 7% 7% 6% 6% 8 % 8 % Heroinbase 16% 32% 32% 15% 31% 31% 9% 30% 30% 12% 40% 9% 40% 13% 48% 48% 9% 25% 25% 9% 25% 25% 10% 22% 7% 22% 28% 6% 28% 818% % 18% 21% 21% 16 16 %% Amfetaminsul- I fat renheden Kokainklorid fat og koncentrationen 57% 51% 54% i stofferne 37% 43% samt 36% følge 37% fremkomsten 24% 25% af 18% nye misbrugsstoffer på markedet. Nedenunder beskrives resultater fra henholdsvis Gadeplan- Kilde: Kokainklorid Kaa et al. 1997 57% 57% til 2006; 51% 51% Lindholst 54% 54% et al 37% 2007-2009 37% 43% 43% 36% 36% 37% 37% 24% 24% 25% 25% 18% 18% 16% 16% 19 19 %% Kilde: projektet Kaa et og al. 1997 Ecstasyprojektet. til 2006; Lindholst et al 2007-2009 *I 1997, 16% 19 % Kokainklorid 57% 51% 54% 37% 43% 36% 37% 24% 25% 18% 16% 19 % *I Kilde: 1997, Kaa Kaa 1998 1998 et et al. og og al. 1999 1999 1997 til er er til der medtaget der 2006; medtaget Lindholst tal et tal et al fra fra al Helsingør politikreds Helsingør 2007-2009 politikreds *I *I 1997, 1998 og og 1999 er der der medtaget tal tal fra fra Helsingør politikreds Narkotikahandel på gadeplan Datamaterialet i Gadeplanprojektet består af små stikprøvebaserede beslaglæggelser fra 5 politikredse i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), som afleveres til analyse hos de retskemiske institutter 18. Af tabel 10.3.1. i annekset fremgår fordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 1997 til 2008. ter. Hertil kommer, at ecstasy blev ekskluderet fra Gadeplanprojektet fra 2003 og overvåges nu selvstændigt. Se ter. Overvågning ter. Hertil kommer, af ecstasy-piller at at blev blev i næste ekskluderet afsnit. fra fra Gadeplanprojektet fra fra 2003 2003 og og overvåges nu nu selvstændigt. Se Se 19 Overvågning Se også om forekomsten af af ecstasy-piller af metamfetamin i i næste afsnit. i ecstasypillerne senere i kapitlet. 19 18 19 Se Ved Se også den også om retskemiske om forekomsten undersøgelse af af metamfetamin registreres i i identiteten ecstasypillerne af det senere illegale i i kapitlet. stof samt eventuelle tilsætningsstoffer. 20 Endvidere Da renheden bestemmes af de fleste prøvens stoffer renhed ikke og er vægt. normalfordelt, Gadeplanprojektet anvendes omfatter her medianværdien ikke hash eller for renheden andre cannabisproduk- frem for den 20 gennemsnitlige 20 Da Da renheden af renhed. af de de fleste fleste Dette stoffer stemmer ikke ikke overens normalfordelt, med praksis anvendes på retskemiske her her medianværdien institutter. for for renheden frem frem for for den den gennemsnitlige renhed. Dette Dette stemmer overens med med praksis på på de de retskemiske institutter. 66 Narkotikasituationen i Danmark 2009 67 7567

Som vist vist i i tabel 10.3.3. ses ses ændringer i i stoffernes renhed gennem årene. Den generelle tendens er, er, at at renheden i de i de forskellige stoffer er er faldet, dog dog med årlige ud- udsving. Renheden af af den den hvide heroin, heroinklorid, faldt dog dog væsentligt fra fra 2006 til til 2007, men er er igen i i 2008 på på samme niveau som i i 2006 (52 (52%). %). Igennem årene er er ikke påvist væsentlige forskelle i i renheden af af de de enkelte illegale stoffer beslaglagt i i forskellige dele af af landet, og og overalt ses ses et et stort val. val. I alle I alle politikredse er er fundet stoffer af af både lav lav og og høj høj renhed på på markedet samtidigt. For For ingen af af stofferne er er det det muligt at at udpege perioder af af året, hvor renheden variationsinter- er er specielt høj høj eller lav. lav. Indholdsstoffer i i ecstasypiller og og deres udseende Siden 2001 har har Sundhedsstyrelsen i i samarbejde med Rigspolitiet og og de de tre tre retsmedicinske institutter særligt overvåget ecstasypiller i i Danmark. Analyseprøver fra fra indsendte beslag af af ecstasy fra fra politikredsene til til et et af af de de tre tre retskemiske institutter bliver samlet, og og pillerne undersøges og og beskrives med hensyn til til on, on, stofsammensætning og og udseende 21 21.. Løbende kvartalsvis opdatering af af analyseresultaterne samt en en større årlig rapport findes på på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. stofkoncentrati- I I 2008 blev i alt i alt 9.385 ecstasypiller fordelt på på 150 150 beslaglæggelser sendt fra fra politikredsene til til de de retskemiske institutter med henblik på på retskemisk undersøgelse. Dette er er en en halvering af af antallet af af beslaglæggelser og og et et væsentlig fald i i antallet af af undersøgte piller sammenlignet med i i 2007. I I 2007 blev 55.968 ecstasypiller delt delt på på 276 276 beslaglæggelser retskemisk undersøgt. Ifølge Rigspolitiet beslaglagde politikredsene i alt i alt 17.631ecstasypiller i i 2008 fordelt på på 251 251 beslaglæggelser. Trods intentionen om om at at samtlige beslaglæggelser af af ecstasy skal indsendes til til retskemisk analyse, blev altså kun kun 150 150 ud ud af af de de i alt i alt 251 251 beslaglæggelser indsendt og og undersøgt, hvilket svarer til til 60 60 % af af samtlige beslaglæggelser. for- Om Om ecstasymarkedet i i 2008 kan kan sammenfattende siges, at at der der ses ses en en stigning i det i det relativt nye nye stof stof mcpp i i pillerne, både alene og og i i blandinger. Hertil kommer, at at specielt kapsler og og tabletter af af afvigende udseende ofte indeholder et et meget rent stof stof eller stof stof af af en en anden type end end MDMA, hvilket kan kan udgøre en en særlig risiko. lig lig er er der der som i i 2007 også fundet lsd lsd i i ecstasypillerne. Logoer, form og og farve Variationen af af ecstasy på på markedet mht. indhold og og udseende er er stor. Siden overvågningens start i i 2001 er er der der i alt i alt set set 586 586 forskellige varianter af af ecstasypiller. Alene i i 2008 er er der der set set 43 43 forskellige nye nye varianter. Pillerne er er hvide, beige, grå, gule, røde og og blå, blå, og og næsten altid runde. Dog ses ses også piller i i rudeform, hjerteform, trekantede eller også formet som firkløver. Ende- I I 2008 indeholder analyserne også 66 kapsler. Blandt prøverne i i 2008 fandtes 25 25 forskellige logoer, og og 88 af af disse logoer er er ikke set set tidligere. Siddende dame, Kirsebær 007 007 og og Firkløver, der der var var de de hyppigst forekommende logoer i i 2007, blev i i 2008 delvist erstattet af af No No 11 og og Coco Chanel. 21 21 I I databasen indgår ikke ikke kun kun piller med med MDMA (ecstasy), men men alle alle beslaglagte tabletter med med et et ikke ikke professionelt udseende, vurderet ved ved logo, logo, farve farve og og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor hvor der der ved ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetisk stoffer eller eller andre euforiserende stoffer, som som ikke ikke forekommer i i lægemidler. 76 Narkotikasituationen i Danmark 2009 68 68

Mange af logoerne over årene findes kun i én variant, mens andre piller med samme logo findes i flere varianter. Eksempelvis er der fra overvågningens start fundet 47 varianter af piller med et Mitsubishi logo. Pillerne varierer hvad angår diameter, farve, vægt, højde, type og mængde af aktivt stof. Nye indholdsstoffer Nye og farlige stoffer dukker løbende op i ecstasypiller både i Danmark og i det øvrige Europa. I Danmark blev i 2005 i alt 8 nye indholdsstoffer identificeret i pillerne. I 2006 sås ingen nye stoffer, mens der i hver af årene 2007 og 2008 blev fundet et nyt stof, henholdsvis Methylon (i 2007), og 5-MeO-DMT(i 2008). Både Methylon og 5-MeO-DMT er, efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, omfattet af narkotikalovgivningen. Som nævnt indledningsvis er der også set lsd i pillerne i løbet af året. I 2008 indeholdt 82 % af de analyserede prøver alene MDMA (ecstasy), mens 3 % indeholdt MDMA kombineret med et eller flere andre aktive stoffer. 15 % indeholdt overhovedet ikke MDMA. Tabel 10.3.4. Forekomsten af nogle af indholdsstofferne i ecstasy fra 2003 til 2008 2003 (n= 337) 2004 (n=498) 2005 (n=335) 2006 (n=434) 2007 (n=311) 2008 (n= 164) MDMA 96 % 85 % 43 % 63 % 90 % 82 % MDMA + andet 1 % 15 % 50 % 34 % 2 % 3 % Andet indholdsstof 3 % 0 % 7 % 3 % 8 % 15 % * Kilde: Århus Universitet 2009 *I 2008 indeholdt 11 % af ecstasypillerne mcpp alene eller i kombination med andre stoftyper I tidligere år har forekomsten af piller, der alene indeholder MDMA (som vist i tabel 10.3.5) varieret mellem 43 % og 96 %. 2008 afviger primært fra 2007 mht. det store antal af tabletter der indeholder det relativt nye stof mcpp, og som ifølge seneste kvartalsrapport i 2009, stadig er i stor stigning i pillerne på markedet. De tidligere meget hyppige varianter med MDMA i blanding med amfetamin, metamfetamin og MDE/MDA er stort set forsvundet fra markedet. Høj og lav stofkoncentration Koncentrationen af de forskellige aktive stoffer i pillerne varierer voldsomt, hvilket udgør en særlig risiko for forgiftning ved indtagelse. I 2008 sås specielt kapsler og tabletter af afvigende udseende ofte at indeholde et meget rent stof eller stof af anden type end MDMA. I 2008 varierede mængden af MDMA mellem 1 mg og 140 mg. pr. tablet. Den gennemsnitlige mængde MDMA pr. pille var i 2008 63 mg, hvilket udgør en stigning sammenlignet med i 2007, hvor gennemsnittet var 55 mg. Alt andet lige synes ecstasy på markedet at være uforudsigelig mht. styrke, indholdsstoffer og stofkombinationer. Den systematiske overvågning af ecstasy i Danmark vurderes at give et godt overblik over, hvilke ecstasypiller der findes på markedet herhjemme, og hvad de indeholder. Overvågningen giver også hurtig information om nye syntetiske stoffer på det illegale marked, der blandt andet gør myndighederne i stand til at indstille og kontrollere stoffer løbende. Dog er der stadig beslaglæggelser, der ikke indsendes Narkotikasituationen i Danmark 2009 69 77

fra politikredsene, og som alt andet lige ville kvalificere overvågningen. Hertil kommer, at langt fra al ecstasy, der distribueres og sælges på markedet i Danmark, beslaglægges. Retskemisk Institut i Århus lavede i 2007 en undersøgelse, der skønnede, at kun 5 % af pillerne, der florerer på det danske marked, beslaglægges og dermed gøres til genstand for mulig retskemisk analyse. Priser Rigspolitiet vurderer, at prisen på hash på gadeplan er på omkring 50-70 kroner pr. gram. Prisen på hash ligger ikke længere fast, som den gjorde tidligere. Politikredsene melder om priser på mellem 30-80 kroner for et gram hash. Prisen pr. gram heroin ved salg på gadeplan anslås at være på mellem 1.000-1.500 kroner for den hvide heroin og mellem 500 og 800 kroner for den brune heroin. Prisen for kokain på gadeplan anslås at være mellem 400-600 kroner pr. gram. For amfetamin anslås prisen på gadeplan at ligge mellem 100 til 200 kroner pr. gram., mens prisen for en ecstasy-pille anslås at ligge mellem 30 og 50 kroner. Hvad angår priserne på de forskellige stoffer, er der store variationer i de forskellige dele af landet, ligesom det bemærkes, at prisniveauet for handel med narkotika på gadeplan følger almindelige kendte markedskræfter og derfor kan variere på baggrund af blandt andet udbud, efterspørgsel og kvalitet. 78 Narkotikasituationen i Danmark 2009 70

11 Hashmarkedet Cannabis er en fælles betegnelse for de produkter, der produceres af cannabisplanten, også kaldet hampplanten. Cannabisplanten indeholder de såkaldte cannabinoider, der kan give en rus og derfor gør misbrug af cannabis attraktivt. Den vigtigste af disse cannabinoider er tetrahydrocannabinol forkortet THC. De hyppigste forekomne produkter af cannabisplanten, der betegnes som narkotikatyper, er hash og marihuana, også kaldet pot. En tredje type, der kan produceres fra cannabisplanten, er hasholie, men denne type ses kun sjældent herhjemme. Dyrkning af cannabisplanten, ligesom besiddelse og salg af hash og marihuana er ikke tilladt i Danmark. Når der i det følgende skrives cannabis, er det fællesbetegnelsen for både hash og marihuana. Fristaden Christiania central for hashens indtog i Danmark Cannabisplanten blev først rigtig populær i den vestlige verden i 1960 erne og er siden da blevet det mest benyttede rusmiddel i verden næst efter alkohol. Både hash og marihuana blev op gennem 1970 erne populære rusmidler. Cannabis og cannabisplanten er omfattet af lov om euforiserende stoffer. I forbindelse med hashen og marihuanaens indtog på det danske narkotikamarked spiller området Christiania en central rolle. Lige siden besættelsen af Bådsmandsstræde Kaserne i 1971 har Christianias beboere haft et liberalt forhold til cannabis og derfor accepteret salg og formidling af cannabis inden for Christianias område. I slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne begyndte kriminelle med tætte relationer til rockergrupper at færdes og bosætte sig på Christiania. Denne gruppe af kriminelle satte sig efterhånden på salget af cannabis, der udviklede sig til et organiseret og åbenlyst marked styret af personer fra rockermiljøet. I starten af 2000 skønnede politiet, at omkring 10.000 personer dagligt købte cannabis på Christiania. Kriminelle med tilknytning til salget af cannabis på Christiania har tidligere udtalt til medierne, at der blev solgt 40-60 kilo hash (TV-Lorry 2003) hver dag på Christiania, hvilket skønsmæssigt giver en omsætning på mere end 500 millioner danske kroner årligt. Udover dette salg på brugerniveau har politiets efterforskninger vist, at også større mængder hash blev handlet og afregnet på Christiania, men leveret andetsteds efter aftale. Christiania var på det tidspunkt en central for distributionen af cannabis til resten af Danmark og delvist også til andre nordiske lande. Christiania nød godt af denne omsætning, idet en del af omsætningen var med til at finansiere fællesudgifterne for Christiania. Omvendt har flere af Christianias beboere også gennem tiden opponeret mod den organiserede handel med cannabis, der var styret af rockermiljøet (Christianias Ugeblad 2003). Andre kriminelle grupper viste i starten af 2000 interesse for den lukrative cannabisforretning. Det var særligt bander styret af personer med anden etnisk oprindelse end dansk, der ville have del i indtægterne fra salget af cannabis. Dette førte til flere drab og drabsforsøg i det kriminelle miljø. Såkaldte hashklubber begyndte at dukke op flere steder i København, hvor det var muligt at købe cannabis. I 2004 intensiverede Københavns Politi indsatsen på Christiania. Pusherstreet, hvor den åbenlyse handel foregik, blev ryddet for at stoppe handlen med cannabis, samtidig med at politiet iværksatte øget patruljering i området. Narkotikasituationen i Danmark 2009 71 79

I takt med at politiet strammede grebet om salget af cannabis på Christiania, voksede antallet af hashklubber i København. Ved brug af den såkaldte hashklublov (Lov nr. 471), der gav politiet mulighed for at give påbud til personer om ikke at færdes i klubberne, lykkedes det at få lukket næsten alle hashklubber. I marts 2009 vurderede politiet, at der kun var 2 hashklubber (Justitsministeriet 2009) tilbage i København. Det betyder dog ikke, at handlen med cannabis er ophørt. Så længe der er efterspørgsel, er der også et salg, og i dag foregår salget andre steder i København. Der er fortsat også salg af cannabis på Christiania, men i mindre målestok end tidligere. Christiania spiller dog forsat en central rolle, idet netværket bag indsmugling og distribution af cannabis til Christiania i dag også skønnes at være leverandør af cannabis til store dele af København og provinsen. Distribution og produktion af cannabisprodukter Hash er uden tvivl det mest populære og efterspurgte cannabisprodukt herhjemme. Det er ikke muligt med sikkerhed at anslå den procentvise efterspørgsel af henholdsvis hash og marihuana, men af Rigspolitiets beslaglæggelsesstatistik (figur 11.1 nedenfor) ses, at der i langt overvejende grad beslaglægges hash frem for marihuana. Størstedelen af hashen er standardhash med en gennemsnitlig THC koncentration på omkring 8 %. Rigspolitiet skønner, at langt størstedelen af standardhashen i Danmark stammer fra Marokko, der ifølge FN er en af verdens største producenter af hash. Fra Marokko smugles det videre til Europa via Spanien og Portugal. Smugling af hash til Danmark sker primært fra Spanien, Nederlandene eller direkte fra Marokko og er organiseret af kriminelle i Danmark. Fra Nederlandene og Spanien sker indsmuglingen oftest i biler og lastbiler, mens indsmugling af hash direkte fra Marokko sker med båd eller skib. Marihuanaen, som er de tørrede topskud fra cannabisplanten, indsmugles til Danmark fra udlandet, særligt Nederlandene, men en del produceres også herhjemme ved dyrkning af planten. Dyrkning af cannabisplanten kan ske både udendørs og indendørs, og dyrkningsmetoden er afgørende for koncentrationen af THC og dermed også kvaliteten. Nederlandene har markeret sig som nok verdens største producent af illegalt indendørs dyrket marihuana med en høj koncentration af THC, og marihuanaen fra Nederlandene er derfor også særligt eftertragtet. Udendørs dyrkning vil herhjemme give marihuana med en THC-koncentration på skønsmæssigt 1-5 %, mens den indendørs dyrkede cannabis vil kunne opnå en koncentration på helt op til 25 % (Gads Rusmiddelleksikon 1999). Den hyppigst forekomne koncentration af indendørs dyrket cannabis beslaglagt herhjemme ligger dog omkring 15 %. For at opnå en høj koncentration af THC er det nødvendigt med en særlig plante og særlige dyrkningsmetoder. I forbindelse med dyrkning af illegal cannabis har de kriminelle miljøer lært af den etablerede gartnerindustri og taget dyrkningsmetoder til sig, som har medvirket til at udvikle cannabisplanter med en særlig høj koncentration af THC. I Nederlandene har kriminelle gennem flere årtier dyrket cannabis indendørs under professionelle og kontrollerede forhold, mens der herhjemme er kendskab til sådanne metoder fra midten af 1990 erne. Indendørs dyrkning af cannabisplanter sker typisk ved brug af kunstig belysning. Ved styring af den kunstige belysning er det muligt at manipulere planten til øget vækst og forlænget blomstring, hvorved koncentrationen af THC i planten øges. 80 Narkotikasituationen i Danmark 2009 72

I forbindelse med dyrkning af cannabis skelner politiet mellem 2 forskellige grupper af dyrkere - den selvforsynende og eksperimenterende dyrker og den profitorienterede dyrker. Førstnævnte gruppe er personer, der ønsker at være selvforsynende og muligvis også formidle til venner og bekendte. De betragter ofte dyrkningen som en hobby og forsøger at fremavle planter af god kvalitet. Dyrkningen sker ofte også for at undgå kontakt med det kriminelle miljø. Dyrkningen foregår som regel i boligen eller lokaliteter i tilknytning til boligen. Den anden gruppe, de profitorienterede, er oftest en del af det kriminelle miljø og forsyner det kriminelle marked med henblik på at berige sig. Det er denne gruppe, politiet har det største kendskab til. Her foregår dyrkningen ofte i særligt udvalgte ejendomme, der købes eller lejes til formålet, ligesom der investeres i udstyr til indretningen af disse ejendomme. I et nyligt afsluttet forskningsprojekt (Frank et al 2009) om dyrkning af cannabis i Danmark foretaget af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet deltog omkring 400 cannabisdyrkere fra hele landet. Endnu upublicerede data fra dette projekt viser, at aldersspredningen blandt dyrkerne var jævnt fordelt dog med en lettere overrepræsentation blandt de 26-35-årige. Størstedelen af dyrkerne havde under 20 planter og havde ikke nogen større fortjeneste af dyrkningen. Mange oplyste, at de aldrig solgte cannabis, og blandt dem der havde solgt, oplyste de fleste, at det kun var til venner og bekendte. Størstedelen af cannabisdyrkerne i dette forskningsprojekt må betegnes som tilhørende gruppen af selvforsynende og eksperimenterende dyrkere. Politiet har haft kendskab til den profitorienterede dyrkning siden midt i 1990 erne, men i 2007 og frem til i dag har dyrkningsformen fået et mere professionelt og organiseret tilsnit. I 2007 ransagede politiet 23 væksthuse med cannabis og beslaglagde omfattende mængder udstyr og en større mængde cannabisplanter. I løbet af 2008 blev 32 væksthuse ransaget med tilsvarende beslaglæggelse af udstyr og cannabisplanter. Der er som regel tale om ejendomme, der er købt eller lejet, og som herefter indrettes til dyrkning af cannabis. Politiets efterforskninger har vist, at det udstyr der bruges til dyrkningen, i de fleste tilfælde er købt i udlandet, særligt Tyskland og Nederlandene, hvor de såkaldte grow shops forhandler udstyret. I forbindelse med den strafferetlige forfølgning i relation til beslaglagte cannabisplanter er der i Danmark en procedure for omregning af den beslaglagte mængde plantedele til den mængde standardhash, der ville kunne produceres af planten. Denne omregning foretages af de retskemiske institutter. I 2007 og 2008 blev i alt 80 personer sigtet i forbindelse med fund af 55 cannabisvæksthuse. Af de sigtede var 33 personer vietnamesiske statsborgere. Efterforskninger har vist, at dyrkningen af cannabisplanter i langt de fleste væksthuse er organiseret af personer af vietnamesisk oprindelse. En lignende tendens ses i mange andre lande, herunder blandt andet Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet og Canada. Hvorfor lige vietnamesere har organiseret sig i dyrkning af cannabis vides ikke med sikkerhed, men de har tilsyneladende oparbejdet en viden omkring dyrkning, som spredes i særlige miljøer. Som nedenstående figur viser, er mængden af beslaglagt hash langt større end den beslaglagte mængde af marihuana. Narkotikasituationen i Danmark 2009 73 81

Figur 11.1. Mængden af beslaglagt hash og marihuana i årene 2000 og 2008 4500 Figur 11.1. Mængden af beslaglagt hash og marihuana i årene 4000 2000 og 2008 3500 3000 4500 2500 4000 2000 3500 1500 3000 1000 2500500 2000 0 1500 1000 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Rigspolitiets beslaglæggelsesstatistik Hash Marihuana Hash Marihuana Mængden af beslaglagt hash har været faldende gennem nogle år men ses i 2008 igen at være stigende, hvilket kan indikere, at efterspørgslen af hash er stigende. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at misbruget skulle være faldende. Ved nedbrydning af beslaglæggelsesdataene fordelt på mængder, viser figur 11.2, 11.3 og 11.4, nedenfor, at det største antal beslaglæggelser i årene 2006-2008 af både hash og marihuana består af mængden 0-20 gram. Antallet af beslaglæggelser er jævnt faldende i forhold til den stigende mængde. 74 82 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Figur 11.2. Antal beslaglæggelser fordelt på mængde i 2006 5000 4000 3000 2000 Hash Marihuana 1000 0 1-4 gram 5-19 20-149 150-999 1-50 kg >50 kg gram gram gram Kilde: Rigspolitiets beslaglæggelsesstatistik Figur 11.3. Antal beslaglæggelser fordelt på mængde i 2007 4000 3500 3000 2500 2000 Hash Marihuana 1500 1000 500 0 0-4 gram 5-19 20-149 150-999 1-50 kg >50 kg gram gram gram Kilde: Rigspolitiets beslaglæggelsesstatistik Figur 11.4. Antal beslaglæggelser fordelt på mængde i 2008 4000 3500 3000 2500 2000 Hash Marihuana 1500 1000 500 0 0-4 gram 5-19 20-149 150-999 1-50 kg >50 kg gram gram gram Kilde: Rigspolitiets beslaglæggelsesstatistik Narkotikasituationen i Danmark 2009 83

Beslaglæggelser af mere end 50 kilo er sket i så få tilfælde, at det ikke er læseligt af figur 2, 3 og 4. Der er i 2006, 2007 og 2008 ikke beslaglagt marihuana i mængder af mere end 50 kilo, mens tallene for hash er henholdsvis 5, 4 og 9 beslaglæggelser af mere end 50 kilo. Mængden af 20-149 gram hash er i henhold til statistikken i vidt omfang blevet beslaglagt igennem alle 3 år. Denne mængde indikerer besiddelse med salg for øje, og flere af disse beslaglæggelser er sandsynligvis sket hos gadepushere. Priser på hash Rigspolitiet har i mere end 25 år registreret priser på hash, men ikke på marihuana. Priserne gælder standardhash med gennemsnitlig THC- koncentration og er løbende blevet indberettet fra alle politikredse. Der har gennem de seneste 25 år ikke været store forskelle i priserne, der har ligget på 40-50 danske kroner pr. gram, mens engrosprisen gennem årene har svinget mellem 15.000 og 25.000 danske kroner pr. kilo. Den anslåede pris var i 2008 på 15.000-20.000 danske kroner pr. kilo. Årsagen til, at der gennem årene ikke har været større udvikling i priserne vides ikke med sikkerhed, men det faktum, at det i høj grad er et mindre netværk med tilknytning til rockere og bander, som organiserer indsmugling og distribution, kan være en medvirkende årsag. Der er som nævnt, intet der tyder på, at misbruget af cannabis hverken er stigende eller faldende i disse år, hvilket også bekræftes i landsdækkende undersøgelser af det eksperimenterende brug af illegale stoffer (vist i kapitel 2). I henhold til regeringens handlingsplan kampen mod narko fokuserer politiet fortsat på de organiserede kriminelle miljøer, der vurderes at stå bag hovedparten af indsmuglingen og distributionen af narkotika i Danmark. 84 Narkotikasituationen i Danmark 2009 76

12 12Behandling og og støtte for for de de ældre stofmisbrugere Verden Verden ændrer ændrer sig sig på alle på alle områder, også også på stofmisbrugsområdet, på hvor hvor stofpræferencer og stofindtagelsesmåder og hele hele tiden tiden skifter. skifter. Udviklingen varierer varierer fra land fra land til til rencer land, land, men men et et fællestræk et for for alle alle de vestlige de vestlige lande lande er, at er, at stofmisbrugerne at bliver bliver sta- stadigt ældre. ældre. digt Det Det er er der der ikke ikke noget noget overraskende i, i, men i, men ikke ikke desto desto mindre mindre begribes begribes og beskrives og stofmisbrug stadigt stadigt som som noget noget der der overvejende rammer rammer de unge de unge og yngre. og yngre. I I I tidsskriftet Age Age and and Ageing Ageing skriver skriver Caryl Caryl M. Beynon M. Beynon (Beynon (Beynon 2009), 2009), at at For at For those those people people dependent upon upon drugs drugs the the last last 30 years 30 years has has seen seen the the advent advent of of effectivfective treatment and and harm harm minimisation initiatives and, and, coupled coupled with with general general ad- ad- of efvancevances in in medicine, in has has increased the the life life expectancy of these of these drug drug users. users. Der Der er næppe næppe tvivl tvivl om, om, at at skadesreduktion, at og specielt og specielt substitutionsbehandling, har har hjul- hjulpet en del en del stofmisbrugere til til at til at overleve, at men men de medicinske de fremskridt har har denne denne pet gruppe gruppe ikke ikke haft haft megen megen glæde glæde af af (med af (med kombinationsbehandlingen af af hiv-infektion af som som en undtagelse). en Generelt Generelt kan kan det det siges, siges, at at den at den stigende stigende gennemsnitsalder i i i stofmisbrugspopulationen, og den og den stigende stigende andel andel af af ældre af ældre misbrugere, ikke ikke eller eller kun kun i i meget i meget ringe ringe grad- grad- kan kan tilskrives medicinske eller eller behandlingsmæssige frem- fremskridtskridt. Der Der primært er primært tale tale om om en periode- en periode- og kohorteeffekt, og som som slår slår igennem igennem fordi fordi stof- stofmisbrug hos hos mange mange udvikler udvikler sig sig til en til kronisk en kronisk lidelse. lidelse. Der Der var var en stor en stor tilgang tilgang af af af misbrug stofmisbrugere i i slutningen i af af 1960 erne, af i i 1970 erne i og i og i 1980 erne. i De De er er blevet er blevet ældre ældre i i dag, i dag, og en og del en del af af dem af dem bruger bruger og misbruger og stadig stadig stoffer. stoffer. Illustrativt kan kan man man sige, sige, at at det at det er er den er den samme samme periode periode og kohorteeffekt og der der bevirker, at at vi vi at får vi stadidig flere flere ældre ældre rockmusikere. 12.1 12.1 Karakteristik af af den den ældre ældre stofmisbrugerpopulation Kohorteeffekten slår slår igennem igennem som som en stigende stigende gennemsnitsalder og en og stigende stigende får sta- andel, andel, som som er er ældre er ældre end end 39 år 39 år i i år stofmisbrugspopulationen, i specielt specielt blandt blandt de opioidafhængige. Det Det kan kan illustreres med med data data fra behandlingssystemet, fra herunder data data de opioi- om om brugere brugere i i substitutionsbehandling i og fra og indberetningen fra om om dødsfald. Der Der fore- foreligger stort stort set ingen set ingen data data om om personer personer uden uden for for behandlingssystemet. De De ældre ældre stofmisbrugere i i behandling i Figur Figur 12.1 12.1 illustrerer aldersudviklingen for for stofmisbrugere i i behandling i i i årene i årene ligger 1998 1998 2008. 2008. Narkotikasituationen i Danmark 2009 77 77 85

Figur Figur 12.1. 12.1. Andelen Andelen af personer af personer under under 40 år og 40 over år 39 og år over blandt 39 stofmisbrugere år i behandling 1998 blandt 2008 stofmisbrugere i behandling 1998 2008 Pct. 80 70 Pct. 80 70 60 50 60 50 40 30 40 30 20 10 20 10 Andel under 40 år Andel over 39 år Andel under 40 år Andel over 39 år 0 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Det fremgår af figuren, at andelen af personer over 39 år i behandling stiger fra 1998 til 2006. Herefter ses en udfladning. I samme periode er gennemsnitsalderen for stofmisbrugere i behandling steget med knap 3 år for både mænd og kvinder. Det skal bemærkes, at data for 2007 og 2008 fortsat er påvirket af ændringer i registerpraksis dels som følge af den nye SEI indberetning, dels som følge af at kommunerne overtog ansvaret for registreringen fra amterne ved årsskiftet 2006/2007. Den mangelfulde indberetning skønnes dog at have indvirkning på både antallet af nyindskrivninger og genindskrivninger af stofmisbrugere i behandling i det nye system, og udviklingen både vedrørende forholdet mellem alderspopulationerne og gennemsnitsalderen skønnes derfor at være reel for både 2007 og 2008. Ser man på, hvilket misbrug der primært præger det aldrende klientel, er det ikke overraskende primært opioidemisbrug, der er årsag til, at de søger behandling. I 2008 havde knap 85 % angivet opioider som hovedstof blandt personer over 39 år mod 43 % blandt personer under 40 år. Hash, kokain og andre stoffer bruges kun i mindre grad blandt personer over 39 år. Også personer i substitutionsbehandling bliver ældre (se i øvrigt kapitel 5 vedrørende stofmisbrugere i substitutionsbehandling). I 1993 var ca. 1.200 personer over 39 år i substitutionsbehandling, svarende til 39 % af samtlige stofmisbrugere i behandling. Antal og andel var i 2004 steget til ca. 2.600 respektive 50 %. I 2008 var antallet af personer over 39 år i substitutionsbehandling steget til 4.200 svarende til 55 % af alle stofmisbrugere i behandling. Data fra Københavns Kommune i 2005 viser, at 46 % af misbrugere indskrevet i behandling er over 39 år, og 16 % er under 49 år. 72 % af de ældre var i længerevarende substitutionsbehandling (Københavns Kommune 2006). Af historiske grunde har København en noget ældre misbrugspopulation end resten af landet, fordi ungdomsmisbruget primært opstod her, for senere at sprede sig til resten af landet. 86 Narkotikasituationen i Danmark 2009 78

Dødsfald blandt de ældre stofmisbrugere Statistikken om narkotikarelaterede dødsfald (Rigspolitiets register) afspejler ligeledes aldersudviklingen i misbrugspopulationen. I 1993 var gennemsnitsalderen ved død 33 år, i 2008 var gennemsnitsalderen 37,2 år. 46 % af de døde i 2008 var ældre end 39 år, og 54 % yngre end 40 år. Som nævnt er der ikke mange data om de misbrugere, der ikke er i behandlingssystemet. I Københavns Kommune havde Det opsøgende sundhedsteam i 2007 kontakt med 313 personer. 60 % var ældre end 39 år. Sygeligheden i denne gruppe var meget stor, men kun 10 % havde kontakt til egen læge. Ud over stofmisbrug var de hyppigste lidelser alkoholmisbrug, psykiske lidelser, luftvejssygdomme og infektioner (Københavns Kommune 2008). Sygelighed og sociale forhold Socialt befinder de ældre stofmisbrugere sig i en udsat og marginaliseret position. En mindre del opretholder et lønarbejde, men det meget store flertal er uden for arbejdsmarkedet og lever af overførselsindkomster, kriminalitet og sort arbejde. De ældre stofmisbrugere er også ofte ret socialt isolerede. De har bekendte blandt stofmisbrugere, men har ingen stoffri venner og har oftest ikke kontakt til familien. Data fra behandlingssystemet viser, at knap 75 % af stofmisbrugerne over 39 år lever alene. Narkotikasituationen i Danmark 2009 87

0 0 1 1 80 80 Tabel 12.1.1. Boligforhold for klienter stofmisbrugsbehandling fordelt på Tabel 12.1.1. Boligforhold for klienter stofmisbrugsbehandling fordelt på aldersgrupper, Tabel 12.1.1. Tabel 12.1.1. Boligforhold 2008 Boligforhold for klienter for klienter stofmisbrugsbehandling i stofmisbrugsbehandling fordelt fordelt på Tabel Tabel 12.1.1. 12.1.1. Boligforhold Boligforhold for klienter klienter i stofmisbrugsbehandling stofmisbrugsbehandling fordelt fordelt på på på aldersgrupper, 2008 aldersgrupper, Tabel 12.1.1. Tabel 12.1.1. Boligforhold aldersgrupper, 2008 Boligforhold klienter for klienter i i stofmisbrugsbehandling fordelt fordelt på på Tabel aldersgrupper, aldersgrupper, 12.1.1. Boligforhold 2008 2008 2008 for klienter stofmisbrugsbehandling fordelt på aldersgrupper, Tabel 12.1.1. aldersgrupper, Boligforhold 2008 2008 for klienter i stofmisbrugsbehandling 40 år fordelt >39 på år aldersgrupper, 2008 40 år >39 år Selvstændig aldersgrupper, bolig 2008 56,3 40 år < 40 år >39 40 år >39 73,2 år < 40 år >39 år år >39 år Selvstændig bolig 56,3 73,2 Familie/venner Selvstændig Selvstændig bolig < bolig Selvstændig bolig 18,5 56,3 40 år < 40 år >39 56,3 73,2 år >39 år Selvstændig bolig 56,3 56,3 40 år >39 73,2 73,2 5,3 år 73,2 Familie/venner 18,5 5,3 Lejet Familie/venner Selvstændig Selvstændig bolig bolig < Familie/venner værelse Familie/venner 18,5 56,3 40 år 56,3 >39 73,2 år 18,5 8,7 18,5 5,4 5,3 73,2 Selvstændig Familie/venner bolig 56,3 18,5 73,2 5,3 5,3 5,3 Lejet værelse 8,7 5,4 Gaden/ingen Lejet Familie/venner Selvstændig værelse Familie/venner bolig 18,5 56,3 Lejet Lejet værelse bolig værelse 4,0 8,7 18,5 73,2 8,7 8,7 3,3 5,4 5,3 5,3 Familie/venner Lejet værelse 18,5 8,7 5,3 5,4 5,4 5,4 Gaden/ingen bolig 4,0 3,3 Herberg/pensionat Gaden/ingen Lejet Familie/venner værelse Lejet Gaden/ingen bolig værelse 18,5 bolig Gaden/ingen bolig 2,8 4,0 8,7 8,7 4,0 4,0 3,9 3,3 5,4 5,3 5,4 Lejet Gaden/ingen værelse bolig 8,7 4,0 5,4 3,3 3,3 3,3 Herberg/pensionat 2,8 3,9 Fængsel Herberg/pensionat Gaden/ingen Lejet værelse Gaden/ingen bolig bolig Herberg/pensionat Herberg/pensionat 2,1 2,8 4,0 8,7 4,0 2,8 3,9 3,3 5,4 3,3 Gaden/ingen Herberg/pensionat bolig 4,0 2,8 2,8 3,3 3,9 3,9 3,9 Fængsel 2,1 Støttebolig/boligfællesskab Fængsel Herberg/pensionat Gaden/ingen Herberg/pensionat bolig Fængsel Fængsel 1,3 2,1 2,8 4,0 2,8 2,1 3,9 3,3 2,1 1,8 3,9 Herberg/pensionat Fængsel 2,8 2,1 3,9 1 1 Støttebolig/boligfællesskab 1,3 1,8 Institutionsophold Støttebolig/boligfællesskab Fængsel Herberg/pensionat Fængsel Støttebolig/boligfællesskab Støttebolig/boligfællesskab 2,2 1,3 2,1 2,8 2,1 3,9 1,3 1,3 1,1 1,8 1 1 Fængsel Støttebolig/boligfællesskab 2,1 1,3 1,8 1,8 1,8 Institutionsophold 2,2 1,1 Familiepleje Institutionsophold Fængsel Støttebolig/boligfællesskab Institutionsophold Institutionsophold 0,1 2,2 1,3 2,1 1,3 2,2 1,1 1,8 1 1,8 Støttebolig/boligfællesskab Institutionsophold 1,3 2,2 2,2 1,8 1,1 1,1 1,1 Familiepleje 0,1 Andet Familiepleje Institutionsophold Støttebolig/boligfællesskab Institutionsophold Familiepleje Familiepleje 1,4 0,1 2,2 1,3 2,2 0,1 1,1 1,8 0,1 0,8 1,1 Institutionsophold Familiepleje 2,2 0,1 1,1 0 Andet 1,4 0,8 0 Uoplyst Andet Familiepleje Institutionsophold Familiepleje Andet 2,6 1,4 0,1 2,2 0,1 1,1 1,4 4,1 0,8 0 0 Familiepleje 0,8 Andet Uoplyst Andet 0,1 1,4 2,6 1,4 0,8 4,1 0,8 Uoplyst Andet Familiepleje Uoplyst Andet 2,6 1,4 0,1 2,6 1,4 4,1 0,8 0 4,1 0,8 Kilde: Uoplyst Andet Uoplyst SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 2,6 1,4 2,6 4,1 0,8 4,1 Kilde: Uoplyst Andet SIB, Uoplyst Sundhedsstyrelsen, 2009 2,6 1,4 2,6 4,1 0,8 4,1 Kilde: Uoplyst SIB, Kilde: Sundhedsstyrelsen, SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 2,6 4,1 2009 Kilde: Kilde: Uoplyst SIB, SIB, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, 2009 2009 2,6 4,1 Kilde: SIB, Kilde: Sundhedsstyrelsen, SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 2009 Kilde: SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 Kilde: SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 Tabel 12.1.2 Indtægtskilde for klienter stofmisbrugsbehandling fordelt på Tabel 12.1.2 Indtægtskilde for klienter stofmisbrugsbehandling fordelt på aldersgrupper, Tabel 12.1.2 Tabel Indtægtskilde 12.1.2 Tabel 12.1.2 Indtægtskilde 2008 Indtægtskilde for klienter for klienter stofmisbrugsbehandling i stofmisbrugsbehandling fordelt fordelt på Tabel 12.1.2 Indtægtskilde på aldersgrupper, 2008 for for klienter klienter i stofmisbrugsbehandling stofmisbrugsbehandling fordelt fordelt på på aldersgrupper, Tabel Tabel 12.1.2 Tabel 12.1.2 aldersgrupper, Indtægtskilde 12.1.2 Indtægtskilde 2008 Indtægtskilde 2008 for for klienter for klienter klienter i i stofmisbrugsbehandling stofmisbrugsbehandling fordelt fordelt fordelt på på på aldersgrupper, aldersgrupper, 2008 2008 aldersgrupper, Tabel 12.1.2 aldersgrupper, Indtægtskilde 2008 2008 for klienter i stofmisbrugsbehandling fordelt på 40 år >39 år aldersgrupper, 2008 40 år >39 år Lønindtægt aldersgrupper, 2008 17,8 40 år < 40 år >39 40 år >39 8,2 år < 40 år >39 >39 år Lønindtægt 17,8 8,2 år år Dagpenge Lønindtægt Lønindtægt < 17,8 40 år < 40 år >39 Lønindtægt 17,8 2,3 40 år 17,8 >39 2,3 8,2 år >39 år Lønindtægt 17,8 år 8,2 Dagpenge 2,3 8,2 8,2 2,3 Kontanthjælp Dagpenge Lønindtægt Lønindtægt < Lønindtægt Dagpenge 17,8 40 år >39 17,8 2,3 17,8 Dagpenge 2,3 51 2,3 34,9 2,3 8,2 år 8,2 Dagpenge 2,3 8,2 2,3 Kontanthjælp 51 34,9 2,3 2,3 Førtidspension Kontanthjælp Dagpenge Lønindtægt Dagpenge 17,8 Dagpenge Kontanthjælp 2,3 Kontanthjælp 7,8 2,3 51 2,3 51 51 42,9 34,9 2,3 8,2 2,3 Kontanthjælp 51 2,3 34,9 Førtidspension 7,8 34,9 34,9 42,9 Andet Førtidspension Kontanthjælp Dagpenge Kontanthjælp 2,3 Kontanthjælp Førtidspension 7,8 21 51 51 51 7,8 11,7 42,9 34,9 2,3 34,9 34,9 42,9 Førtidspension Andet Førtidspension 7,8 7,8 21 42,9 11,7 42,9 Andet Førtidspension Kontanthjælp Andet Førtidspension 7,8 21 51 7,8 21 11,7 42,9 34,9 11,7 42,9 Kilde: Andet Førtidspension Andet 7,8 SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 21 21 11,7 42,9 11,7 Kilde: Andet Førtidspension SIB, Andet Sundhedsstyrelsen, 2009 7,8 21 21 11,7 42,9 11,7 Kilde: Andet SIB, Kilde: Sundhedsstyrelsen, SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 21 11,7 2009 Kilde: Kilde: Andet SIB, SIB, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, 2009 2009 21 11,7 Kilde: SIB, Kilde: Sundhedsstyrelsen, SIB, Sundhedsstyrelsen, 2009 2009 Kilde: Det er SIB, ikke Sundhedsstyrelsen, klarlagt detaljer, 2009 hvordan indtag af en række rusmidler påvirker hel- Kilde: bred Det er SIB, og Det ikke Sundhedsstyrelsen, aldring. er klarlagt ikke Det klarlagt i er detaljer, 2009 dog detaljer, oplagt, hvordan at hvordan ikke indtag kun indtag af det en overdrevne række af en række rusmidler indtag rusmidler påvirker af rusmidler påvirker helbred er og Det Det er ikke klarlagt detaljer, hvordan indtag af en række rusmidler påvirker helbred rusmidler bred vilkår (inklusive er og og ikke aldring. hel- Det (inklusive bred ikke aldring. er tobak og klarlagt ikke aldring. Det og klarlagt i alkohol) er detaljer, Det dog i detaljer, er oplagt, dog hvordan den oplagt, at hvordan intravenøse ikke indtag at kun indtag ikke af det en indtagelsesmåde, kun overdrevne række af en række det overdrevne rusmidler indtag rusmidler men påvirker indtag af også rusmidler påvirker af leve- hel- helbred Det (inklusive og aldring. livsstil tobak klarlagt Det og aldring. Det og i tobak har alkohol) er er detaljer, dog oplagt, en Det dog ødelæggende er alkohol) oplagt, dog hvordan den at oplagt, og at intravenøse ikke ikke indtag kun virkning den intravenøse kun af det at ikke på det en indtagelsesmåde, overdrevne helbredet. overdrevne række rusmidler indtag kun overdrevne indtagelsesmåde, Generelt indtag men påvirker af indtag af er også rusmidler rusmidler de men ældre af levevilkår og (inklusive og aldring. livsstil tobak helbred (inklusive rusmidler også leve- (inklusive stofmisbrugere vilkår tobak og fysisk Det og livsstil og tobak har alkohol) alkohol) er en dog ødelæggende har psykisk oplagt, og den en og ødelæggende den nedslidte at intravenøse alkohol) og intravenøse ikke virkning den intravenøse kun og virkning fremtræder på det indtagelsesmåde, helbredet. overdrevne indtagelsesmåde, på helbredet. 20 Generelt år men ældre men af er også Generelt end også rusmidler de men deres ældre leve- levevilkår (inklusive vilkår også levevilkår de ældre faktiske stofmisbrugere og livsstil stofmisbrugere og alder. livsstil tobak og Muskelmasse fysisk og har har alkohol) en livsstil en og ødelæggende fysisk har ødelæggende psykisk en og ødelæggende den det nedslidte totale intravenøse virkning psykisk virkning vandvolumen og på nedslidte virkning på fremtræder indtagelsesmåde, helbredet. helbredet. på helbredet. reduceres 20 Generelt og fremtræder Generelt år ældre men er Generelt med 20 år er end også de alderen, ældre deres ældre ældre levevilkår stofmisbrugere faktiske og alder. livsstil Muskelmasse fysisk fysisk har og og ødelæggende psykisk og det nedslidte totale psykisk nedslidte virkning vandvolumen og fremtræder og fremtræder på helbredet. reduceres 20 20 Generelt år ældre med år ældre end alderen, end deres deres ældre det de det ældre end deres samme gælder omsætningen faktiske alder. og udskillelsen Muskelmasse og det totale af medikamenter vandvolumen og rusmidler, reduceres med med stofmisbrugere stofmisbrugere fysisk og psykisk nedslidte og fremtræder 20 år ældre end alderen, deres det øget risiko samme for akkumulering gælder omsætningen og forgiftning. og udskillelsen af medikamenter og faktiske stofmisbrugere faktiske samme gælder alder. Muskelmasse omsætningen alder. Muskelmasse fysisk og psykisk og det udskillelsen og det nedslidte totale vandvolumen totale vandvolumen og af fremtræder medikamenter reduceres reduceres 20 år og ældre rusmidler, med med end alderen, alderen, deres med det faktiske alder. Muskelmasse og det totale vandvolumen reduceres med rusmidler, alderen, det det med øget risiko for akkumulering samme faktiske samme øget risiko gælder og forgiftning. Det er uvist, gælder alder. for Muskelmasse akkumulering omsætningen hvilke omsætningen og konsekvenser og det udskillelsen forgiftning. udskillelsen totale vandvolumen af medikamenter den massive af stofpåvirkning medikamenter reduceres og rusmidler, og af centralnervesy- rusmidler, med alderen, med samme gælder omsætningen og udskillelsen af medikamenter og rusmidler, med det med øget samme øget risiko stemet, risiko gælder for akkumulering dvs. for på akkumulering omsætningen og de dopaminerge, og udskillelsen forgiftning. forgiftning. af medikamenter og rusmidler, med Det er øget uvist, risiko hvilke for konsekvenser akkumulering serotonerge den og massive forgiftning. og stofpåvirkning glutamerge systemer, af centralnervesystemet, risiko Det dvs. for har på de øget cerebrale funktioner, på akkumulering uvist, de dopaminerge, og forgiftning. hvilke men konsekvenser flere ældre serotonerge stofmisbrugere den massive og glutamerge stofpåvirkning har nedsat systemer, kognitiv af har centralnervesystemet, hash- dvs. på og de benzodiazepinmisbrug dopaminerge, serotonerge og pga. og glutamerge hovedtraumer, Det cerebrale Det uvist, funktioner, hvilke uvist, hvilke konsekvenser men konsekvenser flere ældre den stofmisbrugere massive den massive stofpåvirkning stofpåvirkning har nedsat af kognitiv centralnervesy- af funktion på de Det uvist, hvilke konsekvenser den massive stofpåvirkning af centralnervesy- pga. alkohol- systemer, centralnervesystemet, dvs. på hvilke hash- enkelte funktion har på er de klart demente. cerebrale funktioner, men flere ældre stofmisbrugere har nedsat stemet, Det stemet, pga. er alkohol- uvist, dvs. på de dopaminerge, dvs. de dopaminerge, på konsekvenser og de benzodiazepinmisbrug serotonerge serotonerge den massive og dopaminerge, serotonerge og og stofpåvirkning glutamerge glutamerge pga. og glutamerge hovedtraumer, systemer, systemer, af centralnervesystemet, cerebrale klart demente. dvs. funktioner, funktioner, på de dopaminerge, men flere ældre men flere ældre serotonerge stofmisbrugere stofmisbrugere og glutamerge har nedsat har nedsat systemer, kognitiv kognitiv har funktion systemer, og har har enkelte på de kognitiv på har de på er de funktion pga. alkohol- hash- og og pga. hovedtraumer, cerebrale cerebrale funktioner, men flere ældre stofmisbrugere har nedsat kognitiv funktion på de funktion og enkelte er Sygeligheden pga. cerebrale pga. alkohol- alkohol- funktioner, hash- og klart demente. hash- blandt og de men benzodiazepinmisbrug ældre flere er ældre ikke stofmisbrugere og pga. systematisk og pga. undersøgt, har hovedtraumer, hovedtraumer, nedsat men kognitiv enkelte det er enkelte funktion er pga. alkohol- hash- og benzodiazepinmisbrug og pga. hovedtraumer, gruppe og enkelte er er med en meget høj sygelighed præget af akutte kroniske infektioner (hiv, hepati- klart pga. klart Sygeligheden alkohol- demente. tis, tuberkulose, demente. hash- blandt og de benzodiazepinmisbrug ældre er ikke systematisk og pga. undersøgt, hovedtraumer, men det og er enkelte gruppe klart demente. er klart med en demente. meget høj endocarditis), sygelighed præget luftvejslidelser, af akutte og kredsløbslidelser, kroniske infektioner tandsygdomme, (hiv, hepati- Sygeligheden Sygeligheden blandt de ældre er ikke systematisk undersøgt, men det er en gruppe amputationer, tis, tuberkulose, blandt mv. endocarditis), de ældre er luftvejslidelser, ikke systematisk kredsløbslidelser, undersøgt, men tandsygdomme, det er en gruppe med en meget høj sygelighed præget af akutte og kroniske infektioner Sygeligheden Sygeligheden blandt blandt de ældre de er ældre ikke er systematisk ikke systematisk undersøgt, undersøgt, men det men er en det gruppe er en gruppe (hiv, hepatitis, tuberkulose, endocarditis), luftvejslidelser, kredsløbslidelser, med Sygeligheden med amputationer, en meget mv. en med meget en meget blandt høj sygelighed høj sygelighed høj de ældre præget sygelighed præget er ikke af præget af systematisk akutte og kroniske akutte af akutte og kroniske undersøgt, infektioner og kroniske infektioner men det er (hiv, infektioner (hiv, en gruppe hepatitis, tuberkulose, tuberkulose, en tis, meget tuberkulose, høj endocarditis), tandsygdomme, hepatitis, med (hiv, hepati- amputationer, endocarditis), sygelighed endocarditis), præget luftvejslidelser, mv. luftvejslidelser, luftvejslidelser, af akutte og kredsløbslidelser, kroniske kredsløbslidelser, infektioner tandsygdomme, (hiv, tandsygdomme, hepati- amputationer, tis, amputationer, tuberkulose, mv. amputationer, mv. endocarditis), mv. luftvejslidelser, kredsløbslidelser, tandsygdomme, amputationer, mv. systemer, har på de g af centralnervesy- centralnervesy- af systemer, har på de traumer, og enkelte er er enkelte og traumer, 3,9 3,9 3,3 3,3 5,4 5,4 5,3 5,3 1,1 1,1 1,8 1,8 4,1 0,8 4,1 0,8 2,3 8,2 8,2 11,7 11,7 42,9 42,9 34,9 34,9 73,2 73,2 2,3 >39 år år >39 >39 år år >39 rdelt på på rdelt, men det er en gruppe gruppe en er det men Generelt er de ældre ældre de er Generelt nfektioner (hiv, hepati- hepati- (hiv, nfektioner lser, tandsygdomme, tandsygdomme, lser, er og rusmidler, med med rusmidler, og er måde, men også leveleve- også men måde, dsat kognitiv funktion funktion kognitiv dsat 0 år ældre end deres deres end ældre år ordelt på på ordelt uceres med alderen, det det alderen, med uceres smidler påvirker hel- hel- påvirker smidler ne indtag af rusmidler rusmidler af indtag ne 88 Narkotikasituationen i Danmark 2009 88 Narkotikasituationen i Danmark 2009 80 80 80 80 80 80 80 80 80

12.2 Indsatsen overfor de ældre stofmisbrugere Det stigende antal ældre stofmisbrugere er en stor udfordring for både social- og sundhedsvæsenet. Men det er ikke nogen ny udfordring, og det forhold at der er fremvokset en stadig større gruppe ældre stofmisbrugere, har haft afgørende betydning for, hvordan vi tænker og organiserer behandlingen. Ikke så meget som led i en bevidst strategi til dækning af de ældres behandlingsbehov, mere som en følge af at aldersudviklingen blandt især opioidemisbrugerne ikke har kunnet undgå at påvirke vores måde at tænke på. Det er således blevet smerteligt klart, at langt fra alle modner ud af deres misbrug og afhængighed, og at afhængigheden hos nogle får karakter af en kronisk lidelse. Det er ligeledes blevet klart, at for en del stofmisbrugere er stoffrihed ikke et realistisk mål hverken på længere eller kortere sigt. Målsætningen har derfor flyttet sig fra stoffrihed til mere pragmatiske mål så som at bevare helbred, undgå død, begrænse skader og en bedre livskvalitet. Men udover at fremvæksten af et stigende antal ældre stofmisbrugere har ændret behandlingsmålsætninger og behandlingens organisering og indhold, har det også skabt et behov for en række omsorgs- og plejemæssige foranstaltninger til en midaldrende gruppe, som har et markant større plejebehov end ikke-misbrugende 40-60-årige. I 2004 foretog man i Københavns Kommune en undersøgelse af behovet for plejeog omsorgsforanstaltninger hos personer over 39 år i substitutionsbehandling og forsøgte at vurdere deres fremtidige plejebehov (Københavns Kommune 2006). Vurderingen var, at ca. 50 % af brugerne i den kommende 5-års periode ville have behov for pleje- og omsorgsforanstaltninger. Omfanget af forskellige problemer hos brugeren, der ville udløse et behov for foranstaltninger, var som følger: Somatiske problemer hos 76 % Psykiske lidelser hos 31 % Sociale problemer (social isolation, ensomhed) hos 30 40 % Hovedparten af de ældre brugere bor i egen bolig og kan forblive i denne med social støtte og pleje (hjemmehjælp, -sygeplejerske), en mindre del får behov for botilbud med tilsyn, social støtte, praktisk hjælp og pleje. Endelig er der en del brugere der er så dårlige, at de har behov for en egentlig plejehjemsplads. Nogle kan anbringes på almindelige plejehjem, men langt fra alle. Problemet er, at stofmisbrugerne er væsentligt yngre, og at de føler sig yngre, end det almindelige plejehjemsklientel, og de vil derfor mistrives på almindelige plejehjem. Herudover er mange stadigt aktivt misbrugende, handler lidt med stoffer i det omfang de magter det, og har en adfærd der kan virke stødende på både personale og beboere i almindelige plejehjem. For at løse dette problem er der i de senere år etableret en række alternative plejehjem for stofmisbrugere. Målgruppen er personer, som på grund af betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis (Servicelovens 108). De alternative plejehjem skal kunne det samme som de almindelige plejehjem, men skal i tillæg hertil kunne rumme personer med en ofte meget mere aktiv, og afvigende, adfærd end alminde- Narkotikasituationen i Danmark 2009 81 89

lige plejehjemsbeboere. Der er over hele landet etableret en række plejehjemslignede tilbud til den ovenfor beskrevne målgruppe. I Københavns Kommune har man evalueret tilbuddet og beskrevet målgruppen i en rapport med den sigende titel De står til de falder (Pedersen 2006). I rapporten illustreres også hvor socialt og helbredsmæssigt belastet gruppen er. I perioden 2003 til 2005 var der i alt indskrevet 22 beboere. Der var 7 kvinder og 15 mænd, gennemsnitsalderen var 45 år, to var under 35 år, 6 var over 50 år. De havde været stofmisbrugere siden deres ungdom, og de var alle i substitutionsbehandling, men havde desuden et misbrug af opioider, hash, alkohol og benzodiazepiner. 2/3 var smittet med hiv og i kombinationsbehandling, næsten alle havde hepatitis C, nogle med komplicerende levercirrhose, og nogle havde haft tuberkulose. Herudover havde flertallet kredsløbslidelser med kroniske sår, og enkelte havde fået foretaget benamputation. Alle havde nedsat kognitiv funktion, og enkelte var diagnosticerede som demente. Den årlige dødelighed blandt beboerne var 30 %, hvilket mere end noget andet illustrerer, at trods den relativt unge alder, har vi at gøre med et helbredsmæssigt meget belastet klientel. 12.3 Konklusion og særlige udfordringer De stofafhængige bliver stadigt ældre. Dette er primært udtryk for en periode- og kohorteeffekt, som igen er et udtryk for, at stofafhængighed hos en del personer udvikler sig til en kronisk lidelse. De ældre misbrugere har en langvarig, 20 40 år, karriere bag sig, og det præger dem. Der er tale om en svært socialt belastet gruppe, oftest enlige, oftest helt uden for arbejdsmarkedet, med en høj morbiditet og mortalitet. De repræsenterer derfor en stor udfordring for, og belastning af, social- og sundhedsvæsenet, og er reelt en meget omkostningstung gruppe. De har behov for behandling af deres misbrug, oftest substitutionsbehandling, og de har behov for en lang række sociale foranstaltninger, herunder væresteder og en smule beskæftigelse for at bryde deres sociale isolation. De har ofte behov for en langvarig og sammenhængende sundhedsfaglig indsats, som kan besværliggøres, fordi de ikke kan rummes hos den praktiserende læge eller i det sekundære sundhedsvæsen. Ifølge undersøgelsen fra København (Pedersen 2006), er det ofte kun de mest akutte problemer der bliver taget hånd om, og hvis det skal blive bedre er der behov for flere opsøgende sundhedsteam til de mest marginaliserede. Herudover er behov for en mere aktiv sundhedsfaglig indsats fra behandlingssystemet side, og en brobyggende/formidlende indsats i forhold til sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2008a). Den primære forebyggelse af de ældre misbrugeres problemer handler selvfølgelig om at forebygge misbrug, men det falder udenfor temaet i dette kapitel. Den sekundære forebyggelse handler om en tidlig og vedholdende behandlingsindsats, herunder at den sociale og sundhedsfaglig indsats integreres i behandlingen af stofmisbrugere. 90 Narkotikasituationen i Danmark 2009 82

Anneks Referenceliste AiD (2008). Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpolitik. Sundhedsstyrelsen, Statens institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. Ankestyrelsen (2009). Børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Kommunale afgørelser, årsstatistik 2008. Ankestyrelsen, august 2009. Benjaminsen, L., Andersen D., Sørensen M. (2009) Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Servicestyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. September 2009. Benjaminsen, L. (2009a). Hjemløshed i Danmark 2009. Socialforskningsinstituttet. Beynon, C.M. (2009). Drug use and ageing: older people do take drugs! Age and Ageing vol. 38: 8 10. Christianias ugeblad (2003). Spejlet nr. 33, 2003. Christensen P.B., Kringsholm B., Banner, J. et al. Surveillance of HIV and viral hepatitis by analysis of samples from drug related deaths. Eur J Epidemiol 2006; 21(5):383-387. Christensen, P.B., Grasaasen K, Sælan H. Skøn over antallet af injektionsmisbrugere i Danmark. Upubliceret 2009. EMCDDA (2008). DRD-Standard Protocol, version 3.1, 1. September 2005. EMCDDA (2008). Narkotikasituationen i Europa 2008 Årsberetning 2008. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, november 2008. ESPAD (1997). The 1995 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm. ESPAD (2000). The 1999 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm. ESPAD (2004). The 2003 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group. ESPAD (2007, unpublished). The 2007 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries. CAN og Pompidou Group. Frank, V.A., Dahl, H.V. (2009). Cannabis - Et forskningsprojekt om dyrkning af cannabis i Danmark med fokus på cannabisdyrkernes egne perspektiver. Center for Rusmiddelforskning. Narkotikasituationen i Danmark 2009 83 91

Gads Rusmiddel Leksikon (1999). Gads Forlag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006). Bekendtgørelse nr. 746 af 29. juni 2006 om gratis hepatitisvaccination af særligt udsatte persongruppe. Justitsministeriet (2001). Lov nr. 471 af 7. juni 2001. Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler. Justitsministeriet (2007). Lov nr. 524 af 6. juni 2007. Lov om ændring af færdselsloven. Justitsministeriet (2009). Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1529 til Folketinget Kramp, P., Gabrielsen, G., Lund, A., Reventlow, A. & Sindballe, A. (2003). Rusmiddelundersøgelsen. Misbrug blandt Kriminalforsorgens klientel. Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1997). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau 1996. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1998). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau 1997. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (1999). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau 1998. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2000). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau 1999. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2001). Narkotika på gadeplan 2000. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andersen M. (2002). Narkotika på gadeplan 2001. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen M. (2003). Narkotika på gadeplan 2002. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen M. (2004). Narkotika på gadeplan 2003. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen M. (2005). Narkotika på gadeplan 2004. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen M. (2006). Narkotika på gadeplan 2005. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Københavns Kommune (2006). Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrug 2006 2008. 92 Narkotikasituationen i Danmark 2009 84

Københavns Kommune(2008). Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune. Københavns Kommunes Sundhedsteam. Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen M. (2007). Narkotika på gadeplan 2006. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen M. (2008). Narkotika på gadeplan 2007. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen (2009). Vejledning nr. 32 af 15. maj 2009 om behandlingssteder for stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin (heroin), samt virksomheders indførsel og udlevering heraf. Lægemiddelstyrelsen (2009a). Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomheders udlevering af diacetylmorphin (heroin) til behandlingssteder for stofmisbrugere. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008). Bekendtgørelse om euforiserende stoffer. nr. 749 af 1. juli 2008. MULD-rapport 2000 nr. 1 (2002). Unges Livsstil og Dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapport 2001 nr. 2 (2003). Unges Livsstil og Dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapport 2002 nr. 3 (2004). Unges livsstil og dagligdag 2002 aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapport 2003 nr. 4 (2005). Unges livsstil og dagligdag 2003. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapport 2004 nr. 5 (2005). Unges livsstil og dagligdag 2004. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapport nr. 6 (2007). Unges livsstil og dagligdag 2006. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapport nr. 7 (2009) Unges livsstil og dagligdag 2008. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, august 2009. Ramsbøl, H. (2003). Kriminalforsorgens og de sociale myndigheders samarbejde: om udmøntningen af De Vejledende Retningslinier for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger og de sociale myndigheder. Esbjerg, Formidlingscentret for socialt arbejde. Pedersen D. (2006). De står til de falder. Københavns Kommune. Narkotikasituationen i Danmark 2009 85 93

Pedersen, M.U. (2009). Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Retskemisk Afdeling, Århus Universitet (2008). Ecstasy i Danmark 2007. Rapport til Sundhedsstyrelsen 2008. Rigspolitiet (2009). Narkotikastatistik 2008. Rigspolitiet, NEC (Nationalt Efterforskningsstøttecenter), København. Steentoft, A. et al. (2005). Forgiftningsdødsfald blandt narkomaner i 2002. Ugeskrift for læger 167/18, 2. Maj 2005. Sundhedsstyrelsen (2005). Unge stofmisbrugere i behandling 1996 2003. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2005b). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. En særlig opgørelse over stofmisbrugere indskrevet i behandling i 2004. Sundhedsstyrelsen (2006). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark, 1996-2005. November 2006. Sundhedsstyrelsen (2008). Roskilde festival against Drugs evaluering 2007. Sundhedsstyrelsen (2008a). Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008. Sundhedsstyrelsen (2008b). Narkotikasituationen i Danmark 2008. Side 33-34. Sundhedsstyrelsen november 2008. Sundhedsstyrelsen (2009). Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark en undersøgelse af omfang og holdninger. Udarbejdet af ALS research ApS for Sundhedsstyrelsen, 2009. Sundhedsstyrelsen (2009a). Vejledning nr. 9240 af 11. maj 2009 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrelsen (2009b). Bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. SUSY 1994 (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (nu SIF). SUSY 2000 (2002). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF). SUSY 2005 (2006). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), notat af Niels Kr. Rasmussen og Ola Ekholm, sept 2006). TV Lorry (2003). Anonym tidligere pusher udtaler sig om salget af hash på Christiania, den 15. december 2003. 94 Narkotikasituationen i Danmark 2009 86

Århus Universitet (2009). Ecstasy i Danmark 2008. Århus Universitet, Retskemisk Afdeling. Narkotikasituationen i Danmark 2009 87 95

Hjemmesider Festival Danmark www.festivaldanmark.dk Hash Rådgivning via sms www.smash.dk Hash-projekt i Københavns Kommune www.uturn.dk STAD-projekt projekt Ansvarsfuld Ansvarsfuld alkoholservering alkoholservering i kromiljøer i kromiljøer www.fhi.se www.fhi.se Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 96 Narkotikasituationen i Danmark 2009 88

De anvendte undersøgelser Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpolitik (AiD 2008), Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet En landsdækkende undersøgelse gennemført i foråret 2008 baseret på en regionsog aldersstratificeret stikprøve på 7.000 danskere på 16 år og opefter. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blev sendt til alle i stikprøven, og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvare spørgeskemaet på internettet. Der blev opnået en samlet deltagelsesprocent på 57 %. Spørgsmål om en række euforiserende stoffer blev stillet til alle aldersgrupper. Svarpersonerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældende stof, og i så fald om det var inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere, og hvor gammel svarpersonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang. De samme spørgsmål blev stillet i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne). Endvidere blev svarpersonerne spurgt, om de kender nogen, der bruger nogle af de pågældende stoffer, samt hvor mange dage i løbet af den seneste måned, de har brugt hash. Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark en undersøgelse af omfang og holdninger. Sundhedsstyrelsen, 2009 ALS research Aps har for Sundhedsstyrelsen i marts 2009 gennemført en undersøgelse der kortlægger udbredelsen af khat blandt dansk-somaliere i alderen 15-50 år. Undersøgelsen belyser endvidere viden og holdninger til brug af khat blandt disse. 848 personer, svarende til 15 % af alle herboende 15-50-årige dansk-somaliere, har deltaget i undersøgelsen. Ni dansk-somaliske nøglepersoner blev ansat som datamedarbejdere og adgangsgivere til forskellige grupper i det somaliske miljø og har været behjælpelige med at udfylde spørgeskemaet hos respondenterne. Spørgeskemaet var dobbeltsprogligt på dansk og somali. Udover spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført enkelte telefoninterviews med fagfolk, der har beskæftiget sig med somaliere samt med repræsentanter fra det dansk-somaliske miljø. Hensigten med dette har været at få uddybet nogle af de problematikker og temaer, som resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen pegede på. Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2002 (MULD 2002), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2002 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 2041 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %. Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2003 (MULD 2003), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2003 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 1768 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 60 %. Narkotikasituationen i Danmark 2009 89 97

Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2004 (MULD 2004), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2004 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 1772 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 58%. Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006 (MULD 2006), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse En særlig undersøgelse om trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20-årige i Danmark. Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006 (MULD 2006), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2006 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 1964 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 68%. Unges livsstil og dagligdag 2008 (MULD 2008), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ internetbaseret undersøgelse af de 16-20 åriges livsstil og dagligdag. Respondenter til undersøgelsen er rekrutteret via Userneeds Danmarkspanel og omfatter i alt 1539 personer. Hvor tidligere MULD- undersøgelser er gennemført ved postspørgeskemaer, er 2008- undersøgelsen alene internetbaseret, og spørgeskema er udfyldt elektronisk over nettet. I den nye dataindsamlingsmetode er fejlkilder endnu ikke velkendte, hvorfor resultaterne i 2008 ikke direkte kan sammenlignes med resultater fra tidligere år. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-1999 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2002) Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1999 (Se ovenfor). I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1999, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 1750. Skolebørnsundersøgelsen 2002. Health Behaviour in school-aged Children (HBSC). (Pernille Due & Bjørn E. Holstein 2003) Rapporten beskriver den danske del af WHO s undersøgelse om børn og unges sundhed. For første gang, er der i denne undersøgelse medtaget spørgsmål om de 15-åriges brug af hash og ecstasy. Det er tale om en anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget i folkeskolernes klasselokaler. Stikprøven hvad angår stofbruget er på 1418 unge 98 Narkotikasituationen i Danmark 2009 90

Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987 Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 1994 (nu SIF) (Kjøller et al. 1995) En landsdækkende undersøgelse gennemført i 1994 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket en stikprøve på 6000 personer fra det centrale personregister. Spørgsmål om brug af euforiserende stoffer er stillet til aldersgruppen 16-44 år, i denne aldersgruppe indgår i alt 2521 personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i hjemmet. Der blev opnået en samlet besvarelsesprocent på 78 %. - Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987 Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2000 (Kjøller & Rasmussen 2002) En landsdækkende undersøgelse gennemført med tre dataindsamlingsrunder i februar, maj og september 2000 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede som i 1994 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket tre stikprøver, der i alt omfattede 22.486 personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fik interviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende. Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema til alle aldersgrupper. Der er opnået interviews med 16.690 personer en samlet besvarelsesprocent på 74,2 %. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 63,4 % af de udtrukne svarpersoner. Sundhed og Sygelighed i Danmark 2006 og udviklingen siden 1987 Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2006 (Notat af Niels Kr. Rasmussen og Ola Ekholm, sept 2006) En landsdækkende undersøgelse gennemført fra maj 2005 til marts 2006 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede som i 1994 og 2000 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket stikprøver, der i alt omfattede 21.832 personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fik interviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende. Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema til alle aldersgrupper. Der er opnået interviews med 14.566 personer en samlet besvarelsesprocent på 66,7 %. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 51,5 % af de udtrukne svarpersoner. The 1995 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 1997) En fælleseuropæisk undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) gennemførtes i 1995 som en skoleundersøgelse om unge og deres forhold til rusmidler. Undersøgelsen blev i Danmark gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 15-16-årige i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2234 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 90 %. Narkotikasituationen i Danmark 2009 91 99

The 1999 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 2000) I 1999 blev undersøgelsen fra 1995 gentaget blandt et repræsentativt udvalg af 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 1548 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 91,7 %. The 2003 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries CAN og Pompidou Group I 2003 blev gentaget undersøgelsen fra 1995 og 1999 blandt et repræsentativt udvalg af 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2519 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 89,2 %. The 2007 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries CAN og Pompidou Group (upubliceret) I 2007 blev undersøgelsen fra 1995, 1999 og 2003 gentaget i et repræsentativt udvalg af 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 1087 9.- klasses elever i Danmark. I de skoleklasser, der indgik i undersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever der var i skole den pågældende dag. I gennemsnit er det ca.90 % af eleverne, der er i skole på en tilfældig dag. Der var en del skoler (ca. 50 %) hvor skolebestyrelse og skoleinspektører ikke ønskede at skolen deltog i undersøgelsen. Begrundelsen var ofte, at der i 9- klasse allerede var brugt undervisningstid på at deltage i andre undersøgelser som f.eks. PISA- undersøgelsen. Unge og Rusmidler En undersøgelse af 9. klasses elever Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 1996) Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1995 (se ovenfor). I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1995, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2545. Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995. Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2004) Rapporten tager udgangspunkt i alene den danske del af ESPAD-undersøgelsen gennemført i 2003. I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 2003, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2978. 100 Narkotikasituationen i Danmark 2009 92

Unges Livsstil og Dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer (MULD 2000), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2000 (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2002) Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2000 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. I undersøgelsen indgår spørgsmål om de unges brug af rusmidler, herunder deres erfaring med illegale stoffer. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %. Unges Livsstil og Dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder (MULD 2001), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003) Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2001 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %. Narkotikasituationen i Danmark 2009 93 101

Tabeloversigt Tabel 2.1.1. Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper, der har brugt hash inden for sidste år i 1994, 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.2. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.3.1. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2008. Tabel 2.1.4. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.5. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2008. Tabel 2.1.6. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af kokain, amfetamin og ecstasy i 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.7. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af kokain, amfetamin og ecstasy i 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.8 Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af illegale stoffer (prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste år) i 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.9. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.10. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005 og 2008. Tabel 2.1.11. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2008. Tabel 2.2.1. De procentvise andele blandt de 16-20-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler, 2000-2008. Tabel 2.2.2. De procentvise andele blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995, 1999, 2003 og 2007. Tabel 4.1.1. Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark 1996-2005. Tabel 5.2.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2008. 102 Narkotikasituationen i Danmark 2009 94

Tabel 5.2.2. Klienter indskrevet i behandling i året, og som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere. Tabel 5.2.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2007 med kendt hovedstof. Tabel 5.3.1. Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling halvårene 2004-2008. Tabel 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Fordeling efter køn. Tabel 6.1.2. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år, grupperet efter den formodede væsentligste dødsårsag. Tabel 6.1.3. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år.. Baseret på Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald. Fordeling efter køn. Tabel 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer fra 1999 til 2008. Tabel 6.2.2. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med de forskellige illegale stoffer i alle 10 undersøgelsesår, fordelt på forskellige aldersgrupper. Tabel 6.3.1. Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt 1998-2008. Tabel 6.3.2. Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt, 1998-2008. Tabel 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler, 1998-2008. Tabel 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler 1999-2008. Tabel 9.1.1. Narkotikakriminalitet 1998-2008. Anmeldelser med sigtelser og antal sigtede personer. Tabel 10.2.1. Narkotikabeslaglæggelser 1996 2008. Tabel 10.3.1. Fordeling imellem stoftyper på brugerplan 1997-2008 Tabel 10.3.2. Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid fra 1997 2008. Tabel 10.3.3. Renhed af illegale stoffer på brugerplan 1997-2008. Tabel 10.3.4. Forekomsten af indholdsstoffer i ecstasy fra 2003 til 2008. Tabel 12.1.1. Boligforhold for klienter i stofmisbrugsbehandling fordelt på aldersgrupper, 2008 Tabel 12.1.2. Indtægtskilde for klienter i stofmisbrugsbehandling fordelt på aldersgrupper, 2008 95 Narkotikasituationen i Danmark 2009 103

Figuroversigt Figur 5.2.1. Andelen af personer i substitutionsbehandling med hhv. buprenorphin og metadon i 2008 i forskellige aldersgrupper. Figur 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald 1995-2007. Dødsårsagsregisteret. Figur 6.1.2. Narkotikarelaterede dødsfald 1988-2008. Rigspolitiets register. Figur 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer fra 1999-2008. Figur 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler 1999-2008. Figur 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler 1999-2008. Figur 9.1.1 Narkotikakriminalitet 1997-2008. Anmeldelser og antal sigtede personer. Figur 10.2. Narkotikabeslaglæggelser 1996 2008. Figur 11.1. Mængden af beslaglagt hash og maihuana i årene 2000 2008. Figur 11.2. Antal beslaglæggelser fordelt på mængde i 2006. Figur 11.3. Antal beslaglæggelser fordelt på mængde i 2007. Figur 11.4. Antal beslaglæggelser fordelt på mængde i 2008. Figur 12.1. Andelen af personer under 40 år og over 39 år blandt stofmisbrugere i behandling 1998 2008. 104 Narkotikasituationen i Danmark 2009 96

Supplerende tabeller Tabel 2.1.1. Den procentvise andel af af kvinder og og mænd i i de de forskellige aldersgrupper, der har brugt hash inden for sidste år år i i 1994, 2000, 2005 og og 2008 1994 n=2.521 2000 n=6.887 2005 n=4.484 2008 n=2.229 Danmarks befolkning i i aldersgrupperne i i 2005 16-19-årige Mænd 19 19 29 29 23 23 28 28 123124 Kvinder 10 10 20 20 19 19 17 17 116648 20-24-årige Mænd 14 14 24 24 26 26 23 23 147943 Kvinder 9 9 12 12 16 16 19 19 144598 25-29-årige Mænd 8 8 16 16 17 17 17 17 173681 Kvinder 5 5 6 6 5 5 7 7 172033 30-34-årige Mænd 9 9 10 10 10 10 5 5 193537 Kvinder 2 2 3 3 3 3 3 3 190643 35-39-årige Mænd 6 6 8 8 5 5 9 9 210636 Kvinder 2 2 2 2 2 2 0 0 203290 40-44-årige Mænd 5 5 4 4 4 4 3 3 204212 Kvinder 2 2 2 2 2 2 0 0 197524 Alle 16-44 år år Mænd 10 10 14 14 11 11 12 12 1053133 Kvinder 5 5 6 6 6 6 7 7 1024736 Alle 7 7 10 10 8 8 9 9 2077869 Kilde: SUSY 1994, SUSY 2000, SUSY 2005 og og AiK 2008 Tabel 2.1.3.1. Den procentvise andel af af de de 16-44-årige, der har prøvet et et eller flere af af de de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år år og og nogensinde i i 2008 (n=2.219) Sidste måned Sidste år år (sidste måned medregnet) Nogensinde Amfetamin 0,6 2,1 8,4 Kokain 0,3 2,4 7,2 Psilocybinsvampe 0,1 0,4 3,6 Ecstasy 0,2 0,7 3,2 Lsd 0,0 0,2 1,7 Heroin 0,0 0,3 0,8 Andre stoffer* 0,6 1,1 2,9 hårde stoffer i i alt** 1,1 3,6 13,4 Kilde: Upublicerede tal tal fra fra AiK 2008 *Kategorien Andre stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m.** En En sammenlagt kategori omhandlende brugt et et andet illegalt stof end hash Narkotikasituationen i Danmark 2009 97 105

Tabel 2.1.8. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af illegale stoffer (prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste år) i 2000, 2005 og 2008 Sidste år Sidste år Sidste år 2000 2005 2008 Hash 19,7 20,5 21,3 Amfetamin 5,7 4,1 5,4 Kokain 2,7 3,3 5,6 Psilocybinsvampe 2,1 1,0 1,1 Ecstasy 2,3 1,5 2,3 Lsd 0,6 0,6 0,2 Heroin 0,2 0,2 0,0 Andre stoffer* 1,0 0,7 2,3 Andet illegalt stof end hash i alt 7,7 5,3 8,0 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 *Kategorien Andre stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. Tabel 2.1.9. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005 og 2008 Brugt hash 1994 2000 2005 2008 (n=735) (n=1.728) (n= 919) (n=862) Sidste måned 3,7 7,8 8,2 8,1 Sidste år (sidste måned medregnet) 12,9 20,1 20,5 21,3 Nogensinde 34,7 41,5 44,2 41,1 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 Tabel 2.1.10. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005 og 2008 Brugt et eller flere af de andre illegale stoffer end hash 1994 (n=740) 2000 (n=1.690) 2005 (n=900) 2008 (n=858) Sidste måned 0,0 3,0 2,0 2,3 Sidste år (sidste måned medregnet) 0,7 8,0 5,3 8,0 Nogensinde 3,0 14,5 14,2 15,2 Kilde: Upublicerede tal fra Sundhedsstyrelsen baseret på SUSY 1994, SUSY 2000, SUSY 2005 og AiD 2008 106 Narkotikasituationen i Danmark 2009 98

Tabel Tabel 2.1.11. 2.1.11. Den Den procentvise andel andel af de af de 16-24-årige, der der har har prøvet prøvet eller et eller flere flere af de af de forskellige illegale illegale stoffer stoffer inden inden for for sidste sidste måned, måned, sidste sidste år og år nogensinde i 2008 i 2008 Sidste Sidste måned måned Sidste Sidste år år (sidste (sidste måned måned medregnet) Nogensinde Amfetamin 1,2 1,2 5,4 5,4 10,2 10,2 Kokain Kokain 0,8 0,8 5,6 5,6 9,2 9,2 Psilocybinsvampe 0,1 0,1 1,1 1,1 3,6 3,6 Ecstasy Ecstasy 0,5 0,5 2,3 2,3 5,1 5,1 Lsd Lsd 0,0 0,0 0,2 0,2 1,1 1,1 Heroin Heroin 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 Andre Andre stoffer* stoffer* 1,0 1,0 2,3 2,3 3,6 3,6 Kilde: Kilde: Upublicerede tal fra tal fra Sundhedsstyrelsen baseret baseret på AiD på AiD 2008 2008 *Kategorien Andre Andre stoffer, stoffer, dækker dækker GHB, GHB, diverse diverse lægemidler m.m. m.m. Tabel Tabel 6.1.1. 6.1.1. Narkotikarelaterede dødsfald i i pågældende år. år. Fordeling efter efter køn køn År År I alt I alt Mænd Mænd Kvinder Kvinder År År I alt I alt Mænd Mænd Kvinder Kvinder 1995 1995 214 214 149 149 65 65 2002 2002 - - - - - - 1996 1996 242 242 177 177 65 65 2003 2003 - - - - - - 1997 1997 256 256 189 189 67 67 2004 2004 - - - - - - 1998 1998 243 243 174 174 69 69 2005 2005 208 208 162 162 46 46 1999 1999 217 217 157 157 60 60 2006 2006 227 227 167 167 60 60 2000 2000 240 240 175 175 65 65 2007* 2007* 211 211 148 148 63 63 2001 2001 221 221 153 153 68 68 Kilde: Kilde: Upublicerede tal fra tal fra Dødsårsagsregisteret, august august 2009 2009 *Tallene *Tallene er er foreløbige Narkotikasituationen i Danmark 2009 99 99 107

Tabel 6.1.3. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Baseret på Rigspolitiets register Tabel over narkotikarelaterede 6.1.3. Narkotikarelaterede dødsfald. dødsfald Fordeling i pågældende efter køn år. Baseret på Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald. Fordeling efter køn År I alt Mænd Kvinder År I alt Mænd Kvinder År I alt Mænd Kvinder År I alt Mænd Kvinder 1981 148 113 35 1995 274 226 48 1981 148 113 35 1995 274 226 48 1982 134 107 27 1996 266 220 46 1982 134 107 27 1996 266 220 46 1983 139 110 29 1997 275 225 50 1983 139 110 29 1997 275 225 50 1984 158 125 33 1998 250 210 40 1984 158 125 33 1998 250 210 40 1985 150 116 34 1999 239 201 38 1985 150 116 34 1999 239 201 38 1986 109 88 21 2000 247 197 50 1986 109 88 21 2000 247 197 50 1987 140 116 24 2001 258 211 47 1987 140 116 24 2001 258 211 47 1988 135 107 28 2002 252 216 36 1988 135 107 28 2002 252 216 36 1989 123 99 24 2003 245 197 48 1989 123 99 24 2003 245 197 48 1990 115 91 24 2004 275 211 63 1990 115 91 24 2004 275 211 63 1991 188 153 35 2005 275 234 41 1991 188 153 35 2005 275 234 41 1992 208 162 46 2006 266* 218 46 1992 208 162 46 2006 266* 218 46 1993 210 166 44 2007 260** 207 50 1993 210 166 44 2007 260** 207 50 1994 271 227 44 2008 239* 186 51 1994 271 227 44 2008 239* 186 51 Kilde: Rigspolitiet, 2009 Kilde: Rigspolitiet, 2009 *Køn uoplyst for 2 personer *Køn uoplyst for 2 personer ** Køn uoplyst for 3 personer ** Køn uoplyst for 3 personer 100 100 108 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Tabel 6.2.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer fra 1999 til 2008 Kode* 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 22 2008 Heroin T40.1 249 255 240 174 192 220 167 171 161 174 Andre opioider T40.2 +T40.2A +T40.2B 35 35 44 48 52 121 115 131 141 168 Metadon T40.3 5 11 19 39 26 50 56 35 44 58 Opioider F11.0 67 79 67 53 55 49 65 48 60 72 Opioider i alt 356 380 370 314 325 440 403 385 406 472 Designerdrugs (excl. ecstasy) T40.6A + T43.8A * 2 14 21 12 15 3 6 10 40 Ecstasy T40.6B +T43.6B 9 75 67 60 83 73 72 91 86 71 Amfetamin T43.0A + T43.6A * 2 24 43 54 70 73 85 172 159 Kokain T40.5 +F14.0 44 50 78 66 76 71 106 100 134 119 Andre centralstimulerende stoffer F15.0 58 48 53 47 50 43 54 41 52 45 Centralstimulerende stoffer i alt 111 177 236 237 275 272 308 323 454 434 Euforiserende svampe T40.6C +T40.9A 7 5 10 8 3 10 6 13 13 7 LSD T40.8 3 3 12 2 1 2 8 11 16 26 Hallucinogener F16.0 10 15 16 5 4 6 11 5 12 8 Hallucinogener i alt 20 23 38 15 8 18 25 29 41 41 Cannabis T40.7 +F12.0 98 102 164 122 125 74 86 76 97 108 Blandingsmisbrug og uspecificeret** T40.4 +T40.6 +T40.6W +40.6X +T40.9 +F19.0 543 632 571 657 704 469 440 504 415 529 Intoksikationer og forgiftninger i alt 1128 1315 1379 1345 1437 1273 1262 1317 1413 1584 Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister *Der er indført nye koder i 2000 og 2004 **Fra 2004 er indført en række nye underkoder af blandingsmisbrug og uspecificerede forgiftninger. Disse er følgende: T404A, T409A, T409B, T409C, T409D, T409X, T409Z 22 Tallene for 2007 er foreløbige, og med udtræk fra LPR med skæringsdato juli 2008. De endelige tal for 2007 kan derfor ændre sig i senere opgørelser. Narkotikasituationen i Danmark 2009 109

Tabel 6.3.1. Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt, 1998-2008 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Antal nypåviste hiv-positive i alt 213 287 260 319 289 270 306 264 246 308 269 Antal nypåviste hiv-positive med intravenøst stofmisbrug (% nypåviste) 14 (7%) 26 (9%) 20 (8%) 31 31 (10%) (11%) 24 (9%) 13 (4%) 17 (6%) 10 (4%) 21 (7%) 12 (4%) Antal nydiagnostiserede aidstilfælde i alt 74 75 58 71 45 39 61 44 53 48 31 Antal nydiagnostiserede aidstilfælde med intravenøst stofmisbrug (% af alle nydiagnostiserede) 4 (5%) 7 (9%) 7 (12%) 10 (14%) 4 (9%) 11 (28%) 4 (7%) 4 (9%) 3 (6%) 4 (8%) 6 (19%) Kilde: Upublicerede data fra Statens Serum Institut. For 2008-data er opgørelsen foretaget i maj 2009 Tabel 6.3.2. Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt, 1998-2008 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Antal hepatitis A i alt 86 88 81 61 84 70 241 48 42 28 43 Antal hepatitis A med intravenøs stofmisbrug (% af alle diagnosti- serede) 0 0 0 0 1 (1%) 0 1 1 0 (<1%) (<1%) 0 0 Antal hepatitis B i alt* 94 57 63 49 62 36 44 30 20 24 27 Antal hepatitis B med intravenøs stofmisbrug (% af alle diagnostiserede) 24 (26%) 13 (23%) 20 (32%) 12 (24%) 12 (19%) 7 (19%) 9 (21%) 3 (10%) 1 (5%) 2 (8%) 5 (19%) Antal hepatitis C i alt* 21 13 15 6 5 7 8/317 2/355 7/376 ** 9/372 3/203 Antal hepatitis C med intravenøs stofmisbrug (% af alle diagnostiserede) 12 (60%) 11 (85%) 9 (60%) 3 (38%) 1 (50%) ( 29%) 3/243 (37%/ 77%) 0/247 (0%/ 70%) 6/269 (85%/ 71%) 4/266 (44%/ 71%) 1/145 (33%/ 71%) Kilde: Upublicerede data fra Statens Serum Institut. For 2008-data er opgørelsen foretaget i maj 2009 *Blandt tilfælde med akut hepatitis B og C indgår en vis fællesmængde ** akutte/kroniske hepatitis C tilfælde 110 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Tabel 6.4.1. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler, 1999-2008 Diagnosekode Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af: 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 F11 Opioider 227 227 189 172 156 155 138 123 133 136 F12 Cannabis 317 270 327 364 333 354 312 347 364 388 F13 Sedativa / hypnotika 204 205 199 182 159 143 150 140 154 141 F14 Kokain 23 23 31 36 65 53 42 49 49 56 F15 Andre centralstimulerende stoffer end kokain 71 76 75 109 99 98 93 87 91 94 F16 Hallucinogener 26 18 21 14 9 17 16 10 10 18 F18 Opløsningsmidler 10 2 6 2 10 5 3 3 4 7 F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer Personer med hoveddiagnoser i alt 758 1636 749 1570 732 726 747 684 668 660 682 696 1580 1605 1578 1509 1422 1419 1487 1536 Kilde: Særligt udtræk fra Det Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus. Tabel 6.4.1 viser antallet af personer registreret som modtagere af psykiatrisk behandling (enten heldøgn, deldøgn eller ambulant behandling) som følge af brug af stoffer eller flygtige opløsningsmidler. ICD-10 kodning er benyttet, og diagnoserne F11.x til F16.x og F18.x til F19.x (hoveddiagnose) er anvendt som udtrækskriterier. Da en patient kan have flere stofrelaterede bidiagnoser, er i alt kategorien ikke en summation. Tabel 6.4.2. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler, 1999-2008 Diagnose-kode Psykiske lidelser 1999 eller forstyrrelser forårsaget af brug af: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 F11 Opioider 146 190 204 208 201 271 280 341 358 492 F12 Cannabis 566 584 637 691 759 873 908 1040 1072 1507 F13 Sedativa / hypnotika 253 283 257 266 307 359 367 385 417 529 F14 Kokain 15 17 19 34 61 66 97 118 163 210 F15 Andre centralstimulerende stoffer end kokain 58 52 58 56 73 123 120 162 179 235 F16 Hallucinogener 11 9 11 10 2 13 14 8 8 13 F18 Opløsningsmidler 9 7 7 13 12 11 8 18 13 13 F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer 534 566 485 574 679 728 736 874 995 1176 Personer med bidiagnoser i alt 1506 1630 1593 1747 1844 2074 2102 2430 2632 3418 Kilde: Særligt udtræk fra Det Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital, Århus. Tabel 6.4.2 viser antallet af personer registreret som modtagere af psykiatrisk behandling (enten heldøgn, deldøgn eller ambulant behandling) som følge af brug af stoffer eller flygtige opløsningsmidler. ICD-10 kodning er benyttet, og diagnoserne F11.x til F16.x og F18.x til F19.x (bidiagnose) er anvendt som udtrækskriterier. Da en patient kan have flere stofrelaterede bidiagnoser, er i alt kategorien ikke en summation. Narkotikasituationen i Danmark 2009 111

Tabel 9.2.1. Narkotikakriminalitet 1998-2008. Anmeldelser med sigtelser og antal sigtede personer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Anmeldelser med sigtelse Sigtede pers. 14.251 8.900 12.928 9.424 12.956 9.899 12.902 9.858 12.851 14.272 10.021 11.160 16.390 19.037 19.900 18.506 18.692 12.313 14.204 15.060 13.294 14.093 Kilde: Rigspolitiets narkotikastatistik 2009 Tabel 10.2.1. Narkotikabeslaglæggelser 1996 2008 Heroin Kg 61,4 Antal 3.161 beslag Kokain Kg 32,0 Antal 659 beslag Ecstasy Stk. 15.261 Antal 84 beslag Lsd Doser Antal beslag Hash Kg Antal beslag 1996 262 16 1.772 5.187 1997 37,9 2.509 58,0 723 Amfetamin Kg 26,7 119,4 Antal 1.386 1.324 beslag 5.803 110 381 15 467 4.886 1998 55,1 2.199 44,1 885 25,2 1.609 27.039 143 105 24 1.572 5.904 1999 96,0 1.230 24,2 744 31,6 1.250 26.117 197 83 15 14.021 4.569 2000 32,1 1.499 35,9 780 57,1 1.152 21.608 444 1.108 18 2.914 5.561 Kilde: Rigspolitiets Narkotikastatistik 2009 2001 25,1 1.304 25,6 815 160,6 954 150.080 331 156 29 1.763 5.788 2002 62,5 966 14,2 881 34,9 1.134 25.738 340 38 8 2.635 5.234 2003 16,3 894 104,0 1.095 65,9 1.264 62.475 322 22 7 3.829 5.942 2004 37,5 1041 32,3 1.207 63,0 1.388 38.096 1388 483 13 1.758 7.313 2005 27,0 1064 57,0 1.615 195,0 1.573 44.195 461 1201 12 1.406 10.292 2006 28,9 927 76,2 1.901 79,4 2.022 22.712 540 521 8 1.035 10.962 2007 48,1 1.016 91,8 2.098 70,4 2.215 82.390 452 47 13 877 9.301 2008 43,9 906 56,1 1.858 119,8 1.543 17.631 251 482 21 2.914 8.365 112 Narkotikasituationen i Danmark 2009

Tabel 10.3.1. Fordeling imellem stoftyper på brugerplan, 1997-2008 År 1997* 1998* 1999* 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 n=217 n=208 n=216 n=188 n=152 n=198 n=188 n=200 n=196 n=203 n=200 n=195 Heroin 60% 56% 45% 44% 45% 40% 39% 33% 34% 33% 30% 27% Amfetamin 26% 17% 23% 17% 22% 24% 20% 29% 23% 34% 30% 31% Kokain 9% 23% 27% 24% 22% 30% 32% 34% 36% 30% 34% 35% Ecstasy** 1% <1% 3% 7% 9% 2% - - - - - - Metamfetamin *** - - - - - - 4% 1% 5% 1% 2% 3% Andet euforiserende/ stofblandinger 1% 1% 1% 5% 1% 3% 4% 3% 1% 2% 2% 3% Ikke euforiserende 3% 1% <1% 3% 1% 2% 1% - 2% 1% 2% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Kaa et al. 1997 til 2005; Lindholst et al 2008; Lindholst et al 2009 *I 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds ** Ecstasy blev ekskluderet fra Gadeplanprojektet fra 2003 og overvåges nu selvstændigt. Se Overvågning af ecstasypiller på markedet i næste afsnit ***Forekomsten af prøver med ren metamfetamin blev tydeligt i projektet fra 2002, og står derfor herefter i en kategori for sig i tabellen. Metamfetamin forekommer sjældent og spo-radisk i de tidligere år og er indeholdt i kategorien andre euforiserende/stofblandinger indtil 2003. I den sidstnævnte kategori for hele perioden er endvidere indeholdt de prøver, hvor metamfetamin optræder i kombination med andre stoffer 10.3.2. Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid, 1997 2008 1997* 1998* 1999* 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 (n=30) (n=118) (n=97) (n=82) (n=69) (n=80) (n=73) (n=66) (n=66) (n=66) (n=60) (n=52) Heroinbase 68% 72% 71% 61% 77% 76% 84% 77% 76% 65% 72% 77% Heroinklorid 32% 28% 29% 39% 23% 24% 16% 23% 24% 35% 28% 23% Kilde: Kaa et al. 1997 til 2007; Lindholst et al. 2008; Lindholst et al 2009 *I 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds Narkotikasituationen i Danmark 2009 113

www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Tlf.: 72 22 74 00 Fax: 72 22 74