Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM

Relaterede dokumenter
Transskription af interview Jette

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Børnehave i Changzhou, Kina

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Thomas Ernst - Skuespiller

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

HENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

1.OM AT TAGE STILLING

LGBT person or some of the other letters? We want you!

8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008.

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Arbejdsark i Du bestemmer

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Samarbejde og inklusion

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

En kur mod sygefravær

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Denne dagbog tilhører Max

Bilag 2: Interviewguide

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Etnohomoerne på spring og på vej

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Navn: Janni Alder: 34 år By: København Børn: To piger på seks og 11 år Job: Konsulent Beskrivelse: Har boet sammen med Bo i ti år og har været

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Interview med drengene

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

Jeg var mor for min egen mor

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Sebastian og Skytsånden

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Hvor søger LGBT-seniorer fællesskab? Simon Meggers Matthiesen Antropolog

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Man skal være god til at spørge

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Konflikthåndtering mødepakke

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Et stoleformet seksualliv

Selvevaluering

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Dukketeater til juleprogram.

Livet er for kort til at kede sig

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debatør for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Man føler sig lidt elsket herinde

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

At være to om det - også når det gælder abort

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Q1 Hvor går du på KUU?

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 5. Noget om arbejde

Transkript:

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM

Præsentation og dagsorden Præsentation af kontroverser i specialet Konklusioner LGBT++ fokus Relativ eller absolut udsathed Diskussioner og spørgsmål

Kontroverser mellem første og andetheder i socialt arbejde Førstehed det normale, almindelige og standard Andethed det unormale, ualmindelige og afvigende Majoriteten udgør førstehed og har derved definitionsmagten til at udgøre normalitet

Konklusioner på baggrund af specialet Vi har beskæftiget os med LGBT++ brugerinvolvering i differentieringer af udsatte situationer Fortællinger om usynlig udsathed for at få et nuanceret billede af de problematikker LGBT++ oplever i forhold til udsathed. Gennem disse fortællinger fandt vi frem til at usynlig udsathed er kontekstuel, situationel, relativ og relationel arbitrær og derved bliver frygten for udsathed konstant

Relevante kontroverser i socialt arbejde Intersektionalitet (føler mig som en muslim andetgørelse forekommer mange steder også i det sociale arbejde) Andetgørelse kan derfor opstå hos fx religiøse, mennesker med anden hudfarve, ældre, mennesker med handicap, arbejdsløse mm. Første og andethed: førstehedens privilegier til at definere det ønskværdige ud fra idealet om det gode liv Brugerperspektiver giver blik for andre definitioner

LGBT++ fokus hvor opstår kontroverserne hos LGBT++ Socialisering og internalisering af den heteroseksuelle matrice At holde i hånd: det er bare ikke noget man gjorde Det elsker jeg, sådan at blive forgudet Fri for den heteroseksuelle matrice: Folk var cool og åbne

At holde i hånd Jeg har aldrig haft noget med drenge at gøre... Jo, jeg har kysset med nogle drenge og sådan... men, dét at jeg er bange for at folk dømmer mig, gør at jeg ikke vil have sat et label på mig (Dagny 17år)

Om frirum I: Hvad har det betydet for dig at kunne spille teater? H: Jo, det har givet mig meget. En balance. I: Hvordan det? H: Altså uden at være professionel Jeg har fundet mange ligestillede. I: Hvordan ligestillede sådan folk, der også godt kan lide skuespil? H: Ja Homoseksuelle forhold, måske I: Så det var et miljø, hvor man også kunne møde andre? H: Ja (Helge 82år)

Jeg elsker at blive forgudet Jeg synes at når jeg går i byen på heteroseksuelle steder og når jeg så begynder at danse lidt meget med mit underliv, så er der mange heteroseksuelle mænd der kommer over, fordi de synes jeg er spændende. Så får jeg meget opmærksomhed og får ofte også drinks og sådan noget. Og vi er fuldstændig indforstået med at det ikke er fordi vi skal noget bagefter, det er bare sjovt Så møder man nogle heteroseksuelle fyre som bare elsker en. Det elsker jeg, sådan at blive forgudet (Anton 22år)

Afvigersociologi og interaktionisme Normbruddets konsekvenser: stigma og andetgørelse Er der noget jeg skal ændre for ikke at virke så bøsset eller homoseksuel? Men vi er jo ikke alle sammen Gustav vel? Jeg gider ikke være høflig mere

Stigma og andetgørelse Han begyndte at spørge ind til, om jeg havde været udsat for et traume eller havde været misbrugt i barndommen. Det tænkte jeg over efterfølgende, for der lå jo lidt i det en forudsætning om, at fordi jeg ikke er seksuel, så må der være et eller andet galt med mig, som kan forklares på en måde. Og på baggrund af det tankemønster, begyndte han at spørge ind til traumer og misbrug (Marcus 35år)

Er der noget jeg skal ændre? hvorfor sagde han det? Er det trøjen jeg har på? Eller måden jeg snakker på? Eller måden jeg agerer over for andre mennesker på? Er der noget jeg skal ændre for ikke at virke så bøsset eller homoseksuel? (Chris 21år)

Vi er jo ikke alle sammen Gustav hvorfor skal jeg stoppes ned i den kasse, at jeg godt kan lide at shoppe bare, fordi jeg er homoseksuel? Og det er jo folk, der gør det af god mening, men vi er jo ikke alle sammen Gustav vel? (Anton 22år)

Gider ikke være høflig mere Jeg var til fest og snakkede med nogen, som spurgte om nogle personlige ting ift. sexliv. Og så stiller jeg kontraspørgsmål: hvordan dyrker du sex?... Sige, det er virkelig upassende, det du gør. Kunne konfrontere dem med det og skamme dem. Det er jeg slet ikke bange for mere. Jeg gider ikke være høflig mere (Storm 26)

Om hvordan interaktioner har betydning for udsathed som relationel og situationel LGBT++ indtryksstyring: Mere for ikke at virke for feminin og mistænksom Vildledning eller beskyttelsesstrategi? Mulige LGBT++ roller: Mandehadere og glimmerbøsser Jeg føler mig lidt som en muslim Den påtvungne ærlige LGBT++ rolle

Indtryksstyring der bliver jeg opmærksom på, hvordan er mine bevægelser med armene og hænderne, når jeg lige skal hente et stykke papir. Og når jeg skal hen til printeren: hvordan er det, jeg går? Svinger jeg for meget med armene? Hvordan går jeg? Mere for ikke at virke for feminin og mistænksom (Marcus 35år) jeg gør jo det bevidst at jeg ikke altid går i det tøj jeg gerne vil og det er ikke kun i byen, det er også til hverdag (Chris 21år)

Vildledning eller beskyttelsesstrategi? Jeg har da tænkt over hvis jeg fik en kæreste eller blev gift hvordan det så ville gå? For så vil jeg jo gerne have ham med til fester, og der kan jeg godt forudse hvilke konflikter der ville opstå. Og ville de respektere det eller ville de slet ikke snakke med mig bagefter? (Anton 22år)

Mulige LGBT++ roller: mandehadere og glimmerbøsser Det er stereotyperne som danner grobund for de problematikker, som jeg kan møde som lesbisk og genderqueer. Det er fordi folk har en fast forventning om, at man er noget bestemt og når man bryder den, så bliver folk provokerede eller mærkeligt tilpas og prøver at korrigere en. Det er normen, der er problemet. Den tvingende norm. Fordommene og stereotyperne om at lesbiske de er på en bestemt måde; mandehadere, korthårede, butch og grimme. Bøsser er sådan nogle kvindagtige mænd, som har løse håndled og har stemte s er. De snævre kategorier for hvad folk er (Storm 26år)

Om at føle sig som en muslim F.eks. har mange et mega issue med muslimer. Nogen gange føler jeg mig lidt som en muslim, idet at være lesbisk. Vi må lære at acceptere hinanden i stedet for at sige Du må ikke gå med tørklæde - du må ikke elske en af samme køn - det er sådan lidt samme (Dagny 17år)

Den påtvungne ærlige LGBT++ rolle Jeg følte lidt et pres fra andre. Det ligger sådan eksplicit i det, når man er bøsse så skal man fortælle det (Anton 22år)

Udsathed er også relativ og arbitrær og kontekstuel Han blev aggressiv og kaldte mig homosvin Forventningsindfriende straight actor: Så spiser vi pizza og spiller x-box Den umaskerede hedonist: Nu begynder livet at handle om, hvad jeg selv har lyst til Bash back, afvigerfuck: Jeg gider ikke, at de skal kaste skam over mig

Han blev aggressiv og kaldte mig homosvin Biseksuelle Mona fortæller om en oplevelse, hvor hun sammen med Dagny er sprunget ud på efterskolen. De har ved en fællessamling fortalt skolens elever og lærere, at de er kærester. Herefter bliver hun mødt af en anden elev: Han kommer over til mig og tager mig på det ene bryst og siger: så kan jeg godt gøre sådan her? Og så er jeg sådan lidt: Nej, det kan du ikke. Og så gik jeg min vej, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige (Mona 19år)

Forventningsindfriende straight actor jeg ser jo ikke rigtig fodbold og ser ikke rigtig sport, så nogen gange er jeg nødt til lige at læse hurtigt på internettet, hvad der er sket i en fodboldkamp for at kunne være med i en samtale. Fordi vi ser jo ikke altid de samme programmer og bare rent musikmæssigt tror jeg ligger lidt fjernt fra dem. Og så har jeg da også gjort sådan andre ting for at kunne være lidt med, i stedet for at være udenfor (Chris 21år)

Den umaskerede hedonist Det er nærmest som en vægt, i starten de første 18-19 år af mit liv, er det forventningerne jeg prøver at leve op til. Men nu begynder det mere at handler om hvad jeg selv har lyst, og måske ikke helt dømme så meget som der, hvor jeg er opvokset (Anton 22år)

Bash back, afvigerfuck Jeg stod i kø til dametoilettet og en pige sagde venligt til mig: hallo, herretoilettet er derovre. Ja. Så må jeg sige, at jeg har styr på det eller at jeg vil gerne bruge det toilet (Storm 26år)

Kontrovers https://www.youtube.com/watch?v=wnoda6b 7ahI

Diskussion Brugerperspektiver og Vidensformer: Potentialer Vidensformer og praksis: Intersektionel anvendelse af relativ udsathed Demokratiske krav til det sociale arbejde

Diskussion Repræsentationer Definitionsmagt Nyt blik for absolut og relativ udsathed Sprækker i forståelserne af udsathed og første og andetheder

Diskussioner i plenum Hvad kendetegner normaliteter og idealer for socialt arbejde og det gode liv? Hvordan sikrer vi kreativitet, nysgerrighed og at opdage nye genstandsfelter for socialt arbejde i en tid fyldt med effektmåling, manualbasering og evidensfokus? Hvorledes kan en påstand om socialt arbejde som medskaber af førstehed udfordres? Hvorfor er det relevant at forholde sig til LGBT erfaringer ift. socialt arbejde? Og er dette netop ikke en naturlig variation i menneskeligt liv, som vi alle bør tolerere frem for at definere i en social problematisk kontekst?