KAPITEL 3. ØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK - ARBEJDE OG ARBEJDSLØSHED

KAPITEL 3. ØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK - ARBEJDE OG ARBEJDSLØSHED GENERELLE OVERVEJELSER Kapitel 3 er mindre diskuterende der er en del konkret viden, som altså skal på plads. Og det kan være nyt og besværligt for de elever, som helst vil snakke om tingene. Hertil kommer, at mange elever har den forudfattede mening, at økonomi er en svær og farlig verden, som de alligevel ikke kan finde ud af. Jeg plejer derfor at bruge tid på at forklare mine elever, at økonomi nu dengang er en vigtig del af virkeligheden - hvis man ikke har styr på økonomi, så er det svært at forstå virkeligheden. Og man har svært ved at klare sig, både i privatlivet og i samfundslivet (jf Uganda i dag). Men hertil kommer, at tempoet i undervisningen skal holdes nede: Dels fordi nogle dele af dette kapitel er ganske koncentrerede, dels fordi der skal være rigtig god tid til at stille spørgsmål og komme med mange eksempler men hvis man lever op til disse forudsætninger, så er det min erfaring, at eleverne kan komme ind i økonomiverdenen og finde den ganske spændende. Økonomidelen af faget kan også fange en del elever, fordi det er dejlig konkret på samme måde som matematikopgaver! Kapitlet er opbygget helt traditionelt: Kredsløb mål midler case. Det er måske meget traditionelt at vælge arbejde og arbejdsløshed som case, men emnet har stadig mange ting at byde på: - arbejdsløshed og krisestyring har historisk set været i centrum for udviklingen af de økonomiske politikker og passer derfor RIGTIG smukt til kulturfaget og AT-forløb - risiko for arbejdsløshed har stor betydning for mange elever i forbindelse med det valg af uddannelse, som kommer lige efter HF/gymnasiet eleverne ved jo godt, at den nuværende lave (registrerede) arbejdsløshed ikke er en naturlov - overvejelserne omkring det gode arbejde giver også gode muligheder for at diskutere motivationsfaktorer og koble tilbage til menneskesyn, ideologi og velfærdsmodeller - efter min opfattelse bør den danske succes med Flexicurity være en del af samfundsfagsundervisningen hvorfor skal vi altid tale om problemer?? Kapitel 3 giver rigtig gode muligheder for at træne færdigheder i bearbejdning af statistik. Hertil kommer, at forståelsen af enkelte punkter i dette kapitel (de økonomiske mål og arbejdsløshedens fordeling) forudsætter, at man inddrager den nyeste statistik. Det skal derfor STÆRKT anbefales, at man bruger arbejdsspørgsmålene i forbindelse med de økonomiske mål og arbejdsløshedens fordeling (eller bruger nogle andre tilsvarende spørgsmål blot de medfører, at eleverne kommer til at arbejde med den nyeste statistik). DE ENKELTE AFSNIT Afsnit 3.1. Kredsløbet (én timeblok på 90 minutter) Start med en hurtig gennemgang af figur 3.1 og 3.2 på tavlen men husk det historiske perspektiv (som peger tilbage mod kapitel 1 og frem mod kapitel 5 om EU). Bed derefter eleverne 2 og 2 lave følgende arbejdsopgave: - Tegn kredsløbet i figur 3.2 over på et stykke A3 papir. 1

- Beskriv derefter pengestrømmene mellem kasserne og nedskriv dine resultater på papiret start med pengestrømmene mellem husholdninger og virksomheder og fortsæt herefter med banker, stat og udland. Herefter opsamling på tavlen ud fra elevernes arbejde. Hvis der skulle være tid, så kan man herefter give eleverne følgende ekstra arbejdsspørgsmål: Prøv at nedskære SU, og følg denne begivenhed gennem det økonomiske kredsløb Mit forslag indebærer en ganske omhyggelig gennemtygning af det økonomiske kredsløb, fordi kredsløbet er selve grundlaget for forståelsen af vores blandingsøkonomi og når man bruger mange eksempler og sætter dem til selv at arbejde med modellen, så kan kredsløbet blive vedkommende og interessant for eleverne. Afsnit 3.2. De økonomiske mål (mindst én timeblok på 90 minutter) Arbejdsspørgsmål (til eleverne i grupper på 2 og 2) 1. Beskriv de 11 målsætninger: Velstand og vækst lav arbejdsløshed lav inflation overskud på betalingsbalancen lille udlandsgæld - stabil valutakurs rent miljø overskud på de offentlige finanser lav offentlig gæld begrænse skattetrykket lighed. 2. Hvordan går det med at opfylde de økonomiske mål i Dagens Danmark undersøg statistisk, hvordan det går med - vækst og velfærd - arbejdsløshed - betalingsbalance og udlandsgæld - offentlige budgetter og offentlig gæld - skattetryk og lighed i forhold til andre lande 3. Hvilke af målene passer godt sammen, og hvilke mål er svære at opfylde samtidig? 4. Beskriv enighed og uenighed mellem de politiske fløje, hvad angår målene. Eleverne sammensættes i smågrupper for at tvinge alle til at arbejde aktivt med det statistiske materiale husk at gå meget rundt i klassen for at støtte de elever, som kan have svært ved statistik. Man kan eventuelt opdele de statistiske spørgsmål (spørgsmål 2), således at hver gruppe kun skal bearbejde ét delemne (f eks arbejdsløshed) det går mere hurtigt og gør det lettere at fastholde koncentrationen men så må man bruge mere tid på opsamlingen. Ideen med denne timeblok er at give eleverne et billede af debatten om den nuværende danske økonomiske situation, men den skal også træne nogle færdigheder i behandling af statistik. Hvad angår statistikarbejdet er der tre muligheder: - Den mest ambitiøse mulighed er at lade eleverne arbejde med en CD-rom fra Samfundsstatistikken eller Tiårsoversigten det er svært og tager tid, men så får man også opfyldt kravene om, at eleverne skal have anvendt IT. I så fald skal man klart bruge mere end én timeblok! 2

- Man kan også udlevere den seneste Samfundsstatistik eller Tiårsoversigt til eleverne, og lade dem selv prøve at finde tallene det tager også en del tid, men lærer eleverne at finde rundt i statistisk grundmateriale - Endelig er der discountløsningen, hvor læreren selv finder og kopierer de relevante statistikker. Discountløsningen kan være hensigtsmæssig, fordi arbejdet med at finde ud af CD-rom og at finde rundt i Samfundsstatistikken/Tiårsoversigten kan blive så stort, at det fjerner fokus fra det egentlige mål: At give et øjebliksbillede af Danmarks økonomi og at lære at aflæse en statistik. Og jeg er ikke så sikker på, at det er en central faglig færdighed at kunne finde rundt i besværlige statistikker undtagen på A-niveau. Supplerende: Det kan efter min erfaring være lidt svært at nå alle arbejdsspørgsmålene på én timeblok desværre. Én mulighed kan være at gemme arbejdsspørgsmål 3 og 4 og lave en særlig timeblok med nogle aktuelle debatartikler fra forskellige politikere om stærke og svage sider ved den danske økonomi Danmark som foregangsland? Hvilket måske kan føre frem til et helt lille projekt om den aktuelle økonomiske situation i Danmark? Nogle Artikler: Forsker advarer: Som art er vi i fare (Politiken 01.06.07) Lykke er.. meget mere end penge (Politiken 27.02.06) Lykkekurven stiger ikke med flere penge (Politiken 15.01.07) 537 stykker legetøj er ikke nok (Politiken 13.01.07) Afsnit 3.3. De økonomiske politikker (i alt 4 timeblokke på hver 90 minutter) Generelt: De økonomiske politikker gennemgås ud fra en historisk synsvinkel for at give eleverne en forståelse af, at teoriudviklingen hænger sammen med de problemer, som politikerne stod over for økonomisk teori og politik er ikke ren videnskab. Denne tilgang giver også klart den bedste kobling til tværfagligt samarbejde med historie (AT og kulturfag) hvad med et projekt om 30 ernes USA? Alle de traditionelle økonomiske politikker bliver gennemgået, fordi det er svært at forudse, om nogle af disse politikker varigt er forældede og derfor kan udgå (jeg har dog selvfølgelig udeladt woodo-økonomerne: Friedmann og monetaristerne, supply-side og Laffer, og Philipps-kurven). Pengepolitikken havde længe en nedtur, men er kommet til ære og værdighed igen i 90 erne, blandt andet på grund af stigende vægt på forventningsmekanismerne og de globale pengestrømme. Finanspolitiske problemstillinger er også aktuelle i forbindelse med de massive skattelettelser under den amerikanske præsident Bush og diskussionerne omkring stabilitetspakkens krav om budgetdisciplin og de tyske og franske problemer med underskud på statsbudgettet. Indkomstpolitikken er mindre relevant, fordi den for tiden en del af det etablerede paradigme, men valutapolitikken har igen fået betydning, både for Danmark og på det globale plan Dollarens utrolige svingninger har stor betydning for trækket i den danske eksport. 3

Det er nok for meget at gennemgå alle politikkerne for eleverne - man må træffe nogle valg og gennemgå de politikker, som på det givne tidspunkt er mest i centrum. Hvis man kun skal arbejde på c-niveau, så er det en mulighed at koncentrere sig om konjunkturpolitikkerne (penge og finanspolitik ). Men hvis man senere skal arbejde med EU, så er det vel kun indkomstpolitikken, der kan undværes? Timeblok 1: Konjunkturpolitikkerne: Pengepolitik og finanspolitik 1. Hvad er pengepoltik og hvordan virker den (brug figur 3.3 og det økonomiske kredsløb) 2. Hvilke problemer er der ved pengepolitikken? 3. Hvad er finanspolitik og hvordan virker den (brug figur 3.4 og det økonomiske kredsløb) 4. Hvad forstås ved automatisk finanspolitik 5. Hvilke problemer er der ved finanspolitikken? Det er lidt af en provokation, at jeg ikke har indtegnet pilene i figur 3.4, 3.6 og 3.8. Men provokationen plejer at virke, fordi eleverne bliver tvunget til selv at gennemtænke de økonomiske politikker ud fra deres viden om det økonomiske kredsløb (men husk at afsætte god tid til pilearbejdet og til opsamlingen på klasseplan). Lav en lidt forstørret kopi af figur 3.3 og 3.4 (på et ark A3), således at eleverne kan gennemtænke og indsætte pilene, og bedre kan sammenligne politikkerne, fordi de er samlet på eet sted: Penge og finanspolitik i den ene gruppe (i næste timeblok kommer indkomst og valutapolitik). Timeblok 2: Omkostningspolitikkerne: Indkomstpolitik og Valutapolitik 1. Hvad er indkomstpolitik og hvordan virker en (brug figur 3.6)? 2. Vurder stærke og svage sider ved indkomstpolitik. 3. Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den (brug figur 3,7)? 4. Vurder stærke og svage sider ved devalueringer. Kommentarer: Brug samme strategi som under konjunkturpolitikkerne. Fotoet af den offentligt ansatte skal illustrere problemet med et arbejde, som er vigtigt og spændende, men som har dårlige lønforhold og stadigt mere stress og dårligt arbejdsmiljø hvad betyder disse forhold for de mange elever, som drømmer om et job med mening og noget med mennesker vil de være lærere, sygeplejersker eller ingeniører, og hvem har egentlig det bedste arbejde? Timeblok 3: Konklusion på gamle politikker, Strukturpolitik og start på vismandsspil 1. Hvorfor er de gamle økonomiske politikker blevet svækket globaliseringens tidsalder? 2. Hvad er ideen i strukturpolitik og hvorledes tolkes den af de forskellige politiske fløje? 4

Denne timeblok giver en vis elastik som enten kan bruges til at samle op på tidligere timeblokke eller til at introducere det økonomispil, som skal køre i næste timeblok. Timeblok 4: Økonomispillet ( DK-spillet, hedder det vist) Økonomispillet er bestemt ikke særlig godt (og pas på: Der er direkte fejl i nogen af politikkerne), men det giver mulighed for en repetition, hvor eleverne selv kan kontrollere deres forståelse. Hertil kommer, at en del elever lærer bedre på denne måde og om ikke andet er eleverne glade for at prøve en ny arbejdsform. Men det er MEGET vigtigt, at man standser op en række gange i løbet af timeblokken og fastholder eleverne på at følge og forklare resultaterne af de forskellige politikker grundigt det er ikke nok blot at aflæse resultaterne. Afsnit 3.4. Arbejde og Arbejdsløshed (to timeblokke på hver 90 minutter) Timeblok 1 (lektie frem til Årsager til arbejdsløshed ) 1. Hvordan ser de politiske fløje på arbejdsløshedens størrelse? 2. Redegør for livet som arbejdsløs. 3. Hvad skal vi tro er det Economic man eller Maslow, som har ret?? 4. Man kan bruge Statistisk Tiårsoversigt/Samfundsstatistikken til at sætte nogle rigtige mennesker ind i figur 3.10: Hvordan fordeler arbejdsløsheden sig (fag, køn, alder og Bopæl), og hvilke mennesker ender inderst og yderst i centrifugen? (altså spørgsmålet i teksten lige før Årsager til arbejdsløshed ) Kommentarer: Ad spørgsmål 1: Start timer med at tegne en cirkel på tavlen (delmængden de registrerede arbejdsløse), tegn derefter en større cirkel (venstrefløjens opfattelse af arbejdsløsheden) og til sidst en mindre cirkel (højrefløjens opfattelse af arbejdsløsheden) og bed eleverne udfylde delmængderne. Diskussionen af spørgsmål 3 viser tilbage til ideologierne i kapitel 2 og til danskernes kulturelle kode i kapitel 1. Denne diskussion er vigtig, fordi langt de fleste politikere og økonomer (f.eks. OECD) bygger på en implicit præmis om economic man, når de diskuterer arbejdsløshedsunderstøttelse, resultatløn, løndifferentiering, sænkelse af marginalskat osv. Der foreligger utallige undersøgelser om danskernes kulturelle kode, som problematiserer denne præmis (se f.eks. Offentlige ledere: Indhold frem for løn (Politiken 01.12.00), Stagnation: Folket, der vil holde fyraften (Børsens Nyhedsmagasin nr 9, 2001 s 37-40, og Ønskejobbet i det offentlige (Børsens Nyhedsmagasin nr 14, 2001 s 70-71)). Hvis der er tid og lyst, så kan man lave et arbejdsspørgsmål til Maslows pyramide: Du skal nu bruge de forskellige trin i Maslows pyramide i et konkret tilfælde: Hvordan vil du motivere nogle soldater i den internationale brigade, som skal i aktion i Irak? (men man kan naturligvis også anvende et andet eksempel hvordan skal vi motivere f eks passive elever skal vi bruge økonomiske incitamenter, hygge, udvikling, straf, bedre lærere?) 5

Spørgsmål 4 forudsætter, at eleverne har adgang til nogle aktuelle statistikker. Derved trænes nogle færdigheder i behandling af statistik (på samme måde som arbejdsopgaven oven for om opfyldelsen af de økonomiske mål). Derfor må man igen overveje, hvor megen tid man vil bruge på at eleverne selv finder oplysningerne. Men det skal bemærkes, at oplysningerne om arbejdsløshed er lettere at finde, og derfor er det mere oplagt at kaste eleverne ud i en CD-rom fra Samfundsstatistikken/Tiårsoversigten - eller at udlevere seneste Samfundsstatistik/Tiårsoversigt til eleverne, og lade dem selv prøve at finde tallene. Men man kan stadig vælge discountløsningen og kopiere de relevante statistikker måske særligt på C-niveau eller hvis der er dårlig tid? Et mere personligt arbejdsspørgsmål til figur 3.10 kunne være: Prøv at sætte nogle rigtige mennesker ind i de fire grupper: Hvem vil du f.eks. sætte på A-holdet eller D-holdet - tænk eventuelt på nogle mennesker, som du selv kender Eller endnu mere personligt (jf. figur 1.2 i kapitel 1 om ansvaret for det gode liv): Hvad vil du gøre for at undgå at komme på D-holdet? Nogle Artikler: Det værste er, at fattigdommen tager din frihed (Information 01.04.05) Aktivering. Ledighedskøen skal gøres længere (Politiken 12.06.07) Bunden er ikke nået (Politiken 29.06.07) Timeblok 2: Resten af 3.4 1. Beskriv minimumsarbejdsløshed og konjunkturarbejdsløshed hvad kan politikerne gøre? 2. Beskriv sammenhængen mellem lønhøjde og arbejdsløshed hvad kan politikerne gøre? 3. Beskriv strukturarbejdsløsheden og diskuter, hvordan vi skal bekæmpe denne skal vi følge den liberalistiske eller den socialdemokratiske vej eller bruge Flexicurity-modellen? Kommentarer: Bemærk, at jeg definerer konjunkturarbejdsløshed bredt: Hos mig er konjunkturarbejdsløshed ikke kun de store kriser, men også den mere snigende lavvækstarbejdsløshed, hvor væksten blot er for lille til at opfange den teknologiske udvikling. Begrundelsen for dette valg er, at lavvækstarbejdsløshed og egentlig krisearbejdsløshed begge er udtryk for manglende efterspørgsel og derfor lægger op til efterspørgselsstimulerende politik. Nogle artikler: De fantastiske fem (Mandag morgen 03.10.05) Dydsmønster. Hvorfor flyder Danmark ovenpå? (Politiken 05.10.07) Flexicurity. Den danske model oplever en renæssance (Politiken 12.08.05) 6