KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

Transkript

1 KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet. Ideologierne bliver gennemgået ud fra deres historiske udgangspunkt, og det passer fint ind i et tværfagligt samarbejde (AT kulturfag) med faget historie, f eks omkring den industrielle revolution. Men den historiske tilgang giver efter min opfattelse også den helt rigtige forståelse for ideologiernes forudsætninger: Hvis ideologierne ikke placeres historisk, så bliver de teoretiske/humanistiske diskussioner socialliberalismen er f.eks. uforståelig, hvis man ikke ser på de historiske erfaringer med den rå liberalisme. Dette historiske perspektiv kan bruges i et projekt, hvor eleverne i grupper vælger én ideologisk retning/parti og undersøger den historiske udvikling og den nuværende placering i det danske politiske landskab i dag. Én gruppe kan f.eks. undersøge Det konservative Folkeparti fra udspringet i det klassiske Højre undersøge diskussionerne i 30 erne om demokrati og autoritet se på den brede konservatisme i det nuværende konservative folkeparti (måske stillet over for Dansk Folkeparti) og slutte af med de konservative kvaler i kamæleonernes tid. Andre grupper i klassen skulle naturligvis arbejde ned andre partier (eks Venstre og Socialdemokratiet). Produktkravet til eleverne kan enten være en KORTERE skriftlig opgave, som blev kopieret og gennemgået for klassen, men jeg foretrækker en synopsisopgave, hvor eleverne forelægger deres resultater ud fra nogle udførlige stikord på en overheadplanche (vi skal huske at træne eleverne i retorik!). Kapitel 2 bruger velfærdsmodellerne til at illustrere de forskellige ideologiers praksis og det giver en mulighed for at perspektivere og diskutere vores selvforståelse af Danmark som et foregangsland. Overvejelserne omkring velfærdsmodeller giver eleverne nogle gode muligheder for at få et konkret indblik i, hvad ideologierne indebærer for det enkelte menneske og for samfundet et vigtigt led i den politiske dannelse. Hvis velfærdsmodellerne udelades, kan man naturligvis vælge at tage et mere konkret eksempel til at illustrere de politiske ideologier. En af mulighederne er at vende tilbage til diskussionen om sundhed, samfundets tabere eller de fremmede fra kapitel 1 og placere disse emner i en ideologisk og partipolitisk sammenhæng. Bemærk, at jeg IKKE bruger de klassiske begreber: Den universelle/skandinaviske model den residuale/angelsaksiske model den selektive/centraleuropæiske model. Den ene årsag er, at begreberne er sprogligt uheldige. Den tyske model kunne med megen ret kaldes residual, fordi staten netop kun tager sig af de problemer, som er tilbage (= residuerer), fordi de ikke kan løses på lavere niveau jævnfør hele ideen i subsidiaritetsprincippet (jævnfør kapitel 5). Og den amerikanske model kunne 1

2 tilsvarende kaldes selektiv, fordi modtagere af bistand selekteres på grundlag af økonomisk nød. Det er svært at se logikken i valget af disse fremmedord og derfor er begreberne ikke en hjælp, men et problem for eleverne. En anden årsag er, at den geografiske afgrænsning er mere end tvivlsom, i det mindste i dag. Der er ganske stor forskel på den danske og den svenske velfærdsmodel (f. eks. skattesystemet), og der er endnu større forskel på de angelsaksiske lande: Det er længe siden, at Thacher havde sin storhedstid, og der er trods alt stor forskel på et USA under Bush og et England under Tony Blair. Efter min opfattelse er det fagligt uforsvarligt at placere disse to lande under samme model. Derfor har jeg droppet de fine fremmedord og de tvivlsomme landegrupper. Det skal bemærkes, at bogen i dette afsnit mangler at beskrive een velfærdsmodel : Den slægtsbaserede velfærd, som findes i ulandene og til dels i Sydeuropa. Den slægtsbaserede velfærd er stadig den mest udbredte i denne verden, og den var gældende i Danmark frem til industrialiseringen (jævnfør kapitel 1 og starten af beskrivelsen af den danske velfærdsmodel i afsnit 2.3). Modellen er ikke taget med i denne bog, fordi den ikke har direkte relevans for den danske velfærdsdebat, men hvis man vælger at lave et projekt omkring nydanskere og deres oplevelser af det danske samfund/den danske kulturelle kode, så ville det være særdeles fornuftigt at gennemgå de værdier, holdninger og adfærdsformer, som knytter sig til den slægtsbaserede velfærdsmodel. DE ENKELTE AFSNIT Afsnit 2.1. Liberalisme og den amerikanske velfærdsmodel (2 timeblokke på hver 90 minutter) 1 timeblok: Liberalismen. 1. Hvad er en ideologi og hvad er ideen i liberalismen? 2. Hvordan fungerer markedsøkonomien: Udbud efterspørgsel usynlig hånd? 3. Beskriv liberalisternes holdning til staten. 4. Beskriv liberalisternes menneskesyn. 5. (eventuelt uddybende arbejdsspørgsmål: Hvor vil du placere den liberale person, hvad angår ansvaret for at få et godt liv (figur 1.2 ), værdier og livsstil (figur 1.5) og holdning til ulighed (afsnit 1.5) 6. Redegør for de stærke og svage sider ved markedsøkonomien 7. Redegør for liberalismens historiske udvikling og for de nuværende danske liberalistiske partier. Altså alt for mange arbejdsspørgsmål, hvis hver gruppe skal arbejde med alle spørgsmål lad hver gruppe arbejde med kun ét spørgsmål i en kortere tid, så der bliver god tid til opsamling for det bliver der god brug for! Det kan forekomme overflødigt at opdele den usynlige hånd (figur 2.3) i en udbudskurve (figur 2.1) og en efterspørgselskurve (figur 2.2). Opdelingen skyldes, at mange elever efter min erfaring - har lettere ved at forstå den usynlige hånd, når tingene først bliver forklaret hver for sig og først derefter sat sammen; 2

3 hvis de kastes direkte ind i figur 2.3, har de svært ved at adskille udbud og efterspørgsel. Husk altid at starte med prisen, når disse kurver skal forklares (det gør A. Smith i øvrigt også): Prisen er signalet til såvel sælgere som købere, som herefter mængdetilpasser. Figur 2.3. mangler af hensyn til overskueligheden en pris, som ligger over eller under ligevægtsprisen. Brug eksemplet med oliepriserne (eller EU's landbrugspolitik, som optræder senere i kapitel 5) og tegn en figur på tavlen, hvor man indtegner en P1, som ligger over ligevægtsprisen hvilket giver en efterspørgsel, som er lavere end udbuddet. Oliepriseksemplet er historisk OK, men lidt underligt med olieprisernes himmelflugt her i Men den stigende oliepris kan bruges til at vise, hvorledes ændret udbud og efterspørgsel påvirker prisdannelsen, på kortere og måske på længere sigt. Man kan også indtegne en underpris, som giver kødannelser (lejeboliger i den gamle boligmasse eller billetter til eftertragtede rockkoncerter). Billedet af prisskiltet på den brugte bil skal illustrere de forhold, som styrer prisdannelsen på et konkret produkt, som eleverne har rimelig nemt ved at forholde sig til (hvor mange brugte biler er der på markedet i forhold til efterspørgslen, hvor god eller populær er den brugte bil, hvilke behov har køberen og hvor mange penge vil han bruge, hvilken viden har køberen osv). Bemærk, at economic man som idealtype bliver diskuteret i kapitel 3.4. Nogle artikler: Mytedræber. Velfærdsdanmark taber terræn (Politiken ) Trossag: Økonomi handler også om følelser (Politiken ) 2 timeblok: Den amerikanske velfærdsmodel. 1. Beskriv kort den amerikanske velfærdsmodel. 2. Diskuter stærke og svage sider ved den amerikanske velfærdsmodel. 3. Vurder, i hvilket omfang Fogh s VK-regering er liberalistisk. Denne timeblok kan gå flere veje: - Enten udvides med nogle tekster eller film om USA og så er vi måske på vej over i et USAprojekt (gerne sammen med historie AT osv)? - Eller find nogle helt aktuelle tekster med debatten om Venstres politik. - Eller hold timeblokken snævert og brug f eks tiden på det uddybende arbejdsspørgsmål fra sidste timeblok (som I nok ikke nåede!): Hvor vil du placere den liberale person, hvad angår ansvaret for at få et godt liv (figur 1.2 ), værdier og livsstil (figur 1.5) og holdning til ulighed (afsnit 1.5) Vedrørende USA, så har den stærke amerikanske højrefløj siden Bush har givet anledning til masser af artikler og fjernsynsprogrammer omkring udviklingen i USA særligt i forbindelse med præsidentvalget efteråret 2004 (eks Amerika under Bush på DR kl ). Og hvad med Michael Moore? 3

4 Nogle artikler: USA s skæve sundhed og Det rige Amerikas (Politiken ) Den svage Gigant (Politiken ) 10 års fængsel for teenagesex (Politiken ) Michael Moore; Jeg er blevet mainstrream (Politiken ) Vi har også lært at holde af velfærdssamfundet (Politiken ) Afsnit 2.2. Konservatismen og den tyske velfærdsmodel (to timeblokke på hver 90 minutter) 1 timeblok: Konservatismen. 1. Hvad er grundideen i konservatisme? 2. Beskriv de konservatives syn på mennesket og staten 3. (eventuelt uddybende arbejdsspørgsmål: Hvor vil du placere den konservative person, hvad angår værdier og livsstil (figur 1.5), holdning til ulighed (afsnit 1.5) og opdelingen i myrer, snegle og kamæleoner? 4. Beskriv kort forskelle og ligheder mellem konservative og liberalister 5. Vurder stærke og svage sider ved konservatismen og de konservative partier 6. Beskriv kort forskellene mellem de konservative partier Altså igen alt for mange arbejdsspørgsmål, hvis hver gruppe skal arbejde med alle spørgsmål lad hver gruppe arbejde med kun ét spørgsmål i en kortere tid, så der bliver god tid til opsamling for det bliver der god brug for! De ideologiske forskelle mellem Venstre og Det konservative Folkeparti kan være svære at finde i dansk politik, fordi Det konservative Folkeparti i dag på mange måder blot er en afglans af Venstre. Inden for skolepolitikken er der dog en ideologisk debat, fordi de konservative ønsker en stærk statslig styring, medens Venstre vil decentralisere beslutninger om undervisningens indhold. Skillelinierne er meget mere klare mellem Venstre og Dansk Folkeparti, som har en mere klar konservativ profil, f.eks. inden for socialpolitikken, udlændingepolitikken og EU. Ude i Europa står de ideologiske forskelle mellem liberalister og konservative mere klart, f.eks. på den italienske højrefløj: Forza Italia og neofascisterne er dybt uenige om social tryghed, statens rolle, centralisering, EU osv. Nogle artikler: Fra social elite til politisk middelmådighed (Politiken ) Vi er de sande socialdemokrater (Politiken ) Timeblok 2: Den tyske velfærdsmodel + Fascisme og det nye højre. 1. Redegør for den tyske (centraleuropæiske) velfærdsmodel 2. Vurder stærke og svage sider ved den tyske velfærdsmodel 3. Redegør for forskellene mellem konservatismen og det yderste højre (fascisme, nazisme og det nye højre ) 4

5 4. Diskuter, om Dansk folkeparti er en del af det nye Højre eller om det blot er et normalt konservativt parti. Også denne timeblok kan bevæge sig flere veje: - enten udvides med en række tekster om den tyske velfærdsmodel - eller udvides med helt aktuelle diskuterende tekster omkring Dansk Folkeparti - Eller hold timeblokken snævert og brug f eks tiden på det uddybende arbejdsspørgsmål fra sidste timeblok (som I måske ikke nåede!): Hvor vil du placere den konservative person, hvad angår værdier og livsstil (figur 1.5), holdning til ulighed (afsnit 1.5) og opdelingen i myrer, snegle og kamæleoner? Afsnittet om den tyske velfærdsmodel kan inddrage nogle artikler om de aktuelle tyske problemer den tyske velfærdsmodel var en stor succes i industrisamfundet, men den er måske for bevarende i forhold til det globale informationssamfunds innovationspres? I denne forbindelse skal nævnes nogle gamle men effektive artikler: Verdensmestre i velfærd (JP ), Så meget betaler vi til velfærden (Information ), Dansk velfærd kan lære.. (Politiken ) og Familien og Samfundet (Samvirke august 97 s 16-19) Afsnit 2.3. Socialismen og den danske velfærdsmodel (to timeblokke på hver 90 minutter) 1.timeblok: Socialismen og den danske velfærdsmodel (lektie frem til den ramme, som starter Den socialdemokratiske vision ) 1. Redegør for grundideen i socialismen og for baggrunden for socialismen 2. Redegør for mål og midler for kommunisterne 3. Redegør for mål og midler for socialisterne overvej grænserne for succes en 4. Hvor vil du placere den socialistiske person, hvad angår ansvaret for at få et godt liv (figur 1.2), værdier og livsstil (figur 1.5), holdning til ulighed (afsnit 1.5) og opdelingen i myrer, snegle og kamæleoner? 5. Beskriv forskellen mellem de socialistiske partier i Danmark 6. Beskriv udviklingen af den danske velfærdsmodel. Altså igen alt for mange arbejdsspørgsmål, hvis hver gruppe skal arbejde med alle spørgsmål lad hver gruppe arbejde med kun ét spørgsmål i en kortere tid, så der bliver god tid til opsamling for det bliver der god brug for! (det er endog måske en god ide at opdele arbejdsspørgsmål 4, således at to grupper arbejder med hver sin delmængde) Kommentarer Brug tid på at finde en del eksempler, som udbygger det ret korte afsnit om reformisternes praksis mange elever har f.eks. ikke noget klart billede af, hvad fagforeninger er for noget, hvordan fagbevægelsen er opbygget, og de kender ikke de store fagforbund og deres medlemmer og interesser. 5

6 2. Timeblok: Problemer og reformer (lektie: Resten af aktuelle artikler) 1. Beskriv problemerne ved den danske velfærdsmodel 2. Beskriv de løsningsforslag, som artiklerne lægger op til 3. Diskuter artiklernes løsningsforslag og overvej, om der er nogle ting ved velfærdsmodellerne i USA og i Tyskland, som vi kunne bruge her i Danmark. 4. Dette kapitel har beskrevet en række fordele og ulemper ved de forskellige ideologier og velfærdsmodeller. Hvilke fordele og ulemper lægger du størst vægt på hvor står du selv ideologisk? I forlængelse af afsnittet om den danske velfærdsmodel er det ret oplagt at tage nogle HELT aktuelle artikler, som viser forskellene mellem de politiske partiers holdning til velfærdsstaten. Arbejdsspørgsmål 3 og 4 lægger klart op til diskussion og personlig stillingtagen med en faglig forankring i det gennemgåede stof vigtigt for den politiske dannelse. Hvis man ønsker en mere polemiserende form, så kan man dele klassen op i diskussionsgrupper, som får til opgave at gennemgå og forsvare hver sin velfærdsmodel og angribe de andre modeller. Endelig er der her en god anledning til at lave et debatmøde med nogle ungdomspolitikere omkring deres vision for fremtidens velfærdssystem i Danmark - hvilket også kan give en sammenligning mellem ideologierne i praksis. Nogle artikler: Danskere vælger ældrepleje og sygehuse (Politiken ) Folk vil faktisk ikke have skattelettelser (Politiken ) Hver anden siger nej til lavere skat (Politiken ) Skat er vores fundament og Skat er en straf (Politiken ) Fritidsliv. Lavere skat vil få folk til at arbejde mindre (Politiken ) Afsnit 2.4: (Sammenfatning og) Staten og friheden (én timeblok på 90 minutter) 1. Sammenlign de tre velfærdsmodeller, hvad angår: a. Hvem har ansvaret for borgernes velfærd, og hvordan finansieres velfærdssystemet? b. Hvem er med i velfærdssystemet og hvem er ikke med? c. Hvor meget tryghed, service og udligning giver de forskellige modeller? Kommentar og vejledning: Arbejdsspørgsmålene lægger op til en ren repetition af velfærdsmodellerne og tager nogen tid (½ blok), særligt hvis man bruger tid på en opsamling på klassebasis (men det er næppe heller nødvendigt, hvis man blot går rundt og støtter grupperne). Anden halvdel af timeblokken skal nok køres mere lærerstyret, hvis man vælger mit forslag med to temaer: Den ideologiske trekant og Staten og friheden. Den ideologiske trekant er en trekant med liberalister, konservative og socialister i hver sit hjørne, som læreren tegner på tavlen, hvorefter eleverne i summegrupper overvejer følgende spørgsmål: 6

7 Beskriv ligheder og forskelle mellem ideologierne, hvad angår menneskesyn, syn på lighed og syn på den offentlige sektor- brug den ideologiske trekant i din besvarelse. Spørgsmål tager ret lang tid for eleverne at besvare, men det giver et godt overblik over samarbejds og konfliktfladerne (det er nyt for mange elever, at det kan være nemmere for socialisterne at samarbejde med socialkonservative end med liberalister (hvilket også ses i holdningen hos partierne, hvor konfrontationen mellem Venstre og Socialdemokraterne er skarp, også på det personlige plan jf. figur 1.5, hvor Venstre i stort omfang lægger sig i det blå felt, medens socialdemokraterne grundlæggende ligger i det rosa felt)). Temaet Staten og friheden lægger op til debat om reel og formel frihed (og peger direkte frem mod diskussionen af menneskerettigheder i kapitel 4). Læreren tegner figuren på tavlen og opdeler eleverne i summegrupper, som skal placere nogle forskellige lande i figuren - f.eks. Danmark, USA, Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Irak under Saddam Hussein eller Burma. Der er ud fra enhver betragtning meget lidt frihed i såvel Burma som i Irak under Saddam Hussein (men er der kommet mere frihed efter Saddam?). Der er stor frihed i Danmark, men det kan diskuteres, om amerikanerne har større frihed (en nyliberalist vil argumentere for, at den høje danske skat er en urimelig indskrænkning i borgernes frihed til at disponere over deres ressourcer). I denne diskussion kan man vende tilbage til den kulturelle kode med værdier, holdninger og adfærd. Under Nazismen var der megen tvang mod borgerne, men indtil anden verdenskrig var der en betydelig vækst i velstand og social tryghed (for de fleste borgere). I Kina er der markedsøkonomi med ganske stor personlig frihed og økonomisk og social fremgang (for en del grupper), men det kommunistiske parti fastholder sit magtmonopol dog i mildere form: Kineserne opnår stabilitet og vækst på bekostning af frihed. Omvendt med Rusland: Russerne er sluppet af med den kommunistiske tvang og har opnået personlig frihed og en form for demokrati. Men samtidig er velfærdssystemet brudt sammen, den personlige tryghed undergraves af kriminalitet, og store dele af den russiske befolkning lever i dag under elendige forhold. Måske var den kinesiske vej bedre? Et ret enkelt arbejdsspørgsmål i denne sammenhæng kunne være: Er russerne blevet mere frie efter kommunismens sammenbrud? Andre artikler: Dilemma. Vælgerne er tryghedsnarkomaner ( ) 7