Psykiatripolitik 2014-2018 (udkast) Værdier og fokusområder

Psykiatripolitik 2014-2018 (udkast) Værdier og fokusområder

Forord Anerkendelse både som menneske med en sindslidelse og som individ. Vi kender alle nogen, der har en sindslidelse. Det kan gå i stykker for hvem som helst. Det drejer sig om, hvordan vi møder mennesket med en sindslidelse og om at anerkende mennesket. Både som individ og som en medborger, der har en sindslidelse. Det er derfor en glæde at kunne præsentere Sønderborg Kommunes psykiatripolitik. Den udgør sammen med udsattepolitikken den overordnede ramme for udviklingen af socialpsykiatrien og misbrugsområdet frem til 2018. Borgere med en sindslidelse, pårørende og medarbejdere er inddraget i udarbejdelsen af psykiatripolitikken. Der er holdt møder i botilbud, værksteder og væresteder, debatmøde og samarbejdsmøde med interesseorganisationer og med behandlingspsykiatrien. Det er et centralt ønske at møde borgerne dér, hvor de er. Det er dem, der ved, hvad der er vigtigst at få med i udviklingen af socialpsykiatrien fremover. De er eksperterne i eget liv. Jeg vil gerne takke alle de borgere, organisationer, kolleger og medarbejdere i Sønderborg Kommune, der er kommet med bidrag til denne politik. Jeres bidrag til denne politik gør det muligt at udvikle socialpsykiatrien yderligere. Formålet med politikken er at beskrive visioner og værdier for socialpsykiatrien de kommende år. Sønderborg Kommune står i dag, som mange kommuner, over for store udfordringer, hvor serviceudviklingen og økonomien skal harmonere med den regionale psykiatri samt flere diagnosticerede sindslidende. Venlig hilsen Jørgen Jørgensen, socialudvalgsformand Borgere med en sindslidelse ønsker også et godt liv og et godt helbred. Derfor arbejder vi på at skabe lighed i sundhed og skabe rammer, der gør det muligt at mobilisere den sindslidendes ressourcer og kompetencer. 2

Indledning Psykiatrien som helhed er inde i en forandringsproces, hvor der bl.a. er et øget fokus på sundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme blandt de sindslidende. Fremtidens socialpsykiatri i Sønderborg Kommune er præget af en række radikale ændringer: Færre indlægges og flere behandles ambulant Behandlingspsykiatrien flytter sengepladserne fra Augustenborg til Aabenraa Indsatserne tilrettelægges efter en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvilket bl.a. er med til at forebygge genindlæggelser Borgerens individuelle funktionsniveau, ønsker og ressourcer er udgangspunkt for samarbejdet mellem borger og medarbejder Det er en forandringsproces, som giver kommunen ansvaret for at definere rammerne og bakke op omkring pårørende, netværk, frivillige og interesseorganisationer, således at borgeren med en sindslidelse kan komme sig. Det kræver omstilling hos den enkelte medarbejder og betinger, at vi lytter og åbner os i forhold til den sindslidende. Samtidig skal vi være opmærksomme på så tidligt som muligt at finde de børn og unge, der har brug for støtte. Det handler om at kunne stå op hver morgen og føle, at der er brug for én, at have indflydelse på og have ansvaret for sit eget liv. Venlig hilsen Tim Hansen, direktør i Social og Sundhed Mange sindslidelser kan i dag behandles. Eksempelvis bliver op mod halvdelen af borgere med skizofreni helt eller delvist raske. Så man er ikke sin sygdom det er ikke et livsvarigt stempel. Her ligger nye muligheder, hvor fokus ikke længere er på en kompenserende tilgang, men på indsatser, der støtter borgere med en sindslidelse i at komme sig og i at deltage i samfundet på lige fod med andre. Målet med forandringerne er overordnet at yde støtte til, at den enkelte borger opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 200.000 af angst og omkring 300.000 af misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca. 40.000, der er ramt af svære psykoser og 50.000 af demens. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. 15-20 pct. får på et eller andet tidspunkt depressive symptomer, og ca. 2/3 får tilbage-fald en eller flere gange. 20 pct. får angstsymptomer - fobier, panik-angst eller vedvarende angst. 20 pct. får misbrugsproblemer - alkohol, medicin, stoffer. 15 pct. over 65 år bliver demente. Mange har flere af de nævnte symptomer samtidig. Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Psykiatrifonden 3

Vision for socialpsykiatrien Visionen for psykiatripolitikken i Sønderborg Kommune er, at: alle har lige ret til og mulighed for at blive inkluderet i samfunds livet støtte borgere med en sindslidelse hen imod mestring af eget liv fremme lighed i sundhed der sker en tidlig opsporing af sindslidende der er sammenhæng i indsatsen Visionen afspejler dels de fokusområder, der er kommet frem på borgermøder, dels de nationale tendenser på området. 4

Værdier Psykiatripolitikken udgør sammen med udsattepolitikken den overordnede ramme for indsatserne i socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien rummer både psykiatri- og misbrugsområdet. På misbrugsområdet er der med udsattepolitikken vedtaget et værdisæt bestående af tre værdier: Ansvar, respekt og rummelighed. I forhold til målgruppen i socialpsykiatrien udbygges værdisættet i det følgende, så værdierne også handler om medinddragelse, anerkendelse og sammenhæng. Værdierne handler om menneskesyn og om den måde, vi møder borgeren og hinanden på i socialpsykiatrien. Ansvar og medinddragelse Borgere med en sindslidelse har mulighed for at tage ansvar for deres eget liv; det er med til at opretholde selvrespekten. Borgeren er medinddraget og har kendskab til mulighederne, så han/hun er støttet i at klare sig selv og tage ansvar. Ansvar handler også om det, der kan være svært for andre at se, fx det at spørge om hjælp. Folk reagerer forskelligt. Mange tænker måske: det er bare fordi, hun er doven. Jeg er jo ude blandt folk i mine gode perioder. Jeg har jo ikke gips om hovedet. Borger til møde i botilbud om psykiatripolitik. Respekt og anerkendelse Respekt og anerkendelse handler om at blive taget alvorligt som menneske. At der bliver talt til mennesker med en sindslidelse ligesom til alle andre. Den sindslidende ved ikke altid så meget om egen sygdom og skal derfor støttes i anerkendelsen af, at han/hun har en sindslidelse. Samtidig skal familie og pårørende klædes på til at omgås og anerkende den sindslidende. Det kan være svært at acceptere, at man som sindslidende ikke er som alle andre. Nogle borgere med en sindslidelse har en fornemmelse af at stå udenfor samfundet og dermed en oplevelse af ikke at bidrage med noget. Det er vigtigt at anerkende den udviklingsproces, som borgeren er i og respektere, at den proces er fundamentet for samarbejdet mellem borgeren og medarbejdere i kommunen. Der er ikke nogen, som ikke gerne vil være som alle de andre. Det er faktisk det, de kæmper mest for. Borger til møde i botilbud om psykiatripolitik. Man er et menneske i proces. Det kan gå lidt tilbage. Borger til møde i botilbud om psykiatripolitik. Rummelighed og sammenhæng For at skabe sammenhæng i indsatserne for borgere med en sindslidelse er koordinering og samarbejde mellem forvaltningsområder og enheder væsentligt. Samtidig er det vigtigt at skabe sammenhæng mellem den sindslidendes liv og det omgivende samfund. Det kan være et tabu at have en sindslidelse eller at komme fra en socialt udsat familie. På trods heraf skal vi prøve at undgå, at borgere falder uden for samfundet, bl.a. ved at arbejde for en større rummelighed og mere viden om sindslidendes livsvilkår. Jeg har mistet mange af mine venner, fordi jeg har fået en diagnose. Det er et tabu. Der mangler oplysning til naboer, venner og måske i skolen. Borger til møde i botilbud om psykiatripolitik. 5

Sundhedspolitikkens Fokusområder opbygning Psykiatripolitikken er delt op i seks fokusområder, som socialpsykiatrien skal fokusere på i 2014 2018: Parallelt med en tidlig indsats er det vigtigt, at nærmiljøet og den unges omgangskreds har viden om sindslidelsen - fx: Unge med en sindslidelse Sund kost og motion - forebyggelse af livsstilssygdomme Det hele menneske Støttet og ordinær beskæftigelse Pårørende og netværk Sammenhæng og koordination. Unge med en sindslidelse Der er de seneste år kommet flere unge til med psykiske problemstillinger. Mange unge er isoleret og får først hjælp, når deres forældre kontakter egen læge, eller når de dropper ud af uddannelsen. Hvad stiller man som pårørende op med den uvante tilstand, som den unge befinder sig i? Hvad stiller man op med den manglende erkendelse hos den unge om sindslidelsen? Det er også noget med, hvordan samfundet har ændret sig. Der er så store krav til de unge mennesker efterhånden. Det er noget med, hvordan de skal se ud, hvordan de skal gebærde sig osv. Det er altså et problem for mange af dem. De kan ikke leve op til det. Politiker, om psykiatripolitik Det er derfor vigtigt, at der er nogle, der er med til at holde fast på den unge, og at det gøres i et samarbejde med den unge. Der skal gribes ind dér, hvor den unge er, så pårørende, lærere og andre omsorgspersoner ikke står alene med det. Der skal tages fat med det samme Al erfaring viser, at tidlige indsatser begrænser udviklingen af psykiske lidelser. Det kræver, at der er et tæt samarbejde mellem folkeskole, ungdomsuddannelse, børne-, familie- og beskæftigelsesområdet, og at indsatsen er koordineret. 6

Sund kost og motion forebyggelse af livsstilssygdomme Sønderborg Kommune har en sundhedspolitik, hvoraf det fremgår, at sundhed er en bærende værdi i alle dele af kommunens indsatser. Sundhed defineres på følgende måde: Kost, motion og psykisk sundhed Kost og motion påvirker vores psykiske og mentale velvære. Derfor indarbejder vi kost og motion i de daglige rutiner. Sundhed er mere end fravær af sygdom. Det er at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det er evnen til at udnytte sit potentiale og udfolde mulighederne for at leve et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel. Energirig kost og fysisk aktivitet bidrager til at nedbringe risikoen for livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme og diabetes. Sundhed er også at have god kontakt med et andet menneske, at komme til tandlæge og at holde sig i gang med de små, nære ting i hjemmet. Kilde: Sønderborg Kommunes sundhedspolitik 2012-2015 Sundhed og forebyggelse er en integreret del af hverdagen og foregår i et samspil mellem borgere og ansatte i socialpsykiatrien. Sundhed er individuel, og indsatsen er tilpasset efter de behov og ønsker, den enkelte borger har. Et sundere og mere aktivt liv behøver ikke at foregå i en idrætsklub eller i højt tempo på hjertestierne. Det handler måske bare om menneskeligt nærvær, at komme ud i den friske luft eller en tur i skoven. For andre er det værdifuldt at kombinere sundhed og udeliv med at passe dyr. Det kan fx være ridning eller at gå en tur med en hund. Psykisk sundhed er ikke kun fravær af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familie- og arbejdsliv. Sundhedsstyrelsen Det sværeste er lige at tage sig sammen. Guleroden er, at man har det godt bagefter. Jeg kan mærke, at jeg får endorfiner. Borger til møde i værksted om psykiatripolitik Dyr betyder meget. De er der bare. De forlanger ikke noget. Borger til møde i brugergruppe om psykiatripolitik Livskvalitet er for mig ikke at høre stemmer bare i 10 minutter. Borger til møde i værested om psykiatripolitik 7

Det hele menneske En helhedsorienteret tilgang og en individuel og nuanceret sagsbehandling anerkender borgeren med en sindslidelse som et menneske. I socialpsykiatrien arbejdes der ud fra en rehabiliterende tilgang. Borgeren får altid tildelt støtte på baggrund af en grundig funktionsudredning. Det er borgerens funktionsniveau og mestringsevne, der er afgørende; ikke den psykiatriske diagnose i sig selv. I den rehabiliterende tilgang ligger også, at borgeren er en aktiv del af det at komme sig. Støtten justeres løbende i forhold til, hvor man er i sit liv. At komme sig I processen med at komme sig handler det om at turde håbe og at have drømme om fremtiden. At blive bekræftet i, at der er en fremtid, og at det kan lade sig gøre, selvom man i en kortere eller længere periode har en sindslidelse. Det kan tage mange år at komme sig over en sindslidelse. Derfor giver en udvikling med små, daglige skridt håb om at klare sig i hverdagen. De små skridt kan også handle om øget sygdomsindsigt som middel til at komme sig. Sindslidende med dobbeltdiagnose Mennesker med en sindslidelse og et samtidigt misbrug har særlig opmærksomhed i såvel psykiatripolitikken som i udsattepolitikken. Misbrug kan være en følge af en sindslidelse, hvor misbrug af stoffer eller alkohol har udviklet sig til en form for selvmedicinering. Jeg blev mødt med et smil i Misbrugscenteret, selv om jeg brændte aftaler af. Man brænder ikke aftaler af med vilje. Borger til debatmøde om psykiatripolitik Man er ikke en sygdom, men en person. Det skal ikke være diagnosen, der skal udløse støtten, men mennesket. Behovene for støtte kan ændre sig. Borger til møde i botilbud om psykiatripolitik. Succesoplevelser i stedet for pres. Vi er jo ikke anderledes end andre mennesker. Vi har de samme ønsker og de samme behov. Borger til møde i værested om psykiatripolitik. Et vigtigt aspekt i processen med at komme sig er at understøtte evnen til at skabe og fastholde sociale relationer. Nogle har behov for støtte eller at have tilknytning til et værested for at mødes med ligesindede, mens det for andre er af stor betydning at have sit eget hjem og dyrke de sociale relationer der. 9

Støttet og ordinær beskæftigelse Fra 2013 har reformen af førtidspension og fleksjob fået betydning for borgere med en sindslidelse under 40 år. De indgår nu i højere grad end tidligere i helhedsorienterede indsatser med kontakt til både beskæftigelsesområdet, uddannelsesinstitutioner og tilbud i socialpsykiatrien. Der er på tværs af forvaltningsområder i kommunen et fælles fokus på beskæftigelse, med respekt for både borgeren og den lovgivning, borgeren er underlagt. Det har, også for borgere med en sindslidelse, stor betydning at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er via lovgivningen flere muligheder for beskyttet eller støttet beskæftigelse på virksomheder, og de muligheder skal arbejdsgiverne have viden om. Medarbejderen med en sindslidelse har selv ansvaret for at fastholde sit job. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at medarbejdere på virksomheden inkluderer og accepterer den sindslidende. For nogle er det indholdet i jobbet, der har størst betydning, mens det for andre handler ligeså meget om fællesskabet. Arbejde er ikke ensbetydende med livskvalitet, men det betyder rigtigt meget for selvværdet at indgå i sammenhænge, hvor man bliver set og påskønnet. Jeg har et job, som jeg egentlig ikke ud fra mine evner ville vælge, men i dag er jeg glad, fordi jeg har energi til familien. Jeg kan holde det ud i 37 timer. Borger, møde i brugergruppe om psykiatripolitik Det er så svært for andre at se, at vi ikke kan hele tiden. Borger til møde i brugergruppe om psykiatripolitik 10

Pårørende og netværk Familie og netværk er ofte en uvurderlig ressource og støtte for den sindslidende og vigtige samarbejdspartnere for medarbejdere på kommunens bo- og behandlingssteder. Familie og netværk må dog aldrig få oplevelsen af, at de står alene med den sindslidendes problemer, eller at ansvaret er overladt til dem. Derfor er det vigtigt, at der ikke er tvivl om, hvem der er de professionelle, og hvem der har ansvaret for behandlingen af den sindslidende. Samtidig er det en vigtig opgave for Sønderborg Kommunes medarbejdere at bidrage til, at pårørende og netværk har den nødvendige viden og indsigt i den sindslidendes sygdom til gavn for den sindslidende. Frivillige og netværk Inklusion i samfundet handler om fokus på at skabe rammer, der gør det muligt at rumme borgere med særlige behov i det almindelige samfund det være sig på arbejdspladsen, i idrætsforeningen eller hos den lokale boligforening. Derfor er det vigtigt, at de borgere, der har ekstra ressourcer og gerne vil yde en indsats som besøgsven, mentor eller lignende, ved, hvordan de kommer i kontakt med det offentlige system. Folk/naboer har svært ved at acceptere en nabo med psykiske lidelser. Medarbejder til møde i botilbud om psykiatripolitik Det handler om viden og om at pårørende kan få lov at stille de dumme spørgsmål. Det skal være lige fra begyndelsen - ikke når vi har brugt alle vores kræfter. Borger til møde i værested om psykiatripolitik. Jeg hjælper andre i handicapidræt. Jeg cykler med en. Det har givet mig rigtig meget. Borger til møde i brugergruppe om psykiatripolitik Børn af borgere med en sindslidelse skal huskes, og der skal tages hånd om dem og de pårørende, der får familien til at hænge sammen. 11

Sammenhæng og koordination Sammenhæng og koordination har stor betydning for, at borgeren får den rette støtte efter udskrivning fra psykiatrisk sygehus. Derfor er det vigtigt, at behandlings- og socialpsykiatrien koordinerer indsatsen og sørger for, og at der sker en ordentlig overlevering fra den ene sektor til den anden. I Sønderborg Kommune arbejder vi sammen med behandlingspsykiatrien kontinuerligt på at skabe sammenhængende forløb. Fleksibilitet, forståelse og faglighed er nøgleord, som indgår i indsatser på tværs af sektorer. Der er ofte mange forskellige fagpersoner involveret i den sindslidendes liv, og derfor er det vigtigt, at indsatsen er sammenhængende og koordineret. Det gælder fx i forhold til socialpædagogisk støtte, i forhold til Jobcenteret og i forhold til økonomi. Det kan være svært for borgeren at overskue, hvordan sammenhængene er. Derfor er det et særligt fokusområde i den rehabiliterende indsats i Sønderborg Kommune. Sundhedsaftaler er en beskrivelse af samarbejde og fordeling af ansvar og opgaver på sundhedsområdet mellem region og kommuner. Sundhedsaftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. Aftalerne skal som minimum beskrive samarbejde på seks obligatoriske indsatsområder. Herunder grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Kilde: Sundhedsaftaler Sønderborg Kommunes hjemmeside www.sonderborgkommune.dk Sundhedsaftalerne bruges som afsæt til at styrke og udvikle de muligheder, som samarbejdet mellem kommunen og behandlingspsykiatrien i regionen rummer. Den sociale rammeaftale udstikker retningslinjerne for udviklingen af socialpsykiatrien i kommunerne. De overordnede rammer Sundhedsaftaler mellem behandlingspsykiatrien og kommunen og sociale rammeaftaler er den overordnede ramme til at skabe sammenhæng og koordination. Efter et ophold på tre måneder på Ringgården med professionel hjælp var jeg overladt til mig selv. Når man så kommer hjem, hvor kan man gå hen i weekenderne? Borger til møde i værested om psykiatripolitik Der skal være kommunikation mellem den person, der afleverer, og den person, der modtager. Vi skal sikre opfølgning ved udskrivelse fra behandlingspsykiatrien. Tage vedkommende i hånden og få afleveret ordentligt. Politiker, om psykiatripolitik 12

Socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor forløbet er tidsbestemt og foregår i samarbejde mellem borger, pårørende/ netværk og fagfolk. Uddannelse Det overordnede mål er at skabe et selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor der i indsatsen er fokus på den røde tråd. Indsatserne knyttes op på hverdagslivet. Behandlingspsykiatri Børn I hverdagslivet produceres og genskabes hverdagen i et samspil mellem mennesker. Kernen i hverdagslivet består af aktiviteter og rutiner som fx af- og påklædning, måltider, transport, og af aktiviteter som fx indkøb, beskæftigelse, sport og nære relationer. Ved hjælp af indsatser og aktiviteter i hverdagen arbejder Sønderborg Kommune på, at den sindslidende skal komme sig socialt (familie, netværk, fritidsinteresser), og at symptomerne på sindslidelsen enten helt forsvinder Misbrugscenter Borger Beskæftigelse eller kan kontrolleres, så funktions- og mestringsevnen kommer så tæt på det normale som muligt. I denne proces indgår der mange parter, og heri er det en vigtig opgave for Sønderborg Kommune at skabe sammenhæng og koordination. Socialpsykiatri Praktiserende læger 14

Implementering af psykiatripolitikken Når byrådet har godkendt psykiatripolitikken, udarbejder forvaltningen Social og Sundhed en psykiatriplan, hvor værdier og fokusområder omsættes til konkrete indsatser. Dette vil ske i første halvår af 2014. Psykiatriplanen vil strække sig over den samme periode som politikken dækker, dvs. frem til 2018. Sønderborg Kommunes Psykiatripolitik 2014-2018 Plan for psykiatriområdet Målsætninger og indsatser Mål for 2014 Social og Sundhed Mål for 2015 Social og Sundhed Mål for 2016 Social og Sundhed 15

www.sonderborgkommune.dk 09.13 Digitaliseringsafd., Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune Social og Sundhed Ellegårdvej 25A 6400 Sønderborg