REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
|
|
- Caspar Ludvigsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
2 Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte borgere. Det bliver virkeligheden i det nye år for jer medarbejdere i kommunerne. Den 1. januar 2013 træder reformen af førtidspension og fleksjob i kraft, og målet er klart. Vores mest udsatte borgere skal hjælpes videre i livet. For det er afgørende, at alle mennesker får mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet. En mulighed, der kan blive en realitet for endnu flere, hvis de får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen. Der skal arbejdes sammen på tværs og tænkes tværfagligt, så vi kan løse de meget komplekse problemstillinger, som udsatte borgere har i deres liv. Vi skal samle alle gode kræfter om den enkelte borger. I praksis betyder det, at vi nu skal blive bedre til at nedbryde de siloer, der kan være mellem de forskellige forvaltninger og sektorer rundt om i kommunerne. Alt sammen forudsætter, at vi nu får ført reformen ud i livet. Ord og paragraffer skal omsættes til handling og nye arbejdsgange og det har vi et fælles ansvar for. Jeres rolle bliver helt central, for det er jer, der har kontakten til borgerne. I kan med reformen gøre en forskel i rigtig mange menneskers liv. Jeg ved, at reformen betyder store omvæltninger for jeres arbejde, og at meget skal falde på plads i løbet af kort tid. Det bliver ikke nemt. Jeg slipper heller ikke reformen, selvom jeg sender den væk fra Christiansborg og ud til alle kommuner. Jeg vil følge reformen tæt, så vi sammen sikrer, at den får en god start. Ta godt i mod reformen og god læselyst med den lille pjece om de store ting i reformen. Mette Frederiksen
3 1. Indledning Den 1. januar 2013 træder reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder store ændringer i arbejdet med komplekse sager, hvor kommunen forbereder ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. Reformen får størst betydning for unge mennesker, som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Unge skal i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige. For det andet skal borgeren være i centrum. Sagsbehandleren skal igennem hele forløbet have et tæt samspil med den enkelte borger. Det betyder også, at selve forberedelsen af sagen kommer til at foregå sammen med borgeren, og at borgerens eget perspektiv bliver omdrejningspunktet. For at skabe ejerskab og engagement skal borgere, der visiteres til ressourceforløb, involveres tæt i at planlægge deres eget ressourceforløb. Læs mere i afsnit 2 og 3. For det tredje skal kommunerne og regionens sundhedsvæsen samarbejde på en ny måde. En sundhedskoordinator fra regionen skal blandt andet som fast medlem af rehabiliteringsteamet være med til at planlægge forløbet for udsatte borgere. Sundhedsfaglig rådgivning skal fremover indhentes via den kliniske funktion i regionen. Læs mere i afsnit 4. Denne pjece giver sagsbehandlere i kommunerne et overblik over tre af reformens centrale elementer. For det første skal sagsbehandlere arbejde sammen på tværs af forvaltninger og sektorer om en koordineret og helhedsorienteret indsats. Med rehabiliteringsteam bliver der etableret en ny model for det samarbejde. Læs mere i afsnit 2.
4 2. Rehabiliteringsteam Hvad skal teamet? Alle kommuner skal have etableret tværfaglige rehabiliteringsteam fra den 1. januar Flere kommuner har allerede gode erfaringer med at gøre brug af ressourcerne på tværs af forvaltninger. Det er det, der nu skal bredes ud til hele landet. Teamene skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I dag fungerer de enkelte forvaltninger i en kommune fx jobcenter og socialforvaltning ofte som siloer med kun lidt kontakt med hinanden. Derfor kan det være svært for sagsbehandlerne at skabe en sammenhængende indsats. Ud over at udsatte borgere derved skal navigere mellem en række forskellige forvaltninger, kan det føre til, at indsatserne mangler sammenhæng for borgeren. Det skal reformen gøre op med. Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen og anlægger et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Hvem er i teamet? Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante dele af kommunen, herunder: - Beskæftigelsesområdet - Socialområdet, herunder socialpsykiatrien - Sundhedsområdet - Undervisningsområdet (skal kun være repræsenteret ved visse typer sager). Regionen skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet ved den såkaldte sundhedskoordinator fx en socialmediciner (se afsnit 4). Hvem deltager i teamets møder? Sagsbehandleren, der har forberedt sagen til rehabiliteringsteamet, deltager også på teamets møder om sagen på lige fod med de øvrige deltagere. Den enkelte borger deltager også i møderne, eventuelt med en bisidder. Det gælder dog ikke i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, fx hvis borgeren er svært udviklingshæmmet. Sagens gang til teamet Alle borgere, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, skal have en rehabiliteringsplan. Planen består af to dele: - En forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. - En indsatsdel, som indeholder beskæftigelses-/uddannelsesmål og en plan for den indsats, der skal iværksættes. Indsatsdelen udarbejdes alene i sager om ressourceforløb. Første del af planen bliver forberedt af en sagsbehandler i enten jobcentret eller en anden forvaltning, fx socialforvaltningen i de sager, hvor der overvejende er sociale problemstillinger. Det sker i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.
5 Målet med den forberedende del er at beskrive: - Borgerens eget job- eller uddannelsesmål - Borgerens eget helbredsperspektiv - Borgerens tidligere job og uddannelse - Borgerens hidtidige forsørgelse - Den hidtidige indsats for borgeren i forhold til beskæftigelse, sociale forhold og helbred - Lægens vurdering af borgerens helbred og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Den forberedende del angiver dermed borgerens perspektiv på job, uddannelse og helbred. Men den beskriver og dokumenterer også sagen. Den forberedende del bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, men der bliver ikke lavet en indstilling til teamet eller en vurdering af, om borgeren skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Den indstilling udarbejdes af rehabiliteringsteamet, når de har behandlet sagen. Hvem beslutter borgerens videre forløb? Når rehabiliteringsteamet har behandlet en sag, kommer teamet med en begrundet indstilling om det videre forløb til de relevante forvaltninger i kommunen. Den indstilling, rehabiliteringsteamet udarbejder, skal indeholde teamets vurdering af borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Hvis teamet indstiller, at der skal påbegyndes en sag om, at borgeren skal tilkendes førtidspension, skal indstillingen indeholde en faglig begrundelse for, at borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at borgeren ikke kan blive i stand til at forsørge sig selv uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Den nye model for tværfagligt samarbejde ændrer ikke ved, at det er de enkelte forvaltninger med beslutningskompetence, der træffer afgørelse. Det nye er, at de gør det på baggrund af en helhedsorienteret og tværfaglig indstilling fra rehabiliteringsteamet. Som udgangspunkt må det forventes, at forvaltningerne vil følge rehabiliteringsteamets indstilling, idet de selv via deres medlem i rehabiliteringsteamet har medvirket til at udarbejde indstillingen. Det er også afgørende for borgerens oplevelse af det nye system, at rehabiliteringsteamet får talt sig til rette om sagen, og at de enkelte forvaltninger efterfølgende følger teamets indstilling. Ingen borgere må længere føle, at de er kastebold mellem forskellige forvaltninger, der ser forskelligt på hans eller hendes sag. Derfor skal rehabiliteringsteamet også revurdere sagen, hvis kommunen ikke vil følge teamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal visiteres til et ressourceforløb, skal teamet komme med anvisninger på, hvilke indsatser forløbet kan indeholde.
6 3. Ressourceforløb Hvad er målet med ressourceforløb? De nye ressourceforløb skal sikre, at borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at borgeren på sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. For at nå det mål skal borgeren være tæt inddraget og føle ejerskab til sit eget ressourceforløb. Hvem skal have ressourceforløb? Målgruppen for ressourceforløb er personer, for hvem det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Borgere, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb. For at tilbyde et ressourceforløb skal kommunen kunne dokumentere, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har virket, og at yderligere indsats efter beskæftigelseslovgivningen ikke vurderes at kunne bringe borgeren i uddannelse eller job på kortere sigt. Én koordinerende sagsbehandler Borgere, der skal i ressourceforløb og have en tværfaglig indsats, får en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at koordinere og justere indsatsen og for at bistå borgeren med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Sagsbehandleren, der både kan være fra jobcentret eller en anden forvaltning, fx socialforvaltningen, har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Rehabiliteringsplan Borgere, der skal i ressourceforløb, skal også have anden del af rehabiliteringsplanen indsatsdelen. Den udarbejder den koordinerende sagsbehandler i et tæt samspil med borgeren. Indsatsdelen skal altid beskrive et slutmål i forhold til job eller uddannelse også selvom det ligger langt ude i fremtiden. Det skal sikre fokus i indsatsen og skabe et fælles pejlemærke for borgeren, borgerens netværk og kommunen. Det konkrete slutmål for job eller uddannelse kan naturligvis ændre sig undervejs i forløbet. Indsatsdelen beskriver også delmål på vejen, og hvilke beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser der skal sættes i værk fra de forskellige forvaltninger i kommunen for at nå målene. Den skal revideres i takt med, at borgerens situation ændrer sig. Den konkrete proces omkring indsatsdelens tilblivelse vil være følgende: - Rehabiliteringsteamet holder møde om sagen og kommer med en indstilling til det videre forløb. Rehabiliteringsteamet lægger på den måde spor ud for, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der bør gennemføres, og hvordan opfølgningen bør tilrettelægges. - De enkelte forvaltninger beslutter på baggrund af teamets indstilling hvilke relevante indsatser der skal sættes i værk.
7 - Den koordinerende sagsbehandler og borgeren udarbejder i fællesskab den konkrete indsatsdel. Det skal fremgå, hvilke dele af kommunen der står for indsatsen. Ressourceforløb hvad indeholder det? I ressourceforløbet får borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Indsatsen kan bestå af alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed i dag på beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Det kan fx være: - Tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte - Behandling for misbrug - Rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach - Kurser i at håndtere fx stress/angst - Aktivitetstilbud på væresteder - Støtte- og kontaktperson - Hjælp til boligproblemer - Socialpædagogisk bistand, udredning - Mentorstøtte - Fritids-/frivillige aktiviteter (frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde) - Motion. Tæt opfølgning og støtte undervejs Tæt opfølgning er en del af et succesfuldt ressourceforløb, fordi der er tale om borgere med et udtalt behov for støtte og vejledning. Derfor skal både den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteamet altid overveje, hvorvidt og i hvilket omfang den enkelte borger har brug for særlig støtte undervejs i form af mentorstøtte. Det gælder især, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fastlagte aktiviteter. Den rigtige støtte vil ofte være afgørende for, at en planlagt indsats bliver en realitet. Den koordinerende sagsbehandler skal desuden løbende og mindst seks gange om året holde opfølgningssamtaler med borgeren. Hvilken ydelse får borgeren? Borgere, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Sygedagpengemodtagere, der kommer i ressourceforløb, får en ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpengene, indtil retten til sygedagpenge ville være ophørt. Herefter får borgeren ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Hvis borgeren fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats. Modtagere af ressourceforløbsydelse har ret til ferie og har i ferieperioden ret til at tage til udlandet. Hvor længe varer et forløb? Ressourceforløb kan vare i et til fem år. Det er muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at borgeren har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt at igangsætte andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som fx revalidering eller fleksjob. Personer over 40 år skal tilbydes ét ressourceforløb, inden der kan tages stilling til en eventuel førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne.
8 4. Samarbejdet med sundhedsvæsenet Ny samarbejdsform Reformen af førtidspension og fleksjob indebærer et helt nyt, struktureret samarbejde mellem kommuner og sundhedsvæsenet. Det skal sikre en tidlig og hurtig afklaring af mulighederne for at arbejde, hvis borgeren har problemer med helbredet. Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at kommunens sagsbehandlere, praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen altid samarbejder optimalt. Borgerne skal ikke føle, at de kommer i klemme mellem forskellige fagpersoner med forskellige holdninger til helbred og job. Rådgivning fra klinisk funktion i regionen I sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension kan kommunen fremover alene få sundhedsfaglig rådgivning fra den praktiserende læge og fra den såkaldte kliniske funktion i regionen. Det betyder, at den enkelte sagsbehandler ikke længere selv skal navigere rundt mellem sundhedssystemets forskellige specialer og aktører i håbet om at finde svar på borgerens helbredsproblemer. Sagsbehandleren kan fremover i stedet trække på sundhedskoordinatoren fra den kliniske funktion, når han eller hun forbereder sagen til rehabiliteringsteamet. I rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren til at vurdere de enkelte sager, og om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens rolle i teamet er at screene sagerne og vurdere, om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse er velbelyst. Sundhedskoordinatoren skal også stå for koordineringen, hvis der skal indhentes yderligere oplysninger. Det skal sikre, at borgerens helbredsmæssige situation hurtigst muligt bliver afklaret. Om den kliniske funktion Det er den enkelte region, der etablerer den kliniske funktion. Funktionen kan fx være en del af et sygehus eller en selvstændig funktion direkte under regionen. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være socialmedicinsk, psykiatrisk, neurologisk, reumatologisk og psykologisk. Den kliniske funktion og dermed det regionale sundhedsvæsen får en central rolle i rehabiliteringsteamet via sundhedskoordinatoren. Sundhedskoordinatorens funktion kan udfyldes af flere medarbejdere, men der sidder altid kun én sundhedskoordinator i teamet, og det behøver ikke nødvendigvis at være den samme medarbejder. Det kan variere fra sag til sag. Regionen kan fx vælge en medarbejder med særlig viden om psykiske lidelser, hvis det er mest relevant for den sag, der skal behandles.
9 Samarbejdsaftale Kommunen og regionen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til beskæftigelsesområdet. Kommunen vil få mulighed for at udskifte sundhedskoordinatoren eller indgå aftale med en anden region. Lovgivningen om den nye samarbejdsmodel mellem kommuner og de kliniske funktioner i regionen træder først i kraft pr. 1. juli 2013 et halvt år senere end resten af reformen. Finansiering Kommunerne finansierer trækket på sundhedskoordinatoren samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra den kliniske funktion.
10 5. Redskaber i sagsbehandlingen Beskæftigelsesministeriet vil sammen med kommuner og læger udvikle en række redskaber, som sagsbehandlerne kan anvende, når de behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Planen er at udarbejde redskaber til brug for: Arbejdsmarkedsstyrelsen vil sammen med kommunerne løbende følge med i og evaluere, om redskaberne fungerer efter hensigten og eventuelt justere.
11 Pjecen er udgivet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen Få mere at vide på ams.dk eller bm.dk
ressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.
Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.
Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige
1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Udkast til (4. december 2012)
Udkast til (4. december 2012) Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller anden
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen
Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013
Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.
Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam
JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Beskæftigelsesregion Syddanmark
Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer
Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne
Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Regionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Kvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard
1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet 5. Maj 2015 Lis Elgaard Frikommune, hvorfor? Øgede frihedsgrader - frihed til at tilrettelægge en meningsfuld indsats Præstere bedre..eller minimum
REHABILITERINGS TEAM.
REHABILITERINGS TEAM www.jobcenter.randers.dk Jobcenter Randers kan vurderer, at der er behov for, at din sag bliver behandlet i Rehabiliteringsteamet. Det sker hvis jobcenteret vurderer, at din evne
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Nye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Er sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen
Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension
REHABILITERINGS TEAM.
REHABILITERINGS TEAM www.jobcenter.randers.dk Jobcenter Randers kan vurdere, at der er behov for, at din sag bliver behandlet i Rehabiliteringsteamet. Det sker hvis jobcenteret vurderer, at din evne til
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Rehabiliteringsteamet
Haderslev Velkommen til mødet med Rehabiliteringsteamet HVAD SKER DER FØR, UNDER OG EFTER MØDET REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN Når det, vi gør i jobcentret, ikke får dig
Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet
Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger
Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1
Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune
Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261
Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune
Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb
NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering
Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol
Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 814 af 27/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-0013676
Sygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
LÆ 265. København 2014
LÆ 265 Store Praksisdag København 2014 Disposition Hvad er det, der er anderledes? Ny lovgivning om førtidspension og fleksjob Den praktiserende læges rolle Gennemgang af LÆ 265 Hvor kan jeg hente hjælp?
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
RESSOURCE FORLØB. hvad er det, og hvad kan det betyde for mig.
RESSOURCE FORLØB hvad er det, og hvad kan det betyde for mig www.jobcenter.randers.dk Når Rehabiliteringsteamet indstiller til, at du får et ressourceforløb, starter det med, at du får tilknyttet en koordinerende
Borger- og Socialservice
Notat om rehabiliteringsteam D. 07.03.13 Den 1. januar trådte reform af førtidspension og fleksjob i kraft. En vigtig del af reformen er indførelsen af rehabiliteringsteam, der skal behandle sager om ressourceforløb,
NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Status på Reform om fleksjob og førtidspension. Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet
Status på Reform om fleksjob og førtidspension Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet Arbejdsmarked 9. december 2016 Aktivitetsparate opdeles i 3 indsatsgrupper UngeGuiden:
Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob
Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen
Ressourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Lovtidende A. 24. juni 2013.
Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.
N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest
REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den
Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR
Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice
Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats. Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats Evalueringsrapport
Evaluering af rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats Evalueringsrapport 22. december 2017 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Rehabiliteringsteamet 4 1.2 Ressourceforløb og den tværfaglige indsats 5 1.3 Evalueringstemaer
Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform
Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge
overgang til jobafklaringsforløb
overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager
overgang til jobafklaringsforløb
overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe dig i arbejde eller
Model for ressourceforløb i Langeland kommune
Model for ressourceforløb i Langeland kommune 1) Forberedelse af plan udarbejdes af sagsbehandler sammen med borger 2) Rehab.- teamet kommer med indstilling 3) Kommunens bevillingsforum modtager indstilling
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Forslag til. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre
Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden
N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.
Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.
Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for
Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen
Styrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest
Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014
Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte
2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Forslag. til
2012/1 LSF 53 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1193 Fremsat den 1.
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.
Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse
Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november
Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle
Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb
Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal
A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Udvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Status for reformen af førtidspension og fleksjob
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Status for reformen af førtidspension og fleksjob - Faktuel gennemgang Jens Erik Zebis Kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.
Ny sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Ankestyrelsens principafgørelse om rehabiliteringsteam - partsrepræsentant - møde
KEN nr 10863 af 12/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-0099-59211 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan
JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge
RESSOURCE FORLØB. hvad er det, og hvad kan det betyde for mig.
RESSOURCE FORLØB hvad er det, og hvad kan det betyde for mig www.jobcenter.randers.dk Når Rehabiliteringsteamet indstiller til, at du får et ressourceforløb, starter det med, at du får tilknyttet en koordinerende
Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2
Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828. Notat. bskps@herning.dk www.herning.
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat Ressourceforløb lovgivning og praksis i Herning Kommune På mødet den 19. august 2015 bestilte udvalget en uddybende orientering om ressoruceforløbssager. Nærværende