CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune



Relaterede dokumenter
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Ringsted Kommune CO 2 regnskab 2008 og klimahandlingsplan 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Kommunens grønne regnskab 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Energi- og klimahandlingsplan

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Kommunens grønne regnskab 2012

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Grønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %

Indledning. Resumé. Fra 2016 til 2017 er der sket et fald i den samlede CO 2 -udledning på ca. 599 tons, svarende til ca. 9 %.

Klimakommune Statusrapport

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Klimakommune statusrapport for

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Klimakommunerapporten 2016

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Klimastrategi Politiske målsætninger

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Klimakommune statusrapport for 2018

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Opfølgningg på Klimaplanen

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Klimakommunerapporten 2015

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Klima- og miljøredegørelse for institutionerne

Klimakommune Statusrapport

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Transkript:

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet med aftalen er at reducere udledningen af CO 2 fra Ringsted kommune som virksomhed med 2 % pr. år. Kommunen har forpligtet sig til: at udarbejde et årligt CO 2 -regnskab at udarbejde en klimaplan der beskriver, hvordan kommunen vil nå målet om at reducere udslippet af CO 2 med 2 % pr. år og hvilke områder kommunen vil fokusere på at gennemføre planen at offentliggøre den opnåede CO 2 -reduktion og hvilke projekter kommunen har igangsat Ringsted Kommune har valgt 2008 som baseline. CO 2 -udslippet for 2008 er således beregnet og der er udarbejdet en handlingsplan for CO 2 -reduktion for 2009. Regnskab og handleplan blev sendt til Danmarks Naturfredningsforening i juni 2009. Status på projekter 2009 Ringsted Kommunes handlingsplan for 2009 omfattede 3 projekter 2 projekter om energibesparelser på skoler samt et projekt om optimering i Ringsted Varmeforsyning. Projekterne var beregnet til at gi en CO 2 -reduktion på 183 ton fra 2008 til 2009. 2 skoleprojekter Projekterne på Asgårdsskolen og Benløse skole blev igangsat i sommeren 2008, hvor mini kraftvarme-anlæggene blev nedtaget og erstattet af kondenserende gaskedler. Samtidig blev der udskiftet pumper, isoleret rør og en varmtvandsbeholder blev nedlagt. Endvidere blev CTS-anlægget opgraderet. Konverteringen til ny varmeform blev iværksat pr. 1. august 2009. Forventet CO 2 -besparelse i Opnået CO 2 -besparelse i ton Ton Skoleprojekterne 152 165 Det blev skønnet, at projekterne på de to skoler tilsammen kunne medføre en CO 2 -reduktion på 152 ton. Projekterne er nu afsluttede og det er beregnet, at de har givet en CO 2 -besparelse på ca. 165 ton og dermed har projekterne levet op til forventningen. Varmeforsyningen På Ringsted Halmvarmeværk blev der i juni 2009 installeret 2 nye kedler på henholdsvis 8 og 9 MW. Ifølge produktionsplanen vil varmeproduktionen udgøre 129.000 MWh. Målet er at varmeproduktionen baseres på ca. 80 % halm, ca. 8 % kraftvarme (naturgas), 1 % fra hovedcentral (olie) og 11 % fra naturgascentralerne.

Udskiftningen vil betyde, at emissionsfaktoren for fjernvarme vil falde fra 129 g CO 2 pr. kwh til 52 g CO 2 pr. kwh. I 2009 er faktoren faldet til 71 g CO 2 pr. kwh. Der udledes således mindre CO 2 pr. brugt varmeenhed i 2009 end i 2008 og fjernvarmen giver dermed en mindre miljøpåvirkning. 2008 2009 Mål i 2010 129 g CO 2 pr. kwh 71 g CO 2 pr. kwh 52 g CO 2 pr. kwh Det blev skønnet, at implementeringen af kedlerne på varmeforsyningen ville medføre en CO 2 reduktion på 146 tons i 2009. Konkret er der sket en CO 2 reduktion på 73 tons. Grunden til at projektet ikke er i hus endnu, er at projektet er blevet forsinket. Fjernvarmen er således baseret på 45 % halm, hvor det er målet at komme op på 80 %. Status på den samlede udvikling Siden 2001 er el-, vand- og varmeforbruget i de kommunale bygninger blevet registreret i et energistyringsprogram. Institutioner og de tekniske anlæg skal indberette deres data en gang om måneden, og kan samtidig følge eget forbrug. Dermed har de mulighed for at agere i forhold til eventuelt overforbrug. Brændselsforbruget til transport blev for første gang opgjort for 2008. Energiforbrug Ser man på de faktiske forbrug i kwh, viser de, at forbruget for el i 2009 er nogenlunde det samme som året før, varmeforbruget er steget og forbruget af brændstof er ligeledes steget. Grunden til stigningen på varmeområdet er endnu ikke fundet. Noget af forklaringen kan være at der er udskiftet energistyringsprogram ved årsskiftet og at nogle data er lagt forkert ind i det nye system. På transportområdet er der sket en væsentlig stigning i forbruget af brændstof på omkring 30 %. Det er hjemmeplejen der står for den store stigning, mens brændstofforbruget i de øvrige sektorer er faldet en lille smule. Stigningen skyldes hovedsageligt ændringer i organisationen i hjemmeplejen, som har betydet, at bilparken er udvidet med 9 biler siden opgørelsen i 2008. Der er arbejdet med en bedre udnyttelse af kommunens bilpark i hjemmeplejen. Konkret er medarbejdernes "kørselsordninger" ændrede, så egen bil kun kan benyttes i et begrænset

omfang. Udledning af CO 2 fra kørsel i egen bil er hverken medregnet i 2008 eller i 2009, stigningen fra 2008 til 2009 beregnes derfor større end det reelt er tilfældet. Kommunen har ikke valgt at ændre baseline i år, da man til 2010 søger at kvalificere opgørelsen yderligere, eventuel ændring af baseline vil blive vurderet i årsrapporten for 2010. CO 2 -udledningen Ser man på udslippet af CO 2 er billedet et andet end for det faktiske forbrug. Mens det faktiske forbrug er steget, er udslippet af den samlede CO 2 -mængde faldet. Konkret er udslippet af CO 2 fra de kommunale bygninger og de tekniske anlæg er faldet, mens CO 2 fra transporten er steget. Opgørelsen viser et samlet fald i udslippet af CO 2 på 1.071 ton svarende til 13 %. Sektor 2008 2009 Difference Ton CO 2 Ton CO 2 Ton CO 2 Kommunale bygninger 5992 5112-880 Tekniske anlæg 2802 2497-305 Transport 377 491 +114 I alt 9171 8100-1071 I alt (ny emmissionsfaktor) (8361) (8100) (-261) Det store fald er dog ikke et udtryk for en CO 2 -reduktion som følge af kommunens tiltag, men skyldes faktoren for el-emissionen. Faktoren blev nemlig ændret umiddelbart efter kommunens opgørelse for 2008. Regner man med den ændrede emissionsfaktor er kommunens CO 2 -reduktion på 261 ton, svarende til et fald på 3 % (tallene i parentes).

Andre initiativer Organisering af klimaarbejdet Der arbejdes med klima på mange fronter i kommunen og mere eller mindre bevidst. Med beslutningen om at være klimakommune, har der været behov for at sætte klimaarbejdet ind i mere faste rammer og dermed få besluttet en egentlig organisering. Organiseringen skal medvirke til: at der skabes bedre overblik over initiativer der bidrager til mindre udledning af CO2 at klimaarbejdet bliver koordineret at der dannes et grundlag for at prioritere indsatsen at klimaarbejdet bliver mere synligt at der udvikles nye CO 2 -reducerende projekter Der er således udarbejdet kommissorium for klimaarbejdet og nedsat styregruppe, projektledergruppe og projektgruppe. Endvidere er det planen at oprette et ambassadørkorps, som har til formål at udbrede klimaarbejdet til alle forvaltningsområder og institutioner. Kampagnen Byen rokker ved klimaet /bycykler Ringsted Kommune deltog i TV2 s serie Byen rokker ved klimaet, som løb af stablen i efteråret 2009. Her dystede kommunen med 9 andre kommuner, om at blive den mest klimavenlige kommune. Ringsted Kommune vandt konkurrencen og dermed præmien på 25.000 kr., som rækker til køb af 8 bycykler. Lokal agenda 21 i Ringsted Kommune bidrager med yderligere 8 cykler. Borgerne er efterfølgende blevet inddraget i beslutningen om, hvordan bycyklerne kan udnyttes bedst muligt. Det er sket gennem udskrivning af en idékonkurrence. Denne proces er nu afsluttet, bycyklerne bestilt og tilbage står de praktiske foranstaltninger. Bycyklerne forventes at være på gaderne omkring sommer (2010) og kan dermed bidrage til mere miljøvenlig transport. Grøn IT En projektgruppe har undersøgt alternative løsninger til, hvordan IT-systemerne kan drives mere effektivt og på en mere bæredygtig måde. Gruppen fandt, at man kan samle flere IT systemer på færre servere, hvorved der spares strøm. Resultatet af projektet er, at 70 gamle udtjente servere er blevet udskiftet med 8 nye servere. Samtidig er der bygget et ekstra serverrum, hvor køleanlægget anvender udendørsluften maximalt. Klimahandlingsplan 2010 I det forløbne år er der foregået en proces med henblik på at kunne udpege nye CO 2 -reducerende projekter. Processen startede med udarbejdelse af et virkemiddelkatalog.

Virkemiddelkataloget er kommet i stand ved dels at indhente idéer fra medarbejderne, dels at researche på projekter der er igangsat i andre kommuner. Projekterne er herefter sat i perspektiv i forhold til Ringsted kommunes forhold og til sidst prioriteret af kommunalbestyrelsen. Det har resulteret i en beslutning om at arbejde med følgende projekter i 2010: 1. Krav til energiforbrug i nybyggeri 2. Plante træer 3. Solvarme 4. Beregning af kommunens samlede CO2-udledning 5. Minimering af energiforbruget i offentlige bygninger 6. El-besparelser i Ringsted Spildevand 7. Undersøge muligheder og interesse for etablering af et biogasanlæg i Ringsted Kommune 8. Køleanlæg i serverrum 9. Grønt Flag i skoler og børneinstitutioner 10. CO 2 -aftaler med institutioner Organisation Foruden projekterne arbejdes der med organisering af klimaarbejdet. Det er besluttet at etablere et korps af frivillige klimaambassadører, som skal bidrage til at udbrede kendskabet til kommunens arbejde med klima samt udbrede viden om klima generelt. Ambassadørerne skal således gå foran som de gode eksempler og inspirere deres kollegaer til klimavenlig adfærd og eventuelt pege på nye projektforslag. Ambassadørerne vil indgå i et netværk, hvor de dels får viden om klimaarbejde, dels kan udveksle erfaringer med andre ambassadører. Transport Transport er et område der ikke har haft særlig høj bevågenhed i kommunen. Det er således først i forbindelse med arbejdet som klimakommune, at der er kommet fokus på området. Registreringen af brændselsforbruget er opgjort for første gang i 2008, og det er nødvendigt med en mere detaljeret kortlægning, såfremt der skal udpeges projekter for området. Derfor har kommunen besluttet at få foretaget en kortlægning og analyse af kommunens transport som skal udmunde i forslag til konkrete forbedringsområder. Opfyldelse af en CO 2 -reduktion på 2 % Kommunen iværksætter i 2010 en række projekter af meget forskellig karakter. Nogle projekter er langsigtede og på idéplan, som fx etablering af et biogasanlæg, hvor det er usikkert om projektet bliver realiseret og hvornår det i så fald vil føre til CO 2 -reduktion. Projekter som grønt flag, er ligeledes en langsigtet investering i form af læring og holdningsbearbejdning hos børn. CO 2 -reduktionen i 2010 skal derfor hentes i afslutningen af projektet fra 2009 om optimering i Ringsted Varmeforsyning samt løbende energibesparelser i de kommunale bygninger som fx projekterne om nyt køleanlæg til serverrum og el-besparelser i Ringsted Spildevand. Foruden de prioriterede projekter arbejdes der løbende med indsatser indenfor varme-planlægningen i Ringsted Varmeforsyning, eksempelvis: omstilling til mere miljøvenlige energiformer hos kunderne, som fx konvertering fra olie eller gas til fjernvarme renovering af gamle fjernvarmeledninger Forventning til rapportering i 2010 2012 Ringsted Kommune har i efteråret 2009 sammen med andre kommuner i Region Sjælland tilsluttet sig Klimapagten (Covenant of Mayors).

Ringsted Kommune har til hensigt at rapportere sin klimaindsats en gang årligt. Denne rapport skal både afspejle indsatsen i forhold til kommunens egen virksomhed og indsatsen sammen med borgere og virksomheder inden for kommunens geografiske område. Opgørelsen for kommunens geografiske område forventes at foreligge senere end kommunens grønne regnskab, derfor forventer Ringsted Kommune, at rapporteringen i 2010 vil foreligge (endnu) senere end i 2009.