HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. september 2010 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 28. februar 2011. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen, Michael Rekling og Jan Schans Christensen. Påstande Dommen er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Den militære anklagemyndighed har påstået skærpelse. Anbringender T har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den militære straffelovs 27 alene finder anvendelse på specifikt militær pligtstridig adfærd. Hans kommunikation med journalister i egenskab af leder af Forsvarskommandoens kommunikationssekretariat er ikke sket til opfyldelse af specifikt militære pligter. Heller ikke hans rapportering under samtaler den 24. og 30. september 2009 med chefen for forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Bisserup, og den 29. september 2009 med forsvarschefen, admiral Tim Sloth Jørgensen, om hans kommunikation med journalister i egenskab af leder af Forsvarskommandoens kommunikationssekretariat er sket til opfyldelse af specifikt militære pligter.
- 2 - Han har ikke tilvejebragt eller medvirket til tilvejebringelsen af en arabisk oversættelse af bogen Jæger i krig med eliten. Han har heller ikke den 24. september 2009 ved grov uagtsomhed eller forsæt sendt en elektronisk fil med en arabisk oversættelse af bogen til journalist Simon Andersen, BT. Hans samtaler den 24. og 30. september 2009 med generalløjtnant Bjørn Bisserup og den 29. september 2009 med admiral Tim Sloth Jørgensen kan ikke karakteriseres som tjenstlige, og hans udsagn under de nævnte samtaler kan ikke tilregnes ham som pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter den militære straffelovs 27, stk. 2, jf. stk. 1. Til støtte for påstanden om formildelse har han anført, at den forskyldte straf bør bortfalde på grund af de særlige formildende omstændigheder, som gør sig gældende for hans vedkommende, jf. straffelovens 82, nr. 3 og 4. Han har subsidiært anført, at den forskyldte straf bør nedsættes under den foreskrevne strafferamme efter straffelovens 83. Mest subsidiært har han anført, at den forskyldte straf bør udmåles under hensyn til, at han ikke tidligere er straffet. Med hensyn til sagsomkostninger har han anført, at sagen på intet tidspunkt har kunnet resultere i andet end en bøde, og at det er urimeligt at pålægge ham omkostninger, som det har været tilfældet. I henhold til landsrettens dom er han pålagt at betale 260.125 kr. (inkl. moms). Sagens åbenlyse politiske betydning for regeringen, Folketinget og befolkningen burde være oplyst i form af en kommissionsundersøgelse eller lignende, som ville have været økonomisk neutral for ham. Hertil kommer, at sagen mod ham er blevet langt dyrere ved at blive ført sammen med den meget større sag mod A. Sagens omkostninger bør derfor helt eller delvis betales af statskassen. Den militære anklagemyndighed har anført, at påstanden om skærpelse støttes på sagens karakter og grovhed og almindelige strafudmålingsprincipper. Den militære straffelovs 27 er ikke begrænset til specifikt militær pligtstridig adfærd, men finder anvendelse på alle typer af pligtforsømmelser.
- 3 - Højesterets dom af 9. maj 1960 (UfR 1960, s. 574) kan ikke, som lagt til grund af byretten, antages at støtte det synspunkt, at anvendeligheden af 27 er afhængig af emnet for de usandfærdige oplysninger, jf. herved Højesterets domme af 18. oktober 1954 (UfR 1954, s. 982), 28. november 1956 (UfR 1957, s. 84) og 19. januar 1959 (UfR 1959, s. 149). 27 er ikke begrænset til bestemte typer adfærd, hvilket også fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, herunder betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov. T afgav bevidst usande oplysninger over for sine foresatte under tjenstlige samtaler. Oplysningen om, hvem der havde sendt den arabiske oversættelse af bogen Jæger i krig med eliten til dagbladet BT, var på daværende tidspunkt væsentlig for Forsvarskommandoen, og der var også tale om et spørgsmål, der påkaldte sig betydelig politisk opmærksomhed. Det er udtryk for en særlig grov pligtforsømmelse, der er omfattet af den militære straffelovs 27, stk. 2, når en højtplaceret officer direkte forespurgt og gentagne gange afgiver usande oplysninger til forsvarets ledelse om så væsentlige forhold, som der her er tale om. Med hensyn til strafudmåling har den militære anklagemyndighed henvist til, at påstanden fra anklagemyndighedens side for landsretten var, at T bør idømmes en bøde på 10.000 kr. Der foreligger ikke omstændigheder, der kan begrunde en formildelse af straffen. Det forhold, at omkostningerne ved førelsen af sagen for byret og landsret har været betydelige, skyldes Ts egne forhold og bør ikke føre til, at statskassen pålægges at betale sagsomkostninger. Han har under hele sagsforløbet nægtet sig skyldig. Højesterets begrundelse og resultat Den militære straffelov indeholder en række straffebestemmelser vedrørende nærmere angivne tjenestepligter. I tilslutning hertil straffes efter den militære straffelovs 27, stk. 1, den, der i øvrigt groft tilsidesætter sine pligter i tjenesten, for pligtforsømmelse med bøde eller fængsel indtil 3 måneder. Straffen kan efter stk. 2 stige til fængsel i 1 år, når pligtforsømmelsen er af særlig grov karakter, eller når den har medført betydelig skade eller fare. Et hovedspørgsmål i sagen er, om 27 er begrænset til militære pligter, der har betydning for sikkerheden i tjenesten.
- 4 - Bestemmelsen er ikke efter sin ordlyd begrænset til tjenestepligter, der er af betydning for sikkerheden, og forarbejderne til den militære straffelov udtrykker klart, at bestemmelsen modsvarer straffelovens 156 og 157 (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 990 og s. 1019, L 54), og at den omfatter alle typer af tjenestepligter, jf. herved betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov s. 96-98 om den til 27 svarende bestemmelse i den tidligere militære straffelovs 15. Denne opfattelse er tillige lagt til grund i retspraksis. Sandhedspligten er af fundamental betydning i tjenesteforhold, og tilsidesættelse af denne pligt er som udgangspunkt en grov tilsidesættelse af de pligter, der gælder i tjenesten. Ved afgørelse af, om der foreligger pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter 27, stk. 2, kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om tilfælde, hvor en befalingsmand i høj grad har svigtet over for de krav, der efter hans stilling må stilles til ham (Folketingstidende 1972-73, tillæg A, sp. 13). Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at straffe T. Landsretten har fundet det bevist, at T kort efter modtagelsen af den arabiske oversættelse af bogen Jæger i krig med eliten videresendte oversættelsen til journalist Simon Andersen på dagbladet BT, og at han under samtaler med chefen for forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Bisserup, den 24. og 30. september 2009 og under samtale med forsvarschefen, admiral Tim Sloth Jørgensen, den 29. september 2009 på direkte forespørgsel og i strid med sandheden nægtede at have gjort dette. Det må efter bevisførelsen tillige lægges til grund, at afklaringen af, hvem der havde fremsendt oversættelsen til BT var et forhold, som forsvarets ledelse tillagde væsentlig betydning, og at dette stod klart for T. T afgav som højtstående officer og chef i Forsvarskommandoen i et tjenstligt anliggende bevidst de nævnte usande oplysninger over for forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben. Højesteret tiltræder, at dette er en så grov forsømmelse af de pligter, der følger af stillingen, at forholdet er omfattet af den militære straffelovs 27, stk. 2, jf. stk. 1.
- 5 - Højesteret finder ikke grundlag for at ændre den udmålte bødestraf på 8.000 kr. Efter det foreliggende finder Højesteret ikke grundlag for at begrænse Ts omkostningsansvar. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.