Helsingør Domkirke Skt. Olai



Relaterede dokumenter
Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Marts i Tagensbo Kirke

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

april maj juni Indhold:

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Helsingør Domkirke Skt. Olai

Nyhedsbrev. august september oktober

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Malling Kirke og Sognegård

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Helsingør Domkirke Skt. Olai

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

En sommerfuglekristen

Helsingør Domkirke Skt. Olai

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

juli august september

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Nr 4. juli/august årg.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Marts april maj Vor Frue dag/mariæ Bebudelse

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Velkomst og tema: Prædiken:

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Tro og ritualer i Folkekirken

KIRKEHILSEN HENDRIKSHOLM KIRKE JUNI JULI AUGUST 2015

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkenyt juli og august 2014

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

LOKALBLADET FOR VESTERMOSE 30. ÅRGANG NR. 1 Januar 2010

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Konfirmand i Mølholm kirke

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkenyt maj og juni 2015

BORUP KIMMERSLEV NR. DALBY EJBY. Kirkebladet. Nr. 1 Marts, april & maj årgang. St. bededag

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

kirkebladet for hvidovre sogn

2. påskedag 28. marts 2016

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Kirkebladet for. Greve sogn Juni juli august 2011

Transkript:

Helsingør Domkirke Skt. Olai 20 ÅR I KIRKENS KOR SIDE 3 PÅSKEN I DOMKIRKEN SIDE 4 OG 7 MUSIK SIDE 6 KIRKEN MED I SUNDTOLD- MARKED SIDE 5 SOMMERENS GUDSTJENESTER SIDE 7

2 LEDER DET BETROEDE LIV Jesus fortalte en gang om nogle tjenere, der af deres herre havde fået betroet forskellige talenter. Herren er naturligvis Gud. Tjenerne os. Vi vil koncentrere os om ham, der kun havde én talent, men dog altså fået betroet noget bestemt. Hvor de andre tjenerne fik noget positivt ud af deres talenter, gik han hen og gravede sin ned. UIGENKALDELIGHEDEN OG DEN FØRSTE DØD Hvorfor gravede den dårlige tjener sin talent i jorden? For at sikre sig imod Gud og mennesker! For ham var det betroede blot en død kapital, som det gjaldt om at sikre til glæde for ingen. Han opdagede blot ikke, at bag lås og slå visner alt, hvad der har liv. I samme grad lukkede han sig selv inde, lukkede han livet ude. Han vidste hverken hvad død eller liv er. Almindeligvis taler vi om døden (i bestemt form) og tænker dermed på den biologiske død. Men der er en anden død, vi burde frygte ligeså meget: det er den daglige død, som består i de livsmuligheder, vi ikke glædede os over og ikke brugte. Den dag, vi første gang var vokset så meget til, at vi var blevet os livsvilkår bevidst, og vi så den første gode livsmulighed, men ikke brugte den ja, da døde noget af os for første gang. Den første død. Og siden i vort liv er fulgt mange. Der er meget smertefuldt ved at komme op i årene. Det smerteligste er at tænke på alle de åbne døre, vi ikke gik ind ad, men som nu er lukkede. Uigenkaldeligheden. SELVOPTAGETHEDEN OG MØRKET Det værste ved den dårlige tjener er, at han mangler kærligheden. Hans medtjenere kommer med barnlig stolthed og viser herren, hvad de fik ud af deres talenter som når et barn kommer og glad siger til sin mor: Se, mor, hvad jeg har tegnet! Kærlighedens glæde over det gode. Men den glæde kender den dårlige tjener ikke. Kun sur underskudsmentalitet. Han er centrum i sin egen egoistverden. Den er en sørgelig side, også ved vor tids ansigt med ligegyldigheden og de slappe træk. Relativismen, det ene kan være lige så godt som det andet og postmodernismen og utallige andre, ustandseligt skiftende, halvlatterlige modestrømninger har skabt en overfladisk tankeløshed overfor alt det, der burde være vor glæde og stolthed de kostelige gaver: Livet, fædrelandet, modersmålet, historie, kultur, sammenhæng, hjem, vore kære, arbejde og det daglige brød, ja det at vokse op i en sammenhæng, hvor evangeliet gennem generationer har været det ord og den livgivende kilde, som har næret menneskeværd og frihed til at tænke og tale. De vundne muligheder for at leve og ånde frit i Vesten behandles ofte hånligt og nonchalant. Det er smartere vedholdende at være kritisk for alt det givne end at føle en forpligtethed til at give noget opbyggeligt videre til næste generation. Jesus siger, at den unyttige tjener er smidt udenfor. Ja, men er det egentlig ikke ham selv, der har placeret sig udenfor det egentlige liv derude, hvor der er gråd og elendighed. DET STORSLÅEDE LIV Hvis dette lyder strengt, må vi ikke glemme, at forudsætningen er den, at Gud er en ødsel Gud. Han er storslåethedens Gud den, der rundelig uddeler talenter og intet andet kræver, end at de bliver brugt. Han sender sol og regn og forventer kun, at vi lader dem bære frugt. Nogle får flere talenter, andre færre. Men alle får. Det afgørende er ikke, om vore talenter er få eller mange, store eller små, men om vi bruger dem, vi har fået, så der kan komme noget ud af det, som andre kan have glæde af. Indirekte siger Jesus jævnt og ligetil, at vi skal være nyttige. Og det vil ganske enkelt sige, at vi dag for dag udretter noget, andre kan have nytte eller glæde af. Ved at fortælle og høre de bibelske fortællinger åbnes for en livgivende og nærende kilde. For hvor det sker, dér sprudler livet og skaber selv et levende kredsløb. Livet vil leves, bære frugt. Noget Nyt bliver stadig til. STEFFEN RAVN JØRGENSEN FOTO: M. HILDEBRANDT

EN DRENGEKORS-DRENG - PETER GLIPSTRUP-BONDE Peter stopper efter 20 år i Helsingør Domkirkes drenge- og mandskor. I en samtale med Kirsten Winther fortæller han om sine år i koret. 20 år er mange år. Hvorfor har du været med så længe? Jeg startede i koret, fordi jeg havde en dansklærer, Hanne Thomassen, som skubbede til mig. Hun kommer tit i Skt. Olai, kendte koret og daværende korleder, Finn Pedersen. Hun havde en klar idé om, at jeg ville finde ligesindede unge med samme glæde ved musik, sang og fællesskab. I koret fandt jeg venner for livet, som jeg stadigvæk ser ofte, og samtidig fik jeg en musikalsk uddannelse som har haft stor indflydelse på mit liv - både i kirken og udenfor. Legen og uddannelsen gennem drengekoret gjorde, at jeg blev tilbudt en stilling som kirkesanger. Her blev ansvaret lidt større, men Skt. Olai har jeg aldrig set som et arbejde, men som et sted hvor jeg har fundet musik, sang og fællesskab. Hvordan var det i koret, da du begyndte? Da jeg begyndte i koret, følte jeg, at jeg var kommet hjem. Her var det ikke mærkeligt at synge - det var faktisk underligt, hvis sidemanden ikke sang med. For mig var det også helt vildt at høre, hvor godt de andre drenge sang, og hvor naturligt det var for dem at synge. Det havde jeg ikke oplevet i samme grad tidligere. Men det var også svært. Jeg anede ikke, hvad alle de fremmede ord betød, og jeg kunne heller ikke noder, men det hele kom ret hurtigt. Finn Pedersen havde en fantastisk evne til at styre os drenge, skabe sammenhold og samtidig gøre os gode til at synge sammen. Til hver korprøve var vi omkring 25 drenge, og der var virkelig knald på, men Finn tryllede musikken ind i vores hoveder, og når vi blev for ustyrlige, legede vi fange op og ned af kirkegulvet. Fortæl lidt om korets op- og nedture. Koret har gennemgået forskellige faser, imens jeg har været her, og besætningen blandt faste sangere og drengekor kan ikke sammenlignes med, da jeg startede. Da jeg startede, var det drengekoret, som var i fokus, og niveauet var rigtig højt. Som drengekor havde vi mange succeser, men jeg husker tydeligst, da vi kom hjem fra en tur til Polen. Vi stod trætte blandt forældrene og blev kysset og krammet. Som en hemmelig aftale talte Finn for, og vi brød ud i I Danmark er jeg født. Det var utrolig smukt, og min mor taler stadig om det. For mig var den største nedtur, at Finn fik en god stilling i Assens. En anden optur er, at drengekoret nu igen er ved at få et liv og en stemme. Det har vi savnet, og jeg kan se mange talenter, som kan blive rigtig dygtige. Og jeg håber, at de kommer til at have samme fantastiske oplevelser som jeg selv. Hvad vil du savne, når du holder op? Jeg vil først og fremmest savne fællesskabet med de andre sangere, Roland og især Bo Grønbech, som jeg har arbejdet sammen med i 20 år. Han har betydet meget for mig og været en af hovedårsagerne til at, jeg er blevet så længe. Jeg vil savne min faste gang i Skt. Olai, men jeg glæder mig også til at kunne hente morgenbrød til min hustru søndag morgen. KW: Tusinde tak, Peter og held og lykke! 3 PETER GLIPSTRUP-BONDE Resultatet for årets husstandsindsamling søndag 8. marts i Sct. Mariæ sogn og Domsognet til fordel for Folkekirkens Nødhjælp: SLUT SULT NU er 14.415,50 kr. MENIGHEDSRÅDSMØDER I FORÅRET: Tirsdag 28. april, tirsdag 2. juni, kl. 18 21. Møderne er offentlige og foregår i Domkirkens hus (Sct. Olaigade 53)

4 OPSLAGSTAVLEN DET SKER I HELSIN PÅSKETABLEAU Påsketableau viser i scenerier påskens forløb fra Jesu indtog i Jerusalem, nadveren Skærtorsdag, korsfæstelsen Langfredag, den tomme grav Påskemorgen og disciplenes møde med den opstandne Jesus i tiden derefter. I et samarbejde med mine konfirmander, kunstner LouiseT, skoletjenesteleder Birgitte Kjær Mikkelsen laver vi et påsketableau til kirken. Og vi modtog i 2014 Helsingør Stiftsinitiativpris for dette. Vi har indtoget, nadveren, Getsemane, korsfæstelsen og opstandelsen og i år laver vi Jesus i Statholderens borg, med fokus på magtens ansvar hos Pilatus, Jesu lidelse og Peters fornægtelse. Påsketableauet står ved siden af altertavlen og kan ses i kirkens åbningstid før og efter påske. Og vi præster vil gerne fortælle om det. Velkommen! KIRSTEN WINTHER Torsdag 2. april kl. 17 SKÆRTORSDAGSFEJRING MED FÆLLESSPISNING Vi mødes Skærtorsdag til et fælles måltid i Domkirkens hus inden gudstjenesten kl. 19. Spisningen begynder kl. 17, og man skal tilmelde sig til kirkekontoret senest mandag 30. marts kl. 12. Det koster 85 kr. at spise med. KONFIRMATION 2016 Søndag 17. april 2016, kl. 10 v. Kirsten Winther (Byskolen) St. Bededag, fredag 22. april 2016, kl. 10 Kirsten Winther (Privatskole) Søndag 24. april 2016, kl. 10 v. kirkens nye præst (Byskolen) Vedr. indskrivning henvendelse til kirkens kontor eller præsterne. FAMILIE- OG DÅBSGUDSTJENESTER Her samles børn og voksne i kirkerummet omkring dåben og den kristne tro i erfaringsnære og fortællende gudstjenester. Der er plads og rum i børnehøjde, og mulighed for at lære salmerne, bibelhistorien og fadervor at kende, så vi får fortrolighed med vores tro. Vi åbner også den børnebibel, som alle dåbsbørn får. Gudstjenesterne holdes kl. 12: søndag 5. april, torsdag 14. maj, søndag 7. juni, søndag 28. juni og søndag 9. august - og afsluttes med, at vi hænger de døbtes dåbsæble på kirkens dåbstræ. KIRSTEN WINTHER FYRAFTENSMØDE Frihedens stemmer Når friheden falder os i ryggen Den 1. april kl.17,00 18,30 Foredrag v. Sognepræst Sørine Godtfredsen Vi står i gæld til alle, der før os har kæmpet for konkret og åndelig frihed, men en stor udfordring for os er i dag at forstå, hvad friheden står i forhold til. For når kristendommen mister betydning, går dyderne amok, og også friheden kan udvikle sig til en kraft, der falder mennesket i ryggen. Foredraget vil forsøge at beskrive, hvordan begrebet frihed kan udfolde sig negativt, og om vi kan genskabe en nødvendig balance mellem frihed og bundethed. Fyraftensmøderne foregår i Oxernes Kapel i Helsingør Domkirke (indgang gennem kirkens våbenhus). Vi mødes kl. 17,00 til en forfriskning vin, vand og sandwich som der betales 20 kr. for. Herefter foredrag som afsluttes med samtale. Mødet slutter kl. 18,30. STEFFEN RAVN JØRGENSEN

5 GØR DOMKIRKE OPSLAGSTAVLEN FREDAGSMØDER Den sidste fredag i måneden kl. 14 16; dog ikke sommerperioden. Arrangementet indledes med et oplæg af en indbudt gæst og efterfølgende samtale. Der serveres kaffe og kage; 20 kr. Der sluttes med lotteri, og vi synger fra Højskolesangbogen. Den 24. april UKRAINE mellem Øst og Vest Sognepræst Kristian von Späth causerer om land og folk og historiske milepæle, Rus-rigets guldalder, de frie kosakker, Sovjetunionen, den ortodokse kirke, madtraditioner, skik og brug - og naturligvis får den nuværende, alvorlige krise også et par ord med på vejen. Den 29. maj Mit arbejde som feltpræst og veteranarbejdet Sognepræst Claus Pontoppidan har en lang karriere som feltpræst og været udsendt til flere brandpunkter. Han har været med i opbygningen af støtte for veteraner, som kom tilbage med sår på legeme og sjæl. Fredagsmøderne holdes i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 53, st. Vært domprovst Steffen Ravn Jørgensen SANGE TIL MEDVIND OG MODVIND! Alsang i Vor Frue Kloster Søndag 16. august, kl. 14.00-16.00 I samarbejde med vore naboer i Sct. Mariæ kirke inviterer vi til alsangs stævne i Vor Frue Kloster. Her åbner vi atter dørene til et hyggeligt samvær i klostergården med fællessang og musikalsk underholdning. Temaet for eftermiddagen er Sange til medvind og modvind, og vi synger efter Højskolesangbogen. Tag kaffekurven med, og lad os få sangen til at klinge mellem de gamle mure. Vi stiller stole op til fri afbenyttelse. Skulle det blive regnfuldt og koldt, går vi ind i Laxmandssalen. Der er gratis adgang. BO GRØNBECH OG KIRSTEN WINTHER SUNDTOLDMARKED OGSÅ I KIRKERNE Helsingør Kommunes Museer og mange frivillige arrangerer til glæde for os alle i byen Sundtoldmarked. Det bliver i år lørdag 22. august, kl. 10 16. Der vil komme et samlet program over festlighederne. I år er Helsingør Domkirke og Sct. Mariæ kirke inviteret til at være med, hvilket vi med glæde har taget imod. Og med følgende program: Kl. 11 Koncert i Domkirken (25 min.), domorganist Bo Grønbech Kl. 13 Koncert i Domkirken (25 min.), domorganist Bo Grønbech Kl. 14 15, Rundvisning i Domkirken og Sct. Mariæ kirke: Præstebillederne i de to kirker, v. Søren Bedsted, Kunstkonservering Øst Kl. 15 16, Rundvisning i Sct. Mariæ kirke og Vor Frue Kloster, ved rundviser Bent Nielsen. Det er alt sammen gratis. BO GRØNBECH OG KIRSTEN WINTHER

6 MUSIK I DOMKIRKEN MUSIK I DOMKIRKEN Palmesøndag 29. marts kl. 16.30 Påskens budskab i ord og toner Steffen Ravn Jørgensen læser udvalgte bibeltekster. Helsingør Domkirkes Drengekor synger ældre og nyere musik under ledelse af Roland Haraldson. Bo Grønbech sidder ved orglet. Der vil også være mulighed for at synge med på påsketidens smukke og stærke salmer. Langfredag 3.april. kl. 16.00 Passionsmusik Pergolesi: Stabat Mater Catarina Kynaston, sopran Karin Norrinder, alt Strygerensemble fra Skt. Olai Kammerorkester under ledelse af Roland Haraldson Fredag 8. maj kl. 19.30 Forårets store oratoriekoncert med kirkens egne ensembler Musik for kor, solister og orkester af Felix Mendelssohn Skt. Olai Kammerorkester og Vokalensemble med solister Roland Haraldson, dirigent Entré 100 kr. Onsdag 20. maj kl. 19.30 DUVE Det Unge VokalEnsemble Poul Emborg, dirigent Musik af Bruckner, Reger, Sandström m. fl. Fredag 29. maj kl. 19.30 Drury University Singers, USA Lørdag 30.maj kl. 18.00 Härlanda Oratoriekör, Göteborg Musik af D. Buxtehude, J. S. Bach, C. Monteverdi, H. Schutz m. fl. Onsdag 10. juni kl. 19.30 Carl Nielsen i 150-året for hans fødsel Vor store og folkekære komponist fylder 150 år den 9. juni. Det fejrer vi dagen derpå ved at belyse hans liv og gerning gennem oplæsning af den righoldige og afvekslende brevsamling, der er under løbende udgivelse. Endvidere vil der blive fremført musik af fødselaren. Medvirkende er Steffen Ravn Jørgensen, sopranen Lisa Slobodziuk og Bo Grønbech. Mandag 29. juni kl. 19.30 Herning Kirkes Drengekor Mads Bille, dirigent I juni måned får vi også besøg af et dansk pigekor. Vores eget Drengekor og Vokalensemble afholder også en forårskoncert. For nærmere detaljer se kirkens hjemmeside. EN HALV TIMES ORGELMUSIK Mandag den 6.- fredag den 10. & mandag den 13. fredag den 17. juli, de nævnte datoer inklusive: Middagskoncerter kl. 12 af ca. en halv times varighed. Medvirkende er kirkens organister og indbudte solister. Der fremføres et righoldigt udvalg af ældre og nyere orgelmusik. Torsdag 27. august kl. 19.30 Uppsala Katedralsångare Et vokalensemble fra domkirken i Uppsala besøger os som led i en kommende udveksling. De opfører et eget koncertprogram, som afsluttes med nogle store satser for dobbeltkor sammen med vores eget Skt. Olai Vokalensemble, som senere vil give koncert i Uppsala Domkyrka. Fri entré til samtlige koncerter undtagen oratoriekoncert 8. maj. Gratis rundvisninger i kirken ved Thomas Kok den 3. søndag i hver måned, april til september. Mødested kl. 15 i våbenhuset.

7 GUDSTJENESTER I HELSINGØR DOMKIRKE MARTS 29. Palmesøndag Kl. 16.30 Steffen R. Jørgensen Musik APRIL 1. Onsdagsandagt 2. Skærtorsdag Kl. 19.00 Kristian von Späth 3. Langfredag Kl. 10.00 Kristian von Späth 5. Påskedag 6. 2. påskedag 8. Onsdagsandagt 12. 1.s.e. påske Kl. 10.00 Kristian von Späth Kirkekaffe 15. Onsdagsandagt 19. 2. s. e. påske 22. Onsdagsandagt 26. 3.s.e. påske Konfirmation 29. Onsdagsandagt MAJ 1. Bededag Kl. 10.00 Kristian von Späth Konfirmation 3. 4.s.e. påske Kl. 10.00 Kristian von Späth Konfirmation 6. Onsdagsandagt 10. 5. s.e.s påske 13. Onsdagsandagt 14. Kristi himmelfarts dag 17. 6.s.e. påske Kl. 08.30 Steffen R. Jørgensen 20. Onsdagsandagt 24. Pinsedag 25. 2. pinsedag 27. Onsdagsandagt 31. Trinitatis JUNI 3. Onsdagsandagt 7. 1.s.e. trin. Kl. 08.30 Steffen Ravn Jørgensen 10. Onsdagsandagt 14. 2.s.e. trin. 17. Onsdagsandagt 21. 3.s.e.trin. 24. Onsdagsandagt 28. 4.s.e. trin. JULI 1. Onsdagsandagt 5. 5. s. e. trin. 8. Onsdagsandagt 12. 6. s.e. trin. Kl. 10.00 Anne Sofie Grandorf Kirkekaffe 15. Onsdagsandagt 19. 7. s.e. trin. Kl. 08.30 Steffen R. Jørgensen 22. Onsdagsandagt 26. 8. s.e. trin. 29. Onsdagsandagt AUGUST 2. 9. s.e. trin. 5. Onsdagsandagt 9. 10. s.e. trin. Kirkekaffe 12. Onsdagsandagt 16. 11. s. e. trin. 19. Onsdagsandagt 23. 12. s. e. trin. 26. Onsdagsandagt 30. 13. s.e. trin. Kl. 08.30 Steffen R. Jørgensen GUDSTJENESTELISTE Højmessen (gudstjenesten hver søn- og helligdag kl. 10) er generelt også gudstjeneste med dåb. Der er derudover særlige dåbsgudstjenester én gang om måneden, søndag kl. 12 v/ Kirsten Winther (se i gudstjenesteplanen overfor).

HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE Sct. Annagade 12,, www.helsingoerdomkirke.dk Kirken er åben på hverdage fra kl. 10 16 (maj aug.) og kl. 10 14 (sept. april) Kirkekontor: Åbent mandag torsdag kl. 9.00 13.00, tirsdag tillige kl. 16.00-18.00 Sct. Olaigade 51 Kordegn Anne-Marie Dam tlf. 4921 0443 e-mail: amd@km.dk Domkirkens hus Sct. Olai gade 53, st. Pedel Rosa Skindersø, tlf. 2142 5710 Menighedsrådsformand Anne Busk-Jensen Trykkerdammen 9 Tlf. 4921 4866 e-mail: a_buskjensen@yahoo.dk 1. Kirketjener Steen Egil Kristensen Træffes i kirken Tlf. 4921 3960 2. Kirketjener Anne-Lise Persson Træffes i kirken Tlf. 4921 3960 Mob. 5190 2609 Domorganist Bo Grønbech Sct. Annagade 40 Tlf. 4920 1640 Kantor og organist Roland Haraldson Viborgvej 41 Tlf. 4025 1280 e-mail: roland@haraldson.dk Kirkebil for gangbesværede Kontakt kirkekontoret Senest torsdag kl. 12.00 Tlf. 4921 0443 FIND OS OGSÅ PÅ FACEBOOK: https://www.facebook.com/helsingordomkirke Domprovst Steffen Ravn Jørgensen Provstikontoret Sct. Olaigade 53 1.th. Træffes bedst mandag torsdag kl. 10.00 12.00 Tlf. 4921 0244 e-mail: srj@km.dk Sognepræst Stillingen forventes besat i foråret. Hollandskevej 1 Tlf. 4921 2345 Træffetider og e-mail: Oplyses senere Sognepræst Kirsten Winther Sct. Olaigade 53 1. tv. Træffes bedst tirsdag fredag kl. 10.00 11.00 samt torsdag kl. 17.00-18.00 Tlf. 4921 4144 e-mail: kwi@km.dk Sognepræst Anne Sofie Grandorf c/o Provstikontoret, Sct. Olaigade 53, 1.t.h. Træffes bedst mandag og onsdag kl. 10.00 11.00 Tlf. 4921 7052 eller 3140 0991 e-mail: ansg@km.dk Lørdag kl. 10.00 11.00 træffes den præst, som har højmessen dagen efter, søndag kl. 10.00 (Se gudstjenestelisten) Hvordan gør jeg..ved fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, vielse og dødsfald? Se: www.personregistrering.dk, hvor der henvises til www.borger.dk med adgang til selvbetjening. Udgivet af Helsingør Domsogns menighedsråd. Redaktion: Anne-Marie Dam, Kirsten Winther (ansv.), Steffen Ravn Jørgensen, Torben Sørensen. Tryk: Nofoprint tlf. 4922 2500. Deadline for stof til næste kirkeblad: 20. juni 2015. Oplag: 6500. Forsidefotos: Torben Sørensen: Familien Graabæk Sabinsky får døbt lille Sally.