Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk



Relaterede dokumenter
Manual om fagprøven på offentlig administration. Fagprøven

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

Formål med fagprøven

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

Dansk/historie-opgaven

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

VUC Nordjylland, Aalborg

Niels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis

Kommunom- uddannelsen

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Vejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik

Nyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Eksamensprojekt

Dansk-historieopgave

Eksamensprojekt

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Den merkantile fagprøve

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Dansk- og historieopgaven i 1g

SSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold

SSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Dansk-historie-opgave 1.g

prøven i almen studieforberedelse

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

Indholdsfortegnelse. Projektopgave Opgavens disposition og formkrav... 5 Forside... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning...

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

Kommunom- uddannelsen

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Større Skriftlig Opgave SSO

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

FAGPRØVEVEJLEDNING LÆGESEKRETÆR

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Administrationsbacheloruddannelsen

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

HF: Større Skriftlige Opgave

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

SRO 2017 SRO 2G

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Fagprøve for detailområdet - elev

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Projektopgaven Elise Smiths Skole

Skabelon til praktikopgave

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Rammer AT-eksamen 2019

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Elevvejledning STX. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Fagprøvevejledning. - Kontoruddannelsen - Handelsuddannelsen. Handelsskolen København Nord Lundtoftevej Kgs. Lyngby. Tlf.

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Transkript:

Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk - information til lærlinge, læresteder, vejledere og censorer Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Aqqusinersuaq 18 Postboks 1038 3900 Nuuk Tlf.: +299 32 30 99 Fax: +299 32 32 55 www.ninuuk.gl ninuuk@ninuuk.gl - 1 -

Indholdsfortegnelse 1. Indledning - og formål med Fagprøven... - 3-2. Hvem har ansvaret for hvad mht. Fagprøven?... - 4-2.1. Lærlingen... - 4-2.2. Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk... - 4-2.3. Vejleder på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk... - 5-2.4. Lærestedet... - 5-2.5. Censor... - 5-3. På lærestedet inden TNI skoleophold 7... - 6-4. På TNI skoleophold 7... - 6-5. På lærestedet efter TNI skoleophold 7... - 8-5.1. Gennemførelse af den praktiske del af Fagprøven... - 8-5.2. Fagprøveskrivningen... - 9-5.2.1. Fagprøvens indhold og opbygning... - 9-5.2.2. Layout... - 15-5.2.3. Citater... - 15-5.2.4. Fodnoter... - 15-5.3. Aflevering af Fagprøve... - 16-6. Mundtlig Fagprøveeksamen og bedømmelse... - 17-6.1. Plagiat (afskrift)... - 18 - - 2 -

1. Indledning - og formål med Fagprøven Som afslutning på specialeforløbet udarbejder lærlingen en Fagprøve vedrørende en aktivitet i et afgrænset arbejdsområde i forhold til lærlingens lærested. I Fagprøven og ved den mundtlige eksamen skal lærlingen kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra dele af eller hele TNI uddannelsen. Fagprøven er en skriftlig rapport, men under den mundtlige eksamen skal lærlingen evalueres efter både de faglige, generelle og personlige kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet både på skoleopholdene og i perioderne på lærestedet. Fagprøven har derfor til formål at evaluere lærlingens faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer indenfor det pågældende fagområde, og vise at lærlingen er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given problemstilling. Fagprøven skal indeholde og vise, at lærlingen kan: - Formulere en idé og udarbejde en problemformulering - Udarbejde en handlingsplan for Fagprøveforløbet - Planlægge og gennemføre en aktivitet på lærestedet efter skoleophold 7 - Anvende teoretisk viden fra de 7 skoleophold på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk - Evaluere og vurdere egen indsats Derudover skal lærlingen kunne leve op til de seks kompetenceområder - defineret som: - Personlige kvalifikationer - Erhvervsmæssige kvalifikationer - Kommunikative og teknologiske kvalifikationer - Handels- og servicemæssige kvalifikationer - Internationale og kulturelle kvalifikationer - Samfundsmæssige kvalifikationer - 3 -

2. Hvem har ansvaret for hvad mht. Fagprøven? Under Fagprøveforløbet er der forskellige parter involveret her er rollefordelingen: 2.1. Lærlingen Afleverer Formular A på Intro på skoleophold 7 (udarbejdet i samarbejde med den oplæringsansvarlige på lærestedet) Udarbejder i samarbejde med sin vejleder på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk og sin oplæringsansvarlige på lærestedet en problemformulering og handlingsplan for Fagprøven Afleverer underskreven Formular B til Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk inden Udtro på skoleophold 7 Indgår aftaler med lærestedet om hvordan og hvornår lærlingen skal udarbejde sin Fagprøve på lærestedet efter skoleophold 7 Tager initiativ til at få vejledning fra vejleder fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk både under skoleophold 7 og på lærestedet efter skoleophold 7 Skriver selvstændigt Fagprøven Afleverer Fagprøven på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk senest på den fastsatte afleveringsdato Planlægger, udarbejder og gennemfører en præsentation til forsvar af sin Fagprøve over for eksaminator (vejleder fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk) og censor ved den mundtlige eksamen 2.2. Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Informerer om Fagprøveforløbet (på Udtro på skoleophold 6 og undervejs i faget Fagprøve på skoleophold 7 - TNI-18 elever informeres separat af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk i god tid inden skoleophold 7) Udpeger lærlingens vejleder på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk på baggrund af lærlingens Fagprøveemnevalg og prioriterede vejlederønsker Fastlægger tidspunkterne for aflevering og den mundtlige eksamen af Fagprøven Udpeger censor indenfor lærlingens Fagprøveemne Afvikler den mundtlige eksamen efter gældende regler - 4 -

2.3. Vejleder på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Drøfter mulige ideer og forslag mht. problemformulering med lærlingen Godkender lærlingens problemformulering og handlingsplan - og underskriver Formular B i samarbejde med den oplæringsansvarlige på lærestedet inden Udtro på skoleophold 7 Bistår med råd og vejledning til lærlingen under hele perioden fra godkendelse af problemformulering og handlingsplan til aflevering af Fagprøven. Hver vejleder får tildelt 12 timers vejledning pr. Fagprøvelærling (efter aflevering af Fagprøven må vejleder fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk ikke vejlede lærlingen). Foretager en faglig og objektiv bedømmelse af lærlingens Fagprøve efter GGS skalaen sammen med censor ved den mundtlige eksamen 2.4. Lærestedet Drøfter mulige ideer og forslag mht. problemformulering med lærlingen Godkender lærlingens problemformulering og handlingsplan - og underskriver Formular B i samarbejde med vejleder fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Bistår med råd og vejledning til lærlingen under hele perioden fra godkendelse af problemformulering og handlingsplan til aflevering af Fagprøven samt sørger for, at der er ressourcer til rådighed for lærlingens Fagprøvearbejde på lærestedet efter skoleophold 7 Giver lærlingen mulighed for at benytte 40 timer til Fagprøvearbejdet på lærestedet efter skoleophold 7 2.5. Censor Påser at lærlingens Fagprøve er udført i overensstemmelse med gældende mål og andre krav i reglerne for den pågældende uddannelse og speciale Medvirke til at den mundtlige eksamen gennemføres i overensstemmelse med gældende regler Medvirke til og påser at lærlingen får en ensartet og retfærdig behandling, og at lærlingens Fagprøve får en faglig og objektiv bedømmelse efter GGS skalaen - 5 -

3. På lærestedet inden TNI skoleophold 7 På Udtro på skoleophold 6 får lærlingen udleveret Formular A, som lærlingen skal arbejde med på lærestedet inden skoleophold 7 (TNI-18 elever informeres separat af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk i god tid inden skoleophold 7). Lærlingen vælger i samarbejde med sin oplæringsansvarlige på lærestedet et generelt emne til sin Fagprøve. Her kan lærlingen få råd og vejledning af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Lærlingens generelle emne til Fagprøven skrives ind i Formular A, som skal afleveres på Intro på skoleophold 7. 4. På TNI skoleophold 7 Lærlingen afleverer Formular A på Intro på skoleophold 7. I faget Fagprøve på skoleophold 7 arbejder lærlingen med sit Fagprøveemne. Faget Fagprøve ender ud med, at lærlingen har udarbejdet en problemformulering og en handlingsplan for sin Fagprøve (se evt. Læreplan for faget Fagprøve). Efter lærlingens Fagprøvearbejde i faget Fagprøve skriver lærlingen Fagprøvens problemformulering og handlingsplan ind i Formular B (udarbejdet i samarbejde med tildelte vejleder fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk og den oplæringsansvarlige på lærestedet). Formular B underskrives af lærlingen, vejlederen og den oplæringsansvarlige. Ved at underskrive Formular B tilkendegiver lærestedet at lærlingens Fagprøve kan gennemføres på lærestedet - ligesom lærestedet anviser, hvilken omkostningsramme lærlingen har til Fagprøvearbejdet (hvis overhovedet). Lærestedet forpligter sig desuden på at give lærlingen mulighed for nødvendig informationsindsamling og inddragelse af konkret viden fra lærestedet i sit Fagprøvearbejde, mens lærlingen arbejder med sin Fagprøve på lærestedet. Det er lærlingen, der er ansvarlig for, at Formular B bliver afleveret til Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk i underskrevet stand - først herefter er den godkendt. - 6 -

Det er på lærestedet efter skoleophold 7, at lærlingen skal arbejde med sin Fagprøve. Hver lærling får tildelt ca. 12 timers vejledning i alt fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Noget af vejledningen foregår under skoleophold 7, mens størstedelen af vejledningen foregår efter skoleophold 7, mens lærlingen arbejder med sin Fagprøve på lærestedet. Når lærlingen har gennemført skoleophold 7, så har lærlingen gennem faget Fagprøve: - Udarbejdet en problemformulering for Fagprøven - Udarbejdet spørgsmål til spørgeskema og / eller interviews til Fagprøven - Udarbejdet en handlingsplan for gennemførelse af spørgeskema og / eller interviews til Fagprøven - Udarbejdet en plan for hvilke teorier og / eller modeller, der skal bruges i Fagprøven - Udarbejdet en handlingsplan for gennemførelse af Fagprøven (praktisk del og selve skrivningen) - 7 -

5. På lærestedet efter TNI skoleophold 7 Det er på lærestedet efter skoleophold 7, at lærlingen arbejder med sin Fagprøve. Under Fagprøvearbejdet på lærestedet efter skoleophold 7 har hver lærling 40 timer til sit Fagprøvearbejde på lærestedet. Lærlingen planlægger sammen med lærestedet, hvordan disse 40 timer fordeles. Det er en god ide at planlægge i god tid, da der ofte kan ske noget uventet. Det er også en god ide at lærlingen informerer kollegerne på lærestedet om Fagprøven, så de har mulighed for at støtte lærlingen i Fagprøvearbejdet på lærestedet. 5.1. Gennemførelse af den praktiske del af Fagprøven En vigtig del af Fagprøvearbejdet på lærestedet efter skoleophold 7 handler omkring den praktiske del med indsamling af data til Fagprøven det vil sige arbejdet med den metode, man vil bruge i Fagprøven for at besvare Fagprøvens problemformulering. Der er mange forskellige metoder - f.eks. teorier, modeller, spørgeskema, interviews og generel informationsindsamling på lærestedet. Som lærling skal man være indstillet på, at den praktiske del af Fagprøven tager tid. Det tager f.eks. en del tid at inddrage teorier og / eller modeller i Fagprøven i forhold til ens problemformulering, ligesom det tager en del tid at analysere svarene fra spørgeskema / interviews. Det er derfor en rigtig god ide, at afsætte god tid til denne praktiske del af Fagprøven i handlingsplanen. - 8 -

5.2. Fagprøveskrivningen Når arbejdet med den praktiske del af Fagprøven (metoderne i Fagprøven) og informationssamlingen på lærestedet er gennemført, er det tid til at skrive selve Fagprøven. 5.2.1. Fagprøvens indhold og opbygning Det er vigtigt, at Fagprøven fremstår sammenhængende. Vi foreslår derfor, at Fagprøven indeholder disse punkter (generelle kapitler): - Forside - Forord - Indholdsfortegnelse - Indledning - Problemformulering - Metode - Afgrænsning - Beskrivelse - Analyse og vurdering - Konklusion - Perspektivering (kan evt. gemmes til den mundtlige eksamen) - Kildefortegnelse / litteraturliste - Bilag ( samt selvevaluering, handlingsplan) Se uddybende forklaringer på de forskellige punkter fra næste side - 9 -

5.2.1.1. Forside På forsiden skal alle Fagprøvens obligatoriske grundoplysninger være - Lærlingens navn - Navn på lærlingens lærested - Fagprøveemne (giv din Fagprøve en passende overskrift) - Navn på Fagprøvevejleder - Dato for aflevering En forside kan gøres spændende og indeholde en illustration eller lignende. Når læseren får Fagprøven i hånden, skal forsiden gerne give indtryk af, hvad man kan vente sig at læse i Fagprøven. Der bør være god balance mellem de obligatoriske grundoplysninger og evt. illustrationer på forsiden. 5.2.1.2. Forord Forord er ikke et krav, men hvis man gerne vil have det med, så kan forordet f.eks. indeholde Fagprøvens formål, hvem den henvender sig til, og evt. hvem man gerne vil takke. Man placerer normalt forordet før indholdsfortegnelsen. 5.2.1.3. Indholdsfortegnelse En Fagprøve skal indeholde en overskuelig indholdsfortegnelse. De enkelte hovedemner eller overskrifter i Fagprøven angives i rækkefølge med sidehenvisninger. Desuden skal indholdsfortegnelsen indeholde en liste over bilag. Bilagene kaldes f.eks. for A, B, C osv. - og man skal skrive, hvad disse bilag indeholder (giv dem en passende overskrift). I f.eks. programmet Microsoft Word kan man nemt lave en automatisk indholdsfortegnelse på følgende måde: tryk på Referencer - tryk på Indholdsfortegnelse (version 2007 & 2010). - 10 -

5.2.1.4. Indledning og motivation I indledningen skal læseren ledes ind på, hvilken undren der har ført frem til Fagprøvens problemformulering. F.eks. hvorfor er den valgte problemformulering netop interessant i sammenhæng med lærestedet? Med andre ord: indledningen kridter banen op for Fagprøven: hvad er det for et emneområde, vi bevæger os i, og hvorfor gør vi det? I dette afsnit kan man også komme ind på, hvad der har været motivationen til at skrive omkring lige præcis ens Fagprøveemne. På den måde gør man sin Fagprøve relevant og spændende fra starten af. 5.2.1.5. Problemformulering Her overføres ordret den problemformulering, der står i Formular B. Der er ikke noget med at tilføje eller fjerne noget. Der skal stå lige præcis det, der står i Formular B. Kort fortalt: problemformuleringen er det, som man vil besvare i sin Fagprøve. Problemformuleringen er derfor selve styringsredskabet for Fagprøven, hvor man forklarer, hvad Fagprøven indeholder, hvad man vil analysere og så videre. Problemformuleringen er meget vigtig, da det er problemformuleringen, der styrer, hvad der er relevant og vigtigt i Fagprøven. 5.2.1.6. Metode I dette afsnit skal man forklare, hvilke metoder man har valgt at bruge til at besvare sin problemformulering i Fagprøven. Det kan f.eks. være ved at bruge bestemte teorier, modeller, brug af spørgeskema, interviews og så videre. Metodeafsnittet kan sammenlignes med at skrive en opskrift. Metodeafsnittet er ganske enkelt en slags kogebog eller disposition, hvor man beskriver, hvordan man vil besvare problemformuleringen i Fagprøven. Det er her også vigtigt, at man forklarer, hvorfor man har valgt de bestemte metoder i Fagprøven. Det kan måske virke som ekstraarbejde og overflødigt at skulle skrive et metodeafsnit, men tiden er godt brugt. Når man arbejder med selve Fagprøven, er det en stor fordel at have sin opskrift eller disposition til rådighed - det kan spare meget tid i skriveprocessen senere hen. - 11 -

Metodeafsnittet kommer efter problemformuleringsafsnittet, og det er en god ide at skille de to afsnit ad, fordi det giver en større frihed. Hvis man f.eks. senere finder ud af, at man er nødt til at ændre metoden eller dele af den, så er det ikke noget problem, fordi metoden er beskrevet i et afsnit for sig selv. Derfor kan man sagtens ændre metoden og skrive metodeafsnittet om uden at behøve at ændre på problemformuleringen 1. Tænk på følgende spørgsmål med hensyn til metodeafsnittet: - Hvordan vil man arbejde med at besvare problemformuleringen? - Hvad er det, der skal gøres - og i hvilken rækkefølge skal man gøre det? 5.2.1.7. Afgrænsning I dette afsnit kan man f.eks. komme ind på de områder, som Fagprøven ikke handler om. I Fagprøven kan man naturligvis aldrig få alle detaljer med. Man kan med andre ord aldrig komme hele vejen rundt om ens Fagprøveemne - og det er fint nok, da det vigtigste er, at man kun fokuserer på det, der er relevant i forhold til ens problemformulering. Derfor kan det være en god idé at lave en afgrænsning, hvor man kort beskriver de områder, som Fagprøven ikke kommer ind på - og hvorfor. På den måde kan man gøre sin læser opmærksom på, at man udmærket godt ved, at man også kunne komme ind på emne 1, 2 og 3... men at man altså har valgt at afgrænse og fokusere på nogle andre vigtige forhold i Fagprøven. 5.2.1.8. Beskrivelse af lærested I dette afsnit kan man f.eks. kort præsentere sit lærested. Husk, at dette afsnit skal være kort. 1 Det kunne f.eks. være, at man havde planlagt at bruge metoden spørgeskema i sin Fagprøve men undervejs i Fagprøvearbejdet fandt man ud af, at interviews var en bedre metode til at besvare sin problemformulering. Dette er naturligvis helt i orden og man redigerer så blot i og tilpasser sit metodeafsnit. - 12 -

5.2.1.9. Analyse og vurdering En analyse indeholder tre vigtige dele: - Først en kort og generel præsentation af det man vil analysere - Herefter analyserer man sin problemformulering - Den sidste del er vurdering - her hæver man sig op over analysen og vurderer, hvad analysen har afdækket og opnået Analysen er det vigtigste i Fagprøven. Det er i analysen, at man analyserer sig frem til en besvarelse af sin problemformulering. Analysedelen (og vurderingsdelen) er derfor også den del af Fagprøven, som skal fylde mest. 5.2.1.10. Konklusion Konklusionen besvarer problemformuleringen. Konklusionen gentager problemformuleringen og kommer med et fuldt dækkende og velbegrundet svar. Det kan den gøre ved at opsummere eventuelle delkonklusioner, der er truffet undervejs, og sammenfatte dem i en udtømmende opsamling af hele Fagprøvens arbejde. Problemformulering og konklusion skal kunne læses i sammenhæng. Læseren skal altså med andre ord kunne læse og forstå, hvad svaret (svarene) på problemformuleringen blev - og altså også hvilke evt. nye problemstillinger, der dukkede op undervejs. 5.2.1.11. Perspektivering Nogle gange er et afsnit om perspektivering en god idé. Hvis man i sin Fagprøve f.eks. har analyseret sig frem til forslag til forbedringer - hvad ville der f.eks. så ske, hvis lærestedet brugte ens forslag fra Fagprøven? Perspektivering kan eventuelt gemmes til ens mundtlige eksamen i Fagprøven. - 13 -

5.2.1.12. Kildefortegnelse / litteraturliste I Fagprøvearbejdet skal man vise anvendelse af relevant teori fra TNI uddannelsen. Andre kilder end lærebøger (bøger fra undervisningen) anvendes også naturligt. Det skal klart fremgå, hvilke kilder der er benyttet i forbindelse med udarbejdelsen af Fagprøven. Alt skal angives: bøger, tidsskrifter, spørgeskema, interviews, aviser, internetadresser 2, radioudsendelser, tv-udsendelser og så videre. 5.2.1.13. Bilag, selvevaluering & handlingsplan Bilag kan f.eks. være illustrationsmateriale, større tabeller eller andet uddybende materiale. Dette kan placeres som bilag bagerst i Fagprøven - og der skal henvises til bilagene i selve Fagprøven. Selvevaluering er et krav i Fagprøven det er en evaluering af ens Fagprøvearbejde med hensyn til: - Arbejdsmetode - Planlægning - Tidsforbrug Har det været optimalt? Hvis ikke, hvorfor har det ikke været det, og hvad kunne man have gjort anderledes (set i bakspejlet). Handlingsplanen beskriver, hvilke opgaver man har haft hvornår i Fagprøveforløbet, og hvordan man har løst de forskellige opgaver. 2 Internetsider ændres eller slettes ofte - så hvis du bruger internetsider som kilder, er det en god ide at udskrive dem med henblik på kildeangivelse og / eller vedlægge dem som bilag. - 14 -

5.2.2. Layout Fagprøven skal skrives i et tekstbehandlingsprogram f.eks. Microsoft Word eller Mac Pages. Linieafstand 1½ Venstre margen 2,5 Højre margen 2,0 Sidebund Sidehoved Skriftstørrelse 2,5 cm 2,5 cm 12 (f.eks. Times New Roman) Overskrifter Størrelse 14 eller 16 5.2.3. Citater Citater fra personer eller bøger kan være vigtige. Hvis man bruger citater, så skal man citere korrekt ved brug af anførselstegn ( ) - f.eks. sådan her: Her står der et rigtigt godt citat (i parentes efter citatet skriver man forfatteren navn, året bogen blev udgivet og bogens titel dette kan f.eks. også placeres som en fodnote). 5.2.4. Fodnoter 3 3 En fodnote er en kommentar til selve teksten, som nok er relevant, men som vil virke forstyrrende, når man læser Fagprøven. Fodnoter placeres normalt nederst på siden (som i dette tilfælde) eller bagerst i Fagprøven. Kildeangivelser kan man også placere som fodnoter. - 15 -

5.3. Aflevering af Fagprøve Det faglige indhold i Fagprøven er naturligvis det vigtigste, men det er også vigtigt, at Fagprøven præsenterer sig på en flot og letlæselig måde. Derfor er det også vigtigt, at man inden aflevering: - Læser korrektur (undgå f.eks. stavefejl) - Tjekker sprog og tegnsætning - Og så videre Fagprøven må maksimalt fylde 15 normalsider (1 normalside er 2200 tegn inklusiv mellemrum). Forside, forord, indholdsfortegnelse, kildefortegnelse / litteraturliste og bilag tæller ikke med i sideantallet. Man skal aflevere sin Fagprøve i 3 eksemplarer til Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk senest på den fastsatte afleveringsdato. Sender man sin Fagprøve med normal post, skal man sende den nogen tid før afleveringsdatoen, så Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk kan have Fagprøven til tiden. For sen aflevering af Fagprøven betragtes som et eksamensforsøg - og lærlingen er dumpet. - 16 -

6. Mundtlig Fagprøveeksamen og bedømmelse Inden Udtro på skoleophold 7 oplyser Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk lærlingen omkring dato for den mundtlige eksamen. Lærlingens mundtlige eksamen foregår normalt 14 dage efter aflevering af Fagprøven. Der er afsat 45 minutter til den mundtlige eksamen, der omfatter følgende punkter: - Præsentation og uddybning af lærlingens Fagprøve (ca. 25 min.) - Spørgsmål fra eksaminator (vejleder fra Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk) og censor (ca. 15 min.) - Votering - Karaktergivning Fagprøven bedømmes i forhold til gradsopfyldelse af de faglige mål og kompetencemålene for Fagprøven. For at bestå Fagprøven skal lærlingen mindst opnå karakteren E bedømt efter GGS-skalaen. En bestået Fagprøve kan ikke tages om. Karaktergivningen er en helhedsvurdering af den skriftlige Fagprøve og den mundtlige Fagprøveeksamen. Ved karakteren Fx kan lærlingen vælge at forbedre dele af sin Fagprøve. Ved karakteren F skal lærlingen udarbejde en helt ny Fagprøve. Hvis man bliver syg eller på anden måde er uforskyldt forhindret i at gennemføre den mundtlige eksamen af Fagprøven, skal man underrette Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk omgående. Man skal dokumentere sygdom med en lægeerklæring, som man omgående sender til Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Man vil herefter blive indkaldt til en ny mundtlig eksamen i Fagprøven. - 17 -

6.1. Plagiat (afskrift) Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk definerer plagiat (afskrift) således: Der er tale om plagiat, når en lærling bruger en anden persons tekst eller idéer uden at lave præcise kildehenvisninger (f.eks. når en lærling benytter sig af copy/paste fra internettet). Det gælder også, hvis lærlingen blot har oversat en anden persons tekst til sit eget sprog. Niuernermik Ilinniarfik råder derfor vores lærlinge til at være omhyggelige under Fagprøveskrivningen: - Vær meget præcis med at citere kilder - det gælder både ved lån af tekster fra trykte medier (f.eks. bøger) og fra digitale medier (f.eks. internettet) - Undlad desuden at bruge oversættelsesprogrammer så som f.eks. Google Translate Det er vigtigt for Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk at understrege, at Fagprøven er lærlingens afsluttende individuelle arbejde på TNI uddannelsen og at lærlingen derfor forventes at tænke og arbejde selvstændigt. Hvis lærlingen tages i plagiat, kan lærlingen ikke gå til mundtlig eksamen i Fagprøve - og en eventuel eksamenskarakter bortfalder. Lærlingen skal herefter skrive en helt ny Fagprøve, og kan gå til mundtlig eksamen i Fagprøve i efterfølgende eksamenstermin (året efter). - 18 -