Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsområdet for børn og unge. Kayerødsgade 46 9000 Aalborg Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder Ulla Nordtorp (central kontakt til VIA) Teamleder Susanne Henriksen (Nord) Teamleder Ellen Fredsgaard (Centrum) Teamleder Lone Grønnebæk (Sydvest) Helle Elvstrøm Christiansen / forventes ny i stillingen d. 1.10.14 (Øst) Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning 1. Ansatte (antal/timer) 1 leder, 57 sundhedsplejersker (49/50 FN); heraf 4 teamledere med hver 13 timer til ledelse. Teamlederen er desuden uddannelsesansvarlig for sundhedsplejerskestuderende. 1 Faglig Konsulent / Stedfortræder for leder. 1 børn og unge-læge (som varetager opgaver ud fra samme BEK som sundhedsplejerskerne, men lægen er ansat i forvaltning for sundhed og kultur) 2 sekretærer (1½FN) 2. Den kommunale sundhedsordnings organisering Sundhedsområdet for børn og unge er organiseret under Center for Børn, Unge og Familier (CBUF), der er en del af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. CBUF rummer foruden sundhedsplejen også andre opgavefællesskaber, bl.a. Dag- og Døgnbehandlingstilbud for børn og familier, en Opvækstinstitution og andre Specialinstitutioner, som f.eks. Børnerådgivningen, dele af Familieplejen, samt et stort sekretariat. Der er fælles faglig ledelse af hele den kommunale sundhedsordning, som bærer navnet: Sundhedsområdet for børn og unge. Teamledere og Faglig Konsulent indgår i ledergruppen sammen med den centrale leder. Sundhedsplejerskerne er lokalt forankret i 4 geografiske områder med teamlederen, som nærmeste leder. Alle sundhedsplejersker arbejder som enten småbørns- eller skolesundhedsplejerske. Sundhedsområdet for børn og unge har eget LMU. CBUF har et OMU, som leder og FTR sundhed indgår i. Der er i alle 4 områder én arbejdsmiljøgruppe (AMG), der hver
består af én arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og én teamleder. Der er valgt én TR i hvert område; heraf er den ene FTR. Sundhedsplejens tilbud og evalueringer tilpasses årets målstyringsaftale. Der arbejdes med Det Strategisk Hus, hvor vision, mission, mål og indsatsområder er beskrevet. 3. Sundhedsplejens tilbud til gravide, børn, unge og deres forældre med almene behov I småbørnssundhedsplejen arbejdes efter et fleksibelt tilbud der består af 5 besøg / konsultationer til henh. første- og flergangsfødende; samt konsultationer og besøg efter behov ud fra en handleplan; herunder graviditetsbesøg ved behov. Der ydes et særligt barselstilbud til ambulante fødende, som tilrettelægges ud fra en spørgeguide. Endvidere tilbydes fra medio 2014 forældrekurser til alle førstegangsgravide/ forældrepar: Hånd om barnet ud fra Familieiværksætternes koncept. Der afholdes Åbent hus i visse lokalmiljøer. Der er daglig telefontid. I skolesundhedsplejen arbejdes ud fra følgende ramme: Indskolingsundersøgelse og deltagelse i forældremøde i bhkl. Herefter tilbydes sundhedssamtaler, screening og/eller sundhedspædagogiske aktiviteter i 1. kl., 3. kl., 5. kl. 7. kl. og evt. 8/9 kl. Tilbuddet tilrettelægges efter et Årshjul og afstemmes i eget team og evt. i makkerskaber. Der er åben konsultation som synliggøres på den enkelte skole på forskellige måder og øvrige behovsrettede aktiviteter. Det samlede tilbud tilpasses årligt. Sundhedsplejersken indgår som fast medlem af skolens trivselsforum. Fra skoleåret 2013/14 er der fokus på sundheds- og seksualundervisningen i samarbejdet med skoleforvaltningen; Der overvejes et gruppetilbud til udvalgte grupper. Børn og ungelægen tilbyder udskoling i 9. kl.: En individuel undersøgelse/ samtale med visse screeninger. Teamleder, sundhedsplejerske, læge, faglig konsulent og/eller leder deltager ved flere tværfaglige og tværsektorielle møder. 4. Sundhedsplejens tilbud til gravide, børn, unge og deres forældre med særlige behov Alle sundhedsplejersker arbejder efter en fleksibel ramme, der har til formål at tilgodese familier, børn og unge med særlige sundhedsmæssige behov. Der tilstræbes en hurtig opsporing af mistrivsel, helbreds- eller udviklingsproblemer, som kan resultere i udvidet og tidlig indsats og/eller henvisning til andre. På småbørnsområdet samarbejdes med 4 tværfaglige teams, der kan yde forskellig form for støtte, der ikke involverer sociale myndigheder, men udgør en tidlig indsats til familien.
Der er tilbud om rygestop til gravide, og indsats for overvægtige småbørn. Der er pr. 1.4.13 igangsat et 4 årigt projekt vedr. udsatte gravide, som jordemor og sundhedsplejerske samarbejder om. Der er mulighed for henvisning til mange frivillige tilbud. Som beskrevet er skolesundhedsplejersken fast medlem af skolens trivselsforum, der er tværfagligt sammensat. Her behandles aktuelle problemstillinger hos skoleelever, og der aftales konkrete handlinger evt. med deltagelse af forældre. Der kan henvises til rygestop for de ældste elever. Der kan henvises til Vanebryderne (tilbud til overvægtige skolebørn) og tæt samarbejde med Julemærkehjem. Mulighed for henvisning til Børnerådgivning og mange frivillige tilbud. 5. Konsulentfunktionen i kommunen Børn og unge-lægen kan rådgive sundhedsplejerskerne og se enkelte behovsbørn. Konsulent for dagpleje og daginstitution i sundhedsspørgsmål varetages i Aalborg kommune af de 4 tværfaglige teams. Hertil kan sundhedsplejersken i teamet trække på børn og ungelægen samt den faglige konsulent i sundhedsfaglige spørgsmål. I skoleområdet viser skolesundhedsplejersken ved opslag og/eller på skolens skoleintra, hvornår hun er tilgængelig, herunder hvornår hun har åben konsultation. 6. Andre tilbud I kommunens centrale Sundhedscenter er forskellige tilbud om rygestopkurser til unge, som sundhedsplejersker ansættes til at forestå. Her er også tværfaglige tilbud (Vanebryderne) til overvægtige børn og deres familier (børn fra 3-15 år). Mødrehjælpen har en særlig rådgivning og et gruppetilbud. Der er mange andre frivillige tilbud, som relaterer sig til familier, børn & unge. Sundhedsplejersken holder sig orienteret om nye tiltag og er ofte henviser til disse tilbud. De tværfaglige team har et gruppetilbud til kvinder med efterfødselsreaktion / depression. Familiegrupperne består af socialrådgiver/myndighedsperson, hjemme-hos pædagoger og psykologer. I FCBUF er forskellige rådgivnings- og behandlingstilbud til børn og unge, og til børnefamilier, der har brug for støtte til forældrerollen. Tilbud som kun Familiegruppen kan visitere til. Der foregår boligsocialt arbejde som sundhedsplejersken på forskellig vis medvirker i med faglige oplæg og rådgivning.
Uddannelses- og læringsmuligheder 1. Særlige sundhedsplejefaglige kompetencer blandt sundhedsplejerskerne Specialisering i småbørns- og skolesundhedsplejen har betydet en stadig stigende kompetenceudvikling hos alle. Der er flere, der indgår i forskellige interesse- og eller projektgrupper. Den faglige konsulent har specifikke kompetencer med projektledelse, udvikling af ny Sundhedsjournal, faglig sparring og kvalificering i udarbejdelse af underretninger til de sociale myndigheder. 2. Interne og eksterne samarbejdsparter af betydning for uddannelses- og læringsmuligheder Tidligere Børn og unge-læger har udviklet et unikt koncept i udskolingen: Sundhedseksperimentariet ; som pt. ikke anvendes. Sundhedscenter med Vanebryderne (sundhedsplejersker, diætister, fysioterapeuter, idrætskyndig mm) - SBU generelt. Børnefysio- og ergoterapeuter; Tværfagligt team; PPR; Skolerne; Børnerådgivningen; Familiegrupperne; Center for Voksne; Praktiserende læger; Tandplejen. 3. Undervisnings-, vejlednings- og supervisionstilbud til de ansatte I den kommunale sundhedsordning Regionen: Jordemorcenter, barselsgang, patienthotel og diverse børneafdelinger. Der arbejdes med sundhedspædagogiske metoder i Åbent hus og i Skolesundhedsplejens tilbud på forskelligt alderstrin. Forældrekurserne er under udvikling og evalueres efter hver gang. Hertil hører en styre- og en følgegruppe. Der arbejdes ud fra forskellige evaluerings- og læringsmodeller. Faste teammøder hver 3 uge ud fra faglig responsmodel. Faste arbejdsmøder i eget team (skole/småbørn). Temadage for hele / dele af sundhedsområdet. Tværfaglig sparring / udredningsmøder. 4. Aktuelle projekter i kommunen Vi har i samarbejdet med r andre forvaltninger afsluttet 2 forskellige projekter rettet mod forebyggelse af og indsats i forhold til overvægt hos gravide og hos småbørn ud fra små skridt koncept. Projekterne er evalueret og har resulteret i et blivende tilbud: Vanebryderne. Projektet med undervisning, samtalegrupper og forældreinddragelse for særlige sårbare grupper af skoleelever er afsluttet og evalueret. Se rapport. Resultaterne drøftes med Skoleforvaltningen med henblik på et fælles initiativ til at kvalificere Sundheds- og seksualundervisningen og evt.
etablere et gruppetilbud for udsatte grupper. Projekt vedr. udsatte gravide 4 årigt er igangsat 1.4.13. Forældrekurserne Hånd om barnet ud fra konceptet: Forældreiværksætterne er igangsat juni 2014 Forhold af betydning for ansættelse som sundhedsplejerskestuderende i kommunen (eks: ansøgere med bopæl i kommunen, transport (bil/cykel)) Endelig er der juli 2014 søgt Sundhedsstyrelsen om midler til projekt Sårbare gravide. Sundhedsplejerskerne arbejder som selvtilrettelæggende efter gældende regler. Den studerende tilknyttes et af de 4 sundhedsplejeområder, som varierer i størrelse og geografisk udbredelse. Det betyder, at det forventes, at man både kan transportere sig på cykel, bus og/eller i bil på egen hånd for at udføre sundhedsplejens kerneydelser. Der vil være cykel og firmabil til rådighed i et vist omfang eller man kan anvende eget transportmiddel. Dette aftales ved ansættelsen. Der kan blive tale om at arbejde mellem kl. 8 og kl. 19, hvor sædvanlig arbejdstid ligger mellem 8 og 16, og deltagelse i forældrekurser gennemføres mellem kl. 17 og 19. Udfyldt af: Ulla Nordtorp Stillingsbetegnelse: Leder Dato: Juli 2014 Underskrift: Ulla Nordtorp