Kubikken- Februar 2012. Vadehavscenteret ved Ribe d. 15. oktober. Sydjysk MC-Club

Relaterede dokumenter
8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

No. 1½ Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Mødereferat. Generalforsamling

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Jule frokost bag tremmer????

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Mødereferat. Generalforsamling

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Generalforsamlingen 2019 i Vestsjællandskredsen søndag d. 31. marts i Slagelse

Mikkel Gundersen Esben Milling

Deltagere: Jette Nielsen, Sonja Svensson, Günter Arnold, Gudmund Hindberg, Erik Pedersen Claus Hansen.

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl i Havbådehuset Slette Strand

autoklubskoda.dk Klubblad nr Danmarks ældste skodaklub

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

Grundejerforeningen Klintsø

Bestyrelsen. Suppleanter. Formand Søren Nielsen Martin Bjærre Nielsen

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Dagsorden BESTYRELSESMØDE. Sted: Værløse Dato: 12. april Steen, Lars, Anette, Ulla. Deltagere: Ikke mødt:

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Tillykke. Vil I sælge jeres hus i Bakken bofællesskab? 31. årgang Nr februar 2011

Generalforsamling Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god.

Hilsen fra kassereren

Vi takker alle vore annoncører for sponsorstøtte til Tikøb Jagtforening

Mødereferat. Generalforsamling

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Så skal der arbejdes...

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

En god udfordring arranger et træf i Morgan klub regi.

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Referat fra generalforsamlingen i Katrinedal Borgerforening 2016/17

Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl i Falling Forsamlingshus.

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Referat fra Generalforsamlingen

Klubnyt efterår 2014.

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af generalforsamling i Stae Borgerforening afholdt den 29. januar 2019.

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Vedtægter. at gennemføre: klubløb, foredrag og filmforevisninger, at skabe:

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Karneval i Aalborg Øst

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Referat af generalforsamlingen 2015

Medlemsblad nr

Maj Årgang Nr. 1

KOMMENDE ARRANGEMENTER

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Agility udvalget i kreds 6

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Transkript:

Kubikken- Februar 2012 Vadehavscenteret ved Ribe d. 15. oktober Sydjysk MC-Club

2 -Kubikken Redaktørens firkant Det er i denne tid af året agurketid for redaktører. Der sker ikke det store. Der er ikke andet at gøre, end at finde eller opfinde stof, der kan passe ind. Det er gjort på bedste beskub og ses nok under læsning af dette blad. Nogen historie om motorcykelmærker nåede jeg ikke. Det er en langstrakt proces med oversættelse af alle de udenlandske artikler, der skal stykkes sammen. Pludselig har Lene nemlig arrangeret med, at jeg lægger fliser over alt i kælderen (og man skal jo have fred i eget hus) samtidig med, at Guzzien er adskilt og delene ligger over alt. For at det ikke skal være løgn har jeg igen fået en del undervisning på min gamle arbejdsplads. Fødselsdag Erika Johannsen blev 50 år den 11. december. Tillykke til Erika. Klubben kvitterede med en æske af den fineste konfekt. Hilsen fra Klubben Bestyrelsen i S.M.C.C. Formand: Poul Petersen Rugløkke 16, 6430 Nordborg, tlf. 74 49 12 03, email: pp@eucsyd.dk Kasserer: Erika Johannsen, Orla Lehmanns Vej 1, st. tv., 6400 Sønderborg, tlf. 26 27 22 57, email: ejo@kanik.dk Best. medl.: Jan Pharao (turkoordinator), Lergård 19, 6200 Aabenraa, tlf.: 51 26 69 05, e-mail: janph@j-pharao.dk Best. medl.: Leif Andersen, Orla Lehmanns Vej 1, st. tv., 6400 Sønderborg, tlf.: 26 27 52 70, e-mail: leif@kanik.dk Best. medl.: Steen H. Eriksen Djernæsvej 119, Hoptrup, 6100 Haderslev (Markedsføring og trykkeri), tlf. 74575855, email: steen-vivi@mail.dk Deadline: Deadline for indsendelse af stof til bladet er datoen d. 10. i månederne januar, april, juni og oktober. Webmaster: Bestyrelsesmedlem Leif Andersen Suppleant: Kurt Olsen, Søndervænget 62, Hellevad, 6230 Rødekro, tlf.: 74 66 97 00 Suppleant: Jørn P. Branderup, Bag Hjelm 19, 6200 Aabenraa, tlf. 74627525, email: jpbranderup@hotmail.com S.M.C.C. - Giro 7 15 33 25. Redaktion: Poul Petersen Rugløkke 16, 6430 Nordborg, tlf. 74491203 mail: pp@eucsyd.dk Layout: Merethe Lyck Nielsen

Lederen Lederen 35 personer til generalforsamlingen. Det er rigtig mange. Medlemmer, som jeg talte med syntes, at det var sjovt at gå til generalforsamling og der var megen snak, både sjov og alvorlig. SMCC er jo i virkeligheden også en venskabelig forening, hvor godt humør er en vigtig egenskab. Ordstyreren mistede ind i mellem tråden. Referat fra forsamlingen er at læse senere. Vor gamle turkoordinator Claus Hansen blev 75 år 23. december. Det vidste vi ikke; men Claus ringede mig op for at høre, hvor vi blev af. Mellem jul og nytår tog Steen, Eva, Teddy og undertegnede til Dalsmark hvor vi holdt fødselsdag. Claus fik blomster og der efterleveredes et par billeder til væggen med Claus i sine velmagtsdage som motorcyklist og turkoordinator. Sicherungstelle Nord. Claus orienterer. Kubikken- 3 Arrangementer for 2012 er sat på skinner og kan læses på hjemmesiden og hen ad vejen i Kubikken. Godt nyt år til alle. Poul Fra Mikes hærvejstur 2007.

4 -Kubikken Kassererens afgang Kassererens afgang Som tak for den lange indsats som kassererpar blev Teddy og Eva begavet med et par pakker. Indholdet var et par gå i byen handsker af bedste kvalitet. Et par til hver forstås. På en måde har Teddy altid eksisteret. Det ene billede viser Teddy for sikkert 35 år siden. En glad mand. Det andet billede viser Eva i forbindelse med, at Teddy på sin 40 års fødselsdag holdt et SMCC arrangement. Det var så 1992. Saddlebums media Vigtigt fra bestyrelsesmøde Vigtige ting fra bestyrelsesmødet d. 9/1 hos Claus (det første møde efter generalforsamlingen): Erika Johannsen blev under konstitueringen valgt til kasserer. Afleveringsforretning udføres mellem Erika og Teddy. Erika indkalder bestyrelsen, hvis vi skal medvirke ved ting over for banker og myndigheder. Erika og Leif tilbød at overtage lageret af trøjer og andre ting. Hvis man skal have en trøje så-------. Medlemmer, der tilbyder at arrangere ture, kan ansøge bestyrelsen om tilskud til udgifter, man har til selve forberedelsen. Kassereren kontaktes. Deadline for indsendelse af stof til bladet er datoen d. 10. i månederne januar, april, juni og oktober. Vigtigt (besparelser): Man kan fravælge levering af Kubikken pr. post og så vælge udgaven fra hjemmesiden. Besked til kassereren. Det er selvfølgelig dumt hvis man gerne vil gemme bladet. Gaverne til 50, 75, 80 osv. fødselsdage: Mange er helst fri for Gammel Dansk : Man kan nu vælge mellem: Chokolade, Vin og Gammel Dansk. Det er standardvarer som kan være på lager.

Julestue Julestue den 11. december Tak til Teddy og Eva for, at de ville afholde årets julestue. Kubikken- 5 Teddy og Eva tilbød at holde arrangementet, hvilket vi glædeligt tog imod. Sagen var jo den, at Kværs Kro ikke var helt tilfreds med det usikre deltagertal, idet vi efter traditionen ikke holder julestue med tilmelding. Deltagertallet svinger en del. Nu er der jo begrænset med plads i en privat bolig, så tilmelding var en nødvendighed. 27 havde tilmeldt sig og enkelte havde måske glemt det. Jeg tror, at 25 mødte op. Til al glæde kom der to deltagere på motorcykel, menlig Bent Holm og Iris. Bordet i det ene hjørne. Eva i damehjørnet.

6 -Kubikken IT og hjemmesidekursus IT og hjemmesidekursus på Porsgrunngade d. 15. januar Webmaster Leif havde arrangeret et fint kursus med hjælperne Knud Oluf og Lars. Fremmødet var stort, der var simpelt hen fyldt op. Leif oplyste, at hjemmesiden bruges mere og mere. Det fremgår af den statistik, som hjemmesiden selv viser. Sidst jeg var på hjemmesiden viste den et øjeblik 5 medlemmer online og 93 ukendte brugere ligeledes online. Temaerne i dag var selvfølgelig, hvordan man sætter egne ting ind på hjemmesiden, som interesserede så kan følge med i. Det være sig billedgalleri samt historier, billeder og film sammen med ting, der sættes ind på Forum. Anvendelsen af Smiley samt talebobler fik også en tur. Omkring 14.30 gik jeg der fra. Poul Knud Oluf underviser Jørn og Steen.

IT og hjemmesidekursus Kubikken- 7

8 -Kubikken Ribetur Ribetur d. 15. oktober På bestyrelsesmødet d. 26. september hos Claus fik jeg den idé med at lave en tur. Der var lidt tyndt besat med arrangementer i oktober, så ovennævnte dato blev fastlagt. Der var ikke mange at diskutere med idet kun Steen og undertegnede var mødt op til bestyrelsesmødet. Nogle var blevet syge, andre havde meldt afbud og nogle havde glemt det. Det er ellers sjældent, at møderne glemmes. Moralen er: Send ikke dagsordener ud for lang tid i forvejen. Højst en uge. Ellers er det godt som generalprøve at køre en tur igennem. Det gjorde jeg onsdagen før. Der var strålende sol (i modsætning til regnen ugen inden, hvor jeg var bekymret for gennemførelsen). Generalprøven startede kl. 13 og gik til Harley forhandleren i Rødding, eller nærmere betegnet i Brændstrup uden for Rødding. De havde åbningstider, der ikke passede med de ting vi også skulle se. Jeg futtede lidt rundt på Ribe egnen og besluttede mig for besøget hos Toftlund Auto og MC. De ligger lige Kæmpe Kawasaki med 200 hk

Hvordan vi fik "æ" GPS Kubikken- 9 på vejen samt besøg på Ribe cykellager og til slut besøg på Vadehavscenteret i Vester Vedsted 8 km. syd for Ribe. Her skulle vi spise madpakken. Den store dag oprandt og bekymringerne fortsatte. Allerede om torsdagen var der nattefrost og lørdag morgen var hele græsplænen hvid af rim. Kaj fra Mommark havde allerede ringet og meddelt, at hvis der var saltet kom han ikke. Jeg ville heller ikke hvis der var saltet. Der bliver ødelagt alt for meget af vejsalt. Nå, men jeg ringede til vejsaltsmyndighederne og fik lodret besked på, at der ikke var saltet. Jeg tog af sted og så ikke skyggen af salt, men koldt var det visselig. Al bekymring blev fejet til side da jeg kom til Bolderslev. Mange var mødt op, og det fremgår af billedet på forsiden. Turen fulgte planen i store træk, dog kørte vi til Havneby på Rømø, hvor vi fik is, kaffe og kage. Jeg var hjemme kl. 17.15. Nogen tid var altså gået idet jeg kørte hjemme fra kl. 8.45. Tak til alle for deltagelsen, Poul Hvordan fi k vi æ GPS? Den bygger bl.a. på opfindelser fra 1500-tallet. Kanonskytternes behov for øget træfsikkerhed resulterede i 1500-tallet i opfindelsen af teodolitten. Den er et instrument til at måle vinkler og trekanter (triangulering). Landmålerne bruger den i dag. Ved hjælp af disse metoder kunne kanonskytterne beregne afstanden (ofte lange) til målet og dermed beregne, hvor projektilet skulle slå ned. Triangulering ligger også til grund for vor tids GPS (Global Positioning System). Men der findes også andre eksempler på, at vi nyder godt af gamle kundskaber i vore dage. Da ingeniører ved den amerikanske rumfartsadministration NASA i 1960erne beregnede kursen til månen, brugte de ballistiske erfaringer fra 1700-tallets slagmarker. Ballistik, læren om afskudte projektilers bane, blev udviklet i forbindelse med opfindelsen af kanonen i Vesteuropa ca. år 1300. I 1957 lancerede Rusland en satellit (Sputnik). Efter lanceringen, bemærkede forskere, at medens Sputnik kredsede om Jorden, varierede dens radiosignal i styrke. Når det nærmede sig, steg signalstyrken. Når en satellit forlod forskernes stilling, faldet signalstyrken. Fra denne stigning og fald i radiosignalet, kunne forskerne bestemme Sputnik eksakte bane. Denne erkendelse af, at radiosignaler fra en satellit kunne bestemme forskellige positioner på jorden, var i sandhed en affyringsrampe til GPS-systemet. Fortsætter på side 10

10-Kubikken Hvordan vi fik "æ" GPS Fortsat fra side 9 Før den tid, var dog de første frø til GPS-teknologien blevet sået. I 1951 anmodede US Air Force om et styresystem til en foreslået testrejse (pr. jernbane). Som svar på denne anmodning, udviklede en forsker det første tre-dimensionale søgesystem baseret på Einsteins relativitetsteori. Dette system blev endnu et grundlag for den fremtidige GPS. Indledningen til den aktuelle GPS historie begyndte i 1973 med beslutningen om at udvikle et system for satellitbaseret navigation. Det byggede på eksisterende teknologi fra US Air Force og US Navy. Systemet gik igennem omfattende tests i løbet af de næste tre år. I 1977 blev de første sendere installeret på Jordens overflade og testet, selv om det ikke endnu var lanceret i satellitter. Senderne blev døbt pseudo satellitter. Mellem 1978 og 1985, blev elleve satellitter sendt ud i rummet og sat på plads. I 1989 blev det besluttet at øge antallet af satellitter til 18. I 1980 blev en særlig satellit lanceret. Denne havde sensorer specielt designet til at måle atomare eksplosioner og blev placeret i kredsløb som et middel til at overvåge Sovjetunionens overholdelse af 1963-aftalen med USA. I 1980 blev der som forbedring endda indbygget atomure, som er de mest præcise ure i verden. Disse ure er stabile, vedvarende og præcise ned til et nanosekund, eller en milliarddel af et sekund. I 1983 ophørte GPS systemet med kun at være et militært system og blev gjort tilgængelig for offentligheden. Præsident Ronald Reagan gjorde dette som reaktion på den tragedie, der skete for et civilt koreansk fly, der havde forvildet sig ind over sovjetisk territorium og som blev skudt ned af sovjetiske jagerfly. Challenger rumfærgekatastrofen i 1986 bremsede projektet og dermed forsinkedes GPS-systemet. Nogle satellitter kom derfor ikke ud. I 1988 blev det besluttet at øge antallet af satellitter til 24 fordi 18 satellitter var for lidt. GPS-systemet blev slukket for private under den første Golfkrig. Offentlig brug kom tilbage i 1993 sammen med beslutningen om, at GPS-systemet skulle være til rådighed gratis for hele verden. Fuld operativ kapacitet blev opnået i juli 1995 med placering og aktivering af den sidste af de 24 satellitter. Siden 1995 har GPS systemet oplevet betydelige teknologiske fremskridt. flere satellitter er blevet sat i kredsløb. Det øger både tilgængelighed og nøjagtighed. Tidlige systemer kunne finde et emne inden for 100 meter. Nu kan i nogle tilfælde måles ned til centimeter. I dag kan man med brug af en forholdsvis billig receiver spore flåder af køretøjer, forældre bruger systemet til at holde styr på små børn og ulydige teenagere. Hundefolk bruger GPS den til at holde rede på deres hunde. GPS historien er altså en fortælling om, hvordan grundforskning har muliggjort først en vigtig forsvars teknologi og derefter alt mulig andet. Mange andre teknologiske fremskridt har også bidraget til udviklingen af GPS. Tænk bare på mikrochips. I århundreder var den eneste navigationsmulighed, at følge solen og stjernerne samt bruge bestikregning. Selv efter at moderne ure blev udviklet,

Hvordan vi fik "æ" GPS Kubikken- 11 var det kun muligt at finde en position inden for nogle kilometer. Fremtiden: Det er ofte glemt, at GPS først og fremmest er noget militært, bygget af det amerikanske forsvarsministerium. Der har været nogle få kontroverser omkring dette bemærkelsesværdigt vellykkede system. Som med enhver ny teknologi skabes også risiko og GPS kan bruges til at hjælpe smuglere, terrorister og andre fjendtlige kræfter. Pentagon gjorde GPSsystem til rådighed for kommercielt brug efter at være blevet presset af de, der byggede udstyret og som har set det enorme potentielle marked for systemet. Som et kompromis har Pentagon sikret sig den store nøjagtighed. Den har andre ikke fået. GPS-satellitter sender nu to signaler: Et civilt signal, der er knap så nøjagtigt og et andet præcist signal som kun militæret kan afkode. Pentagon har desuden forbeholdt sig muligheden for i særlige tilfælde at indføre fejl i det civile signal for at mindske dets nøjagtighed til omkring 300 meter. I marts 1996 annoncerede Det hvide Hus, at en højere grad af GPS-nøjagtighed vil blive gjort tilgængelig for alle. Det Hvide Hus bekræftede endvidere, at man har en forpligtelse til at levere gratis GPS-tjenester til civile, kommercielle og videnskabelige brugere på verdensplan. Fremtidens muligheder for GPS ser ud til at være næsten ubegrænsede. De teknologiske fantasier bugner. Systemet giver en ny, unik og straks tilgængelig adresse for hver kvadratmeter på overfladen af planeten. Det er en ny standard for steder og afstande angivet i koordinater og vi kan finde enhver restaurant. Med GPS, har verden fået en teknologi i ubegrænset omfang, født i laboratorier af forskere, som var drevet af deres egen nysgerrighed. Grundforskningen, d.v.s. forskning i tilfældige opståede interesseområder er visse steder politisk meget udskældte. Men uden den ville der ikke have været nødvendige forskningsresultater, at bygge videre på. Poul

12 -Kubikken Generalforsamling Klubbens generalforsamling Den 20. november 2011 holdt klubben generalforsamling på Kværs Kro. Jørn Branderup blev valgt til dirigent. Formandens beretning: Denne beretning blev mest af orienterende art. De væsentligste punkter af interesse for forsamlingen blev givet. Vi holder 4 bestyrelsesmøder om året. Alle årets arrangementer besluttes og tilhørende aftaler gøres i forbindelse med bestyrelsesmødet i januar. Desuden orienteredes om, at bestyrelsen havde en kandidat til arbejdet efter Teddy og at vedkommende var udset til også at overtage jobbet som kasserer. Runde fødselsdage: Der er kommet den opfattelse, at vi giver gaver til 60 års fødselsdage. Det gør vi ikke. Der gives til 50, 75, 80, 85 år dage osv. Bestyrelsen havde klædt sig godt på, så formanden kunne give ordet videre efter at have rost deltagerne for det store fremmøde. Beretning blev godkendt: Kassererens beretning: (Teddy har leveret teksten): Det reviderede regnskabet blev fremlagt og godkendt af forsamlingen. Vores indtægter kommer fra vore 165 medlemmer og div. salg fra lagerbeholdning. Underskuddet i sidste regnskabsår er større end budgetteret. Vi havde forventet et underskud på 1000 til 1.500 kr. men det blev på 4783 kr. Det store underskud fremkommer ved, at der er hjemkøbt stofmærker for 2500 kr. de resterende 2300 kr. er på arrangement siden. Trækker man en parallel til et forventet underskud på arrangementsiden på maks. 1000-1500 kr. vil der være et mere underskud på 800-1300 kr. alene på arrangementer. Stofmærkerne kommer jo forhåbentlig hjem igen ved salg. Beretning blev godkendt: Webmasterens beretning: Hjemmesiden: Leif redegjorde for status af hjemmesiden samt dens brug. Leif ønskede flere indlæg fra medlemmerne, hvor der så fra generalforsamlingens deltagere oplystes om problemer med at anvende hjemmeside, når man ville lægge ting ind. Den gamle hjemmeside var meget nemmere. Leif anførte: I gamle dage fik webmaster Bjarne en stor sæk tekst og billeder fra medlemmerne og han kunne sidde i timevis og lægge disse ting ind. Alle og enhver kunne komme på og vi blev generet af hackere og andre elementer med det resultat, at hjemmesiden blev lagt ned. Webmasteren med hjælpere kunne sidde hele weekender og reparere på sagerne indtil det skete næste gang. Der var ingen vej tilbage. Der skulle laves noget, så vi fik hånd i hanke med hvem, der logger på (derfor skal vi have password), og det var nødvendigt, at folk selv skulle kunne lægge ting ind hjemme

Generalforsamling Kubikken- 13 fra egen computer, så Leif ikke skal bruge al sin fritid på, hvad medlemmerne sender. Problemet er, at handlingsforløbet er nyt for mange. Af den grund er der: Se næste punkt!! Kursus i brugen af hjemmesiden: Dette foregår mandag d. 15. januar på Porsgrunngade 1. Der vil komme yderligere kursus i anvendelse af GPS. Beretning blev godkendt: Turkoordinatorens beretning: Jan gennemgik, hvad der har været af ture. Vi må leve med det faktum, at Jan er ansat i detailhandel, der har åbent om lørdagen. Af den grund vil Jans ture ofte foregå om søndagen. Lørdagsture vil der også være mange af idet planlægningen af turene kan foregå, når der er tid. Leif eller andre er altid parate som turledere i disse situationer. Alle ture og omtaler fremgår af Kubikken. Problemer har der selvfølgelig været. Der skal nævnes: Ændring af arrangementer: Arrangementer besluttes på bestyrelsesmødet i januar. Rettelser forekommer; men hvad der er kommet i bladet kan principielt ikke ændres. Alligevel forekommer ændringer, og det kan ikke undgås. Vi så det med Tværs over, hvor arbejdsmæssige forhold spillede ind samt til Mølleløbet, hvor Roberts MC aflyser startarrangementet efter, at bladet er kommet ud. De, der ikke kan orientere sig pr. internettet får ikke besked. Det er et problem. Aflysning af arrangementer: Det kan være på grund af vejret, hvor vi tillader aflysning i sidste øjeblik. Problemet er det samme som under punkt 1. Man kan altid ringe til Jan Pharao om morgenen, hvis man er i tvivl. Telefonnummer er i klubbladet. Man skal prøve at holde sig orienteret Poul bad om ordet vedr. Nordjyllandsturen: Der kommer desværre ikke ret mange med. Selv om det ligger ved det forblæste Vesterhav ved Svinkløv (Slette Strand), og det er lige før maj måned, er der dejlige hytter, hvor luksusudgaverne har alle faciliteter, og det er ikke ret meget dyrere at tage en luksushytte. Man skal være sammen et par stykker om en hytte. På den måde er vi sammen om de fælles ting og ture, men alligevel os selv til en vis grad. Forsamlingen bedes overveje, om det ikke var en idé til næste år. På det tidspunkt er der næsten altid ledige hytter. Tysklandsture (ofte Harzen): Steen oplyste, at der altid er mange med og at turene må betegnes som en succes. Der er ikke besluttet noget for næste år. Turenes succes kan måske skyldes, at Steen ordner alt. Man skal kun ringe til Steen samt betale, og så kører det hele automatisk. Fortsætter på side 14

14 -Kubikken Generalforsamling Fortsat fra side 13 Turkoordinatorens beretning blev godkendt: Indkomne forslag: Der var ingen indkomne forslag: Valg til bestyrelsen: Som nyt medlem valgtes Erika Johannsen. Fra den gamle bestyrelse genvalgtes Leif Andersen, Steen H. Eriksen og Jan Pharao. Bestyrelsen konstituerer sig. Som ny revisor valgtes Teddy Sztuk, da Peter Høy ikke ønskede at fortsætte. Som revisorsuppleant genvalgtes Kaj Hansen. Tak til Peter Høy, der i så mange år har revideret klubbens regnskab. Eventuelt: Der var ikke noget under eventuelt. Referent Poul Petersen. Et hjørne af generalforsamlingen.

Das Motorrad om ret og råd Das Motorrad om ret og råd Kubikken- 15 At læse i Das Motorrad om Ret og råd: Det må jo så gælde for Tyskland; men i det land kommer vi jo også ofte. En advokat besvarer læsernes spørgsmål: En læser anfører: På en tresporet vej kører jeg meget passende 50 km/t. En bilist overhaler mig inden om og kører efterfølgende ind foran, så jeg må bremse kraftigt op. Hvad gælder her omkring love, regler og straf: Der svares: Det er strafbart og hvis man direkte udsætter andre for fare og der opstår et næsten uheld kan der gives op til 5 års fængsel eller en meget stor bøde. Der med er det ikke slut. Kørekortet bliver også taget i fra et halvt år og op til 5 år. For at få kørekortet igen skal man almindelig vis, for en sikkerheds skyld til en medicinsk / psykologisk test for at finde ud af om man i det hele taget er egnet til at føre motorkøretøj i trafikken. Desuden har man fået 7 punkter i Flensborg (svarer til klip i kørekortet for os). Men så har vi problemet med beviserne: Man skal nøje overveje, om man vil melde sagen til politiet. Man skal jo bevise, hvad der er sket. Er der ingen vidner har man et problem. Helt galt er det så, hvis gerningsmanden har en helt anden udlægning, så sagen bliver en helt anden. Det kan blive dyrt at anlægge sag og falder sagen ud som uafgjort skal man selv betale hele baduljen inkl. advokater. Anbefaling: Nedskriv registreringsnummeret fra gerningsmandens køretøj og anmeld det ikke før du har fundet et pålideligt vidne. Kørekort Det skulle være meget vigtigt, at kørekortet præcis afbilleder en konkret person så fejltagelser undgås.

16-Kubikken Motorcykelfabrikker og tal Motorcykelfabrikker og tal: Triumph i England fortæller lidt om deres tal. Fabrikken er ret ny og har god succes. Omsætningen i disse nedgangstider er steget med 11 % og i visse lande sælges mange Triumph. Triumphs motorcykler hører til i prisklassen over middel. I paranteserne her under, er som eksempler til sammenligning BMW motorcykler og til sidst BMW biler. Til slut Danfoss som sidste sammenligning, hvor det passer og med småt). Triumph oplyser: Solgte enheder i seneste år: 48.684 stk. (112.271 stk. og 1.461.166 stk.) Omsætning 3.030 mio. kr. (9.780 mio. kr. og 406.000 mio. kr. og Danfoss 31.550 mio. kr.). Profit 195 mio. kr. (487.5 mio. kr. og 29.000 mio. kr. og Danfoss 1.378 mio. kr.). Det giver fortjeneste på små 6,5 % (5 % og 7,2 %) af omsætningen. Danfoss 4,4 %. Med andre ord får man godt 60.000 kr. for en cykel i snit (87.000 kr. og 278.000 kr.). Man tjener i snit 4000 kr. på hver (4.350 kr. og 20.000 kr.). Til salgsprisen ab fabrik (de 60.000, 87.000 og 278.000 kr.) kommer profit til importører, forhandlere samt moms og registreringsafgifter. Efter min opfattelse ønsker fabrikker af den karakter at tjene omkring 10 % af omsætningen; men ender ofte på 3 til 6 %. Man må sige, at Triumph og BMW alligevel kører fornuftigt. Danfoss kalder deres resultat for tilfredsstillende. "Ikke fl ere damer med katte".

Kr. Himmelfartstur 2012 Kubikken- 17 Kr. Himmelfartstur 2012! Så er vi klar med turen i Kr. Himmelfartsdagene. Denne gang skal vi til det vestlige Tyskland, nærmere bekendt som Ederbergland. Vi skal køre til Winterberg-Hildfeld, som ligger lidt syd for Paderborn, i et område med mange motorcykelveje. Hotellet har tørrerum, touringtips, bikerspecials og biergarten. Afstand fra Haderslev til hotellet er 576 km. Fredag eller lørdag kører vi enten til Bad Berleburg, hvor vi jo næsten har "familie", eller til Arnsberger Wald, til en sø hvor der er museum fra krigen. Prisen denne gang bliver for tre overnatninger med morgen- og aftensmad: Dobbeltværelse: 1.250,- kr. pr. person. Enkeltværelse: 1.450,- kr. pr. person. Jeg har fået reserveret værelserne nogle dage, så I skal skynde jer, hvis I vil med! Ring til Steen - 30709833 - og indbetal eller overfør på giro 1551-7797494 hurtigst muligt, og inden den 4. februar 2012. Hilsen Steen's MC Rejser.

18-Kubikken Køreteknisk kursus

Klubdag Klubdag Kubikken- 19 Som noget nyt vil vi denne gang invitere til et lille åbent arrangement, sammen med køreteknisk dag på Køreteknisk anlæg i Rødekro den 24. marts 2012 Klubben vil være vært med lidt grill pølser og brød,vand, kaffe. Pølse: kr 10,- Vand/kaffe: kr 5,- Af praktiske grunde hører vi gerne nærmere om deltagelse, for at kunne planlægge indkøb. Svar senest den 20.marts 2012 til Leif. Mvh. Bestyrelsen "Hvem var den heldige"

20-Kubikken Arrangementer Kommende arrangementer Februar Onsdag d. 15/2 kl. 19 er der vinterhyggekaffe hos Vivi og Steen på Djernæsvej 119, Hoptrup (½ km syd for og ind mod Djernæs). Tilmelding på tlf.: 30 70 98 33 og der er plads til godt 30 personer (20 kr. pr. person). Søndag d. 19/2 kl. 14 er der tøndeslagning hos Kajs MC. Peter Juhler kommer med tønden. Marts Lørdag d. 24/3 er der køreteknisk kursus i Rødekro. Se inde i bladet. Weekenden d. 28/3 er der Nordjyllandstur (se her neden under arrangementskalenderen). Lørdag d. 31/3 er der til orientering stumpemarked i Herning. April Skærtorsdag d. 5/4 er der den årlige Esbjerg tur. Afgang fra stranden i Åbenrå kl. 10.00. Egen forplejning. Lørdag d. 7/4 er der til orientering det årlige sammentræf i Tønder (aftal individuelt). Maj Torsdag d. 3/5 kl. 19.30 er der varme hveder. Eva og Teddy afholder arrangementet på Tornhøjvej 25 i Tumbøl. Tilmelding nødvendig og senest en uge før på tlf.: 74 68 58 20. Søndag d. 6/5 er der fællestur. Se hjemmesiden. De, der ikke har denne, skal kontakte Jan Pharao. Kristi himmelfartsdage d. 17. til 20/5 er der Steens tysklandstur. Man kan roligt allerede nu melde sin interesse til Steen, tlf.: 30 70 98 33. Se inde i bladet eller på hjemmesiden. Nordjyllandsturen: Det tidlige tidspunkt betyder, at der er god plads og en hytte kan fås med kort varsel. Det er alligevel så sent, at det er god chance for sol og en vis varme. Se evt. hjemmesiden med priser. Det bedste er at komme fredag med hjemkørel søndag. Find nogen at være sammen med om en hytte. Pladsens telefonnummer er: 98 21 71 80. Nærmere forklaring til Bolderslev rasteplads: Rastepladsen ligger på Hellevad-Bovvejen umiddelbart syd for Kohbergs Brødfabrik på den østlige side. Pladsen er anvist ved skiltning.