VIRKSOMHEDSVEJLEDNING

www.isoleringsfaget.dk 2014 TEKNISK ISOLATØR Spændende, varierende, afvekslende arbejdsopgaver 3 VIRKSOMHEDSVEJLEDNING.. Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Det faglige udvalg for isoleringsfaget INDHOLD 1. Indledning 2. Virksomhedens forpligtigelser 3. Om uddannelsen 4. Lærlingen i virksomheden 5. Uddannelsesaftalen 6. Skoleperioder og indkaldelser 7. Merit 8. Information om tilskud 9. Fagligt udvalg mm. 10. Efteruddannelse 11. Kompetenceafklaring 12. Grunduddannelse for voksne, GVU 13. Informationsmateriale og eksempel på annoncer 14. Erhvervspraktik 15. Spørgeskema, virksomhedsgodkendelse Lærlingepjece, kopi til lærlingen Rev. 21.10.2013

Det faglige udvalg for isoleringsfaget INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Virksomhedens forpligtigelser 2.1 Uddannelsesansvar 2.2 Løn 2.3 Ferie 2.4 Sygdom 2.5 Barsel 2.6 Session 3. Om uddannelsen 3.1 Adgang til uddannelsen 3.2 Uddannelsens mål 3.3 Uddannelsens varighed og struktur 3.4 Uddannelsens indhold Praktikmål Skoleundervisningen Grundforløb Grundforløbsprøve Hovedforløb Påbygning 3.5 Svendeprøve 3.6 Ny karakterskala 3.7 Skoler 4. Lærlingen i virksomheden 4.1 Start på uddannelsen 4.2 Kontakt til unge 4.3 Start i virksomheden 4.4 Arbejde i virksomheden 4.5 Elevens logbog / uddannelseshåndbog 4.6 Forslag til introduktion af nye lærlinge Bilag 4.7 Logbog 5. Uddannelsesaftalen 5.1 Godkendelse af praktikvirksomheden 5.2 Uddannelsesaftalen A. Den almindelige B. Ny mesterlære C. Kombinationsaftale D. Kort uddannelsesaftale 5.3 Registrering af aftalen 5.4 Prøvetid 5.5 Forlængelse eller afkortning af uddannelsestiden 5.6 Tvistigheder 5.7 Ophævelse af uddannelsesaftalen 5.8 Uddannelsesaftale og eksempel på udfyldt aftale, samt vejledning 5.9 Voksenlærling 7.dec. 2013 jhv

Bilag 5.1 Udfyldt uddannelsesaftale Bilag 5.2 Blank uddannelsesaftale Bilag 5.3 Vejledning til udfyldelse af uddannelsesaftale Bilag 5.4 Blanket tillægsaftale Bilag 5.5 Blanket ophævelse af uddannelsesaftale Bilag 5.6 Vejledning til ophævelse 6. Skoleperioder og indkaldelser 6.1 Når skolen får uddannelsesaftalen 6.2 Indkaldelse til skoleperioder 6.3 Skoleperiodernes placering 6.4 Uddannelsesplan 6.5 Valgfri specialefag og valgfag 6.6 Papirarbejde, skolevejledning, praktikvejledning, skolebevis 7. Merit 7.1 Regler for godskrivning og afkortning af uddannelsestiden ((merit) 7.2 Hvad kan merit bruges til? 7.3 Kompetencevurdering 7.4 Meritansøgning og behandlingstid 7.5 Merit er ikke tvungen! Bilag 7. Meritansøgning 8. Information om tilskud 8.1 Lønrefusion 8.2 Befordringsgodtgørelse 8.3 Voksenelever 8.4 Udbetaling 8.5 Praktikpladspræmie 8.6 Elever i udlandet Bilag 8.1 AF 67 A. Ansøgningsskema til Jobcenter, tilskud til virksomheder der indgår uddannelsesaftale med voksne 9. Fagligt udvalg mm. 9.1 Faglige udvalg 9.2 Lokalt uddannelsesudvalg 10. Efteruddannelse 10.1 Information om efteruddannelse 10.2 Vilkår under efteruddannelse, Indkvartering, kost og logi 11. Kompetenceafklaring 11.1 Via efteruddannelse 11.2 Via kompetenceafklaring - merit (afkortning af uddannelsestiden) 11.3 Økonomi 12. Grunduddannelse for voksne, GVU 13. Informationsmateriale og eksempel på annoncer 14. Erhvervspraktik 15. Spørgeskema, virksomhedsgodkendelse, lærlingepjece, kopi til lærlingen 7.dec. 2013 jhv

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 1. INDLEDNING Det Faglige Udvalg/Byggeriets Uddannelser får hver dag henvendelser fra virksomheder, der allerede har lærlinge eller har planer om at få det for første gang. Som oftest fordi virksomhederne ønsker information om uddannelsesregler, rettigheder og forpligtigelser, godkendelsesregler og lignende. Hensigten med denne vejledning er at besvare så mange af disse spørgsmål som muligt, samt at formidle gode råd om hvordan man kan gøre uddannelsen af en lærling til en god oplevelse for alle parter. Der kan findes yderligere information på fagets hjemmeside: www.isoleringsfaget.dk eller www.bygud.dk. Eller kontakt sekretariatet: Det faglige udvalg for Isoleringsfaget Bygmestervej 5, 2400 København NV Tlf.: 35 87 87 87, Fax: 35 87 87 88 Kontaktpersoner: John Hvass, tlf. dir. 35 87 87 42, mail: jh@bygud.dk Alex Petersen, tlf. dir. 35 87 87 24, mail: ap@bygud.dk 2014 7.dec. 2013 jhv

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 2. VIRKSOMHEDENS FORPLIGTIGELSER 2.1 Uddannelsesansvar 1 2.2 Løn 1 2.3 Ferie 1 2.4 Sygdom 2 2.5 Barsel 3 2.6 Session 3 2.7 Tvistigheder 4-6 2.1 Uddannelsesansvar Når en virksomhed ansætter en lærling, er det vigtigt at huske, at der er tale om et kontraktmæssigt forhold mellem to parter. Ansvaret for, at uddannelsesforløbet forløber tilfredsstillende, er juridisk alene et anliggende mellem virksomheden og lærlingen, der jo begge har underskrevet uddannelsesaftalen. Når en virksomhed og en lærling indgår en uddannelsesaftale, indebærer underskriften at virksomheden har påtaget sig et oplæringsansvar i forhold til de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsens bekendtgørelse og uddybet i den tilhørende uddannelsesordning. Misligholdes aftalen betragtes det som kontraktbrud og kan i yderste konsekvens føre til sanktioner mod lærlingen eller virksomheden (se procedure for tvistigheder). Eksempler på misligholdelse kan for lærlingens vedkommende f.eks. være udokumenteret fravær og for virksomheden være mangelfuld oplæring i praktikperioderne. 2.2 Løn Virksomheden betaler løn til lærlingen under hele uddannelsen. Lønnen skal være angivet i uddannelsesaftalen, og følger de satser der er aftalt i overenskomsten mellem DI, Dansk Industri og 3F, Fælles Fagligt Forbund (se Byggeriets uddannelsers hjemmeside www.bygud.dk) 2.3 Ferie Lærlinge er omfattet af ferielovens bestemmelser samt overenskomstens almindelige betingelser om ferie. Virksomheden betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Lærlinge har ret til i 25 dages ferie i såvel det første som det andet hele ferieår (1. maj til 30. april) efter læreforholdet er påbegyndt. 2014 7.dec. 2013

Optjening af feriegodtgørelse og ferieret i det år uddannelsesaftalen indgås eller afsluttes varierer meget fra uddannelse til uddannelse, så her tilføjes de relevante aftaler. 2.4 Sygdom Løn under sygdom Der udbetales løn under sygdom. Praktikstedet har ret til - uden udgift for eleven - at forlange sygdommen dokumenteret ved lægeattest. Såfremt eleven ikke ved forlangende attesterer sygdommen, ophører retten til løn under sygdom. Praktikstedet, der udbetaler løn under sygdom, er ifølge dagpengelovens bestemmelser berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som eleven ellers ville have ret til. Anmeldelse af sygdom Sygdomstilfælde skal altid hurtigst muligt anmeldes til praktikstedet. Hvor der i praktikvirksomheden findes klare retningslinjer for anmeldelse af sygdom, skal disse følges. En anmeldelsesfrist på ca. 2 timer efter normal arbejdstids påbegyndelse er almindelig på arbejdsmarkedet, men ingen regel. Har en elev vanskeligt ved at følge de fastsatte regler, har han/hun pligt til at gøre praktikstedet opmærksom herpå med det samme, når der orienteres om reglerne. Eleven har ved anmeldelse af sygdom ansvaret for, at anmeldelsen formidles på betryggende vis. Praktikstedet har omvendt ansvaret for, at en anmeldelse kan formidles efter reglerne (telefonpasning og lign.). Forlængelse af uddannelsen Eleven og praktikstedet kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden, når eleven på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10% af den fastsatte uddannelsestid. Hvis eleven på grund af sygefravær skal have supplerende skoleophold, eller skoleopholdet helt eller delvist skal gennemgås på ny, tæller disse uger med i beregningen af fraværet. Jf. i øvrigt bestemmelserne i Lov om Erhvervsuddannelser, 58, stk. 1-3. Hvis uddannelsestiden på grund af svendeprøveterminer forlænges med mere end fraværsperioden, skal dette godkendes af det faglige udvalg. Er der ikke enighed mellem elev og praktiksted om forlængelse på grund af fravær, kan parterne anmode det faglige udvalg om at fastsætte tidsrummet for forlængelsen. 2 7.dec. 2013

2.5 Barsel I henhold til erhvervsuddannelseslovens 58, kan virksomheden og lærlingen indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden, hvis lærlingen har orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter lovgivningen herom. Hvis aftalen om forlængelse er længere end fraværsperioden, er denne kun gyldig, hvis Det faglige Udvalg har godkendt aftalen. Hvis parterne er uenige om forlængelsen, kan Det faglige Udvalg fastsætte tidsrummet. Der er således intet krav om forlængelse, så længe graviditets-, barsels- eller adoptionsorlov ligger inden for lovgivningens grænser. Reglen er 4 ugers graviditetsorlov og indtil 14 ugers barselsorlov. Fra barnet er 14 uger er der mulighed for yderligere indtil 46 ugers orlov. Forlængelse af uddannelsestiden sker rent praktisk ved at udarbejde et Tillæg til uddannelsesaftale med en ændret afslutningsdato. Fravær af andre årsager i graviditetsperioden Såfremt lærlingen bliver fraværende under graviditeten på grund af sygdom, behandles spørgsmålet som al anden sygdom. Det betyder, at et sammenlagt sygefravær på mere end 10 % af den samlede uddannelsestid, kan medføre aftale mellem parterne om forlængelse af uddannelsesaftalen efter samme regler, som ovenfor nævnt. I tilfælde af, at lærlingen bliver fraværsmeldt under graviditeten, men inden graviditetsorloven, på grund af risiko for fostret eller moderen, f.eks. hvis arbejdet eller arbejdsmiljøet udgør en risiko, skal uddannelsesaftalen forlænges svarende til fraværsperioden. Dette er dog ikke noget krav, hvis fraværet er under en måned og uddannelsesaftalen i øvrigt forlænges på grund af graviditets og barselsorlov. Fravær på grund af børnepasningsorlov Fravær i læretiden på grund af børnepasningsorlov skal altid medføre en tilsvarende forlængelse af uddannelsesaftalen. 2.6 Session Virksomheden eller skolen skal give lærlingen fri til deltagelse i session. Lærlingen skal straks efter indkaldelsen til sessionen meddele virksomheden eller skolen, hvornår den finder sted. Værnepligten kan derefter udsættes til efter uddannelsen afslutning. 3 7.dec. 2013

2.7 Tvistigheder Som hovedregel kan tvistigheder opdeles i følgende: 1. Tvistigheder vedrørende løn, feriepenge og lignende overenskomstmæssige problemer. Sådanne tvister er overenskomstanliggender, der løses mellem de overenskomstbærende organisationer i det fagretslige system. 2. Tvistigheder vedrørende uddannelsen og uddannelsesaftalen - ophævelse af uddannelsesaftalen, mangelfuld oplæring, fraværsproblemer, psykisk arbejdsmiljø, ikke bestået svendeprøve m.m. indbringes for det faglige udvalg ved en skriftlig henvendelse. Disse uoverensstemmelser skal behandles efter retningslinjerne i erhvervsuddannelseslovens 63-65. De faglige udvalg har fundet, at de forligsbestræbelser, der omtales i 63, stk. 1, bedst foretages i det lokale område. Det er derfor en af de arbejdsopgaver, der er overgivet til de lokale uddannelsesudvalg eller brancheudvalgene. Opnås der forlig lokalt, sendes et referat af det lokale forligsmøde med parternes underskrift som accept til det faglige udvalg. Opnås der ikke forlig lokalt, indsendes et kort referat af forligsbehandlingen straks til det faglige udvalg. Referatet skal indeholde en beskrivelse af uoverensstemmelsen, parternes påstand og årsagen til, at forlig ikke kunne indgås. Der vedlægges relevante bilag som f.eks. uddannelsesaftaler, ophævelser, skolepapirer, praktikerklæringer m.v. Det faglige udvalg vurderer herefter, om man vil forsøge endnu et forligsmøde centralt fra. Hvis det faglige udvalg vurderer, at der ikke er basis for et yderligere forligsforsøg, eller hvis der fortsat ikke kan opnås forlig ved et sådant, har en eller begge parter mulighed for at indbringe sagen for Tvistighedsnævnet. Mail tvist@uvm.dk Såfremt sagen ikke forliges ved mødet i Tvistighedsnævnet, træffer nævnet afgørelse i sagen ved kendelse. Ved kendelsen kan en uddannelsesaftale ophæves, ligesom der kan tilkendes den skadelidte erstatning. Er en af parterne utilfreds med kendelsen kan den ankes til 1. retsinstans, Byret eller Sø- og Handelsret senest 8 uger efter nævnets afgørelse. Se nedenstående skema: 4 7.dec. 2013

Uenighed opstår mellem virksomhed og elev Parterne indbringer sagen for det faglige udvalg. Dette kan evt. ske via en af parternes organisationer. Det faglige udvalgs sekretariat sender straks sagen til den lokale uddannelsesudvalg eller brancheudvalg, der anmodes om at indkalde til et forligsmøde, til afholdelse inden 20 arbejdsdage. Det lokale uddannelsesudvalg indkalder til forligsmøde. Forlig opnås ikke. Sagen med referat sendes til det faglige udvalgs sekretariat inden 5 arbejdsdage. Forlig lykkes. Sagen vurderes i det faglige udvalg. Forlig lykkes. Sagen afsluttes. Der indkaldes evt. til et nyt forligsmøde. Sagen afsluttes. Referat sendes til sekretariatet inden 5 arbejdsdage. Forlig opnås ikke. Sagen går retur til parterne. Sagen kan indbringes for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet søger at forlige parterne. Hvis dette ikke er muligt, afsiger nævnet en kendelse i sagen. 5 7.dec. 2013

6 7.dec. 2013

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 3. OM UDDANNELSEN 3.1 Adgang til uddannelsen 3.2 Uddannelsens mål 3.3 Uddannelsens varighed og struktur 3.4 Uddannelsens indhold Praktikmål Skoleundervisningen Grundforløb Grundforløbsprøve Hovedforløb Påbygning 3.5 Svendeprøve 3.6 Karakterskala 3.7 Skoler 3.1 Adgang til uddannelsen Alle der har gennemført 9. klassetrin i folkeskolen har adgang til en erhvervsuddannelse. Senest ved slutningen af grundforløbet skal lærlingen skaffe sig en uddannelsesaftale med en virksomhed. Herefter veksles mellem praktikuddannelse i virksomheden og undervisning på erhvervsskolen. Elever, der har relevant erhvervserfaring, og ikke kommer direkte fra folkeskolen har mulighed for at få afkortet uddannelsestiden. Se afsnittet om merit. 3.2 Uddannelsens mål Uddannelsen til teknisk isolatør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområde: Isoleringsarbejde på rørinstallationer i varme-, koldtvands- og varmtvandsanlæg, brandisolering og isolering af industri- og procesanlæg. 3.3 Uddannelsens varighed og struktur Uddannelsen varer mindst 2 år og 9 måneder og højst 3 år og 3 måneder. Den indledes i praktikvirksomheden eller med grundforløbet. Uddannelsen afsluttes med en eksamen (svendeprøve), der gennemføres i sidste skoleperiode (5. skoleperiode). Skoleundervisningen varer 35 uger. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som vist i nedenstående figur. 2014 7.dec. 2013 jhv

Skoleadgangsvejen: Grund- forløb (10) uger Praktik 5 uger Praktik 5 uger Hovedforløb Praktik 5 uger Praktik 3 uger Praktik 5 uger Praktikadgangsvejen: Grundforløb Praktik (10) uger Praktik 5 uger Praktik 5 uger Hovedforløb Praktik 5 uger Praktik 3 uger Praktik 5 uger I uddannelsesforløbet indgår endvidere 2 uges valgfri specialefag, som anbefales placeret i tilknytning til 4. skoleperiode i hovedforløbet. Overgangsbestemmelser Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. 3.4 Uddannelsens indhold Indholdet i uddannelsen er fastlagt i Bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg med tilhørende bilag og uddybes i uddannelsesordningen for uddannelsen Teknisk isolatør. Bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for uddannelsen, hvor mål og kompetencer bestemmes. Uddannelsesordningen er den praktiske anvisning af bekendtgørelsens bestemmelser. Det faglige indhold i undervisningsfagene, der er defineret i uddannelsesordningen, kompletteres således af det faglige indhold, som eleven skal stifte bekendtskab med i praktikvirksomheden, og som er beskrevet gennem uddannelsesordningens praktikmål. Praktikmål Teknisk isolering Opmåling af opgave Materialebestilling Isolering af koldtvandsinstallation Isolering af varmtsvandsinstallation Isolering af indvendige varmerør Isolering af installationer i kedelrum Isolering af kanaler Udførelse af brandisolering Pladekappeisolering Opmåling af opgave Materialebestilling Uføre enkle udfoldninger på værksted 2

Udføre komplicerede udfoldninger på værksted Montering af enkle sekmenter Montering af komplicerede sekmenter Montering af pladebeklædning på tanke og beholdere Montering af pladebeklædning på kanaler Køleisolering Opmåling af opgave Materialebestilling Udføre korrosionsbeskyttelse Isolering af køleinstallationer, rør, pumper, ventiler mm. Isolering med cellegummi Isolering med polystyrolskåle Lydisolering Opmåling af opgave Materialebestilling Udførelse lydisolering Systemstillads Opstilling og nedtagning af rullestilladser Opstilling og nedtagning af faste stilladser I løbet af uddannelsen vurderer virksomhed og lærling jævnligt og mindst i forbindelse med hver skoleperiode, i hvilket omfang lærlingen har opfyldt de enkelte praktikmål. Vurderingen sker efter følgende skala: Lærlingen har ikke arbejdet med temaet endnu Lærlingen kan arbejde med temaet under vejledning Lærlingen kan i samarbejde med andre deltage i udførsel af temaet Lærlingen kan på egen hånd udføre temaet i tilfredsstillende kvalitet Lærlingen er fuld fortrolig med selvstændig planlægning og udførsel af temaet Læs mere herom i afsnittet om lærlingens uddannelseshåndbog. Skoleundervisningen Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleven får mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. Uddannelsen byder på muligheder for videreuddannelse. Det er væsentlig, at eleven gøres opmærksom på de uddannelsesmuligheder, der ligger i forlængelse af uddannelsen og hvilket speciale, påbygningsfag og valgfag det kan være hensigtsmæssigt at vælge. Til understøtning af elevernes opnåelse af kompetencemålene, omfatter skoleundervisningen i hovedforløbet grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Det fremgår af oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen. 3

Grundforløbet De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: 1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, 4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, 1 uge. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1) gøre rede for opbygning og funktion af de i isoleringsbranchen normalt forekommende anlægstyper, 2) udføre enkel pladebearbejdning, 3) kommunikere via tegninger, herunder projektionstegning og diagrammer, 4) foretage enkle opmålinger og beregninger og udskrive materiale- og styklister, 5) betjene værktøjer og maskiner ud fra sikkerhedsbestemmelser for materialer og udstyr, 6) gøre rede for isoleringsmaterialer og deres anvendelse, og 7) udføre isoleringsarbejde på rørinstallationer i varme-, koldtvands- og varmtvandsanlæg, samt isolering af industri- og procesanlæg. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål og bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads. Grundforløbsprøve Grundforløbet afsluttes med et grundforløbsprojekt og en afsluttende prøve. Prøven i grundforløbsprojektet skal vise, at den enkelte lærling har tilegnet sig de kompetencer, lærlingen 4

skal have for at kunne begynde i en erhvervsuddannelses hovedforløb. Grundforløbsprøven skal således bestås for at lærlingen kan fortsætte i hovedforløbet. Grundforløbsprojektet beskrives af den enkelte skole og vil typisk tage udgangspunkt i et praktisk produkt. Den afsluttende prøve varer en halv time og eleven eksamineres af en lærer der sammen med en censor bedømmer lærlingens præstation. Censor kan enten være en lærer fra en anden skole eller en anden faglig kompetent person. Ved mange skoler fungerer medlemmer af det lokale uddannelsesudvalg eller skuemestre som censorer. Hovedforløbet Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1) formulere sig mundtligt og skriftligt og lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og udbytte og udnytte det danske sprog i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge og for erkendelse, oplevelse, tolerance og fællesskab, 2) arbejde med informationsteknologiske opgaver og problemstillinger, som er typiske for deres uddannelse og job, 3) identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng, samt anvende matematikken i praksis, 4) vælge og anvende materialer under hensyn til deres oprindelse, opbygning, struktur, egenskaber og anvendelsesmuligheder, 5) medvirke ved indretning af en byggeplads under hensyn til arbejdets udførelse, sikkerhed og kvalitet, 6) opstille, forandre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav, 7) udføre kvalitetssikring og kvalitetskontrol af eget arbejde, 8) udføre alle former for isoleringsarbejde på rørinstallationer i varme-, koldtvands- og varmtvandsanlæg samt brandisolering og isolering af industri- og procesanlæg, 9) udføre mineraluldsisolering på kanaler i ventilationsanlæg, 10) udføre isolering af kølerum med tilhørende tekniske installationer, 11) udfolde, tildanne og montere pladekapper og tyndplade på alle forekommende isoleringstekniske installationer, 12) udføre isolering af tekniske installationer inden for det køletekniske område, 13) udføre grundisolering og afsluttende pladekappeisolering på tanke, kanaler og kedelanlæg 14) udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for lydteknisk isolering. Påbygning Der skelnes mellem to typer af påbygning: studierettet påbygning, som giver lærlingen mulighed for at kunne supplere sin erhvervskompetence med studiekompetence erhvervsrettet påbygning, hvor lærlingen kan supplere sin erhvervskompetence med op til fire ugers valgfrie specialefag. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelseskompe- 5

tencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Påbygning skal også give lærlingen mulighed for at opnå fuld studiekompetence under uddannelsesaftalen eller efter udløbet af aftalen. Undervisningen skal da omfatte de fag, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial uddannelse og højst vare et år og seks måneder som heltidsundervisning. Den erhvervsrettede påbygning er knyttet til de valgfrie specialefag og vil således være en del af de tilbud, som gælder for den pågældende uddannelse. Tilbud om påbygning er relevant i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsplanen til hovedforløbene, således at lærlingens valgmuligheder synliggøres for både lærlingen og virksomhed. Vejledende fagfordeling i hovedforløbet Teknisk isolering fra juli 2013 antal uger 1H 2H 3H 4H 5H Grundfag Læring, kommunikation og samarbejde 1 x Matematik 1 x Områdefag Matr. forståelse - tekn. iso. 1 x x x Arbejdspladsens indretning 0,2 x IT - Teknisk isolering 1 x x Kvalitetsbevidsthed 0,5 x x Teknisk isolering 1 0,5 x Kanalisolering 1 x Køleisolering 1 1,5 x x x Pladekappeisolering 1 7,8 x x x x Brandsikring ved gennemføring 1 x Bundne specialefag Køleisolering 2 1 x x Arealisolering 1,5 x Lydisolering 1 x Valgfri Specialefag Teknisk isolering 2 1 Køleisolering 3 1 Skibsisolering 2 Pladekappeisolering 2 1 x Lyddæmpning 1 Brandisolering 1 pudesyning 1 valgfag 3 x x x i alt 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger 6

3.5 Svendeprøve Som en del af den sidste skoleperiode afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for områdefag og specialefag. Som hjælpemidler må anvendes opslagsmateriale, herunder elevens egne notater. Opgaverne skal løses inden for 4 timer. Den praktiske prøve består af individuelle opgaver inden for område- og specialefag. Opgaverne skal løses inden for 24 timer. For at der kan udstedes skolebevis, skal gennemsnittet af karaktererne for alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet skal mindst svare til beståkarakter. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal være gennemført efter reglerne om faget. Desuden skal den praktiske svendeprøve være bestået, og et vægtet gennemsnit af svendeprøvekaraktererne, hvor karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/4 og karakteren for den praktiske med 3/4 skal mindst være en beståkarakter. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne antaget med ros, antaget med bronze og antaget med sølv. 7

3.6 Ny karakterskala 7 trinsskalaen fælles europæisk standard Betegnelse Beskrivelse ECTS 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. A B 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. C D 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. E Fx -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F 8

3.7 Skoler Skoler der gennemfører uddannelsen, samt AMU forløb inden for området EUC-Nordvestsjælland Absalonsvej 14-20, 4300 Holbæk Telefon: 59 45 51 00, Fax: 59 45 52 90 Hjemmeside: http://www.eucnvs.dk Administration erhvervsuddannelse Trine Enni, tlf. 59455111 Faglærer Johnny Petersson, mail jbp@eucnvs.dk tlf. 29418514 Faglærer Henrik Mau, mail hma@eucnvs.dk, tlf. 21268719 AMU-Syd, Trekantområdet C.F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding Telefon: 76 37 37 37, Fax: 76 37 37 00 Hjemmeside: http://www.amusyd.dk Administration Vibeke Pedersen, tlf. 76373743 Faglærer Preben Kristensten, mail prk@amusyd.dk, tlf. 25240771 9

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 4. LÆRLINGEN I VIRKSOMHEDEN 4.1 Start på uddannelsen 1 Prøvetid dialog og evaluering 1 4.2 Kontakt til unge 2 Praktikpladsen.dk 2 4.3 Start i virksomheden 2 Introduktion af lærlingen 2 Kontaktperson/uddannelsesansvarlig 2 4.4 Arbejde i virksomheden 3 4.5 Lærlingens uddannelseshåndbog 3 Hvordan får man fat i uddannelseshåndbogen? 4 4.6 Forslag til introduktion af nye lærlinge 4 4.7 Bilag logbogen 4.1 Start på uddannelsen Uddannelsen starter ved at virksomheden indgår uddannelsesaftale med en lærling. Efter indgåelse af uddannelsesaftalen vil skolen indkalde lærlingen til første skoleophold, grundforløbet, når det næste hold gennemføres. Virksomheden kan også vælge at ansætte en lærling, som allerede har gennemført grundforløbet. Efter en praktikperiode i virksomheden, vil lærlingen blive indkaldt til første skoleperiode i hovedforløbet. Det kræver forberedelse at have lærlinge, og det er vigtigt at virksomheden er gearet til at modtage lærlingen, så denne føler sig velkommen fra første dag. Som virksomhed skal man sørge for at afklare gensidige forventninger fra starten. Desuden er det en god ide at have kendskab til, hvad der sker i de unges verden i dag. Så der er et godt grundlag for at både virksomhed og lærling får en god oplevelse ud af læretiden. De unge der i dag søger lærepladser, er ofte meget selvstændige og giver udtryk for egne meninger og holdninger. De kan vise stor modenhed og ønsker oplysning og viden. De stiller ofte kritiske spørgsmål til og om virksomhedens måde at håndtere problemstillinger på og ønsker forklaringer og uddybninger herpå. Det kan også betyde friske input og nye ideer, som man kan bruge i det daglige arbejde. Prøvetid dialog og evaluering De første 3 måneder af praktiktiden er prøvetid, hvor aftalen frit kan opsiges af virksomhed eller lærling. Det er vigtigt at bruge prøvetiden aktivt til at justere/ændre forventninger og få vendt eventuelle problemstillinger. Mange unge er vant til at vælge hurtigt fra, hvis de ikke trives. Det bør ikke ske i et læreforhold på grund af manglende dialog. Hvis lærlingen først meddeler at vedkommende stopper, kan det være svært at ændre. Dialog på forhånd lønner sig. Det er tidskrævende at ansætte nye, og forkert

behandling af lærlinge kan betyde at lærlingen stopper. Det kan få nogle til at mene, at det er for bøvlet med lærlinge. De har ret i, at det kan give bøvl, hvis man ikke giver sig tid til at tackle dem menneskelig og professionelt. Tilbagevendende samtaler med lærlingen, hvor både virksomhed og lærling har mulighed for at komme med ros og ris, er derfor en god investering. 4.2 Kontakt til unge Virksomheden kan henvende sig til skolen, som formidler kontakt mellem virksomheden og interesserede unge. Virksomheden kan annoncere og samtidig markedsføre sig lokalt. Fagets lokale uddannelsesudvalg har til opgave at udføre et opsøgende arbejde for at skaffe praktikpladser på det lokale arbejdsmarked. Virksomheden kan blive kontaktet af repræsentanter for det lokale uddannelsesudvalg. Virksomheden kan selv trække på udvalget i forbindelse med kontaktformidling. Praktikpladsen.dk En god måde at annoncere på er at lægge en annonce ind på undervisningsministeriets hjemmeside www.praktikpladsen.dk, hvilket er gratis. Skolerne bistår gerne med denne annoncering. Kontakt den enkelte skole for at få assistance. 4.3 Start i virksomheden Introduktion af lærlingen En god start på praktikuddannelsen indeholder en planlagt introduktion på virksomheden med f.eks. præsentation og rundvisning. Lærlinge der oplever, at der er en plan for deres uddannelse, er generelt mere tilfredse med deres lærested. Det kan være en god ide med en kort introduktionsperiode, hvor lærlingen kommer rundt i virksomheden og prøver forskellige arbejdsopgaver. Lærlingen får et overblik over virksomheden, og lærlingen bliver et kendt ansigt blandt de andre medarbejdere. I begyndelsen af uddannelsen kan lærlingen ikke forventes at give fuld valuta for pengene. Det skyldes naturligt nok, at der er tale om et uddannelsesforløb. I løbet af uddannelsen vil lærlingen opnå stadig mere viden og erfaring, som virksomheden kan have glæde af i forbindelse med lærlingens udførelse af praktikopgaver som led i virksomhedens normale produktion. Kontaktperson/udddannelsesansvarlig I mange tilfælde vil det være rart for både lærling og virksomhed, at lærlingen har en fast kontaktperson i virksomheden. Kontaktpersonen følger lærlingen og hjælper med forskellige spørgsmål. Kontaktpersonen kan også være den person i virksomheden, der har kontakten til skolen, udfylder praktikerklæringer og sørger for, at lærlingen flyttes til andre opgaver og afdelinger, når det er planlagt. Skal lærlingen rundt i virksomheden, eller følge forskellige sjak, vil det være en fordel for alle, hvis 2 2014 7.dec. 2013

der kan udarbejdes en plan. Planen kan naturligvis ændres undervejs efter ordrebogens muligheder, men vil under alle omstændigheder give en god oversigt. Ifølge sagens natur vil lærlingen kunne udføre det praktiske arbejde mere og mere selvstændigt i virksomheden, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Hvornår lærlingen kan hvad afhænger dog af, hvordan uddannelsen tilrettelægges i virksomheden og på skolen. 4.4 Arbejde i virksomheden I virksomheden skal lærlingen først og fremmest udføre opgaver, der knytter sig til uddannelsen. Det er virksomhedens ansvar at give lærlingen den nødvendige rutine. Virksomheden skal i videst muligt omfang tilrettelægge arbejdet sådan, at lærlingen beskæftiges med arbejdsdiscipliner, der er indlært under den eller de forudgående skoleperioder. Arbejdsdisciplinerne kan suppleres med fagligt arbejde, der er relevant og værdifuldt for uddannelsen. Lærlingen skal derfor beskæftiges med varierende arbejdsopgaver, der giver mulighed for at arbejde med faget i hele dets bredde. Der bør arbejdes med en stigende sværhedsgrad, så lærlingen ved slutningen af sidste praktikperiode har opnået et niveau svarende til en færdiguddannet. 4.5 Lærlingens logbog Loven om erhvervsuddannelser foreskriver; "at virksomheden skal udarbejde praktikerklæringer over lærlingens praktikforløb i praktikvirksomheden". De enkelte praktikerklæringer skal underskrives og afleveres til skolen efter afslutningen af hvert enkelt praktikophold. Branchen ønsker at forenkle virksomhedens arbejde med disse lovbefalede praktikerklæringer, og anerkender derfor den udfyldte logbog som den lovbefalede underskrevne dokumentation for de enkelte praktikperioder. Dog udfyldes en særlig afsluttende praktikerklæring ved afslutning af uddannelsen. De enkelte praktikerklæringer er i logbog konkret udformet som vurderingsskemaer. Logbogen er tilrettelagt som et aktivt kommunikationsværktøj, hvor virksomheden, lærersvenden, faglæreren/kontaktlæreren og lærlingen løbende kan få et overblik over fremdriften i hele uddannelsesforløbet. Det vil også være ved brug af logbogen, at de samme personer i fællesskab kan tage et konkret bestik af, hvilke kompetencer lærlingen indtil nu har opnået, og hvilke der endnu mangler når det videre uddannelsesforløb skal planlægges. Det kan endvidere angives om virksomheden skønner, at lærlingen har særlige behov med hensyn til skoleundervisningen. Det faglige Udvalg anbefaler derfor, at det konkrete arbejde med at udfylde logbogen foregår ved en samtale mellem lærlingen og virksomhedens lærlingeansvarlige. Virksomheden har ansvaret for, at logbogen vurderingsskema bliver udfyldt. Lærlingen har ansvaret for, at ulogbogen bliver taget med til skolen/kontaktlæreren og Det lokale Uddannelsesudvalg, og efterfølgende tilbage til virksomheden igen. 3 2014 7.dec. 2013

Det faglige Udvalg og det lokale uddannelsesudvalg på skolen kan forlange at få logbogen til gennemsyn. De kan også forlange, at den foreligger i forbindelse med en evt. bedømmelse af de afsluttende opgaver, ved afslutningen af de enkelte skoleophold. Er lærlingen ikke på det fastsatte uddannelsesniveau, skal lærlingen, faglærer/kontaktlærer, praktikvirksomheden og evt. Det lokale Uddannelsesudvalg sammen justere og tilrettelægge den resterende del af uddannelsesforløbet, så lærlingen opnår uddannelsens kompetencemål inden svendeprøven. Hvis der på et tidspunkt under uddannelsesforløbet eller i forbindelse med svendeprøven opstår et problem for lærlingen, vil det første spørgsmål typisk være: "Må vi se logbogen?" "Er virksomhedsvurderingen og aktivitetsoversigten udfyldt og underskrevet?" Hvordan får man fat i logbogen? Logbogen med virksomhedsvurderingen og aktivitetsoversigten udleveres af skolen til alle lærlinge i løbet af grundforløbet eller et lignende uddannelsesforløb. Det lokale Uddannelsesudvalg på den enkelte skole beslutter, hvordan logbogen bliver introduceret for lærlingen. De fastlægger også, hvorledes og hvornår logbogen bliver gennemset og behandlet af udvalg og skole, og endelig fastsætter udvalget regler for afleveringen ved hver skoleperiodes start. 4.6 Forslag til introduktion af nye lærlinge Første dag: Rundvisning i virksomheden for at hilse på. En svend/sjak tilknyttes den nye lærling. Ansættelsesbevis (underskrifter m.v.). Udlevering af personale- og sikkerhedshåndbog, arbejdstøj mv. Gennemgang af praksis, sygdom, ferie, ugesedler, transport mv., lokale aftaler og sociale arrangementer mm. I løbet af første uge: Alle relevante oplysninger afleveres til lønkontoret. I løbet af den første måned: Hilser på tillidsrepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten, som orienterer om deres roller og opgaver i virksomheden. Efter ca. en måned: Kontaktpersonen indkalder lærlingen til en snak om ansættelsesforholdet og hverdagene i virksomheden. Inden 3 måneder: Kontaktpersonen har ansvaret for evaluering af ansættelsesaftalen inden prøvetidens udløb. 4 2014 7.dec. 2013

TEKNISK ISOLATØR PRAKTIK LOGBOG Elevens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» Vejledning» Generelle forhold»

Velkommen til dig, som ny elev på isoleringsfaget Det faglige udvalg for isoleringsfaget ønsker dig tillykke med valg af uddannelse og med det beståede grundforløb. Der er valgt et fag, der står respekt omkring. Det faglige udvalg for isoleringsfaget består af personer udpeget af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, DI og lønmodtagerorganisationen 3F. Fælles for alle udpegede er, at de er i besiddelse af stor faglig viden om faget og levende interesse for dette. Udvalget har administrative beføjelser, samt bestemmende og rådgivende opgaver. For at varetage disse opgaver så tæt på din læreplads og skolen som muligt, er der på hver teknisk skole nedsat et uddannelsesudvalg til at bistå Det faglige udvalg med uddannelsesmæssige opgaver i forhold til skoleundervisningen, eleverne og i de lokale praktikvirksomheder. Disse opgaver er ud over tilsynet med logbøgerne den lokale undervisningsplan på skolen, bedømmelse af opgaver, hjælp omkring at fremskaffe praktikpladser, samt dialog med eleverne og praktikstederne m.m. En af Det faglige udvalgs vigtigste opgaver er, at forene respekten for faget og gode traditioner med en løbende udvikling af indholdet i uddannelsen, så den dels lever op til nutidens krav, dels kan matche fremtidens udfordringer inden for faget. Dette gør vi ikke alene. Det kræver, at alle parter, læremestrene, svendene på arbejdspladsen, lærerne på de tekniske skoler, samt eleven er positive medspillere i denne proces. Det faglige udvalg arbejder for en høj kvalitet i uddannelsen. Ikke blot en tilstand, hvor tingene fungerer, men en tilstand hvor både virksomhed, svende og elev oplever kvalitet i processen og i uddannelsesforløbet. Go fornøjelse med det videre uddannelsesforløb. Med venlig hilsen Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Hvorfor nu denne logbog for praktikperioderne? Loven om erhvervsuddannelser foreskriver; at virksomheden skal udarbejde praktikerklæringer over elevens praktikforløb i praktikvirksomheden. De enkelte praktikerklæringer skal underskrives og afl everes til skolen efter afslutningen af hvert enkelt praktikophold. Branchen ønsker at forenkle virksomhedens arbejde med disse lovbefalede praktikerklæringer og anerkender derfor denne udfyldte logbog som dokumentation for de enkelte praktikperioder og uddannelsen i praktikvirksomheden. Ved uddannelsens afslutning og elevens svendeprøve udgør den udfyldte og underskrevne logbog den særlige afsluttende praktikerklæring, der dokumenterer virksomhedens indstilling af eleven til svendeprøve. Logbogen skal derfor være afl everet på sidste skoleophold for at give adgang til svendeprøven. Dette fremgår af skemaet for den sidste praktikperiode. De enkelte praktikerklæringer i logbogen er udformet som vurderingsskemaer og tilrettelagt som et aktivt kommunikationsværktøj, hvor virksomhed, læresvend, faglærer/kontaktlærer og elev løbende kan få et overblik over fremdriften i hele uddannelsesforløbet. Samtidigt benyttes logbogen til at tage et konkret bestik af, hvilke kompetencer eleven indtil nu har opnået, og hvilke der endnu mangler, når det videre uddannelsesforløb planlægges. Det faglige Udvalg anbefaler derfor, at det konkrete arbejde med at udfylde logbogen foregår ved en samtale mellem eleven og virksomhedens elevansvarlige. Virksomheden har ansvaret for, at logbogens vurderingsskema bliver udfyldt Eleven har ansvaret for, at logbogens aktivitetsskema bliver udfyldt, og at logbogen bliver taget med til skolen/kontaktlæreren og det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med skoleophold, og efterfølgende tilbage til virksomheden igen. Det faglige Udvalg og det lokale uddannelsesudvalg på den enkelte skole kan forlange at få logbogen til gennemsyn. Ligesom de kan forlange, at den foreligger i forbindelse med en evt. bedømmelse af opgaver ved afslutningen af de enkelte skoleophold. Er eleven ikke på det fastsatte uddannelsesniveau, skal eleven, faglærer/kontaktlærer, praktikvirksomheden og evt. det lokale uddannelsesudvalg sammen justere og tilrettelægge den resterende del af uddannelsesforløbet, så eleven opnår uddannelsens kompetencemål inden svendeprøven. Her kan mulighederne for at supplere praktikvirksomhedens aktuelle arbejdsopgaver med uddannelsens valgfri specialefag anvendes, så eleven får en bred erfaring og fordybelse i uddannelsens praktikmål. Samtidigt kan valgfri specialefag som erhvervsrettet påbygning i op til fire uger inddrages. Hvordan får man fat i logbogen? Logbogen udleveres af skolen til alle elever i løbet af grundforløbet på skolen eller et lignende uddannelsesforløb. Det lokale uddannelsesudvalg på den enkelte skole beslutter, hvordan logbogen bliver introduceret for eleven. Uddannelsesudvalget fastlægger også, hvorledes og hvornår logbogen bliver gennemset og behandlet af udvalg og skole, og endelig har udvalget fastsat regler for afl everingen ved hver skoleperiodes start. Hvis logbogen bliver væk undervejs i uddannelsesforløbet kan den downloades igen under specialet på www.isoleringsfaget.dk.

Hvordan udfyldes skemaerne? På modstående side er der 5 ensartede skemaer til virksomhedsvurdering en for hver praktikperiode. Skemaet til virksomhedsvurderingen angiver på tværs 5 vurderingsniveauer. Det er forsøgt at angive formuleringer på niveauer, som de fl este virksomheder bruger i det daglige, når de planlægger konkrete aktiviteter, som eleven skal indgå i. Skemaet indeholder i den lodrette kolonne en række overordnede faglige temaer, som er relevante for elevens arbejde med at opnå kompetencer ved praktiktiden i virksomheden. Med baggrund i samtalen i virksomheden, umiddelbart før eleven skal på næste skoleophold, afkrydses elevens aktuelle rutineniveau. 0. niveau er en simpel registrering af, hvilke faglige temaer eleven ikke har arbejdet med endnu, for at være opmærksom på dette i de kommende praktikperioder 1. niveau når det er nødvendigt, at eleven skal instrueres og følges af en erfaren medarbejder, når en arbejdsopgave i det faglige tema skal udføres 2. niveau når eleven på lige fod kan sættes til at udføre arbejdsopgaver i det faglige tema i samarbejde med andre medarbejdere 3. niveau når der er tillid til, at eleven på egen hånd kan sendes ud på en arbejdsopgave i det faglige tema og levere et arbejde i tilfredsstillende kvalitet 4. niveau når eleven selvstændigt kan planlægge, bestille materialer, vælge værktøj og komme med selvstændige opgaveløsninger m.m. til det faglige tema

Andre praktiske oplysninger omkring elevens uddannelse Virksomheden og eleven kan fi nde alle relevante oplysninger om uddannelsesforløbet, løn, sygdom, feriebestemmelser, svendeprøve m.m. ved at benytte følgende internetadresse www.isoleringsfaget.dk - og klikke på bibliotek. Her er der oplysninger om: Uddannelsens indhold Hvor foregår uddannelsen? Løn og tilskud Logbog Feriebestemmelser Barsel Uddannelseslængde/merit Tvistigheder Om det faglige udvalg Love og regler Mål for praktiktiden Godkendelse af praktiksteder Svendeprøve Elevens værktøj Sygdom Uddannelsesaftalen Uddannelsesudvalg Adresser og links Bibliotek Hvis der er brug for supplerende oplysninger, kan der ringes til Byggeriets Uddannelser tlf. 35 87 87 87 for yderligere information. Skulle eleven miste sin uddannelseshåndbog, kan den downloades fra hjemmesiden under feltet Logbog under det valgte speciale. Bemærk, at eleven ved sygdom i forbindelse med skoleophold skal melde sit fravær både til skole og virksomhed efter de der fastsatte bestemmelser.

Virksomhedsvurdering for perioden mellem grundforløb og 1. H 0. Eleven har ikke arbejdet med temaet endnu Eleven kan arbejde med temaet under vejledning 1. 2. Eleven kan i samarbejde med andre deltage i udførsel af temaet 3. Eleven kan på egen hånd udføre temaet i tilfreds stillende kvalitet 4. Eleven er fuld fortrolig med selvstændig planlægning og udførsel af temaet Opmåling af opgave Materialebestilling Teknisk isolering Isolering af koldtvandsinstallation Isolering af varmtsvandsinstallation Isolering af indvendige varmerør Isolering af installationer i kedelrum Isolering af kanaler Udførelse af brandisolering Opmåling af opgave Køleisolering Materialebestilling Udføre korrosionsbeskyttelse Køleinstallationer, rør, pumper, ventiler mm. Isolering med cellegummi Isolering med polystyrolskåle Opmåling af opgave Materialebestilling Pladekapper Udføre enkle udfoldninger på værksted Komplicerede udfoldninger på værksted Montering af enkle sekmenter Montering af komplicerede sekmenter Montering af pladebeklædning på kanaler Pladebeklædning på tanke og beholdere Opmåling af opgave Lyd Materialebestilling Udførelse lydisolering Bemærkninger til praktik-/skoleperiode fra elev, virksomhed eller skole Dato/Elevens fulde navn Elevens underskrift Dato/Virksomhedens navn CVR-nr. Virksomhedens underskrift Dato/Set af/faglærerens underskrift Evt. skolens stempel/luu

Virksomhedsvurdering for perioden mellem 1. H og 2. H 0. Eleven har ikke arbejdet med temaet endnu Eleven kan arbejde med temaet under vejledning 1. 2. Eleven kan i samarbejde med andre deltage i udførsel af temaet 3. Eleven kan på egen hånd udføre temaet i tilfreds stillende kvalitet 4. Eleven er fuld fortrolig med selvstændig planlægning og udførsel af temaet Opmåling af opgave Materialebestilling Teknisk isolering Isolering af koldtvandsinstallation Isolering af varmtsvandsinstallation Isolering af indvendige varmerør Isolering af installationer i kedelrum Isolering af kanaler Udførelse af brandisolering Opmåling af opgave Køleisolering Materialebestilling Udføre korrosionsbeskyttelse Køleinstallationer, rør, pumper, ventiler mm. Isolering med cellegummi Isolering med polystyrolskåle Opmåling af opgave Materialebestilling Pladekapper Udføre enkle udfoldninger på værksted Komplicerede udfoldninger på værksted Montering af enkle sekmenter Montering af komplicerede sekmenter Montering af pladebeklædning på kanaler Pladebeklædning på tanke og beholdere Opmåling af opgave Lyd Materialebestilling Udførelse lydisolering Dato/Elevens fulde navn Elevens underskrift Dato/Virksomhedens navn CVR-nr. Virksomhedens underskrift Dato/Set af/faglærerens underskrift Evt. skolens stempel/luu

Virksomhedsvurdering for perioden mellem 2. H og 3. H 0. Eleven har ikke arbejdet med temaet endnu Eleven kan arbejde med temaet under vejledning 1. 2. Eleven kan i samarbejde med andre deltage i udførsel af temaet 3. Eleven kan på egen hånd udføre temaet i tilfreds stillende kvalitet 4. Eleven er fuld fortrolig med selvstændig planlægning og udførsel af temaet Opmåling af opgave Materialebestilling Teknisk isolering Isolering af koldtvandsinstallation Isolering af varmtsvandsinstallation Isolering af indvendige varmerør Isolering af installationer i kedelrum Isolering af kanaler Udførelse af brandisolering Opmåling af opgave Køleisolering Materialebestilling Udføre korrosionsbeskyttelse Køleinstallationer, rør, pumper, ventiler mm. Isolering med cellegummi Isolering med polystyrolskåle Opmåling af opgave Materialebestilling Pladekapper Udføre enkle udfoldninger på værksted Komplicerede udfoldninger på værksted Montering af enkle sekmenter Montering af komplicerede sekmenter Montering af pladebeklædning på kanaler Pladebeklædning på tanke og beholdere Opmåling af opgave Lyd Materialebestilling Udførelse lydisolering Dato/Elevens fulde navn Elevens underskrift Dato/Virksomhedens navn CVR-nr. Virksomhedens underskrift Dato/Set af/faglærerens underskrift Evt. skolens stempel/luu

Virksomhedsvurdering for perioden mellem 3. H og 4. H 0. Eleven har ikke arbejdet med temaet endnu Eleven kan arbejde med temaet under vejledning 1. 2. Eleven kan i samarbejde med andre deltage i udførsel af temaet 3. Eleven kan på egen hånd udføre temaet i tilfreds stillende kvalitet 4. Eleven er fuld fortrolig med selvstændig planlægning og udførsel af temaet Opmåling af opgave Materialebestilling Teknisk isolering Isolering af koldtvandsinstallation Isolering af varmtsvandsinstallation Isolering af indvendige varmerør Isolering af installationer i kedelrum Isolering af kanaler Udførelse af brandisolering Opmåling af opgave Køleisolering Materialebestilling Udføre korrosionsbeskyttelse Køleinstallationer, rør, pumper, ventiler mm. Isolering med cellegummi Isolering med polystyrolskåle Opmåling af opgave Materialebestilling Pladekapper Udføre enkle udfoldninger på værksted Komplicerede udfoldninger på værksted Montering af enkle sekmenter Montering af komplicerede sekmenter Montering af pladebeklædning på kanaler Pladebeklædning på tanke og beholdere Opmåling af opgave Lyd Materialebestilling Udførelse lydisolering Dato/Elevens fulde navn Elevens underskrift Dato/Virksomhedens navn CVR-nr. Virksomhedens underskrift Dato/Set af/faglærerens underskrift Evt. skolens stempel/luu

Virksomhedsvurdering for perioden mellem 4. H og 5. H 0. Eleven har ikke arbejdet med temaet endnu Eleven kan arbejde med temaet under vejledning 1. 2. Eleven kan i samarbejde med andre deltage i udførsel af temaet 3. Eleven kan på egen hånd udføre temaet i tilfreds stillende kvalitet 4. Eleven er fuld fortrolig med selvstændig planlægning og udførsel af temaet Opmåling af opgave Materialebestilling Teknisk isolering Isolering af koldtvandsinstallation Isolering af varmtsvandsinstallation Isolering af indvendige varmerør Isolering af installationer i kedelrum Isolering af kanaler Udførelse af brandisolering Opmåling af opgave Køleisolering Materialebestilling Udføre korrosionsbeskyttelse Køleinstallationer, rør, pumper, ventiler mm. Isolering med cellegummi Isolering med polystyrolskåle Opmåling af opgave Materialebestilling Pladekapper Udføre enkle udfoldninger på værksted Komplicerede udfoldninger på værksted Montering af enkle sekmenter Montering af komplicerede sekmenter Montering af pladebeklædning på kanaler Pladebeklædning på tanke og beholdere Opmåling af opgave Lyd Materialebestilling Udførelse lydisolering Afsluttende praktikerklæring Teknisk isolatør Virksomheden indstiller hermed eleven til afsluttende svendeprøve: Det er virksomhedens ansvar, at denne afsluttende praktikerklæring bliver afl everet på skolen i forbindelse med sidste skoleophold. Den afsluttende praktikerklæring er den endelige tilmelding af eleven til svendeprøven. Elevens fulde navn Elevens cpr.nr. Elevens underskrift Virksomhedens navn CVR-nr. Virksomhedens underskrift Har eleven været beskæftiget i virksomheden i hele praktiktiden? ja nej Hvis nej, anfør praktikperioden i virksomheden for eleven: Fra - / Til - /

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 5. UDDANNELSESAFTALEN 5.1 Godkendelse af praktikvirksomheden 1 5.2 Uddannelsesaftalen 1 Det er nemt 2 Vælg den rette praktikordning 2 A. Den almindelige 2 B. Ny mesterlære 3 C. Kombinationsaftale 4 D. Kort uddannelsesaftale 4 5.3 Registrering af aftalen 5 5.4 Prøvetid 5 5.5 Forlængelse af uddannelsestiden 6 5.6 Tvistigheder 6 5.7 Ophævelse af uddannelsesaftalen 6 5.8 Tillæg til uddannelsesaftalen 7 5.9 Voksenlærling 7 Bilag 5.1 Udfyldt uddannelsesaftale Bilag 5.2 Blank uddannelsesaftale Bilag 5.3 Vejledning til udfyldelse af uddannelsesaftale Bilag 5.3 Blanket tillægsaftale Bilag 5.4 Blanket ophævelse af uddannelsesaftale Bilag 5.5 Vejledning til ophævelse 5.1 Godkendelse af praktikvirksomheden Hvis virksomheden ikke tidligere har haft en lærling, så kontakt den lokale erhvervsskole. Sammen kan I finde ud af, hvilke af virksomhedens faglige kompetencer, der kan danne grundlag for en godkendelse som praktiksted. Det ikke en betingelse for at få en lærling, at virksomheden er godkendt som praktiksted til en hel uddannelse. 5.2 Uddannelsesaftalen Uddannelsesaftalen skal indgås på en aftaleformular, som fås på den lokale skole. Aftalen kan også hentes på www.isoleringsfaget.dk, i biblioteket. Uddannelsesaftalen skal være underskrevet senest ved praktikforholdets påbegyndelse. Er lærlingen under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver give sit samtykke ved underskrift på uddannelsesaftalen. Uddannelsesaftalen sendes i udfyldt stand til den erhvervsskole, hvor lærlingen ønskes optaget. Skolen gennemgår og vejleder eventuelt om udfyldelse af aftalen, Efter registrering af uddannelsesaftalen sender skolen kopier til virksomheden og lærlingen. Samtidig meddeles det, om lærlingen er optaget på skolen, eller er blevet henvist til anden skole. Der gøres opmærksom på, at ansvaret for udfyldelsen af alle punkter på en uddannelsesaftale påhviler de underskrivende parter. Manglende oplysninger om overenskomstforhold, løn og arbejdstid kan medføre økonomisk udgift for virksomheden ifølge bekendtgørelsen om ansættelsesforhold. 2014 8. dec. 2013 jhv 1

Der er frit skolevalg mellem de skoler, der udbyder den enkelte uddannelse. Derfor skal lærling og praktiksted være enige om, hvilken skole de ønsker optagelse på, og dette skal fremgå af uddannelsesaftalen. Er praktikstedet og lærlingen enige om ekstra uddannelsespåbygning i form af andre almene fag, fag på højere niveau eller erhvervsrettet påbygning, skal dette fremgå af uddannelsesaftalen. Det er nemt De praktiske opgaver i forbindelse med ansættelse af en lærling kan måske virke uoverskuelige for en travl virksomhed. Men langt de fleste opgaver kan erhvervsskolerne og Det faglige udvalg være behjælpelige med at løse. Så det er faktisk ganske nemt. Finder I ikke selv en lærling, der matcher virksomhedens behov, er der mulighed for at finde en gennem erhvervsskolerne eller på www.praktikpladsen.dk. Det er mødestedet på Internettet for virksomheder og lærlinge, som ønsker at indgå uddannelsesaftaler. Lærlingen aflønnes efter gældende overenskomst, og virksomhederne modtager lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) i de perioder, hvor lærlingen er på skole. Vælg den rette praktikordning Strukturændringerne i erhvervslivet har øget behovet for mere fleksible aftaleordninger. Det er der gjort noget ved. De hidtidige aftalemuligheder er blevet suppleret, så der nu er i alt 5 forskellige mulige uddannelsesaftaler. Derfor er det nu nemmere at finde frem til en aftale, som passer netop jeres virksomhed. A. Den almindelige aftale Krav til virksomheden Virksomheden skal være godkendt som praktiksted og skal sammen med skolen uddanne en lærling fra start til slut. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, findes virksomhedsgodkendelsesskemaet på www.bygud.dk eller ved at kontakte skolen/det faglige udvalg. Aftalen Denne aftaleform er den almindelige og velkendte måde at lave en uddannelsesaftale på. Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Lærlingen ansættes i virksomheden som lønmodtager med lærlingeløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for lærlinge. Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af aftalen kan i prøvetiden ske uden begrundelse. 2

En uddannelse varer 1,5 5,5 år og indledes typisk med et skoleophold på 1/2 år (A). Aftaleperioden varer cirka 2/3 af uddannelsestiden inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers varighed. Uddannelsen slutter med en afsluttende prøve (ofte kaldet svendeprøve). Man kan også påbegynde uddannelsen i en virksomhed (B). B. Ny mesterlære Krav til virksomheden Virksomheden skal være godkendt som praktiksted, og skal sammen med skolen uddanne en lærling fra start til slut. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den med hurtigt at blive godkendt. Uddannelsesaftalen Denne aftaleform er en ny aftaleform, der er indført fra august 2006 for at tilgodese de praktisk orienterede unge. Hele eller næsten hele det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden og træder i stedet for grundforløbet på skole, som de andre lærlinge skal gennemføre. Virksomhed, lærling og en erhvervsskole udarbejder en personlig uddannelsesplan for lærlingen. I uddannelsesplanen fastlægges, hvilke mål lærlingen skal nå i løbet af det første år i virksomheden evt. suppleret af korte ophold på skolen. Herefter fortsætter lærlingen i hovedforløbet på samme måde som andre lærlinge. Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Lærlingen ansættes i virksomheden som lønmodtager med lærlingeløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for lærlinge. Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af aftalen i prøvetiden kan ske uden begrundelse. En uddannelse varer 1,5 5,5 år og indledes med praktikophold i virksomheden på cirka 1 år. Herefter veksler lærlingen mellem skole- og praktikophold. Uddannelsen slutter med en afsluttende prøve (ofte kaldet svendeprøve). 3

C. Kombinationsaftale Krav til virksomheden Virksomheder, som indgår kombinationsaftaler, skal være godkendt til at varetage en hel eller en del af uddannelsen. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den med hurtigt at blive godkendt. Aftalen I en kombinationsaftale indgår lærlingen aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertil hørende skoleophold. Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Lærlingen kan således enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem 2 virksomheder i perioder på f.eks. et halvt år af gangen, eller i et forløb, hvor virksomhedernes aftaler med lærlingen afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hver deres aftaleperiode. Det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder. En uddannelse varer 1,5 5,5 år og indledes typisk med et skoleophold på 1/2 år. Selve aftaleperioden hos to eller flere virksomheder varer cirka 2/3 af uddannelsestiden inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers varighed. Uddannelsen slutter med en afsluttende prøve (ofte kaldet svendeprøve). Man kan også påbegynde uddannelsen i en virksomhed. D. Kort uddannelsesaftale Krav til virksomheden Velegnet for virksomheder, som er godkendt til at varetage en hel uddannelse, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb. Aftalen Aftalen skal indeholde mindst en praktikperiode og et skoleophold. Men aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale gældende for resten af uddannelsen. Flere aftaler kan indgås løbende og uafhængigt af hinanden. Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i sin egen aftaleperiode. 4

Begynder lærlingen efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har lærlingen ret til optagelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis lærlingen opfylder reglerne (EMMA). En uddannelse varer 1,5 5,5 år og indledes med et skoleophold på 1/2 år. Hver virksomhed indgår individuelt en kort uddannelsesaftale. Flere korte aftaler kan dække lærlingens samlede praktikperiode i uddannelsen. Lærlingen har ret til optagelse i skolepraktik, hvis uddannelsen gennemføres med skolepraktik, indtil en ny kort aftale kan indgås. Lærlingens samlede aftaleperiode bestående af flere korte uddannelsesaftaler og eventuel skolepraktik varer cirka 2/3 af uddannelsestiden inklusive en række skoleophold af 5 eller 10 ugers varighed. Uddannelsen slutter med en afsluttende prøve (ofte kaldet svendeprøve). 5.3 Registrering af uddannelsesaftalen Aftalen skal fremsendes til den lokale erhvervsskole. Lærlinge med uddannelsesaftale vil i forbindelse med godkendelsen af uddannelsesaftalen blive registreret på erhvervsskolen og vil blive indkaldt til undervisningen af skolen. Indkaldelse sker senest 4 uger før undervisningens start. 5.4 Prøvetid De første 3 måneders praktikuddannelse er en prøvetid, hvor aftalen frit kan opsiges af lærling eller virksomhed. Skoleperioder tæller ikke med i prøvetidens udmåling. Prøvetiden gælder såvel i normale uddannelsesforløb som i restlæreforhold og merituddannelser. Hvis en lærling på grund af sygdom i prøvetiden er fraværende i mere end 1 måned, kan prøvetiden forlænges med en periode svarende til fraværet. Hvis lærlingen har været i skolepraktik på en erhvervsskole og derfra har haft en forudgående delaftale med en virksomhed, er der ikke efterfølgende prøvetid mellem parterne, hvis der indgås en restaftale med den samme virksomhed for resten af uddannelsen. Bestået grundforløb Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at lærlingen har gennemført grundforløbet, jf. hovedbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis. Det er endvidere en betingelse, at lærlingen har opnået mindst karakteren 2 i grundforløbets afslutningsprojekt. 5

5.5 Forlængelse af uddannelsestiden Forlængelse af uddannelsesaftalen kan være en konsekvens af, at lærlingen ikke består eksamen/svendeprøve pga. manglende færdigheder. Hvis lærlingen har været fraværende p.g.a. sygdom i mere end 10 % af uddannelsestiden, kan virksomheden eller lærlingen forlange uddannelsesaftalen forlænget. Forlængelsen skal godkendes af Det faglige udvalg. 5.6 Tvistigheder En tvistighed mellem en lærling og praktikvirksomhed kan alene indbringes for Det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig. Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder. 5.7 Ophævelse af uddannelsesaftalen Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan aftalen hæves af den anden part. Ophævelse skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. Ophævelse skal meddeles den tilmeldte skole en særlig ophævelsesblanket, denne kan hentes på www.isoleringsfaget.dk, under uddannelsesaftalen eller i biblioteket. At en lærling gennemgår supplerende skoleundervisning, kan ikke begrunde ophævelse. Udelukkes en lærling fra skoleundervisning, bortfalder uddannelsesaftalen. Er begge aftaleparter enig om aftaleophævelse, kan ophævelse ske uden Det faglige udvalgs godkendelse. Ved afbrudt uddannelse skal virksomheden udstede et bevis på den gennemførte del af skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Forhold vedr. erstatning og optagelse på skolepraktik ved ophævelse: 1. Parterne er enige om at ophæve aftalen, og der laves en gensidig ophævelse. Der kan ikke rejses erstatningskrav fra nogen af parterne. Lærlingen er ikke berettiget til optagelse i skolepraktik. For at komme videre i uddannelsen skal lærlingen finde et nyt lærested. 2. Lærlingen ophæver uddannelsesaftalen ensidigt efter aftalens prøvetid. Virksomheden kan efterfølgende rejse erstatningskrav overfor lærlingen for brud på uddannelsesaftalen Lærlingen er som regel ikke berettiget til optagelse i skolepraktikken og for at komme videre i uddannelsen skal lærlingen som regel finde et nyt lærested. 6

Spørgsmålet om skolepraktik ved en ensidig ophævelse skal dog altid foregå efter en vurdering fra skolen. Lærlingen kan her være berettiget til optagelse i skolepraktik, hvis skolen skønner, at virksomheden tydeligt har misligholdt sin uddannelsesforpligtigelse. En lærling der har ophævet uddannelsesaftalen ensidigt ved manglende lønudbetalinger, kan fx optages i skolepraktik. 3. Virksomheden ophæver uddannelsesaftalen ensidigt efter aftalens prøvetid. Lærlingen kan efterfølgende rejse erstatningskrav overfor virksomheden for brud på uddannelsesaftalen Lærlingen skal straks rette henvendelse til skolen. Lærlingen er som regel berettiget til optagelse i skolepraktik *, da han/hun uforskyldt er kommet ud af læreforholdet. Spørgsmålet om optagelse i skolepraktik efter en ensidig ophævelse skal dog altid foregå efter en vurdering fra skolen side. Lærlingen kan være uberettiget til optagelse i skolepraktik, hvis skolen skønner, at lærlingen tydeligt har misligholdt sin uddannelsesforpligtigelse. En lærling der fx. er opsagt ensidigt af virksomheden, grundet pjæk og uberettiget fravær, skal i nogle tilfælde ikke optages i skolepraktik. NB: Vælger en lærling eller en virksomhed at rejse krav om erstatning grundet en ensidig ophævelse, kan lærlingen ikke optages i skolepraktik, før erstatningssagen er afsluttet. (*Problematikken omkring optagelse i skolepraktik er selvfølgelig kun relevant for de uddannelser, der er omfattet af skolepraktikordningen.) 5.8 Tillæg til uddannelsesaftale Sker der en ændring af uddannelsesforløbet i forhold til den oprindeligt indgåede uddannelsesaftale (Virksomhedsændring, forlængelse eller afkortning af uddannelsen, langtidssygdom mv.). Skal der udfyldes et tillæg til uddannelsesaftalen. Tillægget skal fremsendes til skolen. 5.9 Voksenlærling Lærlinge over 25 år kan, i forbindelse med indgåelsen af uddannelsesaftalens punkt 8 aftale højere løn. Lønsatsen er fastlagt i fagets overenskomst. I sådanne tilfælde modtager praktikvirksomheden et forhøjet refusionsbeløb fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) i forbindelse med skoleperioderne efter de af AUB fastsatte satser. Endvidere kan virksomheden ansøge Det lokale jobcenter om et særligt løntilskud til voksenlærlinge i praktiktiden. Find dit lokale jobcenter på http://www.jobnet.dk 7

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 6. SKOLEPERIODER OG INDKALDELSER 6.1 Når skolen får uddannelsesaftalen 6.2 Indkaldelse til skoleperioder 6.3 Skoleperiodernes placering 6.4 Uddannelsesplan 6.5 Valgfri specialefag og valgfag 6.6 Papirarbejde, skolevejledning, praktikvejledning og skolebevis 6.1 Når skolen får uddannelsesaftalen Skolen kontrollerer længde og slutdato. Virksomheden får tilsendt kopi af uddannelsesaftalen med skolens godkendelse på, samt evt. rettelser. En rettelse kan være uddannelsesaftalens sluttidspunkt, da uddannelsen skal afsluttes med svendeprøve på skolen. Endvidere vil skolen normalt fremsende en oversigt over skoleperioderne placering. 6.2 Indkaldelse til skoleperioder Indkaldelse til den enkelte skoleperiode sker ca. 4 uger før skoleperiodens start. Indkaldelsen sendes både til elev og virksomhed. 6.3 Skoleperiodernes placering Grundforløbet starter op en eller to gange om året på den enkelte skole. Den afsluttende skoleperiode på fem uger gennemføres normalt i første og tredje kvartal hvert år. Når lærlingen indkaldes til første hovedforløb, vil elev og virksomhed samtidig få oplyst skoleperiodernes placering for resten af uddannelsesforløbet, hvis dette ikke tidligere er oplyst. Skoleperioderne vil normalt være fordelt over hele året. Svendeprøverne er fastlagt fire år i forvejen og gennemføres evt. to gange om året. 6.4 Uddannelsesplan Elevens personlige uddannelsesplan føres i elevplan. Denne plan oprettes og sættes i gang allerede ved optagelsessamtalen. Vurdering af kompetencer Skolen vurderer elevernes kompetencer og forudsætninger med hensyn til uddannelsen allerede ved indgangen til uddannelsen. Lærlingen godskrives for ønskede og dokumenterede fag, og lærlingen godskrives, efter en realkompetencevurdering, for de reelle kompetencer lærlingen besidder. Hvis lærlingen opnår godskrivning for fag eller dele af fag tilbydes lærlingen alternativ og supplerende undervisning. 1 2014 8. dec. 2013

Arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan Alle elever på har en kontaktlærer, som jævnligt taler med den enkelte elev. Eleverne orienteres senest ved skoleopstart, om opbygningen af grundforløbet, samt gennemfører en visitationssamtale med en kontaktlærer. Lærlingen orienteres om de muligheder skolen kan tilbyde, og lærlingen og kontaktlæreren udfylder en foreløbig uddannelsesplan. Denne kan ændres igennem hele grundforløbet. Kontaktlærerne indkalder sine kontaktelever, når eleverne skal orienteres fx om valgfri forløb, meritregler eller andet, hvor det er hensigtsmæssigt at samle eleverne i mindre grupper. Behovet for samtaler med kontaktlæreren er individuelt. Elevplan er værktøjet, hvor elevens uddannelsesplan skrives ind. Det er kontaktlæreren der har ansvaret for sammen med lærlingen at opdatere elevplan. Virksomheden har adgang til elevens uddannelsesplan via en adgangskode fra UNI-C. 6.5 Valgfri specialefag og valgfag Specialefagene er placeret i de sidste skoleperioder. De bundne specialefag er fastlagt ved indgåelsen af uddannelsesaftalen. Valgfri specialefag varer en uge, og de vælges i samråd mellem elev, virksomhed og skole. Valget skal fremgå af elevens uddannelsesplan. Valgfag Planer for valgfag fastsættes af den enkelte skole. Derfor vil der være forskel på, hvilke fag der skal udbydes ved skolerne. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesse, og skolen skal tilbyde fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. I uddannelsen indgår to ugers valgfag. De valgfag, som skolen udbyder, skal være beskrevet i skolens undervisningsplan. Erhvervsrettet påbygningsfag Der skelnes mellem to typer af påbygning: - studierettet påbygning, som giver lærlingen mulighed for at kunne supplere sin erhvervskompetence med studiekompetence - erhvervsrettet påbygning, hvor lærlingen kan supplere sin erhvervskompetence med op til fire ugers valgfrie specialefag. Ved den studierettede påbygning skal skolen, evt. i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, tilbyde de valgfag og supplerende enkeltfag, der udgør det almindelige, nødvendige tilvalg for optagelse i relevante erhvervsakademiuddannelser, eller grundlag for skift til gymnasiale uddannelser. 2

Påbygning skal også give lærlingen mulighed for at opnå fuld studiekompetence under uddannelsesaftalen eller efter udløbet af aftalen. Undervisningen skal da omfatte de fag, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial uddannelse og højst vare et år og seks måneder som heltidsundervisning. Den erhvervsrettede påbygning er knyttet til de valgfrie specialefag og vil således være en del af de tilbud, som gælder for den pågældende uddannelse. Tilbud om påbygning er relevant i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsplanen til hovedforløbene, således at elevernes valgmuligheder synliggøres for både elever og virksomheder. 6.6 Papirarbejde, skolevejledning, praktikvejledning og skolebevis Skolevejledning Efter hver skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning til lærlingen og praktikvirksomheden. Heri angives karakteren i de enkelte grund-, område- og specialefag, samt skolens vurdering af lærlingens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden eller behov for lærlingens supplerende undervisning. Praktikvejledning Efter hver praktikperiodes afslutning, undtagen den sidste, skal praktikvirksomheden meddele skolen, hvilket indlæringsniveau lærlingen er på i forhold til de mål der er angivet i praktikerklæringen. Denne formular findes i lærlingens logbog. Det kan endvidere angives om virksomheden skønner, at lærlingen har særlige behov med hensyn til skoleundervisningen. Skolebevis Når den skolemæssige del af uddannelsen er afsluttet, udsteder skolen et samlet skolebevis til lærlingen. Virksomheden modtager en kopi heraf. Af skolebeviset fremgår specialefag og lærlingens karakterer. Beviset må ikke indeholde andre vurderende udsagn om lærlingen. 3

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 7. MERIT 7.1 Regler for godskrivning og afkortning af uddannelsestiden (merit) 7.2 Hvad kan merit bruges til? 7.3 Kompetencevurdering 7.4 Meritansøgning og behandlingstid 7.5 Merit er ikke tvungen! 7.6 Merit for erhvervserfaring 7.1 Regler for godskrivning og afkortning af uddannelsestiden, (merit) Formålet med merit er, at man ikke behøver at lære det samme to gange. Hvis der er et eller flere fag, som er gennemført i en anden uddannelse, kan man efter visse regler derfor blive fritaget for disse fag i en ny uddannelse. Når man får merit for et fag, betyder det normalt, at man hverken skal følge undervisning i faget eller skal gå til prøve i faget. Omfang af merit bør om muligt afklares, inden man starter på uddannelsen, da det ofte har betydning for uddannelsestidens længde. Men man kan også søge om merit under selve uddannelsesforløbet. Alle har krav på at få merit for tidligere relevant beskæftigelse og uddannelse. Den lokale skole træffer beslutning vedrørende godskrivning, fritagelse for dele af skoleundervisningen. Det faglige udvalg træffer beslutning vedrørende afkortning af praktiktiden og den samlede uddannelsestid. 7.2 Hvad kan merit bruges til? Afkortning af praktiktiden og fritagelse for dele af undervisningen kan tildeles på baggrund af dokumenteret relevant erhvervserfaring og tidligere gennemført uddannelse. Dette gælder også for relevante gennemførte AMU-uddannelser. Lærlinge, der fritages for hele grundforløbet, får nedsat uddannelsestiden med 6 måneder. Praktisk arbejde, der kan sidestilles med de uddannelsesmål der indgår i erhvervsuddannelsen, kan give afkortning af uddannelsestiden, hvis afkortningen kan kombineres med skolemerit. Erhvervspraktik i f.eks. to år, kan give et års merit, altså et års afkortning af uddannelsestiden. I mange tilfælde vil man få mulighed for at vælge andre fag eller bruge flere timer på de fag, man har tilbage. Eller man kan få afkortet sin uddannelsestid. 1 2014 8. dec. 2013

Skolens kontaktlærer og skolens uddannelses- og erhvervsvejledere kan fortælle mere om, hvilke muligheder en merit giver den enkelte lærling. Har man for eksempel planer om at tage en videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen, kan man bruge meritten til i stedet at få undervisning i bestemte fag på et højere niveau, så man senere kan opfylde de nødvendige adgangskrav. Godskrivning Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. 57 i lov om erhvervsuddannelser. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning eleven fritages for. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Merit for erhvervserfaring Hvis man har en erhvervserfaring som er relevant for uddannelsen, kan man ansøge om merit, afkortning af uddannelsens praktiktid, hos Det faglige udvalg. Er man påbegyndt uddannelsen kan kontaktlærer eller vejleder hjælpe med at ansøge om merit. Der vil være et krav om dokumentation for erhvervserfaring. 7.3 Kompetencevurdering En kompetencevurdering kan gennemføres inden man indgår en uddannelsesaftale. Individuel Kompetencevurdering er et tilbud til alle, hvor den enkelte kan få sin realkompetence vurderet i forhold til målene i en given uddannelse. 2

Formålet er at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer. På baggrund af realkompetencevurderingen afgøres det, om og på hvilket niveau ansøgeren kan optages på den givne uddannelse, og om der evt. kan blive tale om afkortning af uddannelsen. Kompetencevurderingen foretages på et AMU-forløb. På grundlag af gennemført kompetencevurdering og skolens vurdering af muligheden for fritagelse for skoleundervisning, fastsætter Det faglige udvalg uddannelsens varighed. 7.4 Meritansøgning og behandlingstid Det faglige udvalg har udarbejdet et meritskema, som kan benyttes ved ansøgning om nedsættelse af uddannelsestiden (merit). Ansøgning kan rekvireres hos Det faglige udvalg, sekretariatet, tlf. 35 87 87 87. eller kan hentes på Det faglige udvalg hjemmeside www.isoleringsfaget.dk Udfyldelse af ansøgning om merit En forudsætning for, at Det faglige udvalg og skolen kan give en korrekt og maksimal merit er, at det fremsendte meritskema er udfyldt korrekt. Derfor skal alle former for tidligere uddannelse og beskæftigelse angives, samt skoleuddannelser, dels beskæftigelse i andre virksomheder med lign. arbejdsopgaver. Endvidere skal den samlede ansættelsesperiode i den nuværende virksomhed oplyses. Fastlæggelse af en afkortet uddannelse Ved fastlæggelse af en afkortet uddannelsestid, vil der fra Det faglige udvalg og skolens side samlet blive vurderet på følgende tre parametre: 1. Hvor lang afkortning af praktiktiden kan der gives. 2. Hvilke fag kan der fritages for, på basis af tidligere uddannelse. 3. Hvilke faglige emner har lærlingen behov for at få under skoleundervisningen, for at sikre en helhedsorienteret undervisning. Der vil blive taget hensyn til, at skolen skal have en reel mulighed for at tilbyde den resterende skoleuddannelse i et fornuftigt sammenhængende skoleforløb/uddannelsesforløb. Da der skal være sammenhæng i skoleundervisningen, vil det derfor ikke altid være muligt at give merit i alle enkeltfag, selv om lærlingen formelt kunne forvente merit i et bestemt fag. Behandlingstid Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Normalt vil der foreligge svar på en ansøgning om merit inden for et par uger. 7.5 Merit er ikke tvungen! Hvis man - selv om man har ret til merit i et fag alligevel ønsker at få undervisning og gennemføre prøve i faget, har man lov til det. 3

7.6 Merit for erhvervserfaring Hvis man har en erhvervserfaring som er relevant for uddannelsen, kan man ansøge om afkortning af uddannelsens praktiktid gennem Det Faglige Udvalg. Er man påbegyndt uddannelsen kan kontaktlærer eller vejleder hjælpe med at ansøge om merit. Også her vil der være et krav om dokumentation for erhvervserfaring Meritregler, afkortning af uddannelsen Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Fritagelse for dele af skoleundervisningen kan ske på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser. Lærlinge, der fritages for hele grundforløbet, får nedsat uddannelsestiden med 3 måneder. Merit til uddannelsen teknisk isolatør Anden uddannelse Erhvervserfaring* Nedsættelse af skoletiden Nedsættelse praktiktiden af Uddannelsestid efter nedsættelse Ingen 0-6 mdr. 0 0 Min. 2 år og 9 mdr. Max. 3 år og 3 mdr. over 6 mdr. Konkret vurdering Indtil 50 % af erhvervserfaringstiden Individuelt Almen eller Erhvervsgymnasial Nej Konkret vurdering 0 Individuelt uddannelse Ja Konkret vurdering Indtil 50 % af erhvervserfaringstiden Individuelt AMU-uddannelser på isoleringsområdet 0-6 mdr. 20 uger / Konkret vurdering Konkret vurdering ½ år / Individuelt over 6 mdr. Konkret vurdering Indtil 50 % af erhvervserfaringstiden Individuelt Udenlandsk isolatøruddannelse Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering Individuelt *Ved erhvervserfaring forstås beskæftigelse som teknisk isolatør eller anden beskæftigelse, som kan sidestilles hermed. 4

Med hensyn til merit for skoleundervisningen henvises til hovedbekendtgørelsen og meritbekendtgørelsen Hvad kan merit bruges til? I mange tilfælde vil man få mulighed for at vælge andre fag eller bruge flere timer på de fag, man har tilbage. I enkelte tilfælde kan man få afkortet sin uddannelsestid. Skolens kontaktlærer og skolens uddannelses- og erhvervsvejledere kan fortælle mere om, hvilke muligheder en merit giver den enkelte lærling. Har man for eksempel planer om at tage en videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen, kan man bruge meritten til i stedet at få undervisning i bestemte fag på et højere niveau, så man senere kan opfylde de nødvendige adgangskrav Behandlingstid Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Normalt vil der foreligge svar på en ansøgning om merit inden for et par uger. 5

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 8. INFORMATION OM TILSKUD 8.1 Lønrefusion 8.2 Befordringsgodtgørelse 8.3 Voksenelever 8.4 Udbetaling 8.5 Praktikpladspræmie 8.6 Elever i udlandet 8.7 Lønrefusion på skoleophold Bilag, 8.1 Ansøgningsskema til Jobcenter, tilskud til virksomheder der indgår uddannelsesaftale med voksne. 8.1 Lønrefusion Virksomheden kan få lønrefusion, når eleven er på skole som led i sin erhvervsuddannelse. Det er en betingelse, at virksomheden og eleven har en godkendt uddannelsesaftale, at eleven ikke arbejder samtidig med sit skoleophold, og at virksomheden udbetaler overenskomstmæssig løn. Virksomheden kan også få refunderet løn for elever, der deltager i frivillig, supplerende undervisning, såfremt dette er en del af uddannelsesplanen. Jo længere eleven er nået i sin uddannelse, desto højere bliver lønrefusionen. De aktuelle satser kan findes på AUB s hjemmeside: www.atp.dk 8.2 Befordringsgodtgørelse Virksomheden kan få dækket en del af udgifterne til elevens transport, når han eller hun er på skole. Dog højst 80 procent af prisen for billigste offentlige transport, og følgende gælder: Eleven har mere end 10 kilometer fra hjem til skole Virksomheden betaler elevens transport Virksomheden og eleven har en godkendt uddannelsesaftale Desuden skal elevens uddannelse være registreret hos AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Beløbe AUB t skal anføres på den refusionstalon, som AUB sender til virksomheden eller kan anføres på AUB s selvbetjeningsside. 8.3 Voksenelever Virksomheden kan få højere lønrefusion under skoleophold for voksenelever. Voksenelever skal være fyldt 25 år, når de begynder deres uddannelse, og de skal have en løn iht. overenskomsten, som er gældende for voksne elever. 1 2014 8. dec. 2013

Der skal søges om godkendelse til at få voksenuddannelsessats. Ansøgningsskema kan rekvireres på AUB s hjemmeside www.atp.dk. Blanketten sendes sammen med en kopi af uddannelsesaftalen til: AUB, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Tilskud til voksenlærlinge i praktikperioderne Virksomheden kan få tilskud på op til 30 kr. i timen til uddannelse af voksenlærlinge i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen. Virksomheden skal altid betale, hvad der svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget. Regler for tilskud: Ansøgningen skal vedlægges kopi af uddannelsesaftalen Virksomheden kan få tilskud til ikke-faglærte og personer med forældet uddannelse (Forældet uddannelse er uddannelse, som personen ikke har brugt de seneste mindst fem år) Der gælder dog særlige regler for ledige med lang sammenhængende ledighedsperiode. I de tilfælde kan virksomheden få tilskud til at ansætte en voksenlærling uanset den pågældendes tidligere uddannelse Tilskuddet er på 30 kr. pr. time Virksomheden kan maksimalt få tilskud de første to år af lærlingeperioden Virksomheden kan også søge om tilskud til voksenlærlinge, der ikke er startet endnu. Uddannelsesaftalen skal dog være underskrevet, når der søges Uddannelsen skal stå på voksenlærlingelisten på det tidspunkt, uddannelsesaftalen indgås Der gælder særlige regler for tilskud til voksenlærlinge inden for landbrug, transport og gartneri. Det skyldes EU s regler om de minimis-støtte. Størrelsen af tilskud til virksomheden afhænger af den konkrete sag Eventuelle specialer for erhvervsuddannelserne er nævnt i kursiv under den pågældende uddannelse. Der kan kun gives tilskud til voksenlærlinge inden for de specialer, der er nævnt på listen. Se mere om uddannelserne, trin og specialer på www.ug.dk Kontakt det lokale Jobcenter for at sikre dig, at der kan ydes tilskud. Eller find listen på www.jobnet.dk. Sådan gør virksomheden Indgå en uddannelsesaftale med den pågældende. Kontakt det lokale Jobcenter for at få et ansøgningsskema tilsendt. Jobcenteret skal have skemaet retur inden en måned, efter at voksenlærlingen har indgået sin uddannelsesaftale. 8.4 Udbetaling AUB overfører penge til virksomhedens bankkonto få dage efter modtagelse af oplysninger om elevens skoleophold. AUB får som hovedregel besked om elevens skoleophold direkte fra skolen. Når AUB har modtaget en indberetning, bliver virksomheden bedt om at underskrive en bekræftelse på sko- 2

leopholdet og eventuelle transportudgifter. Virksomheden kan bruge AUB`s Selvbetjening (på www.atp.dk) til at bekræfte oplysningerne. Sender skolen ikke indberetningen til AER elektronisk, udfylder de en blanket, som sendes til virksomheden. Virksomheden skal så skrive enkelte oplysninger på blanketten og sende den til AER. AER udbetaler lønrefusion og transportudgifter 1-3 dage efter modtagelse af oplysningerne. 8.5 Praktikpladspræmie Praktikpladspræmien fjernet fra 2014 8.6 Elever i udlandet Har virksomheden kontakter eller samarbejdspartnere i Europa, så har du mulighed for at give din elev internationale erfaringer med støtte fra AER. Hvis eleven udstationeres i mindst èn måned i udlandet (fra 1. august 2007 gælder det hele verdenen), dækker AER dine udgifter til: Forskellen mellem den danske og den udenlandske elevløn Rejseudgifterne - til og fra udstationeringsstedet Rejseudgifterne - ved obligatoriske skoleophold Flytteudgifterne - til og fra udstationeringsstedet Udstationeringsperioden skal være af mindst 1 måneds varighed, f.eks. fra 1. januar til 31. januar eller fra 15. marts til 14. april. Udrejse og hjemrejse skal ligge uden for udstationeringsperioden, da rejsetiden ikke medregnes i perioden. 8.7 Lønrefusion på skoleophold Virksomheden kan få refusion for den udbetalte løn fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når eleven er på skole som led i sin erhvervsuddannelse. Det er en betingelse, at virksomheden og eleven har en godkendt uddannelsesaftale, at eleven ikke arbejder samtidig med sit skoleophold, og at virksomheden udbetaler overenskomstmæssig løn. Virksomheden kan også få refunderet løn for elever, der deltager i frivillig, supplerende undervisning ud over det bundne indhold i uddannelsen, såfremt dette er aftalt som en del af uddannelsesplanen. Satser for lønrefusion i 2013 - kr. pr. skoleuge: 1. års elever 2.200 2. års elever 2.430 3. års elever 2.740 4. års elever 3.120 Voksen 4.410 Læs mere på www.atp.dk 3

Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag AUB udbetaler lønrefusion og transportudgifter til virksomhedens bankkonto ca. 10 dage efter modtagelse af oplysninger om elevens skoleophold. AUB får som hovedregel besked om elevens skoleophold direkte fra skolen. Herefter bliver virksomheden bedt om at underskrive en bekræftelse på skoleopholdet og eventuelle transportudgifter. Virksomheden kan bruge selvbetjeningen på hjemmesiden www.atp.dk til at bekræfte oplysningerne. Sender skolen ikke indberetningen til AUB elektronisk, udfylder skolen en blanket, som sendes til virksomheden. Virksomheden skal så skrive enkelte oplysninger på blanketten og sende den til AUB, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Befordringsgodtgørelse ved skoleophold Virksomheden kan få dækket op til 80 procent af elevens transportudgifter til og fra skoleopholdet: Når eleven benytter det billigste offentlige transportmiddel. Når det arbejdsgiveren har udbetalt under skoleopholdet, mindst udgør den i henhold til kollektiv overenskomst inden for området aftalte sats. Elevens samlede skolevej er 20 km eller derover. For at få befordringstilskuddet udbetalt skal oplysningerne godkendes på AUB's selvbetjening. Læs mere på www.atp.dk Voksenelever, lønrefusion på skoleophold Virksomheden kan få højere lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) under skoleophold for voksenelever. For at kunne betegnes voksenelev skal eleven være fyldt 25 år, når han begynder sin uddannelse, og han skal have løn svarende til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget i hele uddannelsestiden. I 2013 er satsen 4.410 kr. pr. uge, pr. voksenelev. Der skal søges om godkendelse hos AUB til at få voksenuddannelsessats. Ansøgningsskemaet rekvireres fra AUB, tlf. 48 20 49 11 eller udskrives fra hjemmesiden www.atp.dk Skemaet sendes sammen med en kopi af uddannelsesaftalen til: AUB, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Se flere satser på www.atp.dk 4

Voksenelever, løntilskud i praktiktiden Virksomheden kan få løntilskud fra Det lokale jobcenter på 30 kr. i timen til uddannelse af voksenelev i praktiktiden i de første 2 år af uddannelsen. For at kunne betegnes voksenelev skal eleven være fyldt 25 år, når han begynder sin uddannelse, og han skal have løn svarende til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget. Følgende gælder overordnet: Uddannelsen skal stå på voksenelevlisten. Eventuelle specialer for erhvervsuddannelserne er nævnt i kursiv under den pågældende uddannelse. Der kan kun gives tilskud til voksenlærlinge inden for de specialer, der er nævnt på listen. Find listen hér. Ansøgningen skal vedlægges en kopi af uddannelsesaftalen. Der kan også søges om tilskud til voksenlærlinge, der ikke er startet endnu. Uddannelsesaftalen skal dog være underskrevet, når der søges. Det lokale Jobcenter skal have skemaet retur, inden en måned efter at voksenlærlingen har indgået sin uddannelsesaftale. Virksomheden kan få tilskud til ikke-faglærte og personer med forældet uddannelse. Forældet uddannelse vil sige uddannelse, som personen ikke har brugt inden for de sidste fem år. Der gælder dog særlige regler for ledige med lang sammenhængende ledighedsperiode. I de tilfælde kan virksomheden få tilskud til at ansætte en voksenelev uanset den pågældendes tidligere uddannelse. De nærmere omstændigheder kan læses i den tilhørende vejledning. Der skal ansøges om godkendelse hos Det lokale Jobcenter for at få tilskuddet til praktiktiden. Ansøgningsskemaet indsendes til Det lokale Jobcenter, se www.jobcenter.dk. 5

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 9. FAGLIGT UDVALG MM. 9.1 Det faglige udvalg for isoleringsfaget 9.2 Det lokale uddannelsesudvalg 9.1 Det faglige udvalg for isoleringsfaget Bygmestervej 5, 2400 København NV Tlf.: 35 87 87 87, Fax: 35 87 87 88 Hjemmeside: www.isoleringsfaget.dk Kontaktpersoner: John Hvass, tlf. dir. 35 87 87 42. mail: jh@bygud.dk Alex Petersen, tlf. dir. 35 87 87 24, mail: ap@bygud.dk Medlemmer af det Det Faglige Uddannelsesudvalg 2013 Arbejdsgiverrepræsentanter, udpeget af DI, Dansk Industri: Peter Pedersen, formand, Teknisk Isolering ApS Skovvej 10, 4684 Holme-Olstrup, Tlf.: 55 56 23 32, mob.: 40 45 88 89 Sven Pers, Persolit A/S Linde Alleen 103, 5330 Munkebo Tlf.: 65 97 44 50 Niels Hansen, Norisol A/S Værkstedsvej 1, 7000 Fredericia Tlf: 7620 1524 Hans Madsen Sørensen, Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V, Tlf.: 3377 3395 Mobil 21 28 86 83 Arbejdstagerrepræsentanter, udpeget af 3F Fagligt Fælles Forbund: Ivan Bak, næstformand, 3F, Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, Postboks 392, 1790 København V, Tlf.: 70 300 300, Tlf. dir. 88 92 02 08, mob. 20 10 72 08 Steen Boesen, 3F, Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, Postboks 392, 1790 København V, Tlf.: 70 300 300 Tlf. dir. 88 92 10 72 1 2014 8. dec. 2013

Henning Krogsbjerg, 3F, Hostrups Have 32, 2. tv., 1954 Frederiksberg C Tlf.: 26 70 74 59, Jan Nielsen, 3F Korskærvej 180 3.tv., 7000 Fredericia, Tlf.: 26 54 81 17 Det faglige Udvalg har i henhold til lov om erhvervsuddannelserne det overordnede ansvar for udvalgets uddannelser. Udvalget er paritetisk sammensat med fire repræsentanter fra arbejdsgiverside og fire repræsentanter fra arbejdstagerside. Det faglige Udvalgs centrale ansvarsområder er: Beskrivelse af uddannelsernes indhold og rammer i bekendtgørelser og vejledninger, samt kvalitetssikring af disse Kontakt med ministerier og organisationer omkring uddannelsen. Den daglige drift omkring uddannelserne. Virksomhedsgodkendelser, uddannelsesaftaler og tvistighedssager. Afkortning/forlængelse af elevers uddannelsestid. 9.2 Det lokale uddannelsesudvalg På skolen, der gennemfører uddannelsen teknisk isolatør, er der nedsat et lokalt uddannelsesudvalg for faget. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere, samt ledelses- og lærerrepræsentanter fra den skole, der gennemfører uddannelsen. Lærlinge på uddannelsen teknisk isolatør skal vælge en repræsentant som tilforordnet til udvalget. Udvalgets opgaver er bl.a. at: Rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører uddannelsen teknisk isolatør. Samarbejde med skolen om fastlæggelse af undervisningens nærmere indhold. Indstille til skolens ledelse om udbud af valgfag af lokal betydning. Følge undervisningen på skolen for at sikre, at denne lever op til uddannelsens fastsatte mål. Virke for samarbejde mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Virke for tilvejebringelse af de fornødne antal praktikpladser. Medvirke til bedømmelse af lærlingenes faglige standpunkter på skoleperioderne. 2

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 10. EFTERUDDANNELSE 10.1 Information om efteruddannelse 10.2 Vilkår underefteruddannelse 10.1 Information om efteruddannelse Program for efteruddannelse inden for isoleringsfaget Tilmelding sker til den enkelte skole: EUC Nordvestsjælland, Tlf. 59 45 51 00 AMU Syd, Kolding, Tlf. 76 37 37 37 Kort om de enkelte kurser Kurserne kan sammensættes til længere enheder efter eget valg. 47464 Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen 3,0 dage 32451 Brandisolering 1 uge/5 dage. 46733 Brandisolering af stålkonstruktioner 1,0 dage 40985 Bygningshåndværkerens takt og tone 0,5 dage 40340 CAD - 2D på byggepladsen 3,0 dage 32447 Kanalisolering 1 uge/5 dage. 41916 Køleisolering, anlægskendskab Uddannelsen varer 1 dag 41923 Køleisolering, foamglas Uddannelsen varer 2 dage 41918 Køleisolering/cellegummi T-stk. Uddannelsen var 4 dage. 41920 Køleisolering/cellegummi, beholdere Uddannelsen var 1 dag. 41917 Køleisolering/cellegummie Uddannelsen varer 4 dage 42905 PCB - Håndtering, fjernelse og bortskaffelse 1,0 dag 47272 Pladeisolering i Offshore- og olieindustri 5,0 dage 41930 Pladeudfoldning 10 dage 42842 Pladeudfoldning - alle segmenttyper 5,0 dage 41924 Pladeudfoldning, bøjninger 5 dage 40158 Pladeudfoldning, flader og tanke 5,0 dage. 41928 Pladeudfoldning, kanalisolering 5 dage 40159 Pladeudfoldning, specielle kanaler 5,0 dage 41926 Pladeudfoldning, specielle udfoldninger 10 dage 41925 Pladudfoldning, T-stykker, grenrør og overgange 5 dage 1 2014 8. dec. 2013

41909 Sikkerhed ved udførelse af teknisk isolering 1 dag 40509 Sjakbajs - Planlægning og styring i byggeriet 3,0 dage 40508 Sjakbajs - Procesgranskning og kvalitetssikring 2,0 dage 32454 Skibsisolering Fagets varighed: 2 uger/10 dage. 46666 Teknisk brandisolering - Ventilationskanaler 4,0 dage 47587 Teknisk isolering - Lydisolering 5,0 dage 46492 Teknisk isolering - Opmåling og tegning 5,0 41911 Teknisk isolering, asfaltpap 74 lektioner 41913 Teknisk isolering, kanalisolering 2 dage 41912 Teknisk isolering, pap og lærred 2 dage 41914 Teknisk isolering, PVC-folie 4 dage 41915 Teknisk isolering, PVC-folie, specielle afslutn. 4 dage 45297 Udførelse af brandisolering på stålkonstruktioner 1,0 dag. 45296 Udførelse af teknisk brandisolering 3,0 dage. Bemærk, ud over de rent isoleringsfaglige kurser, findes der mange tværfaglige og almene kurser som kunne være aktuelle for branchen. 10.2 Vilkår underefteruddannelse Indkvartering, kost og logi Der kan ydes tilskud til kost, logi og transport for kursister, der har mere end 60 km mellem bopæl og uddannelsesstedet, og hvis det tidsmæssigt eller af andre grunde er rimeligt, at kursisten indkvarteres. Skolerne kan tilbyde indkvartering med fuld forplejning på hotel eller skolehjem under kursusopholdet. Der kan dog forekomme en mindre egenbetaling på enkelte hoteller. Der ydes ikke kost- og logitilskud i weekender mellem 2 kursusuger, dog er man berettiget til at ankomme til hotel/skolehjem søndag aften før kursusstart, men uden forplejning. Tilskud til udokumenterede udgifter er A-skattepligtige og udbetales via skolens lønsystem ved førstkommende lønkørsel. Husk at medbring kopi af skattekort. Økonomi Se Byggeriets Uddannelsers hjemmeside eller spørg skolen Tilskud til transport Der kan ydes tilskud til daglig transport mellem bopæl og kursussted, for de km der ligger ud over 24 km pr. dag. Deltagerbetaling Se Byggeriets Uddannelsers hjemmeside eller spørg skolen 2

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 11. KOMPETENCEAFKLARING 11.1 Via efteruddannelse 11.2 Via kompetenceafklaring - merit (afkortning af uddannelsestiden) 11.3 Økonomi Tilbud til erfarne og mindre erfarne inden for isoleringsbranchen. Vil du gerne have et svendebrev som teknisk isolatør? Du kan naturligvis gå i lære på normal vis. Men hvis du er voksen, er der også flere andre muligheder for at få svendebrev. 11.1 Via efteruddannelse Du kan dygtiggøre dig via fagets mange efteruddannelseskurser, som løbende udbydes på skolerne: EUC Nordvestsjælland i Holbæk og AMU SYD i Kolding. Du kan tage kurserne i den takt det passer dig og din virksomhed. 11.2 Via kompetenceafklaring - merit (afkortning af uddannelsestiden) Du kan starte på et kompetenceafklaringsforløb, hvis du har praktisk erfaring inden for isoleringsfaget. Der må ikke være indgået uddannelsesaftale, før kompetenceafklaringsforløbet er gennemført. Individuel kompetencevurdering på 1 uge På et individuelt kompetencevurderingsforløb vil dine faglige og almene færdigheder blive vurderet ud fra, hvad du kan. Det betyder, at du på skrift får oplyst, hvilke fag og skoleforløb du efterfølgende skal igennem, hvis du ønsker at indgå en uddannelsesaftale med din virksomhed. Samtidig kan du, med skolens bistand, søge merit vedr. uddannelsestidens længde, således at du og virksomheden er bekendt med, hvor lang uddannelsestiden skal være, inden du indgår en uddannelsesaftale. Alternativt kan du få oplyst hvilke kurser du skal gennemføre for at afslutte dit uddannelsesforløb med et svendebrev. Praktiske og teoretiske opgaver på forløbet: Praktiske og teoretiske opgaver inden for teknisk isolering, samt afklaring i forhold til grundfagene. Erfarne inden for isoleringsfaget kan få afkortet uddannelsestiden med op til halvdelen af den tid, den pågældende har været beskæftiget med arbejde, der i det væsentlige er sammenfaldende med det der indgår i praktikuddannelsen. 1 2014 8. dec. 2013

Erfaringer fra tidligere gennemførte kompetencevurderingsforløb viser, at erfarne folk fra branchen er særdeles kompetente, både fagligt og alment, da alder kombineret med flere år i branchen, samt evt. i andre brancher, har givet en god ballast. Fordelen ved afklaringen er, at du bliver bedømt på, hvad du kan i dag, ikke kun på hvad du har af skole- og kursusbeviser. Derfor får de fleste en afkortning og merit, der er større end hvis det faglige udvalg skal fastlægge denne ud fra en fremsendt meritansøgning. Fastlæggelse af et afkortet uddannelsesforløb: Fra Det faglige udvalg og skolens side vil der blive vurderet på følgende 3 parametre: hvor lang afkortning af praktiktiden kan der gives hvilke faglige emner har du behov for at blive undervist i på skolen hvilke grundfag kan der gives merit for. Ved fastlæggelse af den samlede merit indgår alle 3 parametre. Endvidere tages der hensyn til, at skolen skal have en reel mulighed for at tilbyde den resterende skoleuddannelse i et fornuftigt sammenhængende skoleforløb. Skoler der gennemfører forløbet De skoler der gennemfører erhvervsuddannelsen kan gennemføre et individuelt kompetencevurderingsforløb. Det drejer sig om EUC Nordvestsjælland i Holbæk og AMU SYD i Kolding. 11.3 ØKONOMI Virksomheden eller deltageren får skolerefusion under skoleophold, svarende til satsen for understøttelse. I hele landet er der mulighed for at få tilskud til uddannelse af voksenlærlinge over 25 år, på kr. 30,- pr. praktiktime. 2

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 12. GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE, GVU Grunduddannelse for voksne, GVU, henvender sig til: Ufaglærte, der mangler papir på det selvlærte Faglærte med forældede uddannelser Nydanskere med udenlandske uddannelser. Et GVU-forløb består af kurser og enkeltfag, men normalt ikke praktik, da deltageren allerede har de praktiske erfaringer fra dit arbejde. Man skal være fyldt 25 år, have mindst 2 års relevant erhvervserfaring og skolekundskaber, som svarer til 9. klasse i relevante fag. Man kan tage en erhvervsuddannelse via et GVU-forløb. Et GVU-forløb er individuelt tilrettelagt og kan foregå på handelsskoler, tekniske skoler, AMU-centre og landbrugsskoler. Et GVU-forløb Et GVU-forløb kan bestå af: Kompetenceafklaring Enkeltfag fra den/de relevante erhvervsuddannelser, AMU-uddannelser Et GVU-forløb har samme mål og prøver, som den ønskede erhvervsuddannelse, men man skal ikke have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Man kan dog komme i korte praktikforløb. Uddybende information Man kan tage en GVU-uddannelse på fuldtid eller på deltid. Man har i alt 6 år til at tage uddannelsen, som afsluttes med en afsluttende prøve/svendeprøve. Med Grunduddannelse for Voksne (GVU) får voksne kortuddannede mulighed for - ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser - at gennemføre en uddannelse på faglært niveau. Det betyder, at voksne med erfaring indenfor et isoleringsfaget ikke længere behøver at indgå en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager nå samme mål og samme faglige niveau som gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse. Deltageren gennemfører samme afsluttende svendeprøve som elever, der gennemfører den tilsvarende ungdomsuddannelse. GVU er ikke en ny uddannelse, men en ramme, i hvilken tidligere uddannelse og erhvervserfaring suppleret med bl.a. erhvervsuddannelseselementer og AMU-uddannelser kan stykkes sammen til en formel faglig erhvervsuddannelse. GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte kortuddannedes forudgående erfaringer og kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet har mulighed for at træde ind i GVU en på lige præcis det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver mulighed for. 1 2014 8. dec. 2013

For at begynde på en GVU skal man igennem en kompetencevurdering, f.eks. på en erhvervsskole eller et AMU-center. Kompetencevurderingen skal dels vurdere de kurser, den enkelte har været på, dels vurdere den reelle kompetence, der er opnået gennem erhvervsarbejde. Når kompetencevurderingen har fundet sted - evt. efter et kompetenceafklarende forløb på op til 14 dage - laves en uddannelsesplan, der angiver, hvad den kortuddannede mangler for at være fuldt rustet til at gå til den afsluttende svendeprøve. Samtidig udarbejdes et kompetencebevis, der angiver, hvilke dele af erhvervsuddannelsen, ansøgeren allerede behersker. Inden for uddannelsesplanens gyldighed på seks år skal den kortuddannede så tage de AMUuddannelser, erhvervsuddannelseselementer m.v., som skolen vurderer, vedkommende mangler for at kunne gå til svendeprøve. Dermed får den enkelte mulighed for at lade uddannelse og arbejde spille tæt sammen. Økonomi Når man indgår i et GVU forløb slipper man for at betale deltagergebyr for at gå på AMU. 2

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 14. 13. INFORMATIONSMATERIALE OG EKSEMLER PÅ ANNONCE Materiale der kan rekvireres i det faglige udvalg: PR folder 6 siders informations folder og erhvervsuddannelsen Teknisk isolatør Plakat Vil du være med til at holde Danmark varm Plakat Kun få klare sig uden isolering Meritfolder 4 siders folder der informerer om muligheden for svendebrev for voksne via efteruddannelse, meritvejen eller GVU.

Indgangsfolder Bygge og anlæg om alle fagene inden for indgangen Annoncering efter elever Sekretariatet har meget gode erfaringer med synliggørelse af faget via stillingsopslag på skoler og AF, samt annoncering på www.praktikpladsen.dk. Hvis du mangler en lærling, så kontakt nærmeste skole, de bistår gerne med annoncering efter en lærling. 2

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 14. ERHVERVSPRAKTIK Mange virksomheder stiller sig til rådighed for skoleelever i erhvervspraktik. Dette er med til at give eleverne en fornemmelse af dagligdagen i arbejds- og erhvervslivet. Virksomheder, der modtager skoleelever i erhvervspraktik, gør de unge en stor tjeneste. Gennem erhvervspraktik kan virksomheden skabe en positiv interesse hos flere unge for at søge uddannelse og job inden for isoleringsfaget. Derfor er aktiviteten også i virksomhedens egen interesse, det kan også skabe kontakt til unge, som senere kan vende tilbage til virksomheden som lærlinge. Alle elever kommer ud i praktik i en eller flere perioder af deres skoletid, som regel i en eller to uger af gangen. Erhvervspraktikken er led i skolens uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i 8. - 10. klasse, og eleverne opfatter praktikken som meget værdifuld. Eleverne søger først og fremmest praktikophold inden for deres ønskefag, den såkaldte ønskepraktik. Kan elevens første ønske ikke opfyldes, får hun eller han tilbudt et andet fag. Praktikken skal da i højere grad give eleven en oplevelse af hverdagen på en arbejdsplads. I alle tilfælde gælder det for virksomheden om at tilrettelægge gode forløb, hvor både elevens og virksomhedens forventninger bliver opfyldt. Arbejdsmiljølovens bestemmelser om børn og unges arbejde i forbindelse med erhvervspraktik skal naturligvis overholdes. Det indebærer bl.a., at unge ikke må arbejde med farlige maskiner, tunge løft eller farlige stoffer og materialer. Eventuelle tvivlspørgsmål afklares med den kommunale praktikformidling. Forsikring af praktikanten mv. Erhvervspraktikanter er forsikret af staten. Kommer eleven til skade, eller forvolder eleven skade i virksomheden under praktikopholdet, skal dette omgående meldes til skolen, som sørger for det videre fornødne. Gode praktikforløb giver bonus En tilfreds erhvervspraktikant vil naturligt fortælle om sine oplevelser i virksomheden til kammerater, lærerne, forældre m.fl. Veltilrettelagte praktikophold er derfor en god reklame for virksomheden. Eleven skal følge normal arbejdstid. Eleven skal behandles som om han/hun er ansat i virksomheden. I det følgende er der en række gode råd om, hvordan erhvervspraktik kan tilrettelægges. Der er naturligvis forskel på vilkårene for at tilrettelægge praktik i forskellige typer og størrelser af virksomheder. Brug derfor rådene som inspiration til at udvikle jeres eget praktikprogram. Kunne du tænke dig at hjælpe skolerne med denne opgave og dermed åbne din virksomhed for skoleelever, kan du kontakte praktikformidlerne i din kommune, det kan ske via den nærmeste folkeskole eller via Ungdommens Uddannelsesvejledning, det UU Center som dækker jeres kommune. 1 2014 8. dec. 2013

10 gode råd om erhvervspraktik 1) Praktikanten skal føle sig velkommen Betragt praktikanten som en kollega. Send f.eks. et velkomstbrev en uges tid før praktikken med oplysninger om mødetid og -sted, kontaktperson, påklædning, frokost mv. Inviter eventuelt praktikanten med forældre til et lille kontaktmøde inden praktikken. 2) Ønskepraktik eller? Undersøg på forhånd, hvad elevens første praktikønske har været, og hvilke forventninger eleven derfor møder med. Tilrettelæg forløbet herudfra. 3) Læg et program for praktikken Tilrettelæg et fleksibelt forløb med mulighed for justeringer undervejs. Aftal gerne et midtvejsmøde, hvor eleven kan komme med ønsker til resten af opholdet. 4) Udpeg en vært for praktikanten Værten skal være kontaktperson for eleven under opholdet og følge op på hendes eller hans oplevelser undervejs. Husk også at orientere de øvrige medarbejdere om, at der kommer en erhvervspraktikant. 5) Den første dag Hav eventuelt et navneskilt parat til praktikanten. Giv ikke for mange informationer den første dag. Praktikanten er måske en smule nervøs og usikker og har endnu ikke helt fundet sig til rette. Fordel i stedet informationerne jævnt over perioden. 6) Hav en arbejdsopgave parat Det er vigtigt, at praktikanten hurtigt kommer i gang med en opgave. Vælg en opgave, som den unge har en chance for at løse godt. Sørg for, at praktikanten allerede efter første dag går hjem med en positiv oplevelse af virksomheden. 7) Tag praktikanten med i fællesskabet I frokost- og kaffepauser skal praktikanten føle sig som en ligeværdig medarbejder i virksomheden. Giv også praktikanten lejlighed til at snakke på tomandshånd med firmaets lærling eller anden yngre medarbejder. 8) Sørg for at praktikanten er aktiv Giv praktikanten mulighed for at arbejde med fagets materialer og værktøjer/redskaber. Sæt den fornødne tid af til at instruere praktikanten, så han eller hun kan afprøve sine anlæg for faget. 9) Besøg af læreren Mange lærere aflægger besøg i løbet af praktikperioden. Forsøg at sætte tid af til en snak med læreren om, hvordan eleven fungerer i praktikken. Spørg også læreren, hvordan skolen har forberedt eleven inden praktikopholdet. 10) Den sidste dag Afrund praktikken med en snak med eleven, hvor hun eller han opsummerer sine oplevelser af praktikken. Vær åben over for eventuel kritik af forløbet. Bed eleven om konstruktive forslag til forbedringer. Aftal eventuelt, at eleven melder skriftligt tilbage til virksomheden. Tilbyd også eleven en skriftlig udtalelse om praktikforløbet. Den kan være nyttig, når eleven senere skal søge sit første job. 2

Det faglige udvalg for Isoleringsfaget Sekretariatet Bygmestervej 5, 2.sal 2400 København NV Telefon: 35 87 87 87 Telefax: 35 87 87 88 E-mail: bu@bygud.dk 15.1 SPØRGESKEMA VEDR. VIRKSOMHEDENS GODKENDELSE TIL UDDANNELSE AF ISOLATØRELEVER 1. Virksomhedens navn og adresse: Se-nr: Tlf.nr.: Fax.nr. E-mail: 2. Indehavers navn: Ved selskabsform direktørens navn: 3. Kontaktperson for lærling: Kontaktperson for Det faglige udvalg: 4. Adresse for evt. afdeling/er af virksomheden: 5. Dato for virksomhedens etablering eller overtagelse: 6. Hvor er virksomheden organiseret? Hjemmeside: www.isoleringsfaget.dk

2 Virksomheden beskæftiger sig med: MEGET PERIODEVIS ALDRIG Teknisk isolering Køleisolering Brandisolering Pladearbejde Anden form for isolering *) *) angiv arten Har virksomheden et pladeværksted? JA NEJ ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- PERSONALEFORHOLD i øjeblikket: Antal beskæftigede: Funktionærer Isolatører Elever (lærlinge) Hvor mange elever (lærlinge) mener virksomheden maksimalt at kunne tage ind pr. år? ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ FIRMASTEMPEL DATO UNDERSKRIFT STILLING Hjemmeside: www.isoleringsfaget.dk

Det faglige udvalg for isoleringsfaget 15.2 LÆRLINGEPJECE, KOPI TIL LÆRLINGEN Jeg er kommet i lære, rettigheder, pligter og vilkår. Tillykke med din praktikplads Faget har brug for nye unge medarbejdere, det er nødvendigt for at bevare faget, men også for at udvikle faget og de traditioner, som knytter sig til de faglige uddannelser. Vi håber derfor, at du bliver glad for din praktikplads. Hvad kræves der af dig? Kort kan det udtrykkes ved motivation, engagement og præcision. Du skal udvise lyst og vilje til de opgaver du får på jobbet, samt kunne møde til tiden, da du ofte skal køre sammen med andre kollegaer. Hvis du lever op til de krav, vil du opleve, at faget og dine kollegaer giver plads til dig som menneske og kollega, med de forskelligheder, som vi alle indeholder. Uddannelsesaftalen Dine rettigheder og pligter som lærling i forhold til overenskomster og lærekontrakter Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke praktik- og skoleophold den enkelte virksomhed er part i. Uddannelsesaftalen skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en godkendt formular. Der kan ikke foretages ændringer i uddannelsesaftalens aftaleindhold uden godkendelse fra skolen og evt. Det faglige udvalg. Opsigelse og uoverensstemmelser Opsigelse i prøvetiden En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som prøvetid, i denne periode kan aftalen opsiges af begge parter uden varsel. Uoverensstemmelser Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen. En uenighed mellem lærlingen og praktikvirksomheden kan alene indbringes for Det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe et forlig. Hvis ikke der opnås forlig, kan uenigheden

indbringes for Tvistighedsnævnet. Hvad gør du, hvis du bliver uenig med din arbejdsgiver vedrørende din uddannelse, dine løn- og arbejdsforhold eller andet, der vedrører din ansættelse Hvis du mener, du bliver behandlet forkert og du har fremført dine synspunkter, uden at det har hjulpet, kan du kontakt den 3F-afdeling du er medlem af, eller et medlem af det lokale uddannelsesudvalg, og forelægge din sag, medbringende de oplysninger, der er nødvendige for, at fagforeningen eller det lokale uddannelsesudvalg kan hjælpe dig. Husk, forlad aldrig arbejdspladsen og forbliv i arbejde på virksomheden, indtil fagforeningen eller Det faglige udvalg har behandlet din sag, da du ellers risikerer, at virksomheden uden yderligere grund kan ophæve din uddannelsesaftale og hermed frigøre sig fra sine forpligtelser over for dig. Lærlingeløn (se hjemmesiden) Timeløn skole og praktik 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår Mindsteløn voksne 3F & DI Lønnen er den samme for lærlinge såvel under som over 18 år. Ferie Du er omfattet af ferieloven. I følge denne har du ret til ferie i 30 dage i det 1. og 2. ferieår efter ansættelsesforholdets oprettelse. Hvis ansættelsesforholdet (uddannelsesaftalen) er påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har du ret til 30 dages betalt ferie allerede i indeværende ferieår. Befordringsgodtgørelse Din arbejdsgiver skal betale befordringstilskud til dig under skoleperioder, iht. overenskomsten. Virksomheden kan få tilskud til at dække din transport til skolen, hvis skolevejen er mindst 24 km pr. rejsedag i alt, og der skal være tale om en hel undervisningsdag. Skolehjem Hvis du skal rejse mere end 5 kvarter hver vej med tog eller bus, kan du søge om at blive optaget på skolehjem. Der er indgået aftale mellem 3F og DI om at virksomheden afholder udgiften til betaling for skoleopholdet, og ved skoleophold udleveres togkort til lærlingen inden denne tager på skole. Skoleophold er gratis for elever, der har forsørgerpligt over for børn. 2

På den tekniske skole På skolen lærer du den teori og praktik, der hører til uddannelsen. Undervisningen omfatter almene fag (grundfag) og fag, der er særlige for den pågældende uddannelse (områdefag) samt fag, der er rettet mod det speciale, som uddannelsesaftalen omfatter (specialefag og valgfri specialefag). Herudover tilbyder den enkelte erhvervsskole forskellige valgfag. Valgfagene kan være teoretiske, praktiske og kreative fag. Du kan vælge fag, som supplerer dine skolekundskaber og dermed adgangen til en evt. videreuddannelse. Arbejdsskadeforsikring Du er omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring både i praktiktiden og under værkstedsarbejde på skolen. Hvis du er medlem af 3F, får du også en fritids- og ulykkesforsikring, der dækker alle øvrige tilfælde. Regler vedrørende uddannelseshåndbogen For at uddannelseshåndbogen skal få størst mulig værdi som bindeled i uddannelsen, er det nødvendigt, at der er åbenhed omkring bogens indhold i hele uddannelsesforløbet. F.eks. ved samtaler med kontaktlærer og ved kontakt til praktikstedet. Du har ansvaret for, at bogen bliver ajourført og forsvarligt opbevaret. Uddannelseshåndbogen skal sikre, at de parter, der er involveret i elevens uddannelse, altid hurtigt kan orientere sig, om hvor langt du er nået. I uddannelseshåndbogen opbevares alle de papirer og dokumenter, som vedrører uddannelsen. Bøger og undervisningsmidler Du får udleveret undervisningsmidler af skolen. Du er ansvarlig for de lånte genstande. Derfor skal du også erstatte dem ved bortkomst eller beskadigelse. Skolen kan dog bestemme, at eleverne selv skal anskaffe undervisningsmidler i begrænset omfang. Visse arbejdsbøger og hæfter får du lov til at beholde. Du skal selv anskaffe papir, rekvisitter til at tegne og skrive med, lommeregner samt ordbøger. Elevråd på skolen Lærlinge kan få indflydelse på skolebestyrelsernes beslutninger ved, at klasserne vælger repræsentanter til lærlingeråd. Elevrådet fra alle fag på skolen vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Valg til elevråd foregår efter rådets vedtægter, og alle elevråd har ret til egen økonomi. Find selv ud af, hvornår der er valg til dit elevråd. Du kan få indflydelse på bl.a.: undervisningens indhold, sikkerheden, miljøet på skolen, herunder kantineforhold og kulturelle arrangementer, mødetid og transportforhold. Du kan 3

evt. påvirke skolens ledelse til at forhandle med det lokale trafikselskab, hvis transporten ikke passer til skolens mødetider. Organisationernes indflydelse på skoleopholdene Arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationerne er med til at udforme indhold og regler for din uddannelse. Begge organisationer sidder i Det faglige udvalg. På skolerne er der en skolebestyrelse, der er sammensat blandt andet af repræsentanter fra fagbevægelsen og repræsentanter fra arbejdsgiverne. For hver uddannelse er der et lokalt uddannelsesudvalg, hvor de lokale repræsentanter fra fagbevægelsen og repræsentanter fra arbejdsgiverne indgår. Det lokale uddannelsesudvalg På skoler, der gennemfører uddannelsen til teknisk isolatør er der nedsat et lokalt uddannelsesudvalg for uddannelsen. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere, samt ledelses- og lærerrepræsentanter fra den skole, der gennemfører uddannelsen. Lærlinge på uddannelsen skal vælge en repræsentant som tilforordnet til udvalget. Udvalgets opgaver er bl.a. at: Rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører uddannelsen teknisk isolering. Samarbejde med skolen om fastlæggelse af undervisningens nærmere indhold. Indstille til skolens ledelse om udbud af valgfag af lokal betydning. Følge undervisningen på skolen for at sikre, at denne lever op til uddannelsens fastsatte mål. Virke for samarbejde mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Virke for tilvejebringelse af de fornødne antal praktikpladser. Medvirke til bedømmelse af lærlingenes faglige standpunkter på skoleperioderne. Arbejdstid Siden 1. september 1990 har arbejdstiden været 37 timer, når man arbejder på fuld tid. Der skal mindst være 7 timer i hver arbejdsdag, hvis der ikke gælder specielle regler for overenskomsten i din virksomhed.. Hvis du er i tvivl, bør du spørge din kontaktperson eller tillidsmanden. Din sikkerhed, din arbejdsplads og dit arbejdsmiljø Det er dokumenteret, at unge lettere kommer til skade på arbejdspladsen end mere erfarne Arbejdsgivere og ældre kolleger er ikke altid gode til at instruere lærlinge i arbejdet, selvom der er klare regler i arbejdsmiljøloven om pligten til dette. På den anden side vil de unge selvfølgelig gerne vise, at de selv kan finde ud af det, i stedet for hele tiden at spørge eller bede om at få noget forklaret en ekstra gang. 4

Derfor sker der hvert år mange ulykker blandt lærlinge, bl.a. fordi der ikke er instrueret godt nok i, hvordan arbejdet skal udføres uden risiko. Derfor skal du passe godt på dig selv. Arbejdsmiljøloven understreger, at arbejdsgiveren er ansvarlig for at tilrettelægge arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for alle ansatte. I forhold til unge under 18 år har arbejdsgiveren pligt til at føre et effektivt tilsyn og give en grundig instruktion og oplæring. Det er ikke et ansvar arbejdsgiveren kan give fra sig, men opgaven kan uddelegeres til erfarne medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at din arbejdsgiver fra første dag i dit læreophold forklarer dig, hvordan han vil leve op til sin forpligtigelse i arbejdsmiljøloven. Der skal være nogle klare procedurer for, hvordan du får den nødvendige instruktion og oplæring. Hvis du føler, du ikke kan komme igennem med dine synspunkter, eller føler at arbejdsmiljøet ikke er i orden på din arbejdsplads, skal du kontakte din sikkerhedsrepræsentant. Merit, afkortning af uddannelsestiden Alle har krav på at få merit for tidligere relevant beskæftigelse og uddannelse. Voksne over 25 år, som har arbejdet i branchen eller har været beskæftiget med lignende arbejde, har i henhold til bekendtgørelsen særlige uddannelsesmuligheder. Formålet med merit er, at man ikke behøver at lære det samme to gange. Hvis der er et eller flere fag, som er gennemført i en anden uddannelse, kan man efter visse regler derfor blive fritaget for disse fag i en ny uddannelse. Når man får merit for et fag, betyder det normalt, at man hverken skal følge undervisning i faget eller skal gå til prøve heri. Det er ikke alle lærlinge, der er opmærksomme på, at de evt. har krav på at få merit. Hvis du mener, at du evt. burde have haft merit, har du ikke mistet muligheden, selv om der er indgået uddannelsesaftale. Rådfør dig med din skolevejleder eller ring til Det faglige udvalgs sekretariat og få råd og vejledning. Det faglige udvalg træffer beslutning vedrørende afkortning af praktiktiden. Den lokale skole træffer beslutning vedrørende godskrivning for dele af skoleundervisningen, ofte efter anbefaling fra Det faglige udvalg. Hvad er en kollektiv overenskomst? En kollektiv overenskomst er en overenskomst, der er indgået mellem en arbejdsgiverorganisation på vegne af en gruppe virksomheder og en fagforening på vegne af arbejderne på disse virksomheder. Således vil der inden for alle områder, hvor der er etableret erhvervsuddannelse, være indgået kollektive overenskomster, der fastsætter løn- og ansættelsesforhold inden for de forskellige erhvervsområder. De er sjældent helt ens, men de indeholder hver især bl.a. følgende emner: 5

løn, også lærlingeløn arbejdstid overarbejdsbestemmelser ferieregler regler om personlige tillæg tillidsrepræsentantregler transportrefusionsregler i forbindelse med skoleophold Overenskomster indgås normalt for en 2-årig periode, hvor de ved udløbet af en overenskomstperiode bliver forhandlet. 6