Indholdsfortegnelse: - 2 -



Relaterede dokumenter
Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121

Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Plejevederlag

Mod livets afslutning

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard. for. Plejevederlag i forbindelse med pasning af døende

Myndighedsafdelingen Revideret januar

Plejeorlov ved pasning af døende i eget hjem

Information fra Omsorg: Plejeorlov. Randers Kommune OMSORG

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Plejevederlag/terminal pleje

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Plejevederlag/terminal pleje

Ansøgning om plejevederlag efter servicelovens 119

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Folketingets ombudsmand

Kvalitetsstandarder. Serviceloven Plejevederlag til pasning af døende

Hjælp til alvorligt syge og handicappede

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Lov om social service (Serviceloven)

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Serviceinformation. Orlov til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. jf. Lov om social service 118

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge

Uddrag af serviceloven:

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Pasning af nærtstående. Tillæg til serviceinformation

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Samordnet Pleje og Omsorg

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

Sagsbehandlingstider på det sociale område

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Dækning af merudgifter

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

Information om afløsning, aflastning og midlertidigt ophold til personer med særligt behov for omsorg og pleje

Lov om Social Service 100

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside marts 2014.

HALS KOMMUNE GENEREL INFORMATION OM HJEMMEHJÆLP. hvad du kan forvente fra kommunen på hjemmehjælpens område. Kvalitetsstandard 2005

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 95, KONTANTTILSKUD. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

Ankestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag

M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95

Lov om Social Service 94

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold

Servicestandard for merudgifter

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

Sagsbehandlingstider: Socialområdet

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

Information om plejeorlov fra socialrådgiverne

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Udkast. Fremsat den xx. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag.

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter. Servicelovens 95

Sagsbehandlingstider - Ældre og Sundhed

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune

Hvad skal jeg gøre? OK18 Hvis konflikten kommer

Visitation til personlig og praktisk hjælp

Hvornår får jeg svar?

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Pjece om ledighedsydelse

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Kvalitetsstandard Generel 2014

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

KVALITETSSTANDARD VEDRØRENDE HJÆLPERORDNING 95

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Transkript:

Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012

Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3 Hvad er betingelserne for at få hjælp efter 199-122 side 3 Hvem kan få plejevederlag side 4 Ansøgning om plejevederlag side 5 Aftale om orlov side 5 Refusion til arbejdsgiver side 6 Plejevederlagets størrelse side 7 - For personer, der mister en arbejdsindtægt side 7 - For personer, der ikke mister en arbejdsindtægt side 8 Deltidspleje side 8 Flere deler plejeopgaven side 8 Feriepenge og pension side 9 Dækning af plejerens udgifter side 9 Midlertidig indlæggelse side 9 Ophør ved dødsfald side 10 Ophør af andre grunde side 10 Anden hjælp i forbindelse med etableret plejeordning side 11 Sygeplejeartikler og lign. side 11 Hjælp til egenbetaling side 11 Hjælp til medicin efter Sundhedsloven side 12 Betaling for personlig pleje side 13 Hjælpemidler side 13 Alternative muligheder til etablering af en plejeordning side 14 - Den døende kan ansætte den pårørende side 14 - Den døende kan selv udpege en hjælper side 14 - Merudgiftsydelse side 15 - Plejetillæg side 15 Adresse og telefonnr. på Visitationsenheden på Rådhuset bagsiden - 2 -

Forord Denne pjece beskriver reglerne omkring hjælp i forbindelse med pasning af døende i eget hjem, efter kapitel 23 i Serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007. Hjælpen omfatter plejevederlag 119, 120 og 121 samt hjælp til dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lignende 122. Det karakteristiske for pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum. Formål Formålet med pjecen er at give oplysninger til den døende, nærtstående og andre interessenter omkring, hvilke muligheder der er for hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet. Hvad er betingelserne for at få hjælp efter 119-122? For at der kan bevilges plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., i forbindelse med pasning af døende i eget hjem, skal der etableres en plejeordning. Etablering af en plejeordning kan ske på følgende betingelser: den uhelbredeligt syges behandling skal være indstillet, og den fremtidige behandling skal være af lindrende karakter. - 3 -

prognosen er kort levetid. Vejledende varighed er 2-6 måneder. tilstanden må ikke nødvendiggøre sygehusophold, ophold på plejehjem, i plejebolig, på hospice eller lign. den uhelbredeligt syge skal have behov for personlig pleje og omsorg. den uhelbredeligt syge, og dennes nærtstående, er indforstået med, at der etableres en plejeordning. Visitationsenheden vurderer, at den nærtstående kan løfte opgaven. den nærtstående kan bevilges orlov af sin arbejdsgiver. Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, kan der etableres en plejeordning og ydes hjælp i form af plejevederlag og hjælp til dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lign. Plejeordningen kan etableres i den døendes hjem eller i plejerens hjem. Hvem kan få plejevederlag? Nærtstående, som plejer en døende i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få plejevederlag. Som nærtstående anses fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er så nært knyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen. Der er ikke krav om slægtskab. - 4 -

Plejevederlagsmodtageren forventes at klare de praktiske opgaver i hjemmet og at opholde sig i hjemmet de fleste af døgnets timer. Ansøgning om plejevederlag Ansøgning om plejevederlag skal indgives til Visitationsenheden i den kommune, hvor pasningen af den døende skal foregå. Kommunen vurderer herefter, om der er grundlag for at etablere en plejeordning. Aftale om orlov Lønmodtagere har en lovmæssig ret til fravær i forbindelse med pasning af døende, såfremt lønmodtageren modtager plejevederlag. En lønmodtager, der ønsker at udnytte den lovmæssige ret til fravær, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens opstart og om den forventede varighed af plejeorloven. Plejeren har ret til at få udbetalt plejevederlag indtil 14 dage efter dødsfaldet. Plejeren har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren. Plejeren skal senest 2 hverdage efter den nærtståendes død underrette arbejdsgiveren og - 5 -

visitationskontoret om, hvornår arbejdet genoptages. Hvis plejeren begynder at arbejde før udløbet af 14 dages perioden, ophører udbetalingen af plejevederlag. I tilfælde af at plejeforholdet afbrydes af andre årsager end den plejekrævendes død, skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt og samtidig hermed underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. I sådanne tilfælde ophører plejevederlaget, når plejeforholdet afsluttes. Inden der kan bevilges plejevederlag, anmodes arbejdsgiver om skriftlig bevilling af orloven og skal give lønmodtageren en garanti for tilbagevenden til hidtidigt job, når plejeorloven ophører. Såfremt den nærtstående er arbejdsløs, aftales orloven med Jobcenter og evt. A-kasse. Refusion til arbejdsgiver En arbejdsgiver, der yder fuld løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til refusion svarende til det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag. - 6 -

Plejevederlagets størrelse Plejevederlagets størrelse er uafhængigt af plejerens eller den døendes økonomiske forhold. En ansøger om plejevederlag har pligt til at oplyse kommunen om, hvorvidt vedkommende modtager andre forsørgelsesydelser. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at overskue, om det er mere fordelagtigt at modtage plejevederlag end en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis du er i tvivl, kan du rådføre dig i forbindelse med ansøgningen om plejevederlag. For personer der mister en arbejdsindtægt: Plejevederlaget kan beregnes på to måder. Enten kan beløbet beregnes med udgangspunkt i det dagpengebeløb ganget med 1½, som plejeren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom. Eller det kan udgøre et i loven fastsat beløb på 13.987,00 kr. i 2012-niveau (basisbeløbet). Plejevederlaget kan dog ikke overstige plejerens hidtidige indtægt. Personer, der er berettiget til at få beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet, hvis dette skønnes mere fordelagtigt. - 7 -

I visse overenskomster gives der mulighed for, at lønmodtageren, fra arbejdsstedet, kan få plejevederlaget suppleret op til hidtidigt lønniveau. Dette skal lønmodtageren selv undersøge ved pågældendes fagforening/arbejdsgiver. For personer der ikke mister en arbejdsindtægt: Arbejdsløse vil modtage et plejevederlag, der svarer til det beløb, som de hidtil har modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Da der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlag, men ikke af arbejdsløshedsdagpenge, vil det udbetalte beløb dog være mindre. Hvis det skønnes fordelagtigt, kan den arbejdsledige vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet. Personer, der ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom, får udbetalt basisbeløbet. Hvis der forud modtages en anden forsørgelsesydelse fx SU, forudsættes denne at ophøre i den periode, hvor der modtages plejevederlag. Deltidspleje Hvis en nærtstående, uanset årsagen, kun påtager sig en vis andel af plejeopgaven, nedsættes plejevederlaget tilsvarende. Flere deler plejeopgaven Uanset om nærtstående deles om plejeopgaven kan der maks. tildeles 1 x plejevederlag. - 8 -

Feriepenge og pension Plejeren optjener ikke feriepenge eller pension i plejeperioden, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold. Dækning af plejerens udgifter Plejeren kan ikke få dækket udgifter, som pågældende måtte have i tilknytning til plejeopgaven, fx udgifter til kørsel. Midlertidig indlæggelse Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der blive behov for, at den døende indlægges midlertidigt til aflastning tæt på hjemmet i plejebolig, på plejehjem, sygehus, hospice o.l., fx som led i aflastning. Plejevederlagsmodtageren skal første hverdag efter indlæggelse informere Visitationsenheden om, at den døende er midlertidigt indlagt, da dette kan have betydning for retten til at modtage plejevederlag. Kortvarige ophold i plejebolig, plejehjem, sygehus, hospice o.l. medfører ikke i sig selv, at plejevederlaget bortfalder. Der kan dog ikke fastsættes nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. Det må bero på en konkret vurdering, hvori indgår, om indlæggelsen sker med udskrivning til videre plejeforhold for øje. - 9 -

Ophør ved dødsfald Plejevederlaget ophører ved den plejekrævendes død. Ophør af andre grunde Plejeren og den plejekrævende kan, til hver en tid og uden varsel, bringe plejeforholdet til ophør. Udbetaling af plejevederlag kan bringes til ophør, når betingelserne for ydelse af plejevederlag ikke længere er til stede. Kommunen kan desuden undtagelsesvis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis det viser sig, at pleje i hjemmet ikke længere kan anses for hensigtsmæssigt; fx fordi det skønnes for uforsvarligt. Det forhold, at den døendes situation tilsyneladende er stabiliseret (pågældende bliver ikke dårligere), eller at tilstanden har strakt sig væsentligt ud over det oprindeligt forventede tidsrum, kan ikke i sig selv begrunde, at plejevederlaget bringes til ophør. Det afgørende, i den forbindelse, er vurderingen af, hvorvidt betingelserne for etablering af en plejeordning fortsat er opfyldt. - 10 -

Anden hjælp i forbindelse med etableret plejeordning Sygeplejeartikler o.l. Der kan gives hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter Servicelovens 122 til døende, der plejes i hjemmet; af nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold efter lovens 119. Det er uden betydning, om plejeren modtager plejevederlag. når kommunalbestyrelsen helt eller delvist varetager plejeopgaven eller når kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 i Serviceloven til hjælp, som familien selv antager. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at døende, som ønsker at blive plejet i hjemmet eller på hospice, ikke påføres udgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus. Hjælpen skal ydes ud fra, om hjælpen er sagligt begrundet sammenholdt med bestemmelsens formål. Hjælp til egenudgiften Der kan kun ydes hjælp efter Servicelovens 122 til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter denne bestemmelse til den pågældendes egen andel af udgiften til sygeplejeartikler o.l. og altså ikke den del, der kan dækkes efter fx Sundhedsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark. - 11 -

Hjælp til egenudgiften til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring, ernæringspræparater, ekstra vask af tøj og sengelinned, fysioterapeut og psykolog) ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Ved hjælp til fx egenbetalingen til sondeernæring kan ikke fratrækkes sparede kostudgifter. Hjælp til sygeplejeartikler o.l. ydes uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold. Hjælp til medicin efter Sundhedsloven I medfør af Sundhedslovens 148 kan personer, der vælger at dø i eget hjem, herunder på plejehjem eller plejebolig, få bevilliget hjælp til køb af lægeordineret medicin (terminaltilskud). Det er i den forbindelse en forudsætning, at lægen har udfærdiget en terminalerklæring og ansøgt Lægemiddelstyrelsen om terminaltilskud. Såfremt en person er tildelt terminaltilskud af Lægemiddelstyrelsen, modtager vedkommende 100 pct. tilskud til køb af lægeordinerede lægemidler (både håndkøbs- og receptpligtige lægemidler). Baggrunden for denne hjælp til lægeordineret medicin er, at alvorligt syge og døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke skal påføres medicinudgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus. - 12 -

Betaling for personlig pleje Der vil ikke blive opkrævet betaling for personlig pleje udført i hjemmet. Hjælpemidler Hvis den døende får behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, kan denne hjælp ydes efter reglerne i Servicelovens 112 og 116. - 13 -

Alternative muligheder til etablering af en plejeordning Hvis den nærtstående, eller den døende, ikke ønsker, at der etableres en plejeordning, kan kommunalbestyrelsen eventuelt yde hjælp efter andre bestemmelser: a. Den døende kan ansætte den pårørende Hvis den døende modtager personlig og praktisk hjælp i mere end 20 timer om ugen, er der mulighed for, at den døende efter Servicelovens 95, stk. 2, kan få udbetalt et kontant beløb i stedet for at få naturaliehjælp. Den døende kan herefter selv ansætte en person f.eks. en pårørende til at udføre opgaverne. Den døende skal kunne fungere som arbejdsgiver. b. Den døende kan selv udpege hjælperen Der er også mulighed for, at den døende vælger at gøre brug af retten til selv at udpege en person til at udføre personlig eller praktisk hjælp, jf. Servicelovens 94. Den udpegede person skal godkendes og ansættes af kommunalbestyrelsen. Både løsning a. og b. indebærer, at den pårørende overtager de opgaver, som plejepersonalet ellers skulle udføre. Vedkommende påtager sig dermed et ansvar for at levere den nødvendige personlige og praktiske hjælp til den døende i overensstemmelse med afgørelsen om den tildelte hjælp. - 14 -

Kommunens visitator vil nøje vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at vælge disse løsninger som følge af det ansvar, der følger af at være henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. c. Merudgiftsydelse I nogle situationer vil det også være muligt at kompensere den døende via særlige tilskud. Efter Servicelovens 100 yder kommunalbestyrelsen hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne. d. Plejetillæg Personer, der får førtidspension efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003, er ikke berettiget til merudgiftsydelse efter Servicelovens 100, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter Servicelovens 96. De kan i stedet søge om et plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Plejetillæg udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selv kan disponere over til dækning af behovet. Plejetillægget tildeles efter en konkret vurdering af - 15 -

plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende. De ovenfor nævnte andre muligheder for hjælp er ikke udtømmende, så du kan rådføre dig hos kommunen ved behov herfor. - 16 -

Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Adresse og telefonnummer Visitationsenheden Rådhuset, Torvet, 7400 Herning 96 28 44 60 Træffetider Mandag 8.00 10.00 og 12.30 14.00 Tirsdag 8.00 10.00 og 12.30 14.00 Onsdag 8.00 10.00 og 12.30 14.00 Torsdag 8.00 10.00 og 12.30 14.00 Fredag 8.00 12.00-17 -