Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen



Relaterede dokumenter
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Information om MRSA af svinetype

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

afholdt d. 7. februar 2013

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

MRSA. Embedslægens rolle

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Statens Serum Institut

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Hospitalsenheden Vest

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Statens Serum Institut. Tlf:

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

FAQ frequently asked questions

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

CPO - temadag. 15. November 2018

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Afholdt d. 30. marts 2017

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

afholdt d. 7. februar 2013

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

vejledning om forebyggelse af

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Afholdt d. 4. juni 2019

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hvornår er barnet rask/syg?

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Tilsyn med fodterapeutklinikker, Klinik for Fodterapi, Lene Frederiksen Guul Nielsen Østergade 24 B

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Tilsynsrapport MÆNDENES HJEM

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Klinik for Fodterapi v/pia Ann Robinson

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Tilsynsrapport FODTERAPEUT LILLIAN R RASMUSSEN. Tilsyn med fodterapeutklinikker, Baunehøjvej Stege.

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Tilsynsrapport Fodterapi Ferda Ky

Transkript:

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker en del af normal floraen hos 50% enten permanent eller periodevis sjældent er årsag til sygdom. MRSA Gule stafylokokbakterier, der er modstandsdygtige (resistente) overfor antibiotika, som vi normalt bruger Hvad angår sygdomsfremkaldende egenskaber, adskiller MRSA sig ikke fra andre stafylokokker. Begge kan bæres uden, at man er syg = koloniseret Begge kan medføre infektioner: Hyppige: bylder børnesår Sjældnere: blodforgiftning (sepsis) sårinfektion ved f.eks. operation lungebetændelse

MRSA antal anmeldte i Danmark (data fra Robert Skov, SSI) I 2014: 2.965 tilfælde, stigning 42 % i forhold til 2013 (n=2.092)

MRSA infektioner (data fra Robert Skov, SSI)

MRSA CC398 (husdyr vs andre typer) (data fra Robert Skov, SSI)

Nye MRSA positive per år (data fra Robert Skov, SSI)

Hvad er problemet, når MRSA forekomsten stiger? Problemet med MRSA er, at der kun er ganske få antibiotika tilbage, der kan bruges. Alvorlige MRSA infektioner er forbundet med forlænget indlæggelsestid, forlænget rekonvalescens og øget dødelighed Når MRSA andelen kommer over et vist niveau (anslået 10%) kan det blive nødvendigt at ændre den empiriske behandling af alvorlige infektioner til dyre bredspektrede antibiotika. 7

MRSA vejledningens overordnede principper Personer med MRSA har: Krav på samme sundhedsydelser som alle andre Kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling Kan deltage som ellers i sociale aktiviteter, genoptræning mv., hvis de bor i plejebolig eller modtager pleje i primærsektoren Kan komme i skoler og daginstitutioner, hvis de i øvrigt er raske 8

Hovedprincipperne i forebyggelsesstrategien At finde og fjerne MRSA hos den enkelte At undgå spredning ved at overholde infektionshygiejniske retningslinjer. MRSA spredes Primært via kontaktsmitte (direkte og indirekte) Sekundært via dråbe- og støvsmitte Generelle infektionshygiejniske retningslinjer Bruges altid Håndhygiejne, personlige værnemidler, håndtering af udstyr og vasketøj samt rengøring Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Bruges f.eks. ved MRSA tilfælde i plejeboliger og i hjemmeplejen 9

De generelle infektionshygiejniske retningslinjer findes på www.ssi.dk Er udformet, så de forebygger al slags kontaktsmitte. Gælder i alle situationer, Uanset om du kender patientens smittestatus eller ej Uanset om du arbejder i primærsektor eller sygehuset. Omfatter Håndhygiejne Brug af personlige værnemidler Håndtering, rengøring og genbehandling af udstyr Håndtering af snavsetøj og affald Rengøring http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/retningslinjer/generelle%20infektionshygiejniske%20retning slinjer.aspx 10

Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer findes på www.ssi.dk Klinikker, herunder tandlægeklinikker Relevant f.eks. på plejehjem, http://www.ssi.dk/~/media/indhold/dk%20- %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/MRSA%20Bilag%204%20Klinikker% 20herunder%20tandlægeklinikker.ashx 11

Vejledning om brug af arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Alle ansatte i sundheds- og plejesektoren bør: Have let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne Bære tøj med korte ærmer Have let adgang til relevante personlige værnemidler http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/a72d21ba0b3444d78a2764628e038e81.ashx 12

Sundhedspersonale og MRSA Sundhedspersonale afgrænses her: (jvf. forventet kommende vejledning): Personale der varetager opgaver med pleje, undersøgelse og behandling, og som arbejder på hospitaler, plejehjem eller i hjemmeplejen (der hvor de sårbare patienter findes) Sundhedspersonale Der har fået påvist MRSA, skal oplyse arbejdsgiver herom Har ikke oplysningspligt om risikosituationer (f.eks. at man bor med en landmand) Må som hovedregel møde på arbejde, når de er startet behandling og har modtaget mundtlig og skriftlig vejledning fra KMA. Dog ikke ved symptomer på akut sygdom. Ledelsen kan træffe afgørelse om omplacering til mindre følsomt arbejdsområde. Sundhedspersonale, der har været i en risikosituation, undersøges hurtigst muligt for MRSA efter, at det er konstateret. Er man udsat for smitterisiko skal man podes hver 6. måned 13