Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
|
|
|
- Line Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: [email protected]
2 Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende læge a) Mulig smittekilde og patientens mulighed for yderligere transmission af MRSA diskuteres b) Hvis infektion med MRSA (ikke kun koloniseret) aftales antibiotisk behandling c) Eradikationsbehandling drøftes. Hud intakt (uden sårskorper): eradikation opstartes umiddelbart Fremmedlegemer: skift af udstyr under eradikationsbehandlingen Sår, eksem: intensiv sår- eller eksembehandling Hos de beboere, hvor eradikationsbehandling ikke kan gennemføres umiddelbart pga sår eller lignende anbefales brusebad (incl. hår) med klorhexidinsæbe 4% to gange ugentlig for at reducere risikoen for smittespredning. 2. Hygiejnesygeplejerske kontakter plejehjem a) Eradikationsbehandling drøftes
3 Eradikationsbehandling Behandling af bærertilstand: Foretages efter vejledning fra hygiejnesygeplejerske Skriftlig vejledning udleveres Behandling i 5 dage med klorhexidinsæbe 4% og Bactroban nasal 2% Kontrolpodninger udføres 7, 14 og 21 dage efter endt eradikationsbehandling Der podes fra næse, svælg og perineum, samt fra de lokalisationer hvor MRSA tidligere er blevet påvist Kontrolpodninger foretages af egen læge eller plejepersonale på plejehjem Når alle 3 kontrolpodninger er negative kan beboeren betragtes som MRSA-fri. Kontrol efter 3-12 måneder sikrer yderligere at beboeren er MRSA-fri I forbindelse med eradikationsbehandling anbefales grundig rengøring af beboerens hjem Kravet om supplerende infektionshygiejniske retningslinier bortfalder, når beboeren er MRSA-fri. Herefter anvendes rutinemæssigt de procedurerelaterede retningslinier
4 Ledelsen inddrages: Regelmæssig kontakt, hvor status og tiltag drøftes Vejledning pr. tlf/mail: Forholdsregler Eradikationsbehandling Kontrolpodninger Personalet skal rutinemæssigt anvende de generelle infektionshygiejniske forholdsregler Alt personale skal være grundigt introduceret til de generelle infektionshygiejniske forholdsregler, samt de supplerende forholdsregler ved MRSA Tilbud om undervisning Håndhygiejne fremhæves som den vigtigste forholdsregel Hånddesinfektion anbefales Håndhygiejnefaciliter optimeres Udbrud på plejehjem (to eller flere tilfælde): Opsporing af sekundær tilfælde Kontakt til ELI
5 CASE 1 Plejehjem med 133 boliger: Tidligere: 2 beboere med MRSA i efteråret 2004 Aktuelt april 05: 4 beboere og 4 personaler med MRSA i samme afsnit Møde mellem PH, ELI og KMA: Screening af samtlige beboere (24) og personaler (42) i afsnittet Fund: yderligere 3 beboere og 2 personaler med MRSA Diverse tiltag opstartes Status januar 06: ingen MRSA i afsnittet
6 CASE 2 Plejehjem med 91 boliger: Tidligere: Haft flere tilfælde af MRSA siden 2003 Aktuelt marts 06: 4 beboere med MRSA i to forskellige afsnit Møde mellem PH, ELI og KMA: Screening af samtlige beboere (85) og personaler (133) på hele plejehjemmet Fund: yderligere 6 beboere og 3 personaler med MRSA Diverse tiltag fortsætter Status november 06: 7 beboere med MRSA
7 Beboeren: Beboeren tildeles eneværelse Bad og toiletbesøg foregår på beboerens eget toilet, ellers foretages rengøring derefter Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå på beboerens værelse Beboeren kan deltage i sociale aktiviteter uden for værelset Beboere med luftvejsinfektion med MRSA kan ikke deltage Beboeren skal instrueres i hygiejniske forholdsregler, herunder at foretage hånddesinfektion når værelset forlades eller hjælpes hermed Hvis beboeren har sår, skal de altid være dækket af en tør og tætsluttende forbinding Hos de beboere, hvor eradikationsbehandling ikke kan gennemføres pga. sår anbefales brusebad (incl. hår) to gange ugentligt med klorhexidinsæbe 4% for at reducere risikoen for smittespredning
8 Personalet: Personalet anvender væsketæt engangsovertrækskittel og engangshandsker ved kontakt med beboer og beboerens udstyr, tøj mm. Personale anvender maske, hvis beboer har luftvejsinfektion med MRSA Det anbefales at personalet anvender uniform der vaskes ved min. 80 Personalet anvender maske/briller, evt. visir ved risiko for opsprøjt i ansigtet Personale udfører hånddesinfektion, når værelset forlades og værnemidler er aftaget, eller når opgaven er afsluttet Håndhygiejnefaciliteter skal være let tilgængelige for personale og beboere Væghængt dispenser Lomme dispenser Håndspritservietter
9 Behandling af udstyr: Hjælpemidler og udstyr skal så vidt muligt være beboerbundne Hjælpemidler og udstyr som skal genbruges til andre beboere skal varmedesinficeres, alternativt afvaskes med vand og sæbe og derefter desinficeres med hospitalssprit Hjælpemidler og udstyr af stof vaskes ved min. 80 Brugt service varmedesinficeres i opvaskemaskine
10 Rengøring: Beboerens værelse og badeværelse rengøres dagligt med anvendelse af rengøringsudstyr, der kun anvendes på værelset Rengøring af værelset skal foregå sidst på dagen Gulvvask, aftørring af vandrette flader foretages med alm. rengøringsmidler Håndtag og andre kontaktpunkter desinficeres dagligt med hospitalssprit Mopper og klude kasseres eller vaskes ved min. 80 Tæpper og møbler betrukket med stof støvsuges. Støvsugeren skal være udstyret med filter Rengøringspersonalet iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Fællesrealer Kontaktpunkter desinficeres flere gange dagligt med hospitalssprit
11 Snavsetøj: Beboertøj og håndklæder skiftes dagligt Sengetøj skiftes hyppigt (min. 2 gange ugentligt) Tøj, håndklæder og sengelinned, der tåler vask ved min. 80 vaskes sammen med institutionens snavsetøj Andet tøj vaskes adskilt fra de øvrige beboers ved højeste anbefalede temperatur. Tøjet vaskes som det sidste hold snavsetøj, hvorefter vaskemaskinen gennemkører en vask uden tøj ved min. 80 Affald: Bortskaffes som almindelig dagrenovation, med mindre det falder ind under definitionen for klinisk risikoaffald
12 Aktiviteter udenfor afsnittet: Fysioterapi: Kan foregå i fysioterapien, sidst på dagens program Personalet iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Det anvendte udstyr og berørte kontaktflader desinficeres med hospitalssprit Fysioterapien rengøres efter besøget Fodterapi: Kan foregå på beboerens værelse Fodterapeuten iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Det anvendte udstyr skal som minimum desinficeres efter brug Frisør: Kan foregå hos frisøren, sidst på dagens program Beboeren har forinden fået brusebad, incl. hårvask med klorhexidinsæbe Frisøren iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Det anvendte udstyr desinficeres Salonen rengøres efter besøget
13 Transport/overflytning: Det modtagende sygehus, ambulatorium mm. informeres om MRSA Beboer køres direkte til undersøgelse, undgå fælles venterum Beboer er iført rent tøj og sengelinned Beboer har udført hånddesinfektion umiddelbart inden transporten Forbindinger er skiftet og tætsluttende Redderne anvender værnemidler ved direkte kontakt med beboer
14 Dagcenter Forholdsregler: Følger samme forholdsregler som på plejehjemmet, men svært at efterleve da klienterne bevæger sig meget omkring, har svært ved at følge forholdsreglerne og der er kun få personaler Håndhygiejne fortsat den vigtigste faktor og hånddesinfektion hos klienterne udføres hyppigt Hyppig aftørring af kontaktpunkter med hospitalssprit, fx håndtag, gelænder Personalet anvender værnemidler ved plejeopgaver Koordinering vedr. eradikationsbehandling, kontrolpodninger mm: Svært at koordinere behandlingen, fordi flere parter er involveret (egen læge, hjemmepleje, hjemmehjælp, dagcenter mm.)
Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund Infektion med carbapenemase-producerende organismer (CPO) kan medføre alvorlig sygdom hos især syge og svækkede personer. Da bakterierne er multiresistente, kan sådanne infektioner være vanskelige
Clostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
At spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
MRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 2006 Vejledning Forebyggelse af spredning af MRSA Vejledning Oktober 2006 Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Kategori:
MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Information om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Hygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Omhandler tilrettelæggelse af arbejdsgange håndhygiejne anvendelse af arbejdsdragt anvendelse af personlige værnemidler rengøring og desinfektion håndtering
Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave 2016. Emne Patientplacering mv. Håndhygiejne* *Se: Værd
Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Revideret: Januar 2015
FAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny
Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Vurdering af hygiejniske forhold
Institution Vurdering af hygiejniske forhold Odden daginstitution Kontaktperson Marianne B. Lyngsøe Dato 19.03.2019 Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne
Erfaring med udbrud af fnat på et plejehjem
Thordis Vestergaard Jensen, udviklings- og kvalitetssygeplejerske Master i Pædagogisk Udviklingsarbejde, MPU Lone Carlsson, hygiejnesygeplejerske, MPH Københavns Kommune. Sundheds- og omsorgsforvaltningen,
CPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution
Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe
Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Hygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Plejebolig Kvalitetsstandard 2017
Plejebolig Kvalitetsstandard 2017 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,
Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet
Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd
Ballerup Kommunes kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene
Ballerup Kommunes kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene Redigeret november 2015 Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan forvente at få af Ballerup Kommune, når du bliver visiteret
RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere
RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima
Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.1 Hygiejne ? Hvor ofte oplever I, at Jeres patienter pådrages en infektion i klinikken? De gode råd! Læs NIR grundigt obs rengøring, desinfektion og sterilisation I anbefales en skriftlig rengøringsvejledning.
H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)
H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005 1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for,
3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede
Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig 2015 Indledning Plejeboliger i Fredensborg Kommune er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding.
Afholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Teknisk drift Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 RENGØRING OG HYGIEJNE... 3 6.1.1 Forebyggelse og
Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp
Ydelsesbeskrivelse for Praktisk hjælp 2010 Forord...3 Visitation...3 Rengøring...4 Tøjvask...6 Indkøbsordning...7 Ydelser...8 Øvrige opgaver...8 Fleksibel hjemmehjælp...9 Forord Praktisk hjælp skal gives
MRSA i Køge Kommune. Omong Mortensen 4.december 2014 Roskilde
MRSA i Køge Kommune Omong Mortensen 4.december 2014 Roskilde Fakta om Køge Kommune Det begyndte med Organisering i Køge Kommune Forløbet med fokus på infektionshygiejne Indsats formidling af informationer
Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi
Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne
Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE
Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,
