Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Transkript

1

2 Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor, og rundt på huden Normalt: fredelig sameksistens Nu og da: krig ( ~ betændelse): bylder, neglerod, sårinfektion, øjenbetændelse. Men også alvorlige: Knogleinfektion, ledinfektion, proteseinfektion hjerteklapinfektion, lungebetændelse,sengeleje, død. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

3 Kampen mellem menneske og S.aureus: 1. Infektion (hvis ikke: lades almindelig S.aurus i fred!) 2. Vi opfinder PENICILLIN-behandling 3. 90% af S.aureus udvikler sakse-enzym der klipper PENICILLIN itu. 4. Vi udvikler nyt penicillin: METHICILLIN der modstår saksen. 5. S.aureus udvikler ny cellevæg der ikke griber (og dermed påvirkes af) PENICILLIN og METHICILIN (og flere andre, beslægtede). Disse modificerede S.aureus hedder MRSA 6. NU: Der eksisterer IKKE fuldgod erstatning! Vi savner især tablet-antibiotika. Og det injektions-antibiotikum vi er henvist til (Vancomycin): kun halvgodt, + bivirkninger, dyrt!

4 15 cm

5 *

6 *

7

8

9 MRSA smitter ikke mere; er ikke mere aggressiv end alle andre S. aureus. Men er vanskeligere at behandle. De fleste er ikke MRSA-inficerede, men MRSA-bærere! Dominerende mekanisme: spredning ved direkte eller indirekte kontakt, dvs. spredning af MRSA-bakterier --- ikke resistensudvikling hos den enkelte. NB gennemarbejdet strategi & bærerbehandling: Sundhedsstyrelsen, 2006 ( eller Ny udgave 1. halvdel 2012 (vi er medforfattere. )

10 Håndsprit

11 *

12 * Ukendt 5% Screening 18% Samfund UDEN risiko 25% Importerede 10% Samfund MED risiko 17% Sygehus-erhvervet 21%

13 * 39 heraf: relation til svinehold

14 MRSA: Hvad er MRSA? Er MRSA et problem? Hvad er situationen 2011? HVEM skal gøre HVAD? Spørgsmål?

15 Staphylococcus aureus [= S.aureus] [= S.aureus] Ret almindelig hudbakterie! Hyppig årsag til betændelse i/under hud Sommetider blod, knogler, led Sjældent i lunger, urinveje, ethvert andet sted Yndlingssted: næsepille-området hver 3. borger har S.aureus her. MRSA findes som andre S.aureus 1) i næse 2) på hud, især hvis sår eller ekzem 3) Evt. i svælg: (svælg ikke det hyppigste, men eliminering vanskeligere ) (hos patienter podes også perinaeum i skridtet ) MRSA smitter fra især hud (inkl. næse). Som maling Eller måske som sirup? KONTAKTSMITTE! (i ganske særlige situationer tillige med ophvirvlet støv)

16 MRSA er S.aureus-variant, med arvelig ændret overflade, der gør den resistent (den tåler) ALLE penicilliner inkl.. Methicillin (=gl.) og Dicloxacillin (=nuværende standard-middel), cephalosporiner m.v. KAN være resistent over for ANDRE (evt. alle ) antibiotika. Men M i MRSA står for Methicillin, ikke for multiresistent Derved er antibiotika-behandling vanskelig, (måske helt umulig ), kræver intravenøs, farlig, kostbar

17 Invasive S. aureus infektioner i UK: % MRSA Udvikling i forekomsten af MRSA Year Barrett, J Hosp Infect 1993;24:313 Reacher, BMJ 2000;320:213 Duckworth, BMJ 2002;324:240

18 Norden Finland Number of isolates year Rest of country Helsinki metropolitan Sverige Norge Incidence of MRSA infections i Norway by year (per million inh.)

19 MRSA: antal patienter, DK DK DK - Vejle fremskrevet Antal ptt.

20

21 Overraskende i almindelige prøver til D+R Podninger fra (kroniske) sår Podninger fra hudinfektioner Fra urinveje Fra dybe infektioner (protese infektioner) Fra trachealsekret MRSA screening tak til H.Westh, HH

22 Opståelsessted: Comunity onset without risk 25% Unknown 5% Active screening 18% Imported 10% Community onset with risk 17% Hospital aquired 21% tak til R.Skov, SSI

23 MRSA-Bærere tilbydes eradikation {sanering.} [herunder til borgere med behandlet, lokal infektion] Infektion behandles [antibiotika kræver tit indlæggelse.] Typiske problemer: o o o Sår der ikke heler kan ikke MRSA-eradikeres Eradikation mislykkes MRSA-miljø i familie eller institution o Hvilke hygiejnekrav uden for sygehus?

24 Hvem skal gøre hvad: 1) Der foreligger en Vejledning fra SuSt 2006 (58 sider). Den er bindende! Revision ud fra erfaringer startet i ) Hygiejniske retningslinjer altid. 3) Undersøge alm. (sår)infektioner m.v... 4) Ved begrundet MRSA-mistanke. 5) Screene ved indgang til sygehus [risikosituationer!? ± risikofaktorer!?]

25

26 *