MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Transkript

1 MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver MRSA er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, som sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. En person kan enten have infektion forårsaget af MRSA eller være rask smittebærer (koloniseret) med MRSA. Infektion med MRSA kan medføre alvorlig sygdom især hos i forvejen syge og svagelige. Raske personer, som er koloniseret med MRSA, har ikke selv stor risiko for at blive alvorligt syge. Forekomsten af tilfælde af MRSA-infektioner er steget over de seneste år i Danmark. Ved en MRSA-fri person forstås en person, som er testet MRSA positiv, og hvor der foreligger mindst 2 negative kontrolpodninger, hvoraf mindst en er taget mindst 6 mdr. efter behandling. MRSA findes ligesom andre stafylokokker i næsen, svælget og på huden og smitter ved kontakt og via luften med dråber fra næse og svælg. Smitteveje Kontaktsmitte Overførsel af smitte ved kontakt mellem smittekilden og den modtagelige person eller hvor den modtagelige person får overført smitte via fx hænder, forurenet udstyr, overflader eller arbejdsdragt. Stænk og sprøjt Ved hoste og nys kan smitte spredes til omgivelserne inden for en meter. Udbrud af MRSA i plejeboliger og andre institutioner Mere end et tilfælde af MRSA i samme beboerafsnit (beboer og/eller personale) Vejledning og forløb planlægges i samarbejde med Infektionshygiejnisk enhed Ophævelse af supplerende forholdsregler For at ophæve de supplerende forholdsregler skal der foreligge mindst tre sæt negative prøver med minimum en uges mellemrum, hvor den første er taget tidligst en uge efter endt behandling. Borgerens aktiviteter Pleje- og behandlingsopgaver skal foregå i borgerens soveværelse eller badeværelse. Borgeren kan frit deltage i sociale aktiviteter uden for boligen.

2 Værnemidler: Personale og rengøringspersonale Der skal anvendes Handsker: Ved alle opgaver med kontakt til borger, udstyr, hjælpemidler, rengøring og ved risiko for forurening af hænderne med blod, kropssekreter og -ekskreter. Væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer og manchet: Ved pleje- og behandlingsprocedurer, håndtering af medicinsk udstyr, snavsetøj og kontakt med inventar Kirurgisk maske, beskyttelsesbriller og visir: Ved risiko for stænk eller sprøjt. Medinddragelse af borger og pårørende Det er personalets opgave at informere og evt. instruere i håndhygiejne til borger og pårørende Borger og pårørende skal desinficere hænderne før boligen forlades Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, bør der anvendes handsker og engangsovertrækskittel Sår Borger til undersøgelse og behandling uden for hjemmet Desinfektionsmiddel Sår skal være dækket af en tætsluttende forbinding, der skal skiftes, hvis den er løs, eller der er gennemsivning. Hvis borgeren skal til fx behandling eller undersøgelse på hospital, på en klinik, hos læge eller køres på midlertidig ophold, skal følgende tilstræbes: Modtagende behandler/instans informeres forinden. Borgeren skal være iført rent tøj. Borgeren skal desinficere hænderne inden hjemmet forlades. Ved luftvejsinfektion skal borgeren om muligt bære en kirurgisk maske. Ambulancepersonale og andet personale bærer værnemidler ved direkte kontakt fx løft fra seng til båre, men ikke under transporten. Der foretages hånddesinfektion efter kontakt og efter transporten. Hvis borgeren transporteres i egen kørestol, skal denne rengøres/ desinficeres inden kørsel. Ved overfladedesinfektion anvendes 70 % Ethanol

3 Håndtering af udstyr dagligt og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Affald Bør kunne rengøres og efterfølgende desinficeres med 70 % Ethanol, alternativt anvendes der engangsudstyr. Skal som hovedregel være personbundet. Forbrugsmaterialer bør kun opbevares i ringe mængder i borgerens bolig. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Udstyr og hjælpemidler som ikke tåler varme desinfektion, skal desinficeres med 70 % Ethanol, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med 70 % Ethanol. Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes efter almindelige regler Rengøringspersonalet skal anvende samme værnemidler som sundhedspersonalet. Der udføres daglig rengøring og desinfektion. På plejecenter: Rengøring og desinfektion Sædvanlig rengøring suppleres med nedenstående: Kontaktpunkter som håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, klokkesnor og kontakter desinficeres med 70 % Ethanol. Øvrige vandrette flader i boligen (senge, sengebord, stole/borde, udstyr) samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPAfilter; støvsugerpose samt filter skiftes efter leverandørens anvisning. Gulvet vaskes og pletdesinficeres med 70 % Ethanol, såfremt der har været spild Rengøringsudstyr skal forblive i boligen. Brugte klude sendes til vask efter brug. Generelt Ved spild med kropssekreter og ekskreter optørres, rengøres og desinficeres området med 70 % Ethanol.

4 På plejecenter: Rengøring og desinfektion ved fraflytning Boligen, møbler, seng, sengebord, udstyr og bad/toilet rengøres Der foretages desinfektion af alle overflader og kontaktpunkter. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPAfilter. Støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen. Gulvet vaskes. Dyne og hovedpude vaskes ved minimum 80 grader. Ugeblade, aviser etc. kasseres. På plejecenter/bosted: Tøjvask Egen bolig uden for plejecenter: Rengøring Særlige tilfælde Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Beboerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Undgå at ryste tøj og sengelinned, så støv ophvirvles - overvej om der bør bæres maske under håndteringen. Tøj og linned vaskes separat ved så høje grader, som det er muligt. Synligt forurenet vasketøj anbringes i en plastpose / smeltepose, der tømmes/anbringes direkte ind i vaskemaskinen. Ved synligt foruret tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Der er ikke krav om øget rengøring ved MRSA-positive borgere i eget hjem. Der er kun krav om øget rengøring under behandling af bærertilstand (5 dage). Det sker efter vejledning fra Infektionshygiejnisk Enhed eller egen læge. Hvor borger/pårørende ikke er i stand til at varetage den øgede rengøring samt brusebade, visiteres til øget rengøring som servicelovsydelse. I særlige tilfælde, hvor borgeren ikke bliver MRSA-fri, kan der rettes henvendelse til Infektionshygiejnisk Enhed. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Rigmor Jensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Anette Filtenborg, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 10. juni 2016 Revideres næste gang Juni 2019 Referencer Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af MRSA-bærertilstand:

5 hx