af Ulla Sonne Jeg vil forsøge at give en række svar og forslag i denne artikel.

Den ideelle hund? af Ulla Sonne Mange af klubbens medlemmer har vel efterhånden hørt begreberne Unghunde- Mentaltest (UHM) og Ønskeprofil. Men hvad gemmer der sig egentlig bag disse begreber, og giver det overhovedet nogen mening at beskrive en idealhund med en Ønskeprofil? Igennem de sidste 4 år har en stor del Islandske Fårehunde gennemgået en Unghunde-Mentalbeskrivelse med en Ønskeprofil for øje, netop tilpasset vores ønsker om den ideelle fårehund. Kort fortalt består en Unghunde- Mentalbeskrivelse - i det følgende blot kaldt UHM - af en række momenter, der berører de medfødte (arvelige) værdier for: kontaktevne til fremmed person, håndterbarhed, deltagelse og fordybelse i leg, jagtlyst, reaktion når aktivitet udebliver, samt hundens reaktioner på synsmæssig overraskelse, lydmæssig overraskelse, truende væsener der nærmer sig og reaktion ved pludselig lyd (skud). Altså 8 prøver, som foretages af et team bestående af 4 beskrivere, som deler opgaverne imellem sig. Én beskriver hundens reaktioner i forløbet, én instruerer hundeføren, så denne kan udføre de enkelte momenter så korrekt som muligt sammen med sin hund, og to fungerer som figuranter - de skal alt fra at trække i tov og kæde og optræde som spøgelser til at affyre skud undervejs i testen. Men hvad kan vi udlede af de resultater vi har fået, hvor langt ligger den gennemsnitlige hund fra idealet, og hvad kan vi bruge vores viden til, ikke mindst i forbindelse med fremtidig avl? Jeg vil forsøge at give en række svar og forslag i denne artikel. Da Islandsk Fårehundeklub afholdt sin første officielle UHM for 10 unghunde af samme race i 1999, var det med stor spænding og bævende hjerte. Jeg var netop blevet færdig som klubbens første mentalbeskriver, og havde været med til at tegne vores races foreløbige ønskeprofil sammen med klubbens bestyrelse og repræsentanter fra D.K.K.`s mentaltest udvalg. Ønskeprofilen var blevet til på baggrund af de beskedne beskrivelser af racens mentalitet som var indeholdt i Racebeskrivelsen, samt vores personlige betragtninger vedr. racens arbejdsområde og de evner der var væsentlige for at hunden kunne fungere optimalt - altså ønskeligt. At Ønskeprofilen blev lavet, før end vi havde testet en eneste hund kan synes mærkeligt, men det var en forudsætning for at vi overhovedet kunne få lov til at gå i gang med at afholde officielle tests. Da vi gik i gang med testen var jeg især spændt på hundenes reaktioner på forskrækkelser og skud, og om de kunne afreagere hurtigt bagefter? Var hundene nysgerrige nok til selv at undersøge og løse de pludseligt opståede situationer testen byder på? Efter de første 10 UHM er, gennemgik jeg omhyggeligt skemaerne med afkrydsninger i de forskellige felter, der beskrev den enkelte hunds reaktioner, og prøvede at holde det sammen med hvad jeg havde set. Jeg kunne ikke se noget entydigt; alle hunde reagerede så forskelligt at ikke 2 skemaer var ens. Eneste undtagelse var hundenes venlige kontakt til fremmede og villighed til at blive håndteret. På det punkt matchede de stort set alle ønskeprofilen. 82 unghunde og 4 år senere er mit indtryk stadig det samme og når jeg gør status i dag, kan jeg se at 75% af alle testede hunde svarer til vores ønsker på det kontaktmæssige. Det er en væsentlig og meget positiv egenskab, vi heldigvis har godt

funderet i vores race. Men min bekymring mht. hundenes nysgerrighed, evne til at afreagere og reaktion på skud har vist sig at være delvis begrundet. Når hundene udsættes for overraskelser i testen beskriver vi flere forskellige handlinger. Hundens reaktion på forskrækkelse beskrives: stopper den op, undviger eller flygter kortere eller længere end 5m? I nogle momenter beskrives om hunden viser trueadfærd, agressioner eller måske ligefrem angreb. Nysgerrighed er også noget der beskrives. Er nysgerrigheden så stor hos hunden at den er istand til at gå frem og undersøge det der overraskede den, eller skal den hjælpes til at løse problemet, eller vil den slet ikke frem? Afslutningsvis beskriver vi altid hundens evne til at afreagere. Er hunden i ro efter at have været udsat for en overraskelse, eller er der stadig lidt ubehag at spore bagefter, eller vil den slet ikke forbi stedet hvor overraskelsen foregik? Jeg vil prøve at bruge de 82 unghundes tests som et forsigtigt måleinstrument i forhold til racens ønskeprofil. I den følgende redegørelse tager jeg de 8 momenter i kronologisk rækkefølge og det ser således ud: 1) Kontakt og håndtering Jeg beskrev tidligere hundenes kontaktvillighed og håndterbarhed. 2) Leg Leg med klud mellem testleder, hundefører og hund beskrives. Herunder hundens aktivitet, greb i klud og kampleg. 44% af hundene leger aktivt og starter hurtigt som ønsket. 10 % er ligefrem svære at stoppe igen. Resten, 46 %, er enten langsomme til at komme igang eller leger ikke. Hundene er overvejende lidt forsigtige når vi taler om deres greb i kluden: 7 tager meget forsigtigt fat eller nipper i kluden eller tager slet ikke fat. Kun 16 % af hundene er så engagerede i legen at de tager fat i kluden med hele munden, som ønsket i profilen. 3) Jagt Jagt foregår ret stiliseret og stereotypt. Hunden og føreren står 20 meter foran en række metalstænger der udgør en jagtbane og idet hunden ser fremad udløser testlederen en snor der trækker en klud i zig - zag bevægelse imellem stængerne. Hunden holdes i halsbånd indtil testlederen med et diskret signal får føreren til at slippe sit tag i halsbåndet, og giver dermed hunden mulighed for at forfølge haren (kluden). Her beskrives hundens fart og tempo, og eventuelle fangst af klud/ hare. Dette moment gentages, så der er to gennemløb. Ønskeprofilen siger her at hunden skal starte langsomt, og øge farten under forløbet. Ude ved kluden skal den udvise interesse for kluden og snuse til den. Det er ikke ønskværdigt at hunden tager fat i kluden og eksempelvis rusker, da det ikke er byttedriften vi ønsker er det dominerende i racen. Derimod er der nok et vist sammenhæng i jagtlyst og lyst til at drive/ hyrde dyr og få dem til at komme i bevægelse. Ingen af delene må være så udtalte at hunden ivrer så meget at den er udenfor mental rækkevidde. Ca. 21 % passer til profilen, 23% er mere ivrige og de resterende ca. 55% enten starter ikke, eller starter, men fuldfører ikke. Det vil altså sige, at et ret væsentligt træk ved racen er ikke så udtalt som ønsket... 4) Aktivitetsniveau Hunden har nu været udsat for en række oplevelser, kontakt, leg og jagt og nu ser beskriveren på aktivitet/ stress påvirkning af hunden når forventet aktivitet udebliver. Ønskeprofilen siger at hundene skal være opmærksomme og stå, sidde eller ligge i 3 minutter. Men kun 15 % lever op til dette ønske, hele 85% udviser større aktivitet, heraf 2 % som viser egentlig stress. 5) Synsmæssig overraskelse Ved synsmæssig overraskelse; i testen en kedeldragt der pludselig bliver trukket op foran hunden, undveg 42%, d.v.s. de vendte sig ikke bort og flygtede heller ikke. n svarer til ønskeprofilen. 34 % flygtede, men 24% klarer det endnu lettere end profilen beskriver, ved at stoppe kort op eller stoppe og dukke sig. Trusler og agressioner vendt mod kedeldragten er uønskede, her svarede 40 % til ønskeprofilen ved ikke at have nogen trueadfærd. De resterende 60 % havde enten en eller to trusselshandlinger, mere end to, eller vedvarende trusler. Her taler vi om knurren, vred gøen, rejste børster o.lign. Vi har heldigvis aldrig nogensinde set en Islandsk Fårehund blive så vred at den gik til angreb under en UHM test. Hvad der har overrasket mig er at nysgerrigheden hos vores testede hunde har vist sig at være meget lille i forhold til det ønskede. Det er af stor betydning at en hund har en drivkraft der ansporer den til at undersøge og afklare de problemer den støder på gennem sin tilværelse, og ikke bliver handlingslammet eller hjælpeløs, hver gang den støder på nye ting eller nye situationer. Kun 6% af de testede hunde var istand til at undersøge det der havde overrasket dem, ved egen hjælp og initiativ, 71% måtte modtage maksimum hjælp fra sit menneske før de var istand til at tage kontakt til det der havde overrasket dem, hvis de i det hele taget ville tage kontakt. Efter sådan en overraskelse kontrollerer vi hunden for tilbageværende ubehag, ved at se på hundens reaktion hver gang den passerer forbi det sted, hvor den blev forskrækket lige før. Vi beskriver om hunden går upåvirket forbi hver gang uden undvigemanøvre, eller om den måske trækker føreren forbi i strakt line, eller går i en bue 2

udenom en eller flere gange når den skal gå forbi. Til vores store glæde viser det sig at langt størstedelen af de testede hunde har en god evne til at afreagere og ikke bærer rundt på ubehaget bagefter. 71 % følger vores ønskeprofil på dette punkt: intet ubehag at mærke på hunden når den passerer forbi bagefter. 6) Overraskende lyd Ved Overraskende lyd: en kæde som trækkes over metal plade der ligger skjult idet hunden passerer forbi, har hundene større vanskeligheder med at matche ønskeprofilen. Den ønsker også her en undvigemanøvre, men ikke flugt. 27 % havde undvigemanøvre, 52 % flygtede og 21 % klarede sig ved at stoppe op eller stoppe og dukke sig. Det er overraskende at så mange hunde flygter i dette moment, men det viser sig at Islandske Fårehunde ofte reagerer meget hurtigt, og der er vel en del fornuft i at aflægge afstand til det der skræmmer, og på den måde få mere tid og afstand til at foretage næste træk. Nysgerrigheden til at undersøge nærmere er ikke så udpræget som ønsket, idet kun 21 % går frem uden hjælp. Afreaktionen er heldigvis god: 78 % af hundene kan gå forbi bagefter uden at undvige. 7) Spøgelser Momentet med spøgelserne er nok den mest uforudsigelige del af testen. Mange hundeejere har på forhånd en forestilling om hundens reaktion, men langt størstedelen bliver overraskede over det de kommer til at se. Momentet starter med at hund og fører står med ryggen til den gruppe tilskuere der følger testen. Testlederen dirigerer 2 figuranter iklædt hvidt lagen med store runde sorte øjne. De går frem mod hunden på skift og stopper først få meter fra hunden, og vender så siden til den og bliver stående stille og passivt. I ønskeprofilen vil vi have at hunden bliver og kigger på det der nærmer sig uden at flygte, for der er jo ingen direkte trussel fra spøgelserne. Det er ønskeligt at hunden siger fra ved at udvise en eller to trusselshandlinger (gø knurre eller vise børster) når den føler sig trængt af spøgelserne. De rykker jo nærmere og nærmere og overskrider dermed territorialgrænsen. Efterfølgende ønskes at hunden er istand til ved egen hjælp og nysgerrighed at tage selvstændig kontakt til figuranterne, der derefter tager dragterne af og viser den at de er ganske harmløse og venlige. Hele oplevelsen er for stor en mundfuld for en del af hundene: henholdsvis 38 og 45 % skal have al den hjælp de kan få. Det glædelige er at de resterende hunde arbejder seriøst på at få løst konflikten med de fremmede og henholdsvis 13 og 25 % løser det helt uden hjælp. (Når der er to tal, skyldes det at der måles på hvert spøgelse) Måske er racens kontaktvillighed en hjælp i dette moment? 8) Skud Sidste moment er skarp lyd - altså skud. Der skydes 4 gange med en 9mm startpistol på en afstand af 20 meter. De 2 første skud foregår mens hund og fører er engageret i leg med klud eller bold. Her beskrives om hunden kan fortsætte sin leg under og efter de første skud med samme fordybelse som da de startede. De sidste skud foregår med hunden i snor stående eller siddende ved siden af føreren. Her siger ønskeprofilen at det er ok hunden reagerer på skud under legen, men at den skal kunne genoptage legen og reaktionen skal forsvinde efter de første skud. 45% af hundene følger profilen, og 25% er helt uberørte. 29% har tilbageværende ubehag og endog flugt i få tilfælde. Ud af de 82 unghunde der er blevet testet, er 5 stoppet undervejs - altså fået afbrudt testen, 1 under lydforskrækkelsen, 2 ved spøgelserne og 2 under skud, ialt har 77 gennemført hele testen. Og hvad skal vi så stille op med vores resultater og viden? Avlsmæssigt En ønskeprofil er som ordet antyder et ønske - noget at arbejde hen imod - et ideal, altså noget man arbejder hen imod med de hjælpemidler der kan bruges og med tiden komme tættere på. Vi kan nok alle blive enige om at en velfungerende hund der ikke udviser nervøsitet, angst eller voldsom stress tit med agression til følge, er nemmere at have med at gøre, giver større glæde i hverdagen og modtager også selv mere kærlighed og positiv kontakt. Noget skyldes prægning eller mangel på samme, det er et emne for sig, andet skyldes medfødte anlæg, og det er her vores testresultater kommer ind. Ved at betragte de gennemsnitlige testresultater kan vi se dem som et slags index ligesom ved HDindexet. Dårligere resultater end gennemsnittet giver en forringelse og bedre forøger muligheden for at forbedre. Dog er der en grænse for hvor hvornår det er forsvarligt at lade en hund indgå i avl, ligesom vi trækker grænsen med at anvende hunde med dysplasi. Vi kan ikke lave en endelig model for hvordan hunde kan sættes sammen ud fra testene og dermed opnå gode resultater, men visse retningslinier kan allerede gives. I følgende tilfælde bør man overveje meget nøje, om det er værd at lade hunden indgå i avl: Hunde der stresser helt op i aktiviteten, altså er ude af stand til at falde til ro. Stress er noget af det vi ved ofte slår igennem i avl. Hunde der ikke kan afreagere efter et ubehag, d.v.s. ikke er istand til at passere forbi efterfølgende uden at trække i stram line alle tre gange, eller må afbrydes af samme grund. Manglende evne til at afreagere er arveligt. Hunde der flygter og afbrydes under skud. Skudrædhed viser sig 3

at være stærkt arveligt. Hvis andre faktorer taler stærkt for at lade hunden indgå i avl, bør man i det mindste sikre sig at den bliver kombineret med en hund Med skemaet i hånden kan den erfarne mentaltester dannes sig et ganske godt overblik over en hunds psyke. Selve skemnaet er gengivet på næste side. som ikke udviser tilsvarende træk, eller har nære slægtninge der gør det. Eksempelvis bør en hund som har tilbageværende ubehag efter skud, kombineres med en hund som er uberørt af skud og som iøvrigt har en god afreageringsevne. Endelig må nævnes, at hunde der udviser stærk agression eller ligefrem går til angreb, absolut ikke bør bruges i avl. De gode sider Jeg har tidligere nævnt hundenes gode kontaktvillighed og håndterbarhed, som noget vi skal værne om og bevare. Det samme gælder evnen til at afreagere. Mange af de hunde vi ser gennemføre testen er langt fra modige, en del reagerer med kortere eller længere flugt, hvis de bliver forskrækkede; det fremgår også af tallene i denne rapport. Men heldigvis har de fleste en rigtig god evne til at afreagere og fortsætter som om intet er hændt. Det er faktisk en af de vigtigste evner en hund kan have, og noget vi for enhver pris skal sørge for at bevare i avlen fremover. De resultater vi har samlet indtil nu, er i det store og hele er med til at tegne billedet af en fornuftig og velfungerende hund. En hund som er venlig, opmærksom og god til at afreagere. En hund som kan arbejde sig fra flugt og tilbage til det der forskrækkede den, med de store følelsesmæssige udsving det kræver og alligevel være hel bagefter. Den største mangel Et underskud af nysgerrighed er den største mangel i racen. Det ses i en lang række situationer hvor netop en stor nysgerrighed ville have været drivkraften i hunden, og fået den til at løse og afklare problemerne ved egen hjælp. Det er noget vi skal være meget opmærksomme på i vores race fremover. Det kan vi tage hensyn til i vores avl, med index-princippet i tankerne: Jo bedre nysgerrighed end gennemsnittet hos avlsdyret, jo større chance for et forbedre nysgerrigheden hos afkommet. Den almindelige hundeejer Ikke alle er interesserede i at få hunden testet fordi man vil avle på den, men blot for at få mere at vide om sin hund. Det får man med garanti også, og på den måde får man en meget større forståelse for hundens adfærd. Eksempelvis har flere hundeejere måttet konstatere at deres hund skal have god tid til at stresse af mellem testmomenterne, og forstod ved samme lejlighed, at mange aktiviteter lagt tæt sammen i hverdagen, var med til at stresse hunden. Andre har opdaget at hundens gøen i pressede situationer ikke nødvendigvis skyldes agressioner, men slet og ret er et forsøg på at få den fornødne afstand til det der virker faretruende. Derefter viser det sig ofte at hunden klarer ærterne på sin egen måde med sit eget tempo. Jeg har også mødt hanhundeejere som på forhånd havde en opfattelse af deres hunde som meget aggressive, men hvor testen viste, at hundene reagerede sundt og fornuftigt, og at deres tilsyneladende aggression i realiteten skyldtes dårlig kommunikation mellem hund og menneske, når der opstod konflikter - specielt under samvær med andre hanhunde. Tak for den gode opbakning Egentlig er det imponerende så godt medlemmerne efterhånden bakker op om vores UHM-test. I klubben har vi nu tre uddannede UHM-beskrivere, udover undertegnede drejer det sig om Else Westermann og Anette Ingeman, der begge blev uddannet i 2001. Efter en temmelig træg opstart, hvor jeg de første par år nærmest måtte vride armen rundt på udvalgte ofre for at få deltagere nok, er vi hu havnet i en situation, hvor antallet af hunde som bliver UHM-testet ligner antallet af hunde som bliver HD-fotograferet. Det havde jeg aldrig troet muligt! I år er Else Westermann i skrivende stund ved at forberede klubbens anden UHM-test i Jylland 4. oktober, mens jeg selv foreløbig har afholdt to i foråret på Fyn og Sjælland, er ved at have fyldt op på vores næste sjællandske test, også d. 4. oktober, og har bestilling på endnu en på Fyn. Det er en succes som gør mig både stolt og glad på racens vegne. Derfor håber jeg at opdrættere og ejere fortsat vil bakke op om UHM-testen, og at opdrættere især vil opfordre nye hvalpekøbere til at lade deres hund teste når den er gammel nok (mellem 10 og 24 måneder). Jo flere resultater vi samler ind, jo mere er vi i stand til at danne os et fuldstændigt billede af racen og se, hvor meget den enkelte hund arver af mentalitet fra sine forældre. 4

Dansk Kennel Klubs Mentalbeskrivelse DKK 20. februar 2001 / 3. udgave AKTIVITET: 1 2 3 4 5 1a Kontakt Afviser kontakt, knurrer og/eller bidforsøg Undviger kontakt - kryber og trækker sig Accepterer kontakt - er helt uengageret - trækker sig ikke Tager selvstændig kontakt eller når føreren tager kontakt. Balanceret Påtrængende kontakt - anledning mangler - kan evt hoppe og gø 1b Håndtering Vil ikke følge med Følger med et stykke. Evt. i fuld line væk fra TL Følger modvilligt med hele vejen Følger med uden besvær Følger villigt med 1c Håndtering Flugtforsøg / kraftig trueadfærd Kraftige unddragelser / trusler Unddrager sig aktiv håndtering, ingen trueadfærd Lader sig håndtere Lader sig villigt håndtere 2a Leg Leger ikke Leger ikke Viser interesse Leger starter langsomt Bliver aktiv Leger aktivt Starter hurtigt Leger meget aktivt. Starter hurtigt. Svær at afbryde 2b Leg greb Griber ikke Griber ikke straks Snuser først på objektet Griber forsigtigt eller nipper i objektet Griber med hele munden, tager fat Griber straks - målbevidst 2c Leg træk kampleg Tager ikke fat Holder forsigtigt fast Slipper og / eller trækker ikke Holder fast. Trækker en del. Slipper evt. og tager fat igen Tager straks fat og holder fast. Rusker og trækker til TL slipper Hugger direkte fat og holder fast. Rusker og trækker til TL slipper Rusker efter TL slipper 3a Jagt fart Starter ikke Starter, men afbryder Fuldfører ikke Når frem. Starter langsomt. Farten øges under forløbet Starter og fuldfører med høj fart Starter med meget høj fart Løber mere end 2 m forbi 3b Jagt fangst Overser bevidst. Når ikke frem til byttet Tager ikke byttet Snuser ikke til byttet Tager ikke byttet, men snuser til byttet Tager byttet tøvende Tager byttet straks Målbevidst 4 Aktivitets- niveau Inaktiv - Uinteresseret Opmærksom - Står, sidder eller ligger Går rundt. Evt snuser, spiser græs eller bider i pinde under forløbet Skifter hurtigt aktivitet, graver, bider i pinde, springer op Skifter meget hurtigt mellem aktiviteterne. Piber, gør, trækker i linen 5a Overraskelse Stopper - kort stop. Ingen undvigelser Stopper og dukker sig (uden at vende sig bort) Flygter højst 5 meter (vender sig bort) Flygter mere end 5 meter 5b Overraskelse trusselshandlinger Mere end to trusselshandlinger eller vedvarende trusler trusler med angreb Kraftig trueadfærd med direkte angreb 5cOverraskelse dukken er lagt ned føreren taler til dukken føreren står ved dukken føreren er gået halvt frem Går frem uden hjælp, evt med lav kropsholdning 5d Overraskelse Ingen undvigemanøvre Ser til siden 2. gang Ingen reaktion 3. gang Går i bue 1. gang Går i lille bue 2. gang Ser til siden 3. gang Strakt line væk fra dukken 1. gang Går i bue 2. og 3. gang Strakt line væk fra dukken mindst to gange 6a Lyd - skræk Stopper - kort stop. Ingen undvigelser Stopper og dukker sig (uden at vende sig bort) Flygter højst 5 meter (vender sig bort) Flygter mere end 5 meter 6b Lyd føreren rører ved pladen føreren taler til pladen føreren står ved pladen føreren er gået halvt frem Går frem uden hjælp, evt med lav kropsholdning 6c Lyd Ingen undvige manøvre Ser til siden 2. gang Ingen reaktion 3. gang Går i bue 1. gang Går i lille bue 2. gang Ser til siden 3. gang 1. gang Går i bue 2. og 3. gang mindst to gange 7a Spøgelser Viser ingen fl ugttendenser fl ugthandlinger Skifter mellem begyndende fl ugt og kontrol Flugt eller afbrudt fl ugt efter momentets første tredjedel Flygter i linens længde i momentets første tredjedel 7b Spøgelser trusselshandlinger i en del eller hele forløbet Mere end to eller vedvarende trusler i en del af forløbet trusler med angreb efter den halve afstand Kraftig trueadfærd med angreb i hele forløbet 7c Spøgelser når er demaskeret Kommer ikke frem når fører taler til når fører står ved når fører er gået halv frem mod Går frem til figuranten uden hjælp, evt. med lav kropsholdning 8 Skarp lyd Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol, siden uberørt Reaktionen forsvinder ef ter de første skud Afbryder, men genoptager tidligere aktivitet Tilbageværende uro efter fl ere skud Kan ikke genoptage tidligere aktivitet Viser stigende fl ugttendenser efter hvert skud både ved aktivitet og passivitet Flygter under aktivitet Forlader evt. pladsen 5

7c 8 1a 5 4 1b 1c 7b 3 2a 7a 2 1 2b 6c 2c 6b 3a 6a 3b 5d 4 5c 5b 5a Dette flotte spindeldiagram kan være lidt abstrakt at opfatte første gang man ser det. Men det viser ønskeprofilen for Islandsk Fårehund (blå), sammenholdt med det faktiske gennemsnit (sort). Tallene langs randen af diagrammet henviser til de enkelte momenter i skemaet på foregående side, mens de røde tal på den lodrette akse viser kolonnerne fra 1 til 5, som også fremgår af skemaet. På næste side har jeg gengivet skemaet fra side 5 med angivelse af, hvor mange procent af hundene der er havnet i de enkelte kategorier. 6

Nedenstående skema viser hvordan de 82 testede unghunde har fordelt sig procentmæssigt på de enkelte felter. De tal som svarer til ønskeprofilen er gengivet i blåt. Det originale skema er gengivet på side 5. Når der optræder 2 tal i felterne, skyldes det at nogle momenter gennemføres to gange. AKTIVITET: 1 2 3 4 5 1a Kontakt Afviser kontakt, knurrer Undviger kontakt Accepterer kontakt Tager selvstændig Påtrængende kontakt og/eller bidforsøg - kryber og trækker sig - er helt uengageret 17% kontakt - trækker sig ikke eller når føreren 79% - anledning tager kontakt. Balanceret mangler - kan evt 4% hoppe og gø Vil ikke følge 1% med Følger med et stykke. Følger modvilligt med Evt. i fuld line væk fra TL hele vejen6% Følger 73% med uden besvær Følger villigt med 2 1b Håndtering Vil ikke følge med Følger med et stykke. 1c Håndtering Flugtforsøg / kraftig Kraftige unddragelser / trueadfærd trusler 2a Leg Leger ikke Leger ikke Unddrager sig aktiv Lader sig 11% håndtere håndtering, 76% ingen trueadfærd Lader sig villigt håndtere 8% 17% Leger starter langsomt Viser interesse 21% Leger aktivt Bliver aktiv 44% Leger meget aktivt. Starter hurtigt Starter 1 hurtigt. Svær at afbryde Griber 3 ikke Griber ikke straks 6% Griber Snuser først på objektet forsigtigt eller Griber med hele munden, Griber straks - målbevidst nipper 33% i objektet tager fat16% 15% 2b Leg greb Griber ikke Griber ikke straks 2c Leg træk kampleg 3a Jagt fart 3b Jagt fangst 4 Aktivitets- niveau 5a Overraskelse 5b Overraskelse 5cOverraskelse 5d Overraskelse 6a Lyd - skræk 6b Lyd 6c Lyd 7a Spøgelser 7b Spøgelser 7c Spøgelser Tager ikke fat Starter ikke Overser bevidst. Når ikke frem til byttet Holder forsigtigt fast Holder fast. Trækker en Tager straks fat og holder Hugger direkte fat og Slipper ikke 23% og / eller trækker del. Slipper evt. og tager igen2 fast. Rusker fat og trækker 23% holder fast. til TL slipper Rusker og trækker 9% til TL slipper Rusker efter TL slipper Starter, men afbryder Fuldfører ikke Tager ikke byttet Snuser ikke til byttet Når frem. Starter langsomt. Farten øges under forløbet Tager ikke byttet, men Tager byttet tøvende snuser 22% til byttet 2 1 q 2 9% 9% q Starter og fuldfører med Starter med meget høj fart høj 24% fart Løber mere 21% end 2 m forbi Tager byttet straks Målbevidst Inaktiv Opmærksom - Uinteresseret 15% Går rundt. Evt snuser, - Står, sidder eller ligger 67% Skifter hurtigt aktivitet, spiser græs eller bider i 16% Skifter meget hurtigt graver, bider i pinde, mellem aktiviteterne. 2% pinde under forløbet springer op Piber, gør, trækker i linen Stopper - kort stop. Ingen Stopper 12% og dukker sig 12% undvigelser 42% Flygter (uden at vende sig bort) højst 5 meter Flygter 24% mere end 5 meter (vender sig 1 bort) Mere end trusselshandlinger 21% to Kraftig trueadfærd trusselshandlinger 39% eller trusler med angreb med direkte angreb vedvarende trusler Går frem dukken 71% er lagt ned føreren taler 9% til dukken til dukken, når Går frem føreren 12% står ved dukken til dukken, når Går frem føreren er 2% gået halvt frem uden hjælp, evt med lav kropsholdning 6% Ingen undvigemanøvre Går i bue 1. gang Strakt line væk fra Strakt line væk fra dukken 71% Ser til siden 2. gang 14% Går i lille bue 2. gang 6% dukken 1. gang mindst to gange 5% 4% Ingen reaktion 3. gang Ser til siden 3. gang Går i bue 2. og 3. gang Stopper - kort stop. Stopper og dukker sig Ingen undvigelser 11% 1 27% Flygter (uden at vende sig bort) højst 5 meter Flygter mere end 5 meter (vender 28% sig bort) 24% 45% føreren rører ved pladen 19% føreren taler til pladen 9% føreren står ved pladen 6% Går frem føreren er gået halvt frem uden hjælp, evt med lav 21% kropsholdning Ingen undvige manøvre Viser ingen Én eller fl ugttendenser 2 to fl ugthandlinger 2 når er demaskeret Kommer ikke frem 8 Skarp lyd Viser sig ikke berørt. 25% 23% 12% 22% Fuldfører 43% ikke 35% under 2 forløbet 22% 24% 21% 57% 6 2 12% 9% 2 22% 2 4 78% 12% Går i bue 1. gang Ser til siden 12% 2. gang Går i lille 5% bue 2. gang 1. gang 1% mindst to 4% gange Ingen reaktion 3. gang Ser til siden 3. gang Går i bue 2. og 3. gang Skifter mellem Flugt eller begyndende 23% fl ugt og afbrudt fl ugt Flygter i linens længde efter momentets første i momentets første kontrol tredjedel27% tredjedel1 Mere end to eller Kraftig trueadfærd med trusselshandlinger i en 14% vedvarende trusler i en 74% trusler med angreb efter angreb i hele forløbet del eller hele forløbet del af forløbet den halve afstand når fører taler til når fører står ved når fører er gået halv frem mod 13% 9% 9% 2 2% 1 2 Går frem til figuranten uden hjælp, evt. med lav kropsholdning 13% 25% 45% 38% 13% 1 14% 13% 15% 14% 13% 25% demaskeret frem mod Reaktionen forsvinder Hurtig kontrol, 25% Tilbageværende uro efter Viser stigende Flygter under aktivitet siden ef ter de første skud 46% fl ere skud 23% fl ugttendenser efter hvert Forlader evt. pladsen 5% 1% uberørt Afbryder, men genoptager Kan ikke genoptage skud både ved aktivitet tidligere aktivitet tidligere aktivitet og passivitet 7