PROFILFOLDER Rybners Kursuscenter fleksibel og engagerende efteruddannelse Svejsning On-/offshore L-AUS & el Ledelse & teamudvikling CAD & konstruktion Regnskab & økonomi Salg IT KURSUSCENTER
Svejsning garant for kvaliteten Vær sikker på at lære, hvad du har brug for. Svejseafdelingens medarbejdere er erfarne svejsere fra industrien. De kender til kravene i branchen og har fagligheden helt i top. Pulverkran Lær at svejse store elementer med pulverkran. Rybners Kursuscenter ejer som det eneste efteruddannelsessted i området en pulverkran. Vi skræddersyr forløb til dig Vi er specialister i at specialtilrettelægge forløb for særlige grupper. Som for eksempel i 2013, hvor Rybners Kursuscenter uddannede tidligere slagterimedarbejdere, som gerne ville have arbejde inden for offshorebranchen. Eller for virksomheder med særlige behov. Lej en svejseinspektør Få hjælp til at koordinere store svejseopgaver. En af vores svejseinspektører kommer ud på din virksomhed. Du får med garanti styr på dokumentation og CE-mærkning. Kvalitetschef Brian Andersen, Titan Wind Energy i Varde Svejseafdelingen på Rybners Kursuscenter stod for uddan - nelsen af ni nye svejsere til vores produktion. Skolen har sammen med Jobcentret klaret det meget fleksibelt. Vi har ikke haft noget bøvl ud af det. Vi tager skolens ord som garant for, at de folk, som gennemfører uddannelsen er kvalificerede og motiverede til at arbejde hos os. Efter mange års samarbejde, ved vi, at vi kan stole på medarbejderne i svejseafdelingen. De besidder en høj faglighed. Det er desuden vigtigt for os, at skolen kan uddanne i brug af pulverkran.
On-/offshore specialist i store installationer Rybners Kursuscenter råder over et styrings- og reguleringscenter med professionelt udstyr. Kursisterne får opgaver som svarer til de krav, som industrien og offshorebranchen stiller. Med kompetente undervisere, som ved, hvad de har med at gøre. Store installationer Vi har oparbejdet et indgående kendskab til at arbejde med og undervise i el, pneumatik og hydraulik specielt til store installationer. Den ekspertise bruger vi både til kurser til industrien både on- og offshore. Høj kvalitet Med base i Esbjerg har Rybners Kursuscenter gennem mange år udviklet kurser i pneumatik og hydraulik specielt til on- og offshorebranchen. Vores kurser lever op til offshorebranchens særlige og høje krav. En kvalitet, som går igen på alle kurser også til industrien. Vores medarbejdere har et indgående kendskab til offshorebranchen og de faglige krav der stilles. Har du brug for et kursus, som er specielt tilrettelagt til din virksomheds behov, kan vi tilbyde kurser, som tager hensyn til dette, så medarbejderne får den viden, som de har brug for i deres daglige arbejde. Bjørn Viig, Head of Ship Management, Esvagt Esvagt har fået specialtilrettelagt to kurser i el og to kurser i hydraulik, som personalet løbende kommer på. Da vi identificerede, at der manglede et kursus, faldt valget på Rybners Kursuscenter, fordi det kom med det tilbud, som passede os bedst. Derefter blev kurserne tilrettet, så de matchede de maskiner, vi har til søs. De tilbagemeldinger vi har fået er meget positive. Vi har for nyligt valgt at forlænge elkurset fra to til tre dage grundet ønsker fra vores kursister. Nu har vi indgået en aftale om et e-learning L-AUS-kursus for alle de søfolk, som har med el at gøre. Samarbejdet med Rybners Kursuscenter er positivt. De er meget engagerede i kurset. Det virker meget professionelt. Vi har en single point of contact, og der er altid hurtig opfølgning og svar på mails. Underviserne er også utroligt engagerede. Det er en fordel at de har noget viden om skibs-el og hydraulik.
L-AUS & el fleksibel opdatering Lige meget om du eller dine medarbejdere er faglærte elektrikere, eller som ufaglærte arbejder med energibesparelser, ved strømførende anlæg eller lignende, kan vi tilbyde kurser, som kan optimere det faglige niveau i arbejdet med procesanlæg, fejlfinding, pneumatik og meget andet. Lovpligtigt L-AUS-kursus Folk som arbejder ved strømførende anlæg skal ifølge loven hvert år opfriske L-AUS-bestemmelserne. Ved Rybners Kursuscenter kan du gøre det, som det passer din virksomhed bedst. enten på hold på skolen, på virksomheden eller som e-learning. Specialtilrettelagte forløb Vi kan specialtilrettelægge forløb ude på virksomheden, hvor vi indarbejder forholdene på din virksomhed, så medarbejderne bliver klædt på til at håndtere situationer, der hvor de arbejder til daglig. Jørn Sørensen, Vestas Control Systems i Lem Vestas har i mange år brugt Rybners Kursus center til at køre L-AUS-kurser og fortsætter med det indtil lukningen af fabrikken i 2014. For nogle år siden lavede vi i samarbejde med Rybners Kursuscenter et L-AUS-kursus specielt til vores fabrik. Et udvalg fra fabrikken og en underviser fra kursuscentret tog billeder rundt på de steder, hvor man skal være rigtig opmærksom. Derefter sammensatte under viseren et kursus specielt efter vores forhold. Det var rigtig godt. Det gør det lidt levende, når man bedre kan sammenligne, det der bliver undervist, i med sin dagligdag. Samarbejdet med Rybners Kursuscenter har kørt gnidningsfrit, både når vi har bestilt e-learning, og når vi har haft undervisere ude. Vi har været tilfredse med de undervisere vi har haft. Vi er en meget blandet flok. Både elektrikere, nogle fra lageret og nogle fra kontoret kommer i vores testbure og skal derfor på kurset. Det klarer underviseren fint. Han spørger gerne lige, hvilke personer der er her, så han kan målrette indholdet lidt efter kursisterne.
Online kursus Hvis du nogle gange akut har brug for, at en medarbejder tager L-AUS-kurset, kan det tages med det samme ved hjælp af vores onlinekursus. Tag kurset: Hvor som helst med internetdækning, På pc, mac, ipad eller andre tablets På det tidspunkt, du ønsker også weekend og aftener. Har du udenlandske medarbejdere, kan online-kurset også tages på engelsk. Find kurserne på: www.e-kursuscentervest.dk
Ledelse og teamudvikling Bliv en bedre leder, og lad virksomhedens teams udvikle sig God ledelse er grundlaget for enhver virksomheds eller organisations positive udvikling. Men god ledelse er ikke noget, som bare kommer naturligt for dem, som er egnet til det. For at blive en god leder må man udvikle sig og lære nyt. For ledere på alle niveauer Rybners Kursuscenter tilbyder en række kurser, som kan udvikle ledere på alle niveauer. Vi tilbyder både holdundervisning for eksempel i grundlæggende ledelse. En af fordelene ved holdundervisning er, at deltagerne ikke alene lærer det faglige, men også opbygger et professionelt netværk, som de senere kan trække på. Vores uddannelseskonsulenter har stor erfaring med at tilrettelægge kurser specielt efter virksomhedens behov. Det kan for eksempel være kurser i implementering af Lean eller forløb med nytænkt og original teamudvikling, hvor vi arbejder med de udfordringer, som I står med i dagligdagen. Carsten Hjorth, fællestillidsmand, Arla Foods, Esbjerg Mejeri. Rybners Kursuscenter har tre gange arrangeret et teamudviklingsforløb for alle medarbejdere, når mejeriet lukker ned to dage hvert år. Det handler om at bruge dagene på at udvikle os. For tredje år i streg gør vi det i samarbejde med Rybners Kursuscenter, for vi har knækket koden. Man skal være aktiv, det skal være sjovt, og man skal lære noget. Medarbejderne har generelt syntes, at det var skidesjovt. Vi kan mærke, at der er kommet en forventningsentusiasme: Gad vide, hvad de finder på i år. Det er utroligt vigtigt, at relationerne er gode. Uddannelseskonsulenterne på Rybners Kursuscenter forstår kulturen og sætter sig ind i det vi arbejder med. De har udvist fleksibilitet og kreativitet når vi har haft udfordringer er deres indstilling, at vi finder en løsning. De er gode til at have forståelse for, at vi er den virksomhed, vi er, samtidig med, at vi laver det her. Det har gjort, at vi har følt, at samarbejdet har fungeret. Vi kan mærke, at vi er et godt match. Det er en styrke, at vi har fundet hinanden.
Personprofiler Teams består af folk med forskellige kompetencer og profiler, som kan udnyttes optimalt, hvis I kender dem. Vores undervisere er certificeret i at lave personprofiler i: JTI personprofiler - Jungs typepsykologi Teamkompasset - der bygger på Jungs typepsykologi Belbin Adfærdsprofilen DISC-profilen
CAD & konstruktion tekniske tegneprogrammer Hvad enten din virksomhed arbejder inden for industrien, byggebranchen eller on-/offshorebranchen, kan Rybners Kursuscenter byde på kurser i tekniske tegneprogrammer, der opfylder dit behov og fremtidens krav. Rybners Kursuscenters konsulenter er eksperter inden for: Revit til byggebranchen, MicroStation til on-/offshorebranchen, byggebranchen, forsyningsvirksomhed og offentlige virksomheder. SolidWorks og Inventor til industrien AutoCAD til samtlige brancher. Rådgivning Bliv sat godt ind i de komplicerede programmer, og få hjælp til at vurdere, hvad virksomheden som helhed og de enkelte medarbejdere har behov for. Konsulenterne rådgiver dig i, hvilke kurser der passer til de udfordringer, du står over for. Rybners Kursuscenter tilbyder rådgiving og kan sammenstrikke et særligt tilrettelagt kursusforløb. I vores CAD Center kan kursisterne arbejde selvstændigt på det niveau, der passer til dem med de programmer, de ønsker. Samarbejde For at sikre et bredt og alligevel kvalitetssikret tilbud inden for CAD & konstruktion arbejder Rybners Kursuscenter tæt sammen med Cadskolen, CadXpert og Hvenegaard Landindspektører. Nogle af vores kurser udbyder vi i samarbejde med disse virksomheder, og på nogle af kurserne bruger vi undervisere herfra. Niels Hvass, ejer af møbel designerfirmaet Strand + Hvass Deltager på kursus i SolidWorks: Jeg har behov for selv at kunne tegne, designe og konstruere digitalt og sende det direkte ud af huset, så man ikke altid skal gå til nogen andre, fordi jeg ikke selv kan bruge programmet. Vi bruger det i vores firma, og vores kunder, de producerende virksomheder, bruger det også. Det er ret kompliceret. Men kurset virker meget godt, når man kommer helt uden forudsætninger. Man kommer godt med.
Henrik Svarre, produktionschef, Kalmar Huse Virksomheden stiller om fra AutoCAD til Revit. For at gå over til at bruge Revit i stedet for AutoCAD, har Kalmar Huse kombineret et forløb i Open Learning med et specialtilrettelagt forløb i virksomheden for alle relevante medarbejdere. CAD Center, synes vi, er et super koncept. Det er meget fleksibelt i forhold til, hvad man ønsker. Det er en enkel og billig måde at komme på kursus i det, man har brug for, når det drejer sig om grundlæggende viden. Underviseren fra Rybners Kursuscenter var efterfølgende ude i virksomheden og sætte Revit op på computerne og lave grundstammen til den template, som vi tegner i. Derudover holdt hun en kursusdag herude. Der er ingen tvivl om, at sådan én dag tilrettet kun til os, fik vi meget mere ud af end Open Learning. Der skal puttes flere penge i, når det skal laves individuelt, men vi har fået valuta for pengene.
IT-kurser Løfter IT-kompetencer på alle niveauer Alle er nødt til at kunne bruge IT. Det er nødvendigt både på arbejdspladsen og privat. Trænger medarbejderne i din virksomhed til et IT-løft, kan Rybners Kursuscenter tilbyde kurser, der passer til enhver medarbejder. Både med hensyn til indhold og niveau. Begynder I at anvende nye programmer? Trænger I til opdatering i Office-pakkens funktioner? Har grafikerne fået nye programversioner? Uanset hvilket niveau medarbejderne er på, kan Rybners Kursuscenter tilbyde kurser, der kan give medarbejderne flere og bedre kompetencer. Virksomhedskurser Vores konsulenter kan rådgive om efteruddannelse inden for IT. Konsulenterne kan kompetencevurdere medarbejderne, så de kommer på det rette niveau i de programmer, der er behov for. Dermed bliver medarbejderne på bedste vis opkvalificeret - til gavn for virksomheden. Rybners Kursuscenter kan arrangere kurser, der afholdes på virksomheden. Lone Madsen, værkfører, Lindab Det er nogle gode, engagerede og velfor be redte lærere, og undervisnings materialet har været forståe ligt. Det har været et godt og brugbart indhold. IT-kurset har været rigtig godt. Medarbejderne er på vidt forskelligt niveau. På kurset får de mulighed for at lære, hvad de ønsker og har brug for. Orla Bork, produktion og kvalitets chef, Lindab Rybners Kursuscenter har to år i træk udviklet et kursus for medarbejderne, som kører to dage om ugen i vintersæsonen. Da vi som virksomhed følger byggeriet- sæsonudsving i forhold til høj- og lavsæson, prøver vi på forskellig vis at udligne ordre indgang og mandskab. Et af værktøjerne i lavsæsonen er efteruddannelse, hvor vi i år har haft fokus på Lean, 5S, arbejdsmiljø, IT og oplæringsteknikker. Kurserne afvikles af Rybners Kursuscenter, der på kompetent vis har gives vores personale et godt indblik i de nævnte kurser. Kurserne er i øvrigt afviklet på vores egen matrikel og har på den måde givet os muligheden for at veksle mellem teoretisk undervisning og praktisk udførsel, fabrikken og vores undervisningslokaler imellem.
Open Learning IT & regnskab Hvis dine medarbejdere har kompetencer på forskellige niveauer, kan vi i mange tilfælde anbefale et kursus i Open Learning IT & regnskab. Det kan foregå på kursuscentret, men også i virksomheden, hvis I stiller med et vist antal kursister. I Open Learning IT & regnskab arbejder kursisterne selvstændigt med opgaver, som passer til deres interesse og niveau.
A B C D Rybners Kursuscenter Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Rybners Kursuscenter, Svejseteknisk afdeling Storstrømsvej 39, 6715 Esbjerg N Rybners Kursuscenter Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg Ø Hermitage Søvej 2, 6700 Esbjerg B A D C
Kompetencefonde Virksomheder eller kursister har mulighed for at søge tilskud til at gennemføre en efteruddannelse, hvis der er etableret en kompetenceudviklingsfond som en del af overenskomsten. Formålet med fondene er at yde tilskud til uddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne bevarer og styrker deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. Virksomheder eller medarbejdere kan søge tilskud til efteruddannelse via kompetencefonde, hvis arbejdsgiveren er medlem af en arbejdgiverforening. Find en liste og links til de forskellige kompetencefonde på vores hjemmeside. Jobrotation Vidste du, at din virksomhed kan få tilskud til en vikar for alle de timer, som medarbejderne i virksomheden er på efteruddannelse? Vikaren behøver ikke at udføre det samme job, som medarbejderen på efteruddannelse normalt bestrider, og alle medarbejderes timer kan puljes sammen til én eller flere vikarer. Jobrotation giver private virksomheder 194,84 kr. i tilskud pr. time og 173,09 kr. pr. time til offentlige. Kontakt dit lokale jobcenter for mere information om jobrotation (2014 takster). Nick Vejlgaard Ørskov, HR-chef, Esvagt Har ansat en vikar med tilskud fra jobrotation. Den administrative byrde har været meget lille. Det har været meget simpelt, og der er en god opbakning fra Jobcentret.
Rybners Kursuscenter - fleksibel og engagerende efteruddannelse Fra IT over el til ledelse. Rybners Kursuscenter giver dig kurser, som kan ramme dit eller din virksomheds behov. Grundlaget for alle vores kurser er, at de har faglig tyngde. Har din virksomhed særlige ønsker eller behov, har Rybners Kursuscenter specialiseret sig i at specialsammensætte forløb for virksomheder. Det kan være tværfaglige forløb, hvor et kursusforløb for eksempel kan omhandle faglige emner som el eller svejsning kombineret med teamudvikling. Eller hvad med at få støvet IT-kompetencerne af? Vi kan også dykke ned i ét emne og specialtilrettelægge undervisningen efter de forhold, I har på virksomheden. Kontakt vores virksomhedskonsulenter, hvis du vil høre nærmere. Kirsten Sinding ksi@rybners.dk Telefon 7913 4594 Mobil 6122 0955 Brian Hansen Uhd bhu@rybners.dk Telefon 7913 4661 Mobil 6114 5499 Anna Aagaard Nielsen aan@rybners.dk Telefon 7613 3398 Mobil 2043 0247 KURSUSCENTER Rybners Kursuscenter Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg Tlf. 7913 4444 info@kursuscentervest.dk www.kursuscentervest.dk Z:\Rybners\Kursuscenter\Foldere\Profilbrochure 07062014