DEPARTEMENTET FOR FAMILIE, KULTUR, KIRKE OG LIGESTILLING. Døgninstitutionsafdelingen 2012. Nuuk 2009
STAM INFORMATIONER Hovedinstitutionens navn Sungiusarfik Ikinngut Adresse Elisabeth Thomsenip Aqq 15, Postboks 1015 3952 Ilulissat Hovedtelefonnummer 94 35 06 Mobilnumre 49 52 23 Fax 94 41 26 E-mail Ikinngut@greennet.gl Hjemmeside Forstander/leder Stedfortræder/ledelsesteam Evt. satellitter - Satellittens navn - Daglig leder - Adresse/tlf./e-mail Ole Frederiksen Rasmine Fly Nasiffik 17 20 A, 3962 Ilulissat, 94 46 00, siloq@greennet.gl Afdelingsleder: Qajaasaq M. Sivertsenip Aqq 15, 3952 Ilulissat, 94 45 12, suqa@greennet.gl Afdelingsleder: Qangattalik Afdelingsleder: Qilakitsoq 17, 3952 Ilulissat, 94 36 26, Q17@greennet.gl MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 Sangusariaq 51, 3952 Ilulissat, 94 44 79, sangu51@greennet.gl Sannavik værksted Afdelingsleder Louise Thomsen Looqersuup Aqq 2, 3952 Ilulissat, 94 37 60, sannavik@greennet.gl 17
ORGANISATIONEN MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 Aldersgruppe (børn/unge/voksne) Aldersfordeling Hvad er aldersfordeling pr. 1. februar 2009? Målgruppe (type handicap) Institutionstilbud Hvilket tilbud kan institutionen give den handicappede? Fra 16 år og opefter 18 48 år Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Døgnophold med optræning af almindelige daglige færdigheder, længerevarende ophold. Samarbejde med Specialskole om tilbud til de 16 20 årige. Værkstedsarbejde og beskyttet beskæftigelse ude i byen Antal pladser (inkl. satellitter) 21 + 1 Organisationsstruktur Hvordan er institutionen bygget op mht. satellitter, værksteder og lignende? En hovedafdeling med 9 beboere 5 afdelinger med fra 1 til 6 beboere 1 værksted Aflastningstilbud Tilbyder institutionen også aflastning for familier? Dagtilbud Er der nogen som benytter institutionen som dagtilbud, f.eks. de beskyttede værksteder? Støtte ud af huset Giver institutionen støtte, når beboeren skal ud af huset, f.eks. ferie. Fast vs. midlertidig anbringelse Hvor stor en andel er midlertidige? Mulighed for overnatning i forbindelse med gennemrejse for handicappede fra andre institutioner Der tilbydes ikke aflastning til familier Der medsendes ledsager til ferierejser og andre rejser, hvor beboeren ikke kan rejse alene. Det gælder både til selve rejsen og opholdet, alt efter familiens evne til at passe den handicappede Næsten alle forventes at være i livslangt ophold med videre sendelse til plejehjem, når det bliver aktuelt Enkelte har en kortere tidshorisont med henblik på optræning 17
INDEN ANBRINGELSEN PÅ INSTITUTIONEN Primære årsager til anbringelsen Fysiske handicaps Psykiske handicaps Andre forhold, f.eks. socialt belastende omstændigheder (vold, misbrug, omsorgssvigt) Visitation Hvorfra visiteres, hvordan foregår det og hvem visiterer? Venteliste Hvor lang er ventelisten pt.? Dokumenter Hvilke typer af oplysninger modtages? F.eks. skolepapirer, journaler osv. Psykisk udviklingshæmmede (sandsynligvis IQ under 70), herunder infantil autisme samt Downs og Retts syndrom Tillægshandicap i form af epilepsi, omsorgssvigt, seksuel misbrug, sult, hørenedsættelse, og spastisk lammelse Kommunernes socialforvaltninger skal henvende sig skriftligt. Dette er i nogle tilfælde en barriere Ansøgninger bliver behandlet af visitationsudvalget Ja, pt. er 2 på venteliste. Hvis der er ledige pladser, ringes der til kommuner og andre institutioner for at aftage handicappede, der passer målgruppen Dokumentation for at personen er omfattet af landstingsforordning nr. 7 (1994) omkring handicap Beskrivelse af handicap, familiemæssige, sociale og skolemæssige forhold samt evt. arbejdsmæssige erfaringer MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 ANBRINGELSE Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Omsorg Hvorledes sikres omsorg for den handicappede i det praktiske arbejde på institutionen Tildeles den handicappede f.eks. en primær kontaktperson? Enten henter en medarbejder fra institutionen den nye beboer, ellers bringer familie / sagsbehandler beboeren Afhentning tilbydes altid for at være sammen med den nye beboer i dennes hjem, da dette giver mulighed for at lære forældre og omgivelser at kende. Dette fremmer samarbejdet og hjælper den første tid, når hjemveen melder sig. Det er vigtigt, at forældrene støtter op om anbringelsen, også når det bliver svært Gennem observation af almindelige daglige færdigheder, klarlægges beboerens behov For under 20-årige søges om optagelse på Specialskolen for at udvikle og træne færdigheder. For over 20 årige afdækkes praktiske og kreative færdigheder på institutionens værksted Beboerne er under opsyn og tilsyn hele døgnet Opsynet gælder morgenvækning, morgentoilette, påklædning, morgenmad, transport til skole og arbejde. Afhentning, ledsagelse til indkøb, hjælp til økonomisk administration, madpakker, badning, rengøring af værelser, deltagelse i madlavning, opvask, sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter Alle beboere har en primær kontaktperson Midlertidigt ophold Hvordan foregår et midlertidigt ophold? Hvad er anderledes i forhold til længerevarende ophold? Der lægges særlig vægt på at træne færdigheder, der har givet anledning til det midlertidige ophold Erkendelse af at være handicappet er ofte svær, men en forudsætning for et vellykket midlertidigt ophold 17
Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og hvilken fremgangsmåde følger institutionen? Enten henter en medarbejder fra institutionen den nye beboer, ellers bringer familie / sagsbehandler beboeren Afhentning tilbydes altid for at være sammen med den nye beboer i dennes hjem, da dette giver mulighed for at lære forældre og omgivelser at kende. Dette fremmer samarbejdet og hjælper den første tid, når hjemveen melder sig. Det er vigtigt, at forældrene støtter op om anbringelsen, også når det bliver svært Gennem observation af almindelige daglige færdigheder, klarlægges beboerens behov For under 20-årige søges om optagelse på Specialskolen for at udvikle og træne færdigheder. For over 20 årige afdækkes praktiske og kreative færdigheder på institutionens værksted Institutionen er ansvarlig for henvendelse til hjemkommunen med oplysninger om beboerens udvikling og forslag til en mere eller mindre omfattende foranstaltning Henvendelse foregår skriftlig og sker bl.a. qua årsrapporten på den enkelte beboer Koordinering Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder (f.eks. kommune eller døgninstitutionsafdelingen) og institutionen? Koordinering mellem kommune og institution sker qua årsrapport, telefon og mails Døgninstitutionsafdelingen er primært indblandet i forhold til ansøgninger om feriehjemrejser eller hjemrejser af andre årsager Hjemgivelse Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen (f.eks. til forældre, anden anbringelse eller egen bolig)? Ved hjemgivelse til kommunerne medsendes en handleplan over de foranstaltninger institutionen anbefaler for at opnå en vellykket udslusning Kommunerne planlægger selv det videre forløb. I nogle tilfælde medsendes en medarbejder til MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Findes der efterværn (opfølgning)? Enten henter en medarbejder fra institutionen den nye beboer, ellers bringer familie / sagsbehandler beboeren Afhentning tilbydes altid for at være sammen med den nye beboer i dennes hjem, da dette giver mulighed for at lære forældre og omgivelser at kende. Dette fremmer samarbejdet og hjælper den første tid, når hjemveen melder sig. Det er vigtigt, at forældrene støtter op om anbringelsen, også når det bliver svært Gennem observation af almindelige daglige færdigheder, klarlægges beboerens behov For under 20-årige søges om optagelse på Specialskolen for at udvikle og træne færdigheder. For over 20 årige afdækkes praktiske og kreative færdigheder på institutionens værksted hjemkommunen for at gennemføre en tilstrækkelig introduktion af beboeren til et nyt opholdsted Der er ikke efterværn 17
HANDLEPLANER Social handleplan (kommune) Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvor fyldestgørende er de handleplaner der foreligger? Ved kortere ophold er der typisk en handleplan fra kommunen Ved livslangt ophold er der sjældent en handleplan, som kan være af meget svigende omfang Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning? Handlingsplan (institution) Laves der en handleplan for den handicappede? Laves handleplanen på baggrund af observationer? Hvor ofte bliver den revideret? Inddrages den handicappede i udformning af handleplanen, hvor ofte og af hvem? Indeholder handleplanen langsigtede mål for den handicappede? Indeholder handleplanen kortsigtede mål for den handicappede? Ja Ja Optimalt hvert halve år, realistisk hvert år Ja, gennem samtaler med kontaktpersonen, dette er ikke realistisk i forhold til personalets ressourcer Ja MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 Tager handleplanen udgangspunkt i den sociale handleplan fra kommunen? Hvis ikke, begrund hvorfor. Hvordan anvendes handleplanerne i det daglige arbejde? Giv gerne eksempler. Ja, hvis pågældende er anbragt med henblik på optræning De fleste anbringelser sker med henblik på livslangt ophold, hvor der sjældent foreligger en social handleplan Vi har en person pt., som kommunen bl.a. ønsker, skal lære at administrer sin økonomi. Vi arbejder med at få lov at hjælpe med denne administration, således at den pågældende kan lærer at have penge til en given periode. Foreløbig er det ikke lykkes TEORETISK UDGANGSPUNKT, PRAKSIS OG MÅL Har institutionen et overordnet mål? F.eks. en mission/vision? Et eksempel kunne være omsorg, tryghed og oplevelser. Har institutionen et teoretisk udgangspunkt? Hvilket? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber og metoder anvendes i hverdagen? Findes der mål for det pædagogiske arbejde? At skabe trygge og udviklende rammer, der tilgodeser den enkeltes behov for tryghed, personlig udvikling, oplevelser og fysiske aktiviteter Observationer, samtale, oplæring, guidning, rollemodel, sociale samspil samt konfliktløsning At beboerne bliver i stand til at varetage - personlig hygiejne, påklædning, spisning og døgnrytme - faste huslige pligter som tøjvask, madlavning og 17
rengøring - administration af lommepenge og indkøb af personlige fornødenheder - arbejdsforpligtelser på beskyttet værksted eller hos private arbejdsgivere - deltagelse i et ugentligt beboermøde - sociale aktiviteter ude i byen Laves der systematisk evaluering eller opfølgning på målene? Der udarbejdes en årsrapport, som følger op på målene. Ud over årsrapporten foregår der ikke systematisk opfølgning FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision I Døgninstitutionsafdelingen Konsulentbistand fra Døgninstitutionsafdelingen ansatte - konsulentbistand - andet Anden ekspertise: I hvilket omfang inddrages nedenstående faggrupper? - Psykologer For de unge, der går i skole, samarbejdes der med PPR, MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 Ilulissat - Psykiater Konsultationer hos tilrejsende psykiatere på sygehuset - Fysioterapeut Konsultationer hos fysioterapeuten på sygehuset, når - Sundhedsplejersken stillingen bliver genbesat - Ergoterapeut - Tandplejen Regelmæssigt tandeftersyn og tandpleje - Andre? INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Er der faciliteter på institutionen til arbejde? F.eks. beskyttet værksted, systue, etc. Der er køkken i alle afdelinger Der er bad- og toiletfaciliteter i alle afdelinger Der er i alle afdelinger opholdsstuer med fjernsyn Hovedafdelingen har også samværsrum Institutionen har tilknyttet et værksted, hvor der kan laves stearinlys, keramik, glasfusing, træsløjd, og håndarbejder 17
Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Er der faciliteter til fysiske aktiviteter? F.eks. hundeslæde, kajakker, sejlbåde, skibe, genoptrænings-rum, bordtennis etc. Har I ejendom andre steder? (f.eks. hus i fjorden) Er der udslusningsboliger tilknyttet institutionen? Hvordan vurderer I institutionens fysiske rammer? F.eks. om der for nylig foretaget renovering af institutionen? Der er køkken i alle afdelinger Der er bad- og toiletfaciliteter i alle afdelinger Der er i alle afdelinger opholdsstuer med fjernsyn Hovedafdelingen har også samværsrum I hovedafdelingens samværsrum kan der spille bob, puslespil, musik m.m. Institutionen ejer en båd, men mangler pt. en medarbejder certificeret til at sejle Hytte i Breddebugt. Derudover et navngivet hus i Qullissat, som ikke benyttes Generelt vurderes institutionens fysiske rammer til at være gode I 2008 blev alle egne afdelinger malet udvendigt. I 2009 har vi søgt om midler til 4 indvendige malerarbejder UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD Er der uddannelsestilbud til de handicappede på institutionen? MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 Benyttes uddannelsestilbud i byen, f.eks. specialskoler? Er der mulighed for at arbejde i beskyttet værksted? Er der beboere der har et beskyttet arbejde, fleksjob eller skånejob? Hvordan arbejdes der med at skaffe et job til den handicappede? Hvilke barrierer er der for at den handicappede får et job? Beboere op til 20 år modtager undervisning på Specialskolen i Ilulissat Ja, institutionens eget Flere beboere har pt. tilknyttet beskyttet arbejde ude i byen såsom butik, hotel Skolen arbejder på det gennem deres praktikordninger. Værkstedet arbejder på det gennem opsøgende kontakter til relevante arbejdspladser. Beboere kan selv få ideer som personalet hjælper dem med at afprøve Beboere har behov for megen hjælp, støtte og omsorg for at kunne fungerer med simple arbejdsopgaver på en arbejdsplads. Det kræver fast tilknyttet kontaktperson på arbejdspladsen, som skal kunne rumme beboeren, og der må ikke være farlige arbejdsopgaver. Beboerens arbejdskapacitet er begrænset, og det skal være enkle og rutineprægede opgaver 17
FRITIDSLIV Hvilke ønsker udtrykker den handicappede i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber? Samvær med andre. Oplevelser i fjeldet og i hytten De holder meget af musik og dans og nyder, når der er fest Nogle beboere har købt computere og bruger fritiden på at surfe på nettet Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - maling kreative aktiviteter Fritidsklubbens aktiviteter for unge Biograf Skiløjpen og kælkebakken Motionsrum, men der forudsætter personalemæssig deltagelse Institutionen laver alene eller sammen med andre fællesarrangementer, f.eks. aktiviteter i handicapugen (uge 41) og forebyggelsesugen (uge 18) Leg i sneen og billedudstilling i Sermermiut kulturhus - andet: Tilbydes den handicappede særlige aktiviteter, som sikrer et kulturelt tilhørsforhold? F.eks. specielle lokale aktiviteter. MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 KOMMUNIKATION Hvordan medinddrages den handicappede i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Gennem samtale om hverdagens almindelige gøremål. Kontakten mellem beboer og personale er livsvigtig for beboerens trivsel Beboere sætter individuelt præg på deres værelser og tøjkøb samt kommer med ønsker til fritidsaktiviteter I hvor høj grad bliver den handicappedes familie inddraget i den handicappedes ophold? Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem den handicappede, familie/pårørende og arbejdsstedet? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Der sikres ugentlige opringninger mellem den handicappede og familien. Mange beboere har i dag selv mobiltelefoner og sørger selv for kontakten. Institutionen har jævnligt kontakt med familierne om feriehjemrejser, fødselsdage, besøg af familierne samt ved hospitalsindlæggelser eller anden alvorlig sygdom Beboerne medbringer ofte egne produkter fra værkstedet, når de rejser hjem. Hvis familien er i byen, ser de også værkstedet Dette er en hjemkommunens ansvar 17
SAMARBEJDSRELATIONER Hvem og hvordan samarbejder I med følgende: Sagsbehandler/det sociale udvalg i kommunen? SSP samarbejde? (skole-socialforvaltning-politi) Døgninstitutionssamarbejde? F.eks. andre handicap- eller børn og unge institutioner. Sundhedsplejerske? Kriminalforsorgen? Hospitalsvæsenet? - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise? Psykoterapeuter? Fysioterapeuter? Praktiserende læger? Daginstitutioner/dagplejer? Pædagogisk psykologisk rådgivning? (PPR) Telefonisk, pr. mail eller brev Henvendelse til sygehuset efter behov Distriktspsykiatrisk sygeplejerske sørger for medicindosering til beboerne Findes ikke Findes ikke Tilknyttet sygehuset, konsultation efter lægehenvisning Findes ikke Samarbejde omkring de beboere, der går i skole Skoler? Specialskolen, under Mathias Storch skole MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 ØKONOMI Bevilling 2009 Sungiusarfik Ikinngut, 16,6 mio. kr. Taksten pr. beboer pr. døgn (jf. 2.299 kr. for Sungiusarfik Ikinngut Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2009) Betaler den handicappede for husleje, kost eller lignende? Hvis den handicappede har arbejde, modtager han/hun så løn? Modtages støtte fra kommunerne? 3 beboere modtager fuld førtidspension. De betaler husleje 2.795,50 kr. pr. måned og kost 1.500 kr. pr. måned Arbejde på værkstedet og hos private arbejdsgivere honoreres med 15 kr. pr. time af institutionens budget Beboerne modtager tøj og lommepenge med 1.480 kr. pr. måned 17
MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund)? Normering: 33 Sungiusarfik Ikinngut Ansatte 1. feb. 2009: 19 Sungiusarfik Ikinngut Antal ufaglært personale? 12 Sungiusarfik Ikinngut 20 Sungiusarfik Ikinngu Antal anderledes kvalificerede? Antal kontorpersonale og pedel? 2 2 Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - anderledes kvalificeret - pædagogmedhjælpere - psykologer - socialrådgivere - sekretærer - køkkenledere - køkkenassistenter - pedeller - rengøring - vaskeriassistenter - fiskere/fangere - støttepersoner - sundhedsassistenter - socialmedhjælpere - andre Hvem udfører de administrative opgaver? (f.eks. sekretærarbejde, budgetlægning, vagtplan etc.) 1 forstander 1 souschef 6 afdelingsledere 3 pædagoger 9 socialhjælpere, heraf 2 der læser på merit til pædagog 1 pedel 1 rengøringsassistent 26 medhjælpere (20 Sungiusarfik Ikinngut + 6 Qeqertarsuaq) Kontorassistent, forstander, souschef og afdelingslederne MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 LEDELSE, PERSONALE OG UDVIKLING Ledelse Findes der ledelsesteams? Hvis, ja er der nogle overordnede principper for ledelsen eller ledelsesværdier? Medarbejder Givers der kompetenceudviklingstilbud? Ledelsen bestå af forstander og souschef Afdelingslederne foretager ledelse i de respektive afdelinger. Der afholdes ledermøder 2 gange om måneden Oplæring i afdelingerne foregår som sidemandsoplæring - introkursus - medicinkursus - efteruddannelseskurser - generel opgradering af ufaglært personale via kurser Er der fokus på erfaringsopsamling og vidensdeling? Er der medarbejdersamtaler (MUS)? Er der fokus på personalepleje? Medarbejdere skal videre give erfaringer fra kursusdeltagelse på personalemøder Julefrokost Er der andre faglige arrangementer? F.eks. studiekreds, intern uddannelse etc. 17
MØDESTRUKTUR OG FACILITETER Er der mødefaciliteter for de ansatte? Ja Er der vagtlokale for de ansatte? Er der et personalerum? I alle afdelinger er der vagtværelse med seng, undtagen værkstedet I 3 afdelinger er der særskilt personalerum med computer Holdes der følgende møder og hvor tit? Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder 2 gange om måneden 1 2 gange om måneden Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Personalemøder Samarbejdsmøder Beboermøder for de handicappede Eksterne tværfaglige møder 1 gang om ugen Efter behov med Specialskolen og PPR Interne tværfaglige møder MANUAL 2009 16
MANU AL 2008 POLITIKKER OG BEREDSKABER Findes politikker på nedenstående områder: - rygning Personalepolitik bl.a. at der ikke må anvendes fysisk eller psykisk magt over for beboeren samt generelle personalerelaterede emner -alkohol -stress -senior -sygefravær -ernæring og sundhed -miljø (natur) -særlige ordninger Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? Økonomipolitik retningslinjer for medarbejdernes omgang med beboernes økonomi, som medarbejderne skal underskrive Misbrugspolitik, der omfatter alkohol, euforiserende stoffer og spil Skriftlige retningslinjer for en vagtordning med mulighed for at tilkalde hjælp i særlig vanskelige situationer -kriseberedskab -evakueringsplan 17
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Supplerende bemærkninger MANUAL 2009 16