Karin kæmper for sundhed

NOvember 2010 Medlemsblad for enhedslisten Karin kæmper for sundhed Interview med regionspolitiker Karin Helweg-Larsen Side 6-7 VK angriber SU en Udspillet får asociale konsekvenser Side 4-5 Portræt af spidskandidat Stine Brix s. 3 Politisk nødhjælp i Pakistan s. 8-9 Kommunalt oprør s. 12-13 Aktivistfabrik: Fremtidsværksted s. 15-16

foto: maibritt kerner/rød+grøn Klimakamp og jobkamp Den økonomiske krise har ført til en arbejdsløshed på over 170.000 i Danmark. Det ændrer den politiske dagsorden. Det kan ikke være rigtigt, at folk skal gå arbejdsløse, når der inden for velfærd og klima er vigtige opgaver at løse til alles bedste. Enhedslisten har i Folketinget stillet forslag om bedre velfærd, jobs og grøn fremtid. Vores grønne jobplan kan skabe 50.000 arbejdspladser på få år og flere på sigt. Det drejer sig fx om energirenovering af bygninger, udbygning af sol og vind, etablering af geotermiske anlæg, udbygning af kollektiv trafik og omstilling til økologisk landbrug. Finansieringsforslagene er også på plads i form af fremrykket beskatning af pensionsformuerne og øget beskatning af Nordsøolien. Det er forslag, som mange vil kunne støtte hvis de kender dem. Derfor starter vi fra 1. november en kampagne, der skal udbrede vores politik i forhold til jobskabelse, offentlige investeringer og klimajobs. Danmark skal bidrage til, at den globale opvarmning ikke løber løbsk. Det er alle enige om; sågar regeringens egen klimakommission anbefaler 100 % vedvarende energi. Men i Enhedslisten vil vi gerne have det indført inden 2050, og vi vil ikke tage udgangspunkt i materiel vækst,»frit«marked, biomasse og gylle. Tværtimod kan vi sagtens forestille os en fremtid, hvor vi ikke fordobler forbruget over de næste 30 år. Vi har en klimaplan, der reducerer udledningen af drivhusgasserne drastisk frem til 2040 på en solidarisk og bæredygtig måde. Men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre uden stor opbakning fra befolkningen. Derfor er det nødvendigt at formidle viden, agitere, mobilisere og indgå i dialog med fagforeninger, boligforeninger, miljøbevægelser og andre politiske partier. Der er nok at tage fat på. God kampagne! Thomas Eisler Medlem af Hovedbestyrelsen»Vi har en klimaplan, der reducerer udledningen af drivhusgasserne drastisk frem til 2040 på en solidarisk og bæredygtig måde«nødhjælpsarbejde i Pakistan Khalid Mahmood hjælper ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. For ham hænger nødhjælpsarbejde og politisk organisering sammen. Side 8-9 Regionskamp for sundhed Hele sit liv har Karin Helweg- Larsen kæmpet for lige adgang til sundhed for alle. Stort interview med Enhedslistens regionspolitiker. Side 6-7 Aktivistfabrik 10 Aktivistfabrikken var igen i år en bragende succes og lærte denne gang medlemmerne at se ind i fremtiden. Side 15-16 Oplag: 5.700 Tryk: Scanprint Forsidefoto forestiller: Karin Helweg-Larsen Fotograf: Sonja Jacobi/Rød+Grøn Næste deadline: den 12. november kl. 9.00 Debatindlæg må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: 33 93 33 24 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Sarah Glerup (ansv.), Henrik Guldborg Bøge, Mette Grimstrup, Jeppe Rohde, Eva Flyvholm, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: 1903-8496

foto: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Fra Kirkeasyl til Christiansborg Stine Brix er spidskandidat for Enhedslisten i Nordjylland. Hvis Enhedslisten får fremgang til næste valg, er der stor sandsynlighed for, at vi vil se hende på Folketingets talerstol Henrik Guldborg Bøge, Rød+Grøn - Jeg vil gerne lave om på Danmarks asylpolitik. Der er kun fokus på at holde folk ude. Vi skal i stedet hjælpe folk. Det er dét, vores asylpolitik burde handle om. Stine Brix, som mange husker fra Kirkeasyl, taler roligt og vælger sine ord med omhu. Hun er velovervejet og har tydeligvis meget på hjerte. Rød politik er sund fornuft Hun meldte sig meget passende ind i Enhedslisten d. 1. maj for snart ni år siden. Det skete på direkte opfordring fra Mikkel Warming, der havde hørt hendes tale på vegne af elevbevægelsen. - Jeg gjorde mig også umage for, at talen skulle være rød, husker Stine med et smil. På det tidspunkt havde Stine allerede opdaget, at det, hun opfattede som sund fornuft, matchede Enhedslistens politik. Resten er, som man siger, historie. I dag er hun 28 år, bosat på Nørrebro i København og i det daglige kampagne- og kommunikationsmedarbejder hos Enhedslisten. Til februar skal hun atter i gang med at læse medicin efter et års pause. Sundhedspolitik er derfor også noget, hun brænder for. - Privatiseringen af sygehusene skaber en forfærdelig ulighed i adgangen til behandling. Det er de allersvageste, der kommer bagest i køen. Det kan vi gøre meget bedre i vores rige samfund, siger Stine indigneret. Fra Nørrebro til Nordjylland Selvom Stine bor i København, er hun Enhedslistens spidskandidat i Nordjylland, hvor hun blandt andet stiller op imod den liberalistiske kuglestøder Joakim B. Olsen fra Liberal Alliance. Men selvom der er langt fra København til Nordjylland, ser hun det ikke som noget problem. - Jeg læser nordjyske.dk hver dag. To gange om måneden tager jeg til Nordjylland. Udover det skriver jeg jævnligt læserbreve i Nordjyske og har min egen blog på avisens hjemmeside. Og så laver jeg historier fra Christiansborg, som kan komme i de lokale medier, fortæller Stine. - I Nordjylland er det helt store tema arbejdsløshed. Og der har Enhedslisten jo alle de gode svar, for vi vil skabe offentlige arbejdspladser og har som de eneste lovet at sætte dagpengeperioden op til 4 år igen. Champagne til folket Stines ambition er at gøre en forskel, og hun tror på, at hun bedst kan gøre det fra Christiansborg. Derfor tæller hun, som mange andre, ned til valget. Da der for nylig var præcis 400 dage til, at der senest skal være folketingsvalg, fejrede Stine det på gaden i Aalborg, hvor hun delte champagne ud sammen med den lokale Enhedslisteafdeling. - Det var en rigtig sjov event, og folk tog virkelig godt imod os, selvom der selvfølgelig altid er nogle, der ikke vil have»rød«champagne, griner Stine, der er grundlæggende optimistisk: - Det bliver rigtig fedt at lave valgkamp i Nordjylland. Jeg er sikker på, vi nok skal få fremgang også her. Rød+Grøn November 2010 3

SU en under angreb Lars Løkke har annonceret, at han vil afskaffe»cafepengene«det, vi andre kender som SU til hjemmeboende Rune Møller Stahl, Uddannelsespolitisk sekretær Folketingets åbning bød på dårlige nyheder for elever og studerende. Regeringens endelige forslag til en SU-reform offentliggøres først i november, men Løkke har løftet sløret for tre hovedelementer: Afskaffelse af SU til hjemmeboende. Nedskæringer i SU til langsomme studerende. Bonus til studerende, der kommer hurtigt igennem studierne. I sin nuværende form er det tvivlsomt, at S og SF vil gå med til regeringens forslag. Men deres eget udspil, Fair Løsning, indeholder også planer om at bruge SU en til at presse studerende hurtigere igennem deres uddannelser. SU-forslag giver social slagside Det er åbenlyst urimeligt, at elever og studerende skal betale for regeringens ufinansierede skattelettelser til de rigeste danskere. Endnu værre er det, at SU-reformen formentlig vil få flere til at falde fra deres studier stik imod regeringens eget mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Kortere SU på de videregående uddannelser vil gå ud over dem, der bliver forsinkede undervejs hvad enten det skyldes studieskift eller en dumpet eksamen, sygdom eller person- SU-nøgletal: Hjemmeboende: 1200-2700 kr./md. Udeboende: 3400-5400 kr/md. SU modtagere i alt: 334.000 Hjemmeboende i alderen 18-19: 75.800 Samlet SU-ramme i 2009: 12 mia. Tildelt stipendium til hjemmeboende i alderen 18-19: 1,17 mia. kr. (ca 10%) En SU, der er til at leve af Heldigvis står Enhedslisten ikke alene med modstanden mod SU-reformen. Adskillige gymnasier og handelsskoler har spontant nedlagt underlige problemer. De ting vil altså fremover kunne betyde, at det bliver økonomisk umuligt at færdiggøre et studie. På samme måde vil nogle unge blive tvunget til at prioritere arbejde over studier, hvis SU til hjemmeboende afskaffes. Lars Løkke har ganske vist afsat en pulje på 150 mio. til de svageste unge, men den dækker slet ikke behovet. Begge SU-forslag rammer socialt skævt. For det er klart, at det ikke vil være et problem for direktørens datter, hvis man skærer i SU en. Men for børnene af buschaufføren og kassedamen, der ikke har en solid forældrefond, er situationen en anden. 4 Rød+Grøn November 2010

40.000 demonstranter fra initiativet»unge ta r ansvar«samledes ved Folketingets åbning. Ligesom Enhedslisten kræver de en SU, der er til at leve af. Foto: Maibritt Kerner/ Rød+Grøn foto: Christine Jensen Friskoler i en nedskæringstid visningen, og initiativet»unge ta r ansvar«samlede 40.000 demonstranter ved Folketingets åbning. De ønsker, ligesom Enhedslisten, en SU, der er til at leve af. For SU er hverken cafépenge eller tilskud til fjumreår, men en velfærdsydelse, der giver unge mulighed for at koncentrere sig om studierne. Det kan være svært bare med de nuværende regler: En undersøgelse fra Danske studerende fællesråd viser at, selv på et minimumsbudget får udeboende studerende et underskud på 970 kr. om måneden, hvis de alene lever af SU. Derfor er der i Enhedslistens finanslovsforslag sat penge af til at hæve SU en med 1000 kr. om måneden. En trussel mod vores fælles folkeskole eller ildsjæles mulighed for at holde liv i lokalsamfundet? Enhedslistens lærersektor Øst har diskuteret de private friskoler Lene Rygaard, Rød+Grøn I sidste nummer af Rød+Grøn beskrev vi situationen i Udkantsdanmark, hvor mange lokale folkeskoler er lukningstruede. Det gør diskussionen om de private friskoler højaktuel. I dag er knapt 100.000 grundskoleelever fordelt på ca. 500 frie grundskoler. Det svarer til, at 13 % af de danske børn går i friskole, og antallet har længe været stigende. Enhedslisten er meget kritisk over for de mange private tilbud, idet de især tiltrækker ressourcestærke middelklassefamilier. I København går hele 38 % af akademikernes børn i privatskoler, og det får negative konsekvenser for byens folkeskoler. I denne optik er friskoler en dårlig idé, så længe de ikke pålægges ansvar for at tage deres andel af børn med sociale eller faglige problemer. Lokalsamfundets overlevelse Med de kommende kommunale besparelser får friskolerne imidlertid ny betydning. I mange små byer på landet er en lille folkeskole den sidste kulturbærende institution, og uden den dør samfundet ud. VKO ønsker at styrke skolernes faglighed ved at gøre dem større og i den forbindelse lukke mange landsbyskoler. Forældrene reagerer prompte: I 2006 fik Undervisningsministeriet 12 ansøgninger fra forældrekredse, der ønskede at starte en friskole. I 2010 er tallet steget til 63. Tallene afspejler, at mange forældrekredse sikrer den lokale folkeskoles overlevelse ved at omdanne den til en friskole. På den måde vil de få 75 % af den gennemsnitlige folkeskoleudgift i statstilskud, og hertil kommer bygningsog fripladstilskud. Friskoler som nødløsning De nydannede friskoler er dog stadig nødt til at opkræve forældreafgift, og det er et problem, at de selv kan vælge deres elever. Men deres betydning i en tid med skolelukninger komplicerer diskussionen om private skoler. Nogle medlemmer af Enhedslistens Lærersektor arbejder på såkaldte»sorte skoler«i København og mærker dagligt konsekvensen af, at ressourcestærke middelklassefamilier fravælger folkeskolen. En del af dem mener derfor, at statstilskuddet til private skoler helt skal fjernes. Andre medlemmer har selv været med til at starte friskoler. De har stor forståelse for forældrenes kampe for deres børns skole og påpeger, at et statstilskud i det mindste sikrer, at friskolerne bliver tilgængelige for brede grupper i samfundet. En ting er alle dog enige om: Det primære svar på den stigende søgning til privatskoler er at gøre folkeskolerne mere attraktive. De skal have pædagogisk frihed på linje med privatskolerne, og de små skoler skal ikke tvangslukkes mod forældrenes ønsker. Rød+Grøn November 2010 5

foto: Sonja Jacobi/Rød+Grøn 6 Rød+Grøn November 2010 REGIONERNE Karin Helweg-Larsen kæmper som regionspolitiker for, at alle danskere skal have lige adgang til sundhed uanset job, indkomst eller sygesikring. En sej kamp, når regeringen dikterer den overordnede udvikling Jeppe Rohde, Rød+Grøn Enhedslistens kvinde i Region Hovedstaden er træt af køb og salg og konkurrencementalitet. - Vi skal have ordentlige sygehuse, som er gratis og udelukkende fungerer ud fra samfundsmæssige hensyn. Det er grotesk, at private firmaer skal tjene penge på, at folk skal have hjælp, fordi de bliver syge, siger hun. Profit eller folkesundhed Den største udfordring i regionsarbejdet ligger ifølge Karin Helweg-Larsen i at modarbejde regeringens ideologiske strategi om tiltagende privatisering. Regeringen har bl.a. indført en behandlingsgaranti, der bety-

Det er sygt at tjene på sundhed der, at hvis en patient ikke kan behandles inden for en måned, så skal regionen betale for, at vedkommende bliver behandlet på et privathospital. - Statsministeren praler gang på gang med, at der er udført mange flere behandlinger, fordi han har støttet privathospitaler. Men han glemmer, at det er pga. en prioritering af behandlinger som brokoperationer og behandling af fedme frem for prioritering af livstruende sygdomme, hvor der slet ikke bør være nogen ventetid, siger hun. Privathospitaler arbejder ud fra profithensyn, ikke ud fra samfundets overordnede interesser, understreger Karin. De tjener kassen på at lave operationer og tilbyder derfor ofte behandlinger, som slet ikke burde tilbydes. - Måske var det bedre, at Svendsen fik genoptrænet sin ryg, i stedet for at man laver et kæmpe indgreb. Og måske skulle Vestergård hellere få hjælp til at tabe sig i stedet for at få en fedmeoperation. Privathospitalerne skummer fløden og sender komplikationer videre til det offentlige sygehusvæsen, mener hun. Sundhedspolitik som rød tråd Karin Helweg-Larsen sidder i sit lille, tætpakkede kontor midt i København med en skøn udsigt over Botanisk Have og Rosenborg Slot. Hun er seniorforsker i Folkesundhed og netop ved at færdiggøre en rapport om vold mod kvinder. For år tilbage arbejdede hun i de selv samme lokaler, men dengang var det som speciallæge i patologi på det daværende kommunehospital, som lukkede i 1999. Selvom Karin efterhånden har rundet de 70 år, er hendes politiske engagement langt fra brændt ud. Hun tordner imod privatiseringer og det, som hun kalder»liberalistisk sundhedspolitik«. - En rød tråd gennem det meste af mit politiske arbejde har været lige adgang til sundhedsvæsnet, så det ikke kun er de velbjærgede, der har råd til en ordentlig behandling, siger hun. Karin var med, da VS blev dannet sidst i 60 erne, men meldte sig senere ud for at koncentrere sig om lægefagligt, politisk arbejde. For knap 3 år siden meldte hun sig ind i Enhedslisten, og i november sidste år blev hun valgt til Region Hovedstaden med mere end 2.000 personlige stemmer. Selvom der er lyserødt flertal i Region Hovedstaden, stiller Enhedslistens to repræsentanter mange kritiske spørgsmål. Regionsrådet mødes en gang om måneden i den gamle Amtsgård i Hillerød, og derudover har Enhedslisten er par udvalgsposter. Vi får tilsendt bjerge af bilagskompendier før møderne, men nu er det jo heldigvis ikke alting, som man er nødt til at nærlæ- se, siger Karin og tilføjer, at hun bruger»en lille arbejdsdag om ugen«på regionsarbejdet. Regioner ender med Sorteper Regionen forhandler overenskomster med alle læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og med mere end 40.000 ansatte er Region Hovedstaden faktisk en af de største arbejdsgivere i landet. I alt administrerer regionen hvert år ca. 33 milliarder offentlige kroner. Langt de fleste af midlerne er dog bundet af regeringens handlingsplaner og behandlingsgarantier, så reelt bestemmer regionspolitikerne kun over omkring 40 mio. kroner, anslår Karin. - Regeringen giver alt for små bevillinger til, at man kan drive et fornuftigt sundhedsvæsen. De stiller hele tiden nye krav og udsteder garantier, fx via deres FAKTA OM REGIONERNE kræftplan, uden at der følger den nødvendige mængde penge med. I stedet må de ansatte konstant løbe hurtigere. Derfor stemte Enhedslisten nej til budgettet for Region Hovedstaden 2011-2014 som det eneste parti. Karin synes naturligvis, at det er ærgerligt, at Enhedslisten har mindre indflydelse i det konkrete regionsarbejde, fordi man ikke er en del af det, som hun lidt sarkastisk kalder»det gode, ansvarlige selskab«. - Men vi vil ikke bære ansvaret for, at der nedlægges hospitaler og stilles urimelige krav til vores ansatte med stor risiko for stress og nedslidning, og at vores patienter ikke får en optimal behandling. Det er regeringen, der er ansvarlige for nedskæringerne, men de sender så at sige Sorteper videre til Regionerne, som skal gøre det beskidte arbejde. Danmark er inddelt i fem regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Deres hovedopgave er at styre sundhedsvæsnet. Derudover varetager de udviklingsopgaver inden for bl.a. offentlig transport, turisme og miljø. Enhedslisten er for øjeblikket kun repræsenteret i Region Hovedstaden, hvor vi har to ud af 41 mandater. Udover Karin Helweg-Larsen, er det Peer Wille-Jørgensen, som til dagligt er overlæge på Bispebjerg Hospital. Rød+Grøn November 2010 7

Nødhjælp politisk, praktisk og pronto PAKISTAN Nødhjælpsarbejde og politisk organisering hænger sammen for Khalid Mahmood, der via sin fagforeningsorganisation hjælper ofrene for Pakistans oversvømmelser. Rød+Grøn mødte Khalid, da han for nyligt gæstede Danmark Eva Flyvholm, International medarbejder I Pakistan er mere end 20 mio. mennesker fortsat påvirket af forårets oversvømmelser. - Mange levede i forvejen under fattigdomsgrænsen, men nu har de mistet alt; deres huse, afgrøder, og mere end 200.000 kvæg er døde, forklarer Khalid Mahmood. Hjælp til selvhjælp Den voksende fattigdom ligger Khalid meget på sinde. På sigt fordi fattigdom let fører til radikalisering, der styrker Taleban. Her og nu fordi vinteren snart sætter ind, og mange endnu mangler husly. De bor i stedet i lejre, hvor hjælpen til mad er alt for usystematisk. Derfor har Khalid og andre fra fagbevægelsesorganisationen Labour Education Foundation (LEF) startet et støtteprogram, der organiserer folk til selv at håndtere genopbygningsarbejdet. At arbejde via lokale komiteer, hvor folk selv organiserer arbejdet, er mere effektivt og min- dre ydmygende end bare at dele ting ud til folk, siger Khalid. Der skaffes bl.a. værktøj, som ca. 200 familier kan bygge huse med, og der organiseres produktion af tæpper til vinteren. Pakistans regering har svigtet Den pakistanske regering har reageret alt for langsomt, og det vækker harme, at landets genopbygning sker på bekostning af velfærd og infrastruktur, mens det gigantiske militærbudget forbliver urørt. - Folk er meget vrede på regeringen og de lokale regeringer, hvor ledende godsejere har brugt deres position til at lede vandet uden om deres egne jorde, så andres blev ødelagt i stedet, fortæller Khalid. Han tror på, at tiden dermed er moden til at gennemføre demokratiske reformer, der kan ændre Pakistan grundlæggende. Men det kræver, at de progressive venstrefløjskræfter står sammen. Politisk modning og mobilisering Parallelt med genopbygningsaktiviteterne kører LEF derfor en politisk kampagne, der fokuserer på tre punkter: 1) Sig nej til at betale den udlandsgæld, som Pakistan hvert år afdrager store summer på. 2) Reducer militærbudgettet, der i øjeblikket er en af de største poster i staten. 3) Krav om landreform, så godsejere ikke sidder på det hele. De fleste mennesker i oversvømmelsesområderne er stadig i krise og svære at mobilisere, så de politiske budskaber går bedst igennem i de områder, der ikke er hårdest ramt. Der afholdes bl.a. en stor demonstration i hovedstaden Lahore. Men også i de oversvømmede områder vil folk, der nu får hjælp, huske det fremover, siger Khalid. En anden udgave af denne artikel har været bragt på Modkraft.dk, red. 8 Rød+Grøn November 2010 foto: gikü

Håb om demokrati HONDURAS Enhedslisten har tidligere opfordret til at støtte Labour Relief Campaign, kampagnen for oversvømmelsens ofre. Læs mere på www.lef.org.pk Bidrag gives via STS Solidarity på kontonr 8401-0003370592 eller giro 0692921, mrk.»oversvømmelser«. I mange år var magten i Honduras fordelt på en lille, privilegeret elites hænder. Den får nu modspil fra den nyetablerede Nationale Front for Folkelig modstand. Vi har talt med en af hovedaktørerne, Carlos H. Reyes, om udviklingen Hans Aalborg, Enhedslistens Latinamerika-gruppe Officielt har Honduras længe været et demokrati, men i praksis snarere et oligarki med et ekstremt fastlåst toparti-system. Men der er tegn på opbrud. Sidste års militærkup affødte folkelige protester, der fik faglige og folkelige organisationer til at samle oppositionen i det, der nu er døbt Den Nationale Front for Folkelig Modstand. En sammensat front Fronten holdt i juli et landsmøde, hvor man valgte den tidligere præsident Mel Zelaya som koordinator (fra sit exil) og en ledelse. Ét af medlemmerne blev Carlos Reyes, tidligere uafhængig præsidentkandidat og formand for drikkevareforbundet STIBYS, som besøgte Danmark i forbindelse med 3F s nylige kongres. Han fortæller, at denne front er sammensat af alt fra fagforeninger, studenter- og bondeorganisationer og nyere organisationer, der ikke tidligere har gjort sig politisk gældende, samt fraktioner fra Zelayas liberale parti. Det kan til tider være udfordrende. Vi slæber alle vores dårlige vaner fra hver vores organisationer, hver vores verden, med ind i Modstandsfronten. Alle ønsker, at Fronten skal køre, som var det en organisation fra deres område, siger Carlos Reyes. Krav om grundlovsgivende forsamling Centralt står dog kravet om en ny, grundlovgivende forsamling. Og der er fremskridt. Efter fem måneders kampagne har vi nået mere end 1,3 millioner underskrifter for dette krav. Og det på trods af brutal undertrykkelse og ud af en befolkning på 7 millioner, hvor halvdelen er under 18 år og mindst 1 million i udlandet, fortæller Reyes. Fronten vinder også så småt tilslutning i regeringen, der begynder at åbne op for ændringer i grundloven. Politik og sociale bevægelser smelter sammen Som i andre latinamerikanske lande er der spændinger mellem sociale bevægelser og den politiske kamp. Kuppet har bragt de to ting sammen i Fronten. Vi er ikke et politisk parti, der ønsker at gå til valg. Vi ønsker som udgangspunkt en grundlovgivende forsamling, der kan stække det ekstreme oligarkis magt og åbne demokratiske veje. Og vores fremgang afhænger af evnen til at fastholde den brede enhed og udnytte splittelsen blandt kuptilhængerne, forklarer Reyes. - Efter kuppet tilsluttede flere dele af Zelayas parti sig modstanden, som det i dag er et hovedmål for USA og oligarkiet at splitte. Dele af de liberale går ind for at udarbejde et mere politisk program for modstanden. Vi vil hellere bruge bevægelsen som murbrækker for en grundlovsgivende forsamling og tage skridt for skridt uden en fastlagt plan. Foto: Maja Giannoccaro Rød+Grøn November 2010 9

En glimrende alarmklokke BOGANMELDELSE Mureren og SF eren Mattias Tesfaye har skrevet en vigtig debatbog, der fortjener stor opmærksomhed på den brede venstrefløj og ikke mindst i Enhedslisten. Heldigvis har mureren skrevet langt flere sider end SF eren Karsten Ditlevsen, arbejdsmarkedssekretær for Enhedslisten Veloplagt går Mattias Tesfaye i kødet på mantraet om, at industrisamfundet er afløst af videnssamfundet, hvor produktionsmidlerne er lig med individernes hjerner. Både rengøringspersonale, kassedamer og sosu-assistenter, sågar bygningsarbejdere som Mattias selv, figurerer i statistikkerne som servicemedarbejdere. Gad vide, hvad man skal være professor i for at konkludere, at disse mennesker ikke har et fysisk arbejde? Working poor Bogen taler i stedet om det industrialiserede servicearbejde, som intet har til fælles med glansbilledet af den vidensbaserede serviceøkonomi. I det industrialiserede servicesamfund aner Mattias en voldsom risiko for udviklingen af et arbejdsmarked, hvor flere og flere vil være fattige, selvom de har et arbejde. Situation kendes fra England og USA, og også i nabolandet Tyskland er flere og flere fuldtidsarbejdere nu også»working poor«. Fagbevægelsen har været betragtet som et dansk værn mod et sådant arbejdsmarked. Det er en af bogens fortjenester at udpensle, at den danske model ikke er immun overfor»den tyske syge«. Til gengæld er bogen meget stilfærdig i omtalen af, hvordan EU s nyliberalistiske strategi bidrager voldsomt til udviklingen af»working poor«. Måske har SF eren her overtaget tastaturet fra mureren. Generaliserede papfigurer For at få sine pointer igennem bruger Mattias arketyper, der skal repræsentere forskellige dele af befolkningen og forskellige måder at være borger på. Konkret håber Mattias på, at arketyperne evighedsstudenten, romantikeren, forbrugeren og sofadyret taber kulturkrigen til deltageren. Det er en forudsætning for at realisere et alternativ til det nyliberalistiske og individualiserede samfund, mener han. Brugen af de alt for generaliserede papfigurer er en svaghed ved bogen. Man siger, at overdrivelse fremmer forståel- sen, men i dette tilfælde blokerer papfigurerne for erkendelse, ikke mindst fordi forfatteren selv konkluderer,»at vi alle sammen har lidt af dem alle i os selv«. En bog der stritter Forfatteren har valgt at belyse sine konklusioner med fortællinger fra virkeligheden. Vi kommer blandt andet på strejftog i mor og mormors liv; vi møder den ældre murer, Bjarne, og præsenteres for Rasmus, der gerne ville være chauffør. Det gør fremstillingen levende, men det er også med til at gøre bogen meget lang. Her kunne en lidt striksere forlagsredaktør have gjort underværker. Det ændrer dog ikke på det faktum, at bogen er absolut læseværdig og udgør en glimrende alarmklokke for, hvor vores samfund bevæger sig hen. Jeg vil varmt anbefale alle at læse den og jeg vil opfordre Enhedslistens lokalafdelinger til at invitere Mattias Tesfaye på besøg som oplægsholder. Mattias Tesfaye,»Vi er ikke dyr, men vi er tyskere«, Sohns Forlag, 371 sider, 249,95 kr. 10 Rød+Grøn November 2010

Social dumping Hvad gør vi? Faglig konference 2. december 2010: Social dumping: Hvad gør vi? Flere og flere brancher oplever unfair konkurrence på løn og arbejdsvilkår. Løndumping sætter hele arbejdsmarkedet under pres. Det undergraver fagforeningernes muligheder - og det øger presset på vores fælles velfærd. Men hvad gør vi ved det? Hvilke muligheder har vi i overenskomsterne, i folketinget - og i EU? En lang række faglige organisationer har taget initiativ til en konference, hvor vi kan drøfte svarene. Vi ses d. 2. december 2010! Sådan tilmelder du dig På konferencens hjemmeside, der går i luften omkring den 1. november, kan du læse mere om tilmelding, deltagergebyr og baggrundsmaterialer: www.stopsocialdumping.dk. Hvis du har spørgsmål, så skriv til Finn Sørensen på: brygfinn@3f.dk Den 2. december afholdes en landsdækkende konference for tillidsfolk med ét fælles fokus: Hvordan beskytter vi os mod social dumping Finn Sørensen, Hver dag ser vi nye eksempler på, at udenlandske virksomheder boltrer sig lystigt i den frihed, som EU s indre marked har givet dem. De»glemmer«at registrere sig, underbetaler deres ansatte og tvinger dem til at bo under usle forhold. Hvis Skat og fagforeningerne griber dem i snyd og underbetaling, stikker de af fra regningen. KONFERENCE Social dumping påvirker ikke kun de udenlandske arbejdere, der bliver groft udnyttet, eller de danske arbejdere, der må se deres jobs forsvinde til underbetalte konkurrenter. Det rammer tværtimod hele samfundet ved at sætte vores velfærdssystem under pres. Fagbevægelsen må afklare sig: Hvad gør vi for at beskytte os imod social dumping? Gør vi det faglige arbejde godt nok? Skal vi have dansk lovgivning, der beskytter løn og arbejdsvilkår, eller skal vi ændre EU s regler? For at finde konkrete svar på de mange spørgsmål, afholder en lang række faglige organisationer en konference torsdag d. 2. december hos 3F i Valby. Konferencen er både for forskere, faglige, politikere og hverdagens eksperter. Mød op og vær med. Enhedslisten i kampen mod social dumping Udover medlemmernes fagforeningsaktivitet mod social dumping har Enhedslisten for et par år siden fremlagt et beslutningsforslag i folketinget, der bekæmper social dumping. Dette forslag er i øjeblikket ved at blive revideret og kommer nu blandt andet til at indeholde krav om et bestilleransvar. Det betyder, at enhver ordregiver i sidste ende kan gøres ansvarlig for manglende løn til ansatte og manglende skatteindbetalinger og moms til myndighederne. Forslaget skal i folketingssalen i løbet af folketingsåret 2010/2011. Rød+Grøn November 2010 11

Kommunalt oprør mod nedsk Regeringen tvinger kommunerne ud i dramatiske nedskæringer på velfærden. Enhedslisten vil ikke være med. Der må et kommunalt oprør til, så velfærden sikres men hvordan gør man lige det i praksis? Vi har spurgt Line Barfod Sarah Glerup, Rød+Grøn Umiddelbart kunne det lyde som en selvmodsigelse.»oprør«er noget med slagsange, bannere og energiske blokader, mens»kommunalt«snarere er synonymt med knastørt kancellisprog og papirnusseri bag et skrivebord. Men sådan behøver det ikke at være, understreger kommunalordfører Line Barfod. - Man kunne rejse i samlet flok til Christiansborg og afholde en kommunalpolitikerdemonstration mod VKO s nedskæringer. Eller man kunne afholde en borgmesterstrejke. Det handler om at sige fra Pointen er, at kommunalpolitikerne bør stå sammen med deres borgere og protestere mod regeringens nedskæringer i stedet for selv at blive en del af det, som borgerne protesterer imod. Det er afgørende, at nogle siger fra, stiller spørgsmål og fortæller, hvad der foregår bag rådhusmurene. Og det er vigtigt, at nogle udpeger alternativer til nedskæringer, som vi for nylig så det i København. Her påpegede Enhedslistens medlemmer af borgerrepræsentationen, at kommunen faktisk har penge på kistebunden, som de kunne bruge i stedet for at skære. Det ville dog kræve, at København trodsede regeringskravet om nulvækst, og på samme måde kan nogle kommuner være tvunget til at hæve kommuneskatten, selvom de har fået nedlagt forbud. Konsekvenserne af ulydigheden ville nok være til at overskue, spår Line. - Hvis kommunerne ikke adlyder, tvinger det VKO til at lave mere konkret lovgivning eller til at sætte kommunerne under administration og beslutte, hvad der skæres og hvor i de enkelte kommuner. Det er jo enormt svært at gøre fra Christiansborg, så i realiteten ville det være en fuldstændig ustabil situation. Men det ville give kommunerne og borgerne rene linjer i forhold til, at det netop er VKO, ikke kommunerne, der skærer ned. Og måske blev situationen endda så ustabil, at regeringen måtte gå af. Væk med skattestop og bureaukrati Foto: Rune Johansen Nogle kommuner har allerede en høj skattesats og så mange fattige borgere, at det ville være uforsvarligt at hæve den yderligere. Derfor vil Enhedslisten hellere pille ved statsskatten, der til forskel fra kommuneskatten er indkomstafhængig, forklarer Line. - Vores forslag er, at de 10 % rigeste skal betale det samme 12 Rød+Grøn November 2010

æringer Det siger Enhedslistens byrødder i skat, som de gjorde i 2009. Så ville vi få over 7 mia. mere i skatteindtægter, som kunne uddeles til kommunerne, så de ikke behøvede at skære i velfærden. Det ville klart være det mest socialt retfærdige. En alternativ og socialt retfærdig løsning kunne være at udforme kommuneskatten efter statsskatten, så man skal betale en højere procentsats, hvis man tjener mere. Selv foretrækker Line Barfod en helt tredje vej: At lade statsskatten finansiere en større del af de kommunale udgifter, så alle kommuner har råd til at overholde lovgivningen i forhold til skoler, ældre, specialområdet med mere. Et område, hvor alle kommuner kan gøre oprør uanset økonomi, er det voksende bureaukrati, der koster masser af penge og ressourcer. I Århus er man for eksempel begyndt at kræve, at der bliver ryddet ud i ledelseslagene, hvor der er gået inflation i lønningerne. Borgere og ansatte kunne på samme måde rejse politisk krav om at få fjernet bestemte procedurer og kontroltjek og hvis ønskerne møder døve øren ty til civil ulydighed ved selv at fjerne dem. Fagbevægelsen må ind i velfærdskampen Det er altafgørende, at mange parter står sammen, hvis kommunale oprør skal lykkes. Ikke blot borgerorganisationerne og venstrefløjen, men også fagbevægelsen skal mere på banen, mener Line. - Det er i høj grad fagbevægel- sen, der har kæmpet for, at vi fik en velfærdsstat med folkepension, børnehaver og alle de andre ting, vi har i dag. Men det er som om, de har glemt en stor del af den kamp og i de seneste år primært fokuseret på lønstigninger. Kampen er ellers vigtig for fagbevægelsen, for den bliver automatisk svagere, når velfærden udhules. Hvis de sociale ydelser og forholdene for arbejdsløse bliver for ringe, så vil mange til sidst acceptere et hvilket som helst job uanset løn og arbejdsvilkår, og dermed sættes fagbevægelsen skakmat. Det kan undgås, hvis fagbevægelsen går sammen med kommunalpolitikere og borgere og diskuterer, hvad vi konkret ønsker os af og for kommunerne i fremtiden. - Det kan så munde ud i helt konkrete krav, som vil give folk et håb om, at der faktisk kan skabes forandring. Så folk ikke bare tænker, at får vi en ny regering, så bliver det bare mere af samme politik, slutter Line. Svendborg: Hellere skat end velfærdsmassakre Jesper Kiel - I Svendborg beskæres velfærden med over 50 mio. kr. Institutioner for handicappede og socialt udsatte står for skud, der samme gør daginstitutionerne, dagcentrene for de ældre og kulturen. Ingen går fri. Og faktisk går halvdelen af besparelsen alene til at dække sanktionen for sidste år skattestigning. Hvis Svendborg sagde nej til kommuneaftalen og meldte sig ud af KL, så kunne vi faktisk bringe balance i budgettet selv hvis vi fik en sanktion. Men S,SF og lokallisten ville ikke diskutere skattestoppet. Så nu blev det ren velfærdsmassakre i stedet. Århus: Drop bureaukratiet Medlem af Svendborg byråd Jette Jensen Medlem af Århus byråd - Århus Kommune styres efter en New Public Managementinspireret virksomhedsmodel, der dels er meget bureaukratisk, dels kræver meget administrativt arbejde på både på forvaltnings- og institutionsniveau. Det vil vi i Enhedslisten have gjort op med. Samtidig ønsker vi grundskyld og dækningsbidrag ført tilbage til 1997-niveau før det blev fastfrosset og halveret. Det ville betyde, at Århus Kommune ikke skulle ud i en stor sparerunde men oven i købet havde økonomi til at forbedre vilkårene for eksempel for mennesker med handicap! Rød+Grøn November 2010 13

Randers Fakta om Randers-afdelingen Medlemmer: 33 Aktive: 10 Hjemmeside: www.randers.enhedslisten.dk Kontaktperson: Anders Nielsen maoslyst@gmail.com Læs også mere om Beboerlistens gode arbejde på www.beboerlisten.dk Niels Overgaard, bestyrelsesmedlem i Randersafdelingen I Randers er de gode, politiske kræfter samlet i den tværpolitiske lokalliste Beboerlisten. Enhedslistens lokalafdeling støtter den aktivt Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Ved sidste kommunalvalg i Randers fik den lokale Beboerlisten 6,1 % af stemmerne. Beboerlisten er i høj grad et barn af byens venstrefløj, og Enhedslisten støtter den aktivt. Derfor har R+G sat de to bestyrelsesmedlemmer, Frede Kirkholm Niel- sen og Niels Overgaard, stævne til en snak om deres afdeling og succesen bag Beboerlisten. Venstrefløjen og Beboerlisten Beboerlisten i Randers udspringer af Randers Lejerforening, som ifølge Niels Overgaard har været»på venstrefløjens hænder«siden 1970erne. I dag har Beboerlisten to medlemmer i Byrådet, hvoraf det ene er Enhedsliste-medlemmet Bjarne Overmark. Enhedslisten i Randers bakker op om Beboerlisten. Hvis vi ikke gjorde det, ville det reelt være en splittelse af gode kræfter i byen, forklarer Niels Overgaard ivrigt. Beboerlisten hverken kan eller vil forbindes med politiske partier og indgår heller ikke i valgforbund. Konstruktionen er helt unik, og det er medlemmernes forening, lyder den klare besked. Selvom Beboerlisten er sin egen herre, er der Enhedslistefolk, der ifølge Niels Overgaard»går på to ben«og er aktive både i Enhedslisten og Beboerlisten. Ligesom Beboerlisten ikke kun tæller Enhedsliste-folk, men også mange sympatisører uden partitilhørsforhold. Og der er i høj grad brug for Beboerlisten for tiden. Som i så mange andre kommuner er der i Randers lagt op til massive besparelser, som vil ramme unge, gamle, integration og socialt udsatte. Det vil Beboerlisten ikke være med til, og derfor har listen i lighed med Enhedslisten markeret sin modstand og foreslået alternativer til besparelserne. Partiaktiviteterne Enhedslisten i Randers laver dog andet og mere end at engagere sig i Beboerlisten. Vi afholder åbne bestyrelsesmøder, hvor der kommer menige medlemmer. Derudover holder vi medlemsmøder efter behov. Det næste er til november, hvor Frank Aaen kommer til byen og holder oplæg om den politiske situation, siger Frede Kirkholm Nielsen. Det er ikke kun det politiske, der er i fokus for afdelingen. Også det sociale spiller en væsentlig rolle. Vi har årlige sommer- og julefrokoster, og vi forsøger i det hele taget at skabe et sammenhold, som rækker ud over det rent politiske, hvilket forhåbentligt kan være med til at fastholde aktive og engagerede medlemmer, mener Frede Kirkholm Nielsen. Som alle andre i Enhedslisten kan de i Randers heller ikke vente til, at vi skal have valg og en ny regering. Det kan kun gå for langsomt med at få det valg, og vi er klar, lyder den optimistiske afslutningsreplik fra Frede Kirkholm Nielsen. 14 Rød+Grøn November 2010

rejseholdet Voxpop: Vil du vide mere om Enhedslisten? Rejseholdet klæder nye og nysgerrige medlemmer på politisk med intro-kurser over hele landet Tekst og billede: Maibritt Kerner, Rød+Grøn Kom og lær Enhedslisten at kende det gjorde 11 nye medlemmer af Enhedslisten søndag den 19. september i Fredericia Siden 2008 har Enhedslisten haft et rejsehold, der rejser rundt i hele Danmark og afholder introduktionsmøder for nye medlemmer, senest i Region Syddanmark. Her får de nytilkomne et overblik over, hvilke tilbud Enhedslisten har på hylderne lige fra aktiviteter til medlemsdemokrati og mulighederne for indflydelse for det enkelte medlem. Sidst men ikke mindst får deltagerne et overblik over venstrefløjens historie, lige fra Karl Marx medvirken i dannelsen af 1. Internationale til Enhedslistens stiftelse. Rejseholdet som består af Søren Søndergaard, Gunna Starck, Nikolaj Villumsen og Maibritt Kerner holder introduktionskurser for nye medlemmer i alle fem regioner én gang om året. Alle nye medlemmer modtager automatisk en invitationsmail og et brev, når rejseholdet afholder et kursus i deres region. Anja Anderson Vejle Medlem siden julen 2009, medlem af afdelingsbestyrelsen siden februar 2010. Jeg deltager i dette introduktionskursus, fordi jeg ønsker maksimal indflydelse i partiet og for at få udfyldt hullerne i mit kendskab til Enhedslisten og blive klogere på partiets historie. Det er virkelig rart, at man så hurtigt kan komme med. Man mærker medlemsdemokratiet i hverdagen. Det er godt, at kurset afholdes af de personer, der har med partiet at gøre i det daglige. Kontakten mellem medlemmerne, MF erne, Hovedbestyrelsen, EU-parlamentarikere og de ansatte er vigtig. Gitte Beenfeldt Næstved Medlem siden august 2010. Jeg har længe været politisk interesseret og tidligere støttet VS. Jeg meldte mig ind i Enhedslisten, fordi jeg gerne vil være med til at arbejde for en ny regering, og mener, at Enhedslisten er det sted, jeg kan gøre det bedst. Jeg er her i dag for at få et bedre kendskab til organisationen og for at blive politisk skolet. Jeg ville gerne vide, hvordan jeg får mest mulig indflydelse, og det indblik har jeg fået her. Nu skal jeg bare i kontakt med min lokale afdeling. Anne Behr Svenborg Medlem siden 2003. Jeg er medlem, da jeg synes, at dagens politik er håbløs. Jeg vil vise min støtte og ikke kun stemme på partiet. Selvom jeg har været medlem en del år, deltager jeg i dag for at få stillet min nysgerrighed. Selvom jeg er aktiv i Svendborg, vil jeg gerne lære Enhedslisten som organisation bedre at kende, og jeg synes, at programmet har været fint og fyldestgørende.

Aktivister på samlebånd Hvorfor i alverden skal man dog tage på fabrik, når man har fri? Fordi det hverken er flødeboller eller køkkenelementer, der bliver produceret på samlebånd. Det er aktivister Stine Brix, Rød+Grøn I starten af oktober udklækkede Enhedslistens Aktivistfabrik 200 friske aktivister, som er klar til at gå i gang med at Hvilke visioner kom til verden på årets værksted? - Der kom rigtig mange spændende ideer. Blandt andet et forslag om at arbejde for en afvikling af den danske våbenindustri og bruge de frigjorte vidensressourcer på at udvikle bæredygtig teknologi. Der var også et meget konkret forslag om at benytte valgkampen som afsæt for at starte en ny afdeling i et tyndt befolket områtvære de andre partier i paneldebatter, fylde læserbrevsspalterne op og organisere det lokale arbejde. Aktivistens dilemma Det er altid svært at vælge, hvilken workshop man skal satse på, når man kan vælge mellem alt fra pressetræning til argumentudvikling. Og i år fik aktivisterne endnu flere dilemmaer at tygge på. Lørdag aften blev deltagerne udsat for svære dilemmaer, hvor de skulle vælge side og forsvare deres valg. Hvor stiller man sig, når man skal vælge, hvad der er vigtigst: Kampen for global bæredygtighed eller national velstand? Selvom alle er medlemmer af Enhedslisten, er der mange ting, som forstås og prioriteres forskelligt. Dilemmaspillet undersøgte, hvor vandene skiller og hvorfor. Et værksted hvor fremtiden bliver til På årets aktivistfabrik kom et nyt værksted til: Fremtidsværkstedet. Her bliver nye ideer og konkrete handleplaner bygget op fra bunden. I et propfyldt klasselokale blev deltagerne sat i gang med sprittusser og papir. Et fremtidsværksted kører Foto af: Gitte Kjær Hansen og Lars Søm Hansen Fremtidsværksted: Drøm den umulige drøm Et af Aktivistfabrikkens nye tiltag var fremtidsværkstedet. Metoden bygger ikke på clairvoyance, men på kritik og kreativitet, forklarer workshoplederne Jens Wenzel Andreasen, John Andersen og Lars Hansen Sarah Glerup, Rød+Grøn - Målet er ikke at spå om fremtiden, men at skabe den. Et fremtidsværksted giver mulighed for at få helt nye ideer, fordi deltagerne skal formulere kritik og visioner uden at være bundet af eksisterende politik og sam- 16 Rød+Grøn November 2010 fundsmæssige rammer. Men hvordan sikrer man, at folk tænker ud af boksen frem for at hælde gammel vin på nye flasker? - I kritikfasen lader man utilfredsheden få frit løb uden hensyntagen til politisk korrekthed og til, om man selv har bedre forslag. Det kan i begyndelsen være frustrerende, fordi fasen virker kaotisk og uden retning. Men så»lægger støvet sig«, og muligheder for konkret politikudvikling og handling toner frem. de. Og så var der et forslag om at samarbejde med interessenter, der ikke nødvendigvis er Enhedsliste-medlemmer, om at arrangere paneldebatter og folkehøringer om ligeløn til alle og fordeling af arbejdet. Vil der blive arbejdet videre med de visioner? - Ja, for deltagerne lavede forpligtende aftaler, udnævnte tovholdere og udvekslede kontaktoplysninger. I nogle tilfælde skal der først udføres et dokumentationsarbejde. Nogen begynder at skrive på artikler eller tager kontakt til sympatisører og folk i partiet, som ar-

over tre runder og kan handle om hvad som helst. Først kaster man sig over emnet med de kritiske briller. I næste runde tænker man i visioner og drømmescenarier. Og til sidst laver man en realistisk plan for, hvordan vi kommer tættere på utopierne. Man kan nå at skrive rigtigt mange post it-sedler på en aktivistweekend. Heldigvis er det ikke, fordi man skal huske dit og dat, men fordi man skal være kreativ og visionær. Det er faktisk kernen i Aktivistfabrikken. foto: Vestas Klima og klimajob ny kampagne i november bejder med det relevante område. Desuden har vi en skummel plan om at henvende os til tovholderne indenfor en nær fremtid for at høre, hvordan arbejdet skrider frem. Vil I afholde flere fremtidsværksteder? - Det er en meget givende og intensiv måde at arbejde med politikudvikling og aktivisme på, og vi tror, at der er grobund for at bruge metoden i meget videre omfang. Derfor forsøger vi at få udarbejdet en»drejebog«, så folk ude i afdelingerne også kan oprette deres egne fremtidsværksteder. Ny klimakampagne skal kickstarte Danmarks omstilling til bæredygtig energi Pelle Andersen-Harild, klimakampagne gruppen Der har været ret stille omkring klimaspørgsmålene siden sammenbruddet i forhandlingerne i Bella Center sidste år. I december løber den næste klimakonference i Mexico af stabelen, selvom ingen tror, at det vil føre til noget gennembrud. Og mens temperaturen og vandstanden stiger, og isen i Arktis smelter, har vores regering og klimaminister søgt skyggen. Men der er lyspunkter. Klimakommissionens rapport fra slutningen af september sætter atter gang i debatten, og meningsmålinger viser stor opbakning fra befolkningen til at omstille Danmark til vedvarende energi. Det tyder alt i alt på, at klimaspørgsmålet igen vil komme på dagsordenen sammen med den økonomiske krise og arbejdsløsheden. Den 1. november tager Enhedslisten fat på en kampagne, der vil vise, at de to ting klimakrisen og jobkrisen kan tænkes sammen via en klimaplan, der vil give over 50.000 grønne job. Vi vil have foldere klar til uddeling, baggrundsmateriale på klima.enhedslisten.dk, og decembernummeret af Rød-Grøn bringer flere artikler om emnet. Det skal ruste afdelingerne til at tage klimadiskussionerne op igen. Afdelingerne kan f.eks. skrive læserbreve og holde møder om klima og grønne job, gerne i samarbejde med lokale fagforeninger og klimagrupper. Mange afdelinger har sidste år valgt klimaagenter, som der også kan trækkes på. Der er ikke meget, der tyder på, at VKO-regeringen vil kickstarte omstillingen til en bæredygtig udvikling. Heller ikke under en ny regering vil det ske uden et folkeligt pres. Det må Enhedslisten bidrage til. Rød+Grøn November 2010 17

Venstrefløjens medier Rettelse til Rød+Grøn nr. 18 I sidste nummer af Rød+Grøn indsneg der sig en fejl i forbindelse med præsentationen af venstreorienterede medier på side 18. Vi beklager og prøver nu en gang til. Redaktionen KLIMA HONDURAS OAXACA ZAPATISTERNE Tidsskriftet Gaia er venstrefløjens udsyn til den store verden. Det er her, du kan læse om mord på fagforeningsaktivister, militærkuppet i Honduras, palæstinensernes kamp og meget mere. Men pas på, hvis du har dårligt hjerte. Verden er barsk derude. Så lav dig en kop varm kakao, kryb op i sofaen og varm dig ved de modige ulandsaktivister og solidaritetsbevægelser, som også kommer til orde i Gaia. Bladet udkommer fire gange om året, udgives af Internationalt Forum og koster 100 kroner årligt. www.internationaltforum.dk/gaia Et lækkert tidsskrift i et lille handy format. Lægger du dertil ca. 80 sider med spændende analyser og små korte kommentarer, anmeldelser af den seneste venstreorienterede eller samfundskritiske litteratur og et spændende tema om enten ulande, klima, Afrika eller landbrug, ja så sidder du sandsynligvis med Det Ny Clarté i hånden. Ambitionen er høj og selvforståelsen venstreintellektuel, uden at man skal lade sig skræmme. Udkommer fire gange om året og koster 195 pr. år. Læs mere på www.clarte.dk En flok gæve Enhedsliste-folk med rødder i VS sikrer, at tidsskriftet Solidaritet er udkommet i sin nuværende form siden 1995. Ambitionen er et teoretisk tidsskrift, der i virkeligheden lige så ofte bliver debatterende med brod mod både vennerne på venstrefløjen og fagbevægelsen såvel som skarpe analyser af regeringens førte politik. En særlig styrke er de mange oversatte artikler, der serverer den internationale venstrefløjsdebat i dine hænder. Læs mere på www.solidaritet.dk Er du til analyser af den økonomiske krise, debat om klassebegrebet i det nye årtusinde, religion, EU eller fagforeningspolitik? Er du træt af korte overfladiske artikler? Så er Kritisk Debat stedet, hvor du kan fordybe dig. Redaktionen arbejder ud fra en centrum-venstreforståelse, hvor debatten mellem partier og bevægelser er forudsætningen for, at vi sammen kan skabe en bedre verden. Kritisk Debat er gratis, udkommer 6 gange om året og med løbende kommentarer derudover. Tjek det på www.kritiskdebat.dk 18 Rød+Grøn November 2010

Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen NB! Læserbreve videresendes automatisk til redaktøren, der er skiftet ud siden sidste nummer. Derfor kan enkelte læserbreve være gået tabt i overgangen fra én mailadresse til en ny. I så fald beklager vi. Redaktionen. Lær af de norske erfaringer! Tonny Andersen, Nørrebro I september deltog jeg som repræsentant for BUPL i en velfærdskonference i Oslo arrangeret af»for velferdsstaten«, der er en sammenslutning af faglige og folkelige organisationer. Konferencen havde til formål at udvikle den norske velfærdspolitik og at udfordre menneskesynet i markedssamfundet. Konferencen gav et klart billede af, at også vores norske kammerater på trods af seks år med en rød-grøn regering er udsat for New Public Management med krav om privatiseringer og udlicitering. Erfaringerne viser, at det grundlæggende menneskesyn og mistilliden til befolkningens og de ansattes intentioner er fortsat under skiftende regeringer med deraf følgende bureaukratisering, kontrol og centralisering. Markedskræfterne har været for stærke. Nordmændene var ikke i tvivl om, at det er nemmere at påvirke en rød-grøn regering end en borgerlig, men påpegede, at man skal blive ved med at stille krav om, at den sociale ulighed reduceres, og at der ikke skabes profit på velfærdsydelser så som sygehusvæsen eller børnepasning. Som svar på krisen er der to valgmuligheder, nemlig den nuværende regerings nedskæringsstrategi eller en investeringsstrategi, som foreslået af oppositionen. Enhedslisten må naturligvis bakke op om en investeringsstrategi. Men vi må ikke sætte vores lid til, at det er tilstrækkeligt med en ny regering under ledelse af Socialdemokraterne. Selv med en sådan regering skal vi stille krav, så det sikres, at en ny regering rent faktisk også fører en ny politik. I stort set alle europæiske lande er der efter pres fra EU lanceret nyliberale nedskæringspakker. Samtidig er indtægtsforskellene øget, så de rigeste i Norge tjener seks gange så meget som de fattigste, og i Danmark otte gange så meget. Venstrefløjen og fagbevægelsen må kræve, at det bliver de rigeste spekulanterne og de multinationale selskaber der kommer til at betale for krisen og ikke den almindelige befolkning. Åbenhed om skat Søren Andreas Juul-Nielsen, Århus Genialt! Nu har I taget højrefløjen på ordet: De forlanger, at Helle T. skal fremlægge alt og I foreslår, at det er en god ide, der skal gælde for alle. Nu løber de skrigende bort med deres hykleri de skal ikke nyde noget; det var kun Helle T. og hendes mand, det angik! Godt gået. I tog dem på den forkerte fod! Skal vi vædde om, at der nu bliver tavshed også om dette. Men I har fået lukket munden på Pia K. og Peter Christiansen. Hvis I bliver ved på denne måde, er vi inden længe over 4-5 %. Det går skide godt for os, takket være gode folk og udholdenhed og håb. Hold ud, bliv ved; vi skal være offensive for at vinde et demokratisk Danmark og en bedre verden. Intet andet parti har været i stand til således at reformulere humanistisk-socialisme. Kys til Johanne! Og gid, vi kunne få det valg nu, men TV2 ol. kan igen køre smædekampagne og propagandadækning! Hvad skal vi gøre ved det? Kan I huske, hvorledes Steffen Kretz forbød vores repræsentanter at tale om Irakkrigen under valgudsendelsen i 2005? Det skulle vi ikke have fundet os i Fogh kunne måske have tabt, hvis vi havde været mere effektive og aggressive! Enhver kunne jo se, hvad han var for en løgner og krigsforbryder. Hjælp os i Herning Villy Bergquist Sønderby, Herning Desværre har vi en venstreborgmester, der gerne vil spare på alt. Nu skal der også spares på mennesker. Der er lige blevet fyret en del på Aktiv Centret, hvor jeg tit kommer, fordi jeg desværre er blevet meget dårlig efter en blodprop i hjernen, som jeg fik, medens jeg var lærer i Grønland. Jeg flyttede hjem til Herning, hvor jeg havde boet før. Jeg synes, det er underligt, at de vil spare på AC, da de lige har brugt 1 mio. kr. på en utrolig grim søjle, som de har ladet rejse ved AC. Jaleh Tavakoli skal respektere partidemokratiet Anne Andersen Lange, Nordvest, Niels Peter Mortensen, Amager, og Jakob Krogh, Amager. Jaleh Tavakolis (JT) svar på vores kritik af, at hun stemmer med DF i stedet for at stemme med EL i Københavns borgerrepræsentation på spørgsmålet om moskéen på Vibevej er problematisk. JT er valgt på EL s liste, og derfor skal hun stemme, som vi beslutter. Det er et væsentligt element i demokratiet i EL. En aktiv valgkamp kræver, at Enhedslistens repræsentanter følger vores politik. Hvis alle gik imod partidemokratiet på samme måde som JT, ville konsekvensen være, at hvert enkelt medlem i EL vurderede, om den opstillede liste af kandidater er god nok til, at hun/han vil støtte op om dem og arbejde for, at de blev valgt. Det kan nemt føre til hårde kampe om pladserne på opstillingslisterne og passivitet hos alle, der ikke stod på den vindende side i disse kampe. Omvendt, hvis vores kandidater faktisk stemmer som vi har besluttet og følger det, der er EL s politik i dette tilfælde mod racisme, mod muslim-hetz og for religionsfrihed så kan vi alle sammen arbejde for de opstillede kandidater og deltage i partidiskussionerne. For på den måde sikrer vi, at medlemmernes arbejde fører til, at vores holdninger får en stemme i folketing og byråd. Partidemokrati med altså med til at sikre mere aktivitet under valgkampene. JT bruger sit svar på at beskrive undertrykkelsen i Iran. Vi vil gerne bekæmpe denne undertrykkelse. En del af vores kritik af, at JT stemmer sammen med DF imod EL, var, at alliancer med racister er en dårlig måde at be- Rød+Grøn November 2010 19