Nye specialfremstillede strukturfliser fra IBF leder tankerne på sydlandsk charme. Lad vandet springe for eksempel i form af en svømmesø



Relaterede dokumenter
Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

STILFULD OPBEVARING TIL DIN UDEOASE

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

Natursten Inspiration og priser

ET ANDALUSISK PAR A DIS

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

EVOLIN THE EVOLUTION OF LINEN

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD ZENZO@ZENZO.DK

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

DOLLE TERRASSER

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Igangsætter med sans for indretning

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

INSPIRATION MERE END BARE BETON

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

En stærk dansk belægningsløsning. Fliser. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

Hair De Luxe - Hvidt i hvidt i hvidt

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Oceaner af klasse og stil

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

Drømmen om en jordbærvæg

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

Påske - og solen skinner :)

Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

En stærk dansk belægningsløsning. Fliser. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

Lidt om bål. Bålregler

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Hip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag

Natur kan lindre stress, smerter og depression

På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.

fra papirklip til designerstol

Playfurn Det legende møbel

produktinformation 2014 forår

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Holmegaardsten - den originale

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart

isabellas Buketter og bær Sommerliv i boligen Guide til Vindruer og Vild med hverdagen Få masser af søde opskrifter og ideer

I N D DECORATION A - Z DIY: FRISK DIT HJEM OP! 235 CHIKKE EFTERÅRS NYHEDER GUIDE TIL INDRETNING. Jeg finder indspiration

Indretningen er salonens image

Urtepotte rund / OVAL

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

unika hus til tiden Fra boligdrøm til drømmebolig funkis gårdhave nordic

En stærk dansk belægningsløsning. SF-Klostersten. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

Living. Blød beton. Bolig Tendens Design Brevkasse. Design: 10 designere fejrer 10 år med Bourgielampen. Side 4

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Målgruppe: Viderudvikling

Indhold 3 CASØ Spisebord. 6 Koefoed by CASØ Eva, Peter og Lis. 8 CASØ 500 / CASØ 501 sofaborde. 10 Skænk og skrive/konsol - bord

Det grå guld... af Jens Peter Jacobsen / Knud Bundgaard; havearkitekter hos unikahaver.dk

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

isabellas Tendens Shop Fyld haven med Den nordiske køkkenhave Duftpelargonier Klatreroser Lækre rabarber 75 ideer Guide alle elsker sødt

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical

Brochure Funktionelt Dansk Design Langtidsholdbart Værditilførende Vedligeholdelsesfrit. INDHOLDSFORTEGNELSE OUTSIDE Brochure 2013/2014

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr Af Hanne Gabel Christensen

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/ til 23/

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

En god terrasse danner ramme om. Træ terrasse i lærketræ

DANFUGESTENMEL. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

Rå og helt anderledes..

Det er intet mindre end en kæmpe glæde her at kunne berette om vores foreløbige resultater med etablering af sansehave på det ny strandparkcenter.

Natur - H.C. Andersen Haven

rolige farver i sydfrankrig

Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort

En stærk dansk belægningsløsning. SF-Klostersten. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

Kantsten og Trappetrin

Frodige uderum ved stier og huse

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Mörrum 29/5-1/6 2014

Arbejdsark til By under vand

OPLÆG TIL RENOVERINGSARBEJDER

Havedrømme og afstemning af forventninger

Altantilbehør Eksklusive og slidstærke altanmøbler

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Flyt ind i naturen. Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

EVERY PLACE TURNS COZY WITH A SACK it BEAN BAG

Bænk med potter som fundament

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Laura Fulmine arbejder som stylist for både private firmaer og internationale. Marmor og messing er to af Lauras yndlingsmaterialer,

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Produktblade. Den Unge Gartner A/S Nøglegårdsvej 7, 3540 Lynge Telefon: Fax:

Drømmen om et smukkere hus

Skulpturer i Hyldespjældet

SVANE SKYDEDØRE S K Y D E D Ø R E

Liftgardiner Fine detaljer til smukke hjem

GULVE - et naturligt valg

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Kunst på Hvalsø Skole

Transkript:

OUTDOOR April 2010 BLANDER SIG I DANSK BYGGERI BLANDER SIG I DANSK BYGGERI Italiensk inspiration BLANDER SIG I DANSK BYGGERI Nye specialfremstillede strukturfliser fra IBF leder tankerne på sydlandsk charme BLANDER SIG I DANSK BYGGERI Vand i haven Lad vandet springe for eksempel i form af en svømmesø Røg i haven Danskernes interesse for at bruge havegrill vokser seneste grille er røgning TEMA: Fra slidt til stilfuldt Se villahavens forandring med nyt indgangsparti og terrasse

Sommeren spirer Efter en lang og kold vinter har vi glædet os til foråret og den kommende sommer. Nu kan vi alle komme udenfor igen og nyde varmen og de lyse omgivelser. Måske er det ikke bare havens frø, der har spiret. Erfaringsmæssigt syder og bobler inspirationen og lysten til forandringer eller forbedringer af udendørsarealerne efter flere måneder, hvor udsigten bare har været hvid. Med IBF Outdoor håber vi at give dig og familien en god portion inspiration til udelivet. I dette nummer kan I opleve, hvordan en slidt have i Rungsted har fået helt nyt liv med et enkelt udtryk skabt på baggrund af den populære Soldaterflise. Hos IBF har vi ladet os inspirere af den lune og afslappede sydlandske stemning med vores nye Strukturfliser, som er blevet et stort hit. Læs mere om den nye flises mange anvendelsesmuligheder i magasinet. I det hele taget går vi hos IBF et spændende år i møde. Vi fylder nemlig rundt. I 50 år har vi gjort naboerne misundelige lyder budskabet i en række tv-kampagner, som vi fejrer vores jubilæum med. I forbindelse med jubilæet har vi også lavet en konkurrence, hvor du får chancen for at vinde en ny terrasse eller et nyt tag. Detaljerne om konkurrencen finder du på www.ibf.dk Endelig kigger vi i magasinet også nærmere på danskernes hang til at grille faktisk har den internationale grillgigant Weber oprettet et grill-kursuscenter i Danmark. På Webers Grilleriet kan både private og virksomheder deltage og blive endnu dygtigere til den kulinariske udendørs disciplin. Som i andre dele af verden er den seneste grille på området røg og vi bringer en nem og lækker opskrift på røget laks på grill. God appetit, god læselyst og ikke mindst god sommer. IBF Betonvarer har siden 1960 beskæftiget sig med produktion, udvikling og salg af tagsten, belægningssten, fliser, rør og brøndgods. IBF Betonvarer er i dag en af Danmarks førende producenter af betonprodukter med 28 fabrikker i Danmark og 5 i Polen. IBF Betonvarer er et velkonsolideret familieselskab, hvor udvikling, kvalitet og ikke mindst service sættes højt af virksomhedens kompetente medarbejdere, der er klar til at møde fremtidens udfordringer. Michael Pedersen, Salgschef IBF Udgives af IBF A/S

Indhold 4 Fra slidt til stilfuldt En have i Rungsted har fået nyt liv med blandt andet Soldaterfliser 8 Skønne ting til udelivet nyt design og flotte idéer til arbejdslivet i haven 9 Nye strukturfliser fra IBF Specialfremstillede strukturfliser giver sydlandsk stemning indendørs såvel som udendørs 10 Kunst til haven Haven er den perfekte ramme for skulpturer og kunst. Få gode råd og tips 16 Vand og velvære Vand i haven er populært seneste våde tendens er en svømmesø i baghaven 19 Godt & Grønt Inspiration til nye blomster, planter og havebøger 20 Gode råd IBF-eksperter besvarer ofte stillede spørgsmål 22 Mesquiterøget laks Danskerne er vilde med at grille og nu også at røge i haven

FRA SLIDT til stilfuldt En slidt have i Rungsted fik en enkel og stilfuld makeover Landskabsarkitekt Pernille Skafte 4

Af Jette Aaes Meget plads i haven er en udfordring begrænset plads er en stor udfordring. Men langt fra uløselig for have- og landskabsarkitekt Pernille Skafte. I en ældre villahave i Rungsted har hun med enkelhed som udgangspunkt skabt et stilfuldt og luftigt indgangsparti på næsten ingen plads. Elementerne fra indgangspartiet er videreført til en elegant ny terrasse i baghaven. Huset var først blevet moderniseret, og ejerne var gået i gang med at sætte hele det trætte gamle haveanlæg i stand. I første omgang ved at skabe ny indkørsel med carport og plads til cykler. Haveanlægget er inspireret af Øresund, som er lige i nærheden, med chaussesten lagt i form som en stiliseret muslingeskal. Fra parkeringsarealet skal husets beboere og gæster tage turen op langs hækken for at komme til hoveddøren. At gøre den passage indbydende og flot valgte husets ejere at lægge i hænderne på Pernille Skafte. Hendes arbejde begynder altid med en grundig snak med kunden. - Det er umådelig vigtigt først og fremmest at være lydhør overfor havekundens ønsker og behov nu og på længere sigt. Den gode og grundige dialog bliver udgangspunktet for et skitseoplæg, siger Pernille Skafte. I haven i Rungsted var udfordringen, at rammen om indgangspartiet var en forholdsvis lang og smal tange. - Den kommer let til at virke endnu smallere, hvis man bruger alt for mange og alt for forskellige elementer, siger Pernille Skafte, som derfor hurtigt besluttede sig for at gøre den rektangulære IBF-soldaterflise i farven siena til den nye haves DNA-nøgle. Fantastisk glød uden at råbe - Det er en enkel sten med en fantastisk glød, der i sig selv er smuk at se på. Den klarer sig smukt alene og indgår uden at råbe i forskellige andre kombinationer. De enkle soldaterfliser i 45 cm X 90 cm valgte hun at lægge som trædesten hele vejen fra parkeringsområdet og frem mod hoveddøren, hvorefter de samme fliser bliver en fuld belægning for at give plads foran døren. - Ved at lade trædestenene slange sig ind giver det et udtryk af luft, og besøgende får samtidig en oplevelse. På trods af den snoede belægning betyder stenens form, at det overordnede udtryk stadig er enkelt, forklarer Pernille Skafte. For at understrege de smukke fliser, valgte hun at lægge dem i lys slotsgrus med en skridtafstand på 65-70 cm. Udover trædesten og grus foreslog Pernille Skafte kun enkle store terrakottakrukker med planter i indgangspartiet. - Den flotte hæk udgør en smuk grøn kulisse. Yderligere Soldaterflisen i farven siena lagt som trædesten med sving Landskabsarkitekt Pernille Skaftes haveplan for den nye have 5

En anden væsentlig del af havearkitektur er at forsøge at fange husets arkitektur beplantning af arealet vil lukke arealet for meget inde. En smal passage bliver endnu smallere ved at tilføre alt for mange elementer. Minimalistisk med masser af plads I forlængelse af det smalle indgangsparti begynder familiens have. Her fik Pernille Skafte til opgave at få det gamle terrasseareal til at matche det renoverede hus og familiens moderne og minimalistiske smag. - En anden væsentlig del af havearkitektur er at forsøge at fange husets arkitektur og projektere kundens boligstil videre ud i haven. Afkode om kunden er til antikviteter og romantik eller til rendyrket minimalisme og lade den stil gå igen i indretningen af haven, fortæller hun. Soldaterflisen går igen fra indgangspartiet til den nye terrasse og skaber sammenhæng i haven 6

EFTER FØR De rene linjer i det renoverede hus og familiens minimalistiske smag genskabte hun med de sienafarvede soldaterfliser som udgangspunkt. På den skrånende grund besluttede hun at lave terrasse i to niveauer. Med rette linjer, trinflader i chaussesten og støttemure i ældre nordisk granitsten, der samtidig rummer grønne bede. På den måde har familien fået to terrasseområder med stringens og plads. - Terrassen enkelthed giver harmoni og matcher huset. Før var de grønne bede integrerede i terrassearealet, og det giver begrænsninger i forhold at møblere terrassen. Med soldaterflisen har Pernille Skafte samtidig skabt sammenhæng med indgangspartiet - og masser af minimalistisk luft og liv til Rungsted-haven. 7

1. 2. 3. Rikke Frydensbjerg hedder designeren bag nyheden Frøkapsel to håndlavede miniskåle holdt sammen med et stykke cykelslange. Kapslen indeholder frøet til det smukke canadiske blod-ahorntræ, som klarer sig godt i det danske klima. Pakket ind i genbrugsmateriale er det en helt igennem grøn værtindegave. De trendy, grønne genbrugs-thermokopper og vandflasker fik fem stjener, da professionelle havkajakinstruktører testede dem under en vildmarkstur til Lofoten i Norge. De holder tæt, kan åbnes og lukkes med en hånd og har den gode detalje, at låget sidder fast på flasken og derfor ikke bliver væk. 4. 5. 7. 6. 8. Skønne ting til udelivet 1. Thermokop og vandflaske til genbrug www.edo.dk 2. Miniskåle med frøet til et blod-ahorntræ www.rikkefrydensbjerg.dk 3. Skøn dørstopper skåret ud i træ www.wildlifegarden.info 4. Havetøjet 8 kan sagtens være feminint og funktionelt www.gardengirl.dk 5. To franske designere og en landskabsarkitekt står bag udviklingen af de succesfulde, flytbare plantesække vælg mellem et hav af farver og former www.bacsac.fr 6. Rain Level hedder gummistøvlerne med regnmåleskema påtrykt www.dyberg-larsen.dk 7. Perfekt og nemt far-barn-projekt: Byg en klassisk sæbekassebil materialerne er samlet i en papkasse, der også rummer samleinstruktion www.europlay.dk 8. DecoBird i træ alternativet til havenisserne www.wildlifegarden.info

Sydlandsk inspiration til haven Af Jette Aaes IBF Strukturflisen findes i farverne lys og mørk sand Forestil dig en hed sommerdag på Piazza del Campo i Sienna. Eller drøm dig hen til smalle italienske gader med gadehandel, cafeer, duft af friske tomater og krydderier - og masser af liv. Tag også tankens flugt til de franske orangerier i herskabelige slotshaver med duft af citrus og orangetræer. Den stemning får du nu muligheden for at overføre til din egen have med de nye IBF Strukturfliser - en sydlandsk inspireret flise, der oser af eksklusivitet og varme. Den specialfremstillede flise er netop kommet på markedet, og kan bruges både i haveanlæg, på terasser, gangstier og i atriumgårde eller udestuer. Flisen kan også anvendes indendørs for eksempel som badeværelsesgulv med associationer til romerske bade. IBF Strukturfliser er fremstillet ved en speciel vådstøbning, som giver en tæt og helt glat overflade med smuk prægning. Vådstøbningen gør betonens struktur blødere end normalt, og det håndbyggede mønster får flisen til at minde om dyre sandsten. Strukturflisen leveres i farverne lys sand og mørk sand og i formaterne 30x30, 30x60 og 60x60 cm. Derudover findes flisen i forskellige cirkelformater, der giver mulighed for at danne spændende, smukke og individuelle læggemønstre. Forestil dig en hed sommerdag på Piazza del Campo i Sienna. Eller drøm dig hen til smalle italienske gader med gadehandel, cafeer, duft af friske tomater og krydderier - og masser af liv 9

Aktuelle skulpturudstillinger Dansk billedhuggersamfund udstiller i: Kongens Have 21. august- 17. oktober 2010 Avedøre Lejren 12. juli 15. august 2010 Ølgod Biennale 2011 10

Skulpturer og kunst til haven af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt PLR, MDL Haven er nærmest det perfekte sted til skulpturer. Planter og stenmaterialer danner en smuk kombination med kunst. De nærmest forstærker hinandens udtryk, og der kan både skabes fokus og intensitet i haverummet ved brug af kunst. Derfor skal man også være bevidst om placering og det givne kunstværks udtryk. Det er svært at diskutere kunst, og den personlige opfattelse er fin og er med til at give haven personlighed og identitet. Derimod er god kunst indiskutabel. Jo bedre kunst, jo mere højnes havens udtryk. Hvor kunst førhen var forbeholdt store parker og herskabelige ejendomme har det langsomt ændret karakter. Interessen for kunst er i dag heldigvis udbredt til en bredere befolkningsgruppe og tillige med en bredere alderssammensætning. Det giver en større differentiering af både indhold og prisniveau. Hvad man så skal vælge, må bero på den enkelte. Det er vigtigt, at den kunst, der placeres i haven, matcher de mennesker, som bebor huset og det haveudtryk, de har skabt. Om man så er til harmoni eller kontraster betyder mindre, valget skal blot være bevidst. Vores overvældende interesse for haven i disse år medfører blandt andet, at vi trækker flere og flere af husets elementer ud i haven. Haven bliver et ekstra rum, hvor vi udfolder en række aktiviteter. Det er herligt, og ligesom flere og flere interesserer sig for kunst på væggene er der også yderligere interesse for, at kunsten kommer ud i haven og er med til at mangfoldiggøre det liv og de oplevelser, der er knyttet til haven. Kunst til små og store haver Kunst kan både være det, man altid skal se og derfor placeres på terrassen, og det kan også være fikspunktet for enden af haven. Havens størrelse er derimod af mindre betydning for, hvorvidt det er muligt at placere skulpturer. Så her har alle mulighed for at være med. Derimod skal det nok overvejes om havens karakter egner sig til kunst. Flyder hele haven i brænde, haveredskaber og børnenes legetøj, skal det måske nok overvejes, om kunst er det rette. Derimod er der intet krav til en vedligeholdt have. En stor robust skulptur i en uklippet græsplæne kan være ganske flot. Haven ændrer også karakter alt efter hvilken aldersgruppe, der anvender den. Som rettesnor kan man sige, at som ældre bliver man mindre til blomster og fascineres mere af planternes grønne bladformer og de kontraster, det kan give. Opholdspladser giver haveglæde Ønsker du at samle dele af haven omkring en smuk skulptur kan det være fint at inddele haven med forskellige udtryk. Omkring huset er den nære have og området, hvor man opholder sig. Det må gerne bestå af flere mindre rum, så der kan rykkes efter vinden og lyset. Mange opholdspladser er med til at skabe en bedre udnyttelse af haven, men har du en stor familie, skal der også være plads til dette, eller alternativt kan græsplænen tages i brug til store sammenkomster. Alle disse rum egner sig fint til placering af skulpturer. Det kan være med til at give rummene identitet, og de enkelte skulpturer vil heller ikke forstyrre hinanden. Her skal der tænkes i mindre skulpturer. I havens øvrige rum kan skulpturerne være større. Det kan måske her være sværere at finde den rette placering. Husk på, at en skulptur sagtens kan stå inde i et bed. 11

Vandtrapper appellerer både til børn og voksne, og der kan bruges timer på at se vandet danse Vandtrappen er både et skulpturelt og lydmæssigt element i haven. Trappen er designet af Hanne Keis og produceret af Aarhus Cementvarefabrik. Den kan både stå som en af bedenes planter, men den kan også gemme sig og pludselig dukke op mellem planterne og være en dejlig overraskelse. Det kan også være fint at skabe rum af hække i haven. Det er med til at gøre haven større og i de enkelte rum er det smukt at placere en eller flere skulpturer. Hvis hækkene ydermere er forskellige, kan der skabes årstidsvariation. Husk at der skal være elementer der samler, og det kan fx være større træer i haven, stedsegrønne planter eller en stærk ramme omkring haven af den samme hæktype. Planter og skulpturer At skulpturer og planter harmonerer smukt med hinanden er uomtvisteligt, og plantematerialet kan anvendes på mange måder. Kontrasten mellem det klippede og uklippede er oplagt at anvende i haven og gerne i sammenhæng med skulpturer. Det er med til at understrege effekten. Stedsegrønne planter er også et hit. Her kan det være en fordel at variere mellem klippede og uklippede planter og ligeledes arbejde med lodrette og vandrette flader. Klippede buksbom kugler i forening med bunddækkeplanten vinterglans, Pachysandra er en smuk kombination. Taks er også en rigtig fin plante og har den fordel, at den kan klippes i meget skarpe former, at den skyder villigt efter at være klippet hårdt tilbage, og at den også er meget smuk, når den står uklippet. Alle forhold kan udnyttes i en optimal kombination med skulpturer. Udover at taksen kan være en perfekt baggrund for skulpturer, er også en bøgehæk eller vedbend op af en mur gode baggrunde for skulpturer. Ønskes der mange skulpturer i en have, er det vigtigt, at der er mange ensartede grønne flader som kontrast til skulpturerne. Det er fint at tænke, at haveudtrykket skal være stærkt nok til at stå uden skulpturerne, men bliver forstærket af disse. Er der skulpturer i haven vil det typisk minimere behovet for beplantning, fordi skulpturerne bibringer haven karakter og indhold. Indret haven efter det pasningsniveau der kan overkommes. Der kan sagtens være uplejede områder i haven. Men der hvor der er valgt et højt plejeniveau, skal det holdes. Her kan en smuk skulptur ikke redde en dårlig pasning. Som eksempel kan nævnes, at hvis der ikke er tid til at slå græsset, så lad være og slå det to gange om året. Brug så krudtet på at klippe en smuk sti igennem det vilde græs og lad stien føre ned til en dejlig skulptur og sådan opnås en flot effekt med en lille indsats. Funktionelle skulpturer Skulpturer kan også have en funktion. Her tænkes først og fremmest på sid- 12

depladser eller bænke, der kan være udformet som kunst. Granitbænke, hvor der er arbejdet med materialet i en forarbejdet og uforarbejdet form, giver både farvevariation og karakter i haven. Det kan også være fuglebade, der findes i fantastisk smukke udformninger, og det modsatte er desværre også tilfældet, så vær varsom her. Lyssætning af haven kan både virke skulpturelt, hvor dele af beplantninger eller træer lyses op og samtidig har den praktiske funktion, at der kan færdes i haven i mørke. Der findes i dag mange lystyper, der kan placeres diskret i haven og uden det store strømforbrug. Men også her gælder det, at man gerne må have en vis kritisk sans for at opnå et kvalitetsudtryk. Lyd i haven Vil du gerne forene kunst med en lydoplevelse er vandskulpturer det ideelle. De findes i mange størrelser og kan derfor indpasses også i den lille have. Vandtrapper appellerer både til børn og voksne, og der kan bruges timer på at se vandet danse og lave mønstre i passagen ned over trapperne. Vandtrapperne er udover i at være placeret i mange privathaver også brugt i sansehaver, hvor lysets spil i vandet, lyden af vandets rislen og det kolde vand kontra den varme sol i høj grad giver mange sanseindtryk. Det nyeste inden for den type haver er terapihaver, fordi så mange undersøgelser viser, at helbredelse og livskvalitet kan bedres ved at lade syge mennesker opholde sig i grønne omgivelser. Vindharper er også lyd i haven og de findes i mange afskygninger og størrelser. Går man efter de mere kunstnerisk udformede, kan det være et meget smukt indslag i haven. www.skulptur.dk Dansk WEB Billedhuggersamfund www.vandtrapper.dk Billedhugger Hanne Keis www.bettyengholm.dk Keramisk formgiver Betty Engholm www.galleri-gl-lejre.dk Galleriejer Dorte Philipsen fungerer som kunstnerisk konsulent og vejleder ved udsmykningsopgaver. Betty Engholms smukke pudestole i keramik kan stå enkeltvis eller i flok og fås i forskellige mønstre og farver og fungerer fint både som skulptur og stol Græsplænens ensartede flade egner sig fint til skulpturer. Hvis græsklipning skal være nemt, kan skulpturen sættes på en sten eller en chaussestensflade i niveau med græsset Glaskunst i haven giver liv og farvespil i forhold til lyset. Glaskunstneren Bettina Woetmann har lavet ikonet i metalramme 13

1. Livet udendørs er populært som aldrig før. Vores trang til at bruge så meget tid som overhovedet muligt udenfor smitter af på udviklingen af nyt design til have og vores haveliv. Outdoor har samlet inspiration og nye tendenser. til haven 3. 2 HOT Genbrugs- og miljøvenligematerialer er stadig en populær trend også til udelivet. Det nye design har fokus på nostalgi, friske farver og overraskende ny genanvendelse af materialer. Til et miljøvenligt og smart udtryk. 4. 5. 6. 14

1. Farverigt service i melamin og friske farver til picnic, bbq eller sommerfesten. Til den prisbelønnede serie hører udover tallerkener og glas også opsatsfad, organiske vaser og kander. (www.koziol.de) 7. 2. hængekøjen i klassisk bomuld til afslapning, hygge og skygge i haven. (www.bloomingville.com) 3. Etagebyggeri i træ til havens mange fugle. (www.bloomingville.com) 9 4. Superspace hedder det danske designfirma, der blandt andet fik besøg af den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey, har udviklet sin første boligkollektion blandt andet med håndklippede uroer til pynt på den overdækkede terrasse eller i træet til sommerfesten. (www.superspace.dk) 5. Farverige puder i retromønster til de hvide havemøbler. (www.fermliving.dk) 6. The Food Loop hedder spænderne i rustfrit stål, der holder grøntsagerne sammen eller baconskiven fast om kødet på grillen. Enkel og nem låsemekanisme, og metalspænderne tåler opvaskemaskinen. (www.thefoodloop.com) 10. 8. 7. det danske designfirma Trimm Copenhagen har specialiseret sig i at genbruge gamle sejlduge for eksempel til loungesofaen en trendy og vejrbestandig løsning til haven. Ryglænet kan desuden lægges fladt og bruges som liggestol. (www.trimm.dk) CUT THE CRAB er en ny innovativ skaldyrsknækker. For eksempel gør knækkeren arbejdet med at knuse de velsmagende, friskfangede kløer fra krabber nemt og knapt så beskidt. (www.hamonoya-europe.com) 9. 8. det minder om bedstemors quiltede tæppe men bomuldsstykkerne er flettet stramt mellem hinanden og skaber en blød hynde til havebænken eller direkte på græsplænen. (www.nordal.eu) 9. affaldsspand i spændende kontrastfarver fremstillet i plastik og med funktionel hank til at løfte. Sætter kulør på havearbejdet eller oprydningen på terrassen. (www.koziol.de) 10. CUT THE CRAB er en ny innovativ skaldyrsknækker. (www.hamonoya-europe.com) 15

VAND og velvære Vand i haven er populært som aldrig før. Fra små hyggelige bassiner til store badesøer Af Jette Aaes Tænk sig, at stå op en varm sommermorgen, træde ud af terrassedøren og springe direkte ud i en forfriskende dukkert i din helt egen sø. Det lyder måske som dagbogsnotater fra en ferie i Finland. Men inden for de seneste år er badesøer blevet den nyeste trend, når der for alvor skal vand i de danske haver. Således har en af landets ypperste eksperter på området, anlægsgartner Lars Juncker, der udover foredragsholder blandt andet også er forfatter til bogen Vand i haven, efterhånden opnået stor ekspertise i de såkaldte svømmesøer. - I dag ønsker de fleste at trække naturen ind i haven. Svømmesøen er en maksimal 16

oplevelse af natur i haven, og så der er både mindre vedligeholdelse og mindre driftsudgifter ved en svømmesø i forhold til en swimmingpool, fortæller Lars Juncker, der i Hvalsø på Sjælland driver anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven. Lars Juncker anlagde den første svømmesø tilbage i 2006. I alt har han og hans team siden lavet 14 svømmersøer rundt om i Danmark alene i fjor nåede de at anlægge hele seks svømmesøer. - Svømmesøer er nok det ultimative resultat af danskernes stigende begejstring for at have vand i haven. For eksempel indeholder en svømmesø helt rent og klart ferskvand, vandrensningen foregår ved hjælp af biologi, som gør svømmesøerne yderst miljøvenlige, siger Lars Juncker. - Med en svømmesø er du selv med til at designe bassinet som en naturlig sø, som en pool eller som begge dele. Det giver helt nye muligheder for at badevandet indgår som et naturligt miljø i haven. Dermed giver svømmesøen en anden og mere naturlig visuel oplevelse i haven end en traditionel swimmingpool. Mens andre kulturer ikke mindst den japanske i mange århundrede har arbejdet med vand som en del af havens indretning, så blev det i Danmark for alvor populært med vand i haven tilbage i 1980 erne. Dengang især inspireret af netop japanske haveanlæg med små bassiner til guldfisk. - I dag er der helt andre krav til vand i haven. For eksempel i forhold til klarhed. Derfor har den tekniske side været gennem en stor udvikling. Det har givet nye og mange flere muligheder for vand i haven, siger Lars Juncker. Vand giver glæde Selv definerer han vand i haven i to grupper: Naturlige bassiner eller spejlbassiner. - Med naturlige bassiner tilstræber vi at bringe naturen ind i haven vi efterligner naturen, når vi skaber bassinerne. Med bredder der har både sten og grønt til at skabe naturlige overgange mellem vand og land, siger Lars Juncker. Spejlbassinerne derimod passer ifølge Lars Juncker mere til moderne arkitektur og byggerier. - Det er en mere stringent måde at bruge vandet, men vandet får samme dragende effekt, siger han. I det hele taget handler vand i haven om langt mere end æstetik. - Det er videnskabeligt bevist, at de positive ioner, der udløses, når Anlægsgartner og forfatter Lars Juncker har efterhånden opnået stor ekspertise i de såkaldte svømmesøer. IBF Fliser 60x60 cm omkranser havens spejlbassin Læs mere på www.junckerhaven.dk Spejlbassin fra Glafiment løftet i højden af fiberbeton matcher den moderne og stringente arkitektur 17

IBF Soldaterfliser 90x90 cm At bryde vandspejlet så fladt som muligt for eksempel med trædesten er ifølge Lars Juncker den mest æstetiske løsning Vandrensningen foregår ved hjælp af biologi, som gør svømmesøerne yderst miljøvenlige Svømmesøer er en populær løsning på ønsket om vand i haven vand plasker, får mennesker til at føle sig bedre tilpas. Jeg tror på, at folk bliver gladere, når de har vand i haven, siger Lars Juncker. Råd til sikkerhed Vand er dog ikke kun dragende på voksne, og mange bekymrer sig naturligvis for sikkerheden. - Der findes ingen regler for, at vand skal være hegnet ind. Men det siger sig selv, at samvittigheden kræver, at der tages størst muligt forbehold. Især i forhold til for eksempel naboernes børn, der måske ikke kender eller er vant til vand, siger Lars Juncker. Han henviser derfor til en række sikkerhedsforanstaltninger. Blandt andet findes der i dag flydende alarmer, der afgiver høje hyletoner, hvis vandet begynder at bølge. Som hegn anbefaler Lars Juncker også et såkaldt kastanjehegn et naturligt hegn af kastanjetræ, der som spidse pæle sættes i jorden med luft imellem, hvilket gør det svært at kravle over. - I vores svømmesøer etableres en stabil bredzone på mindst 1 meter i bredden og med blot 5 cm vand som en naturlig barriere, før søen bliver dybere, og der er zoner beregnet til sikker op- og nedstigning. I det hele taget er sikkerhed i forbindelse med vand i haven meget vigtigt. Men desværre kan man aldrig opnå 100 % sikkerhed, konstaterer Lars Juncker. Præcis som i naturen, hvor omgang med vand også kræver opmærksomhed og ansvarlighed. Derimod giver vand som regel altid garanti for hyggelige, afslappende stunder og uforglemmelige oplevelser. 18

81131_om_sommerfugle_r5.indd 1 18-02-2010 13:38:38 Græsset er grønnere En hel bog om græs den perfekte gave til ham, der altid synes, at græsset er grønnere hos naboen. Forfatter er hortonom Asbjørn Nyholt, der gennem 12 år har arbejdet intensivt med plænegræssernes potentiale, pleje og vækstkrav. Græs er en indsigtsfuld og uhøjtidelige bog. Om alt græs fra brugsplænen, børnefamilie-plænen over den perfektionistiske haveejers drøm om golfbanens plyssede tæppe til løgplænen med forårsblomster og sommerhushaven. For eksempel får du forslag til enten at så eller rulle dit græs ud og ikke mindst, hvordan du skal pleje den. Græs, Asbjørn Nyholt, Politikens Forlag Sommerfugle i haven I Danmark findes godt 150 forskellige dagsommerfugle, og Sommerfuglene i danmark viser og beskriver alle de dagsommerfugle, der findes i Danmark dem har insektekspert og Nordeuropa Lars i alt Trolle ca. 150 arter. sat sig for at beskrive. Hver art vises med en eller flere farvetegninger. Art for art med blandt meget andet kendetegn, Bogen indeholder sammenlignings tavler over arter, der ligner hinanden. levesteder, adfærd, Artsbeskrivelserne udbredelse, fortæller sammenligning udførligt om med kendetegn, levested, adfærd og udvikling. andre arter. Sommerfuglene Desuden oplysninger om i Danmark udbredelse, hedder bogen, bevaringsstatus. Endelig omfatter bogen afsnit om sommerfuglenes smukke liv og om at anlægge og præcise en sommer illustrationer af der også er fyldt med fuglesamling. Birgitte Rubæk. Sommerfuglene i Danmark, Lars Trolle, Birgitte Rubæk, Gyldendal Sommerfuglene i Danmark lars trolle Sommerfuglene i Danmark Lars Trolle Tegninger af birgitte rubæk Gyldendal Grønt & Godt Blomsterdronningen Blomster var Dronning Ingrids store passion. Den har forhenværende slotsgartner og landskabsarkitekt John Henriksen sat ord og billeder på i en ny bog, Blomsterdronningen Dronning Ingrids slotshaver. Helt fra begyndelsen på Sofiero Slot i Sverige, hvor den kommende danske dronning lærte sine første elementære regler for blomster- og havedyrkning af sin mor. Herfra går turen til Gråsten Slot og den engelskinspirerede have, Fredensborg med blandt andet den Reserverede Have med marmor- og damhaver, gartneri og orkidéhus og til Kancellihusets have, som Dronning Ingrid anlagde på ny. Her er inspiration til alt fra farvesammensætning til bestilling af frø fra England. Blomsterdronningen, John Henriksen, Gyldendal Romantik i haven Gammelkendte blomster, som de stod i oldemors have, er et hit. Store blomster man kan plukke en ordentlig buket af til stuen eller som værtindegave. Herefter skiller vejene, ifølge den danske frø- og plantespecialist Frøbutikken. Nogle holder sig til de afdæmpede lyse rosa farver, mens andre slet ikke kan få spraglede farver nok. Denne storblomstrende sommerasters bliver ved med at blomstre sommeren igennem jo mere du klipper af, jo mere blomstrer den. www.froebutikken.dk Sødmefyldt staude Høstfloks eller Phlox paniculata er en gammeldags staude, der ifølge tv-havearkitekten Stig Lauritsen fylder haven med sødme og romantik. De nye floks-sorter er udviklet som mellemhøje, bomstærke og kompakte planter, der har god modstandskraft overfor meldug. De nye sorter har fået navne som Pink eye flame, Purple eye flame, Velvet flame og White flame. www.paradehuset.dk Farven går agurk Danskerne bliver mere og mere økologiske i køkkenhaven. De fleste vælger traditionelt men nogle nyder at eksperimentere. For eksempel med små hvide agurker. Hos frø- og plantespecialisten Frøbutikken går de velsmagende hvide agurker allerede som varmt brød. www.froebutikken.dk God i karret eller krukken Hortensiaen en klassisker, der aldrig helt er forsvundet vil atter oplyse mange haver i den kommende sommersæson. De nye sorter hedder Alma (hvid), Bella (lyserød), Clara (mørk rosa) og Dorthea (blå) og er specielt egnede til at klare sig i det danske klima. Hortensiaen gror flot eksempelvis i sommerens krukker og kar eller i et bed i både sol og halvskygge. Husk, at hortensia trives bedst i en spagnumblandet jord med en ph-værdi på ca. 5,5, råder tv-havearkitekten Stig Lauritsen, Paradehuset. www.paradehuset.dk Prydgræs pynter Et eksotisk eller minimalistisk indslag i haven. Prydgræsser er populære. I år bliver især den mørke purpurfarvede New Zealandske Flax, Phormium tenax Purpureum, et hit, spår Stig Lauritsen, havearkitekt der blandt andet deltager i tv-programmet Have haves Især står den markant i en større havekrukke. Til de mindre krukker er Slangeskæg Ophiopogon Niger, med dens næsten sorte blade og små violette blomster i juli-september en smuk kontrastplante til alt det grønne. www.paradehuset.dk Romantik i haven 19

revkassen På siderne her har vi samlet et udpluk af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet overfor? I forbindelse med anlæggelse af ny have, med indkørsel, stier og terrasser er spørgsmålet hvordan griber vi det an med at sætte af med højder og fald? Der er visse overordnede forhold, der skal tages hensyn til. Belægning, der lægges helt op til huset, bør lægges med 15 cm, minimum 10 cm, fri sokkel, ved træfacader dog 20 cm, og med fald bort fra huset for at holde murværket tørt og sundt. Der vil ofte være nogle bindinger med højder, der skal passe sammen, eks. sokkelhøjde fortov eller kantsten. Det er endvidere vigtigt at belægningen anlægges med minimum 2,5cm højde over bede og græsplæne, da højden på græsplæner stiger over årene på grund af formuldning. Normer for anlægsgartnerarbejde foreskriver fald på terrasser og stier minimum 1% og indkørsel minimum 2,5 % for fliser og belægningssten. Der sættes pløkke i jorden langs med den planlagte belægningskant, og hvis du investerer i et laser-waterpas kan højder og fald nemt afsættes med stor nøjagtighed. Herefter kan der udspændes snore mellem pløkkene, som du kan måle ned fra, når der skal fyldes grus på og udlægges afretningsskinner m.v. Rette vinkler afsættes nemt og præcist med 3-4-5 metoden (Pythagoras: ) Med venlig hilsen Karsten Johansen Teknisk konsulent, IBF Rette vinkler afsættes nemt og præcist med 3-4-5 metoden (Pythagoras a² + b² = c² ) 20

På jeres hjemmeside ser jeg, at I skriver om modulmål, kan I forklare lidt om det? Meget gerne. Man opererer i branchen efter normer og standarder med begrebet modulmål af flere årsager. Først og fremmest fordi der på alle fliser og belægningssten er tolerancer. Typisk vil tolerancen i længde/bredde være på maksimum 2 mm. Disse tolerancer skal optages i fugerne og derfor beskrives fugebredden typisk til at være 2 5 mm. Vælger man at lægge sten i minus-tolerance med eks. 1 mm fugebredde, ender man med at få for lidt sten til det planlagte areal, eller med andre ord, vi sælger fugebredder (luft) med til hver leverance. Dernæst og meget vigtigt, belægninger skal indbygges med fugeafstand for at få plads til et godt fugesand med kornstørrelse 0 4 mm. Et velgraderet fugemateriale pakker og tætner fugen, så den kan overføre de kræfter, der opstår fra trafik, og en tæt fuge leder vandet af en overflade med korrekt fald, og ikke igennem fugerne, da underbunden så vil blive vandmættet og blød. Med venlig hilsen Søren Gleerup Rådgivende civilingeniør, Gleerup RCI Vidste du at... Beton, fliser og belægningssten er et grønt produkt. Alle råvarer til fremstillingen hentes op af den danske undergrund. Bortset fra cement, som fortrinsvis består af brændt kridt, er bestanddelene i beton uforarbejdede naturmaterialer, der kun kræver sortering og transport. Undertiden indblandes flyveaske, som er et restprodukt fra affalds afbrænding, i beton. Energiforbruget, og dermed miljøbelastningen, fra fremstilling af beton er meget begrænset og ligger på omkring 1/3 i forhold til f.eks. asfalt, målt pr. kg. produkt. Endvidere kan beton genbruges, knust, til f.eks. opbygning af bærelag i veje, og dermed vender bestanddelene tilbage til naturen. Kilde: Belægningsgruppen, Dansk Beton.?Vi har fået nogle grimme grålige pletter på vores fliser, de er spredt helt vilkårligt udover både indkørsel og terrassen. Er det noget der kan fjernes? Der er tale om en begroning af lav. Det optræder, som du nævner, helt vilkårligt, men er blevet et tiltagende problem inden for de seneste 5 10 år, formodentligt som følge af de generelt meget milde og fugtige vintre. Det er en utrolig sejlivet lille vækst, som vi tidligere ikke har kunne anvise løsningen på. Vi er imidlertid blevet opmærksom på produktet Egehøj Fliserens, og har set eksempel på produktets virkning, som er rigtig god. Firmaet kan kontaktes på, www.egehoej-fliserens.vpweb.dk, eller tlf. 42 96 70 17. Med venlig hilsen Karsten Johansen Teknisk konsulent, IBF SØREN GLEERUP Rådgivende civilingeniør, Gleerup RCI Gleerup RCI er et rådgivende civilingeniørfirma med speciale i belægninger. KARSTEN JOHANSEN Teknisk konsulent, IBF IBF er en danskejet virksomhed, som siden starten i 1960, har udviklet sig til at være en af Danmarks førende producenter af betonprodukter. 21

Røg i haven Danskerne griller som aldrig før, og de vil være bedre til det. Det mærkes på efterspørgslen hos Webers danske kursuscenter, Grilleriet, der nu også underviser i den nyeste grille røgning Af Jette Aaes Grill er blevet hvermandseje også i Danmark, hvor op mod 800.000 husstande menes at have en Weber-grill. Men historisk set har det at grille været noget, mennesker gjorde for at overleve eller af nød. I USA tilberedte først indianerne og siden slaverne mad på en rist over ild. Selv om kødet ikke var det bedste, kunne de alligevel trylle fantastiske smagsoplevelser frem, når de lagde kødet på grillen. De vidste tidligt, at kødets saft og kraft bevares, når det grilles. Siden har man fundet ud af, at kødets naturlige sukkerindhold og proteiner karamelliseres under processen og er med til at give en unik og delikat smag. 22

I dag skal der efterhånden blot en lille altan til, før folk som den største naturlighed har en grill stående. Mange lader sig heller ikke begrænse af vejret der grilles året rundt. - Når du griller under låg, er vejret bedøvende ligegyldigt. Selv under en kold vinter som i år kan man sagtens grille, bare det er vindstille, siger Martin Mygdam, chef de cuisine (køkkenchef) på Grilleriet Weber-Stephen Nordics kursuscenter i Nørresundby. Her mærker man for alvor danskernes stigende lyst til at blive endnu bedre til at grille. Stedet begyndte for tre år siden som kursuscenter for Weber-forhandlere. Siden er det vokset til også at være et event- og teambuildingtilbud for virksomheder, grill-kurser for Webers kundeklub, Weber Klubben, og nu også for private grill-entusiaster. - Vores succes er skabt via mund-til-mund metoden. Folk er ivrige efter at blive endnu bedre og lære endnu flere teknikker, siger Martin Mygdam. En af de seneste teknikker er grill med røgning. Hidtil har det ikke været udbredt at røge maden hjemme hos sig selv. Samtidig med at den nyeste version af Webers røg- og dampgrill, Smokey Mountain Cooker, er lanceret, er interessen for at lære teknikken nærmere at kende steget. - Vi har en del kurser i at røge. Man kan sagtens røge maden i en Weber-kuglegrill, men en Smoker giver naturligvis det bedste resultat, siger Martin Mygdam. På en kuglegrill bruger man som i Smokeren røge-træ i form af træstykker eller flis. - Hemmeligheden ved at røge er at grille ved meget lave temperaturer over meget lang tid. På den måde holder man saft og kraft i kødet og opnår et unikt resultat. Low-and-slow kaldes det, fortæller Martin Mygdam. På Grilleriet lærer kursisterne udover nye opskrifter også hvilke træsorter, der ved røgning matcher hvilke råvarer. For eksempel får fjerkræ, fisk og skaldyr røgsmagen meget hurtigere. Derfor skal der bruges svagt eller middel røgtræ som birk, frugttræ, bøg, valnød eller cedertræ. Mens oksekød eller vildt skal have kraftigt røgtræ som hickory (amerikansk asketræ), mesquite, egetræ eller ask. - Man behøver ikke at gå på kursus for at røge. Der er masser af hjælp at hente på nettet og naturligvis også i vores brochuremateriale og i kogebøger, siger Martin Mygdam. Mesquiterøget Indgredienser: 1 side laks Citronpeber Lidt olivenolie Salt og peber I køkkenet Laksen tjekkes for ben, som fjernes. Skær laksen i portionsstykker og lad skindet sidde på. Læg stykkerne i en fiskebakke/grillbakke med skindsiden ned. Pensl med lidt olivenolie og krydr med citronpeber, en anelse salt og lidt peber. Husk at sætte en god håndfuld Weber Mesquite-rygeflis i blød min. ½ time før grillning. Ved grillen ½ grillstarter klargjorte briketter kommes i grillen til indirekte grillning. Læg bakken med laksen på risten mellem kullene og kom en lille håndfuld rygeflis i hver side af grillen, ovenpå kullene. (Risten kan på de fleste modeller åbnes i siderne). Efter ca. 10-15 min. er laksen klar til servering. Grill-/røgetiden afhænger af fiskens tykkelse, men pas på med ikke at give den for meget. Den skal virke næsten rå, så er den mest lækker. Lad den trække i 5 min. og fjern forsigtigt skindet fra laksen. Gøres let med en palet eller lignende. laks God fornøjelse Han deler gerne en lækker og nem røge-opskrift med IBF Outdoors læsere. En opskrift, der sagtens kan laves på almindelig kuglegrill. 23

vi har gjort naboerne misundelige i 50 år VIND et nyt tag eller terrasse Værdi kr. 25.000 Se hvordan på IBF.dk IBF Lysholt Allé 7430 Ikast Tlf. 9715 2022 ibf@ibf.dk WWW.IBF.DK