Forum Fællesblad for Grædstrup December 2014 - Marts 2015
Indhold Jerikos Rose side 3 Adventstids læsning side 7 Gudstjenester side 8 Kirkeligelige arrangementer side 10 Babysalmesang side 13 Nyt fra sognet side 14 Præstens side side 20 Kirkelig vejviser side 21 Foreninger og bestyreler side 22 Diverse side 23
Jerikos Rose Jerikos Rose Følgende fortælling har jeg lavet til skoleafslutning for et par år siden. Den er lavet udfra legenden om Jerikos rose, der kan være som tørt vissent løv, men får den blot få dråber vand, så blomstrer den. Jerikos Rose: Det var en varm dag. Solen skinnede lige ned i hovedet på David. Han gik og sparkede til alt, hvad der lå foran ham. Bang, en sten løj af sted, da David gav den et ordentligt spark. Han var sur, ja, rigtig gal over, at han skulle gå herude på marken sammen med far og fårene, når alle de andre var hjemme i landsbyen og legede og havde det sjovt. Æv, æv, æv, hvor var det altså træls. Endelig en fridag også skulle han være herude sammen med de dumme får. Far sagde, at hvis ikke han lærte at passe godt på fårene, så blev han aldrig en god fårehyrde. Men Davis havde slet ikke lyst til at være fårehyrde, nej, han ville meget hellere være tømmer eller købmand eller sådan noget. Alt andet end at passe de dumme får ude på marken dag efter dag.
Hvad er der? spurgte far. David mumlede: Jeg keder mig. Og i det han sagde det, så sparkede han til en tør vissen plante. Han skulle lige til at give den et spark mere, da far sagde: Stop, ved du ikke hvad det er du sparker til? Årh, sagde David Sådan noget tørt gammelt skidt. Nej, sagde far Det er ikke noget tørt gammelt skidt. Det er en Jeriko rose Hvad laver en rose fra Jeriko her i Betlehem? sagde David. Den hedder en Jeriko rose, fordi Ja, navnet har den fået efter byen Jeriko, der ligger som en oase midt i en stenørken. Det er en frugtbar by, der giver liv til mange. Jeg er selv opvokset der, og det fortælles, at rosen skal skænkes til et drengebarn i ørkenen. Bliver den det, kan man være sikker på, at drengen har de samme egenskaber som den. Så derfor skal du ikke sparke til den, men tage den med hjem, for så vil du altid klare dig godt. David turde ikke andet end at samle den visne tot op og putte den i posen, hvor maden havde været. Kom, sagde far, Det er vist på tide, at vi kommer hjem igen. Der gik lang tid, ja, flere år og Davis voksede, men han havde Jeriko rosen liggende i sin pose, for han ville gerne være som den og kunne klare sig også, når det var svært. En gang, da det var Davids tur til at have nattevagt sad han ude ved bålet sammen med sine venner. Det var faktisk lidt hyggeligt at sidde her og snakke sammen, mens fårene lå og sov. De skulle bare lytte efter, at der ikke kom nogle rovdyr og ville dræbe fårene. Omkring midnat, kl.24, så skete der pludseligt noget. Det var som om himlen blev oplyst som om det var midt på dagen og der lød en underlig susen i luften og en klingen som om alle verdens instrumenter spillede lige der rundt om dem.
David og de andre hyrder for forskrækket op, for hvad var det dog, der skete her? Var verden da helt tosset eller hvad skete der? Men pludselig var der en, der talte til dem. Og da de så op, så så de en engel, ja, mange engle, der svævede rundt i luften. Gå hen til stalden, længere ude på marken, sagde englen og der skal I finde en lille nyfødt dreng, der ligger i en krybbe. Det er Messias, Guds søn, som skal komme og frelse mennesker fra alt ondt og fortælle om, hvor meget Gud elsker mennesker. David og de andre skyndte sig af sted, ja, de løb, så hurtigt de kunne, for at se, om det nu var sandt eller det bare var noget de havde drømt. Da de kom til stalden, så de at en kæmpe stor stjerne stod lige over stalden og den stjerne havde de aldrig set før. Og da de vovede sig ind i stalden, så de, at englene talte sandt, for i krybben lå et lille drengebarn. Han lå der og lignede et ganske almindeligt lille drengebarn, men alligevel var der noget, der var anderledes ved ham. Som om alt verdens lys var samlet i ham og strålede ud fra ham. Så dan synes david i hvert fald, at det et kort øjeblik så ud, men da han et øjeblik senere kiggede igen, så så han kun et almindeligt lille drengebarn. Men David forstod, at det her var ikke bare et almindeligt lille barn, men noget helt særligt. Åh tænkte David, Bare jeg havde vidst det, for så havde jeg taget en gave med. Men så kom han i tanke om, at nede i hans pose lå Jeriko rosen, som han havde fundet sammen med hans far nogle år tidligere. Han tog den op og den var endnu mere tør og vissen end da han havde fundet den. Kunne han være bekendt at give den som gave? Men tænkte David, jeg har jo ikke andet. Og hans far havde jo sagt, at rosen skal skænkes til et drengebarn i ørkenen. Bliver den det, kan man være sikker på, at drengen har de samme egenskaber som den. At være stærk og overleve selvom man mødte modgang.
Så David rakte Jeriko rosen til barnets mor som tog imod den og sagde tak. Lige da hun tog den løb der en tåre ned over moren Marias kind og da tåren ramte rosen, så blev den lille tørre visne blomst til en grøn og levende plante. David blev så glad for det var ikke kun en vissen lille bunke han havde givet barnet. Og David vidste med sig selv, at det lille barn i krybben var som Jeriko rosen. At den var meget mere end man lige kunne se. Ja, sådan er der ofte meget mere end øjet kan se og det var også tilfældet med barnet i krybben. Der var mere end hvad øjet ser og det vil vi høre om efter jul. Nu skal vi bare tage imod julens glæde og barnet i krybben og lade øjet se, at Gud i barnet er kommet til os. Glædelig jul! Sognepræst Pia Skovmose Jensen
Adventstids læsning v1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. v2 Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; v3 han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; v4 han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse. Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige; v5 retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter. v6 Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. v7 Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. v8 Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. v9 Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund.
Gudstjenester Dato Grædstrup Sdr.Vissing 30.11 1.s.i advent 7.12 2. s. i advent 14.12 3.s. i advent 22.12 4.s.i advent 24.12 Juleaften 25.12 Juledag 10.30 14.00 Kaffe i våbenhus 19.00 Fælles julekoncert Ingen 10.30 Ingen Julekoncert fælles med Grædstrup Ingen 14.30 16.00 10.30 9.00 26.12 2. juledag 9.00 10.30 29.12 Julesøndag Ingen Ingen 1.1 Nytårsdag 4.1 Hellig tre Konger søndag 15.00 16.30 10.30 17.00 Vi synger julen ud og har juletræet tændt for sidste gang. 11.1 1.s.e H.3 k. Ingen Ingen
18.1 2.e. H 3 k. 25.1 Sidste s. e. H 3 k 1.2 Septuagesima 8.2 Sexagesima 9.00 10.30 10.30 9.00 19.00 Kyndelmissegudstjeneste. Kirkekaffe i våbenhus 14.00 Lone Buhl Pedersen 17.00 Kyndelmissegudstjeneste Ingen 15.2 Fastelavn Ingen 10.30 22.2 1.s.i fasten 10.30 19.00 Kaffe i våbenhuset 1.3 2.s. i fasten 9.00 10.30 8.3 3.s. i fasten 10.30 Ingen Kirkebilen kan bestilles på telefon: 75503000 Kirkebilen er gratis og kører på de søn og helligdage, hvor det er annonceret i gudstjenestelisten samt til møder i præstegården.
Kirkelige arrangementer Alle arrangementer er et samarbejde mellem Grædstrup og Sønder Vissing Sogne. Derfor håber vi, at I vil krydse sognegrænserne og komme og være med til at vi har nogle gode arrangementer med hyggeligt samvær. Sogneaften: Tirsdag d. 24.2 kommer vores nye provst Annette Bennedsgaard og holder et foredrag for os. Vi har inviteret Annette, fordi vi mener, at det er godt for sognene at vide, hvem det er, der sidder derinde i Horsens og er med til at bestemme. Annette har før været præst i Odder, Gellerup og været udviklingskonsulent for Kirkefondet. Sin opvækst havde Annette i Ejstrupholm, så det er jo ikke så langt herfra. Annettes mor Else Jørgensen kender nogen nok fra toftegården og Vesterled. Vi opfordrer alle til at møde op i konfirmandstuen i Sønder Vissing og møde vores nye provst ansigt til ansigt. Konfirmandaktionen: Onsdag d. 28.1 kl.19.30 kommer konfirmandaktionen på besøg i Grædstrup Præstegård. I år får vi besøg fra Myanmar. Det fattigste land i Asien Myanmar (tidligere Burma) er det fattigste land i Asien, og både befolkningen og kirken har stort behov for hjælp udefra. Landet har været regeret af en militærjunta siden 1962 og er præget af voldsomme etniske konflikter. 80-90 % af landets befolkning er buddhister, men store dele af de etniske minoriteter er kristne, muslimer eller tilhører
stammereligioner. 1 april 2012 afholdtes suppleringsvalg, hvor Den Nationale Liga vandt alle 48 pladser. Der sker rigtig meget i Myanmar og i regionen i denne tid, demokratiseringsingsbevægelserne er i fuld gang, og det er umuligt at forudsige, hvordan udviklingen vil forløbe. Konfirmandaktionen er for alle, der har lyst til at komme og høre mere. Det er en enestående mulighed for at komme helt tæt på unge fra andre himmelstrøg end vore egne. Kom og hør - kom og rør - kom og smag Det er temaet for de næste to hverdagsaftner, hvor vi mødes i kirken og bagefter spiser sammen. Det vi også tidligere har kaldt Fortælling og Frikadeller. Vi vil starte med at synge en salme/sang sammen og derefter vil vi høre om tingene i kirken. Vi vil også få gå bag alterskranken, op på prædikestolen og mærke dåbsvandet i døbefonten. Alt det vil vi komme gennem i de to hverdagsgudstjenester i foråret. Bagefter spiser vi aftensmad sammen. Det er d. 18.2 i Grædstrup Kirke og d. 21.4 i Sønder Vissing Kirke. Begge gange kl.17.30. Koncert: Sæt stort kryds ved 21.3 kl.14.30, hvor Fangekoret fra Vridsløselille kommer og holder koncert i Sønder Vissing Kirke. Påskemåltid:
Skærtorsdag holder de to sogne fælles påskemåltid i Sønder Vissing. De to konfirmandstuer og kirker vil på skift holde påskemåltid. Vi mødes i kirken kkl.17.00, hvor vi hører om Jesu sidste aften og fejrer det symbolske påskemåltid med nadver. Herefter går vi over i konfirmandstuen og spiser lam med tilbehør. Tilmelding og pris i næste nummer af Forum og Kirke og Sogn. I øvrigt kan i også glæde jer til efteråret 2015: 2 familiegudstjenester i hverdagene d.3.11 og 8.12 Fortælling om Martin Luther Koncert med Helene Blum Hyggeeftermiddag
Babysalmesang Hvad er babysalmesang? Hvordan foregår det? Babysalmesang er i kirken, hvor vi sammen synger salmer med fagter til Mens vi synger vil vi for eksempel: bruge en vifte, lege med et tørklæde, puste sæbebobler, bruge fagter som understøtter teksten, danse små trin i kreds og rækker, gå rundt i kirken og vugge barnet i et klæde. Babysalmesang er et tilbud til babyer fra 0 til 12 måneder. Babysalmesangen er en aktivitet hvor sang, bevægelse og kirkerummets varme flettes sammen glæde for børn og forældre. Du behøver ikke at være god til at synge, men du vil helt sikkert få lyst til det! Det kan være en god anledning til at opleve noget sammen med mødre gruppen. Efter de første 45 minutter hvor vi synger, vil der være tid til en kop kaffe, lidt hygge og en lille snak. Vi mødes følgende tirsdag i februar/marts: D. 17/2 + 24/2 + 3/3 + 10/3 kl. 10.00 11.30. Alle gange kl.10.00 i Grædstrup Kirke. Tilmelding og flere oplysninger fås ved: Organist Marie Nikolajsen Telefon: 51 79 6965
Bakkelandets Friskole BERLIN TUR/RETUR Storegruppen på Bakkelandets Friskole har haft en uges lejrskole i Berlin. Målet var at få et bredt indtryk af den store by, både nu og her, men også historisk. Derfor havde børnene på forhånd hver sat sig ind i flere emner og steder som de skulle fortælle om undervejs. Det gav gode fortællinger om så forskellige ting som Fjernsynstårnet, mineraler på Naturhistorisk Museum, damplokomotiver på Teknisk Museum og jødeforfølgelserne. Holdet vandrede langs resterne af Berlinmuren og forsøgte at finde hoved og hale i dette kapitel af Den Kolde Krigs historie. Det var ofte eleverne der fik til opgave at lede flokken gennem Berlins undergrund og sporvognsnet. Ideen var, at alle skulle blive i stand til selv at finde rundt. Lærerne lukkede munden og kunne glæde sig over at blive ført sikkert og hurtigt frem til næste mål. Berlin er mange steder en åben og grøn by, og holdet trak flere gange ind i parkerne for at holde pauser på store spændende legepladser. Det er blevet en tradition på Bakkelandets Friskole, at de ældste elever hvert år tager på udlandstur. Kalender 24.11. Indskrivningsdag på friskolen 03.12. Klippe-klistre-dag på friskolen og bedsteforældredag i Børnenes Spor 12.12. Luciaoptog på Bakkelandets afdelinger og Søndergården i Brædstrup 19.12 Kirkegang for alle på Bakkelandet 15.02 Fastelavnsfest Friskolens gymnastiksal
FRA BABY TIL TEENAGER Fem minutter i otte ringer den velkendte klokke. Skolebørnene falder ind i deres trygge morgenrutine: Pude og sangbog bliver fundet frem og alle finder deres plads i morgensangslokalet. Det ringer anden gang. Stilheden begynder at sænke sig og morgenens travlhed fortager sig stille og roligt. Det ringer tredje gang og der bliver helt stille. Børnene ønskes godmorgen, der synges en sang og så ser børnene forventningsfulde det store stearinlys blive tændt. Fortællingernes lys! I et fletværk at videnskab, myter, beskrivelser, historiske og fiktive personer somme tider illustreret med film, billeder, landkort, tidslinjer eller blot ord tages børnene hver morgen året igennem med på en rejse ind i og gennem forskellige skolefaglige områder. Lyset slukkes. Dagens fortælling er slut, men fortsættes i morgen. Undrende og oplyste forlader børnene morgensangslokalet klar til en ny skoledag på Bakkelandets Friskole. Lidt senere samles børnene i vuggestuen og i børnehaven til morgensamling. Dagens navn og program gennemgås i ord og billede. Der synges, rimes og fortælles. Nogen skal i gymnastiksalen, andre i gang med aktiviteter i afdelingerne. Nogle dage bruges hænderne kreativt andre dage gåes der lange ture med opmærksomhed på naturens forandring. Torsdag og fredag er de ældste børn i førskolegruppen, hvor de gradvist deltager mere og mere i skoledagen.
Det er spisetid, suppen med årstidens grønsager dufter fra den store gryde. Om bordene sidder de mindste hoveder på Bakkelandet og småpludre. Lyden fra en tændstikæske, der bliver rystet bryder uroen. Alle kigger opmærksomt, mens den voksne vælger en lille hjælper til at tage tændstikken fra æsken. Lyset midt på bordet bliver tændt. En anden lille hjælper puster koncentreret tændstikken ud. Alle synger dagens sang, inden de fornøjer sig med den dejlige suppe. Klokken er 13.40. Skoledagen er slut for de yngste. Klokken ringer ind til fælles frokost. En god fritid starter med et solidt og sundt måltid er grundtanken. De voksne fortæller om dagens valgfrie aktiviteter. Sløjd, billedkunst, byggelegepladsen, cykelbanen, skoven, sporter n, svømmehallen er blot nogle af de aktiviteter, der bliver udbudt hen over en uge. Børnene er kommet hjem fra skole lyder en anden grundtanke, så blot en masse pædagogisk nøden til at deltage i udviklende aktiviteter af kropslig, håndværksmæssig, legende, social eller kreativ karakter.
Grædstrup Idrætsforening Badminton: Har du lyst til at spille badminton, kan du booke en bane i friskolens gymnastiksal. Info og tilmelding ved Eva Lemmermann 22486386 Sognefest 2015: Sognefesten bliver den 13. juni 2015. I januar begynder vi på planlægningen af næste sognefest, vil du være med? Så skal du bare kontakte koordinerende tovholder Jannie Jacobsen, som kan træffes på Janniebj4@gmail.com Jannie er forælder i vuggestuen og børnehaven. Generalforsamling: Der er i februar 2015 generalforsamling med tre medlemmer på valg. Vi har brug for nye medlemmer til bestyrelsen, så tænk over om det er noget for dig. For nærmere dato: hold øje med friskolens hjemmeside: www.bakkelandetsfriskole.dk Dagsorden iflg vedtægter. Du kan også finde Grædstrup sogns Gymnastik- og Idrætsforening GIF - på facebook. Med venlig hilsen Grædstrup Sogns Gymnastik & Idrætsforening Formand Eva Lemmermann: 22486386 Anni Haldrup Eriksen 24933562
Grædstrup Sogns Beboerforening En lille hilsen fra Beboerforeningen Vi vil gerne starte med at takke for deltagelse i vores arrangementer. Siden sidst har det været: Sognefesten, tak for gode snakke i vores lille telt og velkommen i foreningen til de nye. Sankt Hans, tak for det flotte fremmøde og endnu engang tak til båltaler Marinka, tak for en hyggelig aften. Høstfesten, dejligt at vi endnu engang kunne melde alt udsolgt, takker for en festlig aften. Mange tak for de positive tilbagemeldinger. Vi glæder os til næste år! Sognelotteri, har vi også fået solgt. Gevinsterne ligger til afhentning hos formanden frem til den 10 december. Andespil, I skrivende stund er dette ikke afholdt, men vi håber at rigtig mange kommer til dette også. Det var lidt om hvad der er sket. Nu til lidt om hvad vi laver lige nu. Som fortalt tideliger har vi købt nabo huset og vi bruger meget af vores tid på at arbejde med planerne for hvad vi skal gøre med dette. Da det er en meget stor opgave at få det hele til at gå op i en højere enhed, med både det økonomiske, alt det teoretiske og ikke mindst alt det praktiske som kommer. Kunne vi tænke os at lave et udvalg med personer fra bestyrelsen men også nogen af jer, så hvis du er rigtig god til tegninger, til at finde penge, via fonde for eksempel, hvis du er rigtig god med dine hænder, til noget af alt det prakti-
ske, hvis du har gode ideer, eller noget helt andet som du syntes, du kan bidrage med i forhold til sammenlægningen og ombygningen af vores dejlige forsamlingshus. Må du meget gerne kontakte Charlotte 41981504. Vi håber der sidder nogen som kunne have lyst til at være en del af dette projekt. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi glæder os også meget til vi kan melde nogen planer ud. Så vi kan komme i gang med det praktiske arbejde og få nogle større og bedre faciliteter. Og måske ikke være nødt til at melde udsolgt til arrangementerne. Kommende arrangementer: Dilettant, der arbejdes i øjeblikket på at finde en masse friske amatør skuespillere som har lyst at bruge nogen af sine aftener hen over vinteren på at få opsat et skuespil, så dette arrangement også kan blive en realitet. Så hvis du går rundt med en skuespiller i maven, er du meget velkommen til at kontakte Lene Madsen på 22467400, så i sammen kan få sat noget op! Nærmere om dette kommer i Brædstrup Avisen, fredagsbrev og facebook. Fastelavn, bliver afholdt på skolen søndag den 15 februar. Nærmere info kommer i avisen, fredagsbrev og Facebook. Vi takker endnu engang for jeres opbakning til vores arrangementer og glæder os til at se jer igen til de næste. For udlejning af hus, borde, stole og service kontakt Jens og Laila på 75753121 Med ønske om en god Jul og godt Nytår til jer alle Grædstrup Sogns Beboerforening
Præstens side Jeg træffes på 75760026 eller pje@km.dk Fødsel: Jordemoderen indberetter fødslen til bopælssognet. Barnedåb eller navngivelse: Man henvender sig til præstesekretæren inden seks måneder efter barnets fødsel. Ved dåb medbringes navn og adresse på mindst to og højst fem faddere. Inden dåben besøger præsten hjemmet, for at aftale de praktiske ting. Navngivelse kan ske umiddelbart efter barnets fødsel, og udelukker ikke dåb på et senere tidspunkt. Bryllup: Man aftaler tid og dato med kirken og henvender sig til vielseskontoret på Rådhuset, hvor man får en prøvelsesattest, der afleveres sammen med evt. navneændring på kirkekontoret. Ved dødsfald: Begravelsens forløb og salmer aftales med præsten. Som regel kontaktes en bedemand, der tager sig af de praktiske ting vedrørende dødsfaldet. Alle spørgsmål, samt aflevering af papirer til kirkelige handlinger, navneændringer m.v. afleveres til præstesekretæren. Sekretær er Linda Vestergaard, der træffes tirsdag fra 10-17 og torsdag 8-16. Kirkekontoret, Præstemarken 2, 8752 Østbirk Hun træffes også på telefon: 75781039 i kontortiden.
Kirkelig vejviser Sognepræst Pia Skovmose Jensen tlf. 75760026 Gl.Ryevej 9, Sønder Vissing, 8740 Brædstrup. Præstesekretær Linda Vestergaard tlf. 75781039 (I kontortiden, se forrige side) Menighedsrådet Formand Henning Andersen tlf.: 75760201 Sekretær Hanna Sømod Næstformand Eddie Jensen Kasserer Jens Christian Nielsen Kirkeværge Anette Nielsen Kontaktperson personalet Pia Skovmose Jensen Kirkebetjening: Graver Carsten Andersen tlf. 75760194 Organist Marie Nikolajsen tlf. 51796965 Kirkesanger Anne Marie Holst tlf. 86848303 Fast tilknyttede afløsere/medhjælpere: Gravermedhjælper Poul Erik Sørensen tlf. 75752507
Foreninger og bestyrelser Grædstrup Sogns Gymnastik og Idrætsforening: Formand: Eva Lemmermann 75751443 Grædstrup Sogns Beboerforening: Formand: Charlotte Grotkjær, tlf.: 41 98 15 04. www.slagballe-forsamlingshus.dk Grædstrup Vandværk: Formand: Ejner Jørgensen 75671425 www.graedstrup-vand.dk Byfornyelsesgruppen i Grædstrup: Caroline Jensen 75760289 GAP: Bo Carlsen 75760017 Grædstrup Menighedsråd: Se sidste side. Bakkelandets Friskole, Børnehave og vuggestue: Formand Skole /bhv: Jacob Troldahl Formand Vuggestue: Alice Fleten 20910048 Skoleleder: Jens Erik Skals 75753888 www.bakkelandets-friskole.dk Landsbyrådet www.landsbyraad.dk Bakkelandets Friskoles Venner Formand: Heike Wraa 75760105 www.bakkelandets-friskoles-venner.dk
Diverse oplysninger Udgivet af Grædstrup Menighedsråd Indlæg fra foreninger, råd, bestyrelser og interessegrupper i Grædstrup Sogn medtages gerne, hvis de tilsendes på pje@km.dk i rå tekst uden formateringer, tabeller eller kasser. Billeder medtages gerne, men skal sendes separat og ikke som en del af teksten! Redaktion: Pia Skovmose Jensen tlf. 75 76 00 26 Gl. Ryevej 9, Sønder Vissing 8740 Brædstrup Layout: Pia Skovmose Jensen Produktion: FJ Offset, Gludsted Næste nummer Oplag: 500 eksempl. FORUM Fælles blad for Grædstrup Sogn udkommer ca.1. december 2014. Indlevering af stof: Deadline den 1.11 2014. Tak for bidrag til Forums drift. Da girokort efterhånden er dyre, så sender vi ikke mere girokort ud, men modtager gerne bidrag til Forum. Evt. bidrag kan gives til præsten eller menighedsrådet, som så formidler dem videre.
Fælles julekoncert i Grædstrup Kirke Søndag d. 7.12 kl.19.30. De 7 læsninger læsninger, korsang trompet og fællessalmer vil give os adventstidens forventning og julens glæde. Medvirkende: Jeanette Berg Eriksen (Trompet) Maurits Berg Eriksen (Trompet) Johanne Blum Pedersen (Sang) Anne Marie Juul Holst (Sang) Marie Nikolajsen (Orgel) Kristian R. Skovmose (Sang) Pia Skovmose Jensen (Liturg)