På vej mod et Danmark med mere genanvendelse og mindre forbrænding fra ressourcestrategi til praksis i kommunerne

På vej mod et Danmark med mere genanvendelse og mindre forbrænding fra ressourcestrategi til praksis i kommunerne Daniel Lynge Hansen Studienummer: 43007 Mark Booker Nielsen Studienummer: 42456 TEKNOLOGISK- SAMFUNDSVIDENSKABELIG PLANLÆGNINGSUDDANNELSE KANDIDATMODUL 2 JANUAR 2015 Vejleder: Tyge Kjær

PåvejmodetDanmarkmedmeregenanvendelse ogmindreforbrænding 7fraressourcestrategitilpraksisikommunerne 1

2 Indholdsfortegnelse- ABSTRACT...4 INDLEDNING...6 PROBLEMFELT...7 DETDANSKEAFFALDSSYSTEM...9 FORBRÆNDINGSSEKTOREN...10 RESSOURCESTRATEGIEN...11 PROBLEMFORMULERING...13 FOKUSOGAFGRÆNSNING...13 DETSPECIFIKKEOGDETALMENE...13 STRUKTUROGDESIGN...14 METODEOVERVEJELSER...16 FORSTÅELSESRAMME...16 The$Natural$Steps$...$16 Kaskade4kæden$ $en$teori$og$tilgang$til$at$opnå$et$bæredygtigt$ressourceforbrug$...$17 ANALYSERAMME...21 Backcasting$...$21 Feasibility$studies$...$22 DATA?OGEMPIRIINDSAMLING...23 VISIONEROGMÅLSÆTNINGERMEDBETYDNINGFORAFFALDPLUS SPLANLÆGNING...24 DANMARKSAFFALDSMÅLSÆTNINGERSETIETEUPERSPEKTIV...24 NATIONALEMÅLSÆTNINGERMEDBETYDNINGFORAFFALDSPLANLÆGNINGEN...27 MÅLSÆTNINGERFORAFFALDSFORBRÆNDINGSSEKTOREN...29 KORTLÆGNINGAFAFFALDPLUS NUVÆRENDESITUATION...31 DETKOMMUNALTEJEDESELSKAB...31 De$seks$ejerkommuner$...$33 Affaldsflow$...$35 TVÆRKOMMUNALTSAMARBEJDEIKOMMUNERNE...39 STEPS$...$39 AFFALDSFORBRÆNDINGIDESEKSKOMMUNER...42 BIOGASPRODUKTIONOGBIOGASPOTENTIALEIDESEKSKOMMUNER...44 Planlægning$af$biogasanlæg$...$47 BESKRIVELSEAFTEKNOLOGISKEALTERNATIVER...48 INDSAMLINGSMETODER...48 FORBEHANDLINGSMETODER...51 Biopulper$(Komtek$Ecogi)$...$51 Lokalisering$...$53 Omkostninger$...$53 1.ALTERNATIV:ETABLERINGAFBIOVÆKST7ANLÆGIENAFDESEKSEJER7KOMMUNER (AIKAN)...54 ANLÆGSTYPEOGRÅVAREGRUNDLAG...54 LOKALISERING...56 OMKOSTNINGER...56 2.ALTERNATIV:BIOPULPTILGYLLEBASERETBIOGASANLÆG...58 ANLÆGSTYPEOGRÅVAREGRUNDLAG...58 LOKALISERING...59

3 OMKOSTNINGER...60 3.ALTERNATIV:ETABLERINGAFGRØNINDUSTRIELSYMBIOSEMEDNK7SPILDEVAND...61 ANLÆGSTYPEOGRÅVAREGRUNDLAG...61 LOKALISERING...64 OMKOSTNINGER...64 ANVENDELSEAFBIOGASOGDENUDRÅDNEDEBIOMASSE...65 ANVENDELSEAFBIOGAS...65 OPGRADERINGTILNATURGASNETTETELLERTILLOKALTRANSPORT...65 LOKALANVENDELSE...66 LOKALBYGAS...67 ANVENDELSEAFAFGASSETBIOMASSE...68 ANVENDELSEPÅLANDBRUGSJORD...68 SAMMENLIGNINGAFALTERNATIVER...70 ØKONOMISKSAMMENLIGNING...70 MILJØMÆSSIGSAMMENLIGNING...72 Miljømæssigvurdering$af$1.$alternativ$ $Etablering$af$(aikan)$biovækst4$anlæg$...$72 Miljømæssig$vurdering$af$2.$alternativ$ $biopulp$til$gylle4baseret$biogasanlæg$...$72 Miljømæssig$vurdering$af$3.$alternativ$ $Etablering$af$grøn$industriel$symbiose$med$NK$spildevand $...$73 ANBEFALINGTILKOMMENDEPLANLÆGNINGSAKTIVITETERHOSAFFALDPLUS...74 ANBEFALING...74 Kommende$planlægningsfaser$...$75 Arbejdsgruppe$og$projektudvikling$...$75 Projektudvikling$og$projektdesign$...$76 Myndighedsbehandling$og$finansielt$design$...$76 Udbud$og$projektering$...$76 Etablering$og$idriftsættelse$...$76 ETABLERINGENSARBEJDETSÆTTESIGANG,OGOVERDRAGES,NÅRDETFÆRDIGTILAFFALDPLUSOGNK FORSYNING.IFORBINDELSEMEDIDRIFTSÆTTELSENINDSAMLESPRAKTISKERFARINGEROGDELESMED RELEVANTEAKTØRER...76 DISKUSSIONDEL1:VÆSENTLIGEUDFORINGERIFORHOLDTILGENANVENDELSEAF HUSHOLDNINGSAFFALDIKOMMUNERNE...77 TVÆRKOMMUNALTSAMARBEJDE...77 VIDENOGDATA...77 RAMMEBETINGELSEROGLOVGIVNING...78 MILJØMÆSSIGEGEVINSTER...78 TEKNOLOGIER...79 DRIFTOGØKONOMI...79 FREMTIDIGENERGI...80 DISKUSSIONDEL2:LØSNINGSRUM MULIGHEDFOROPTIMERINGAFAFFALDSHÅNDTERINGI KOMMUNERNE...81 KONKLUSION...83 LITTERATURLISTE...85 INTERNETKILDER...89

Abstract Formåletmeddetteprojektharværetatundersøge,hvilkeudforingerogløsningerdergør sig gældende for danske kommuner i forbindelse med deres forsøget på at opfylde målsætningerne i ressourcestrategien, samt at pege på muligheder for optimering af det nuværendeaffaldshåndteringssystemidanmark. IundersøgelsentagerviudgangspunktiAffaldPlus,ogdeproblemstillingerdeståroverfori deresforsøgmedatgenanvendemereorganiskhusholdningsaffald. Tre teknologisk alternativer bliver vurderet og sammenlignet (Aikan, gylle?baseret og slambarseret) for at klarlægge hvilken løsning er mest hensigtsmæssig for AffaldPlusog i forholdtilmålopfyldelseafressourcestrategien.voresundersøgelsepegeherpåatdenmest hensigtsmæssigeløsningvilværeetableringenafgrønindustrielsymbiosemednkcentrale renseanlæg, men at valget mellem de tre teknologier generelt vil afhænge af den lokale kontekst. I diskussionen samler vi på de forskellige erfaringer fra casen, og løfter det op til en overordnet diskussion af forholdet for affaldssektoren, og hvordan affaldssystemet kan optimeres. Det konkluderes at øget tværkommunalt samarbejde og øget standardisering af indsamlingsordninger, vil give positiveffekt på både samfundsøkonomien og miljøet. Ydermere vil mere nøjagtig og ens affaldsdata kombineret med målrettede politiske målsætninger,øgeincitamentettilatgenanvendedefraktioner,hvordererdenhøjestgevinst for miljøet. Løsninger skal findes ved bedre erfaringsudveksling og videndeling i mellem kommunerne. De enkelte løsninger skal stadig findes lokalt, i et tæt samspil med andre aktørerog planlægningsaktiviteter, da de bedste løsninger findes med udgangspunkt i en konkretlokalkontekst. 4

Summary TheaimofthisprojecthasbeentoidentifyproblemsandsolutionforDanishmunicipalitiesin achieving the objectives in the Danish resource strategy. This study is based on the waste handlingcompanyaffaldplusandtheproblemsthattheyarefacingintheirattempttorecycle moreorganichouseholdwaste. Three technologies are asset and compared for the treatment of source separated organic household waste (aikan, manure?basedandsludge?based) with the aim of finding the most appropriate solution for AffaldPlus and for achievement of the objectives in the Danish resourcestrategy The study suggest that the most appropriate solution for AffaldPlus will be sludge based industrial metabolism in cooperation with Næstved water?supply (NK Forsyning), but that thegeneralchoicebetweenthethreetechnologiesdependsonthelocalcontext. In the discussion the knowledge produced by the case is tied together with a general discussion of how the Danish waste handling system could be optimized. One of the concludingremarksisthatthereisaneedofcooperationbetweenthemunicipalities,andthat furtherstandardizationofthelocalwastecollectionsystem,willhaveapositiveeffectonboth anoveralleconomyandtheenvironment. Furthermorethegatheringofmorepreciseandcomparablewastedatacombinedwithmore targetedpolicyobjectives,willincreasetheincentivetorecyclethewastefractions,withthe highestgainfortheenvironment.solutionshouldbefoundlocality,inacloseinteractionwith otherstakeholdersandotherplanningactivities,becausethebestsolutionsarebasedonthe localcontext. 5

Indledning-- Etøgetforbrug,enstigendebefolkningstilvækst,ogjagtenpåetbedreliv,harsatetøgetpres påverdenensnaturressourcer.enkonsekvensafdettekansesveddestigendeenergi?,råstof? og fødevarepriser. Samtidig går værdifulde materiale tabt i vores lineære økonomi, hvor vi udvinder producere forbruger smider væk, hvilket sætter verdens ressourcer yderligere under pres. Det internationale samfund bliver mere og mere opmærksom på de bekymrende fremtidsscenarier som tegner sig, hvis vi fortsætter af det hidtidige spor. I DanmarkogEUerderenighedom,atviernødttilatbevægeosmodenmereressourcevenlig og ressourceeffektiv økonomi, som også tager hensyn til miljøet. Europakommission fremlagdepådenbaggrundiaugustetarbejdspapirforenomstillingtilencirkulærøkonomi, medforslagtilendnumereambitiøsemålsætningerforaffaldsområdetieuidekommendeår (EU 2014). Ligeledes fremlagde Danmark i 2013 sin ressourcestrategi Et$ Danmark$ uden$ affald (Regeringen2013).Intentionerneogordeneerflotte,menhvordankanviipraksisnå disse målsætning, og er de realistiske? Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vores ønskemeddetteprojekt,harsåledesværetatkommemedvoresbidragtildennediskussion, samtatfåenfagligindsigtifeltetsproblemstillinger. 6

Problemfelt- Europaparlamentetharvedtagetreglerforhvordanmedlemslandeneskalarbejdemedderes affald igennem affaldsdirektivet fra 2008. Affaldshierarkiet fungerer her som en prioriteringslisteforeu smedlemslandenårdeskaludarbejderdereslovgivningogpolitikker i forhold til affaldsforebyggelse og affaldshåndtering (EU 2008). Formålet med affaldshierarkiet er at affaldsplanlægningen altid skal bestræbe sig på at opnå en højere placering i pyramiden for de fraktioner man arbejder med. Det betyder fx at husholdningsaffald kan betragtes som genanvendt (recycled), hvis husholdningsaffaldet indgår i nye produktionsformer. Et eksempel pådette kunne være, hvis det kildesorteret organiske dagrenovation (KOD) komposteres eller behandles på et biogasanlæg, og den afgassedebiomassebliveranvendtpålandbrugsjord. Figur1:Affaldshierarkiet.www.http://ec.europa.eu/ Affaldsforbrændingbetragtesderimodsomanden$nyttiggørelse(otherrecovery)ogikkesom genanvendt,selvomderbliverproduceretfjernvarmeogelektricitetudafforbrændingen,da affaldsforbrænding skal ses som et lineærsystem, som går imod det politiske ønske om en omstillingtilmeregenanvendelse. Øverst i affaldshierarkiet findes forebyggelse (Waste prevention) og næst øverst genanvendelse(preparingforre?use),somerdeteu smedlemslandeførstogfremmestskal bestræbesigpåatopnåideresaffaldshåndtering. Bag ved tanken om en cirkulær økonomi kansigesatliggeenideomatalleressourcerkancirkuleresietlukketkredsløb(eu2008). Dettemenerviikkeermuligt.Dervilaltidværeaffald,ogrecirkuleringtilethøjerekaskade trinbørsåledeskunnefindested,sålangtiddetgivermeningudfraetsamletlca(lifecycle assesment)perspektiv.iøjeblikketereu svisionatsamtligemedlemslandene,iår2020,skal 7

have opnået 50% genanvendelseaf det kommunale affald. Dette vil sige fraktioner af papir, metal,glasogplastik ogommuligtandrefraktionersomfxdetorganiskhusholdningsaffald (EU 2008: 13). EU kommission fremlagde i september 2014 et forslag til en revidering af affaldsdirektivet,hvordetogsåblevforeslåetatforhøjegenanvendelseafhusholdningsaffald til70%iår2030 1. Figur2:OpgørelseoverkommunernesaffaldsbehandlingiEU smedlemslande.www.cewep.eu Detgrønneområdeioverståendegraf,repræsentererhvormegetafhusholdningsaffald,der blevgenanvendtikommunerneideenkelteeumedlemslandeiår2011.detfremgårtydeligt af grafen, at langt over halvdelen af EU s medlemslande, er lang fra at realiserer en målsætningom50%genanvendelseiår2020.selvfordanmark,somliggeridengodeende med43%,vildetværesværtatopnådeforeløbige50%genanvendelse(idenneopgørelseer den organiske fraktion ikke talt med). Med en målsætning på 70% for år 2030, vil vores nuværendeaffaldssystemskullegentænkesheltfrabunden.detvillekrævenyemetodertilat sortere vores affald, men også nye måde at producere vores vare på, så de bliver mere genanvendelige. 1 Ændringsforslageterblevettrukkettilbageislutningenaf2014,dakun11medlemslandebakkedeforslaget op.europakommissionenforventerdogatkommemedetnytudspiliår2015,somerendnumereambitiøstend denforrige(dakofa2014). 8

Det-danske-affaldssystem- Den samlede danske affaldsbehandling er særligt karakteriseret ved tre behandlingsformer, Genanvendelse,Forbrænding og Deponi, som udgør henholdsvis 62,8%, 29,4% og 5,7% af de 10,4millionertonsaffald,derblevproduceretiDanmarki2012(jf.Figur3). Figur3:Miljøministeriet2013.AffaldsproduktioniDanmarkopdeltpåbehandlingsformerekskl.jord På Figuren ses det at den samlede mængde affald i Danmark. Det vil sige inklusiv erhvervsaffald.yderligerekanmanseatdensamledemængdevarfaldendefra2009til2011. Det skyldes hovedsagelig to faktorer. For det første har den globale finanskrise gjort at der ikke solgt og produceret så mange varer, og dermed også reduceret mængden af affald der skal behandles. Derudover har Miljøministeriet anvendt en ny metode til at indhente data (ADS),somgiverendifferencefradengamledatasystem(ISAG)(Miljøministeriet2014:4). En samlet genanvendelse på 62,8% kan ses som et forholdsvist godt resultat, især sammenlignetmeddeandreeulande.deterdoghervigtigtathuskepå,atdererforskellige måder at opgøre tallene på fra land til land, og derfor nemt kan forekomme uregelmæssige sammenligninger. Figur4:Miljøministeriet2013.AffaldsproduktioniDanmarkfordeltpåbehandlingsformogkilder. 9

Menhvismankiggernærmerepåbehandlingsformenafdeforskelligekilder,fårmanetlidt mere nuanceret billede af den danske affaldsbehandling (Figur 4). Hvis man eksempelvis kigger på kategorien husholdninger, bliver kun 36% genanvendt og 54% bliver sendt til forbrænding. En genanvendelsesprocent som er meget lav, hvis man sammenligner med de andre kilder, som ligger mellem 60?79 procent. Samtidig er husholdningsaffald også den kilde,somgenereremestaffaldvægtmæssigt(miljøministeriet2014). Forbrændingssektoren--- Samtidig stiller de ambitiøse målsætninger til genanvendelse, også spørgsmålstegn ved, hvilken rolle forbrændingssektoren skal spille i fremtiden. Set i forhold til affaldshierarkiet bliver forbrænding i dag betegnet som nyttiggørelse(other recovery). Så hvad vil en måske kommende målsætning på 70% genanvendelse kunne komme til at betyde for forbrædingssektoren? Der er i dag 29 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Disse forbrændingsanlæg bidrag med 19,4% af den samlede varmeproduktion og 5,2 % af el?produktionen til det danske energisystem (ENG 2014: 12, 15). Ifølge international konventioner kan forbrændingen af bionedbrydeligtaffaldbetegnessomvedvarendeenergi. Figur5:Miljøministeriet2013.Forbrugafbionedbrydligtogikke7 bionedbrydligtaffald. I den seneste energistatistik fra Energistyrelsen blev andelen af bionedbrydeligt affald, 10

således sat til 55% af den samlede affaldsmængde der blev forbrændt. Forbrænding af organisk husholdningsaffald udgjorde således en betydelig andel af den samlede danske produktionafvedvarendeenergi(ibid.)spørgsmåletommeregenanvendelse,ersåledesogså noget som har betydning for omstillingen til et vedvarende energisystem, og den danske energiforsyningssikkerhed. Forbrændingsanlæggeneståridagfor30%afdensamlededanskeaffaldsbehandling,oghar brugforaffaldforatfåderesanlægtilatløbeøkonomiskrundt.kommunerne,somofteejer disseanlægiinteressentskabermedandrekommunerne,harogsåenøkonomiskinteressei, at disse anlæg har tilstrækkelig med affald som de kan forbrænde(rambøll 2008). Pga. den senestefinanskriseogøgetgenanvendelse,ogsuboptimering,erderopståetenoverkapacitet iforbrændingssektoren,hvilketharbetydetatflereogflereforbrændingsanlægerbegyndtat importere affaldtilforbrændingfraudlandetefterdeti2008blevtilladtateksportererog importer husholdningsaffald til energieffektive R1 certificerede forbrændingsanlæg(eu 2008). Derfor importerede Danmark i år 2012, 725.000 tons affald, hvor henholdsvis 49% blevgenanvendt,35%blevsendttilforbrænding,og15%tilsærbehandling(miljøministeriet 2014: 12). En stigning på godt 225.000 tons eller en forøgelse på ca. 33% fra året før. Forbrændingen af det udenlandske husholdningsaffald kan til tider være miljømæssigt hensigtsmæssig,hvisalternativetfxvardeponering.derhardogogsåværetrejstbekymring om at den øgede import og eksport mellem EU?landene, kan være med til at underminere nærhedsprincippet i affaldsdirektivet, og minimere incitamentet til mere genanvendelse lokalt(dakofa2013). Ressourcestrategien-- Efter flere års forsinkelse fik Danmark i år 2013 en ressourcestrategi(regeringen 2013). Strategien, eller hensigtserklæringen, fik navnet Danmark$ uden$ affald:$ Genanvend$ mere$ $ forbrænd$ mindre. Et af hovedmålene er her at 50% af alt husholdningsaffald 2 skal genanvendes i år 2022 (ibid.). Begrebet husholdningsaffald omfatter dog i ressourcestrategien en række fraktionsmængder, som ikke normalt bliver medregnet i den danske definition af husholdningsaffald. Tallene fra dansk affaldsstatistik og tallene i ressourcestrategienkansåledesikkedirektesammenlignes. 2 Fremadrettetvilbegrebethusholdningsaffaldrefererertildefinitionensomerbrugtiressourcestrategien 11

Figur6:Ressourcestrategienforventedeeffektpåhusningsaffald.Regeringen2013. Forskellen på den nye definition i ressourcestrategien og den definition som normalt bliver anvendtidanmark,eratdennyeomfatterdetdagsrenovationsliggendeerhvervsaffald,som kommunerne indsamler eller får anvist til forbrænding (Ingeniøren: 2014). Med udgangspunktiressourcestrategiensdefinitionafhusholdningsaffald,erdetsåledeskun22% deridagblivergenanvendtog75%derbliversendttilforbrænding.denendeligediskussion om hvordan affaldsmængder præcis skal gøres op, er ikke slut endnu. Under alle omstændigheder står de fleste kommuner over for en kæmpe opgave, hvis de skal nå målsætningerne for år 2022, og det er således i øjeblikket slet ikke utænkeligt at Danmark blivernødtilatbedeeuomenfritagelsefordefællesmålsætninger.detkommerdogstadig an på den præcise beregningsmetode til opgørelse af genanvendt kommunalt husholdningsaffald.entingerdogersikkert.danmarkståroverforenstoropgave,hvisvivil nå målsætningerne i ressourcestrategien, og måske endnu mere ambitiøse målsætninger på længeresigt.derersåledesetkæmpebehovforatfindeløsninger,derkanindfriambitioneri praksis. 12

Problemformulering Hvilke udfordringer og løsninger gør sig gældende i forhold til en imødekommelse af målsætningerneiressourcestrategien,oghvordankanaffaldsplanlægningenoptimeres,såde langsigtedepolitiskemålsætningerpåområdetunderstøttes? Fokus-og-afgrænsning- Vi har i projektet valgt at bruge AffaldPlus som et eksempel på den situation som mange affaldsselskaber befinder sig i. Genanvendelse af organisk husholdningsaffald er et vigtigt elementienimødekommelseafmålsætningerneiressourcestrategienideflestekommuner, ogviharderforvalgtatafgrænseprojektettildennefraktion. Vivilsåledesundersøgehvilkenbehandlingsmetode,dervilværedenmesthensigtsmæssige, iforholdtilgenanvendelseaforganiskhusholdningsaffald,hosaffaldplus.vihåberhervedat fåindsigtideproblemstillingerogovervejelserdestårmedsomaffaldsselskabiøjeblikket,i forholdtilenrealiseringafressourcestrategien,samtfåindblikimeregenerelleudfordringer og løsninger. Herudover afgrænser vi os i dette afsnit geografisk til ejer?kommunerne, og hvilkenløsningdervilværeideelfordem.vivilsåledesvurderetreteknologiskealternativer, som kan anvendes til behandling af det organiske husholdningsaffald. Vi er klar over at der findesandrebehandlingsmetoder,somfxrenescience,menviharudvalgtdeteknologier,som efter vores vurdering er moden til at blive taget i brug, og relevante for AffaldPlus. Tidshorisonteniprojektetvilkunstrækkesigfremtilår2022,hvordergerneskulleværeen målopfyldelseafmålsætningerneiressourcestrategien. Det-specifikke-og-det-almene- Foratkunnesvarepåhvordanaffaldsplanlægningenkanoptimeresikommunernesåmålene i ressourcestrategien bliver opnået, har vi fundet det hensigtsmæssigt at forholde os til et specifikt eksempel? AffaldPlus. Kommunernes problemer med indsamling og behandling af detorganiskehusholdningsaffalderselvfølgeligkunétproblemudafmange,meneksemplet vilværemedtilatgiveosnogleerfaringer,vikandragenytteafsenereiprojektet.andendel af projektet kan karakteriseres som en situationsanalyse, hvor vi vil belyse generelle problemstillinger kommunerne står overfor, i forbindelse med implementering af ressourcestrategien.detteharherværetetbevidstvalgatkommesåbredtrundtsommuligt, da vi således kan sige noget mere generelt om de samfundsmæssige 13

planlægningsudfordringeraffaldssektorenståroverfor, i forhold til at nå målsætningerne i ressourcestrategien. Vi mener, at vi i forbindelse med vores arbejde med en affaldsplan for Affaldplus, har opnået en dybere indsigt i de teknologiske alternativer som affaldsbranchen skalvælgeimellem,ogdenmådebranchenarbejdemedaffaldsplanlægningpå.detderbinder detspecifikkeogdetalmenesammen,ersåledesvoresmetodeianalysedel1,somvimener vilkunneanvendesiforbindelsemedaffaldsplanlægningallesteder. Struktur-og-design- Idetteafsnitvilvibeskriveprojektetsopbygning,samtredegøreforhvaddeenkelte delelementervilbidragemed. Analyse: Kapitel6:Baggrund:Målsætningerogvisionerforfremtidensaffaldssektor Idetteafsnitvilvigiveenkortintroduktiontildeforskelligemålsætningerpånationalt?og EU?niveau,somharbetydningfordenkommunaleaffaldsbehandling,ogsomAffaldplusskal forsøgeatleveoptil. Kapital7:KortlægningafAffaldplus snuværendesituationogfremtidigebehov IdetteafsnitvilviintroducereAffaldplusogkortlæggedensituationAffaldplusbefindersigi lige nu. Endvidere vil vi redegøre for flowet af affald nu og efter kildeindsamlingen er implementeret, samt redegøre for andre forhold, som efter vores vurdering kan have betydningforvalgetafdenteknologiskløsningaffaldplusskalsatsepåfremadrettet. Kapitel8:Beskrivelseafteknologiskealternativer Idetteafsnitvilviundersøge,forskelligealternativeriforholdtilindsamlingog genanvendelseaforganiskeaffaldideseksejer?kommuner.detvilvigørevedførstat undersøgemulighedforenudbredelseafenindsamlingsordning.dernæstvilvivurderetre teknologiskalternativertilbehandlingafdetindsamledeorganiskeaffald,ogsidstemenikke mindstvilvivurdere,hvordanafgassedebiogassenbedstkananvendes. 14

Kapitel9:Sammenligningafalternativer Idetteafsnitvilvidiskutereogvurdere,hvilketetafdetrealternativeteknologier,dervil væredetmestfordelagtigeforaffaldplusatsatsepå. Kapitel9:Anbefalingertilkommendeplanlægningsaktiviteter Idettekommervimedetsamletforslagtil,hvadAffaldpluseftervoresvurderingburdegøre nuogfremadrettetiforholdtilgenanvendelseafdetorganiskhusholdningsaffald. Diskussion Kapitel11:Diskussiondel1:Devæsentligsteudfordringeriforholdtilgenanvendelse aforganiskhusholdningsaffaldikommunerne Idettekapitelvilvimedbaggrundidenindsamledeempiripegepåenrækkecentrale udfordringer,derkanvanskeliggørekommunernesmulighederforatnåmålsætningernei ressourcestrategien. Kapitel12:Diskussiondel2:Løsningsrum optimeringafaffaldsplanlægningeni kommunerne Idetteafsnitvilvimedudgangspunktianalysenkommemedvoresbudpåhvordan affaldsplanlægningenikommunernebedstkanoptimeres,såderskerenmålopfyldelseaf målsætningeriressourcestrategien. Kapitel14:Konklusion Vivillaveenopsamlingafprojektetskonklusioner,ogdermedogsåenbesvarelseaf projektetsproblemformulering. 15

Metodeovervejelser-- Idetteafsnitvilviredegøreforprojektetsforståelsesrammeoganalyseramme.Endviderevil viredegørefordata?ogempiriindsamlingeniforbindelsemedudarbejdelsenafprojektet. Forståelsesramme--- Forståelsesrammenbestårafenrækkeudvalgteteorierogtilgange,somviviltrækkepåsom referencerammeiforholdtilvoresanalytiskearbejdeiprojektet.endviderevildisseteorier ogtilgangeogsåfungeresomreferencerammeniforholdtildekravvimenermanbørstilletil et fremtidigt affaldssystem hos AffaldPlus. De forskellige tilgange og teorier er udvalgt med udgangspunktivoresgenerelleteoretiskeogempiristiskforståelseafgenstandsfeltet,somvi haropbyggetgennemvoresuddannelsepåroskildeuniversitet. The-Natural-Steps--- I Bundtland Rapport fra 1989 beskrives en bæredygtig udvikling på følgende måde: Sustainable$ development$ is$ development$ that$ meets$ the$ needs$ of$ the$ present$ without$ compromising$the$ability$of$future$generations$to$meet$their$own$needs (Bundtland,1989:41). Bundtland Kommissionens definition af en bæredygtig udvikling, er nyttig fordi den minder osom,atdetingvigøreligenu,harkonsekvenserforfremtiden,ogsamtidigfungeredensom enintroduktiontilhvadbæredygtighedersomkoncept(lahti,2004:16). Definitionenerdogikkesærliganvendeligsompraktiskvejledningtil,hvordanenbæredygtig omstilling kan finde sted i praksis (Ibid.). Når man skal planlægge projektaktiviteter i forbindelsemedenbæredygtigomstilling,kandetværeenhjælpatnavigererudfraenrække grundlæggende principper, for at sikre at alle projektets aktiviteter trækker i den rigtige retning. I forbindelse med dette projekt har vi således valgt, at lade de fire bærdygtighedsprincipperithenaturalstepsværeendelafvoresforståelsesramme.defire bæredygtighedsprincipperithenaturalstepsersomfølger: $ To$become$a$sustainable$society$we$must$eliminate$our$contributions$to $$ 1) The$systematic$increase$of$concentrations$of$substances$extracted$from$the$Earth s$crust$ (for$example,$heavy$metals$and$fossil$fuels)$ 2) The$systematic$increase$of$concentrations$of$substances$produced$by$society$(for$example$ plastics,$dioxins,$pcb s$and$ddt)$ 3) The$systematic$physical$degradation$of$nature$and$natural$processes$(for$example,$over$ 16

harvesting$forests,$destroying$habitat$and$overfishing;$and $ 4) $Conditions$ that$ systematically$ undermine$ the$ people s$ capacity$ to$ meet$ basic$ human$ needs$ (for$ example,$ unsafe$ work$ conditions$ and$ not$ enough$ pay$ to$ live$ for). $ (thenaturalsteps.org).$$ KaskadeDkæden- -en-teori-og-tilgang-til-at-opnå-et-bæredygtigt-ressourceforbrug-- Der er i øjeblikket meget snak om cirkulærøkonomi, men der er en tendens til at det hele forbliver vældigt ukonkret, hvilket er ærgerligt. Vi har derfor valgt at tilføje de hollandske forskere Ted Sirkin og Maarten Houten s kaskade?kæde 3 teori til vores forståelsesramme. Denne teori tager også højde for recirkuleringen, genanvendelsen og reprocesseringen af organisk materiale i kaskadekæden, og passer derfor ud fra vores vurdering godt på problemstillingen i dette projekt. Nedenstående figur illustrerer et kaskadesystem, der blev udviklet til Energistyrelsen i år 1983, som skildrer et kaskade?kæde system (symbiose), beståendeafintegreredekaskade?kædermellemlandbrugsproduktion,dambrugsproduktion, gartneriproduktionogenergiproduktion. Vivilidetfølgendeikkegåidybdenmedalleaspekterafderesarbejde,mennøjesnøjesmed atredegørefordefireressource?økonomiskedimensionerikaskade?kædeteorien,ogdefire principperforressourceanvendelse. Figur7:Etintegreretbiomassekaskade7system(Symbiose)(Sirkin&tenHouten1994:244) 3Kædeskalherforståssomencirkel,elleriennutidigterminologisomrecirkulering. 17

Defireressource0økonomiskedimensioner 1)$Kvalitet$(Quality):$Ressourcenskvalitetkansigesatrelateretil,hvorgodtdenopfylderet antalspecifikkeparametreafprocessenienbestemtkontekst.vandkanfxsigesatværeen ressourcemedethøjtressourcekvalitet,dadeternødvendigtforallelevendeorganismerkan leve, og ikke kan erstattes med andre grundstoffer. Det samme kan siges om fx fosfor, fødevarer,sjældnemineralerogmetaller.(sirkin&tenhouten1994:215,220samtnielsen 2013). 2)$Anvendelsestiden$(Utilization):$Ressourcensanvendelsestidrelaterertildentidressourcen bliveranvendt.dereraltsåikketaleomdenkalenderlevetidressourceeribrugietprodukt. Formaderanvendelsestidendentiddeneribrugifordøjelsessystemet,forenvindmølleer anvendelsestiden den tid, den producerer strøm(sirkin& ten Houten 1994: 215, 230 samt Nielsen2013).Kaskaderingaforganiskaffaldharværetalmindeligpraksisiforbindelsemed landbrugetligesidentidernesmorgen.herbliverfødevaresomikkeharenhøjnokkvalitet givettildyrene,ogenderherfrapåmarkernesommøg,somunderstøtterproduktionafnye fødevarervianæringsstoffer. Figur8:Kaskadeafnærringsstofferskvalitet(Sirkin&tenHouten1994:216) $ 3)$ Bjærgningsegnethed (Salvageability): Ressourcens bjærgningsegnethed relaterer til graden,hvormeddetermiljø?ogenergimæssigtgavnligtatforsøgeatrecirkulereressourcen tilethøjerekaskadetrin,ellerladedenkaskaderertiletlaverekaskadetrin.(ibid.).iforholdtil organiskhusholdningsaffaldkunnedetfxværegraden,hvortildetermiljø?ogenergimæssigt gavnligtatbehandledetorganiskehusholdningsaffald,sådetkangenanvendesibiogasanlæg istedetforatforbrændes. $ 18

Figur9:Bjærgningsegnetafenressourcebindekaskadekædesammen,altgraden,hvormeddet ermuligtatreprocessere,regenerereellerrecirkulereden(sirkin&tenhouten1994:217) 4)$$Forbrugsrate$(Comsumption$rate): Forbrugsratenerdenhastighedhvormedenressource bliverforbrugt.et ressourceforbrug kan ikke siges at være i balance, hvis forbruget af en ressourceoverstigerhastigheden,hvormeddenbliverregenereretellerrecirkuleret(ibid.).$ Kvalitet,anvendelsestidogforbrugsrateerpånedenståenderepræsenteretvedhenholdsvis Y?, X? og Z?aksen, mens genindvindingsegnetheden R, forbinder disse dimensioner med hinanden. Figur10:Kaskadekædenerbundetsammenaffireressource7økonomiske dimensioner(sirkin&tenhouten1994:219) Fire-principper-for-ressource-anvendelse- Iforlængelseafdeforegåenderessource?økonomiskedimensioner,opstillerSirkinogTen Houten skaskade?kædeteori,ogsåfireprincipperforressourceanvendelse.iforbindelsemed detteprojektkandissefireprincippersessometsupplementtildefire bæredygtighedsprincipperfrathenaturalsteps. 1)$Passende$ressourcekvalitet$(Appropriate$fit):$Ressourcenskvalitet,ogdetdenskalbrugestil, skalafstemmes.ressourcermedenhøjkvalitet,børsåledesikkebrugestilopgaver,derkan klaresmedenressourcerafenlaverekvalitet(ibid.). $ 19

2)$Maksimering$af$ressourcens$anvendelsestid$(Augmentation):$Manbørforsøgeatmaksimere anvendelsestiden af en ressource. Det kan enten ske ved vedligeholdelse af ressourcen, så tiden mellem de forskellige kaskade?trin forlænges, eller det kan gøres ved at øge anvendelsestiden.forressourcerneienvindmøllekunnedetfxskevedatplaceredenetsted medmegetvind(sirkin&tenhouten1994:215,234samtnielsen2013).$ 3)$Fortløbende$vurdering$af$omkostningerne$forbundet$med$genkædning$(Consecutive$relinking) Genkædning relatere til den proces, hvormed en ressource enten bliver genindvundet eller genanvendt,medhenblikpåatløfteressourcentilethøjeretrinikaskade?kædenellertilen anden kaskade?kæde. Dette ressourceanvendelsesprincip foreskrive at man fortløbende bør vurderer de energi? og arbejdsmæssige omkostninger, der er forbundet med genkædningen ellervedligeholdelsenafressourcen.hvisomkostningernebliverforstorebørmanoverveje atladeressourcenkaskaderetiletlaverekaskade?trin(ibid.).eteksempelpåenproceshvor deenergimæssigeomkostningervedengenkædningkanbliveforstore,eriforbindelsemed transportenafbiomassetiletbiogasanlæg. $ Figur11:Detbørfortløbendevurderespåhvertkasakde7trin,hvaddet ermesthensigtsmæssigt,atgøremedressourcenfremadrettet(sirkin &tenhouten1994:219) $ $ 4)$ Balancering$ af$ ressource$ metabolisme$ (Balancing$ ressource$ metabolisme):$ Man bør sigte efteratopnåenbalancemellemressourceforbrugetogregenereringenogrecirkuleringenaf ressourcen.enfuldstændigbalanceerdogikkemulig,daderaltidvilværenogetdergårtabti processen.detersåledesenillusionatviheltkanafskaffeaffald,ligesomdeterenillusionat alleressourcerkangenkædestilderesoprindeligkaskadetrin(sirkin&tenhouten1994:239 samtnilesen2013).$ $ $ 20

Analyseramme- Analyserammenbestårafenrækkeudvalgtemetoderogtilgange,somviviltrækkepåsom inspirationskildeiforholdtilvoresopbygningogtilgangtilanalysen. Backcasting-- Vi vil i forbindelse med analysedesignet ladet os inspirerer af backcasting metoden. Backcasting?metoden er blevet udviklet i Sverige, og blev først anvendt som metode i forbindelsemedenergiplanlægningistartenaf1970 erne.frabegyndelsenaf1990 ernehar metoden dog fundet anvendelse inden for andre felter, såsom fx transportplanlægning og affaldsplanlægning(perrelsetal.2008:32,samtnielsen2013). Figur12:Detregrundlæggendetrinibackcasting7metoden(thenaturalsteps.org). Både forcasting og backcasting kan kategoriseres som typer af fremtidsstudier, men i modsætning til forcasting, hvor formålet er at forsøge at bestemme sandsynligheden for en bestemtfremtid,ogherudfratræffebeslutninger,erformåletmedbackcasting,athjælpeos medatbevægeosmodenbestemfremtidsvision(ibid.) Grundlæggende består backcasting?metoden af tre trin: 1. trin) Her forestiller man sig den fremtid, man godt kunne tænke sig(den ønskværdige fremtid). 2. trin) Her tænker man sig trinfortrin fra den ønskværdige fremtid, og tilbage til der hvor man er nu. 3. trin) Her kortlægger man forskellige planlægningsaktiviteter man kan foretage sig lige nu, der vil bringe én nærmere den ønskværdige fremtid. Strategisk bæredygtig udvikling strategic$ sustaniable$change,somdetdefineresithenaturalstepsframework,byggerpåbackcasting ud fra de fire bæredygtighedsprincipper, som vi inde på i forståelsesrammen (thenaturalsteps.org).detvilaltsåsige,atdenønskeværdigefremtid,somønskesrealiseret, skalunderstøttedefirebæredygtighedsprincipper,foratdetkansigesatmanarbejderien bæredygtigretning(ibid.) 21

Feasibility-studies-- Overordnet er vores projekt inspireret af en feasiblity undersøgelse, som finder sted i den førstedelafplanlægningsprocesafetgiventprojekt.studiethartilformålatundersøgeom de rigtige forhold er til stede, i forhold til en realisering af en givent planlægningsaktivitet. Denne tilgang er således interessant som inspiration til afsnittet, hvor vi vil beskriver og sammenligner de tre teknologiske alternativer. Nedenstående figur, viser hvor en feasiblity undersøgelsebefindersigiplanlægningenafetprojekt(behrens1991). Figur13:Forskelligeformforundersøgelseiforbindelsemedprojektproces(Behrens1991). Vivilhernøjesmedatnævnedeheltoverordnedeområder,derbørkortlæggesiforbindelse medenfeasiblityundersøgelse.områderneer: Projektetsformålogbaggrundshistorie Markedsanalyseogmarketingsanalyse Råvareanalyseoganalyseafleverandører Lokaliseringogmiljøanalyse Vurderingafteknologiskealternativer Organisationsstrukturogdrift Tilgængelighedafkvalificeretarbejdskraft Projekttidsplan Investeringsanalyseogvurdering 22

-DataD-og-empiriindsamling- Den indsamlede data og empiri, som danner grundlaget for projektet, bygger på en?til?en interview, telefoninterview og mailkorrespondancer. Den primære informant i forbindelse med udarbejdelse af projektet, har været Henrik Wejdling fra AffaldPlus, som har været megetbehjælpeligmeddataognotateromaffaldsstrømmeneogaffaldshåndteringideseks ejerkommuner.denneempiridannergrundlagetforenstordelafanalysen,oghargjortat projektetharkommetmegettætpådenvirkelighedaffaldplusfaktiskbefindersigiligenu. Derudover bygger det øvrige empiriske grundlag for projektet, på en lang række forskellige indsamlededokumenter,notater,rapporter,analyserogundersøgelseretc.dissedokumenter er primært fundet via søgning på internettet og biblioteksdatabaser, endvidere har de nedstående informanter også været behjælpelig med henvisninger, ligesom de andre informantersomvillekunnehjælpeos.iforbindelsemedindsamlingafempirierdersketen løbendevurderingaftroværdighedenogautenticiteten(meiling2014). Navn- Organisation- Kontaktform- HenrikWejdling Affaldplus Fortløbendesamarbejdeoghjælp NanaVinkler DanskAffaldsforening Interview KarenLübben FormandforDAKOFA skommunenetværk Telefoninterview AndersChristensen KL Interview SvendErikNissen RethinkingBusiness Telefoninterview HenrikJakobsen Vestforbrændingen Interview ThomasJørgsen RødovreKommune Interview/OplægDAKOFAseminar BrunoSanderNielsen DanskBiogasforening Interview NielsBukholt Miljøstyrelsen Interview AlanSørensen MiljøstyrelsensRessourceteam OplægDAKOFAseminar MetteMarieNielsen MiljøstyrelsensRessourceteam OplægDAKOFAseminar JensPeterNørgaard HalsnæsForsyning OplægDAKOFAseminar OleH.Nielsen FrederiksbergKommune OplægDAKOFAseminar GurliMøller SlagelseKommune Telefoninterview SineBeuseFauerby DanskNaturfredningsforening ETmailkorrespondance JensPeterMortensen DanskNaturfredningsforening Interview FinnKjær Kara/Noveren Interview MortenBrøggerKristensen Solum Snakiforbindelsemedrundvisning 23

Visioner-og-målsætninger-med-betydning-for-Affaldplus s-planlægning---- Dette afsnit har til formål at belyse de vigtigste visioner og målsætninger på EU?niveau og nationalt niveau, som kan have betydningen for indsamlingen og behandlingen af det organiske husholdningsaffald. Det er disse visioner og målsætninger AffaldPlus, og de seks ejer?kommuner, skal forsøge at efterleves i forbindelse med deres arbejde, og deres valg af løsning til behandling af det organisk husholdningsaffald, skulle således gerne understøtte disse målsætninger. I en backcasting terminologi kan målsætninger og visioner siges at repræsentere den ønskede fremtid, som vi via vores anbefaling til planlægningsaktiviteter vilforsøgeatsikrebliverrealiseretidenkommendefremtid. Danmarks-affaldsmålsætninger-set-i-et-EU-perspektiv-- DeflesteafdedanskemålsætningerpåaffaldsområdetudspringerfraEU?niveau.Køreplanen for et ressourceeffektivt EU fra år 2011 er således central i forhold til udformningen af den danskeressourcestrategifraår2013.denoverordnedevisionieu skøreplanlyder: I2050vilEU søkonomiværevoksetpåenmåde,somrespektererressourcebegrænsningerogplanetære grænser,hvilketbidragertilenglobaløkonomiskomstilling.voresøkonomierkonkurrencedygtigog rummeligogtilbyderenhøjlevestandardmedmegetlavemiljømæssigepåvirkninger.alleressourcer bliverforvaltetpåenbæredygtigmåde,ligefraråmaterialertilenergi,vand,luftogjord.milepæleneom klimaændringerblevetnået,ogbiodiversitetogdeøkosystemtjenester,somunderstøttesheraf,erblevet beskyttet,værdisatogidetvæsentligegenetableret. (EUKomA2011:3). Detmåsigesatværeenflotogambitiøsvision.DerbliverikøreplanenfraEUkommissionen ogsåopsatenrækkemilepæleforår2020,samtigangsatenlangrækkeinitiativerogtiltag, som skal støtte op om en overordnede vision for år 2050 (ibid.). En central milepæl for år 2020lyder: I2020bliveraffaldforvaltetsomenressource.Affaldetpr.personfalderiabsoluttetal.Genindvinding oggenbrugafaffalderøkonomiskattraktivtforoffentligeogprivateaktørertakketværeomfattende separatindsamlingogudviklingaffunktionellemarkederforsekundæreråmaterialer.flerematerialer, heriblandtmaterialer,derharenbetydeligindvirkningpåmiljøet,ogkritiskeråmaterialer,bliver genindvundet.affaldslovgivningenerfuldtudgennemført.ulovligtransportafaffaldforekommerikke længere.energigenudnyttelsenerbegrænsettilmaterialer,somikkekangenindvindes,deponering forekommerstortsetikkemere,ogderersikkerhedfor,atgenindvindingenerafhøjkvalitet. (EUKom A2011:3). Detgældendeaffaldsdirektivfra2008,dannerdenjuridiskerammeomaffaldshåndteringeni EUpånuværendetidspunkt.Detblevsåledesalleredei2008fastsat,atmellemlandeneskal genanvende 50% af det kommunale husholdningsaffald. Af affaldsdirektivetsartikel11,stk. 2afremgårdetsåledes: 24

Foratsikreoverensstemmelsemedmåleneidettedirektivogsomledibestræbelsernepåatopnået europæiskgenanvendelsessamfundmedhøjressourceeffektivitettræffermedlemsstaternede nødvendigeforanstaltningermedhenblikpåatsikre,atfølgendemålnås:a)senesti2020,at forberedelsemedhenblikpågenbrugoggenanvendelsenafaffaldsmaterialersomminimumf.eks.papir, metal,plasticogglasfrahusholdningerogommuligtfraandrekilder,såfremtdisseaffaldsstrømme svarertilaffaldfrahusholdninger,skaløgestilsamletmindst50vægtprocent (EUparlamentet2008:13). Europa Kommissionen fastsatte således i affaldsdirektivet fra år 2008 en målsætning om genanvendelses på mindst 50 vægtprocent af den samlede mængde affald fra kommunale husholdningeriår2020.ifølgeaffaldsdirektivetfraår2008måmedlemslandenesåledesselv bestemmehvilkefraktionerdevilopnåmålsætningermed,dogopfordrerkommissionen(jf. Artikel22)tilindsamlingafbioaffald,hvisdeterrelevantiforholdtilaffaldshierarkiet,med henblikpåkomposteringogbioforgasning(euparlamentet2008:16).iår2011blevartikel 11iaffaldsdirektivetfulgtopmedenafgørelsederfastsætterreglerogberegningsmetoderi forhold til affaldsdirektivets stk. 11. Organisk husholdningsaffald kan således i forhold til dennedefinitionansesforgenanvendthvisfølgendedefinitionerefterlevet. Hvisberegningenafmåletanvendespåaerobelleranaerobbehandlingafbionedbrydeligtaffald,regnes dettilførtematerialetildenaerobeelleranaerobebehandlingsomgenanvendt,hvisbehandlingenførertil kompostellerafgassetbioaffald,deromnødvendigtefteryderligerebehandlinganvendessomgenanvendt produkt,materialeellerstoftilspredningpåjordenmedpositivevirkningerforlandbrugellermiljø(eu KomB2011:3). Organiskhusholdningsaffaldkanaltsåførstmedregnessomgenanvendt,nårdetergenvendti enbehandling,derførertilkompostellerafgassetbioaffald.organiskhusholdningsaffaldsom erblevetindsamlet,medrejectetiforbehandling,tælleraltsåikkemedsomgenanvendt(dao Thi Thu Houng: 2014). Affaldsdirektivet opfordrer samtidig til kildesortering af affaldet. Denneopfordringgældersåledesogsådetorganiskehusholdningsaffald. Dettedirektivbørbidragetil,atEUihøjeregradbliveret»genanvendelsessamfund«,dersøgeratundgå affaldsproduktionoganvenderaffaldsomenressource.isæropfodresderifællesskabetssjette miljøhandlingsprogramtilforanstaltningertilsikringafkildesortering,indsamlingoggenanvendelseaf prioriteredeaffaldsstrømme.itrådhermedogsometmiddeltilatfremmeellerforstærke nyttiggørelsespotentialetbøraffaldindsamlessærskilt,hvisdeterteknisk,miljømæssigtogøkonomisk muligt,førdetgennemgårnyttiggørelsesprocesser,dermiljømæssigtsetgiverdetbedstesamlederesultat. Medlemsstaternebørtilskyndetil,atfarligebestanddeleadskillesiaffalds0strømme,hvisdeter nødvendigtforatopnåenmiljømæssigtforsvarlighåndtering.(euparlamentet2008:6) 25

EUkommissionenforeslårendviderei Omstillingtilencirkulærøkonomi etprogramforet EUudenaffaldsproduktion,fraoktober2014 4 enændringafaffaldsdirektivet,sådetgøres obligatorisk for medlemslandene, at indføre separat indsamling af bioaffald fra år 2025(EU KomA2014,samtEUKomB2014).Ydermereforslåsdet,atmanvurdereromderskalsættes et minimumkrav for bioaffald(ibid.) Desuden foreslås det at 70% af det kommunale husholdningsaffald senest i år 2030 skal genanvendes, ligesom der foreslås en reduktionsmålsætningaffødevarespildetpå30%i2025år(ibid.)detfremgårafforslaget: Hvadangårfødevareaffaldbørdetnøjevurderes,hvorvidtogforhvilkekategorieraf fødevareaffaldmanbørprioriteredonationaffødevarersamteventuelanvendelseaftidligere fødevareridyrefoderfremforkompostering,produktionafvedvarendeenergiogdeponering. (EU KomB2014). Hvisdetteforslagbesluttes,vildetsåledeskunnefåbetydningformængdenafgenanvendelse af organisk husholdningsaffald. Forslagene fra EU kommissionen er en del af en større revision af den gældende affaldslovgivning i EU. Ændringsforslagene er dog pånuværende tidspunktikkeendeligvedtaget,ogderforendnuikkejuridiskbindendeformedlemslandene. Ændringsforslagene kan således indtil videre ses som en indikator af den retning, som EU kommissionen ønsker at bevæge sig (Wejdling A 2014). EU s målsætningerne på affaldsområdetertænktsammenmedeu smålsætningerpåklima?området.centraltiforhold tileumålsætningernepåklima?ogenergiområdet,erdesåkaldte20?20?20 5 målsætningerfor år2020,samtreduktionsmåletforår2030 6 ogdenoverordnedemålsætningforår2050 7 (EU Kom C 2014). En efterlevelse af de nuværende målsætninger på affaldsområdet forventes såledesatkommetilatbetydeatmellem10%og40%afefterspørgslenpåråstoffer,vilblive dækket af genanvendte såkaldt sekundære ressourcer. Det vil således også medvirke til målopfyldelseafklimareduktionsmålene(eukoma2014:10).yderligerekanændringernei EU s emballagedirektiv, også tænkes at få indflydelse på den kommunale husholdningsindsamling. Efterlevelsen af målsætningerne er dog ikke er placeret i kommunerne(wejdlingb2014). $ 4 Forslagetblevtrukkettilbageimidtenafdecember,ogmeldtudatdervilkommeetendnumereambitiøsog tilpassetforslagiår2015(kl.dka2014) 520%vedvarendeenergi,20%energieffektivisering,20%reduktioniCO 2udledningen. 627%vedvarendeenergiog40%reduktioniCO 2udledningen. 7Reduktionpåmellem85%og90%afdensamledeCO 2udledning. 26

Genanvendelsesmål, % 2008 2020 2025 2030 DK 2009 Plast 22,5 45 60 60 26,4 Træ 15 50 65 80 86,0 Jern 70 80 90 Aluminium 50 70 80 90 76,9 Glas 60 70 80 90 88,0 Papir og pap 60 85 90 90 78,6 Emballager, samlet 55 60 70 80 84,0 Figur14:Emballagedirektivetsmålsætningersammenlignetmedgenanvendelseiår2009(Mst.2011:101) IoverståendetabelsesdettydligtatDanmarkpt.opfylderEU skravtilemballagedirektivet. Dogvilstatenværenødttilatlaveenekstraindsats,forpålængeresigtatopfyldekravenefor fraktionenmedplast,hvorviidagkungenanvender26,4%,oghvormålsætningener60%iår 2030(Mst.2011:101).Detvilaltandetligefåkonsekvenserfordedanskekommunerne,og deresaffaldsbehandling.endviderekommereukommissionenogsåideresnyeforslagmed reduktionsmåliforholdtildeponeringenafaffald.eukommissionenforslårsåledesettotalt forbud mod deponering af genanvendevendeligt affald i år 2035, samt deponering af max. 25% af det samlede affald i år 2020 og max. 5% i år år 2030. Disse målsætninger er dog alleredeefterlevetidanmark,ogderforikkerelevantforaffaldplus(wejdlingb2014). Nationale-målsætninger-med-betydning-for-affaldsplanlægningen-- Det er et krav i forhold til affaldsdirektivet, at mellemlandene skal udarbejde nationale affaldsplanerhverfjerdeår.dendanskeressourcestrategi,stårsåledesikkealene.dedanske målsætningerpå50%genanvendelseafdetkommunalehusholdningsaffald,skalderimodses i lyset af de overordnede målsætninger fra EU. Den danske ressourcestrategi prioriterer de forskelligemålsætningerfraeu,iforholdtilendanskkontekst.eksempelviserderenspecifik målsætning om at 50% af det kommunale organiske husholdningsaffald skal genanvendes (Regeringen 2013) findehusdyrgødning og 1090 ton i det organiske husholdningsaffald (Miljøministeriet:2014).Genanvendelseaffosforognærringsstofferfremhævessåledes,som énafdetrevigtigstegrundetilatindsamleogbehandledetorganiskhusholdningsaffald: 27

Figur15:Målsætningeriressourcestrategien(Regeringen2013). Dersættessåledesetøgetfokuspåmålsætningenforden våde fraktionfradanskside,seti forholdtildetgældendeaffaldsdirektivet,derharmerefokusforden tørre fraktion(metal, glas,papir,pap),ogkunopfordretilyderligerearbejdemedbioaffald. Ressourcestrategiensætterendviderefokuspåenøgetgenanvendelseaffosfor 8 ogandre vigtigenærringstofferfradetorganiskeaffald.densamledefosformængdeidetorganiske affaldbleviår2012vurderettilatvære61.054ton,hvoraf47.700tonvarat Dererfleregrundetilatindsamledetorganiskeaffaldfradagrenovationseparatogbehandledetpåisær biogasanlæg.fordetførsteudnyttesfosforogandrenæringsstoffer,ogdetafgassedematerialekan anvendestiljordforbedringogkulstofbinding(forsinketco20emission).fordetandetomsættesenergien tilbiogas,derkanlagresogharmangeanvendelsesmuligheder,herundertiltungtransport.fordettredje kanderopnåsensynergieffektforhusdyrgødning,fordidetorganiskeaffaldkananvendesigyllebaserede biogasanlægogværemedtilatgivebedreøkonomiidisseanlæg.endvidereerdermulighedfor synergieffektervedsortering,idetdentørredagrenovationudenindholdaforganiskaffaldbedrekan videresorterespåcentraleautomatiskesorteringsanlægsomsupplementtilhusstandeneskildesortering afdeforskelligefraktionerfrahusholdningsaffaldet. (Mst2014). Det ses endvidere her, at der er en tæt kobling mellem ressourcestrategien, og de danske målsætninger om omstilling til et vedvarende energisystem i år 2050 9 (Regeringen 2011, samtregeringen2012).somdetfremgårafdetovenstående,vilbiogassenfradetorganiske husholdningsaffald,såledeskunnekommetilatspilleenvigtigrolleiforholdtilomstillingen 8 Fosforerenikkesubstituerbarogendeligressourcemedstorbetydningforfødevareproduktion.Dekendte reserverforventesatrække50til100år. 92020:NogetgaltherMindst30pct.afdetendeligeenergiforbrugskalværedækketafVE,og10%af energiforbrugetitransportsektorenskalkommefrave,2030:kulogoliefyrudfaset,2035:100pct.vedvarende energiielogvarmei2035,2050:100%vedvarendeenergisystem,inklusivtransportsektoren. 28

af den tunge transport, hvilket især vil få samfundsmæssig betydning efter år 2035. I Energiforligetfraår2012stårder: Derskalgennemføresenambitiøsudbygningmedbiogas.Medhenblikpåatskabefremdriftidenneskal deøkonomiskevilkårforbiogasproduktionenforbedres,ogbiogasskalihøjeregradendidagkunne anvendesudenforkraftvarmesektoren (Regeringen2012). Konkret er målsætningen i Energiforliget fra marts 2012, at biogasforgasning af gylle i biogasanlæg,fremmodår2020,skaløgesfra6%ogoptil50%,hvilketbakkesopaføgede afregningspriser på biogassen (Agrotech: 2013). Der må siges at være tale om en betydelig udbygning, og der er således i øjeblikket omkring 50 biogasprojekter i gang ude i kommunerne, ifølge statens Biogastaskforce. Det er dermed også vigtigt at der ikke sker en suboptimeringiforbindelsemedetableringen,setfraetsetfrastrategiskenergiplanlægnings perspektiv(ens2014,samtens?kl2010). Målsætninger-for-affaldsforbrændingssektoren- Sidst men ikke mindst, er der også en række målsætninger for forbrændingssektoren. En af hovedmålsætningerne i ressourcestrategien lyder, at der skal forbrændes mindre. Med initiativervurderemiljøstyrelsensåledes,atdervilværebehovforenforbrændingskapacitet påomkring2.400.000toniår2022 10 (Regeringen2013). Figur16:Denforventedeeffektafressourcestrategienfremmodår2022. 10 Ianalyseafbioenergianalysenfra2014ermængdenderskalforbrændesstortsetdensammei20243,0 millionerton,damanregnermedyderligereanvistmængderfraindustrien.tekstdækkesaffigur.figur manglerfigurtekst 29

Vurdering af den reelle forbrændingskapacitet er dog tæt på 3.500.000 ton. Med en efterlevelseafressourcestrategienvildersåledesværeoverkapacitetpåtætpå1millionton. Det vil således også kunne få betydning for incitamentet til at genanvende mere ude i kommunerne,hvismulighederneforimportafudenlandsksamtidigskullefalde. Figur17:FremskrivningafaffaldsforbrændingskapaciteteniDanmark.Men udgangspunktidenuværende7ogbesluttedeanlæg,ogenlevetidpå30år(ea2013) Denne store overkapaciteten, betød at staten var meget tæt på at liberalisere affaldsforbrændingssektorenisommeren2014.denideblevdogskrinlagt,ogistedetblevkl og staten enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en effektiviseringafaffaldsforbrændingssektorenmed200millionerkr.fremmod2020(kl.dkb 2014 30

Kortlægning-af-AffaldPlus -nuværende-situation-- IdetteafsnitvilviintroducereAffaldPlusogkortlæggedensituationdebefindersigiligenu. Det vil ske ved en kortlægning af ejerkommunernes demografi, og dernæst af de seks ejer? kommuners affaldsstrømme, energi? og varmeplanlægning, samt CO2 udledning og nuværende biogasforgasningsaktiviteter. Det vil blive holdt op imod de politiske målsætninger,somblevbehandletiforrigekapitel.herudovervilviiafsnittetkommemedet estimatpåhvormegetdesekskommunerkanindsamleaforganiskhusholdningsaffald.der er således tale om en bred kortlægning af forhold, som kan tænkes at have betydning for valgetafdenrigtigeteknologiskeløsningtilindsamling,behandlingoganvendelseafbiogas ogkompost. Det-kommunalt-ejede-selskab- AffaldPlus er et interessentskab, hvis ejerkreds består af seks nabokommuner påsyd? og Vestsjælland: Vordingborg, Faxe, Næstved, Sorø, Ringsted og Slagelse kommune. AffaldPlus hovedformål er at behandle og deponere ejerkommunernes affald, som virksomheden samtidighareneretpå,dakommunerneharforsyningspligt(affaldplus2011:2). Figur18:HenrikWejdlingPowerPointpræsentation2014.Oversigtover ejerkommunerne. 31

Dagrenovationen,somstammerfrakommunernescirka300.000borgereog30.000 virksomheder,bliver indsamlet via kommunernes egne indsamlingsordninger, og sendt til AffaldPlus som efterfølgende står for behandlingen af affaldet. Herudover ejer og administrere AffaldPlus også 22 genbrugspladser, 5 genbrugspladser til haveaffald og en genbrugsbutik,hvordesekskommunersborgereogerhvervsvirksomhederogsåkanaflevere deresaffald. AffaldPlus har i år 2014 udarbejdet en ny strategi for virksomheden, som skal sikre at AffaldPlus og ejerkommunerne opfylder affaldsdirektivet, samt ressourcestrategiens målsætninger.virksomhedenarbejdeudfra5hovedspor,somalleskalbidragetilatrealisere denoverordnedepolitiskevision(affaldplusa2014:4): 1. Håndteringafressourcerogaffald 2. Indsamlingafaffald 3. Energi 4. Lokalsamfundetogkunder 5. Økonomiogorganisering Det første spor vedrører hvordan AffaldPlus vil håndtere deres affald, hvor de går ud fra affaldshierarkietsforskrifteromheletidenatprøveatflytteaffaldetetniveauop(ibid.).som beskrevet i vores problemfelt giver affaldshierarkiet ikke svar på hvilke metoder kommunerne skal arbejde ud fra, så ud fra dette kan man ikke direkte aflæse hvilke arbejdsredskabervirksomhedenvilbruge,foratkommedepolitiskemålsætningertillivs. Lidtmereinteressantogkonkretbliverdetidetandethovedspor,hvorvisioneneratetablere et fælles koncept for indsamling og håndtering af affald og ressourcer, samt samle flere af driftsopgaverne på affaldsområdet for kommunerne, iaffaldplusregi.derersåledestaleomen standardiseringafhvordandesekskommunerogaffaldplusfremadretteskalarbejde,forat medvirke til, at de kommunale affaldsplaner realiseres, og de politiske målsætninger nås, udendogatkommemerehåndgribeligeinitiativer(ibid.). Under det tredje hovedspor Energi, vil AffaldPlus fremadrettet udvikle deres energiproduktionsåledesatdenblivermereenergieffektiv,ogdevilderforogsåarbejdemed atkunneoplagreellersæsonforskydeenergien(ibid.5).detfjerdeogfemtehovedsporerlidt 32