Prøve i idræt. - hvordan??

Relaterede dokumenter
Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan??

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Prøve-situationen. ing%20idraet%20september%

IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts

Vejledning til prøven i idræt

PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Prøven i faget idræt

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt

PRØVEN I IDRÆT. Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

PRØVEN I IDRÆT. KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT. Roskilde d. 3. Februar 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Idrætskanonen - målstyret Idræt

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Vejledning frem mod 9. klasse prøven i idræt. Hvordan kan elevernes læringsproces i vejledningen frem mod 9. klasse prøven i idræt optimeres?

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Vejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt

9. klasse prøve i idræt en undersøgelse med fremadrettede perspektiver

Årsplan for idræt 8. klasse

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Lærervejledning til vejledningen frem mod prøven i idræt

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Idræt Fælles Mål 2019

Prøver Evaluering Undervisning

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt B valgfag, juni 2010

Afgangsprøver i idræt - FAQ

Idræt på Langmarkskolen

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt

Tidsramme lektioner. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer

Idræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Faglig inspiration, innovation i idræt

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Næstved Boldklubs skoletilbud

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Håndbold i skolen - alle børn i spil

INDLEDNING INDLEDNING

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v. Anders Halling,

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Undervisningsbeskrivelse

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Indhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet 5. 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for idræt

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Undervisningsbeskrivelse

HG Idrætsfritidsklub

Undervisningsbeskrivelse

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Årsplan Idræt Årgang

På vej mod idrætsprøve

Transkript:

Prøve i idræt - hvordan??

Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte et praksisprogram, bestående af idrætslige aktiviteter. Efter fremvisning af programmet er der en kort reflekterende samtale mellem gruppen, læreren og evt. censor. Der er defineret to indholdsområder, som gruppen skal trække fra; de skal trække et indholdsområde fra både A og B puljen Læreren og eleverne skal i samråd minimum vælge mindst tre temaer, som de skal lægge henover deres praksisprogram

De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/ude liv)

Hvorfor temaer? Erfaringer fra forsøgene med prøver i idræt viser, at temaerne kan give prøven et kreativt indspark, og giver ekstra tyngde i den reflekterende samtale. Temaerne kan inkorporeres i idrætsundervisningen løbende og være både teori, tekster om idræt ect. temaerne kan tænkes ind i undervisningen både I 8. g 9. klasse.

Eksempler på teamer Idræt og køn Idræt og leg Idræt hele livet Idræt og sundhed Idræt og fairplay Idræt og dens historie Idræt og samfund Idræt som livsstil

Form Udtrækning den 24. april arbejdsproces i idrætstimerne indtil prøveafholdelse (8 10 lektioner til forberedelse) Praktisk prøve med en kort reflekterende samtale Gruppeprøve 2 5 pers. Inden for egen klasse Der gives en karakter pr. elev Prøvetid (se oversigt)

Eksempel på oversigt over Prøvetiden 2/3 til praksis og 1/3 til samtale + votering Antal elever Praksistid Samtale inkl. votering 2 23 12 3 30 15 4 37 18 5 43 22 Pia Paustian ppau@ucsyd.dk og Katrine Bertelsen kber@ucsyd.dk, Det nationale videncenter KOSMOS, www.vicekosmos.dk

Prøve i idræt hvordan? Elevens rolle Eleverne i gruppen udarbejder forud for prøven og med vejledning fra idrætslæreren en disposition for et praksisprogram, som skal vises til prøven. Dispositionen skal indeholde: - angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder - en kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområde - en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet - angivelse af anvendt litteratur, herunder links hertil - valg af IT-værktøjer som er indgået i forberedelsen, eller som indgår i prøven - eventuelt valg af musik. Dispositionen afleveres i to eksemplarer til idrætslæreren. Hvis eleverne undlader at aflevere en disposition kan der ikke aflægges prøve.

Lærerens rolle Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse oplysninger om undervisningen indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel Der opgives 15 20 normalsider med anvendt litteratur og teori. Der oplyses om IT-værktøjer og den teori, der er benyttet i undervisningen. På baggrund af årsplanerne vælger lærer og elever i fællesskab min. 3 relevante temaer for hele klassen.

Prøve i idræt hvordan? Lærerens rolle Læreren er vejleder under gruppernes arbejde med disposition for praksisprogram og den mundtlige dimension. Læreren udarbejder en tidsplan med fokus på tid afsat til opstilling af remedier. 14 dage før prøveafholdelse skal censor modtage tidsplan, undervisningsbeskrivelse, elevdispositioner og uddybende spørgsmål (2 5 stk. analyserende, fortolkende og perspektiverende). Senest en uge før prøven skal læreren sikre, at der på skolen findes hjælpere (evt. 8. klasse) som kan hjælpe på prøvedagen. Bedømmelse er en helhedsbedømmelse ud fra graden af målopfyldelse af faget.

Prøve i idræt hvordan? Der prøves i: Kropslige færdigheder - at tage kvalificerede valg - at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram - praksisprogrammets sammenhæng med tema - idrætslige færdigheder - at udvikle idrætslige aktiviteter - samarbejde Idrætsfaglig viden Indsats - i forhold til valgte tema - i forhold til praksisprogrammets to indholdsområder - deltagelse og engagement (står i vejledningen) - fokus og koncentration - indstilling til at løse faglige udfordringer (står i vejledningen)

Vejledende karakterbeskrivelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer >den fornu?igt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af krea>vitet og samarbejde. Eleven kan i den e?erfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer. Pia Paustian ppau@ucsyd.dk og Katrine Bertelsen kber@ucsyd.dk, Det nationale videncenter KOSMOS, www.vicekosmos.dk

Vejledende karakterbeskrivelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 7 God Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af krea>vitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den e?erfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold >l indholdsområderne og i nogen grad inddrage basal idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentra>on at løse de faglige udfordringer Pia Paustian ppau@ucsyd.dk og Katrine Bertelsen kber@ucsyd.dk, Det nationale videncenter KOSMOS, www.vicekosmos.dk

Vejledende karakterbeskrivelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 02 Tilstrækkelig Eleven udfører øvelserne, men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne >l at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den e?erfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab >l idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold >l indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement, men viser usikkerhed i forhold >l de faglige udfordringer.

Prøve i idræt hvordan? Hvad gør jeg/mit idrætsteam så nu og frem til sommer 2015? Find jeres årsplaner frem og lav 3 relevante temaer Introducer eleverne for prøvens indhold og form (anvend evt. KOSMOSvideoer) Præsenter eleverne for vejledningsdimensionen Påbegynd jeres undervisningsbeskrivelse som idrætsteam (afklar hvem der skal have hvilke klasser op, husk at lave evalueringer efter hvert forløb/tema) Arbejd med varierede tilgange til og involver eleverne i den teoretiske/ mundtlige del af faget herunder anvendelse af forskellige idrætsdidaktiske modeller: https://www.ucviden.dk/portal/files/11473318/090623_plakat.net99.pdf To indholdsområder - en prøve i dybden?! Den mundtlige del af prøven bør foregå tæt på praksisdelens afvikling og find et Uformelt rum til den mundtlige del af prøven

Model til disposition 1. Elevens navn og klasse samt gruppemedlemmer 2. Indholdsområder; A og B 3. Vi vil I praksisprogrammet vise følgende øvelser.. 4. Tema og indholdsområder 5. Valg af musik og links 6. Kilder 7. Lærerens navn

Eksempel på en disposition 1. Camilla Daugaard, Line Jørgensen, Rasmus Jensen, Peter Hansen 2. Indholdsområder; Dans og udtryk samt boldbasis og boldspil 3. Vi vil I praksisprogrammet vise følgende øvelser: Vi starter i spejlsalen med at bevæge os over gulv til musik I forskellige takter med forskellige øvelser. Herefter viser vi, hvordan vi bygger op til forskellige serier ved hjælp af Laban. I det mundtlige vil vi uddybe, hvordan dette kan ses. Vi bruger øvelserne fra gulvet til at finde sammen i en serie, hvor både drenge og piger kan være med, men med hver deres kompetencer. Vi udnytter vores forskelligheder i dansen. Herefter vil vil vi gå i hallen, hvor vi vil tage udgangspunkt i slagbold (Cricket), da vi mener, at det er en sport, hvor både drenge og piger kan være med, uanset deres fysik. Vi starter med nogen kasteøvelser med fokus på boldtilvænning og kasteteknik et eks, herpå er slangen. Herefter laver vi stationstræning, hvor vi kommer omkring de færdigheder, cricket kræver. Alle får alle lov at slå nogen slag med bat og kaste til griberen samt gribe og løbe. Bagefter går vi i gang med det færdige spil dvs. Some stop cricket, da det er mere velegnet og ikke så tidskrævende som almindelig cricket. Nå vi har vist dette, vil vi vise, hvordan vi har tænkt spiludvikling ind i vores praksis ved hjælp af Spilhjulet. Vi har udviklet vores eget spil, som vi kalder Crickour dette begrundes yderligere til den mundtlige samtale. 4. Idræt og køn vil blive blive afspejlet i de to områder og uddybes i den mundtlige del. 5. Vi har valgt følgende musik til vores dans og udtryk: You & I (Trentemøller) af Filur og Smooke Weed every day af Snoop Doggy Dogg, Dr. Dre samt Karma med Burhan G Feat. L.O.C 6. Artikel om Fairplay af Erik Juul, artikel om kønsforskelle fra Idræt i skolen.. 7. Preben Hansen

Gode råd Lav grupperne så tidligt som muligt evt. efter vinterferien Integrer temaerne i undervisningen i løbet af året 3 temaer med teori! Når i afslutter et forløb, lav da en evaluering med eleverne og bed dem reflektere over muligheder til prøven, indenfor det givne indholdsområde (dette kan bruges til dispositionen) Hvis idræt ikke udtrækkes, brug da elevernes arbejde, indsats og proces som grundlag for den sidste standpunktskarakter Der skal opgives 15-20 normalsider. Brug tilgængeligt materiale fra EMU, Skolekom eller tekster i selv finder relevante for undervisningen. I er ansvarlige for, at undervisningen lever op til kravene I Fælles Mål Tydelig rød tråd progression og målsætning. HVAD skal de LÆRE, frem for, hvad de skal lave Få emner tid til fordybelse Tænke evaluering ind efter hvert forløb Skab en teoretisk forankring af undervisningen Indfør skriftlighed og faglig læsning i idrætsfaget Vis eleverne glæde ved at bevæge sig og have idræt husk at have det sjovt J