KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Transkript

1 ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC

2 KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis - Praksis - Refleksion i plenum - Opsamling

3 Fagets perspektiver Tegn på læring

4 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet og teorien herom fra? Hvad betyder det? Undervisningen i KROPSBASIS skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig viden om hvad de kan med deres krop de betyder, at eleverne skal arbejde med og udvikle deres kropsbevidsthed herunder kropskendskab samt bevægelseselementer og -kvaliteter arbejde med og udvikle idrætslige basiskvaliteter fx gennem begreber rytme, timing, balance, tillid, tryghed, kropsspænding, orientering undersøge muligheder for overførelsesværdi fra bevægelse til bevægelse og senere discipliner 4 kompetencer er i spil Læringsevne, at lære nye bevægelser Styringsevne, at kontrollere allerede indlærte bevægelser Tilpasningsevne, at tilpasse allerede indlærte bevægelser til nye situationer Omstillingsevne, at arbejde direkte fra én bevægelse til én anden

5 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? Fra LEG til GRUNDLÆGGENDE kompetencer: Kaste, gribe og sparke Kropsspænding og balance Sansemotorik og bevægelighed Fysik - kondition og styrke

6 At lege med og lære basiselementer og lære basisbegreber Kroppen som Mål Middel Ressource Identitet Medie Kultur Socialt tilhør Selviscenesættelse Maskine Kropslig kommunikation Nærværets tre dimensioner, typer af sanselighed 1) Kroppen: Kram, berøring mm. 2) Øjne: intenst blik, flygtigt blik mm. 3) Skrift, billede og verbalsprog: verbalt/nonverbalt, en ordre, et ønske, et spørgsmål mm. Kropsspænding Afsæt svæv landing Vægt på arme/armafsæt Rotation Balance Klatre hænge svinge Samarbejde Tillid tryghed Kip: Centralbevægelse:

7 Eksempler på faglige begreber

8 Praksisfællesskabet i idrætsundervisningen Målbarhed

9 Praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

10 Praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

11 Kropsbasis og praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

12 Kropsbasis og praksisfællesskabet i idrætsundervisningen

13 Praksisprogram at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode Opvarmende øvelser -> indledning til indhold Stræk enkeltvis og parvis Kreds gang, sving, hop Hoppesekvens i diagonaler Gang og løb i rum Indholdsøvelser Gang i rum relationer med blik og uden, spot på legemsdele, grib mig Parvis føring m. kvalitetsfokus fra effort (Laban) Gang i rum med stop figurformning hhv. A og B -> ta billede Lege ad libitum (se kommende slides) Opgave, refleksion og opsamling Opgave 3 og 3 (se kommende slides) Refleksion i 3 mandsgrupper med referat/noter Opsamling og refleksion i plenum

14 Eksempler på idrætsfaglige lege at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode i praksisfællesskabet Orientering og relationer at sætte scenen At røre så mange som muligt indenfor en given tid, i det givne rum At gå ud og ind mellem hinanden med navneleg og idrætsfaglige begreber At gå ud og ind mellem hinanden med forskellige kropsspændinger og akrobatiske understøttelsesflader (3/gruppe: sikre, lang, skæve, høje) Kropsspænding kamp Sugekoppen 2 & 2 Træstamme 4 & 4 Balance kamp Røre baglår 2 & 2 Tvekamp på stregen par mod/med par 4 & 4 At trække hinanden over midten par mod/med par 4 & 4

15 Eksempler at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode Opgave Forevisning af gasten med centrale faglige begreber. Balance, Kropspænding, tonisk halsrefleks timing og sikkerhed Forevisning af firkanten med fokus på de centrale faglige begreber I skal i gruppen eksperimenter med forskellige akrobatiske balancer i forhold til antal deltagere og sværhedsgrader. Husk at bevægelsesdetaljen er i fokus: Gør hinanden gode balance og kropsspænding I skal udvælge tre akrobatiske balancer, som I kan sætte sammen til et lille forløb, tag stillbilleder I skal på baggrund af gruppesamtale notere svar ud fra omkring følgende spørgsmål: 1) Hvordan forklarer og beskriver vi fagbegreberne balance og kropsspænding, samt hvilke oplevelser erfarede vi i forløbet færdigheder, øvelser, sammenhænge, fællesskab og samarbejde? 2) Forklar og beskriv tegn på læring undervejs og i fremvisningen?

16 Den gode kondition Krop, træning og trivsel Kropsbasis og praksisfællesskab Alsidig idrætsudøvelse Kropsbasis Dans-udtryk LSK Redskab Idræt Boldspil Alsidig idrætsudøvelse Natur udeliv Idrætskultur og relationer Kompetenceområder Temaer 16

17 Den gode kondition Krop, træning og trivsel Kropsbasis og praksisfællesskab Alsidig idrætsudøvelse Kropsbasis Dans-udtryk LSK Redskab Idræt Boldspil Alsidig idrætsudøvelse Natur udeliv Idrætskultur og relationer Kompetenceområder Temaer 17

18 KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKAB

19 Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? Praksisfællesskabet handler om, at: den fælles virksomhed er et led i en kollektiv forhandlingsproces der skabes fælles læringshistorier der foregår en kontinuerlig genforhandling af indbyrdes relationer og deltagelsesformer Læring i praksisfællesskaber er sammenflettet af identitet, meningsforhandling, praksis og fællesskab Når et praksisfællesskab skal åbne sig for nyankomne, som f.eks. i en undervisning/i et fag, taler Wenger om det fundamentale paradoks. Nemlig, at en elev har brug for en deltagelsesidentitet for at lære, men samtidig har brug for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet (Wenger 2004, s. 314). Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber, Hans Reitzels forlag

20 Von Seelen (2011) Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget 1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling? Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart indflydelse på klassens praksis

21 Von Seelen (2011) Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget 2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning? Tingsliggørelse af værdier skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde Niveauinddeling af aktiviteterne, således de idrætsstærke elever ikke tromler de idrætsusikre Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen kender spillet/aktiviteterne, forstår det Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage Varierede aktiviteter, således alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne

22 Playliste Kropsbasis & Praksisfællesskaber

23 Ekstra slides følger her til inspiration

24 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? KASTE, GRIBE og SPARKE FX Et hopskud eller simple afleveringer - håndbold Et indersidespark - fodbold Et baggerslag - volley Et kast med en tennisbold som rammer i noget Det vigtige er at vise hvilken kropserfaring du har inden for dette felt. Om det er kast eller spark til en tennisbold, pilatesbold, håndbold eller en amerikansk fodbold er lige meget, så længe du kan reflektere over dit valg.

25 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? RYTMEFORNEMMELSE FX Gå i takt til musik, stoppe op og lave simple gymnastiske bevægelser der passer til takten i musikken Lave en koreografi (sving, hop, løb) Lave en serie af styrkeøvelser i takt med musikken Danse forskellige genre (standart danse, hip-hop, street-dance, moderne dans, folkedans eller andet) LINKS TIL MUSIK ANDRE LINKS

26 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? KROPSSPÆNDING OG BALANCE FX Kan du lave noget med din krop, som kræver balance og kropsspænding, er det under denne kategori det skal vises. Der findes balance og kropsspænding i de fleste bevægelser vi laver, men det kunne eksempelvis være: At sidde på numsen, stå på knæ eller stå på en pilatesbold At lave et flag med sin krop (kroppen står vandret ud for en stang eller pæl) Man kan gå balance over en balancebom Man kan stå på hænder, på hovedet eller i frø - eller lave en lille serie af disse

27 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? SANSEMOTORIK OG BEVÆGELIGHED FX Sanserne stimuleres og udvikles gennem grundbevægelserne, som kan indarbejdes i et utal af forskellige aktiviteter. Krydskoordinationen styrkes eksempelvis når man kravler, hinker og klatrer. Her udvikles forbindelsen mellem hjernehalvdelene, som eksempelvis træner ens læseparathed. Her kan man vise øvelser hvor nogle af disse bevægelser indgår: Krybe, kravle, gå, løbe Hoppe, springe, hinke Snurre, trille Svinge, gynge, vippe, balancere Klatre, trække, skubbe, kaste, gribe Under denne kategori kan man med fordel sætte musik til. Man kan eventuelt lave en bane/et forløb, hvor man sammensætter nogle af elementerne.

28 KROPSBASIS Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? FYSIK - KONDITION OG STYRKE FX Brug musik som hjælp og motivation. Her kan man vise: Forskellige øvelser i små intervaller (styrke og/eller konditionsøvelser) Styrke til musik Små løbeintervaller Det er en fordel at bruge musikken som en hjælp, når man laver sit program. Musikken kan virke stemningssættende, og kan hjælpe dig med at huske, hvad det er du skal lave.