Undervisningsplan for idræt
|
|
|
- Lærke Dideriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed for kropslig, social og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og forståelse for idræt som sundhedsfremmende faktor. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Signalement af faget: Der undervises i idræt 2 timer om ugen på alle klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer. I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder. Slutmål efter 9. klassetrin 1
2 anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter afprøve og udvikle idrætslige lege og spil udføre enkle former for opvarmning og grundtræning udføre rytmiske forløb til musik anvende dans og drama planlægge og gennemføre udeaktiviteter bevæge sig med en vis fortrolighed og omtanke i vand. indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten drøfte betydningen af livslang fysisk aktivitet, herunder vurdere kvaliteter ved forskellige idrætter forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrætstraditioner og -kulturer bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse. Trinmål efter 3. klassetrin: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil deltage i og forstå enkle idrætslige lege 2
3 deltage i lege og leglignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene deltage aktivt i sanglege anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udtrykke forskellige figurer kropsligt dramatisere enkle historier følge enkle regler for adfærd i naturen. samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler. Idrætstraditioner og kulturer: kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. Trinmål efter 6. klassetrin: anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre anvende tekniske færdigheder i forskellige spil forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil anvende regler i forskellige idrætslige spil organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling udarbejde enkle opvarmningsforløb kende til elementær skadesforebyggelse kende grundlæggende principper for træningslære tage medansvar ved modtagning anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder 3
4 udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik udføre forskellige danse og koreografier skabe og udføre egne danse og koreografier afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn kende til bjærgning og livredning kende metoder til at sikre sig selv i vand. udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet kende til træningens betydning for sundhed og trivsel kende forskellige motionsformer handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet Idrætstraditioner og -kulturer kende til og afprøve gamle pige- og drengelege kende til lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. Trinmål efter 9. klassetrin: beherske teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter kende til regler fra såvel individuelle som holdidrætter skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme 4
5 være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper kende til tidens dansemæssige udtryksformer kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen. forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil vurdere forskellige motionsformer og idrætter kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping. Idrætstraditioner og -kulturer: kende til lokalområdets foreningstilbud kende til idrættens rolle i samfundet Fællesskab, fairplay og konkurrence: Fællesskabet og dets betydning er en væsentlig faktor for, at idræt kan lykkes. Dette fællesskab kan opnås gennem social opmærksomhed fx i par-, gruppe- og holdarbejde. Arbejdet med idrættens værdier er vigtigt for at kunne fastholde og udvikle elevernes forståelse for samspil, samvær og fællesskab. Fairplaybegrebet skal præsenteres for eleverne helt fra indskolingen. At forstå reglernes hensigtsmæssige betydning og kunne overholde dem er vigtige elementer i elevens alsidige, personlige udvikling og rækker langt ud over idræt. Accept og tolerance i forhold til sig selv og andre er fundamentale dannelsesmæssige elementer. Idræt indbyder til konkurrence. Det er naturligt, at konkurrencebegrebet indgår i undervisningen. Konkurrencen kan både være med sig selv og mod andre, og dermed belyses konkurrencebegrebet på andre måder end blot ved at konstatere, hvem der vandt. En forståelse af kampen og et afklaret forhold til konkurrencebegrebet er afgørende for at udvikle tolerance i idrætslige sammenhænge. 5
6 Evaluering: Elevernes udbytte af undervisningen, herunder elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder set i forhold til trinmål og slutmål, evalueres løbende af den enkelte lærer. Denne evaluering danner grundlag for undervisningens videre planlægning og tilrettelæggelse. Evalueringen kan for eksempel bestå af: Forevisning af øvelsesforløb (mestring/færdigheder) Afprøvninger Samtaler om forløb (kundskaber/refleksion) Resultater af opnåede færdigheder (test, for eksempel konditions-, svømme-, og tekniktest) Iagttagelser af elevfærdigheder Elevkommentarer og kritik Konkrete opgaveløsninger (for eksempel elevtilrettelæggelse af små forløb, træningsprogrammer mv.) I slutningen af 9. klasse laves en skriftlig elevudtalelse omhandlende elevens standpunkt i faget på dette tidspunkt. Udtalelsen vedlægges elevens afgangsbevis. Fritagelse fra idræt: En elev kan af helbredsmæssige årsager helt eller delvist fritages for deltagelse i idrætsundervisningen, såfremt idrætslæreren og skolens leder kan godkende forældrenes anmodning herom. Fritagelse for idræt betyder ikke fravær fra undervisningen. Undervisningen i idræt forudsætter omklædning og bad. Svømning: Der undervises i svømning i 5. klasse 2 timer om ugen i et halvt år. Svømningen foregår i universitetets svømmehal. Eleverne inddeles i mindre hold, der tilgodeser deres niveau. Ved fritagelse for svømmeundervisningen gælder de samme regler, som ved fritagelse i den almindelige idrætsundervisning. 6
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Fælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
Udtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.
Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne
!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik
Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik Formål Formålet med undervisningen i gymnastik/idræt er, at eleverne gennem alsidige gymnastiske oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder
Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17 Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (5 uger) (5 uger) Løb (3 uger) Lege (6 uger) Gamle lege: Eleverne skal lære
Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!
RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole
RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og
Årsplan idræt 2. årg. 2013-14
33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34-36 Atletik Løb 60 + 400 Boldkast Længdespring Kuglestød beherske flere former for løb, spring og kast
4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Forord. Den røde tråd idræt
Den røde tråd idræt Forord Det har været vores intention med denne røde tråd, at give alle idrætslærere på Tjørnegårdskolen et opslagsværk til inspiration til undervisningen på alle årgange. Det er som
Årsplan for idræt i 0. klasse
Årsplan for idræt i 0. klasse Hensigtsmæssig påklædning og bad hører med til idræt og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning Uge Emne, indhold og Materialer Mål Evaluering
Årsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Idræt på Langmarkskolen
Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen
Idræt. Indledning 3. Folkeskolens formål 4. Fælles Mål 5. Læseplan 25. Undervisningsvejledning 55
Idræt Faghæfte 2019 Idræt Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 25 Undervisningsvejledning 55 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail [email protected] Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016
Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Faglige mål: De faglige mål er opstillet i henhold til fællesmål for idræt 7. 9. klasse. - taktisk og teknisk færdigheder videreudvikles igennem den alsidige undervisning
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Årsplan for idræt i 4.-5. kl.
Aktivitetsplan Trinmål efter 5. kl. Uge 33 Lektion (tirsdag): Gamle idrætslege Gamle idrætslege: Modul (onsdag): 7-dages løb i salen, stikbold med forhindringer og hold. indgå i og skabe forskellige idrætslige
Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Bjergmarkskolens fagplan for idræt Udarbejdet af TB, MK, TL 06-04-11 Side 1 af 21
Side 1 af 21 Faglige indholdsområder Idrætsaktiviteter Udtryksmæssige aktiviteter Legeaktiviteter Sport Natur- og udeliv Svømning Faglig hovedoverskrift Handleformer Og faglig metode Løb Spring Kast Boldbasis
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Årsplan for idræt i 4. klasse
Årsplan for idræt i 4. klasse Holmegårdsskolen Maria Smed (MS) & Nicki-Gean Lefevre (NL) Skoleåret 2012/2013 Årsplanen tager udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kroppen og dens
INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning
INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE Idrætsundervisning OM IDRÆTSUNDERVISNING IDRÆTSUNDERVISNINGEN PÅ JUELSMINDE SKOLE Idræt i skolen er ikke kun færdige spil og idrætsgrene. Formålet med faget idræt er
Årsplan for idræt 2. Årgang
LF/MH Årsplan for idræt 2. Årgang 2012-13 Uge Aktivitet Mål 33 Opvarmningsløb, tiklege, stafetter indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 34 35-37 38-39 OL (onsdag-fredag) Atletik
Læseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indledning Idræt er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1.til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1.- 2. kl., 3.-5. kl., 6.-7. kl. og 8.-9. klasse. I faget
2. Boldleg for begyndere
2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne
Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 2. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 6 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin
Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1
Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for
Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole
Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til
Generelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum
