Protokol - Energi & Transport Workshop Danmark Hotel Admiral København, den 11. marts 2010
N O R D I S K MIN I S T E R R Å D E N E R G I & T R A N S P O R T A P R I L 2 0 10 Protokol workshop Danmark Introduktion Præsentationer Transportsektoren er en nøglesektor i udviklingen af fremtidens energisystem. Transport repræsenterer ca. 25 procent af verdens energirelaterede klimaudslip og omtrent 50 procent af olieforbruget. En vellykket klima og energistrategi indebærer derfor en ændring i transportsektoren. For norden ligger der endvidere substantielle muligheder for økonomisk vækst i denne sektor. Åbning og præsentation af programmet Henrik Andersen & Jørn B. Andersen Grundlaget for Energi og transport programmert er det islandske formandsskab for nordisk ministerråd i 2009 som satte bæredygtig transport på den nordiske agenda, med projektet Bærekraftig Transport Norden Viser Ruten. Nordisk Ministerråd starter nu et nyt program for energi og transport. Den overordnede målsætning med dette program er at styrke nordens rolle i udviklingen og brugen af de teknologier og løsninger som er nødvendige for bæredygtig transport i Norden. For at præcisere programmets fokus samt identificere de gode projekter, inviterede energi & transport programmets sekretariat til samråd med de relevante sektorer i de nordiske lande. Dette foregik på en workshop i hvert af de nordiske lande. For Danmarks vedkommende blev workshoppen afholdt på Admiral hotel i København den 11. Marts 2010 Programmets hovedformål er at bidrage til at Norden bliver The Green Valley of Europe. Med dette menes at Norden skal blive testområde for bæredygtige transportløsninger. Programmet skal give et samlet billede af de udfordringer og løsninger som findes indenfor området, effektivisering og fornybar energi i transportsektoren i Norden og identificere de temaer hvor et samlet nordisk løft vil give den størst mulige effekt. Der er afsat 30 millioner DKK konkrete programaktiviteter og det forventes at aktiviteterrne vil kunne opnå med finansiering fra anden hånd som skal bringe den totale finansieringen opp på 100 millioner DKK Workshoppen indledtes med en velkomst af den danske formand for Energi og Transport projektets styregruppe, Henrik Andersen fra Energistyrelsen. Derefter præsenterede Jørn B. Andersen fra Nordisk InnovationsCenter programmet og processen i yderligere detaljer,hvorefter selve workshoppen blev indledt. Keynote talen blev leveret af Anders Foosnæs fra dansk energi, som præsenterede E.D.I.S.O.N 1 projektet. Workshoppen forsatte herefter med en panel debat ved: Anders Foosnæs (Dansk Energi), Henrik Duer (COWI), Hans Otto Holmegaard Kristensen (DTU) og Henrik Tarp (Teknologisk Institut). Hver panelist fik 10 minutter til at præsentere sig selv og sit arbejde og der blev derefter åbnet for 2 timers generel diskussion med alle workshoppens deltagere. Programmets aktiviteter inkluderer godstraffik, erhvervstraffik og persontraffik. Programmet dekker både samfundsmæssige og tekniske aspekter -Målsætningen er at finne og finansiere projekter som giver added value i Norden. Med det menes det at projektene tilfører værdi udover de aktiviteter som er igangsat af de nationale aktører. Programmet ekskluderer til gengæld Deep sea shipping, projekter med udelukkende national fokus, flytrafik og større infrastruktur projekter inden for jernbane og vej. Programmet skal levere en vision for elektrisk transport samt en overordnet vision for programmet generelt. Den indledende fokus ligger på elektriske tansportløsninger, men programmet skal være teknologi-neutralt i resten af perioden. 1 E.D.I.S.O.N Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks Udviklingen af programmet inkludere udover samrådet med de nationale energi og tranport sektorer en kortlægning af de nordiske landes nationale indsatser indenfor bæredygtig Transport. Herunder aktuelle teknologier og deres placering i værdikæden, regelværker, 2
standarder og incentivsystemer for implentering af bæredygtig transport i Norden. Afslutningsvis præsenteredes de spørgsmål som workshoppen ønsker at besvare: Hvordan kan vi identificere gode, fælles nordiske projekter, som giver added value for deltagere så vel som finansiører? Giv gerne eksempler på temaer og projekter. Hva trænger din institution/organisation/selskab for at kunne bidrage til visionen om Norden som en test-arena for bæredygtige transportløsninger? Hvilke problemer er din institusjon/organisasjon/ selskab konfronteret med i forhold til at bidrage til visionen om Norden som en test-arena for bæredygtige transportløsninger? Hvordan trækker vi international finansiering til Norden? Hvad forhindrer at Norden bliver the green valley of Europe? Anders Foosnes, DANSK energi Om Edison projektet E.D.I.S.O.N Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks Edison projektet startede I februar 2009 og har et samlet budget på 49 millioner DKK over tre år. Projektet styres af Dansk Energi men er medfinansieret af en række erhvervspartnere, herunder: IBM, DTU-Risø, DONG, Eurisco, Østkraft og Siemens. Projektet har til formål at analysere og forske på alle aspekter i implementeringen af elbiler i stor skala. De forskellige partnere bidrager derfor ekspertise inden for hver deres område af den nødvendige infrastruktur. DTU forsker således i storskala el-bil og energ systemet. IBM er ved at udvikle software til at styre opladningen af biler. Osv. Der vidner om at El-bil problematikken er kompleks og stærk tværsektoralt samarbejde er nødvendigt. På flere områder inden for el-bils problematiken findes flere komkurrende tekniske løsninger, det gælder f. eks. Fast charging/battery swap. Derfor har projektetinkluderet Laboratorie tests. Det skal lede til et fuld implementering af elbildløsninger I lille skala på Bornholm. Danmark står over for store udfordringer på energiområdet de kommende år og på trods af at Danmark er kendt for CO2 neutral vækst, gælder det ikke for transport sektoren. Vi ser tilgengæld en stærkt stigende CO2 udledning fra den danske transport sektor. Vi er i dag simpelthen Addicted to Oil. I 2012 bliver danmark endvidere energi importør, så der er også et spørgsmål om forsyningssikkerhed. De mål Danmark har sat sig er 30 % vedvarende energi i 2030 og 20 % CO2 udslips reducering i 2020. Et centralt punkt i denne målsætning er havvindmølleparkerne. Vi kan se frem til en stor stigning fra 37 52 Twh i Energiforbruget og denne stigning skulle gerne kunne dækkes med vindkraft - men hvad gør en sådan voldsom stigning ved systemet? Omkostninger til regulering af dette energisystem vil stige fra 1 milliard til 2 milliarder DKK. Elbiler kan bidrage til løsningen af denne udfordring med et intelligent og fleksibelt energiforbrug. Et af de vigtigste punkter hvis vi skal lykkes med implementering af elbiler i stor skala er, når teknologien er klar, at skabe de rigtige incitamenter for elbilejere. Gunstige priser på fleksibel opladning eller aftaler med service leverandører kan være gode løsninger, og give elbilerne størst muligt samleelse af de tilgængelige energiresourcer. El-biler i stor skala står over for en lang række grundlæggende udfordringer, det gælder: Der mangler Internationale standarder for teknologi og information(it) Der er et stort behov for investeringer i infrastruktur Batteriafladning tilbage til nettet vil påvirke batteriernes levetid og være en stor udgift. Hvordan skal vi kompensere. Hvordan kan man lade andre steder end hjemme. Net kapacitet. Som det er nu er det kun hver syvende husstand der kan have en elbil før netkapaciteten skal forstærkes. Foreslag til nordiske projekter: Et nordic Highway projekt, der kunne muligøre at køre elbil feks. Mellem de nordiske hovedstæder. Nordiske standarder i El-biler Henrik Duer, COWI Henrik Duer fra COWI ser på spørgsmålet om fremtidens transport systemer fra en økonomisk vinkel. Når man taler om alternative drivmidler er det vigtigt at se på hvilke drivmidler kan give den bedst mulige samfundsmæssige effekt. Her er langtidsfremskrivning og et meget lagsigtet perspektiv meget vigtigt for en effektiv planlægning. Derfor har COWI for det islandske formandskab for Norden i 2009 lavet en analyse af hvordan situationen kunne se ud i 2050. Rapporten kan hentes her Endvidere talte Henrik Duer varmt for mere nordisk samarbejde. Det nordiske samarbejde et meget naturligt og nemt samarbejde. De nordiske lande er nært beslægtet sprogligt og mentalitet hvilket er en stor fordel i 3
samarbejdet, men vi er stadig meget forskellige naturmæssigt og vi har meget forskellige regelværker. Det giver gode muligheder for Norden som testområde fordi vi kan teste nye ideer, policies og teknologier under vidt forskellige forhold og derved effiktivt finde de bedste løsninger. Hans Otto Holmgaard Kristensen, DTU Ifølge Henrik Tarp skal vi se på alle led af brændstoffets vej fra kilden til motoren(well to wheel). Især når fokus er på nedsættelse af CO2 udslip bliver det vigtigt at udregne det samlede udslip for udvinding, transport og selve forbruget. I de fleste alternativer til benzin, diesel og olie er energi indholdet væsentligt lavere, og derfor skal der bruges større mængder. De større mængder har igen indflydelse på det samlede udslip for en bestemt teknisk løsning. Hans Otto Holmegaard Kristensen er specialiseret i energieffiktivt skibsdesign har har været involveret i talrige projekter i Danmark og udlandet. Selv om projektet ekskludere Deep sea shipping gør Hans Otto Holmegaard Kristensen opmærksom på at hvad der sker inden for Deep Sea Shipping smitter af på Shallow Water Shipping. Teknologi overførsel er meget vigtig for de store fremskridt sker i den helt store skala, den kan vi nedskalere og bruge i denne sammenhæng. Der sker noget I søfarten i dag, det gælder ikke mindst projektet, Green ship of the future. Søfartsstyrelsen startede projektet op til COP 15 og inviterede erhvervslivet til samarbejde. 20 firmaer har budt ind og deltager i dag i projektet. Der er ingen offentlige støttekroner, blot en platform for samarbejde og der er forsat et stort potentiale.dette projekt blev muligt i høj grad fordi branchen forventede strengere krav og ønskede at forberede sig. Strengere regulering har ihvertfald på dette område vist sig at være meget effiktivt. Forbrug af benzin og diesel er stærkt stigende og hvis vi skal gøre noget for alvor er det vigtigt at effiktivisere og udskifte brændstoffer. Allerede i 2012 er der potentiale for at transport sektoren kan have inkoporeret. 25% Biogas, 9% Bioethanol og 6% Biodiesel. Ifølge Henrik Tarp er der altså store umiddelbare gevinster at hente med de forskellige biobrændselsløsninger allerede inden for få år. Endvidere arbejder Hans Otto Holmegaard Kristensen med helhedstænkning i skibskonstruktion. Computermodeller for skibes præstationer laves uanset og DTU har udviklet en model der medregner CO2 udslip. Hans Otto Kristensen gjorde særlig opmærsom på tre forhold for søtransport i et nordisk perspektiv: De nordiske er på mange fronter når det gælder søfart og vi har derfor en fordel når det kommer til udviklingen af nye løsninger. Søfarten må ændre sine brændstofanvendelse for at kunne tilbyde et holdbart alternativ der kan håndtere det stigende transport behov. LNG er første skridt i omstillingen, derefter kommer Biogas. Men der findes forsat mange vigtige spørgsmål at adressere, det gælder havne, fartøjer og distribution. Henrik Tarp, Teknologisk Institut Henrik Tarp beskæftiger sig med energieffektivisering af motorkøretøjer på teknologisk institut i Danmark og deltager blandt andet i en række FoU-projekter inden for brændstof- og motor-teknologi. 4
Interessante temaer for nordisk samarbejde bevare en plads på det nordiske marked. Resultaterne af ambitiøse rammebetingelser er tydeligt fra projektet green ship of the future som viser hvordan nye internationale krav til begrænsninger af klimaudslip har inspireret et stærkt projekt i det danske erhvervsliv. Den generelle holdninger blandt deltagerne på workshoppen i København var positiv overfor øget nordisk samarbejde på transport området. Det danske perspektiv såvel som områder hvor de nordiske lande kan lære af hinanden og ikke mindst projekter som potentielt kan bidrage til en fælles nordisk gevinst blev diskuteret og mange gode perspektiver blev fremlagt. Der var bred enighed om at fremtidens transport systemer kommer til at være mere alsidige end de har været før. Således skal biobrændstof, elektrisk transport, hybridteknologi, brint og flere andre teknologier inkluderes i visionen. Det ville være en fejl at fokusere udelukkende på en teknologi. Især de forskellige biobrændstof løsninger fortjener øget opmærksomhed fordi de er klar nu og kan implementeres forholdsvis hurtigt hvis der blev satset hårdt på det. Vi skal tænke nye transport løsninger efter behov. Eksempelvis er det en fordel at tænke i transport løsninger i tre spatielle dimesioner der ikke nødvendigtvis kommer til at have den samme teknologiske løsning: Urban transport, inter-urban transport og global transport. Blandt de interessante områder for programet Energi og Transport som blev diskuteret på workshoppen i København, kan nævnes: Skatte og afgiftspolitik, Rammevilkår, offentlige udbud og indkøb, miljømærkning, branding af Norden, samarbejde om gasdrevne færger og en electric highway. Rammebetingelser Afgiftspolitik: afgiftspolitik er et meget nationalt anliggende i de nordiske lande. Mere fokus på et fælles nordiskmarked kunne være nyttigt. Adfærdsregulering gennem en proaktiv afgiftspolitik er et af de mest effiktive redskaber i værktøjskassen. I københavn er der f.eks. et fåtal som opgiver at de cykler fordi det er klimavenligt. Cyklister vælger de tohjulede fordi det er praktisk, billigt osv. Vi skal altså promovere en bæredygtig transport sektor ved at gøre den attraktiv på alle fronter. Ambitiøse fælles nordiske krav til effiktivitet og begrænsninger på udslip af klimagasser i transport sektoren kunne være en fordel. De nordiske markeder er forsvindende små for virksomheder som Scania og Volvo, men fælles betingelser varslet i god tid kan have en effekt også på større internationale virksomheder der ønsker at At udvikle en fælles standardiseret infrastruktur er utroligt vigtigt, især for elbiler. Fælles nordiske standarder for lade-infrastruktur eller biobrændstof stationer, inklusiv software kan være et godt sted at starte i følge deltagerne i den danske workshop. Norden har allerede et stærkt elmarkeds samarbejde og det ville være naturligt at ligge elbils samarbejde i forlængelse heraf, fordi det er netop i tæt internationalt samarbejde som dette, at Norden virkeligt har en chance for at stå ud af mængden. GSM nettets betydning for den nordisk mobiltelefonindustri er et tidligere eksempel på hvordan udvikling af standarder og tæt nordisk samarbejde har givet pote. I den sammenhæng kan man også kigge på en eller anden form for koordineret udbud og indkøb af tranportydelser i Norden. (Kystbanen som operere både i Sverige og Danmark er et godt eksempel på fælles nordisk indkøb af tranportydelser). Større indkøb, eventuelt kombinderede offentlige/private transportindkøb pegede DI Transport på, kunne danne grundlag for et nordisk marked med kritisk masse, og som kunne virke som en ny udviklingsplatform, som f. eks. NMT i sin tid, giver åbenlyse fordele. Specifikationer og tekniske krav kunne udvikles i samarbejde med miljømærkningen. I det hele taget må alle aspekter af et fælles nordisk marked regnes for helt centralt hvis Norden skal blive test områder for grønne transportløsninger. Et større og stærkere fælles nordisk marked vil kunne konkurrere med andre lande og regioner om status som the green valley Foreslag til konkrete projekter Workshoppens deltagere luftede undervejs ideer til konkrete projekter der kan bidrage til at opnå Energi & Transport programmets vision og give den fælles nordiske merværdi som efterlyses: www.klimakompasset.dk kunne med fordel danne grundlag for et lignende projekt for transport området og udvides til at omfatte hele Norden. På Klimakompasset kan virksomheder få inspiration til at udarbejde en klimastrategi, som kan reducere virksomhedens udledning af de skadelige drivhusgasser. Samtidig giver det virksomheden økonomiske besparelser og en bedre forretningsposition. 5
Bio-ethanol blev fremhævet som et område, hvor Norden og Danmark er meget langt fremme internationalt og som område man burde satse på. Nordisk miljømærkning af transport ydelser er på tegnebrættet og kunne med fordel støttes. Norske forsøg med gasdrevne færger har været succesfulde. Erfaringerne fra Norge kunne være værdifulde for mange mindre foretagende rundt omkring i Norden. Et Nordisk projekt med gas drevne færger, kunne støtte andre småskala projeker, øge opmærksomheden og dele værdifuld viden. Specifikke flåde projekter med den offentlige sektor kunne eksempelvis omfatte: Bioethanol-drevne skraldebiler eller postbiler. Lidt dristighed i de offentlige investeringer kan være med til at skubbe udviklingen Fælles nordiske private/offentlige transportindkøb Afsluttende bemærkninger Energi & Transport programmets sekretariat har taget diskussionen og ideerne fra denne workshop til efterretning og kombineret med input fra de øvrige nationale workshops vil inputs her fra udgøre en del af grundlaget for programmets videre udformning. Det drejer sig i første omgang om en vision for elektrisk tranport i Norden der skal præsenteres på Nordisk Ministerråds globaliseringsforum i maj 2010 og senere en vision for programmet som helhed. Yderligere information om projektet kan findes på www.nordicenergy.net/transport hvor også projektets Scope of Work og andre relevante dokumenter kan hentes. Kontakt endelig sekretariatet om der skulle være yderligere spørgsmål eller kommentare. Vi skal gøre El-biler mere attraktive. Skattefordele, bedre parkeringsmuligheder eller mulighed for at køre i busbanerne kunne være gode ideer i forhold til at gøre elbilerne mere attraktive. Et Nordic Electric highway eller green highway projekt vil være ideelt at profilere internationalt og kunne indeholde: Udbygning af fælles nordisk infrastruktur for elbiler og dertilhørende harmonisering af reglværker og tekniske specifikationer for el-biler. Visionen kunne f.eks. være: fra Lofoten til Gedser i El-bil. Man kunne også lave mere lokaltrafikale samarbejdsprojekter: Øresundsregionen kunne være grundlaget. Samarbejde mellem de større byer i Norden. Flere har allerede el-bil projekter, og det kunne være en fordel at tænke dem som led i en fælles nordisk indsats. 6