Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra gennemsnitspriserne. Elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter viser et gennemsnit af de enkelte komponenter i den samlede elpris, dvs. ren elpris, netbetaling og afgifter. Elprisstatistikken viser udviklingen i elprisen over tid. Elprisstatistikken viser elprisen fordelt på kundetyper 1. Kundetyperne er henholdsvis husholdninger med et årsforbrug på 4.000 kwh, små virksomheder med et årsforbrug på 100.000 kwh samt store virksomheder med et årsforbrug på 50 GWh (svarende til 50 mio. kwh). Bagerst i statistikken findes en ordforklaring indeholdende en beskrivelse af hver af elprisens elementer. En uddybende metodebeskrivelse for elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter kan findes på Energitilsynets hjemmeside: http://energitilsynet.dk/el/priser/prisstatistik-for-el-forsyningspligt/ Prisen på forsyningspligtproduktet er reguleret af Energitilsynet. Energitilsynet udgiver også en elprisstatistik for el-handelsprodukter. Dette er produkter, som handles på det frie marked, og hvor el-handelsselskaberne frit kan sætte prisen. Statistikken for el-handelsprodukter kan også findes på Energitilsynets hjemmeside: http://energitilsynet.dk/el/priser/prisstatistik-for-el-handelsproduk-ter/ Metode Efter 1. januar 2007 baseres elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter på en totaltælling hver 1. januar og derefter en månedlig fremskrivning af 33 elselskabers priser. Ca. 85 % af danske husholdninger modtog i 2010 forsyningspligt el. Den rene elpris for husholdninger er beregnet som et gennemsnit af forsyningspligtpriserne for hele landet. Da små virksomheder i høj grad modtager forsyningspligt el, er den rene elpris ligeledes beregnet som en gennemsnitspris af forsy- 1 Elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er revideret med virkning fra 1. januar 2007. Som følge af ændret statistikgrundlag kan elprisstatistikker opgjort efter 1. januar 2007 ikke umiddelbart sammenlignes med elprisstatistikker opgjort før 1. januar 2007. Elprisstatistikken blev før 1. januar 2007 baseret på 11 elselskabers priser.
2/8 ningspligtpriserne. For store virksomheder er den gennemsnitlige rene elpris baseret på spotpriser fra den nordiske el-børs, Nord Pool. Elprisen Elprisen kan dekomponeres i en lang række poster for både husholdninger, små virksomheder og store virksomheder. Særligt for husholdninger kan en stor del af prisen henføres til moms og afgifter. I marts 2013 var den gennemsnitlige elpris i Danmark inklusive afgifter og moms for husholdninger 226,1 øre/kwh. For små og store virksomheder var den samlede elpris inklusive afgifter henholdsvis 93,2 og 68,7 øre/kwh, jf. tabel 1. Forskellen i elprisen for henholdsvis små og store virksomheder skyldes primært den rene elpris, net-abonnementet, nettariffen, CO2-afgiften og eldistributionsbidraget. Tabel 1. Gennemsnitlige elpriser for hele landet, marts 2013 Pris i øre/kwh Husholdninger Små virksomheder Store virksomheder kwh 4.000 100.000 50 mio. Net-abonnement 15,5 3,5 0,1 Nettarif 42,3 40,2 28,6 Heraf til distribution 17,5 15,5 4,2 Heraf regional transmission 0,5 0,5 0,2 Heraf PSO-tarif 17,4 17,4 17,4 Heraf net- og systemtarif 6,9 6,9 6,9 Samlet netbetaling 57,7 43,7 28,7 Ren elpris-abonnement 2,7 0,1 0,0 Ren elpris 38,4 38,4 31,2 Samlet elpris uden afgifter og moms 98,9 82,3 60,0 Afgifter og moms 127,2 10,9 8,7 Heraf CO2-afgift 6,5 6,4 5,2 Heraf elafgift 70,9 3,5 3,5 Heraf elsdistributionsbidrag 4,0 1,0 0,0 Heraf elsparebidrag 0,6 0,0 0,0 Heraf moms 45,2 0,0 0,0 Samlet elpris med afgifter og moms 226,1 93,2 68,7 Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 33 elselskaber på Elpristavlen. Data kan hentes i Excel-format fra Energitilsynets hjemmeside: http://energitilsynet.dk/el/priser/prisstatistik/
3/8 Kategorierne fra tabel 1 er fordelt i figur 1. Figur 1. Gennemsnitlige elpriser for marts 2013 fordelt på hovedgrupper Udvikling i elprisen eksklusive afgifter Det fremgår af tabel 1 og figur 1, at afgifter udgør væsentlige andele af forbrugerprisen på elektricitet. En forbruger har ingen indflydelse på disse afgifter. En forbruger kan frit vælge el-leverandør og dermed påvirke den rene elpris. I det følgende redegøres der derfor for udviklingen i elpriserne eksklusive afgifter for de forskellige forbrugergrupper. Husholdningskunder Den rene elpris for husholdningskunder steg med 0,2 øre/kwh fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013, jf. figur 2. Den rene elpris for husholdningskunder og små virksomheder er baseret på den elpris, som kendes fra forsyningspligt. Der er tale om et kvartalsprodukt, hvor prisen ligger fast forud for et kvartal ad gangen. Den moderate stigning i den rene elpris mellem 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 skyldes en stigning i den indkøbspris, som forsyningspligtselskaberne ifølge reguleringen kan indregne i den godkendte pris. Nettariffen uden PSO-tarif for husholdningskunder viser en stigning fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 på grund af en stigning i distributionsomkostningerne. Den samlede netbetaling består af den lokale nettarif og netabonnement, således at netbetalingen i marts måned samlet set ligger på 57,7 øre/kwh, jf. tabel 1.
4/8 Figur 2. Udvikling i elprisen for husholdningskunder (4.000 kwh) Note: Det er forudsat, at husholdninger køber forsyningspligtig el. Den stiplede linje ved jan. 2007 markerer databruddet, da metoden blev ændret. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 33 elselskaber på Elpristavlen. Den samlede elpris uden afgifter og moms der fås som summen af nettarif uden PSO-tarif, net-abonnement, ren elpris og ren elpris-abonnement steg samlet set for husholdninger med 3,3 øre/kwh fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013. Selvom der er sket et fald i både de regionale transmissionsomkostninger og i net- og systemtariffen, så er omkostningerne til distribution steget tilstrækkeligt til, at den samlede elpris uden afgifter og moms stiger i forhold til 4. kvartal 2012. Den relative stigning i distributionsomkostningerne skyldes dog, at de var usædvanligt lave i december 2012. Distributionsomkostningerne er i 1. kvartal 2013 steget til en værdi omkring eller lidt over det normale niveau.
5/8 Figur 3. Udvikling i elprisen for små virksomheder (100.000 kwh) Note: Den stiplede linje ved jan. 2007 markerer databruddet, da metoden blev ændret. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 33 elselskaber på Elpristavlen. Små virksomheder For små virksomheder steg den rene elpris med 0,2 øre/kwh fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013, jf. figur 3. Den samlede elpris uden afgifter og moms steg samlet set med 2,6 øre/kwh. De forskellige elementer af elprisen følger det samme mønster som for husholdningskunder. Stigningen i forhold til 4. kvartal 2012 skyldes primært de usædvanligt lave distributionsomkostninger i december 2012. I 1. kvartal 2013 er distributionsomkostningerne steget til en værdi omkring eller lidt over det normale niveau. Store virksomheder Den rene elpris der for store virksomheder udgøres af børsprisen faldt overordnet set mellem 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 fra 31,3 øre/kwh til 31,2 øre/kwh. Den samlede elpris uden moms og afgifter for store virksomheder nåede en gennemsnitspris for kvartalet på 42,6 øre/kwh, hvilket er en stigning i forhold til foregående kvartal.
6/8 Figur 4. Udvikling i elprisen for store virksomheder (50 GWh) Note: Den stiplede linje ved jan. 2007 markerer databruddet, da metoden blev ændret. Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 33 elselskaber på Elpristavlen. Ordforklaring Husholdninger En husholdning bruger i gennemsnit 4.000 kwh pr. år. Små virksomheder Små virksomheder bruger i gennemsnit 100.000 kwh pr. år. Forbruget er også bestemt på baggrund af indberetningskrav til international statistik. Store virksomheder Store virksomheder bruger i gennemsnit 50 mio. kwh pr. år. Forbruget er også bestemt på baggrund af indberetningskrav til international statistik. Net-abonnement Net-abonnementsbetaling udgøres af en fast betaling til netselskaberne, der transporterer el. Abonnementet er en fast beløbsstørrelse pr. kunde og falder derfor med forbruget af kwh. Af denne grund betaler virksomheder mindre i abonnement målt pr. kwh end husholdninger.
7/8 Netbetaling Netbetaling omfatter transport af el og består af omkostninger til transmission af el på det overordnede elnet og udlandsforbindelserne (Energinet.dk) samt betaling for distribution gennem det nedre elnet henholdsvis regional transmission og distribution. Distributionsbetalingen afhænger af det spændingsniveau, hvorpå en forbruger er tilkoblet nettet. Husholdninger er koblet til lavspændingsnettet og skal derfor betale for brug af såvel høj- mellem- og lavspændingsnettet. I modsætning til husholdninger er virksomheder koblet direkte til mellemspændingsnettet og ikke lavspændingsnettet, og skal derfor kun betale for brug af mellem- og højspændingsnettet. Virksomheder betaler som følge heraf en lavere distributionstarif end husholdninger. Systemtariffen dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet. PSO-tariffen PSO-tariffen dækker primært pristillæg til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse. Ren elpris-abonnement Ren elpris-abonnement indeholder en fast betaling til de udgifter, elhandlere har til kundeadministration. Abonnementet er en fast beløbsstørrelse pr. kunde og falder derfor med forbruget af kwh. Af denne grund betaler virksomheder mindre i abonnement målt pr. kwh end husholdninger. Ren elpris Den rene elpris for husholdninger og små virksomheder er baseret på den elpris, som kendes fra forsyningspligt. Der er tale om et kvartalsprodukt, hvor prisen ligger fast for ét kvartal ad gangen. Energitilsynet priskontrollerer produktet kvartalsvist, når selskaberne indberetter deres priser. Prisen på kvartalsproduktet fastlægges af Energitilsynet umiddelbart op til et månedsskifte (et gennemsnit af de sidste 20 dage) og udtrykker den elpris, der forventes at være gældende i det efterfølgende kvartal. For store kunder med et årsforbrug på 50 GWh haves umiddelbart ikke energipriser, da de ofte køber el på børsen. Derfor benyttes elbørsen Nord Pool som kilde til en sådan opgørelse. Efter hver måned udregnes for Østdanmark og Vestdanmark et gennemsnit af seneste måneds børspriser (spotpriser). Efter sammenvejning af Østdanmark og Vestdanmark (efter landsdelenes seneste målte årlige totalforbrug) tillægges en markup. Mark-up en afspejler omkostninger til avance, balancehåndtering, likviditetsrenter, spotkurtage, kapitalomkostninger og administration. Størrelsen på mark-up en fastlægges med udgangspunkt i mark-up en på forsyningspligt som fordeles ud over store virksomheders større forbrug af strøm. I løbet af en måned kan prisen på kvartalsprisproduktet ikke sammenlignes med den aktuelle børspris (spotprisen). Børsprisen udtrykker den aktuelle dagspris, mens kvartalsprisen er fastsat forud for kvartalet og udtrykker de forventede elpriser til det kommende kvartal. I sagens natur vil de forventede elpriser flere måneder frem ikke præcist svare til de faktiske elpriser og derfor vil månedsprisproduktet som oftest også være forskellig fra børsprisen.
8/8 Samlet elpris uden afgifter og moms Den samlede elpris uden moms og afgifter er summen af netbetaling, net-abonnement, ren elpris og ren elpris-abonnement. Moms og afgifter Afgiftslovgivningen indebærer, at moms og afgifter udgør størstedelen af elprisen for husholdningerne. Samlet elpris med afgifter og moms Den samlede elpris med moms og afgifter er summen af samlet elpris uden afgifter og moms og afgifter og moms.