ELTANG I UDVIKLING - PROGRAM FOR DET NYE BYOMRÅDE

ELTANG I UDVIKLING - PROGRAM FOR DET NYE BYOMRÅDE KOLDING KOMMUNE RAMBØLL APRIL 2014

INDHOLD VI DESIGNER LIVET I ET HELT NYT BYOMRÅDE VISIONEN Kommuneplanen om nyt byområde i Eltang Design-visionen Bæredygtigheds-strategien Klima-strategien Sundheds-strategien Værdierne FRA VISION TIL VIRKELIGHED SAMSPIL MED OMGIVELSERNE MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB FÆLLEDSKAB VI BYGGER EN BY BYEN I LANDSKABET LANDSKABET I BYEN SÅDAN KOMMER VI RUNDT DEN SMARTE BY EL OG VARME DRIKKEVANDET, REGNVANDET OG SPILDEVANDET STYR PÅ AFFALDET BILAG 03 05 05 05 06 06 06 07 08 09 11 12 13 15 16 17 18 19 20 21 Udarbejdet for Kolding Kommune af Rambøll, Byudvikling og Landskab, februarmarts 2014. Publikationen kan downloades fra www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/nyt-boligomrade-i-eltang Kontaktperson hos Kolding Kommune er Lars-Uffe Hansen lufh@kolding.dk. Kontaktperson hos Rambøll er Camilla H. Horsted cahh@ramboll.dk 2

VI DESIGNER LIVET I ET HELT NYT BYOMRÅDE Kolding Kommune ønsker at kunne tilbyde en vifte af ekstraordinære attraktive bygge- og bomuligheder i Kolding, hvor der afprøves og vises nye veje for nye byggemuligheder. Der mangler flere bygge- og bomuligheder nord for Kolding Fjord, og derfor er det interessant at se på udviklingsmuligheder ved Eltang. Kolding Kommune ønsker endvidere, at opgaven med udviklingen af et nyt boligområde ved Eltang på 20 ha. skal opfylde kommunens nye vision Kolding vi designer livet. Derfor er det vigtigt, at det i praksis vises, hvordan en planproces baseret på dialog med interessenter kan skabe fundamentet for et nyt velfungerende boligområde. Planlægningsprocessen skal vise nye veje for fremtidens fysiske planlægning. Dette program beskriver de overordnede ønsker til indholdet og udformningen af det nye byområde. Programmet er blevet til på baggrund af alle de undersøgelser, overvejelser og dialoger, som indtil nu har fundet sted. Programmet skal nu trykprøves i en dialog med de interesserede borgere og andre ressourcepersoner, som er involverede i processen. Herefter sker der en justering af programmet, og der arbejdes hen over foråret videre med de mere konkrete planer for byområdet. Ingen ved i dag hvordan det nye byområde kommer til at se ud, men det er vort håb, at kreativiteten vil blomstre både i processen hen mod virkeliggørelsen, og når de mange nye beboere har indtaget stedet. Må det nye byområde i Eltang blive et forbillede for nye byområder. God arbejdslyst! Jørn Pedersen Borgmester 3

4

VISIONEN Det nye byområde ved Eltang skal forene en række visioner og strategier, som er formuleret af Kommunen. Nogle af udsagnene er helt konkrete vedrørende Eltang, mens andre er generelle. Her kommer en sammenfatning heraf. Kommuneplanen om det nye byområde Af kommuneplanen 2013 fremgår bl.a.: Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert knytter sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikre et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Om det konkrete område fremgår det af kommuneplanen 2013 at: Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. [ ] Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabs-former fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg. I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klima-regulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal med-virke til at give boligområderne en selvstændig identitet. Design-visionen Kolding Kommune har vedtaget en vision, der skal udvikle Kolding Kommune frem til år 2022. Kolding vi designer livet. Med baggrund i denne vision vil tilblivelsen af helhedsplanen for et nyt boligområde ved Eltang foregå gennem en designproces. Det betyder, at processen bygges op omkring en dialog med borgere i lokalsamfundet, videnspersoner i Kolding mfl. og senere også dialog med fremtidige beboere i området. Det betyder, at der på et tidligt tidspunkt skal annonceres efter nye beboere, der er interesseret i at skabe rammerne for deres fremtidige boligområde. Dialogprocessen skal gennemføres med udgangspunkt i respekten for det følsomme landskab og kulturmiljøet i Eltang. Design-processen skal resultere i, at de nye beboere og lokalsamfundet føler et fælles ejerskab til byudviklingsplanerne i Eltang/Nr. Bjert. 5

Bæredygtigheds-strategien Bæredygtig byudvikling er det bærende princip for Kolding Kommunes fremtidige planlægning. Bæredygtig byudvikling omhandler mange ting, for eksempel byfortætning, udvikling af gode transportmuligheder, klimatilpasning, øget sundhed og energiminimering i boliger og andet byggeri både i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Det handler også om god kvalitet i byrum og god arkitektur, hvor den brede designsatsning skal styrke Kolding Kommunes design- og arkitekturmæssige profil og indvirke på beslutninger inden for alle områder. Vi vil fortsætte med at fremme bæredygtig byudvikling i planer og projekter i byerne, landsbyerne og det åbne land. (Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi, 2012-2015). Klima-strategien Kolding Kommune er en foregangskommune på klimaområdet og vil de kommende år fortsat arbejde ambitiøst på området, både med mindskning af CO2-udledningen og klimatilpasning. Vi vil arbejde for at mindske energiforbruget, fremme bæredygtig transport, øge andelen af vedvarende energi og bruge energien mere effektivt. (Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi, 2012-2015). Sundheds-strategien Sundhedspolitikken for Kolding Kommune har som overordnede mål at øge den generelle folkesundhed, at give alle borgere mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme, og at mindske den sociale ulighed i sundhed. Fokusområder er i perioden 2011-2014 fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed og sund mad. (Kolding Kommune: Sundhed og trivsel for alle, Sundhedspolitik 2011-2014). Konkret for det nye byområde indebærer dette fokus på mulighederne for at spadsere, cykle eller/ og lettere motion. Det betyder også fokus på den mentale sundhed i form af tryghed, fællesskab og rummelighed. Og så betyder det fokus på den sunde livsstil i det hele taget. 6

Værdierne Som det fremgår, er der tæt sammenhæng og synergi mellem de forskellige visioner, strategier og planer. Mennesket er i centrum, og udviklingen skal via en designproces - pege frem mod bæredygtighed og sundhed. DESIGN BÆREDYGTIGHED KLIMA SUNDHED 7

FRA VISION TIL VIRKELIGHED Kolding kommune har vedtaget en vision, der skal udvikle Kolding Kommune frem mod år 2022. Kolding - Vi designer Livet. Med baggrund i denne vision foregår tilblivelsen af helhedsplanen for det nye byområde ved Eltang gennem en designproces. Tankegangen er, at designprocessen tager udgangspunkt i en brugerdrevet innovationsproces, som bygger på en involverende proces. Her kombineres iteration, kommunikation og designudvikling frem mod et resultat, hvor de involverede parter oplever medindflydelse og tager ejerskab, og hvor resultatet danner et stærkt fundament for den videre udvikling. Billedligt talt forløber processen i cirkler, hvor ideer undfanges, udvikles og afprøves, før vi går videre til næste fase. Udfordring Indsigt Koncept Identificere Opdage Skabe Prototype Der gennemføres en proces, som forløber fra vinteren 2013/14 til sommeren 2014: 1. Den første fase omhandler forberedelse indsamling af materiale og fakta (Er sket). 2. Den anden fase består i at udarbejde et program registrere, lytte og drøfte. (Foregår nu). 3. Tredje fase består i at udarbejde et hovedgreb - udvikle, perspektivere og formgive. (Foråret 2014). 4. Fjerde fase består i at udarbejde en helhedsplan. (Foråret 2014). 5. Femte fase er færdiggørelse af helhedsplanen. (Sommeren 2014). Når helhedsplanen foreligger (sommeren 2014) går Kommunen i gang med lokalplanlægningen, og senere følger byggemodning, grundsalg og byggerier (fra 2015). Her er tale om en dynamisk proces, hvor input fra interessenter påvirker forløbet og indholdet, hvilket har klare fordele, men også kan betyde at sagen tager uforudsete retninger. Interessenterne indgår i en Fokusgruppe og en Pionergruppe. Fokusgruppen består af udvalgte nøglepersoner, som agerer tænketank og dermed er med til at diskutere hvad Kolding i fremtiden skal kunne tilbyde af bygge- og bosætningsmuligheder. Pionergruppe består af potentielle nye beboere i området, mulige investorer, nuværende beboere i Eltang og andre personer, som gerne vil bidrage positivt til udviklingen ved Eltang. Disse to procesforløb kører til dels parallelt og til dels samlet. Som ekstra lag i processen involveres børn fra Eltang skole i forløbet, lokale beboere interviewes og gives forskellige udfordringer for at fremme idérigdommen og engagementet. 8

SAMSPIL MED OMGIVELSERNE Det nye byområde ved Eltang ligger med sine 20 ha. lige i smørhullet: Midt i Trekantområdet med kort afstand til masser af arbejdspladser, kulturoplevelser, naturoplevelser, indkøbsmuligheder osv. Og så ligger det nye byområde midt i et storslået landskab, omgivet af fjord, skove, dalstrøg og andre herligheder. I tilgift fås naboskabet til det bevaringsværdige kulturmiljø i og omkring det gamle Eltang, med flotte gårde og andre gamle huse, landsbymiljø og engagerede mennesker. Det nye byområde ved Eltang skal indgå i et konstruktivt samspil med disse omgivelser, til gensidig berigelse. 5 km 10 km 15 km 20 km 9

Guidelines for helhedsplanen: Skab attraktive bosætningsmuligheder her i smørhullet. Sørg for at det er let at komme til og fra det nye byområde ved Eltang (til fods, på cykel, i bil, med kollektiv transport). Skab god sammenhæng med nuværende Eltang, så byområdet udgør en helhed, og nyt og gammelt beriger hinanden. Skab faciliteter i det nye byområde, som gammel Eltang også får glæde af. Støt faciliteter i gammel Eltang, som det nye byområde også får glæde af (eksempelvis skolen, børnehaven, sikker skolevej, Grøn Skole, kirken). Skab god stiforbindelse til Eltang skole. Skab god stiforbindelse til Nr. Bjert og Strandhuse (butikker, overbygningsskole). Skab god stiforbindelse til naturområderne Houens Odde, Eltang Vig og Drejenshalvøen (ny golfbane?). Skab god stiforbindelse til Birkemose (golf). 10

MANGFOLDIGHED Erfaringen fra mange års byplanlægning viser tydeligt, at flotte tegninger og smarte bygninger ikke er nogen garanti for gode bymiljøer. Man skal starte et helt andet sted: Først byliv, så byrum, og så husene. Det er med andre ord livet i og mellem husene, kombineret med fællesskabet, der er fundamentet. Og dette kan finde sted i forskellige bygningsformer. En anden grundregel for gode bymiljøer er mangfoldighed og rummelighed. At byområderne giver plads til forskellige mennesker. Vore behov er meget forskellige, og skifter med tiden: Ung, single, børnefamilie, senior, gammel. Vore ønsker om boform og fleksibilitet er meget forskellige: Eje, leje eller andel. Individuel eller fællesskabspræget. Høj eller lav boligudgift. Og så udvikler det vores rummelighed, at her er plads til forskellighed. En tredje grundregel er at skabe et byområde med forskellige funktioner, frem for kun et boligområde. Her kan man finde helhed i tilværelsen: Både bo, arbejde, rekreere, lære, finde tryghed og sociale relationer, og måske skifte til en anden bolig i nærheden, når behovene forandrer sig. Guidelines for helhedsplanen: Giv mulighed for forskellige boligtyper, boligstørrelser, aldersgrupper, ejerformer og udgiftsniveauer. Giv både mulighed for at bo, arbejde, lære, blive passet, holde fri og være sammen i og nær området. Arbejd bevidst med zonering i byen, dvs. inddeling i private, halvprivate, halvoffentlige og offentlige områder. Arbejd med begreber som Se- og høre-kontakter og byen som mødested. En inviterende udformning frem for adskillende. Samle frem for at sprede. Fysisk miljø af god kvalitet fremmer aktivitetsniveauet. 11

FÆLLESSKAB FÆLLEDSKAB Fællesskabstanken skal allerede fra starten være indtænkt som en integreret del af det nye byområde ved Eltang, fordi den vil være en vigtig del af områdets identitet, fordi den fremmer tillid, tryghed og livskvalitet, og fordi den er en vigtig del af processen hen mod etableringen af byområdet. Fællesskab spænder vidt, fra det meget uforpligtende til det meget forpligtende, fra det flygtige til det langvarige, fra store til små fællesskaber. Fælledskaber er det skridt videre, hvor man har noget at være fælles om, det at gøre noget sammen og det at forvalte den fælles ressource. Her genopstår landsbyfællesskabet i en moderne fortolkning. I forløbet frem mod det nye byområde bør der arbejdes med samskabende processer, hvor vejene krydses blandt gamle og nye Eltang ere, ressourcer og kompetencer kombineres, hvor nye tanker og gode relationer opbygges. Guidelines for helhedsplanen: Iværksæt allerede nu processer og initiativer, som kan danne udgangspunkt for det fælles liv i det nye byområde. Læg vægt på fællesskabsopbygning mellem det eksisterende Eltang og det nye byområde. Sæt fokus på de fælles opgaver man kan løse i området de nye fælledskaber (aktivitetshuset, veje, grønne områder, energianlæg, andet?). Indtænk et aktivitetshus som en del af det nye byområde. Kommunen som aktiv medspiller med henblik på at sammenføre interesserede nybyggere, beboere og andre, som melder sig på banen. Det er ikke mere så vigtigt at eje. Det får større betydning at have adgang til. Låne, leje, dele, bytte, genbruge 12

VI BYGGER EN BY Det nye byområde ved Eltang skal være et mangfoldigt byområde, hvor mange forskellige mennesker har mulighed for at bosætte sig og leve et godt hverdagsliv. Parcelhuset er stadig den foretrukne boligform for mange, men meget er under forandring. Vi ønsker fleksibilitet og frihed, samtidigt med tryghed i forhold til økonomi og omgivelser. Der er nye tendenser i markedet, hvor mange f.eks. vælger en lejebolig frem for en ejerbolig. Boligerne skal ikke mere være så store, men gerne med fællesfaciliteter. Familiemønstrene ændrer sig meget i retning mod mindre familier og single-husstande. Vi ønsker nemme boliger, energivenlige boliger og sunde boliger. Bofællesskaber, flergenerationsboliger og olle-koller dukker også op på dagsordenen. Læg hertil, at vi efterhånden har masser af fri tid, som gør at vi er aktive på helt nye måder. Mange arbejder også anderledes, fleksibelt, hjemmefra eller andet. Dette peger på, at vi ikke mere skal bygge sovebyer af ensartede boliger, men meget hellere blandede byområder, men plads til både at bo, arbejde, lære, rekreere, handle osv. Dette fremmer både bylivet og begrænser behovet for transport. 13

Guidelines for helhedsplanen: Planen skal give plads til forskellige boligtyper (familieboliger, singleboliger, seniorboliger, flergenerationsboliger, bofællesskabsboliger). Planen skal give plads til flere ejerformer (eje, leje, andel). Planen skal give plads til forskellige bygningstyper (énfamiliehuse, dobbelthuse, forskellige typer tæt-lav bebyggelse, etageboliger). Planen skal have fokus på efterspørgsel efter mindre boliger, billigere boliger, nemme boliger, energivenlige boliger, allergivenlige boliger. Planen skal give plads til både boliger, mulighed for ikke generende erhverv, fællesfaciliteter (som aktivitetshus, fælleshuse), offentlig service, dagligvarebutik(?). Planen skal lægge op til varieret arkitektur. Planen skal give mulighed for fornyende, eksperimenterende byggeri og arkitektur. Planen skal lægge op til tæthed, så flest mulige får glæde af stedet, bylivet underbygges, arealressourcerne udnyttes godt, investeringerne udnyttes godt og grundpriserne holdes nede. Størstedelen af området bebygges i 1-2 etager (maks. 8,5 meters højde), men særlige områder kan bebygges i op til 4 etager (maks. 14 meters højde). Bebyggelsesprocent maks. 40. Planen skal muliggøre udstykninger/grundsalg af både parcelhusgrunde og storparceller egnet til mere samlede bebyggelser (bofællesskaber, lejeboliger m.m.). Byområdet skal udbygges i etaper, fra nord mod syd, så det hænger godt sammen med Eltang. Det skal være muligt på langt sigt at udbygge det nye byområde yderligere mod vest. 14

BYEN I LANDSKABET LANDSKABET I BYEN Det nye byområde ved Eltang er velsignet med værdifuldt landskab til alle sider. Inden for gå- og cykelafstand findes alt fra fjorde og vige, skove, enge og dalstrøg, moser og åbne agre. Flade arealer varierer med kuperede områder og flotte udsigter. Stier og småveje giver forbindelser til naturparadiset på Houens Odde, fritidslandskabet ved Eltang skole og golfbanen ved Birkemose. Om få år måske også en golfbane på Drejenshalvøen. Største udfordring er her at sikre adgangsvejene og udsigterne ud til de omgivende naturområder. Landskabet inde i det nye byområde skal helhedsplanen selv udforme. Det kuperede terræn byder på arealer med og uden udsigt, skråninger med forskellig orientering, næsten vandrette arealer, et par vandhuller, et læhegn mod vest og et par mindre bevoksninger mod syd. Ved udformningen af udearealerne/landskabet inde i det nye byområde skal der sikres samspil med omgivelserne samt udsigtsmuligheder. Men i lyset af hvor store landskabskvaliteter der er umiddelbart omkring byområdet er der ikke så stort et behov for interne grønneområder. Udearealerne inde i området prioriteres herfor mere til aktive arealer, som inviterer til at man mødes og er sammen, og til aktiv anvendelse. Denne aktive anvendelse kan være ganske forskellig: Fælledarealer mellem boligerne, leg og ophold, nyttehaver, grøfter, lavninger og damme til afledning af regnvand, fælles solvarmeanlæg og fælles solcelleanlæg, samt lægivende beplantninger. Guidelines for helhedsplanen: Skab gode gang- og cykelforbindelser til det omgivende landskab. Giv gode udsigtsmuligheder til det omgivende landskab. Relativt lille behov for interne grønne områder, på grund af det værdifulde omgivende landskab. Mulighed for anvendelse til leg, ophold, nyttehaver, solvarmeanlæg, solcelleanlæg. Lægivende beplantninger i området. Plads til lokal afledning af regnvand via render, grøfter, lavninger og damme. 15

SÅDAN KOMMER VI RUNDT Hvordan bevæger vi os, og hvad sker der når vi bevæger os? Denne mobilitet kan og bør iscenesættes således, at det ikke blot er et spørgsmål om at komme effektivt og sikkert fra A til B, men også en bevægelse med indbyggede oplevelser, invitation til aktivitet og samvær. Her ligger adskillige potentialer for at berige bylivet og bevæge sig væk fra den traditionelle opfattelse af transport og trafik. Frem for at sprede de forskellige transportformer hver for sig og adskilt fra andre byfunktioner, bør disse i højere grad integreres, tænkes sammen og i bedste fald berige hinanden og byens liv. Her ligger en spændende udfordring, som kan munde ud i anderledes udformninger af byområdets udearealer og rum. Her ligger også en spændende mulighed for at profilere det nye byområde som noget andet, end de sædvanlige parcelhuskvarterer. Vore transportmønstre vil ændre sig i fremtiden. Vort moderne samfund er i høj grad bygget op omkring mobilitet, men ændrede ressourceforhold og ændret adfærd kan meget vel betyde mere fælles/kollektiv transport. I det nye byområde ved Eltang peger dette i retning af behov for busbetjening - og eventuelt på langt sigt et nærbanestop på jernbanelinjen. Guidelines for helhedsplanen: Iscenesæt bevægeligheden, så det ikke blot er en transport fra A til B, men en oplevelse og en invitation. Integrer leg, ophold, gangtrafik, cykling og langsomt kørende biler inde i de lokale kvarterer (shared space-princip). Gør det interessant at gå, cykle og tage bussen. Gør det attraktivt at gå, cykle og tage bussen. Gør det naturligt at sive rundt i byområdet, undgå blinde vejsystemer. Dette skaber større samhørighed og mere tryghed. Sørg for god vilkår for gående og cyklende, både internt og eksternt. Skolestier skal være sikre, med ordentlig belægning og belysning. Turstier skal være mere naturprægede. Sørg for gode vilkår for bustransport, dvs. korte afstande til stoppesteder, gode ventefaciliteter og passende frekvens. Samkørsel, delebilordninger og lignende er oplagte muligheder i det nye byområde ved ELtang, hvor mange vil være ret afhængige af biltransport. I regi af Trekantområde-samarbejdet kan der arbejdes for et fremtidigt stoppested på nærbanen ved Eltang. 16

DEN SMARTE BY I disse år er der megen fokus på hvordan vi skaber fremtidssikrede, smarte byer. Her er det vigtigt at slå fast, at smarte byer først og fremmest er en anderledes måde at tænke på. Her er tale om en kulturel og organisatorisk omstilling, hvor der opereres i nye samarbejder partnerskaber på alle niveauer. Disse partnerskaber kan være mere eller mindre formelle, og være mere eller mindre varige, alt efter de behov og muligheder som opstår. Initiativet kan både komme oppefra og nedefra. De udvikler sig efter behov, og piller ved vores traditionelle opfattelse af hvem der bør gøre hvad. Som eksempler herpå kan nævnes udviklingen af alle mulige apps, hjemmesider og sociale medier, hvor f.eks. beboerne i en by kan kommunikere. Her kan også nævnes digitale platforme for bytte af ting eller ydelser. Andre eksempler er nye tjenesteydelser som netbank, indkøb via nettet og samkørselsordninger. Fremtidssikringen handler naturligvis også om at sikre de nødvendige digitale kommunikationsformer i form af højhastigheds netforbindelser og god mobildækning. Og så handler det om en fremtidssikret forsyning med hensyn til el, varme, vand og spildevand. Det nye byområde ved Eltang kan forene det bedste med det bedste: Her kan man selv vælge, om man vil koble sig af og søge roen, eller være på og aktiv. Guidelines for helhedsplanen: Giv plads for partnerskaber på alle niveauer, og vær åbne for ændrede rollefordelinger og praksis er. Giv virtuelle muligheder for kommunikation mellem Eltangs borgere, lokale nyheder, opslagstavle, bytte og lignende. Sørg for højhastigheds netforbindelse for alle. Sørg for god mobildækning. Sørg for fremtidssikret forsyning af byområdet hed hensyn til el, varme, vand og spildevand. 17

EL OG VARME Vort energiforbrug til el og opvarmning er både miljøbelastende og kostbar. Det nye byområde ved Eltang skal naturligvis være et energirigtigt lokalsamfund, hvor man opfører sig energibevidst, og hvor al ny bebyggelse opføres som lavenergibygninger. Her skal også være gode muligheder for at udnytte vedvarende energi i form af sol-varme og sol-el. Det er uklart hvilken varmeforsyning, som er mest hensigtsmæssig i området. Her kan både være tale om fjernvarmeforsyning under en eller anden form, et lokalt varme- og energisystem, eller helt individuelle løsninger. Med henblik på afklaring heraf skal der nu gennemføres en dialog med forsyningsselskabet TRE-FOR. Ved samme lejlighed bør det også overvejes, hvordan eksisterende Eltang kan varmeforsynes fremover. Guidelines for helhedsplanen: Kommuneplanens standardkrav gælder: Ny bebyggelse må udelukkende opføres som lavenergibygninger. Der skal gennemføres en dialog med forsyningsselskabet TRE-FOR for at afklare, hvilken varmeforsyning der er mest hensigtsmæssig i det nye byområde. (Siger varmeplanen noget herom?) Planlæg for god solorientering og gode læforhold. Giv mulighed for både individuelle og fælles solvarmeanlæg, på bygninger eller på terræn. Giv mulighed for både individuelle og fælles solcelleanlæg, på bygninger eller på terræn. Belysning langs veje og stier skal udføres som lavenergi-anlæg. 18

DRIKKEVANDET, REGNVANDET OG SPILDEVANDET Drikkevand er en vigtig ressource, som vi skal omgås med varsomhed. Der skal naturligvis spares herpå i det nye byområde ved Eltang. Prisen på vand, moderne hvidevarer og fornuftig adfærd hjælper med hertil. Regnvandet fra et byområde som det nye byområde kan udmærket afledes lokalt. Her er ikke særlige drikkevandsinteresser, som skal beskyttes, hvorfor det er fuldt acceptabelt at arbejde med lokal nedsivning, forsinkelse og/eller bortledning. Dette er en miljømæssig god løsning, som aflaster kloaksystemet og recipienterne. Og som bonus får man flere naturoplevelser samt mere plante- og dyreliv i området. Hvis man ønsker det, kan regnvand også samles og genbruges til vanding, bilvask, rengøring, tøjvask, toiletskyl og lignende. Spildevandet fra husholdningerne bør afledes traditionelt, så her sker den nødvendige rensning før udledningen til Kolding fjord og Lillebælt. Der skal nu gennemføres en dialog med Kolding Spildevand A/S for at fastlægge den mest hensigtsmæssige løsning vedrørende regn- og spildevandshåndteringen. Guidelines for helhedsplanen: Regnvandet fra tage, private arealer, veje og stier afledes lokalt via faskiner, vandrender, grøfter, lavninger og damme. Spildevandet afledes traditionelt til rensningsanlægget. I stedet for saltning af veje og stier bør man anvende grus, for at skåne beplantningen i regnvandssystemet og for at skåne grundvandet. Der skal gennemføres en dialog med Kolding Spildevand A/S for at fastlægge den mest hensigtsmæssige løsning vedrørende regn- og spildevandshåndteringen. 19

STYR PÅ AFFALDET Vi danskere producerer meget store mængder affald, som på mange måder belaster miljøet. I det nye byområde ved Eltang skal der naturligvis gennemføres et både godt og fremtidssikret system til håndteringen af affaldet, så miljøbelastningen begrænses mest muligt. Der skal gennemføres en dialog med renovationsafdelingen herom. Guidelines for helhedsplanen: Afsæt plads til et veludbygget og fleksibelt system for håndtering af genanvendelige materialer, restaffald, haveaffald m.v. Både ved boligerne (miljøstationer) og mere centralt. Læg op til lokal kompostering af overskudsmateriale fra haver og grønne områder. Giv mulighed for etablering af byttecentral, genbrugs, reparationsværksted og lignende. Der skal gennemføres en dialog med Renovationsafdelingen med henblik på at fastlægge det mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede koncept for renovationen. 20

Bilag

ELTANG - KULTURMILJØ SIGNATUR Ankerpunkter Kulturmiljø Skov Eltang Områdemarkering 22

FREDSKOV SIGNATUR Skov Fredskov 23

SKOVBEYGGELINIER SIGNATUR Skovbyggelinie 24

BESKYTTET NATUR SIGNATUR Overdrev Sø Mose 25

TERRÆN SIGNATUR 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 26

AFLØBSRETNINGER 27