Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og anlæg. Uddannelsesordningen træder i kraft 15. juli 2013. Følgende fag er ikke ændret i forhold til den tidligere uddannelsesordning: 3230 Digitalt byggeri 1, 3453 Tegning 1, 6184 Systemstillads jf. AT s uddannelseskrav, 8103 Arbejdsmiljø modul 1, 23017 Matematik, 3221 Tegning 2. Skolerne kan i den lokale uddannelsesordning, i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, fastsætte eventuelle overgangsordninger for elever, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. Elevernes forudsætninger for at gennemføre den afsluttende svendeprøve iagttages. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 7. Bemærk: Hvis der er uoverensstemmelse mellem uddannelsesordningen og uddannelsesbekendtgørelsen/bilaget er det bekendtgørelsen, som gælder! Til afsnit 1 Kommentarer til uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen skal udover det beskrevne formål håndtere den stigende kompleksitet i byggebranchen og imødekomme behovet for højere kompetenceniveau indenfor murerbranchens fagområder, via de valgfrie specialefag. Uddannelsens opbygning anføres under afsnit 4. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Det faglige udvalg anbefaler den efterfølgende planlægning af skole- og praktikperioderne, som fremgår af skemaet. De omtrentlige ugetal, der er angivet mellem skoleperioderne, er det minimum og maksimum, der bør planlægges. Summen af de viste svarer derfor ikke til en præcis uddannelseslængde. Eksempler på uddannelsesstruktur. Grundforløb Skole 20 19-50 H1 5 22-30 H2 5 Hovedforløb 12-32 H3 10 12-32 H4 10 19-25 H5 5 Grundforløb afbrudt af 2 x 10 s skoleophold 19-50 H1 5 22-30 H2 5 Hovedforløb 12-32 H3 10 12-32 H4 10 19-25 H5 5 1
Ny mesterlære Indledende praktik, mesterlære Suppl. med tilpasset grundforløb 19-50 H1 5 22-30 H2 5 Hovedforløb 12-32 H3 10 12-32 H4 10 19-25 H5 5 Det afsluttende skoleophold placeres i afslutningsårets 1. eller 3. kvartal. Datoen offentliggøres på Byggeriets Uddannelsers hjemmeside. Skolen kan afkorte uddannelsestiden med 6 måneder for elever med mindst 1 års dokumenteret byggepladserfaring, og med 3 måneder for elever med mindre end 1 års byggepladserfaring. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med væsentligt længere byggepladserfaring end 1 år. For elever med afkortet uddannelsestid fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb, der afviger fra det ovenstående. Forløbet afsluttes med svendeprøve. Forløbet kan fastsættes efter et kompetenceafklarende forløb for eleven på højst 2. Til afsnit 3 - Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet De særlige kompetencemål forud for hovedforløbet er gældende for alle elever, uanset hvordan grundforløbet er tilrettelagt. Til afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse. I undervisningen kombineres teori og praktiske øvelser med udgangspunkt i branchesituationer, hvor problembaseret læring og projektorienteret tilrettelæggelse knytter sammenhæng mellem hovedforløbets skoleophold og praktikopholdene. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. Bemærk: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold og uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål dannes automatisk, når fagene oprettes i systemet. De fremgår herefter af den udvidede oversigt. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. Kompetencemål for de valgfrie specialefag. Der er i alt 5 valgfrie specialefagsområder Murer fagområde Flise fagområde Energi fagområde Restaurering og renoverings fagområde 2
Tag fagområde Nedenstående kompetencer ligger til grund for fagbeskrivelserne i de enkelte moduler. Murer fagområde Modul 1, varighed 2. Udføre konstruktions- og funderingsopbygning i forbindelse med opførelse af særlig dekorativt murværk. Redegøre for den betydning særlig dekorativt murværk har, både nutidigt og historisk. Udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af særlig dekorativt murværk. Modul 2 varighed 2. Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med gesimser, gavle og renovering, samt redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen. Kan redegøre for de særlige forhold der gør sig gældende ved valg, udførelse og anvendelse af tagsten og mursten i forbindelse med gesimser, gavle og renovering. Modul 3 varighed 2. Udføre konstruktioner, som i særlig grad inddrager designet og det tekniske element, herunder redegøre for de æstetiske overvejelser i forbindelse med udførelsen af overlukninger. Ud fra vurdering af materiale og opgave, vælge og anvende skærende værktøj, samt opdatere sin viden om værktøj, dets begrænsninger og muligheder. Modul 4 varighed 2. Anvende innovative processer i udførelse af særlig dekorativt murværk. Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor særlig dekorativt murværk. Flise fagområde Modul 1 varighed 2. Udføre konstruktions- og underlagsopbygning for fliser på væg og gulv, og redegøre for konstruktioner og underlagsopbygningers betydning for udførelsen af flisearbejde. Redegøre for den betydning afløb og installationer har for udførelsen af flise og vådrumsarbejde. Udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af flise og vådrumsarbejde. Modul 2 varighed 2. Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med fliser, samt redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen. Redegøre for de særlige forhold der gør sig gældende ved valg, udførelse og anvendelse af natursten til flise og vådrumsarbejde. Modul 3 varighed 2. Udføre flisearbejde på væg og gulv, som i særlig grad inddrager designelementer, herunder redegøre for tekniske og æstetiske overvejelser i forbindelse med udførelsen. 3
Ud fra vurdering af materiale og opgave, vælge og anvende skærende og slibende specialværktøj, samt opdatere sin viden om værktøj, dets begrænsninger og muligheder. Modul 4 varighed 2. Anvende innovative processer i udførelse af flisearbejde på gulv og væg. Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor flisearbejde på gulv og væg. Energi fagområde Modul 1varighed 2. Redegøre for hvordan normer for miljø og bæredygtighed har indflydelse på udførelsen af energirigtigt byggeri. Redegøre for samspillet mellem byrum, arkitektur, æstetik og energirenovering. Redegøre for egne arbejdsopgaver i forbindelse med energirenovering af den eksisterende bygningsmasse og energioptimering af nybyggeri. Anvende digitale værktøjer til brug for eget arbejde med energireducerende konstruktioner, materialer og teknikker. Modul 2 varighed 2. Redegøre for konstruktioners funktion i forhold til energi, indeklima og komfort. Redegøre for energirigtige konstruktioners holdbarhed og sammenhænge mellem levetid og pris. Udføre almindeligt forekommende energioptimerede konstruktioner. Udføre energirenovering med energireducerende konstruktioner i klimaskærm, terrændæk, fundament og tagkonstruktion. Modul 3 varighed 2. Redegøre for materialers egenskaber i forhold til energi. Udføre arbejdsprocesser med energirigtige materialer. Søge informationer om intelligente byggematerialer der anvendes til energioptimering og renovering. Modul 4 varighed 2. Anvende innovative processer i udførelse af energirigtigt byggeri. Selvstændigt udføre, planlægge, og kvalitetssikre en projektopgave indenfor energirigtigt byggeri. Redegøre for overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven. Restaurering og renoverings fagområde Modul 1 varighed 2. Redegøre for stilperiodernes kendetegn og konstruktioner, samt arkitektoniske og æstetiske hensyns betydning for udførelsen af restaurerings- og renoveringsopgaver. Redegøre for grundlæggende principper, som gør sig gældende ved vedligehold og bevarelse af bygningskulturarven. Redegøre for forhold omkring sikkerhed og arbejdsmiljø ved restaurerings- og renoveringsopgaver. Modul 2 varighed 2. 4
Redegøre for stilperiodernes indflydelse på udformning af overlukninger, gesimser og facadeudsmykning. Redegøre for funktion og konstruktiv opbygning af overlukninger og gesimser Udføre overlukninger, gesimser og facadeudsmykning i forbindelse med restaurerings- og renoveringsarbejder Modul 3 varighed 2. Anvende metoder til vurdering af underlagets beskaffenhed. Redegøre for valg af puds og overfladebehandling ud fra tekniske, bygningskulturelle og æstetiske betragtninger. Udføre puds og overfladebehandlinger ved både renovering og restaurering. Udføre fugearbejde ud fra tekniske, bygningskulturelle og æstetiske betragtninger. Modul 4 varighed 2. Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor restaurering og renovering. Medvirke til at fremme fagets udvikling indenfor forvaltning af bygningskulturarven. Tag fagområde Modul 1 varighed 2. Redegøre for tagets historie og funktion som klimaskærm, herunder opbygning af tag og undertage, samt konstruktive krav. Ud fra en selvstændig vurdering, vælge den mest hensigtsmæssige tagtype i overensstemmelse med spærtyper og stilarter. Udmåle og planlægge oplægning af tag, opmuring af gavle og skorstene, herunder valg af egnet undertag samt brandsektionering. Modul 2 varighed 2. Anvende og tildanne materialer ved alt forekommende arbejde med tag, gavle, og skorstene, samt redegøre for materialeegenskaber i forbindelse med udførelsen. Planlægge, udføre, opmåle oplægning af tag, opmuring af skorstene og gavle, herunder valg af egnet undertag samt brandsektionering. Redegøre for særlige krav og udføre opsætning ved brugen af et tagstillads. Modul 3 varighed 2. Renovere og reparere undertage samt tagbelægninger, skorstene og gavle efter gældende regler. Udføre kvalitetssikring ud fra givne krav. Overholde gældende sikkerhedsforskrifter samt lov og miljø krav ved udførelse af tagarbejde. Modul 4 varighed 2. Anvende innovative processer i udførelsen af tagarbejde, skorstens opbygning og gavl opbygning. Selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave indenfor tagarbejde, skorstens- og gavlarbejde. Tabel 1: I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. 5
Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål: Præstationsniveau for faget Vejledende tid Mureruddannelse Murer fagområde Flise fagområde Energi fagområde Restaurerings /renoverings fagområde Tag fagområde Grundfag Uger i alt 2,0 9,11 Matematik Niveau F 1,0 2, 6, 7 Arbejdsmiljø modul 2-1,0 Områdefag 13,9 1, 10, 12, 18, 19 Mureteknik 1 Rutineret 3,0 10, 16, 19 Puds og overfladebehandling 1 Rutineret 0,6 10, 14, 15 Fliseteknik 1 Rutineret 2,5 10, 13, 14, 15 Gulvteknik 1 Rutineret 2,0 5, 9, 10 Tegning 1 Rutineret 1,0 2, 9,10 Digitalt byggeri 1 Rutineret 1,0 2, 3, 4 Byggeri og samfund Rutineret 1,0 8 Systemstillads jf. AT s uddannelseskrav Avanceret 2,8 Bundne specialefag 9,1 1, 10, 12, 18, 19 Mureteknik 2 Avanceret 4,0 10, 16, 19 Puds og overfladebehandling 2 Avanceret 0,5 10, 14, 15 Fliseteknik 2 Avanceret 0,2 10, 13, 14, 15 Gulvteknik 2 Avanceret 0,2 10, 17 Tagarbejde Rutineret 1,0 1, 10, 15, 16, 17 Restaurering Rutineret 0,2 1, 5, 9, 10 Tegning 2 Avanceret 0,5 3, 9, 10 Digitalt byggeri 2 Rutineret 1,0 2, 3, 4 Byggeri og samfund 2 Rutineret 1,5 Valgfri specialefag 8,0 Murværk som dekoration Gavle og gesimser - renovering Murværk - overlukninger Projekt, murværk Fliseteknik, konstruktioner og underlag Fliseteknik, materialer og natursten Fliser, design og værktøj Projekt og innovation, flisearbejde på væg og gulv 6
Bæredygtighed, energirenovering og - optimering Energi - konstruktioner Energi - materialer Projekt, energirenovering og - optimering Stilarter, æstetik og konstruktioner Overlukninger, gesims og facadeudsmykning Puds, overfladebehandling og fuge Projekt, restaurering og renovering Tag - historik, konstruktion og planlægning Oplægning af tegl og betontagsten Tagarbejde, opmuring af skorsten og gavl Projekt og innovation, tagarbejde Valgfag 2,0 I grundfaget Matematik er den ene uge placeret på grundforløbet. Ved udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefales det, at grundfagene planlægges i sammenhæng med områdefag, specialefag og valgfag. Grundfag kan, udover at være selvstændige fag, søges integreret og sammenholdt med de øvrige fag. Grundfagenes mål og lærerkvalifikationskrav skal dog opfyldes, og der skal tages udgangspunkt i elevernes opnåede niveauer og gives mulighed for at opnå studiekompetencegivende niveau. 7
Tabel 3 uddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål mål 2,5,6,7,9,10,14,15,16, 17,18,19. Nybyggeri 1,5,9,10,12,15,16,17. Ombygnings- og reparationsarbejde 8,11. Rulle, bukke og systemstillads 5,8,9,18. Indretning af byggeplads 2,3,4,5,8,9. Planlægning 3,4,5,6,7. Sikkerhed 2,12,13,14,15,16,18,19. Materialer og værktøjer 2,8,9,10,11. Udregninger og opmålinger 1,5,9, Tegninger 3,,5,12,13,14,15,16,17,18. Samarbejde 5. Kundebetjening 13,14,15. Underlag til beklædning af gulv og flisebelægning 10. Kvalitetssikre 11.13,14,15. Planlægge og udmåle gulv og flisearbejde 13,14. Opbygning af gulve 13,14. Vådrumstætning 14,15 Opsætning af fliser og natursten 13,14. Nedlægning af fliser, klinker og natursten 2,13,14,15,19. Tildannelse af fliser klinker og natursten 13,14,15. Vurdere flisevægge og gulve for skader 5,9,8,12. Anlægsopgaver 7.12,13,14,15,16,17,18,19 Fugt og varmeisolering 12,16,17. Reparations og renoveringsopgaver 1,7,12,18,19. Murværkskonstruktioner 1,9,12. Forbandter 1,9,12, Buer, stik og ståltegloverlukninger 12,16. F 1,10,12,19 Finish af murværkskonstruktioner 12,16,18,19. Puds og overfladebehandling 12,16,17,18,19. Restaureringsopgaver 17,18,19. Beton og teglprodukter til tagarbejde 11,17,18,19. Udmåling og oplægning af tag 12,17,18. Gavl og skorstens konstruktioner 10 Kvalitetssikre arbejdet med murer, tag, flise og gulv 16,17,18,19. Arbejde med energi besparende konstruktioner 8
Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det faglige udvalg udfærdiger en logbog, som skolen udleverer til eleven i grundforløbet. Logbogen udgør de praktikerklæringer, som praktikvirksomheden skal udstede efter de enkelte skoleophold, jvnf. Hovedbekendtgørelsens regler herom. Logbogen udgør også den afsluttende praktikerklæring efter sidste praktikperiode, og er adgangsgivende til svendeprøven. Virksomheden skal således sørge for at den udfyldte og underskrevne logbog bliver afleveret til det lokale uddannelsesudvalg på skolen ved start af sidste skoleophold. Samt at eleven har fået en kopi. Logbogen er en del af Det faglige udvalgs kvalitetskontrol med praktikperioderne, og behandles af de lokale uddannelsesudvalg efter nærmere aftaler her. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Til den afsluttende prøve på det sidste skoleperiode udarbejder skolerne i samarbejde med det faglige udvalg en sammenhængende teoretisk og praktisk projektopgave. Opgaven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Prøven bedømmes af en lærer, der er eksaminator, og to censorer (skuemestre) Den teoretiske del af prøven består af en mundtlig prøve, der varer 20 minutter og tager udgangspunkt i elevens arbejde med en case, der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode. A. Opgaven (projektoplægget) består af et sæt tegninger, en basisbeskrivelse og et antal cases, der relaterer til hvert enkelt af uddannelsens fagområder. Projektoplægget er udarbejdet som en digital interaktiv projektmappe til download. Eleven downloader projektoplægget ved undervisningens begyndelse (DAG 1) og vælger den case, der bedst svarer til elevens sammensætning af valgfri specialefag. Elevens arbejde med casen skal dokumenteres med tegninger, beregninger mv. Omfanget er beskrevet i den valgte case. Det udarbejdede materiale uploades til svendeprøveportalen 15 dage efter skoleperiodens begyndelse. (DAG 15) Arbejdet med casen afslutter uddannelsens skoleundervisning. Den praktiske del af prøven, består af en fremstillingsopgave med følgende procentvise sammensætning: A. 50% af opgaven er en bunden opgave udført på baggrund af projektetoplæggets basisbeskrivelse. B. 25% af opgaven udføres på grundlag af elevens arbejde med casen, der hører til det/de valgfri specialefag. B. Hvis elev og virksomhed ønsker det, kan specialefagets case - efter ansøgning - erstattes af en problemformulering, fx med baggrund i et af virksomhedens aktuelle projekter. Ansøgning og beskrivelse af projektet, fremsendes til skolen og Det Lokale Uddannelsesudvalg, senest 4 før 5. hovedforløbs begyndelse. Efter behandling af ansøgningen fremsender skolen skriftligt svar til elev/virksomhed. Godkendes ansøgningen, vil svaret tillige indeholde skolen og udvalgets krav til omfanget af elevens dokumentation. C. 25 % af opgaven er en valgfri designdel. Tiden kan bruges på en videreudvikling af A og/eller B. 9
Den praktiske prøve løses indenfor en varighed af 49 timer. Klargøring og forberedende arbejder må udføres inden prøvens start. Den praktiske prøve afsluttes (DAG 22) Den mundtlige prøve afholdes i praktikhallen, så eleven får mulighed for at præsentere sammenhængen mellem sit teoretiske og praktiske arbejde. Eleven kan under den mundtlige prøve også anvende modeller og demonstrere teknikker, værktøjer mv. Der gives en karakter for den teoretiske prøve. Der gives en karakter for den praktiske prøve. Det forudsættes at lærer og censorer på forhånd har gennemgået det udførte praktiske og teoretiske arbejde. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert områdefag i hovedforløbet, i hvert af de bundne specialefag, de valgte valgfri specialefag, samt den teoretiske afsluttende prøve og praktiske afsluttende prøve. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres hver enkelt prøvekarakter og det samlede resultat af svendeprøven, som er et vægtet gennemsnit af de to prøver. I det vægtede gennemsnit indgår den mundtlige prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/3. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: antaget med ros, bronze og sølv. Til afsnit 7 Fagplan for eux-forløb 7.1. Et eux-forløb, jf. 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag. 7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende: 1. Uddannelsen varer 4 år og 1 måned inklusiv grundforløbet, der varer 40. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 64. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 skoleperioder vekslende med mindst 3 praktikperioder. 7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag: 1. Dansk C. 2. Fremmedsprog (engelsk) C. 3. Fysik C. 4. Matematik C. 5. Samfundsfag C. 6. Teknologi C. 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag: 1. Byggeteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 2. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen. 3. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen. 4. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 5. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen. 6. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 10
7. Teknikfag B - Byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.5. Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet: 1. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen. 3. Samfundsfag B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb: 1. 1 prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. 2. 6 prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til 5, medmindre eleven har valgt samfundsfag B som valgfag efter afsnit 7.5. 3. 1 større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. 1 mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin. 7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B Byggeri og energi og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A- niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fast-sat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 11
7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Byggeteknologi B (200/65) (for specialet gulvlægger dog 200/105). Dansk A (260/185). Engelsk B (210/135). Fysik B (190/115). Kemi C (75/75) Matematik B (285/140) (for specialet gulvlægger dog 285/160). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag B Byggeri og energi (220/120) (for specialet gulvlægger dog 220/180). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Kemi C til B (125/125). Matematik B til A (125/125). Samfundsfag C til B (125/125). 12
Bilag 1. Det faglige udvalgs anbefalinger vedr. EU Det faglige udvalg anbefaler at skole- og praktikperioderne planlægges, som det fremgår af nedenstående skema. Dette under iagttagelse af elevernes muligheder for at påbegynde en videregående uddannelse umiddelbart deres EU-forløb ved udgangen af august i det afsluttende år. Det anbefales derfor, at nye forløb starter primo august måned. Svendeprøven og de gymnasiale eksamener ligger i forbindelse med den sidste skoleperiode. Tidsmæssigt ligger svendeprøven sidst i marts og de gymnasiale eksamener ligger, så de matcher med tidspunktet for eksamen inden for de øvrige gymnasiale uddannelser. Det faglige udvalg foreslår i forlængelse af fagbilagets bestemmelser om afkortning af de gymnasiale fag og godskrivning for fag på EUD følgende fordeling af fag og timer: Tabel 4 Grundforløb 40 s skoleundervisning Hovedforløb 1H 43 skole 2H 21 skole med eksamen Aug. Jan. Jan. Jan. Jan. Aug. 4 år og 1 mdr. i alt Grundforløb EUD med C fag I alt Afkortning Uger efter Bemærkninger afkortning eud Arbejdsmiljø 1 1 eud Brand og førstehjælp 0,5 0,5 eud Rulle bukke stillads 0,2 0,2 eud Eud-grundforløbsundervisning 18,3 Afsluttende grundforløbsprojekt eud Matematik C eud Dansk C eud Engelsk C 20 eud Fysik C eud Samfundsfag C eud Teknologi C Samlet for grundforløbet 40,0 Hovedforløb eud Matematik F 1 1 0 Læst i grundforløbet eud Arbejdsmiljø 1 0 1 eud Mureteknik 1, rutineret 3,0 0 3,0 eud Puds og overfladebehandling 1, rutineret 0,6 0 0,6 eud Fliseteknik 1, rutineret 2,5 0 2,5 eud Gulvteknik 1, rutineret 2,0 0 2,0 eud Tegning 1, rutineret 1 0,5 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Digitalt byggeri 1, rutineret 1 0,6 0,4 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Byggeri og samfund, rutineret 1,0 1,0 0 Læst grundforløb Samfundsfag C eud Systemstillads, avanceret 2,8 0 2,8 eud Mureteknik 2, avanceret 4,0 0 4,0 eud Puds og overfladebehandling 2, avanceret 0,5 0 0,5 eud Fliseteknik 2, avanceret 0,2 0 0,2 13
eud Gulvteknik 2, avanceret 0,2 0 0,2 eud Tagarbejde, rutineret 1,0 0 1,0 eud Restaurering 2, rutineret 0,2 0 0,2 eud Tegning 2, avanceret 0,5 0 0,5 eud Digitalt byggeri 2, avanceret 1,0 0,5 0,5 Læst i grundforløbet i forhold til IT/Autocad eud Byggeri og samfund 2, avanceret 1,5 1,5 0 Læst grundforløb Samfundsfag C eud Valgfri specialefag 8,0 0 8,0 Indgår som afkortning af de gymnasiale fag med 68 timer eud Valgfag 2 2 0 Anvendes til gymnasiale fag Samlet for eud i hovedforløbet 35 7,1 27,9 Gymnasiale fag på hovedforløb I alt Afkortning Efter afkortning timer htx Dansk A 260 75 185 Timer læst på grundforløb. htx Engelsk B 210 75 135 Timer læst på grundforløb. htx Matematik B 285 145 140 125 timer læst på grundforløb. 20 timer i hovedforløbets EUD-fag htx Fysik B 190 75 115 75 timer læst på grundforløb. hf Kemi C 75 75 htx Samfundsfag C 75 75 0 Læst på grundforløbet eux Teknikfag B - Byggeri og energi 220 150 70 150 timer i hovedforløbets EUD-fag eux Byggeteknologi B 200 125 75 75 timer læst på grundforløb. Samt 50 timer i hovedforløbets EUD-fag 68-68 Valgfri specialefag grundlag for afkortning af gymnasiale fag htx Gymnasial valgfag, et af følgende: Matematik 125 125 B til A/ Kemi C til B/ Samfundsfag C til B Større skriftlig opgave 25 25 Eksamensopgave 25 25 Timeantal, gymnasiefag i hovedforløbet 1690 750 940 Omregnet til (1 EUD-uge svarende til 67,6 37,6 25 gymnasiale timer) Undervisnings på EU ialt 104,0 14