Korpsnyt nr. 20 den 28. november 2014

Relaterede dokumenter
KORPSNYT NR. 13 DEN 15. AUGUST 2014

Korpsnyt nr. 5 den 21. marts 2014

Korpsnyt nr. 8 den 13. marts 2015

Korpsnyt nr. 16 den 14. august 2015

International strategi for Det Danske Spejderkorps

Referat - Korpsrådsmøde

SPEJDERLIV. En træning for dig og dine venner fra Roland

Referat af Korpsrådsmøde

Kompasset. Spejderne indtog Øksedal. - din vejviser. Lejravis nr. 1 Lørdag den 5. juli Spejderliv viser vej Øksedal 2014

Referat af Korpsrådsmøde Øksedal november 2012

Referat for Korpsrådsmøde maj 2013 på Roskilde Vandrehjem

Team med fokus på. Eksterne Relationer. Hovedbestyrelsen. Program og Aktiviteter. Lederudvikling

Indhold: Meddelelser fra Lene Forældrekontaktpersoner søges. Møde i haveudvalget. Sådan kommer du i Olfert:

REFERAT AF KR-MØDE DEN NOVEMBER 2014 I VIGGAHUS, GANLØSE

Nyhedsbrev Region Øresund

Referat af Kropsrådsmøde

Rapport: Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps. Jan 2012

læs mere PÅ KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej København SV

Referat af KR-mødet oktober 2017

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt Local Identity Forming Europe

THE DANISH SCOUT COUNCIL. The Scout International Student Exchange Programme: Udvekslingsspejdere fra Australien - Vinter 2012/13

AFGANG CPH: Lørdag den 12. februar via Paris, Frankfurt og Adis Abeba, Etiopien ANKOMST: Kigali søndag 13. februar

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

SPEJDERLIV september En træning for dig og dine venner fra Roland

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Referat for Korpsrådsmøde 26. januar 2013 på DUF, København

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

LANDSGILDENYHEDSBREV nr. 11 dec. 2013

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

Vil du Jiingijamborii med mig?

INDSPIL NR. 48. April 2015

Referat af Korpsrådsmøde 13. september 2014, Lærdalsgade, København

Nyhedsbrev Region Øresund

REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE LØRDAG DEN 24. JANUAR 2015 I ÅRHUS

Kompetente unge og voksne

iii. Øksedal (BF) Det er afklaret med ØKU, at rafter osv. kan indgå som en variabel enhed i regnskabet på den kommende divisionslejr.

LANDSGILDENYHEDSBREV nr. 5 april 2012

BROWNSEA. Deltagerantal Min 12 og max 40 deltagere.

Nyhedsbrev. Indhold. Flammerne brænder i regionsledelsen. November 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Referat for Korpsrådsmøde oktober 2016, Øksedal

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Vi samler børn og unge, der vil udvikle sig og have det sjovt i et fællesskab som både er rummeligt og forpligter til ansvar for sig selv, andre og

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Referat af Korpsrådsmøde maj 2016, Øksedal

Nyhedsbrev. Indhold. På vej mod 5000 medlemmer. Februar 2011 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Baptistspejdernes Førerstævne

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK UGE 37. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads

Referat af korpsrådsmødet den januar 2009 i Tølløse

Erhvervskvinder Kolding

Salon politikudvikling Hesselet

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen

JOTA/JOTI. HVEM KAN DELTAGE? Alle spejdere, der er fyldt 12 år, kan deltage på JOTA/JOTI. Men der er rift om pladserne, så skynd dig at melde dig til.

Hvad er en bachelor?

Skoler, Lejre, Træf & Camps Drejebog

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

Rejs ud! International rejseguide

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego.

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads

Gode råd til samarbejdet med ambassadører

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Referat af Baptistspejdernes Førerstævne april 2015

Erhvervskvinder Trekantområdet August 2012, nr. 7

Udfordrende og givende for dig og andre GØR EN FORSKEL SOM FRIVILLIG

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Kirke på vej. Roskilde Stift

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1

Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af pkt. 18: Drøftelse af bestyrelsens organisering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Otago.

Divisionsledelsesstævne t januar 2012

Referat af Førerstævne den april 2010 i Aalborg

TalentCamp Sønderjylland 2015 Kolding Realskole

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

SPEJDERLIV september 2006

VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. Danske Baptisters Spejderkorps

Erhvervskvinder Kolding

Har din virksomhed en

Vi har brug for at høre din mening! Til tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Rejs ud eller få besøg og lær noget nyt om dig selv og andre

2 Blå Sommer Evaluering i stikord!

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

Erhvervskvinder Trekantområdet Oktober 2011, nr. 7

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Transkript:

Korpsnyt nr. 20 den 28. november 2014 Baptistspejderne udvikles og udfordres gennem åbne, attraktive og sunde fællesskaber Kære læser af Korpsnyt Så er det i denne weekend, at Korpsrådet samles til årets sidste Korpsrådsmøde, som afholdes i Viggahus ved Ganløse. Ledelsen for Baptistkirken i Danmark og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund holder traditionen tro også deres novembermøder samme tid og sted med det formål, at alle lærer hinanden bedre at kende og at mødes om emner, alle 3 parter har fælles interesse i. Lørdag formiddag er afsat til dette formål, og i år vil samtalen dreje sig om, hvordan vi samarbejder om At forene BaptistKirken At involvere de unge i BaptistKirken At integrere migranterne i BaptistKirken og ungdomsorganisationerne Resten af lørdagen vil blive brugt til selve Korpsrådsmødet, hvor der bl.a. er Kredsfokus, Dialogdag og Økonomi på dagsordenen. Det bliver helt sikkert en spændende weekend, hvor Korpsrådet som altid har fokus på Kredse, Korpsudvalg, eksternt og internationalt samarbejde. Velkommen til et Korpsnyt med følgende overskrifter: Stort og småt: Absolut sidste chance, hvis du skal med til Rwanda næste sommer? Fire baptistpejdere hentede inspiration fra DDS'ernes korpsrådsmøde i Legoland Vær med til at gøre en indsats for Gaver der gavner Invitationer til træninger og sommerlejroplevelser: Seniortur til Sri Lanka i sommeren 2015 (for 16-25 årige pigespejdere) Stillingsopslag Seniortur til Sri Lanka i sommeren 2015 (for 16-25 årige pigespejdere) Studentermedhjælper til Pigespejdernes Fællesråd Danmark Studentermedhjælper til IT-udvikling og medlemsservice Er du nysgerrig på entreprenørskab?

Det, der altid er med i Korpsnyt: Inspiration til dit spejderarbejde TÆNKEDAG 2015 Sæt X i din kalender! Links til kredshjemmesider i DBS samt Landsgildet Stort og småt Absolut sidste chance, hvis du skal med til Rwanda næste sommer? 2.-16. juli sommeren 2015 holder YEGO studietur i Rwanda, og er du mellem 18 og 30 år, kan du stadig lige nå at komme med på en af de få ledige pladser! SKYND dig, for tilmeldingsfristen er lige om hjørnet! Så hvis du gerne vil - opleve den rwandiske virkelighed - etablere venskab med afrikanske unge - få et indblik i fattigdom - rejse sammen med unge og opleve sammenhold - opleve noget af verdens smukkeste natur - være en del af et multikulturelt kristent fællesskab - have medansvar for turens aktiviteter og selv sætte dit præg på disse - vende hjem med store oplevelser og give dem videre Så er det NU, du skal melde dig til YEGO 15! Det er navnet på studieturen, som BBU s og DBS s YEGO Team afholder næste sommer. Turen er en enestående mulighed for at opleve Rwanda sammen med andre unge baptister og baptistspejdere og få en oplevelse, du aldrig vil glemme. På turen vil du komme rundt i Rwanda og se det smukke land, møde rwandiske unge og få indblik i deres virkelighed. Turen kommer til at koste 7.900 kr. pr. mand inkl. fly og visum, men ekskl. vacciner. Turen kan gennemføres til denne favorable pris, da BBU og DBS giver økonomisk støtte. Tilmeldingsfrist er den 1. december 2014. Læs mere om turen på www.yego.dk eller skriv til pernille@staunstrup.dk

Fire baptistpejdere hentede inspiration fra DDS'ernes korpsrådsmøde i Legoland Jimmy Singerholm, Holbæk- og RegstrupSpejdernes pr-udvalg fortæller: Carina Mikkelsen og Jimmy Singerholm fra Holbæk- og RegstrupSpejderne var i begyndelsen af november deltagere på Det Danske Spejderkorps korpsrådsmøde i Legoland sammen med Bruno Friis og Kathrine Færløv fra vores eget korpsråd for at blive inspireret til førerstævnet 2015, som skal afholdes på Seminariet i Holbæk den 17.-19. april. På DDS ernes korpsrådsmøde blev der stemt med lidt over 500 stemmesedler. 950 ledere, gæster fra hele landet samt udenlandske gæster deltog, så det var en god flok. Når man har en organisation i DDS's størrelse, så er der meget, man kan, og det var også, hvad DDS erne viste: De havde booket Hotel LEGOLAND og Lalandias kæmpestore gymnastiksal til deres møde og brugte da også LEGOLAND til et visionsløb lørdag aften, hvor posternes indhold alle havde fælles overskrift: "Spejdere skal gøre indtryk". I løbet af lørdag eftermiddag var vores 4 udsendinge på forandringsløb, hvor de stiftede bekendtskab med mange af DDS ernes udvalg og ikke mindst deres inspirerende ledere. Vær med til at gøre en indsats for Gaver der gavner Kære venner. Vi har brug for, at vi gør en fælles indsats for at finde glade givere til Gaver der gavner læs om formålet her: Gaver der gavner 2014. Nu er det også blevet muligt at overføre pengene med mobilepay, hvilket også står på flyeren, og erfaringen fra andre steder fortæller, at det på den måde er blevet lettere at samle penge ind, fordi man kan sende dem med det samme og derfor ikke glemmer at indbetale, når man er kommet hjem og næste gange åbner sin netbank. Så når du deler en flyer ud, så husk at gøre opmærksom på dette. I år er der kommet et krav om, at vi skal modtage mindst 100 gaver á mindst 200,- kr. for, at gaven kan tælle med i den momskompensation, som Korpset får. Men uanset om vi får samlet 100 gaver eller ej, så kommer de indsamlede penge til at gavne YegoTeamets arbejde. Siden sidste ordinære udgave af Korpsnyt har vi fået gaver fra yderligere 4 glade givere (hvilket bringer os op på 58 i alt), som gennem deres 200,- kr. har givet YegoTeamet flere penge at arbejde med i ungdomslederprojektet i Rwanda, som du kan læse mere om her: www.yego.dk. Det nytter altså, at vi gør en fælles indsats. Er du den næste, der finder en glad giver?

Invitationer til træninger og sommerlejroplevelser Seniortur til Sri Lanka i sommeren 2015 (for 16-25 årige pigespejdere) Er du nysgerrig på verden? Så har du en unik mulighed for at komme med på en anderledes og spændende sommerlejr i august 2015 til Sri Lanka sammen med 14 andre unge spejderpiger fra Danmark Hvordan er kulturen og spejderarbejdet i Sri Lanka? Hvordan arbejder spejderne med entreprenørskab? Sommerlejren vil give dig nogle fantastiske oplevelser, hvor vi arbejder med både kultur, spejderarbejde og lejrliv. Turen tilbyder også nogle dage med adventureaktiviteter. Baggrund Turen til Sri Lanka er en del af det tværkorpslige projekt Entrepreneurship for Empowerment - et projekt, som introducerer og udvikler et nyt program, som arbejder med entreprenørskab i en spejderkontekst. Pigespejdernes Fællesråd har nemlig indgået et spændende samarbejde med organisationen WAWCAS (Women at Work Children at School) om dette projekt, og på turen i august 2015 vil danske seniorspejdere få mulighed for at udforske projektet yderligere. En del af projektet foregå i Sri Lanka. Her formes og uddannes kvindegrupper af kvinder, som lever i fattigdom. Kvinderne får en indgående træning og støtte til at kunne starte sin egen forretning. Samtidigt får lokalområdets børn og unge mulighed for at deltage i udviklende spejderaktiviteter. Om turen Seniorturen til Sri Lanka kommer til at vare ca. 2 uger og ligger i starten af august 2015. Den vil bl.a. indeholde en exchange camp med seniorspejdere fra Sri Lanka, besøg hos projektet i landsbyen Matale, sightseeing og adventureaktiviteter. Som deltager på turen vil du få en storslået international spejderoplevelse, opleve livet og spejderarbejdet i Sri Lanka og få nye spejdervenner, danske såvel som internationale.

Deltagerprofil Hvem er turen for? Du kan se deltagerprofilen nedenfor: Du er: pige mellem 16-25 år klar på en international kulturel oplevelse Da dette er et projekt under Pigespejdernes Fællesråd, vil piger fra de tre PFD-korps (Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere og Danske Baptisters Spejderkorps) have førsteprioritet, hvis der er flere ansøgere end pladser. Hvad gør jeg nu? De nærmere detaljer omkring tid, pris, program og tilmelding kommer i løbet af efteråret. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis det er dig, der skal med! Du kan også tilmelde dig vores interesseret-liste, så modtager du en e-mail, når tilmeldingen åbner. Du kommer på interesseret-listen ved at sende en e-mail med overskriften Seniortur til Sri Lanka indeholdende dit navn, korps og e-mailadresse til projektets studentermedhjælper Camilla Simonsen: cms@korpskontoret.dk. Stillingsopslag til både lønnede og frivillige jobs Studentermedhjælper til Pigespejdernes Fællesråd Danmark Er du serviceminded, kvik på tasterne og brænder for at yde den bedst mulige service til spejderne? Så er du måske den nye studentermedarbejder, som vi søger til Spejdernes Administrationsfællesskab for Pigespejdernes Fællesråd Danmark (PFD). Pigespejdernes Fællesråd er en paraplyorganisation for pigespejdere i Danmark. Pigespejdernes Fællesråd repræsenterer danske pigespejdere i verdenspigespejderorganisationen WAGGGS. Dine kvalifikationer Vi søger en studentermedhjælper, der er: god til IT og særligt Office-pakken herunder Excel velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk

praktisk anlagt, fleksibel og serviceminded god til struktur og administrativt arbejde positiv, udadvendt og vant til at samarbejde med frivillige Opgaver Mødeforberedelse, herunder indkøb, anretning og borddækning Besvarelse af henvendelser per mail og telefon Udsendelse og arkivering af referater, nyhedsbreve o.lign. Administrative opgaver i forbindelse med medlems- og postregistrering Vi tilbyder Et udfordrende studenterjob med udviklingsmuligheder En moderne arbejdsplads på Holmen med godt kollegialt fællesskab 2-6 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid, aftenarbejde må påregnes. Nogle uger flere timer end andre. Et stort netværk og tætte relationer til de frivillige i spejderkorpsene Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, hvor du beskriver, hvad du kan bidrage med til jobbet. Ansøgningsfristen er den 10. december 2014 kl. 12:00. Ansøgningen inkl. CV sendes som én samlet pdf-fil til job@korpskontoret.dk. Skriv venligst PFD i emnefeltet. Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 15. december sidst på eftermiddagen. Tiltrædelse snarest muligt. Du kan få mere at vide om stillingen hos Dorte Örnås Eriksen, tlf. 29863881 eller mail dorte@dorteogulrik.dk. Studentermedhjælper til IT-udvikling og medlemsservice Er du skarp på IT og kvik på tasterne, serviceminded, og brænder du for at skabe et bedre IT-setup til spejderne? Så er du måske den nye studentermedarbejder, som vi søger til Spejdernes Administrationsfællesskab. Spejdernes Administrationsfællesskab er et samarbejde mellem De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps og varetager de administrative funktioner for begge spejderkorps. Som medarbejder hos os får du således en central rolle i betjeningen af over 30.000 spejdere. Vi søger én til to medarbejder med mulighed for 10 til 20 timer pr. uge.

Dine kvalifikationer Vi søger en studentermedhjælper, der er: God til IT - særligt Office365 og SharePoint Praktisk anlagt, struktureret, fleksibel og serviceminded Er god til tal, struktur og kan omsætte det digitalt. Velformuleret i skrift og tale Positiv, udadvendt og vant til at samarbejde med frivillige Opgaver Udvikling og opdatering af medlems- og forskellige bruger- og online-systemer Udvikling og vedligeholdelse af kontorets intranet baseret på SharePoint Ajourføring af medlemsoplysninger, herunder mail og distributionslister Håndtering af digitale attester, erklæringer og kontrakter Servicering af frivillige via telefon og mail Vi tilbyder Et udfordrende studenterjob med gode udviklingsmuligheder En moderne arbejdsplads på Holmen med fleksible arbejdstider Et godt kollegialt fællesskab samt et stort netværk Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt gennem dine opgaver Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV i én samlet pdf-fil, hvor du beskriver, hvad du kan bidrage med til jobbet. Ansøgningsfristen er den 5. december 2014 kl. 12:00. Ansøgningen inkl. CV sendes som en samlet fil til job@korpskontoret.dk. Skriv venligst IT-student i emnefeltet. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 51. Tiltrædelse snarest muligt. Du kan få mere at vide om stillingen hos IT-organisationskonsulent Lasse Stissing Jensen, telefon 2255 1441. Er du nysgerrig på entreprenørskab? Spændende projekt om entreprenørskab vokser og har brug for flere teammedlemmer. Måske er det dig? Baggrund: Entrepreneurship for Empowerment er et program, hvor vi arbejder med entreprenørskab i en spejderkontekst i både Danmark og udlandet. Programmet er startet af Pigespejdernes Fællesråd, som i den forbindelse har indgået et spændende samarbejde med organisationen WAWCAS (Women at Work Children at School).

Den ene del af projektet foregår i Sri Lanka, hvor vi arbejder med at danne kvindegrupper for kvinder, som lever i fattigdom. Gennem indgående træning og støtte arbejder kvinderne med at starte deres egen forretning. Samtidigt får lokalområdets børn og unge mulighed for at deltage i udviklende spejderaktiviteter, og vi understøtter kapacitetsudvikling i spejderorganisationen. Den anden del af projektet foregår i Danmark, hvor vi har fokus på at udvikle entreprenørskabsaktiviteter, der skal indgå i spejderarbejdet i Danmark og på sigt ude i verden. Vi søger: Projektet er lige nu i udvikling, og derfor søger vi efter flere frivillige, som har lyst til at være med. Kan du nikke ja til følgende, er det måske dig, vi søger: Er nysgerrig på iværksætteri, kreativitet og innovation Interesserer sig for enten træning/uddannelse eller program Har lidt international erfaring Kan kommunikere på engelsk Har tid og lyst til at springe ud i et nyt spændende projekt Det er en fordel, hvis du har mulighed for at tage til Sri Lanka i en uge til februar som startskuddet for din involvering i Entrepreneurship for Empowerment. Vi mødes en til to gange om måneden enten via Skype eller i levende live. Imellem møderne har vi alle sammen opgaver at følge op på. Tidsforbruget svinger, men regn med et par timer om ugen. Hertil kommer rejser til vores partnerland, hvor vi skiftes til at være af sted. Der er mulighed for at engagere sig i én af følgende arbejdsgrupper: 1) Pilotprojekt for entreprenørskabsaktiviteter for spejdere i Danmark 2) Udvikling af entreprenørskabsaktiviteter for spejdere lokalt i Sri Lanka 3) Udvikling af nationalt træningskoncept for entreprenørskab i Sri Lanka Entrepreneurship for Empowerment består af to selvstændige spor: et i Sri Lanka og et i Danmark, som på forskellige måder også er indbyrdes relaterede. Begge steder er det overordnede tema entreprenørskab. I Sri Lanka samarbejder vi med pigespejderorganisationen Sri Lanka Girl Guides Association, og i Danmark samarbejder vi med de danske spejderkorps. Aktiviteterne i Danmark, herunder de forskellige arbejdsgrupper, er for begge køn. I respekt for vores partner i Sri Lanka er der alene mulighed for, at pigerne i de danske spejderkorps deltager i aktiviteter i Sri Lanka. Er det dig, vi søger? Så skriv en kort ansøgning (max 1 side), hvor du fortæller, hvorfor du er den rette til jobbet, og hvad der motiverer dig. Send ansøgningen af sted sammen med dit CV til projektets studentermedhjælper Camilla M. Simonsen på cms@korpskontoret.dk. Ansøgningsfristen er d. 7. dec. 2014.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Camilla eller Marie Sandvad på sandvad@gmail.com. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Det, der altid er med i Korpsnyt Inspiration til dit spejderarbejde Det store Julemysterium Nej, det er ikke et løb, der handler om Julemanden, der er blevet væk! Det er et løb, der handler om Bibelkendskab, og spørgsmålet går på, hvem det mon var, der ønskede at slå Jesusbarnet ihjel. Det ser spændende ud! Prøv det! http://www.spejdernet.dk/inspiration/aktiviteter/vis.aspx?id=369 Sæt X i din kalender! 2014: 28.-30. november KR-møde, Viggahus Ganløse 2015: 10. januar Dialogdag, Aalborg/København 24. januar KR-møde, København 30. Jan.-1. feb. Gilwellweekend 2, et sted i Danmark 6.-8. feb. Rolandweekend 1 og Stabsuddannelse 1, Viggahus Ganløse 27.-28. februar Fælleskorpsligt Årsmøde + evt. Korpsrådsmøde 20.-22. marts Brownsealejr, Rolandweekend 2 og Stabsuddannelse 2, Øksedal 17. april Korpsrådsmøde, Holbæk 18.-19 april Førerstævne, Holbæk 29.-31. maj Arbejdsweekend, Øksedal Se i øvrigt korpskalenderen her: korpskalender

Links til kredshjemmesider i DBS samt Landsgildet Herlev: www.herlevspejderne.dk Lyngby: www.lyngbyspejder.dk www.facebook.com/lyngbyspejder?fref=ts Rønne: - Roskilde: Holbæk: RegstrupSpejderne/ Tølløse: Skee: www.facebook.com/pages/roskilde-spejderne-dbs/ https://www.facebook.com/pages/holbæk-ogwww.facebook.com/tollosespejderne www.facebook.com/skeespejderne Oure: www.oure.dbs.dk www.facebook.com/pages/baptistspejderne-i-oure/ 1. Odense: www.odense.dbs.dk www.facebook.com/pages/baptistspejderne-i-odense/ Århus: www.facebook.com/pages/danske-baptisters-spejderkorps- Århus/ Esbjerg 1.: - Viborg: - Østhimmerland Vaarst: www.facebook.com/baptistspejderneivaarstoghellum Østhimmerland Hellum: www.facebook.com/baptistspejderneivaarstoghellum Aalborg 1.: www.aalborg1.dbs.dk www.facebook.com/aalborgspejderne Aalborg 2.: http://aalborg2.dbs.dk/ Sæby: http://saeby.dbs.dk/ Frederikshavn: - Jerup: http://jerup.dbs.dk/ Vrå/Hjørring: www.facebook.com/pages/baptistspejderne-i-vrå Sindal: http://sindal.dbs.dk/ Østervrå: - Landsgildet: http://landsgildet.dbs.dk/ Vær Beredt! Deadline for indsendelse af indlæg til næste Korpsnyt: onsdag den 26. november 2014 kl. 18:00. Ansvarlig for udgivelsen af Korpsnyt er Ann Bidstrup Lebech, dbs@dbs.dk