Miljørapport Miljøvurdering af Lokalplan nr. 174 og Kommuneplantillæg nr. 15 for solcelleanlæg ved Kikkenborg

Miljørapport Miljøvurdering af Lokalplan nr. 174 og Kommuneplantillæg nr. 15 for solcelleanlæg ved Kikkenborg Lemvig Kommune 2013

Forord Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om at opstille et solcelleanlæg på et område på ca. 27 ha syd for Kikkenborgvej i tilknytning til fem vindmøller, der er omfattet af Lokalplan nr. 164. Solcelleanlægget vil blive et af de første og største i Danmark. Der foreligger dog endnu ikke en konkret projekt for solcelleanlægget. Området er ikke udlagt til formålet i en lokalplan eller kommuneplanen, og der udarbejdes derfor en lokalplan og et kommuneplantillæg. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering: - når der tilvejebringes planer indenfor fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser, - for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4, eller - hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Solcelleanlæg er anført på lovens bilag 3, pkt. 3, litra a, som et industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Da lokalplanen og kommuneplantillægget fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, er planerne blevet screenet, og det er på baggrund af screeningen fundet nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering til nærmere belysning af bestemte parametre, som er blevet afgrænset gennem en scoping. Denne miljørapport udgør den del af dokumentationen vedrørende planerne, som er fastlagt iht. loven. Miljørapporten vedrører således den miljøpåvirkning, som planerne medfører. Miljørapporten er inddelt i fire kapitler. Første kapitel Indledning præsenterer det påtænkte anlæg og projektområdet samt de temaer, der vurderes i miljørapporten. Desuden gives en status for sammenhængen med anden lovgivning. Andet kapitel Ikke teknisk resumé opsummerer miljøvurderingen. Tredje kapitel indeholder en vurdering af de af lovens parametre, som planforslagene er fundet til gennem screening og scoping at kunne have væsentlige indvirkning på miljøet. Vurderingen består af en redegørelse for potentielle problemer, 0-alternativet, afbødende foranstaltninger og overvågning. Fjerde kapitel lister de anvendte referencer i kronologisk rækkefølge, der er henvist til gennem rapporten gennem brug af fodnoter. Henvendelse: Lemvig Kommune Plan og Byg Rådhusgade 2 7620 Lemvig Tlf.: 9663 1200 E-mail: teknik@lemvig.dk Miljørapporten er udarbejdet af Geopartner, Landinspektørgården a/s. 2/22

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 1 Indledning... 4 1.1 Planforslag... 4 1.2 Fokusområder i miljøvurderingen... 5 1.3 Anden planlægning og lovgivning... 8 1.4 Overordnede miljø-mål... 12 2 Ikke teknisk resumé... 13 3 Miljøvurdering... 14 3.1 Befolkning og menneskers sundhed... 14 3.2 Jordbund og jordbrugserhvervet... 17 3.3 Klima... 20 4 Referencer... 22 3/22

1 Indledning Planforslag udstikker overordnede rammer for et endnu ikke defineret projekt. Området (lokalplanområde og rammeområde) 1.1 Planforslag Lokalplan nr. 174 og Kommuneplantillæg nr. 15 i det følgende kaldet planforslagene muliggør etablering af et solcelleanlæg. Planforslagene udlægger et område ved Kikkenborg vest for Damhusvej mellem Vemb og Bækmarksbro i tilknytning til fem nye vindmøller omfattet af Lokalplan nr. 164, der erstatter fem eksisterende vindmøller. Lokalplanområdet og rammeområdet for solcelleanlægget er sammenfaldende og refereres til i det følgende som området. Der foreligger endnu ikke et konkret projekt for et solcelleanlæg. Planforslagene har således til formål at udlægge et område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg samt de til formålet tekniske installationer og bygninger. Derudover fastlægger planerne bestemmelser for solcelleanlæggets placering og ydre fremtræden. Planforslagene udstikker således de overordnede rammer, der kan muliggøre etablering af et solcelleanlæg. Området er ca. 27 ha og ligger i landzone. Terrænet er fladt i hele området og er beliggende i kote ca. 10. Området fremstår i dag som dyrket landbrugsjord, og de berørte ejendomme er noteret som landbrugsejendomme, hvorfor landbrugspligten skal ophæves for at kunne realisere planerne. Området er omgivet af skovbeplantning, der er noteret som fredskov. Området vil således ændre karakter fra landbrugsjord til et område med teknisk anlæg i den periode, hvor anlægget er i drift. I lokalplanen stilles der i tilknytning til bonus-bestemmelser derfor betingelse om, at anlægget skal fjernes, og at arealet skal tilbageføres til landbrugsjord ved anlæggets ophør. Området ligger syd for Kikkenborgvej og vest for Damhusvej i den sydlige del af Lemvig Kommune tæt på grænsen til Holstebro Kommune. Eksempel på solcelleanlæg Størrelsen af området muliggør et solcelleanlæg med en kapacitet på op til 15 MW. Til sammenligning har de fem vindmøller, der opstilles i løbet af 2013 i samme område, en samlet kapacitet på 15,4 MW. Et anlæg på 15 MW vil bestå af ca. 62.000 solcellepaneler på piloterede stativer i en dybde af 1,5-2 meter, der opstilles i rette østvestvendte rækker med en afstand på ca. 7,5 meter. Afstanden gør, at det kun i et mindre omfang vil blive nødvendigt at etablere mindre, interne serviceveje. Solcelleanlæg har typisk en højde på 1,5-2,5 meter a. 4/22

Udover solcellepanelerne består et solcelleanlæg også af invertere, der omdanner den producerede jævnstrøm til vekselstrøm inden det sendes via kabler ud i det overordnede el-net. Desuden af mindre transformerstationer, hvor de to spændingsniveauer i hhv. anlægget og el-nettet sammenkobles. I nogle invertere er transformeren indbygget. Planforslagenes indhold. Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget skal placeres i lige, parallelle rækker indenfor et nærmere angivet byggefelt. Der åbnes mulighed for, at solcellepanelerne inkl. stativ kan have en højde på op til 4 meter. Der stilles betingelse om, at der mod Kikkenborgvej skal etableres et beplantningsbælte i en bredde af 5 meter for at skærme visuelt for anlægget og som supplement til omgivelserne øvrige beplantning. For at undgå tyveri og af hensyn til sikkerheden både over for mennesker og dyr og for at holde evt. græssende får inde skal der etableres et hegn omkring anlægget 1b. Hegnet kan være op til 2 meter. Der gives mulighed for, at der kan etableres 10 mindre teknikbygninger, hvor det samlede areal ikke må overstige 100 m 2, og højden ikke må overstige 2,5 meter. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til teknisk formål. I relation hertil fastlægges generelle retningslinjer for større, landbaserede solcelleanlæg samt rammebestemmelser. Aktiviteter i anlægs- og driftsfase. Aktiviteterne i anlægsfasen består af etablering, tilslutning til el-nettet og ibrugtagning, hvilket forventes sket med udgangen af 2013. Solcelleanlæggets dele produceres i udlandet og/eller Danmark og fragtes til Danmark, hvor det samles lokalt. Det vil ikke være nødvendigt at etablere yderligere adgangsveje, end de veje der etableres i forbindelse med de nye vindmøller. Der kan dog etableres mindre serviceveje mellem solcellepanelerne. Solcelleanlægget forventes at kunne tilkobles til el-nettet enten via de eksisterende kabler, som bliver i overskud, når fem eksisterende vindmøller udskiftes med fem nye, eller at nye kabler til de fem nye vindmøller er af en kapacitet, der også kan klare et solcelleanlæg. I driftfasen vil aktiviteter bestå af service og eftersyn. Screening Scoping Miljøvurderingens indhold 1.2 Fokusområder i miljøvurderingen Miljøvurderingen er udført efter principperne beskrevet i Miljøministeriets Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer fra juni 2006. Der er først udarbejdet en screening (en forundersøgelse), der undersøger, om planerne kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og om der derfor er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Da screeningen resulterede i, at der skulle gennemføres en miljøvurdering, er der efterfølgende gennemført en scoping (afgrænsning) af de emner, miljøvurderingen skal omfatte. Scopingen er gennemført i et skema, der indeholder de parametre, en miljøvurdering jf. lovgivningen skal indeholde. På baggrund af scopingen er det vurderet, at planforslagene kan have væsentlige indvirkning på miljøet med hensyn til: - Befolkning og sundhed - Jordbund og jordbrugserhvervet - Klima Vurderingen af parametrene omfatter beskrivelse af relevante miljømål og status/miljøproblemer, beskrivelse af 0-alternativ, afhjælpende foranstaltninger og overvågningstiltag. 1 Peter Jørgensen fra Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at der ikke rent lovgivningsmæssigt stilles krav til indhegning omkring et solcelleanlæg. Det anbefales dog, at opsætte hegn, dels for at undgå skader på materialer og installationer, dels for at minimere tyveri. 5/22

Alternativer 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planerne ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette overordnet set være ensbetydende med, at området fortsætter til jordbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære fx støj fra landbrugsmaskiner og en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ betydning for grundvandet. Der er ikke arbejdet med alternativer i planerne. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. Parametre som ikke vurderes Parametre som ikke vurderes Scopingen har været sendt i høring i fire uger hos følgende: - Naturstyrelsen - NaturErhvervstyrelsen - IT- og Telestyrelsen - Energinet DK - NOE - Holstebro Museum Ud fra screening og scoping samt indkomne høringssvar er det ikke fundet relevant at undersøge følgende parametre nærmere: - Biologisk mangfoldighed, fauna og flora - Kulturarv - Landskab - Vand - Luft - Materielle goder Det skyldes, at planforslagene ikke vurderes at påvirke disse eller ikke vurderes at påvirke disse væsentligt, jf. nedenstående. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Områdets nuværende anvendelse er landbrugsjord i omdrift og læhegn. Det vurderes, at den biologiske mangfoldighed ikke påvirkes af planforslagene, undtaget større vildts muligheder for at fouragere i området, da det indhegnes. Det vurderes ikke, at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da området grænser op til et attraktivt naturområde, hvor vildtet fortsat kan opholde sig. Hele området er omfattet af skovbyggelinje, og der skal således meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 17 til realisering af planforslagene. Kulturarv. Kulturarv Inden for projektområdet er der ikke registreret fortidsminder. Der er dog registreret flere fortidsminder umiddelbart nord, nordøst, syd og sydvest for projektområdet. Det drejer sig om en jernalderboplads fundet på luftfoto, to ikke-fredede gravhøje, en fredet gravhøj og et marksystem. Holstebro Museum har i forbindelse med opførelse af vindmøller i området foretaget en forundersøgelse i området og ikke fundet spor efter væsentlige fortidsminder. Holstebro Museum vurderer på den baggrund, at det er tvivlsomt, hvorvidt der kan forekomme fund indenfor området i form af mulige bopladser mm. Det er derfor Holstebro Museums vurdering, at der er ringe risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder i forbindelse med etablering af et solcelleanlæg. 6/22

Landskab. Landskab Lemvig Kommune har foretaget en landskabelig vurdering og finder i den sammenhæng anlægget uproblematisk. Kun fra Kikkenborgvej vil et solcelleanlæg blive synligt, og her kan det sløres med et beplantningsbælte. Se nedenstående visualisering. For at sikre, at solcelleanlægget opleves som overskueligt og integreret del af landskabet, skal solcellepanelerne opstilles i lige, parallelle række indenfor et nærmere angivet byggefelt. Kort over fotostandpunkt for visualisering. Kikkenborgvej: Eksisterende forhold. Eksisterende forhold. Området syd for Kikkenborgvej fremstår som dyrkede landbrugsarealer. 7/22

Kikkenborgvej: Fremtidige forhold Visualisering af solcellepaneler i en højde af 4 meter. Syd for Kikkenborgvej opføres to vindmøller, og disse fremgår ikke af visualiseringen. Visualisering af solcellepaneler i en højde af 4 meter og med beplantning mod Kikkenborgvej i en højde af 3 meter. Øvrige Området ligger i tilknytning til et nyt vindmølleområde for fem vindmøller, hvoraf to opstilles syd for Kikkenborgvej. Hvorvidt isnedfald og skygger fra nye vindmøller vil påvirke solcelleanlægget, er ikke undersøgt nærmere. Det vurderes, at der bør tages hensyn til dette under den nærmere projektering af anlægget. 1.3 Anden planlægning og lovgivning Planloven Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009) er med til at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø. Udover at indeholde bestemmelser der giver udslag i, at der for solcelleanlægget skal udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplan, indeholder planloven også en række andre bestemmelser, der kan have betydning for realisering af anlægget. 8/22

Området ligger udenfor kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen Ifølge planloven må der indenfor kystnærhedszonen ikke placeres ny bebyggelse eller ske byudvikling medmindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Området ligger udenfor kystnærhedszonen. Landzoneadministration bonusvirkning Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. planlovens 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealer reetableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Lokalplanen giver bonusvirkning. Der er udarbejdet generelle retningslinjer for større landbaserede solcelleanlæg. Lokalplan nr. 174 bliver sammenfaldende med en del af Lokalplan nr. 164. Ved reetablering skal anlæg inkl. fundamenter og øvrige tekniske anlæg fjernes senest et år efter anvendelsen er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Kommuneplan 2009-2021 Området er ikke udlagt til formålet, hvorfor der er udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Udover at fastlægge bestemmelser for et nyt rammeområde, fastlægges generelle retningslinjer for landbaserede solcelleanlæg i det åbne land. Lokalplan nr. 164 En del af området er sammenfaldende med et nyt vindmølleområde, der er omfattet af Lokalplan nr. 164. I solcellelokalplanen er vindmølleparcellerne udtaget af lokalplanområdet for at sikre, at disse kan bruges til vindmøller og arbejdsareal. I Lokalplan nr. 164 er der ikke noget der hindrer, at der i mellem vindmøllerne kan opføres et solcelleanlæg, og fremfor at ophæve en del af denne lokalplanen, bliver Lokalplan nr. 164 og Lokalplan nr. 174 sammenfaldende på visse arealer. Der findes to andre lokalplaner i omgivelserne til området, og begge er for vindmøller. VVM-bekendtgørelsen Jævnfør Planlovens 11g må et enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). Hvorvidt en anlæg må antages at påvirke miljøet væsentligt fastlægges i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1510 af 9/22

15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Anlæg anført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 er VVM-pligtige, dvs. at der skal udarbejdes den førnævnte redegørelse. Anlæg anført på bekendtgørelsens bilag 2 er kun VVM-pligtige, hvis en screening konkluderer, at anlægget antages at påvirke miljøet væsentligt. Et solcelleanlæg skal screenes for VVM-pligt. Energinet.dk har aftagepligt fra solcelleanlægget. Solcelleanlæg er anført på bilag 2, pkt. 3, litra a: Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Der skal derfor udarbejdes en screening, hvori det vurderes, om et solcelleanlæg vil være omfattet af kravet om VVM-pligt, og om det skal udarbejdes en VVMredegørelse. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) (LBK nr. 1074 af 08/11/2011) er med til at fremme produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder vind og sol. Af VE-loven gælder særlige ordninger for vindmøller for at fremme accepten heraf i lokalområdet. Der gælder ikke samme ordninger pt. for solcelleanlæg. Jævnfør VE-lovens 52, stk. 1-3 har Energinet.dk aftagepligt fra bl.a. solcelleanlæg, og sådanne anlæg sammen med andre vedvarende energianlæg er således en vigtig brik i en samfundsmæssig grøn omstilling. Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006) er med til at sikre, at der værnes om den danske kultur- og naturarv. Anlægsarbejdet skal stoppes ved fund af fortidsminder. Fredskovpligten på de omkringliggende skovarealer ophæves ikke. Der kan være risiko for, at der ved etablering af solcelleanlægget stødes på fortidsminder, som ikke tidligere er registreret. Sådanne forekomster er jf. Museumslovens 27, stk. 2 beskyttet og kan forlanges undersøgt i det omfang, de berøres af anlægsarbejdet, med risiko for at dette forsinkes eller må udsættes. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Holstebro Museum. Skovloven Skovloven (LBK nr. 945 af 24/09/2009) er med til at sikre, at de danske skove bevares og værnes om. Dette gøres bl.a. ved at udpege skovarealer som fredskov. Skovene omkring området er noteret som fredskove, men det vil ikke blive nødvendigt at rydde fredskov eller ophæve fredskovspligten for realisering af planerne. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 01/05/07) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000 områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at 10/22

de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Planforslagene vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Området ligger ca. 1 km nord for nærmeste Natura 2000-område ved Damhus Å, der er habitat-område, det er en del af Natura 2000 området ved Nissum Fjord, der også er et fuglebeskyttelsesområde. Det vurderes, at planforslagene ingen betydning har for habitaterne på udpegningsgrundlaget, og at planforslagene ikke vil påvirke fugle på udpegningsgrundlaget, da lokaliteten vurderes ikke at udgøre et attraktivt rastested for fugle. Lemvig Kommune vurderer, at området i kraft af afstanden til Natura 2000- området, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne fra Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Området er i dag dyrket mark og vil på den baggrund ikke rumme mange arter optaget på Habitatdirektivets Bilag IV. Det kan ikke afvises, at arealet kan anvendes af jagende flagermus, der er Bilag IV arter, især langs med skovbrynene ved området. Det vurderes, at anlæggets højde på 4 meter ikke volder problemer i forhold til flagermusene, der blot vil jage over anlægget. Nationale naturbeskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) er med til at sikre, at der værnes om landets natur og miljø. Dette sker bl.a. ved at udpege de såkaldte 3-områder og fastlæggelse af beskyttelseslinjer. Lemvig Kommune skal dispensere fra skovbyggelinjen. Inden for området findes ingen beskyttede naturtyper. Skovene omkring området er omfattet af en skovbyggelinje, og realisering af planerne forudsætter derfor, at Lemvig Kommune dispenserer fra denne. Landbrugsloven Landbrugsloven (LBK nr. 616 af 01/06/2010) er med til at sikre, at der sker en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Dette sker bl.a. ved at pålægge en ejendom med landbrugspligt, der forpligter ejeren til at ejendommens jorder anvendes til et jordbrugsmæssigt formål. Landbrugspligten skal midlertidig ophæves. Solcelleanlægget kræver byggetilladelse. Realisering af planerne forudsætter, at NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ophæver landbrugspligten. Erfaringen fra vindmøller er, at der på ejendommen tinglyses en deklaration om, at ejendommen er fritaget for landbrugspligt i den periode, hvor anlægget er i drift, og at jorden skal tilbageføres til jordbrugsmæssigt formål, når anvendelsen er ophørt. Byggeloven og bygningsreglementet Byggeloven (LBK nr. 1185 af 14/10/2010) er med til at sikre, at bl.a. bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der skal søges om byggetilladelse i henhold til bygningsreglementet, såfremt den påtænkte bebyggelse, konstruktion eller anlæg er væsentlig under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand. Dette vurderes at være tilfældet for et solcelleanlæg i den størrelse, som området giver mulighed for. 11/22

1.4 Overordnede miljø-mål National energistrategi 2050 I februar 2011 fremførte Regeringen en strategi for det fremtidige danske energisystem: Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Målet er at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til at stoppe klimaforandringer ved bl.a. at nedbringe udslippet af drivhusgasser. I Regeringens udspil spiller bl.a. vindkraft en stor rolle, men vedvarende energikilder som solceller forvnets at kunne supplere og evt. erstatte en del af vindkraften på længere sigt. Dette vil afhænge af bl.a. den teknologiske udvikling. Regeringen vil satse på vedvarende energikilder, herunder solenergi. Der er ikke sat specifikke andele på de forskellige energikilder for 2050, men det aktuelle projekt vil medvirke til et energisystem, hvor vedvarende energikilder har en større andel. Den totale elproduktion fra vedvarende energikilder udgjorde i 2012 knap 50 % af den samlede elproduktion i Danmark c. Lemvig Kommune vil understøtte udbygningen af produktion af vedvarende energi. Kommuneplan I Lemvig Kommuneplan 2009-2021 fokuseres den fremtidige udvikling indenfor fem indsatser, herunder natur, miljø og klima. Lemvig Kommune ønsker dels at medvirke til opbremsningen af klimaændringerne ved at arbejde for en bedre energiudnyttelse samt udvikling og udbygning af produktionen af vedvarende energi, dels at afhjælpe de negative konsekvenser af klimaændringerne, herunder især ændrede nedbørsmønstre og stigende vandstande. Lemvig Kommune vil understøtte udvikling og udbygning af områdets produktion af vedvarende energi, som f.eks. biogas, vindkraft og biomasseproduktion. 12/22

2 Ikke teknisk resumé Dette ikke tekniske resumé opsummerer den samlede miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 174 og Kommuneplantillæg nr. 15 for et solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej i Lemvig Kommune. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er sket i en proces af screening og scoping. Planforslagenes indhold. Planforslagene Planerne giver mulighed for at etablere et teknisk anlæg i form af solcelleanlæg i tilknytning til et nyt vindmølleområde. Der foreligger ikke et konkret projekt. Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget skal opstilles i lige, parallelle rækker indenfor et nærmere angivet byggefelt. Højden af solcelleanlægget må ikke overstige 4 meter, og der stilles betingelse om, at der mod Kikkenborgvej skal etableres et beplantningsbælte for at skærme visuelt for anlægget. Af hensyn til sikkerheden både over for mennesker og dyr og for at holde evt. græssende får inde skal der etableres hegn omkring anlægget. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til teknisk formål. I relation hertil fastlægges generelle retningslinjer for større, landbaserede solcelleanlæg samt rammebestemmelser. Realisering af planforslagene er betinget af en række andre love, herunder bl.a. at landbrugspligten ophæves iht. Landbrugsloven, at der dispenseres fra en skovbyggelinje iht. Naturbeskyttelsesloven, og at der gives en byggetilladelse iht. Byggeloven og Bygningsreglementet. Der er ikke arbejdet med alternativer. 0-alternativet til planforslagene er den hidtidige anvendelse til jordbrugsmæssigt formål. Planforslagene er vurderet mht. befolkning og menneskers sundhed, jordbund og jordbrugserhvervet samt klima. Alternativer Der er ikke arbejdet med alternativer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planerne ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette være ensbetydende med, at området fortsætter til landbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære fx støj fra landbrugsmaskiner og en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ betydning for grundvandet. Vurdering af udvalgte parametre Planforslagene er vurderet ud fra følgende tre parametre: - Befolkning og menneskers sundhed: Befolkningen og menneskers sundhed kan blive påvirket af støj fra et solcelleanlægs invertere og transformere. Lokalplanen muliggør derfor, at hegn kan fungere som støjafskærmende foranstaltning. Desuden kan der forekomme refleksioner, som afbødes gennem bestemmelser om refleksbehandling og etablering af afskærmende beplantning. - Jordbund og jordbrugserhvervet: På baggrund af områdets beliggenhed på en hedeslette med næringsfattig og ufrugtbar jordbund vurderes det, at planforslagene ikke vil påvirke jordbundsforholdene og jordbrugserhvervet væsentligt heller ikke som følge af ophævelsen af landbrugspligten. - Klima: Klimaet påvirkes positivt af et solcelleanlæg, idet det vil kunne bidrage til at forsynes mange husstande med bæredygtig elektricitet og at udledning af drivhusgasser til atmosfæren reduceres. 13/22

3 Miljøvurdering 3.1 Befolkning og menneskers sundhed Miljøstatus En miljøvurdering af befolkningen og menneskers sundhed er en vurdering af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker generelt og individuelt. Solcelleanlægget vil kunne påvirke mennesker med støj og refleksioner. Støj Invertere og transformere kan afgive støj i form af en knitrende/knasende lyd og en brummen. Støjbelastningen vil afhænge af den enkelte inverter og transformer samt tidspunktet på døgnet og året, da invertere og transformere kun er i drift, når solen skinner. Behovet for antallet af invertere og transformere afhænger dels af størrelsen på det pågældende anlæg, dels af den enkelte inverters kapacitet. Typisk samles invertere i mindre grupper, men de kan også placeres enkeltvis, som vist på billedet nedenunder. Typisk placeres transformerstationerne jævnt ud over hele området. Eksempel på placering af invertere a. Energinet.dk har på en positivliste oplistet en række typegodkendte invertere, som lever op til tekniske forskrifter for de egenskaber, som solcelleanlægget skal designes efter og overholde gennem levetiden d. Et eksempel fra denne liste er en 15 kw TLX inverter fra Danfoss Solar Inverters A/S, og til et solcelleanlæg på 15 MW skal der anvendes tusind af disse. Inverteren har et akustisk støjniveau på op til 56 db(a) (SPL (lydtryksniveau) ved 1,5 m), og inverterens dimensioner er 700 x 525 x 250 mm (H, B, D) e. Et andet eksempel fra listen er en 10 kw TL inverter fra EasyBIPV Aps. Inverteren har et akustisk støjniveau på op til 50 db(a), og inverterens dimensioner er 651,5 x 513 x 207 mm (H, B, D) f. 14/22

Illustration af en Danfoss TLX Inverter g. Da der ikke foreligger et konkret projekt, er det ikke muligt at foretage beregninger for støjudbredelse fra den enkelte inverter samt den akkumulerede støjudbredelse for det samlede antal invertere samt i forbindelse med transformere og de nye vindmøller. Det maksimale støjniveau for en enkelt inverter af det nævnte eksempel er på niveau med fx et åbent kontor eller en vaskemaskine. Eksempler på lydtryksniveauer h. Et studie af et større solcelleanlæg placeret på en motorvejsskrænt i Oregon, USA, viser, at støjniveauet stiger, når flere invertere grupperes, og at støjniveauet afhænger af trafikmængden i. Det samme må antages at kunne gøre sig gældende i den aktuelle kontekst. 15/22

Udover støj fra inverterne kan der forekomme støj fra transformerne, som er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 42 j. Desuden kan der forekomme støj fra transport til og fra området. I anlægsfasen vil det være vare- og lastbiler, mens det i driftsfasen er servicevogne. Transporten vurderes at være minimal. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder fastlægger vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Grænseværdien for tilladt støj gælder for målinger foretaget udendørs ved nærmeste nabobeboelse til støjkilden og ikke for støjniveauet målt umiddelbart ved inverteren eller transformerstationen. Planområdet ligger i det åbne land, hvor der for virksomheder og anlæg i vejledningen ikke er fastlagt konkrete grænseværdier, og der skal i stedet foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ud fra tekniske og økonomiske muligheder for at reducere støjen. Ifølge vejledningen skal der ved fastlæggelse af grænseværdier for det enkelte projekt tages udgangspunkt i grænseværdierne for områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt centerområder for støjgrænsen ved den nærmest liggende enkeltbolig. Der tillades et højere støjniveau om dagen (55 db), hvor solcelleanlægget inkl. invertere og transformerstationer i overvejende grad er i drift. I aften og nattetimerne er de vejledende grænseværdier hhv. 45 db(a) og 40 db(a). Områdets omgivelser er præget af kun få beboelser, hvoraf den nærmeste ligger ca. 200 m nordvest for området. Det maksimale støjniveau fra de førnævnte inverter-eksempler er målt ved kilden, og da støj aftager med afstanden, vurderes det på denne baggrund, at støj som følge af planforslagenes realisering ikke umiddelbart vil påvirke omgivelserne væsentligt. Refleksioner Solcellerne dækkes af glas, der under særlige omstændigheder kan give generende refleksioner. For at udnytte solen stråler bedt muligt, vil solcellepanelerne blive orienteret mod syd og opstillet i østvestvendte rækker. Solcellerne vender således væk fra Kikkenborgvej, hvor der skal etableres et beplantningsbælte. Solcelleanlægget vil således være omgivet af afskærmende beplantning, som vil modvirke refleksioner fra anlægget ved naboer. 0-alternativ 0-alternativet er den hidtidige anvendelse til jordbrugsformål, hvorfra der ikke forekommer refleksioner. Der kan forekomme støj fra landbrugsmaskiner og fra fem eksisterende vindmøller nord for området, som i løbet af 2013 udskiftet med fem nye, større vindmøller. Afhjælpende foranstaltninger Støj En lokalplan kan ikke regulere støjniveauet fra aktiviteter indenfor planområde. Derimod kan der stilles krav om etablering af støjafskærmende foranstaltninger, hvilket typisk gøres i de tilfælde, hvor arealer udlægges til støjfølsom anvendelse i form af eksempelvis boliger i et område med støjende aktiviteter. I lokalplanen fastlægges ikke bestemmelse om typen af hegn, hvormed åbnes der mulighed for, at det omgivende hegn kan etableres som støjdæmpende hegn. Desuden åbner lokalplanen mulighed for, at der kan opføres op til 10 mindre bygninger, og heri vil transformerne med fordel kunne placeres. 16/22

Selvom beplantning ikke er en god støjdæmper, findes der i omgivelserne så meget beplantning, at denne sandsynligvis også vil have en støjdæmpende effekt. Desuden vil støjniveauet kunne reduceres ud fra den tekniske løsning, hvorpå anlægget opbygges, eksempelvis gennem afskærmning af inverteren direkte ved anlægget k. Refleksioner For at afbøde for refleksioner, fastlægges det i lokalplanen, at solcellerne skal refleksbehandles, og at der generelt ikke må benyttes blanke eller reflekterende materialer. Desuden vil den eksisterende og ny beplantning medvirke til at afskærme for anlægget, ikke kun visuelt men også hvad angår refleksioner. Overvågning Når planforslagene ønskes realiseret, og der således foreligger et konkret projekt, kan der foretages støjberegninger, der dokumenterer, at støjniveauet fra solcelleanlægget i sig selv, sammen med andre støjkilder og med evt. støjafskærmende foranstaltninger ikke overstiger en nærmere defineret grænseværdi. Alternativt vil Lemvig Kommune kunne pålægge anlægsejer et 42-forbud efter Miljøbeskyttelsesloven, evt. med tilkendegivelse jf. 42, stk. 5 2 så tidligt som muligt i processen, hvis der er en formodning om evt. miljøproblemer. Kravet om beplantning mod Kikkenborg sikrer, at der foretages beplantning, og at den valgte beplantning kan nå en højde på min. 3 meter. Beplantningen vil dog ikke kunne nå højden før efter nogle år, hvorefter Lemvig Kommune kan påse, at beplantningen har den foreskrevne højde. 3.2 Jordbund og jordbrugserhvervet Miljøstatus Området ligger på den flade hedeslette nord for Skovbjerg Bakkeø, og dette landskab er dannet af smeltevandsfloder fra Nordøst-isen for 18.000 år siden under seneste istid se landskabskortet nedenfor. Jævnfør jordartskortet nedenfor er området beliggende inden for ekstramarginale aflejringer, der består af både sand og grus. Ekstramarginale aflejringer forekommer på hedesletterne. Hedesletters karakteristiske sandholdige jordbunde er næringsfattige og uden væsentlig vandkapacitet, og variationerne i jordbundene er begrænsede, grundet den begrænsede geologiske variation. Til trods for hedesletternes ufrugtbare jordbundsforhold i forhold til den resterende del af landet, anvendes disse dog alligevel til jord- og skovbrug dog med store tilførsler af kalk og gødning for at opnå en rentabel landbrugsproduktion l. 2 MBL - 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten. Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden. 17/22

I forbindelse med et projekt under Videncenter for planlægning af det åbne land har Danmarks JordbrugsForskning udarbejdet en række kort over landbrugets arealanvendelse, dyreholdets placering og den geografiske fordelingen af bedriftstyper. Som resultat heraf er der udarbejdet et landsdækkende kort med områdekarakteristik for det åbne land. Heraf fremgår at området er beliggende inden for en blandet arealanvendelse jf. nedenstående illustration. Området kan derfor ikke betegnes som et unikt område i forhold til planteavl, kvægavl el.lign. Det vurderes på denne baggrund, at planerne ikke vil påvirke jordbundsforholdene og jordbrugserhvervet væsentligt, og at den midlertidige ophævelse af landbrugspligten i den periode, hvor anlægget er i drift, ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning, idet særlig værdifuld landbrugsjord ikke inddrages. Området ligger uden for områder med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser, og det vurderes, at anlægget ikke vil påvirke grundvandskvaliteten eller -kvantiteten i området negativt. Da anlægget forhindrer dyrkning af jorden, forventes en formindskelse i udvaskningen af nitrat og landbrugsrelaterede pesticider. Området mellem solcellepanelerne vil blive tilsået med græs eller lignende, og dette skal holdes nede således, at det ikke skygger for solens stråler. Bevoksningen holdes nede via får eller græsslåning. Grundvandsdannelsen vil blive påvirket, ved at nedsivningen vil ske i render under det enkelte solcellepanel, men dette forventes ikke at have betydning for mængden eller kvaliteten af vandet. Det vurderes, at stativerne med en dybde op 1,5-2 meter ikke har betydning for grundvandsdannelsen og grundvandsspejlet. Med tiden vil solcellepanelener blive beskidte, men med en hældning på min. 20 0, hvilket solcellepaneler typisk har, er de selvrensende, hvorfor rengøring ikke er nødvendig. Område 18/22

Udsnit af landskabskort, der viser landskabet omkring området m. Jordartskort om oplysninger om de overfladenære jordarters type og udbredelser n. Udsnit af kort med områdekarakteristik: Landbrugets arealanvendelse, dyreholdets placering og den geografiske fordelingen af bedriftstype o. 19/22

0-alternativ 0-alternativet er den hidtidige anvendelse af området til jordbrugsformål, hvor der må forventes gødskning og ukrudtsbekæmpelse. Afhjælpende foranstaltninger I forbindelse med at NaturErhvervstyrelsen ophæver landbrugspligten, kan der tinglyses en deklaration om, at ejendommen er fritaget for landbrugspligt i den periode, hvor anlægget er i drift, og at jorden skal tilbageføres til jordbrugsmæssigt formål, når anvendelsen er ophørt. Herved sikres det, at jorden på et senere tidspunkt igen opdyrkes. Dette stilles der desuden krav om i lokalplanen. Overvågning Som myndighed på lokalplanen, vil Lemvig Kommune ved anlæggets ophør påse, at anlægget inkl. fundament og stativer fjernes. NaturErhvervstyrelsen vil være påtaleberettiget i tilbageførelsesdeklarationen og vil således påse at dette sker, ved anlæggets ophør. 3.3 Klima Miljøstatus Antallet af solskinstimer varierer med geografien og året. Jævnfør nedenstående kort, er der i området i gennemsnit ca. 1.600 solskinstimer om året. Et solcelleanlæg med en installeret effekt på 15 MW vil med den valgte placering og optimale forhold derfor kunne producere ca. 24.000 MWh/året, hvilket svarer til det gennemsnitlige årlige el-forbrug for ca. 7.000 husstande 3p. Solen stråler er gratis og vedvarende. Resultatet, af at udnytte solens stråler til produktion af elektrisk energi, er således, at energiproduktionen sker på et bæredygtigt grundlag med mindre forurening til følge, herunder udledning af drivhusgasser til atmosfæren. 3 Det årlige gennemsnitlige elforbrug pr. beboet bolig (ekskl. el til opvarmning) er 3.435 kwh/år ifølge Energistyrelsen. 20/22

Solcelleområde Solskinstimer i Danmark q. 0-alternativ 0-alternativet er den hidtidige produktion af elektricitet fra andre energikilder. Lemvig Kommune er mere end 100 % selvforsynende med bæredygtig energi, hvilket især skyldes det store antal vindmøller samt Lemvig Biogasanlæg, der producerer både elektricitet og varme. Solcelleanlægget vil således pynte på kommunens grønne regnskab. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ingen afhjælpende foranstaltninger, da påvirkningen er positiv. Overvågning Data for solcelleanlæggets produktion indberettes til Energinet.dk, hvorfra at data kan hentes til kommunens energiregnskab. Solcelleanlæggets bidrag til kommunen og Danmark overvåges således automatisk. 21/22

4 Referencer a Personlig kommunikation (mails) med produktgruppechef ved Solar Danmark A/S og el-installatør Mikael Houlind. b Personlig kommunikation (telefon) med Peter Jørgensen ved Sikkerhedsstyrelsen. c Energistyrelsen, 2013. Elproduktion fra vedvarende energikilde. Hentet fra: http://energinet.dk/da/klima-og-miljoe/elsektorensmiljoepaavirkninger/elproduktion-i-danmark/sider/produktion-afvedvarende-energi.aspx d Energinet.dk, 2013. Forskrifter for nettilslutning. Hentet fra: http://energinet.dk/da/el/forskrifter/tekniske-forskrifter/sider/forskrifter-fornettilslutning.aspx e Danfoss TLX Datablad. Hentet fra: http://www.danfoss.com/nr/rdonlyres/7ffcef01-c0e6-4378-9593-7453a9ae6198/42038/tlx_factsheets_dksipk22a401_web.pdf f EasyBIPV TL Datablad. Hentet fra: http://www.easybipv.info/media/datablad%20easy%20tl%2010%20- %2017%20kw%20-%203%20faset.pdf g Danfoss TLX Datablad. Hentet fra: http://www.danfoss.com/nr/rdonlyres/7ffcef01-c0e6-4378-9593-7453a9ae6198/42038/tlx_factsheets_dksipk22a401_web.pdf h Vejdirektoratet, 2012: Hvordan opleves støj? Hentet fra: http://www.vejdirektoratet.dk/da/viden_og_data/temaer/stoej/stojoplevelse/s ider/default.aspx i Oregon Department of Transportation, 2010. NOISE REPORT: ODOT Solar Highway Project: West Linn Site Clackamas County. Hentet fra: http://www.oregon.gov/odot/comm/docs/docs/noise_rpt_final.pdf j Energinet.dk, 2013. Støj fra el og gasanlæg. Hentet fra: http://energinet.dk/da/klima-og-miljoe/stoej-fra-el-oggasanlaeg/sider/default.aspx k Inverter Noise. Hentet fra: http://www.sankenele.co.jp/en/prod/powersp/invert/samco_e/noise.htm og http://www.civicsolar.com/resource/inverter-noise-emissions l Skov- og Naturstyrelsen, n.d. Hedeslettelandskab - Jordbunden i Landskabet. Hentet fra: http://www.sns.dk/udgivelser/2000/jordbund/hede.htm m Udsnit af reproduceret landskabskort for Danmark fra Geodætisk Institut fra 1966. n Data fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). o Data fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø (JPM) ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). p Energistyrelsen, 2012. Fakta om danskernes elforbrug. Hentet fra: http://www.ens.dk/arkiv/pressearkiv/presseservice/fakta-og-noegletal/faktaom-elforbrug q DMI, 2001. Solskinstimer i Danmark, 1961-1990. Hentet fra: http://www.dmi.dk/dmi/tr01-08.pdf 22/22