UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

Relaterede dokumenter
retsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. SZPUNAR fremsat den 27. marts Sag C-716/17

Landsskatteretsafgørelse vedr. afdragsordning - opgørelse af betalingsevne - modregning i børne- og ungeydelse

Forord. Lilian Hindborg

Ansøgning om gældssanering

SKAT Teknisk gennemgang

Ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige

Landsskatteretsafgørelse vedr. eftergivelse af offentlig gæld

Ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

Ansøgning om gældssanering

Betalingsevneberegner

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Ansøgning om gældssanering

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Indholdsfortegnelse. Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

Om eftergivelse. Ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige. Ansøgning

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

D O M. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Europaudvalget L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Personlige skyldnere - II

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 10. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt

1. Ansøgningsskema/regneark (enlig ægtefælle/samlever - børn udgifter)

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. januar 2018

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

ÆNDRINGSFORSLAG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Justitsministeriet Lovafdelingen

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

B IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen

6. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede.

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997

RÅDETS DIREKTIV. af 20. oktober 1980

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. oktober 2017

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *

Europaudvalget EU-note - E 27 Offentligt

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 *

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

Til Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Transkript:

B0903000 - RPS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E Afsagt den 19. december 2017 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Dorthe Wiisbye og Rikke Plesner Skovby (kst.)) 16. afd. nr. B-903-17: Gældssaneringssag vedrørende A Østre Landsret har i henhold til artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ( TEUF ) besluttet at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende indholdet og rækkevidden af artikel 45 TEUF, således som bestemmelsen er fortolket i EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11, Radziejewski 1. Den præjudicielle forelæggelse angår spørgsmålet, om artikel 45 TEUF er til hinder for de danske regler om værneting i gældssaneringssager, hvorefter det i praksis alene er en skyldner, der har hjemting i Danmark, som kan ansøge om gældssanering her i landet. Spørgsmålet er i særdeleshed, om begrænsningen navnlig henset til at der ikke foreligger EU-retlig harmonisering af medlemsstaternes gældssaneringsordninger kan anses for at forfølge et legitimt mål, som er foreneligt med traktaten og er begrundet i tvingende almene hensyn. Såfremt begrænsningen ikke anses for retfærdiggjort, vedrører den præjudicielle forelæg- 1 Dom ECLI:EU:C:2012:704, Forslag til afgørelse ECLI:EU:C:2012:570

- 2 - gelse tillige, om artikel 45 TEUF har direkte virkning også i forholdet mellem private, således at private kreditorer skal tåle nedsættelse eller bortfald af den gæld, en skyldner, der er flyttet til udlandet, har til dem. 1. Sagens omstændigheder og hidtidige forløb 1.1. A indleverede den 8. februar 2017 ansøgning om gældssanering med bilag til Sø- og Handelsretten i København. Ansøgningen vedrører gæld stiftet til danske kreditorer i perioden fra 1999 og frem. A har i ansøgningen oplyst, at kreditorerne er Danske Bank, Nordea Bank, Ekspress Bank, SEB Bank, GE Finansbank, Scandinavian Loan Factory, Pantebrevsselskabet, SKAT m.fl. Der er således både offentlige og private kreditorer. 1.2. A er dansk statsborger og er ansat som lønmodtager ved B i Danmark, ligesom han er fuldt skattepligtig i Danmark. Han har bopæl på adressen [ ], Sverige. 1.3. Sø- og Handelsretten afviste ved kendelse af 6. april 2017 ansøgningen med henvisning til, at A ikke har værneting i Danmark, idet ansøgeren hverken udøver erhvervsmæssig virksomhed her i landet eller har hjemting i Danmark, jf. konkurslovens 3, stk. 1 og 2. Da ansøgningen blev afvist på grund af manglende værneting, har Sø- og Handelsretten ikke taget stilling til, om de materielle betingelser for gældssanering i konkursloven er opfyldt. 1.4. For landsretten er sagens spørgsmål alene, om A har værneting i Danmark i forbindelse med ansøgningen om gældssanering. Da dette ikke er tilfældet efter de danske regler om værneting i gældssaneringssager, skal dette i givet være en følge af, at de danske værnetingsregler strider mod EU-retten, og at der af EU-retten følger en pligt til at anse A for at have værneting i Danmark. Hvis Østre Landsret på baggrund af denne forelæggelse når frem til, at ansøgningen om gældssanering skal behandles, vil sagen skulle hjemvises, således at Sø- og Handelsretten tager stilling til, om A opfylder betingelserne for at få gældssanering. 1.5. Fordi sagen befinder sig på et helt indledende stade, er der ikke udpeget en medhjælper for skifteretten (en advokat) til at bistå i gældssaneringssagen. Der er efter de danske gældssaneringsregler ikke mulighed for på sagens nuværende stade at be-

- 3 - skikke en advokat for A. A er således, medmindre han selv antager en advokat, selvmøder også for EU-Domstolen. 2. Nationale bestemmelser om værneting 2.1. Efter dansk ret kan en ansøgning om gældssanering alene indgives i Danmark, såfremt ansøgeren har hjemting i Danmark eller udøver erhvervsvirksomhed i Danmark. 2.2. De relevante danske værnetingsregler i sager om gældssanering fremgår af konkurslovens 3, der har følgende ordlyd: 3 Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Stk. 2. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting. Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne skifteret. 2.3. Konkurslovens regler om gældssanering blev indsat ved lov nr. 187 af 9. maj 1984, der trådte i kraft den 1. juli 1984. Reglerne er gennemført på baggrund af betænkning nr. 957/1982 om gældssanering. Det fremgår af betænkningen (side 119), at konkurslovens eksisterende regler om værneting skal anvendes også i sager om gældssanering. 2.4. Hvorledes hjemting skal forstås følger af forarbejderne til konkursloven. Af betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord følger, at begrebet skal forstås i overensstemmelse med reglerne om personligt værneting i retsplejelovens 235-238. Disse bestemmelser har følgende ordlyd: 235 Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov. Stk. 2. Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har sagsøgte bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem. Stk. 3. Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget i den retskreds, hvor han opholder sig.

- 4 - Stk. 4. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholdssted, er hjemtinget i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted. 236 Danske statsborgere, der er bosat i udlandet uden tillige at have bopæl i Danmark, og som ikke er undergivet bopælslandets domsmyndighed, har hjemting i København. [Landsretten bemærker, at bestemmelsen kun angår diplomater og derfor ikke er relevant.] 237 238... [Landsretten bemærker, at bestemmelserne i 237 og 238 ikke er relevante.] 2.5. En person, der som A har fast bopælsadresse i en anden medlemsstat, har således ikke hjemting i Danmark og kan som følge heraf efter konkurslovens 3 ikke indgive ansøgning om gældssanering i Danmark. Vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens 235, stk. 4, bemærkes, at ansøgeren i en gældssaneringssag i praksis vil skulle afgive så mange oplysninger om sig selv, at det vil kunne fastslås, hvor den pågældende har opholdssted, herunder hvor den pågældende opholder sig i udlandet. I praksis er det dermed ikke muligt at få gældssanering uden at have bopæl i Danmark. 2.6. Værnetingsreglerne indebærer i øvrigt, at ansøgninger om gældssanering behandles ved skifteretten det sted, hvor skyldneren bor. Skifteretten har dermed kendskab til lokale forhold som huslejeniveau o.lign. I det storkøbenhavnske område behandler Sø- og Handelsretten, som er en skifteretlig lokal/regional specialdomstol i det storkøbenhavnske område, dog sager, som ellers ville høre til de lokale københavnske skifteretter. Dette ændrer dog ikke på, at også Sø- og Handelsretten har et lokalkendskab, som, jf. nedenfor, kan have betydning ved behandlingen af gældssaneringsansøgningerne. Skifteretterne er i øvrigt en del af de 24 almindelige byretter i Danmark. 2.7. Retsplejeloven indeholder ligeledes regler om internationalt værneting i 246-247. Disse bestemmelser omfatter ikke ansøgninger om gældssanering. Det hænger sammen med, at Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

- 5 - kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ( domsforordningen ), som ligger til grund for de danske regler om internationalt værneting, ikke finder anvendelse i sager om gældssanering, jf. nedenfor om EU-retten. Domsforordningen gælder for Danmarks vedkommende i medfør af aftale af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ( parallelaftalen ), der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen mv. 3. Nationale bestemmelser om gældssanering 3.1. Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens kapitel 25-29, der indeholder regler om betingelserne for gældssanering, gældssaneringens indhold, kravene til begæringen, sagens behandling, virkningen af gældssanering samt særlige regler for gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion. I medfør af konkurslovens 202, stk. 2, og 216, stk. 1 og 6, har justitsministeren endvidere udstedt bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering, der indeholder nærmere regler om, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde samt regler om afdrag. Baggrunden for reglerne fremgår af lovforslag nr. 10 af 7. februar 1984 om ændring af konkursloven, gældsbrevsloven og lov om retsafgifter og er nærmere uddybet i betænkning 957/1982 om gældssanering (s. 72-79). De hensyn, der varetages gennem reglerne, er primært humane, idet håbløse gældsforpligtelser kan have betydelige skadevirkninger for skyldneren og dennes familie. Heroverfor står hensynet til kreditor, der ved gældssanering vil få udsigt til betaling af en del af gælden, som formentlig ellers ikke ville blive betalt. Gældssaneringsreglerne er endvidere udarbejdet under hensyn til, at muligheden for gældssanering ikke skal have indflydelse på en skyldners generelle betalingsvilje. 3.2. Om forløbet af gældssaneringssager efter de danske regler kan landsretten overordnet oplyse: En sag om gældssanering indledes ved, at skyldneren indgiver ansøgning om gældssanering til skifteretten, der afholder møde med skyldneren alene og foretager en vurdering af, om der er forhold, der er til hinder for, at der indledes en sag om gælds-

- 6 - sanering. Det er også på dette stade, at der tages stilling til, om der er værneting i Danmark. Det er dette stade, som denne sag befinder sig på. Hvis der er værneting, og der ikke er forhold, der allerede på dette tidspunkt viser, at det er udsigtsløst at få gældssanering, indleder skifteretten en sag om gældssanering. Skifteretten udpeger i den forbindelse en medhjælper, som er advokat, der undersøger skyldnerens økonomiske forhold nærmere og udarbejder et budget for gældssaneringen. Budgettet indeholder en udførlig gennemgang af skyldnerens aktiver og passiver og i øvrigt husstandens økonomiske forhold samt et forslag til gældens sanering. Dette sendes til kreditorerne, der først på dette tidspunkt reelt involveres i sagen. Kreditorerne får en frist til at komme med indsigelser imod forslaget, og skifteretten indkalder til møde, hvor der tages stilling til, om der skal gives gældssanering. Hvis ansøgningen imødekommes, vil skyldnerens gæld blive nedsat, og skyldneren vil typisk skulle betale denne del af gælden ved afdrag over en periode på 5 år. Skifteretten kan dog bestemme, at afdragsperioden kan være kortere eller længere, eller at gælden helt skal bortfalde. Når skyldneren har opfyldt vilkårene, bortfalder den resterende del af gælden. 3.3. Da muligheden for gældssanering ikke skal have indflydelse på en skyldners generelle vilje til at betale sine fordringer, er der i konkurslovens 197 fastsat en række betingelser, som skyldneren skal opfylde for at få gældssanering. I konkurslovens 197 hedder det: 197 Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Stk. 2. Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt 1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, 2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation, c) er stiftet med henblik på forbrug eller d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk, 3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

- 7-4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, 5) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller 6) skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt. Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering. Stk. 5. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning. Stk. 6. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer. 3.4. Ud over omstændighederne omkring gældens stiftelse og skyldnerens adfærd er det således en betingelse for at opnå gældssanering, at det er muligt at foretage en vurdering af skyldnerens bagudrettede, aktuelle og fremtidige økonomiske forhold. Denne vurdering er nødvendig både for at afgøre, om det er manglende betalingsevne eller -vilje, der er baggrunden for, at skyldneren er håbløst forgældet, men det bliver også muligt at vurdere, om der kan udarbejdes et realistisk budget for gældssaneringen. 3.5. Der er på denne baggrund fastsat regler for, hvilke oplysninger der skal foreligge i forbindelse med ansøgningen om gældssanering i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering. Det følger af bekendtgørelsen, at skyldneren skal oplyse sin husstands indtægter, herunder evt. boligstøtte, børnebidrag mv. Desuden skal der foreligge detaljerede oplysninger om husstandens udgifter, herunder bl.a. boligudgift, faglige kontingenter, A-kasse, børnepasning, bidrag til børn og/eller tidligere ægtefælle, udgifter til samvær, transport til og fra arbejde, medicin, afbetalingskontrakter mv. Endelig skal ansøgningen indeholde en oversigt over aktiver og passiver, oplysninger om pension og erstatning samt oplysning om tidligere eller igangværende sager ved skifteretten. De afgivne oplysninger skal kunne kontrolleres af medhjælperen og skifteretten, jf. nedenfor afsnit 3.10. 3.6. Oplysningerne bruges i forbindelse med vurderingen af, om betingelserne for gældssanering er opfyldt, samt ved fastsættelsen af skyldnerens budget og de månedlige afdrag i tilfælde, hvor der gives gældssanering. Af forarbejderne (betænkning nr. 957/1982 om gældssanering, side 122) følger om den økonomiske betingelse: Afgørelsen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt, må bygge på oplysninger om skyldnerens aktuelle indtægter, hans aktuelle muligheder for på an-

- 8 - den måde at rejse penge og en prognose angående hans fremtidige indtægtsmuligheder. I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver tilovers, når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til opfyldelse af (andre) underholdsforpligtelser er betalt. Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved administrationen af trangsbeneficiet i retsplejelovens 509 tages hensyn til ikke alene skyldnerens egne forhold, men hele husstandens 3.7. Af bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering fremgår om de økonomiske forhold blandt andet: 3 Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. 4, med fradrag af følgende udgifter: 1) rimelige udgifter til bolig, jf. 5, 2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. 6, 3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. 6-7, 4) bidragsforpligtelser, jf. 8, 5) udgifter til særlige behov, jf. 9, 6) udgifter til ganske særlige behov, jf. 10, 7) rådighedsbeløb, jf. 11, 8) rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning i medfør af konkurslovens 199, stk. 1, 2. pkt., ikke omfattes af gældssaneringen, og 9) ydelser på ægtefællens gæld, jf. 12. Stk. 2. Det månedlige afdrag efter stk. 1 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter 4. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. 4 Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra: 1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, 2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og 3) boligstøtte og andre boligydelser. Stk. 3. Som indkomst medregnes endvidere hvert år: 1) en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger 2) en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indkomsten i stk. 2-3 med fradrag af: 1) skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag, 2) pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, a) når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og b) når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,

- 9-3) rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 750 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, 4) kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening, 5) bidrag til efterlønsordning, og 6) et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen 5 Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter 3, stk. 1, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. 6 Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter 3, stk. 1, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgifter efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages. Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats. Stk. 3. Som udgifter medregnes: 1) udgifter vedrørende pasning af barnet, 2) rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, 3) udgifter til barnets særlige behov, jf. 9, og barnets ganske særlige behov, jf. 10, og 4) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.680 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.150 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.090 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år. Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. 7 Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter 3, stk. 1, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter 6, stk. 3, nr. 4. 8 Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

- 10 - Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 9 Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle 10 Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter 3, stk. 1, jf. dog 6, stk. 1. 11 Rådighedsbeløbet udgør 6.150 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 4.280 kr. 3.8. Rådighedsbeløbet reguleres årligt og er det beløb, som efter danske forhold vurderes at være nødvendigt for at opretholde et rimeligt eksistensgrundlag, når de øvrige udgifter i bekendtgørelsens 3 er betalt. Der er tale om det beløb, som er nødvendigt for i Danmark at kunne betale udgifter til mad, forsikringer, tøj, telefon mv. 3.9. Som følge af bekendtgørelsens bestemmelser er det af afgørende betydning, at skifteretten kan foretage en vurdering af skyldnerens socioøkonomiske forhold med henblik på at afgøre, om ansøgeren opfylder betingelserne for gældssanering. Der indgår heri også en vurdering af en ægtefælle/samlevers og børns forhold. For at kunne foretage denne vurdering, og herunder kontrollere skyldnerens oplysninger, kan lokalkendskab ofte være nødvendig. Det er i den forbindelse væsentligt, at ansøgninger om gældssanering behandles af skyldnerens lokale skifteret, jf. ovenfor punkt 2.6. Ud over rådighedsbeløbet skal skifteretten f.eks. kunne foretage en vurdering af, om f.eks. skyldnerens boligudgifter er rimelige, og denne vurdering kræver kendskab til lokale leveforhold og boligpriser i Danmark herunder også lokalt i det område, hvor skyldneren bor. 3.10. Landsretten bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt, at skyldneren selv oplyser om sine økonomiske forhold. De oplysninger, som skyldneren selv afgiver, skal således være dokumenterbare, således at de kan kontrolleres af medhjælperen og skifteretten. I praksis sker det ofte, at skyldneren ikke har overblik over sin økonomi og heller ikke selv er i stand til at fremfinde de oplysninger, som kræves. Det vil således hyppigt

- 11 - være medhjælperen, som har en betydelig opgave med at indhente oplysninger fra offentlige myndigheder, kreditorer, udlejere, læger mv. 3.11. Landsretten bemærker endvidere, at en skyldner, som efter at have modtaget gældssanering, bosætter sig i en anden medlemsstat, vil under visse betingelser kunne få gældssaneringen ophævet på anmodning fra en kreditor efter reglerne i konkurslovens 229. Det vil kunne ske, hvor skyldneren har handlet svigagtigt, eller hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge kendelsen om gældssanering. I tilfælde, hvor skyldneren er flyttet til udlandet, behandles spørgsmålet om ophævelse, der ikke indebærer en fornyet vurdering af skyldnerens forhold, ved den skifteret, som har afsagt kendelsen om gældssanering. Skyldneren vil også i visse tilfælde kunne anmode om genoptagelse. Betingelserne om genoptagelse og ophævelse følger af konkurslovens 228, 229 og 236 a: 228 Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter 216, stk. 1 og 3. Skifteretten kan ikke forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat. Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter 216, stk. 1 og 3, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. 229 Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten: 1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller 2)hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen. Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Stk. 3. Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2. 236 a 228 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Har skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, uafklarede økonomiske forhold, kan skifteretten i henstandsperioden på begæring af en fordringshaver endvidere genoptage gældssaneringssagen med

- 12 - henblik på at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, såfremt der er indtrådt en væsentlig forbedring i skyldnerens økonomiske forhold. Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig tid underrette skifteretten og fordringshaverne, såfremt der indtræder en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Skyldneren skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende dokumentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaverne. [Landsretten bemærker, at den sidstnævnte bestemmelse vedrører gældssanering i forbindelse med konkurs, hvor der gælder særlige regler.] 4. EU-ret 4.1. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (domsforordningen) finder efter artikel 1, stk. 2, litra b, ikke anvendelse i sager om gældssanering. Det bemærkes i øvrigt, at forordningen som følge af det danske retsforbehold ikke finder direkte anvendelse i Danmark. Forordningens bestemmelser gælder imidlertid i Danmark, jf. aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ( parallelaftalen ), der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I- forordningen mv. 4.2. Rådets forordning (EF) nr. nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs ( konkursforordningen ) finder på grund af det danske retsforbehold ikke anvendelse i Danmark, jf. forordningens præambelbetragtning 33. Gældssanering er ikke generelt er undtaget i artikel 1 og 2 i forordningen. Det fremgår imidlertid af præmis 23 og 52 i Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11, Radziejewski, at den svenske gældssaneringsordning ikke er en insolvensprocedure omfattet af forordningens artikel 1. Dette synes at hænge sammen med, at skyldneren ikke mister rådigheden over sine aktiver under gældssaneringen. På samme måde ville den danske gældssaneringsordning ikke være omfattet af konkursforordningen, hvis forordningen i øvrigt gjaldt i Danmark, idet skyldner ikke mister rådigheden over sine aktiver i forbindelse med gældssanering. Det er hverken i forordningens tekst eller forarbejder nærmere begrundet, hvorfor gældssanering ikke er omfattet af forordningen.

- 13-4.3. Hverken domsforordningen eller konkursforordningens bestemmelser om værneting finder således anvendelse i sager som den foreliggende om gældssanering. 4.4. Landsretten formoder, at en sandsynlig forklaring på, at gældssanering er udeladt fra konkursforordningens og domsforordningens anvendelsesområder, er, at gældssanering i hvert fald som ordningen er i Danmark er baseret på lokale socioøkonomiske forhold, ligesom medlemsstaternes eksisterende ordninger formentlig er ganske forskellige. Det synes derfor at være et område, som kan være svært at harmonisere, og som man derfor bevidst har undladt at regulere i de to forordninger. 4.5. EU-Domstolen har i ovennævnte dom af 8. november 2012, C-461/11, Radziejewski, besvaret et præjudicielt spørgsmål, om artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for regler som de svenske regler om gældssanering, hvorefter der alene kan opnås gældssanering, hvis ansøgeren har bopæl i medlemsstaten. Domstolen besvarede spørgsmålet som følger: 30 Nationale bestemmelser, som forhindrer eller afskrækker en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, fra at forlade sit oprindelsesland med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed, udgør derfor hindringer for denne frihed, uanset om de finder anvendelse uafhængigt af de pågældende arbejdstageres nationalitet (jf. Olympique Lyonnais-dommen, præmis 34). 31 Det må konstateres, at en national retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, der undergiver bevilling af gældssanering et bopælskrav, kan afskrække en insolvent arbejdstager hvis gæld er så stor, at han næppe vil kunne indfri den inden for en forudseelig fremtid fra at udøve sin ret til fri bevægelighed. Han vil nemlig være afskrækket fra at forlade sin oprindelsesmedlemsstat for at arbejde i en anden medlemsstat, hvis dette fratager ham muligheden for at få bevilget gældssanering i oprindelsesmedlemsstaten. 32 Det følger heraf, at en sådan retsforskrift udgør en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed, som i princippet er forbudt i henhold til artikel 45 TEUF. 33 En foranstaltning, som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, kan kun være tilladt, hvis den forfølger et legitimt mål, som er foreneligt med traktaten og er begrundet i tvingende almene hensyn. Hertil kræves dog desuden, at anvendelsen af en sådan foranstaltning skal være egnet til at sikre

- 14 - gennemførelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det (jf. Olympique Lyonnais-dommen, præmis 38). 34 Den svenske regering har som begrundelse først anført, at det fremgår af forarbejderne til SSL, at bopælskravet er knyttet til den omstændighed, at gældssaneringsbevillinger som hovedregel ikke anerkendes i udlandet. Med kravet om en tilknytning til Kongeriget Sverige, som kommer til udtryk gennem bopælskravet, har den svenske lovgiver villet beskytte skyldneren mod udenlandske kreditorer, som ikke deltager i den svenske gældssaneringsordning. 35 Hertil bemærkes, at for så vidt som en beslutning om bevilling af gældssanering, såsom den, der bevilges af KFM, hverken henhører under anvendelsesområdet for forordning nr. 1346/2000 eller forordning nr. 44/2001, er andre medlemsstaters myndigheder ikke forpligtede til at anerkende en sådan beslutning i medfør af unionsretten. 36 Når der ikke foreligger harmoniseringsforanstaltninger, er en medlemsstat berettiget til at ville beskytte effektiviteten af en gældssanering bevilget af dens egne myndigheder. 37 Et bopælskrav som det i hovedsagen omhandlede kan dog i forhold til dette formål være ineffektivt i visse tilfælde og være for generelt for andre. 38 Selv om en afgørelse om bevilling af gældssanering, såsom KFM s afgørelse, ikke henhører under anvendelsesområdet for forordning nr. 44/2001, forholder det sig ikke desto mindre således, at denne forordning indeholder reglerne om international kompetence for bilæggelse af tvister på det civilog handelsretlige område mellem kreditorer og deres skyldner. 39 En skyldner bosiddende i Sverige kan således dels sagsøges af sine kreditorer ved en ret i en anden medlemsstat, uden at det er givet, at han dér kan gøre en gældssaneringsbevilling, såsom den, der bevilges af KFM, gældende. Dette er f.eks. tilfældet, når en sådan skyldner i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning nr. 44/2001 sagsøges af sine kreditorer ved en ret i en anden medlemsstat end Kongeriget Sverige, på det sted, hvor den kontraktforpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes. 40 Det følger heraf, at et bopælskrav som det i hovedsagen omhandlede ikke kan udelukke den risiko, at kreditorer til en skyldner bosiddende i Sverige kræver betaling af deres krav i en anden medlemsstat end Kongeriget Sverige, hvor en bevilling af gældssanering, såsom KFM s, ikke anerkendes. 41 En skyldner, der er bosiddende i en anden medlemsstat end Kongeriget Sverige, kan desuden i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning nr. 44/2001 sagsøges af sine kreditorer ved svenske retter, som kan have kompetence, navnlig hvis en kontraktforpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes i Sverige.

- 15-42 Til forskel fra en skyldner bosiddende i Sverige fratages en skyldner som Ulf Kazimierz Radziejewski imidlertid muligheden for at nyde den beskyttelse, som en gældssanering bevilliget af KFM giver i Sverige, over for hans kreditorer i forbindelse med søgsmål anlagt i denne medlemsstat. 43 Det følger heraf, at en national retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet nævnt i denne doms præmis 34. 44 Den svenske regering har for det andet gjort gældende, at et bopælskrav som det, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede retsforskrift, er nødvendigt for tilstrækkelig klart at kunne fastlægge skyldnerens økonomiske og personlige situation. 45 Den har oplyst, at for at kunne bevilge en gældssanering skal KFM i henhold til SSL s 4 ikke blot undersøge de oprindelige oplysninger fra skyldneren, men skal også kunne efterprøve og kontrollere disse oplysninger og følge op på de anstrengelser, som skyldneren har gjort sig for at opfylde sine forpligtelser. Gældssaneringsproceduren forudsætter i øvrigt ligeledes skyldnerens aktive deltagelse, hvilket lettes, hvis denne er bosiddende i det land, hvor denne procedure finder sted. Ifølge den svenske regering kan bopælskravet derfor være nyttigt for at sikre effektiviteten af KFM s kontrol. 46 Det er i denne henseende legitimt for en medlemsstat at ville kontrollere en skyldners økonomiske og personlige forhold, før han bevilges hel eller delvis gældssanering (jf. analogt dom af 18.7.2006, sag C-406/04, De Cuyper, Sml. I, s. 6947, præmis 41). 47 Den svenske regering har dog under den mundtlige forhandling oplyst, at en skyldner bosiddende i Sverige på tidspunktet for ansøgningen om gældssanering, som efter at have fået en sådan bevilling beslutter at rejse til en anden medlemsstat for at arbejde og bo dér, men fortsætter med at være indskrevet i folkeregisteret i Sverige, fortsat kan drage fordel af bevillingen. Fastsættelsen af et bopælskrav som det, der er foreskrevet i den i hovedsagen omhandlede retsforskrift, der alene er baseret på datoen for indgivelsen af ansøgningen om gældssanering, udgør derfor ikke en betingelse, der er knyttet til effektiviteten af KFM s kontrol (jf. i denne retning dom af 26.10.2006, sag C-192/05, Tas-Hagen og Tas, Sml. I, s. 10451, præmis 39). At være bosiddende i en anden medlemsstat synes ikke til at være til hinder for den kontrol, som kræves efter bevilling af gældssanering. 48 Det bemærkes endvidere, at den økonomiske og personlige situation for en skyldner som Ulf Kazimierz Radziejewski kan fastslås, uden at det er nødvendigt, at han er bosiddende i Sverige, idet der er gjort udlæg i hans løn, hvilket administreres af KFM, hans arbejdsgiver er svensk, og han er i henhold til lov nr. 1229 af 1999 om indkomstskat (inkomstskattelagen (1999:1229))»fuldt skattepligtig«i Sverige.

- 16-49 KFM kan ligeledes anmode en skyldner som Ulf Kazimierz Radziejewski om at rejse til Sverige eller, hvis en sådan rejse ikke er mulig, anmode ham om at fremlægge alle de relevante oplysninger vedrørende hans personlige og økonomiske situation under trussel om suspension eller annullation af gældssaneringen i tilfælde af ubegrundet manglende samarbejde fra skyldneren. I modsætning til det, som den svenske regering har gjort gældende, kan den omstændighed, at visse oplysninger skal indhentes fra skyldneren, således ikke være til hinder for KFM s evne til at udføre kontrol. 50 Følgelig går et bopælskrav som det i hovedsagen omhandlede ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet nævnt i denne doms præmis 44. 51 For det tredje har den svenske regering under den mundtlige forhandling gjort gældende, at bopælskravet i den i hovedsagen omhandlede retsforskrift har til formål at sikre den effektive gennemførelse af forordning nr. 1346/2000. 52 Som det er konstateret i denne doms præmis 23, er en gældssanering som den i hovedsagen omhandlede dog ikke en insolvensprocedure omfattet af artikel 1 i forordning nr. 1346/2000. 53 Det følger heraf, at den i hovedsagen omhandlede retsforskrift ikke er i stand til at påvirke reglen om international kompetence i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000. 54 I betragtning af det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, der undergiver bevilling af gældssanering et krav om bopæl i den pågældende medlemsstat. 5. Baggrunden for Østre Landsrets spørgsmål 5.1. Ifølge præmis 31 og 32 i EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11, Radziejewski, er et krav om, at en skyldner for at opnå gældssanering skal have bopæl i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives, en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed, som i princippet er forbudt i henhold til artikel 45 TEUF. Dette gælder dog, jf. præmis 33 ikke, hvis begrænsningen i adgangen til at opnå gældssanering forfølger et legitimt formål, som er foreneligt med traktaten, er begrundet i tvingende almene hensyn, og begrænsningen er egnet til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt. Domstolen afviste i dommen, at bopælskravet kunne retfærdiggøres af hensyn til

- 17 - (i) (ii) (iii) at beskytte effektiviteten af gældssaneringen og herved tage højde for, at udenlandske kreditorer ville kunne sagsøge den skyldner, som havde fået gældssanering i Sverige, i udlandet, eller at kontrollere skyldnerens personlige og økonomiske forhold eller at gennemføre konkursforordningens effektivitet. 5.2. Efter de værnetingsregler, som gælder ved ansøgning om gældssanering i Danmark, jf. konkurslovens 3, stk. 2, som efter forarbejderne skal forstås i overensstemmelse med retsplejelovens 235-238, kan en person, der som A har haft bopæl i Danmark og dér har pådraget sig gæld, og som fortsat har arbejde i Danmark, hvor han er fuldt skattepligtig, ikke opnå gældssanering i Danmark. Gældssanering forudsætter således i praksis, at han har bopæl i Danmark. 5.3. Landsretten finder, at denne begrænsning i adgangen til at søge gældssanering for skyldnere, der som A har taget ophold i en anden medlemsstat, i princippet må antages at være i strid med artikel 45 TEUF, således som bestemmelsen er fortolket i EU- Domstolens dom i Radziejewski-sagen. 5.4. Spørgsmålet er herefter, om den nævnte begrænsning kan anses for berettiget, jf. præmis 33 i dommen. 5.5. Landsretten bemærker, at Domstolen ikke ses at have taget stilling til, hvorvidt hensyn til at sikre, at den ret, som behandler gældssaneringen, har kendskab til og i sin vurdering kan inddrage de konkrete socioøkonomiske forhold, hvorunder skyldneren lever, kan begrunde en begrænsning i adgangen til at søge gældssanering til personer, som er bosiddende eller i hvert fald senest har haft bopæl i ansøgerstaten. 5.6. Det bemærkes herved, at de danske gældssaneringsregler har til formål at modvirke de betydelige skadevirkninger, som håbløs gæld kan have, samt at sikre, at muligheden for gældssanering ikke vil have indflydelse på skyldnerens generelle betalingsvilje, jf. lovforslag nr. 10 af 7. februar 1984 om ændring af konkursloven, gældsbrevsloven og lov om retsafgifter og betænkning nr. 957/1982 om gældssanering. Som led i gældssaneringsproceduren skal der foretages en nøje undersøgelse af ansøgerens økonomiske forhold og levefod med henblik på at sikre, at skyldneren vil opnå en varig forbedring af sine forhold, og at skyldneren opfylder de krav til en beskeden levefod under gældssaneringen, som følger af bekendtgørelse nr. 1363 af 19.

- 18 - december 2008 om gældssanering. Der er heri fastsat nøje kriterier for bedømmelsen af ansøgerens leveomkostninger, herunder hvad der er acceptable leveomkostninger under en gældssanering. Oplysningerne er således nødvendige for at vurdere, om den økonomiske betingelse er opfyldt, men også for at sikre, at der kan opstilles et realistisk budget. Disse regler er fastsat med baggrund i de danske socioøkonomiske forhold og må anses for åbenbart uegnede, hvis ansøgeren lever i en anden medlemsstat under anderledes socioøkonomiske forhold med højere eller lavere gennemsnitlige leveomkostninger end i Danmark. Danske skifteretter, som behandler sager om gældssanering, vil ikke have kendskab til og vil kun meget vanskeligt kunne opnå kendskab til de forhold, hvorunder en ansøger lever i en anden medlemsstat, i relation til leveomkostninger, sociale bidrag, skatter mv. Danske skifteretter vil endvidere ikke have nogen mulighed for at kontrollere de oplysninger, som skyldneren selv kommer med. I tilfælde, hvor ansøgeren er bosiddende i en anden medlemsstat, vil vurderingen forudsætte, at danske retsinstanser har eller får et indgående kendskab til forholdene, herunder lokale forhold, i andre medlemsstater. Landsretten bemærker i denne forbindelse, at ansøgere fra andre medlemsstater må antages at leve under vidt forskellige socioøkonomiske forhold. Selvom de nordiske lande er forholdsvis ensartede, er forskellene mellem boligbeskatning, arbejdsbidrag, sociale ydelser mv. i Danmark og Sverige så vidt vides betydelige. Også i den konkrete sag er det således usikkert, hvorledes A s leveforhold er i Sverige. 5.7. Landsretten kan ikke se, hvorledes det praktisk skulle være muligt for skifteretter i Danmark at indhente og kontrollere sådanne oplysninger. Der ses ikke at være retsregler, som giver mulighed for at afkræve andre medlemsstater oplysninger om lokale indtægts- og udgiftsforhold og andre forhold af betydning for vurderingen af ansøgningen om gældssanering. Såfremt retten vælger at anvende det rådighedsbeløb, der følger af bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering (med senere reguleringer), uden at tage hensyn til de socialøkonomiske forhold, der er i bopælsstaten, vil det medføre, at en skyldner bosat i udladet vil få et (evt. betydeligt) større eller mindre økonomisk råderum end en tilsvarende skyldner bosat i Danmark. 5.8. Hensynet bag kravet om hjemting i Danmark er som nævnt at sikre, at en ansøgning om gældssanering kan behandles på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, som giver mulighed for

- 19-1) at bedømme skyldnerens socioøkonomiske livsvilkår med henblik på at vurdere, om det er manglende betalingsevne- eller vilje, der har ført til, at skyldneren er håbløst forgældet, 2) at sikre en varig forbedring af skyldnerens forhold og 3) at sikre, at skyldneren har en passende beskeden, men dog tilstrækkelig levefod under det efterfølgende typiske 5-årige forløb, hvor den nedskrevne gæld skal afdrages. Det er landsrettens opfattelse, at dette må anses for et legitimt formål, som er foreneligt med traktaten, og er begrundet i tvingende almene hensyn. Landsretten finder endvidere, at der da gældssaneringsreglerne ikke er harmoniseret ikke kan antages at være mindre indgribende måder at tilgodese dette formål på end at begrænse kredsen af skyldnere, som kan opnå gældssanering, til personer bosiddende i Danmark. Landsretten bemærker i den forbindelse, at skifteretten netop som følge af den manglende harmonisering vil mangle regler og kriterier for behandlingen af ansøgninger fra skyldnere, som er bosiddende i udlandet, herunder f.eks. om: a) hvorledes oplysninger om indtægts- og udgiftsforhold i bopælsstaten skal indhentes og bedømmes, b) hvorvidt det rådighedsbeløb, som følger bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering med senere reguleringer, også skal anvendes på skyldnere bosat i udlandet, uanset om skyldneren under de socioøkonomiske forhold på det sted, hvor han eller hun bor, vil få et (evt. betydeligt) større eller mindre økonomisk råderum end en tilsvarende skyldner, som er bosiddende i Danmark, og c) hvis der ikke anvendes samme rådighedsbeløb hvilket rådighedsbeløb der i så fald i stedet skal anvendes. De danske værnetingsregler må på den baggrund efter landsrettens opfattelse anses for retfærdiggjort, jf. præmis 33 i Radziejewski-dommen. 5.9. Såfremt den danske begrænsning i adgangen til at opnå gældssanering ikke anses for retfærdiggjort, er landsretten i tvivl om, hvorvidt artikel 45 TEUF har direkte virkning i det horisontale forhold, således at private kreditorer skal tåle nedsættelse eller bortfald af den gæld, som en skyldner har til dem hvilket efter de danske regler ikke er tilfældet, når skyldneren har taget ophold i en anden medlemsstat. Landsretten

- 20 - er i den forbindelse opmærksom på Domstolens praksis i navnlig sag C-281/98, Angonese 2. Landsretten finder det desuagtet tvivlsomt, i hvilke tilfælde artikel 45 TEUF kan finde direkte anvendelse i forhold til private, herunder om det kan ske i et tilfælde som det foreliggende. 6. Spørgsmålene 6.1. Da en afklaring af disse spørgsmål er af afgørende betydning for den aktuelle sags udfald, og da den foreliggende tvivl vedrører fortolkningen af en unionsretlig regel, finder landsretten det nødvendigt at anmode EU-Domstolen om at besvare nedenstående spørgsmål. Thi bestemmes: Idet det forudsættes, at de danske regler om værneting i sager om gældssanering er en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed, som i princippet er forbudt i henhold til artikel 45 TEUF, jf. Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11, Radziejewski, anmoder Østre Landsret EU-Domstolen om at bevare følgende spørgsmål: 1) Er artikel 45 TEUF, således som bestemmelsen efter EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11 er fortolket, til hinder for en værnetingsregel som den danske, der har til formål at sikre, at den ret, som behandler gældssaneringen, har kendskab til og kan inddrage de konkrete socioøkonomiske forhold, hvorunder skyldneren og dennes familie lever og må antages fremadrettet at leve, ved sin vurdering, samt at vurderingen kan ske efter på forhånd fastlagte kriterier, der fastlægger, hvad der kan anses for en acceptabel beskeden levefod under gældssaneringen? Hvis spørgsmål 1 besvares således, at begrænsningen ikke kan anses for retfærdiggjort, anmodes EU-Domstolen om at oplyse: 2) om artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den også i en situation som den foreliggende har direkte virkning mellem private, således at private kreditorer skal tåle nedsættelse eller bortfald af den gæld, en skyldner, der er flyttet til udlandet, har til dem. 2 Domstolens dom af 6. juni 2000, ECLI:EU:C:2000:296

- 21 - (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den