Nordisk Film Production A/S præsenterer 9. APRIL Et drama af Roni Ezra med manuskript af Tobias Lindholm



Relaterede dokumenter
Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 105 Offentligt

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Undervisningsbeskrivelse

FILMKLUBBEN FOR VOKSNE

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Hold navn: Hold nr.: Løber Tid pers. Tid hold

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Andri Steinn Gudjonsson / Filmklipper CV

Zentropa og Adomeit Films stjernebesatte danske film HARPIKS udtaget til Toronto International Film Festival

DANSK/HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM

Plac. Navn Sejl. nr. Skarø

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag.

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

TELEFONLISTE Hold Navn Telefon Mail Formanden Thomas Bendtsen Kasserer Flemming Berg

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Øst for Paradis præsenterer SPARROWS. LANG PRESSE d. 29. juni kl 9.30 i GLORIA KORT PRESSE d. 17. august kl 9.30 i GLORIA

Lars Ranthe: Måske er jeg bare et pisseusikkert menneske

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #11

Danske Politimesterskaber i Badminton

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

I.K. Frem Sønderup-Suldrup, Badmintonafd :30

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

KONGENS VALG AF ERIK POPPE

Juniortræner Maria Jensen (U-17) Juniortræner Nanna Levisen (U-17)

Program 1 Thomas Bo Larsen

Højbjerg Forældre/Barn turnering 2019

Indholdsfortegnelse. Fodboldudvalg 3. Kampfordeler 3. Oversigt fodboldhold og træningstider 4. Nøgler 5. Spillerlister 5.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

DGI Nordsjælland Skydning Milnersvej Hillerød

Fem film om Hanstholm

RESULTAT FRA 1. AFDELING - KAJ's AUTO CUP. UNGDOM: Resultat 1. afd.

BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL.

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

Fem film om Hanstholm

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx side 1

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

Gallup om danskernes paratviden

Årets bedste udendørs resultater 2009

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Søndag den 25. august 2019 DAME SKYTTER VETERAN SKYTTER

Øst for Paradis præsenterer FÆGTEREN. LANG PRESSE d. 26/1 kl i Gloria KORT PRESSE d. 23/3 kl i Gloria

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

FORTÆLLINGER OM OVERSKUD 2017

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

SANGEN FRA HAVET. Et Oscarnomineret animeret eventyr af TOMM MOORE - instruktøren bag Brendan og hemmelighedernes bog PREMIERE DEN 19.

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Kære trænere og ledere i HFS fodbold

Klubmesterskab

Jeg bygger kirken -4

Studieplan for 3. b 2010/2011

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

RESULTATLISTE FOR 15m riffel stævne november 2010

Sygeplejerske. af den gamle skole. Hun

TELEFONLISTE Hold Navn Telefon Mail Formanden Thomas Bendtsen Kasserer Flemming Berg

RESULTATLISTE Rødding Skydning 2016

Roman - tragikomisk fortælling

Nicklas Manager Sebastian Hove Emil Dose Martin Ford

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække

chancen det enkle engel vinden forelsket ærlig nu lys dejlig dag lys

Ringe Sø Marathon Halvmarathon

Vintercup 2012/ afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar!

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57

FREMAD AMAGER vs HIK KAMPPROGRAM. Torsdag d. 2. april 2015

Grindsted 09:30: 392, 448, 609, 260, 321, 318. Stenderup 14:00: 392, 417, 260, 609, 477, 318

Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april Af Carl Georg Bartholdy.

Klubmesterskab

Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

Det registrerede partnerskab

6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

Trænerliste - Ungdomsafdelingen - Holbæk Bold- og Idrætsforening. Opdateret den 11. april 2016

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Krigen Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Titel, forfatter og årstal

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Resultatliste Politimesterskaber i Maraton Mesterskabsklasse (klasse 1)

StævneProgram :31 De Danske Skytteforeninger DDS SP v Februar 2011 RESULTATLISTE FOR Rødding Stævne

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

en film af Pernille Fischer Christensen Intro til filmen

Christen er soldat og veteran

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Instrueret af Ole Japp

Jonas Schnack Krog. Tlf

Viby stævne Senior A og M

Transkript:

Pressemateriale Nordisk Film Production A/S præsenterer 9. APRIL Et drama af Roni Ezra med manuskript af Tobias Lindholm KORT HANDLING I krigsfilmen 9. april befinder vi os ved den dansk-tyske grænse den skæbnesvangre nat i 1940, hvor Europas stærkeste hær invaderer fra syd. Danmark er i krig, og for at bremse overmagten sendes en dansk fortrop bestående af cykel- og motorcykeldelinger i felten. Sekondløjtnant Sand og hans deling skal som de første møde fjendens kampvogne og overlegne militære magt. Alligevel kæmper de danske soldater en indædt kamp for fædrelandet. Det er 75 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland. '9. april' er en realistisk skildring af de højspændte timer inden den danske kapitulation, der førte til fem års tysk herredømme. Pilou Asbæk spiller hovedrollen som Sand, der leder den håbløse mission, mens Gustav Dyekjær Giese og Lars Mikkelsen også er at finde på rollelisten. LANG HANDLING 9. april handler om de fire timer en tidlig morgenstund den 9. april 1940, hvor danske soldater blev udkommanderet i kamp mod de tyske invasionstropper, der væltede ind over grænsen for at besætte landet. Den unge og pligtopfyldende sekondløjtnant Sand (Pilou Asbæk) er næstkommanderende for en sønderjysk cykeldeling, der er udstationeret ved den dansk-tyske grænse. Sand er en dedikeret officer, som adlyder ordre uden tøven. Det samme forventer han af sine mænd, som er parate til at følge ham blindt. Filmen starter den 8. april, hvor situationen er spændt. I flere dage har krigsrygterne svirret i takt med, at der har været troppebevægelser syd for den dansk-tyske grænse. Alligevel modtager militærledelsen i Sønderjylland ordre om ikke at foretage sig noget, for at undgå at fremprovokere en reaktion fra tyskerne. På kasernen er alt i højeste beredskab. Soldaterne har fået udleveret skarp ammunition, nødrationer og identifikationsmærker. Mens Sand og de øvrige officerer sidder oppe og våger, er mandskabet sendt ind for at hvile sig i deres senge. Officererne ved, at de står over for en svær kamp, men for at holde kampmodet oppe, har de skånet de menige soldater fra realiteterne til sidste øjeblik. Klokken 4.15 overskrider de tyske tropper grænsen, og Sands kompagni får ordre om at udgøre den forreste forsvarslinie mod fjendens invasion. Sammen med motordelinger skal de holde fjenden stangen, til forstærkninger kan nå frem fra de øvrige kaserner. På cykel bevæger Sands deling sig ud i den gryende morgen uden viden om, hvilken militær overmagt der venter på dem derude. Fra deres skjul betragter de, hvordan de fjendtlige tropper nærmer sig, skarpt bevæbnet og med panserkøretøjer.

Nu starter en ulige kamp. Kompagniets første træfning med fjenden bliver kortvarig. Sands tropper overrumples af en talstærk tysk division og må flygte i alle retninger. Sammen med sin deling lykkes det Sand at undslippe men kun for at erfare, at de står uden øverstkommanderende og derfor må de alene bevæge sig gennem det krigshærgede landskab for at finde tilbage til kampen. Efterhånden som kampene tager til indser både Sand og hans delinger, at deres liv afhænger af Sands beslutninger og hans mod. Men hvor langt tør han gå? Skal han følge ordre og ofre soldaternes liv i en heltemodig, men nyttesløs indsats eller redde dem alle ved en ydmygende overgivelse? BAG OM FILMEN Premieren på 9. APRIL falder sammen med 75-året for de tyske troppers invasion den 9. april 1940. Filmen bygger på en fiktiv fortælling om fiktive karakterer, fiktive samtaler og et fiktivt hændelsesforløb. Til inspiration for filmens fiktive fortælling har instruktør Roni Ezra og Tobias Lindholm samtalet og interviewet nogle af de få overlevende soldater, der var med til at kæmpe den morgen i 1940. Blandt dem er den tidligere korporal Frode Jensen fra Hårby ved Skanderborg, der ledte en kanongruppe ved Hokkerup i Sønderjylland: - Vi blev vækket ved firetiden, fordi der var aktiviteter ved grænsen. Vi drønede derfor afsted på motorcykler og lagde os i skjul, så vi var parate til at møde tyskerne med modstand, fortalte han for nylig til medierne i forbindelse med sin 100 års fødselsdag. Frode beordrede sine soldater til at lade deres geværer allerede på køreturen ned til grænsen, og det var en klog beslutning. Hans deling kom nemlig i kamp, og det kostede liv på begge sider. 9. april er produceret af Nordisk Film Production A/S med støtte fra Det Danske Filminstituts Markedsordning, der har givet 6,5 millioner kroner til projektet. Derudover har den fået regional filmstøtte fra TV 2 Danmark og Haderslev Kommune.

FILMENS PERSONER PILOU ASBÆK Siden Pilou Asbæk blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2008 og straks efter spillefilmsdebuterede med Niels Arden Oplevs TO VERDENER, har han trukket stor opmærksomhed i en stribe af film- og tvproduktioner. I 2010 fik hans sit store filmiske gennembrud som Rune i fængselsfilmen R en rolle som også indbragte ham en Bodil for bedste mandlige hovedrolle. Siden fulgte hovedroller i blandt andet KAPRINGEN som gav ham en dobbeltnominering ved Bodil og Robert prisuddelingen i 2013, SPIES OG GLISTRUP som gav ham hans fjerde Robertnominering, KAPGANG og FASANDRÆBERNE. På tv har seerne mødt Pilou i rollen som spindoktor i BORGEN og som Diderich i 1864. Senest har han medvirket i Bille Augusts spillefilm STILLE HJERTE og senere på året gælder det Tobias Lindholms KRIGEN. LARS MIKKELSEN Som en af Danmarks mest efterspurgte skuespillere har Lars Mikkelsen haft adskillige store roller på både teater, film og tv siden han blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 1995. På tv fik Lars Mikkelsen sit store gennembrud i 2000 i serien EDDERKOPPEN, senere fulgte bl.a. DR serierne KRØNIKEN, FORBRYDELSEN, BORGEN og 1864. På filmlærredet huskes han bl.a. fra EN KÆRLIGHEDSHISTORIE, KONGEKABALE, FLAMMEN & CTRONEN, SANDHEDEN OM MÆND, HEADHUNTER som indbragte en Robertpris i 2010, VICEVÆRTEN som gav en Robertnominering i 2013 og i indeværende år vil han kunne ses i hovedrollen som politiefterforsker i tv-serien THE TEAM og i den amerikanske internationale tv-succes HOUSE OF CARDS. GUSTAV DYEKJÆR GIESE Den 21-årige Gustav Dyekjær Giese debuterede i 2013 I Michael Noers barske og realistiske drama NORDVEST som hovedpersonen Casper, der fanges i kriminalitet og bandekonflikter i det københavnske nordvestkvarter. Og selvom det var lidt af et tilfælde, at Gustav Dyekjær Giese blev castet til sin debutrolle, så fik han dengang god smag for filmbranchen. Siden har man set ham i ungdomsgyseren NÅR DYRENE DRØMMER og kan senere på årets ses i rollen som keeper Peter Schmeichel i filmen SOMMEREN 92. JOACHIM FJELSTRUP Som nyuddannet fra Statens Teaterskole i 2013 fik Joachim Fjelstrup en forrygende start på sin skuespilkarriere da han blev udpeget til Shooting Star på Berlin Filmfestivalen 2015 for sin debuterende spillefilmsrolle som Eik Skaløe i Ole Christian Madsens film STEPPEULVEN. JANNIK LORENZEN Jannik Lorenzen blev kendt, da han som 11-årig spillede hovedrollen som drengen Allan i filmatiseringen af Erling Jepsens selvbiografiske roman KUNSTEN AT GRÆDE I KOR som indbragte Jannik en Bodilnominering for bedste mandlige hovedrolle. I mellemtiden er Jannik blevet 20 år og som indfødt sønderjyde var han et oplagt valg, da rollerne som menige soldater i 9. APRIL skulle besættes. Jannik aftjener i øjeblikket sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde indtil april 2015, hvor han planlægger at flytte tilbage til slægtsgården i Ballum, Sønderjylland. MARTIN GREIS Tv-seerne kunne første gang opleve Martin Greis på skærmen som Kaj Holgers driftige barnebarn, Henrik, i DRs serie KRØNIKEN. Han har siden primært slået sine folder på teaterscenen med flere markante afstikkere til film som DE UNGE ÅR, HEADHUNTER, LEV STÆRKT, STEPPEULVEN og kan i øjeblikket ses i TV2 serien BADEHOTELLET. ELLIOTT CROSSET HOVE Selvom Elliott først afslutter skuespiluddannelsen på Statens Teaterskole til sommere 2015 har han allerede markeret sig som habil teater- og filmskuespiller. Har medvirket i flere kortfilm ligesom han også kunne ses i Erik Clausens MENNESKER BLIVER SPIST og nu også i 9. APRIL. MIKKEL BENTZEN Afsluttede sidste sommer sin HF eksamen og tilbragte de følgende måneder med det øvrige filmhold på 9. APRIL. Det er hans plan at satse på en skuespillerkarriere på ét eller andet tidspunkt, - men først skal livet lige undersøges og leves bl.a. med et højskoleophold.

ARI ALEXANDER I rollen som menig Justesen debuterer den 24-årige sønderjyde Ari Alexander. Filmen gav ham masser af appetit på en fremtid som skuespiller, derfor håber han at blive udvalgt til en plads på en af de danske teaterskoler. MATHIAS LUNDKVIST I rollen som menig Kolding debuterer den 20-årige, Mathias Lundkvist fra Arden i Nordjylland. Dette er hans første filmrolle, men den bliver næppe hans sidste. Allerede som lille havde han denne passion for at spille teater og siden er det blevet til flere amatørteaterforestillinger. SEBASTIAN BULL SARNING Debuterede i 2010 i Thomas Vinterbergs SUBMARINO, hvor han spillede barneudgaven af hovedpersonen Nick. Tre år senere var han på ny med, da Thomas Vinterberg indspillede sin anmelderroste JAGTEN denne gang i rollen som Mads Mikkelsens søn Torsten, der har den central rolle i filmen. I 9. APRIL spiller Sebastian Bull Sarning menig Lundgren.

BAG OM INSTRUKTØREN Med 9. APRIL får Roni Ezra sin markante spillefilmsdebut som instruktør. Roni Ezra er uddannet fra den alternative filmskole Super16 i 2008, og hans afgangsfilm PANSER blev i 2009 nomineret til en Robert. Men allerede i 2006 havde han første gang snuset til stor filmhæder, da kortfilmen HELMER & SØN opnåede en fornem Oscarnominering. Roni stod bag filmens manuskript. Igennem årene har han været tilknyttet diverse produktionsselskaber og tv-stationer som instruktør og manuskriptforfatter, og har både udviklet sine egne film og film for andre instruktører. Det var blandt andet Roni Ezra, der skrev og instruerede tv-dokumentarserien VENINDER PÅ 1. KLASSE, der blev vist i 2010. DIRECTORS NOTE Instruktør Roni Ezra om 9. APRIL Da jeg for snart fem år siden, begyndte at researche på historien om begivenhederne på dagene omkring den 9. april 1940, var jeg ikke forberedt på at det ville føre mig til en lille gruppe nulevende veteraner, som også skulle blive filmens fundament. Veteranerne var mindst ligeså overraskede over mødet med mig, da de alle var over 90 år og for længst havde accepteret, at deres historie ville forblive relativt ufortalt. Men da de forstod intentionen, kom de på arbejde og ransagede sind og skrivebordsskuffer, for alt hvad der kunne bidrage til filmen. Vi havde fundet en direkte kanal til mænd der blev beordret til at forsvare Fædrelandet den 9.april, og deres øjenvidneberetninger gav manuskriptet en intimitet og detaljerighed, som ingen historiebog kunne. Filmens karakterer og deres rejse er fiktionel, mens rammen og de konkrete begivenheder, som de oplever i filmen er baseret på fakta. Jeg ønskede at filmen skulle indeholde de mest markante nedslagspunkter i den korte krig og da flere delinger blev spredt for alle vinde efter første møde med besættelsesstyrkerne, tillod det manuskriptforfatter Tobias Lindholm og jeg, at vi I arbejdet med fiktionen kunne opdigte en gruppe soldater der forhåbentlig repræsenterer alle de mænd der kæmpede den morgen. Disse fiktive karakterer blev løbende splejset sammen med vores fund fra vores samtaler og interviews med veteranerne, - en stor del af sproget, relationerne, stemningen og følelserne er således baseret på deres bidrag. Jeg ønskede fra begyndelsen at portrættere begivenhederne udelukkende set igennem soldaternes øjne og ikke som en alvidende fortæller, da netop manglende og tilbageholdt information karakteriserede begivenhederne den 9. april for dem der blev beordret til at kæmpe. Min intention er at placere publikum i øjenhøjde med soldaterne, i de specifikke øjeblikke og i de følelser, som soldaterne selv gennemlevede dén morgen. Filmen bestræber sig således ikke på at være en retrospektiv analyse af hændelserne eller et opgør med fortidens førte politik. Det er mit håb, at publikum vil lægge deres historiske efterrationalisering bag sig og gennemleve situationen ligeværdigt med soldaterne. For de unge mænd havde hverken indsigt eller indflydelse i de beslutninger som blev truffet på Christiansborg eller i Generalstaben. De kunne kun gøre en soldats første pligt; at modtage og adlyde ordrer. MANUSKRIPTFORFATTER TOBIAS LINDHOLM Med markante dramaer som R, JAGTEN og KAPRINGEN har Tobias Lindholm forlængst slået sit navn fast som en fornyer og eminent fortæller af både gribende og rystende dramaer med markante personportrætter. Siden han debuterede fra Den Danske Filmskole i 2007 har Tobias både gjort sig bemærket som forfatter og filminstruktør. Med fængselsdramaet og Bodilvinderen R debuterede han i 2010 også som instruktør i

samarbejdet med instruktør Michael Noer, samme år stod han bag Thomas Vinterbergs SUBMARINO, som indbragte dem begge Nordisk Råds Filmpris. Siden fulgte den stærkt anmelderroste film KAPRINGEN, som indbragte ham en Robert og en Bodil i kategorien Bedste Film. I 2013 høstede både han og Thomas Vinterberg danske og international hæder for filmen JAGTEN. Senere på året får yderligere to af Tobias Lindholms film dansk premiere, filmen KOLLEKTIVET med instruktion af Thomas Vinterberg og hans helt egen KRIGEN med instruktion af Tobias Lindholm selv, forventes at nå de danske biografer i efteråret 2015. PRODUCERE RENÉ EZRA OG TOMAS RADOOR Sammen udgør det et af Danmarks mest succesrige og energiske yngre producerteams. I 2003 afsluttede de sammen produceruddannelsen på Den Danske Filmskole og har siden haft individuelle projekter men kendes især for deres samarbejde om markante danske filmprojekter som f.eks. Nikolaj Steens Robert nomineret film OLDBOYS, Kenneth Kanizs PARTERAPI og Niels Nørløv Hansens komedier KLASSEFESTEN og BEGRAVELSEN. Men særlig opmærksomhed har de fået for deres tætte samarbejde med manuskriptforfatter og instruktør Tobias Lindholm og instruktøren Michael Noer, - sammen med disse har de påvist en imponerende evne til talentudvikling som har resulteret i markante prisvindende filmproduktioner som R, KAPRINGEN og NORDVEST. Senere på året bliver de igen biografaktuelle med Michael Noers NØGLE HUS SPEJL, som får premiere i efteråret 2015.

CREDIT: Sekondløjtnant Sand Oberstløjtnant Hintz Menig Andersen Løjtnant Gjermansen Sergent Bundgaard Menig Gram Menig Lassen Menig Nørreskov Menig Justesen Menig Kolding Menig Lundgren Sergent Klostergaard Bondekone Kaptajn Holm Oberst Hartz Oberleutnant Becker Ordonnans Løjtnant Jepsen Major Fladsaa Producere Manuskript Instruktør Fotograf Klipper Lyddesign Komponist Scenograf Chefkostumier Chefsminkør Line Producer Postproduktions Manager Øvrigt Manuskript Executive Producers PILOU ASBÆK LARS MIKKELSEN GUSTAV DYEKJÆR GIESE MARTIN GREIS JOACHIM FJELSTRUP JANNIK LORENZEN ELLIOTT CROSSET HOVE MIKKEL BENTZEN ARI ALEXANDER MATHIAS LUNDKVIST SEBASTIAN BULL SARNING JAN JÜRGENSEN METTE MUNK PLUM SIMON SEARS MICHAEL BROSTRUP JAN DOSE PELLE EMIL HEBSGAARD JESPER HAGELSKÆR PAASCH MORTEN HAUCH-FAUSBØLL RENÉ EZRA & TOMAS RADOOR TOBIAS LINDHOLM RONI EZRA PHILIPPE KRESS, DFF PETER BRANDT MORTEN PILEGAARD JONAS STRUCK THOMAS GREVE ANNE-DORTHE ESKILDSEN BJØRG SERUP TINA WINHOLT CHARLOTTE BUCH JANNIK TAI MOSHOLT HENRIK ZEIN & LENA HAUGAARD Produceret af NORDISK FILM PRODUCTION A/S med støtte fra DET DANSKE FILMINSTITUT v/markedsordningen og i samarbejde med TV2 DANMARK v. Katrine Vogelsang og Christian Rank samt HADERSLEV KOMMUNE & VUC Syd.