Årsrapport 2005 1RUGHD %DQN 'DQPDUN

Årsrapport 2005 1RUGHD%DQN'DQPDUN

1RUGHD%DQN'DQPDUN$6HUHQGHODI1RUGHDNRQFHUQHQ 1RUGHDHUGHQI UHQGHILQDQVNRQFHUQL1RUGHQRJ VWHUV UHJLRQHQ9LJ UGHWPXOLJWIRUYRUHVNXQGHUDWQn GHUHVPnOYHGDWWLOE\GHHWEUHGWXGEXGDISURGXNWHU VHUYLFH\GHOVHURJO VQLQJHULQGHQIRUEDQN NDSLWDOIRUYDOWQLQJRJIRUVLNULQJ1RUGHDKDUFDPLR NXQGHURYHUILOLDOHURJHQI UHQGHSRVLWLRQLQGHQIRU QHWEDQNLQJPHGPLRHNXQGHU1RUGHDDNWLHQHU QRWHUHWSnIRQGVE UVHUQHL6WRFNKROP+HOVLQNLRJ EHQKDYQ,QGKROG nuvryhuvljw Resultatopgørelse og balance 3 Nøgletal 3 Forretningsmæssige definitioner og valutakurser 5 %HVW\UHOVHQVEHUHWQLQJ Koncernstruktur 6 Implementering af IAS/IFRS 6 Forretningsudvikling i 2005 6 Kommentarer til resultatopgørelsen (koncernen) 6 Kommentarer til balancen (koncernen) 7 Ikke-balanceførte forpligtelser (koncernen) 8 Solvens og ratings 8 Risikostyring & Basel II 8 Medarbejdere 21 Miljømæssige forhold 22 Retssager 22 Efterfølgende begivenheder 22 Forventninger 22 cuvuhjqvnde Resultatopgørelse 23 Balance 24 Noter 28 Forslag til overskudsfordeling 103 Revisionspåtegning 104 Ledelse 105 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 2

1RUGHD%DQN'DQPDUNNRQFHUQHQ±nUVRYHUVLJW 5HVXOWDWRSJ UHOVH Mio. kr. Nettorenteindtægter 7 259 7 026 8 304 8 254 8 111 Gebyrer og provisionsindtægter, netto 3 094 2 513 2 230 2 145 1 845 Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi 820 843 308-381 214 Resultat af kapitalinteresser 239 330 170 280-4 Andre indtægter 608 673 1 193 500 646 'ULIWVLQGW JWHULDOW Administrationsomkostninger: Personaleudgifter -4 472-4 351-4 361-4 165-4 266 Andre udgifter -2 343-2 376-2 248-2 265-2 071 Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver -111-199 -300-293 -351 'ULIWVXGJLIWHULDOW Nedskrivninger på udlån 348 124-851 -381-1 066 2UGLQ UWUHVXOWDW Udgift til indkomstskat -1 486-1 387-1 196-1 070-991 cuhwvuhvxowdw %DODQFH Mio. kr. Udlån og andre tilgodehavender 419 163 351 078 309 231 295 496 276 746 Egenkapital 23 538 22 864 19 438 18 392 17 440 Aktiver i alt 763 658 648 325 659 083 649 900 559 362 1 JOHWDO Egenkapitalforrentning 17,0 14,3 17,2 14,6 12,1 Omkostningsprocent 58 61 57 62 62 Kernekapitalprocent 7,0 6,4 6,9 6,7 6,7 Solvensprocent 9,9 9,3 9,6 9,8 9,7 Risikovægtede aktiver, mia. kr. 329 299 279 274 260 Antal medarbejdere (omregnet til fuldtid) 7 322 7 380 7 613 8 322 8 687 Gennemsnitligt antal medarbejdere 7 305 7 436 8 059 8 480 8 853 Finanstilsynets nøgletalssystem fremgår af note 48, side 102 1 I henhold til tidligere regnskabspraksis, ikke tilpasset til IFRS. 2 I henhold til IFRS bortset fra IAS 39 der først er implementeret den 1 januar 2005. Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 3

1RUGHD%DQN'DQPDUN$6±nUVRYHUVLJW 5HVXOWDWRSJ UHOVH Mio. kr. Nettorenteindtægter 5 517 5 714 7 061 7 084 7 029 Gebyrer og provisionsindtægter, netto 3 291 2 712 2 358 2 395 2 053 Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi 1 029 847 310-406 78 Udbytter 295 487 969 925 780 Andre indtægter 517 592 1 004 401 529 'ULIWVLQGW JWHULDOW Administrationsomkostninger: Personaleudgifter -4 294-4 183-4 197-3 997-4 065 Andre udgifter -2 202-2 284-1 969-2 406-2 239 Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver -80-159 -247-4 -7 'ULIWVXGJLIWHULDOW Nedskrivninger på udlån 384 158-842 -301-1 106 2UGLQ UWUHVXOWDW Udgift til indkomstskat -1 152-1 292-1 198-1 066-984 cuhwvuhvxowdw %DODQFH Mio. kr. Udlån og andre tilgodehavender 228 361 190 518 168 660 178 619 176 065 Egenkapital 19 412 18 626 19 438 18 392 17 440 Aktiver i alt 615 712 466 226 518 627 528 845 445 254 1 JOHWDO Egenkapitalforrentning 17,3 14,0 17,2 14,6 12,1 Omkostningsprocent 62 64 55 62 60 Kernekapitalprocent 7,2 6,9 7,5 7,1 6,9 Solvensprocent 10,4 10,2 10,4 10,5 10,1 Risikovægtede aktiver, mia. kr. 300 274 257 257 249 Antal medarbejdere (omregnet til fuldtid) 6 996 7 070 7 306 8 015 8 380 Gennemsnitligt antal medarbejdere 6 983 7 126 7 745 8 167 8 551 Finanstilsynets nøgletalssystem fremgår af note 48, side 102 1 I henhold til tidligere regnskabspraksis, ikke tilpasset til IFRS. 2 I henhold til IFRS bortset fra IAS 39 der først er implementeret den 1 januar 2005. Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 4

)RUUHWQLQJVP VVLJHGHILQLWLRQHURJYDOXWDNXUVHU Følgende definitioner gælder for beskrivelserne i årsrapporten. %DVLVNDSLWDO Summen af kernekapital og supplerende kapital bestående af ansvarlig lånekapital. HUQHNDSLWDO Den del af basiskapitalen, som inkluderer koncernegenkapitalen eksklusive foreslået udbytte, skatteaktiver samt goodwill i bankvirksomheden. Efter godkendelse fra tilsynsmyndighederne inkluderer kernekapital også visse former for ansvarlig lånekapital. 5LVLNRY JWHGHSRVWHU De samlede aktiver og ikke-balanceførte poster vurderet på basis af kredit- og markedsrisici i henhold til de gældende kapitaldækningskrav. HUQHNDSLWDOSURFHQW Kernekapital i pct. af risikovægtede poster. 6ROYHQVSURFHQW Basiskapital i pct. af risikovægtede poster. disponible for salg-beholdninger og andre opskrivninger indregnet direkte på egenkapitalen i pct. af den gennemsnitlige egenkapital for perioden. Gennemsnitlig egenkapital inklusive årets resultat og udbytte, indtil det er udbetalt, eksklusive minoritetsinteresser. 1HGVNULYQLQJHUSnXGOnQLSFWDIXGOnQLDOW Nedskrivninger på udlån, netto (inklusive nedskrivninger på garantier og landerisici) i pct. af lån og garantier i alt pr. sidste års ultimo. 2PNRVWQLQJVSURFHQW Driftsudgifter i alt divideret med driftsindtægter i alt. )RUNRUWHOVHU GF Generalforsamling CEO Chief Executive Officer (koncernchefen) EIU Economist Intelligence Unit GEM Group Executive Management IPS Individuel pensionsopsparing OTC Over-the-counter (ikke-børsnoteret) TSR Total Shareholder Return (samlet afkast til aktionærerne) (JHQNDSLWDOIRUUHQWQLQJ Årets resultat eksklusive minoritetsinteresser og periodens ændringer i dagsværdi relateret til 9DOXWDNXUVHU (Den Europæiske Centralbanks valutakurser pr. 31. december 2005) (85 746,1 &+) 479,7 ' 100 *%3 1088,6-3< 5,4 /7/ 216,1 12 93,4 3/1 193,2 6( 79,5 86' 632,4 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 5

1RUGHD%DQN'DQPDUN %HVW\UHOVHQVEHUHWQLQJ I hele denne rapport refererer Nordea Bank Danmark, NBD og bankkoncernen til Nordea Bank Danmark A/S med tilhørende datterselskaber. Nordea Bank Danmark A/S er et helejet datterselskab af Nordea Bank AB (publ), moderselskabet for Nordea koncernen. Nordea koncernen omtales som Nordea. Nordea Bank Danmark A/S hjemsted er København, og dets CVR-nr. er 13522197. RQFHUQVWUXNWXU Nordea har aktiviteter inden for tre forretningsområder: Retail Banking, Corporate and Institutional Banking og Asset Management & Life. Supportfunktionerne omfatter Group Processing and Technology, Group Corporate Centre og Group Legal and Compliance. Som en del af Nordea koncernen driver NBD bankvirksomhed. Alle NBD s aktiviteter er integrerede i Nordea koncernen, hvis årsrapport inklusive segmentregnskaber pr. forretningsområde fuldt ud indeholder regnskabsaflæggelsen for NBD. -XULGLVNVWUXNWXU Nordea er i gang med at forenkle sin juridiske struktur. Det er hensigten, at Nordea Bank AB (publ) skal omdannes til et europæisk selskab, et såkaldt Societas Europaea, ( SE ), i henhold til den europæiske selskabsstatut. SE-selskabet får hjemsted i Sverige, og omdannelsen vil ske ved fusioner med de øvrige banker i koncernen. Omdannelsen er bl.a. betinget af, at Nordea får de nødvendige godkendelser fra de relevante myndigheder, og forventes at indebære en mere effektiv drift, reduceret operationel risiko og kompleksitet samt en mere effektiv kapitalanvendelse. Nordea fortsætter forberedelsen af denne omdannelse og afventer at de regulerings- og lovgivningsmæssige rammer i Europa falder på plads, herunder især EU-Kommissionens gennemgang af spørgsmål, der relaterer sig til indskydergarantiordninger i EU- og EØS-lande. Når disse udfordringer er løst tilfredsstillende, skønnes den endelige omdannelsesproces i sig selv at tage et år fra start til gennemførelse. 'DWWHUVHOVNDEHURJXGHQODQGVNHILOLDOHU NBD har datterselskaber i Danmark og i udlandet. De væsentligste datterselskaber er Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, hvor banken driver realkreditvirksomhed, og Nordea Finans Danmark A/S, hvor banken driver finans-, leasing- og factoringvirksomhed. NBD har ingen udenlandske filialer.,psohphqwhulqjdi,$6,)56 Fra og med 2005 anvender Nordea Bank Danmark en ny regnskabspraksis, der er baseret på de internationale regnskabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards). )RUUHWQLQJVXGYLNOLQJL Resultatudviklingen for 2005 udviser stigning i gebyrer og provisionsindtægter, netto, i forhold til 2004. De samlede driftsindtægter steg. Udgifter til personale og administration var uændrede, mens de positive nedskrivninger på udlån steg. Det ordinære resultat var 5.442 mio. kr. (2004: 4.583 mio. kr.), og egenkapitalforrentningen efter skat var 17,0 pct. (14,3 pct.). Resultatet er på linje med forventningerne. RPPHQWDUHUWLOUHVXOWDWRSJ UHOVHQ NRQFHUQHQ 'ULIWVLQGW JWHU 'ULIWVLQGW JWHULDOW steg med 5,6 pct. til 12.020 mio. kr. (11.384 mio. kr.), hovedsageligt som følge af stigende gebyrer og provisionsindtægter, netto. 1HWWRUHQWHLQGW JWHU steg med 3,3 pct. til 7.259 mio. kr. (7.026 mio. kr.). Udlån steg med 19 pct. i forhold til sidste år. Udlån til erhvervskunder og privatkunder steg med henholdsvis 22 pct. og 16 pct. Den overordnede marginal mellem de gennemsnitlige indlåns- og udlånsrenter var imidlertid noget lavere end i 2004. Den positive virkning af det stigende forretningsomfang blev således modvirket af lavere rentemarginaler. Den aktive styring af aktiver og passiver har delvis begrænset effekten af de lavere indlånsmarginaler. Nettoeffekten af implementeringen af IAS 39 i 2005 var 142 mio. kr. (overført fra Nettorenteindtægter til Nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi), der vedrører beregning af effektive renter og eliminering af renter på egne obligationer. Sammenligningstallene for 2004 er ikke ændret, jf. Anvendt regnskabspraksis. Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 6

*HE\UHURJSURYLVLRQVLQGW JWHUQHWWR steg med 23,1 pct. til 3.094 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes øgede gebyrer og provisionsindtægter fra udlån og andre tilgodehavender samt kurtage og afspejler bl.a. den store udlånsaktivitet, især med hensyn til lånekonverteringer. Corporate financegebyrer har desuden bidraget til den høje gebyrindtjening i 2005. 1HWWRUHVXOWDWDIILQDQVLHOOHSRVWHUWLOGDJVY UGLfaldt med 2,7 pct. til 820 mio. kr. Faldet i nettoresultat af finansielle poster til dagsværdi i forhold til 2004 er forklaret af et lavere resultat fra positionstagning på egenbeholdningen. Handelsindtjeningen i Markets steg og hidrører især fra gode resultater inden for strukturerede produkter og aktieprodukter. 5HVXOWDWDINDSLWDODQGHOHLDVVRFLHUHGHRJ WLONQ\WWHGHYLUNVRPKHGHU faldt med 27,6 pct. til 239 mio. kr. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder knytter sig til beholdningen af PBS-selskaber, LR Realkredit og private equity-investeringer. Faldet skyldes, at der i 2004 blev foretaget en ekstraordinær resultatudlodning fra PBS International. $QGUHGULIWVLQGW JWHU faldt til 602 mio. kr. (668 mio. kr.). Andre driftsindtægter består primært af indtægter fra serviceaftaler med tilknyttede Nordeavirksomheder, herunder især Nordea Bank Finland, hvortil faldet kan relateres. 'ULIWVXGJLIWHU 'ULIWVXGJLIWHULDOW var uforandret 6.926 mio. kr., hvilket var på linje med målene om uændrede omkostninger i forhold til 2004. 3HUVRQDOHXGJLIWHU steg med 2,8 pct. til 4.472 mio. kr. (4.351 mio. kr.). Stigningen kan primært henføres til den generelle lønudvikling samt variabel løn. I 2005 faldt antallet af medarbejdere, omregnet til fuldtid, med 58 til 7.322 i forhold til 7.380 i 2004. Det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger var 7.305 (7.436). $QGUHXGJLIWHU var svagt faldende med 1,4 pct. til 2.343 mio. kr. (2.376 mio. kr.). It-udgifterne på 732 mio. kr. (737 mio. kr.) var stort set uændrede. $IRJQHGVNULYQLQJHUSnPDWHULHOOHRJLPPDWHULHOOH DNWLYHU faldt til 111 mio. kr. (199 mio. kr.), hvilket bl.a. afspejler et lavere investeringsniveau og reduktionen i grænsen for straksafskrivninger, jf. Anvendt regnskabspraksis. 1HGVNULYQLQJHUSnXGOnQ 1HGVNULYQLQJHUSnXGOnQ var positive med 348 mio. kr. i forhold til positive nedskrivninger på udlån på 124 mio. kr. i 2004. Nedskrivninger på udlån udgjorde -0,1 pct. (-0,0 pct.) af de samlede udlån og garantier. Pr. 31. december 2005 udgjorde værdiforringede lån 4.652 mio. kr. (6.360 mio. kr.), hvilket er 1,1 pct. (1,8 pct.) af de samlede udlån før nedskrivninger. De akkumulerede nedskrivninger på udlån udgjorde 4.035 mio. kr. (5.285 mio. kr.), svarende til 87 pct. (83 pct.) af de værdiforringede lån. 6NDW 8GJLIWWLOLQGNRPVWVNDW udgjorde 1.486 mio. kr. (1.387 mio. kr.). Den effektive skatteprocent var 27 pct. i forhold til 30 pct. i 2004. Den lavere effektive skatteprocent skyldes primært nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2005 fra 30 pct. til 28 pct., herunder omregning af den udskudte skatteforpligtelse til den lavere skattesats, hvilket beløb sig til 50 mio. kr. cuhwvuhvxowdw cuhwvuhvxowdw udgjorde 3.956 mio. kr. (3.196 mio. kr.). Egenkapitalforrentningen var 17,0 pct. (14,3 pct.). RPPHQWDUHUWLOEDODQFHQNRQFHUQHQ Balancen steg med 115 mia. kr. til 764 mia. kr. i 2005, hvilket er en stigning på 18 pct. Alle balanceposter i fremmed valuta omregnes til danske kroner baseret på årets ultimokurser. Se note 1 for yderligere information om anvendt regnskabspraksis. Den øgede balance afspejler det højere aktivitetsniveau samt ændringer som følge af IFRSimplementeringen i 2005, jf. Anvendt regnskabspraksis. Væksten er finansieret via forskellige kilder, hvoraf indlån og anden gæld er de væsentligste. Nordea har et stærkt kapitalgrundlag samt spredt fundinggrundlag, hvilket afspejler en overordnet sund finansiel struktur. $NWLYHU 7LOJRGHKDYHQGHUKRVNUHGLWLQVWLWXWWHU steg med 7 mia. kr. til 137 mia. kr. Stigning kan primært henføres til indskudsbeviser. 8GOnQRJDQGUHWLOJRGHKDYHQGHU steg med 68 mia. kr. til 419 mia. kr., hvoraf udlån til privatkunder blev forøget med 25 mia. kr. Reverse-forretninger steg med 12 mia. kr. til 136 mia. kr. (124 mia. kr.). 2EOLJDWLRQHU faldt med 11 mia. kr., hvilket afspejler en lavere likviditetsbuffer i forhold til ultimo 2004. Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 7

$QGUHDNWLYHU steg med 49 mia. kr., hovedsageligt som følge af implementeringen 1. januar 2005 af indregning på handelsdagen. Reguleringen er primært relateret til tilgodehavender på solgte obligationer ultimo året. )RUSOLJWHOVHU * OGWLONUHGLWLQVWLWXWWHU steg med 20 mia. kr. Væksten hidrører fra stigninger i repo-forretninger og andre typer af relevante gældsinstrumenter.,qgonqrjdqghqj OG steg med 31 mia. kr., som afspejler et højere forretningsomfang. 8GVWHGWHY UGLSDSLUHUsteg med 14 mia. kr. og omfatter primært obligationer udstedt af datterselskabet Nordea Kredit. $QGUHSDVVLYHU steg med 54 mia. kr., hovedsageligt som følge af implementeringen 1. januar 2005 af indregning på handelsdagen. Reguleringen er primært relateret til gæld på solgte obligationer ultimo året. (JHQNDSLWDO Egenkapitalen inklusive minoritetsinteresser var 23.130 mio. kr. primo 2005. Årets resultat var 3.956 mio. kr. Efter udbytte i 2004 til moderselskabet Nordea Bank AB og posteringer direkte på egenkapitalen udgjorde egenkapitalen 23.594 mio. kr. ultimo året. 2YHUVNXGVIRUGHOLQJ s egenkapital udgjorde 18.846 mio. kr. primo 2005. Årets resultat for moderselskabet var 3.305 mio. kr. Efter udbytte i 2004 til moderselskabet Nordea Bank AB og posteringer direkte på egenkapitalen udgjorde egenkapitalen 19.421 mio. kr. ultimo året. Det foreslås, at årets resultat fordeles som følger: udbytte på 1.800 mio. kr. (3.500 mio. kr.) og overførsel af 1.505 mio. kr. til overført overskud Det foreslåede udbytte på 1.800 mio. kr. svarer til 36 kr. (70 kr.) pr. aktie.,nnhedodqfhi UWHIRUSOLJWHOVHUNRQFHUQHQ Bankens forretningsaktiviteter omfatter et væsentligt antal ikke-balanceførte poster. Disse vedrører kommercielle produkter såsom garantier, remburser, kredittilsagn mv. Kredittilsagn og uudnyttede kreditrammer udgjorde 131 mia. kr. (138 mia. kr.), mens garantier og bevilgede, men ikke udnyttede remburser samt andre ikke-balanceførte forpligtelser i alt udgjorde 31 mia. kr. (26 mia. kr.). 6ROYHQVRJUDWLQJV Ultimo 2005 var koncernens solvens 9,9 pct. (9,3 pct.), og kernekapitalen tegnede sig for 7,0 pct. (6,4 pct.). De tilsvarende tal for moderselskabet var henholdsvis 10,4 pct. og 7,2 pct. i 2005. Myndighedernes minimumskrav til solvensprocenten, defineret som basiskapitalen i pct. af risikovægtede aktiver, er 8 pct. Bestyrelsen bekræfter forudsætningen om, at banken er en going concern, og at årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af denne forudsætning. Bestyrelsen anser soliditeten pr. 31. december 2005 for at være god. 5DWLQJ'HFHPEHU Short Long Moody s P-1 Aa3 S&P A-1+ AA- Fitch-IBCA F1+ AA- S&P Long er opgraderet fra A+ i 2005. 5LVLNRVW\ULQJ %DVHO,, Risikoeksponering ligger implicit i at levere finansielle serviceydelser, og Nordea påtager sig en række risici i sine ordinære forretningsaktiviteter. Den vigtigste risiko er kreditrisiko i forbindelse med udlån. Risikostyring er en af de vigtigste succesfaktorer i den finansielle sektor, og Nordea har klart definerede politikker og instruktioner for risikostyring. Nordea tilstræber en generelt afbalanceret risikotagning for at skabe øget værdi for aktionærerne. Økonomisk kapital allokeres til forretningsområderne og medtages i beregningen af economic profit, som er en måleparameter i koncernen. 3ULQFLSSHUIRUVW\ULQJRJRYHUYnJQLQJDIULVLFL Nordeas bestyrelse har det overordnede ansvar for at afgrænse og overvåge koncernens risikoeksponering. I Nordea måles og rapporteres risici i henhold til fælles principper og politikker godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen fastlægger politikker for styring af kredit-, markeds-, likviditets- og operationelle risici og kreditinstrukser. Endvidere træffer bestyrelsen beslutning om bemyndigelse til kreditkomiteer på forskellige niveauer inden for forretningsområderne i Nordea. Denne bemyndigelse er forskellig afhængig af beslutningsniveau, som hovedsageligt bestemmes af størrelsen af kreditrammer, men også Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 8

af den interne rating af kunderne. Bestyrelsens kreditkomite overvåger udviklingen i kreditporteføljen, herunder eksponeringer over for industrisektorer og større kundeengagementer. Nordeas bestyrelse træffer også beslutning om rammerne for koncernens markeds- og likviditetsrisici. Bestyrelsen i Nordea Bank Danmark har det endelige ansvar for at afgrænse og overvåge risici i Nordea Bank Danmark koncernen. CEO i Nordea Bank AB og Group Executive Management (GEM) gennemgår løbende rapporteringer om risikoeksponeringer. Derudover er følgende komiteer for risikostyring blevet nedsat af CEO og GEM: Asset and Liability Management Committee (ALCO) træffer beslutninger om væsentlige forhold vedrørende koncernens finansielle virksomhed og finansielle risici. CEO er formand for ALCO. ALCO fastlægger rammerne for koncernens risikostyring med hensyn til strukturel renteindtægtsrisiko (SIIR) og fastsætter, inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt for risikovillighed, målene for investeringsafkastet for egenbeholdningen. ALCO har også ansvaret for, inden for de beslutninger, der er truffet af bestyrelsen, fordeling af rammerne for markedsrisici til forretningsområderne. Rammerne for forretningsområderne fastlægges i overensstemmelse med forretningsstrategierne og gennemgås som minimum en gang årligt. Cheferne for forretningsområderne fordeler ALCO-rammerne inden for deres eget forretningsområde og kan indføre mere detaljerede rammer og andre risikobegrænsende tiltag som fx stop loss-regler. Executive Credit Committees (Corporate og Retail) træffer beslutning om større kreditrammer og fastlægger sektorpolitikker for koncernen. Formanden for de to komiteer er Chief Risk Officer (CRO), som også er medlem af GEM. Kreditrammer fastlægges ved hjælp af individuelle rammer for hver enkelt kunde og samlet for en kundegruppe ved hjælp af sektorrammer. Andre kreditrammer, der ikke besluttes af Executive Credit Committees, fastlægges af bevillingsmyndigheder på forskellige niveauer. Ansvaret for krediteksponeringen ligger hos den kundeansvarlige enhed. Hver kunde tildeles en rating i overensstemmelse med Nordeas rammer for kvantificering af kreditrisici. Risikokomiteen overvåger risikoudviklingen på overordnet niveau. Formanden for risikokomiteen er CRO, som også er chef for Group Credit and Risk Control. Group Credit and Risk Control er ansvarlig for rammerne for risikostyring. Rammerne består af politikker, instruktioner og retningslinjer og gælder for hele koncernen. Rammerne for SIIR og likviditetsrisici er udviklet i samarbejde med Group Treasury. Forretningsområderne har hovedansvaret for at styre risiciene i deres drift, herunder identifikation, overvågning og rapportering. Group Credit and Risk Control overvåger også risiciene på koncernniveau. UHGLWULVLFL Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at kunder ikke opfylder deres forpligtelser, og den stillede sikkerhed ikke dækker Nordeas tilgodehavender. De fleste af Nordeas kreditrisici er knyttet til forskellige former for udlånsaktivitet (virksomheder og privatpersoner), men også til garantier og remburser. Desuden omfatter kreditrisici landerisici, afviklingsrisici og kreditrisici i forbindelse med finansielle instrumenter som fx derivater. Kreditrisiko i forbindelse med garantier og remburser vedrører det tilgodehavende hos en kunde, der fremkommer i tilfælde af, at der opstår et krav mod Nordea i forbindelse med en udstedt garanti. Kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter er risikoen for, at Nordeas modpart i kontrakten misligholder før kontraktens udløb, og at Nordea på pågældende tidspunkt har et krav over for modparten. Afviklingsrisiko er risikoen for at miste et finansielt instruments hovedstol, hvis modparten misligholder sine forpligtelser i afviklingsforløbet. Landerisiko er den kreditrisiko, der er knyttet til overførsel af penge fra et land, hvor en låntager har hjemsted, og som påvirkes af ændringer i landenes økonomiske og politiske situation. Beslutninger vedrørende kreditrammer for kunder og kundegrupper tages af den relevante kreditbevillingsmyndighed på forskellige niveauer i koncernen. Ansvaret for kreditrisiko er placeret hos den kundeansvarlige enhed, som løbende vurderer kundens evne til at opfylde sine forpligtelser og identificerer afvigelser fra aftalte betingelser og svagheder hos kunden. På koncernniveau er ansvaret for at overvåge kreditrisici placeret hos Group Credit and Risk Control. Hvis der identificeres svagheder i et kundeengagement, får eksponeringen særlig opmærksomhed i form af en risikogennemgang. Ud over den løbende overvågning udarbejdes en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan situationen skal håndteres for at minimere et muligt Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 9

tab på kreditten. Hvis det er nødvendigt, oprettes et særligt team til at støtte den kundeansvarlige enhed. Hvis der er objektiv indikation for værdiforringelse på kreditten, anses den for værdiforringet, og der foretages en nedskrivning. Størrelsen af nedskrivningen svarer til det skønnede tab under hensyntagen til kundens tilbagebetalingsevne, den diskonterede værdi af de fremtidige pengestrømme og værdien af den stillede sikkerhed. Værdiforringede lån kan være både ikke-nødlidende og nødlidende. Værdiforringede lån behandles som misligholdte, når sandsynligheden for misligholdelse vurderes for at kvantificere forventet tab og økonomisk kapital. Svage og værdiforringede lån gennemgås på kvartalsbasis med hensyn til nuværende udvikling, fremtidsudsigter, fremtidig tilbagebetalingsevne og et evt. behov for nedskrivninger. Risici inden for specifikke industrisektorer kontrolleres ved hjælp af sektorpolitikker, der fastlægger krav og rammer for den samlede sektoreksponering, og disse risici overvåges af sektorovervågningsgrupper. Erhvervskunders miljørisici indgår i den samlede risikovurdering ved hjælp af en proces, der er udviklet inden for koncernen Environmental Risk Assessment Tool. 0nOHPHWRGHU Kvantificering af kreditrisici blev oprindeligt udviklet i Nordea som en del af rammerne for økonomisk kapital. I forbindelse med forberedelserne til de nye kapitaldækningsregler, Basel II, er der gjort et stort stykke arbejde for at harmonisere den interne kvantificering af kreditrisici med de eksterne krav under Basel II. 5DWLQJRJNUHGLWVFRULQJ Rating og scoring er centrale elementer i styringen af kreditrisici. Fælles for rating-/scoringsmodellerne er evnen til at rangere kunder efter risiko og til at forudsige misligholdelse. Ratingmodellerne bruges til erhvervskunder og finansielle modparter, mens scoringsmodeller bruges til privatkunder og små erhvervskunder. Den interne rating er en vurdering af erhvervskundernes eller de finansielle modparters tilbagebetalingsevne. Hver rating svarer til en procentsats for sandsynlighed for misligholdelse (probability of default, PD), som i øjeblikket bruges som input til rammerne for økonomisk kapital og fremover også vil blive brugt i forbindelse med opfyldelsen af Basel II-reglerne. Den interne ratingskala for erhvervskunder består af 18 ratingkategorier for ikke-misligholdte engagementer. Det er en faldende skala, hvor ratingkategori 6+ er den højeste tilbagebetalingsevne, og 1 er den laveste. Ratingkategori 4 og højere svarer til niveauet for Investment Grade hos de eksterne ratingbureauer som fx Moody s og S&P. Ratingkategori 2+ to 1 anses for svag og kræver skærpet opmærksomhed. Hertil kommer tre ratingkategorier for modparter, der opfylder Nordeas interne definition på misligholdelse. Ratings tildeles normalt i forbindelse med kreditindstillinger eller den årlige gennemgang af kundeengagementer og godkendes af kreditkomiteerne. Konsistensen og gennemsigtigheden i Nordeas ratings sikres ved hjælp af ratingmodeller, som er udviklet for mellemstore og store erhvervskunder samt finansielle modparter. Modellerne er baseret på et overordnet ratingsystem, som kombinerer økonomiske faktorer med kvalitative faktorer. Faktorerne justeres i forhold til virksomhedernes størrelse og sektor for at sikre, at modellen giver kunderne den rigtige rating. Nordea har etableret en intern valideringsproces i henhold til Basel II-kravene for at sikre, at koncernens ratingmodeller, procedurer og systemer er korrekte, konsekvente og har en høj nøjagtighed med hensyn til klassificeringen af kunderne og forudsigelse af misligholdelse. Den regelmæssige validering omfatter også vurdering af de relevante risikofaktorer i modellen. Scoringsmodeller er rene statistiske metoder til at forudsige sandsynligheden for misligholdelse. I kreditprocessen anvender Nordea tre typer scoringsmodeller, som er baseret på ansøgning, kundeadfærd og kreditoplysningsbureauer. Modellerne bruges hovedsageligt i privatkundesegmentet, men også til mindre erhvervskunder. Scoringsmodellerne understøtter både kreditbevillingsprocessen, fx automatiske bevillinger eller beslutningsstøtte, og risikostyringsprocessen, fx tidlig advarsel for højrisiko-kunder og overvågning af porteføljerisikoniveauet. Som led i Nordeas Basel II-aktiviteter er der indledt en systematisk gennemgang af brugen af scoringsmodeller. Arbejdet omfatter dels at sikre, at de eksisterende scoringsmodeller og deres anvendelse er i overensstemmelse med Nordeas ambitioner i forbindelse med Basel II, dels at udvikle og implementere nye scoringsmodeller. YDQWLILFHULQJDINUHGLWULVLFL De vigtigste parametre i kvantificeringen af kreditrisiko er sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og eksponering i tilfælde af misligholdelse (EAD). Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 10

Parametrene anvendes til at kvantificere forventet tab og økonomisk kapital til kreditrisici, som begge anvendes i beregningen af economic profit. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) er den vigtigste parameter ved måling af kreditrisiko. Som udgangspunkt bruges historiske tab til at tilpasse de PD er, der er knyttet til hver ratingkategori. For nogle segmenter er PD baseret på data fra eksterne ratingmodeller på grund af mangel på interne misligholdelsesdata. Målingen af LGD tager højde for sikkerhedsstillelsens dækning, balanceposternes sammensætning hos modparten og tilstedeværelsen af strukturel støtte. LGD kan også estimeres ved hjælp af interne historiske tab, hvor det er muligt. Mangler der data, bruges en kombination af benchmarking og ekspertudtalelser. EAD er for mange produkter lig den udestående eksponering, men for nogle produkter, fx kreditrammer og afledte finansielle instrumenter, kan EAD være højere end den udnyttede eksponering. EAD beregnes på samme måde som LGD. 'HILQLWLRQDIIRUYHQWHWWDE([SHFWHG/RVV(/ EL er den normaliserede tabsprocent beregnet ud fra den eksisterende portefølje. EL måles ved hjælp af formlen, EL = PD x LGD x EAD, hvor PD er et mål for sandsynligheden for misligholdelse, LGD er et mål for, hvor stort tabet forventes at blive i tilfælde af misligholdelse, og EAD er et mål for den forventede eksponering i tilfælde af misligholdelse. Nordea beregner økonomisk kapital til kreditrisiko ved hjælp af kapitalfaktorer, som er forskellige alt afhængig af kombination af PD og LGD. Kapitalfaktorerne beregnes ved hjælp af output fra en kreditporteføljemodel. Ud over at beregne disse faktorer bruges porteføljemodellen til at vurdere ubalancer i porteføljen som fx koncentrationsrisiko. Som et supplement til den almindelige kvantificering af kreditrisiko udføres stresstest. Disse test fokuserer delvist på kapitalkrav og er i overensstemmelse med Basel II-kravene. For at lette udregningen af kreditrisikoparametrene og udføre porteføljeanalyse ud fra forskellige aspekter er der udviklet en fælles kreditdatabase for koncernen. I 2006 vil der blive gennemført yderligere aktiviteter for at sikre datatilgængelighed i forbindelse med overholdelse af Basel II-kravene. $QDO\VHDINUHGLWULVLFL Krediteksponeringen måles og opgøres som hovedstolen af tilgodehavender eller eventuelle tilgodehavender hos kunder og modparter med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab. Den omfatter alle poster, som indebærer kreditrisiko, uanset om de er balanceførte eller ikkebalanceførte, og udgjorde i 2005 849 mia. kr. (788 mia. kr.). Den største post er udlån, som i 2005 steg 19 pct. til 419 mia. kr. (351 mia. kr.). Udlån til erhvervskunder var 235 mia. kr. (193 mia. kr.), hvilket svarer til en stigning på 22 pct., og udlån til privatkunder var 178 mia. kr. (153 mia. kr.), hvilket svarer til en stigning på 16 pct. Udlån til erhvervskunder tegnede sig for 56 pct. (55 pct.) af den samlede udlånsportefølje, og andelen af udlån til privatkunder var 43 pct. (44 pct.). Udlån til kreditinstitutter, hovedsageligt i form af "inter-bank deposits", var 137 mia. kr. ultimo 2005 (130 mia. kr.). Heraf var mindre end 10 pct. til banker uden for OECD. UHGLWULVLNRHNVSRQHULQJ (Eksklusive kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og afviklingsrisici) Mio. kr. 31. dec. 2005 31. dec. 2004 31. dec. 2003 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 136.999 130.044 169.631 Udlån og andre tilgodehavender 419.163 351.078 309.231 Uudnyttede kreditrammer mv. 131.469 138.276 184.041 Garantier og remburser 30.830 26.333 26.687 Afledte finansielle instrumenter (efter nettingaftaler) 1 670 1.471 910 Obligationer udstedt af offentlige enheder 34.132 23.430 17.398 Andre obligationer 96.090 117.320 137.616.UHGLWHNVSRQHULQJLDOW 1 Efter netting- og collateralaftaler Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 11

En vigtig metode til at reducere kreditrisiko er gennem sikkerhedsstillelse. Dette er særlig vigtigt inden for udlån til privatkunder og små og mellemstore erhvervskunder. Sikkerhedsstillelse anvendes i mindre grad over for store erhvervskunder. Inden for udlån til erhvervskunder, herunder uudnyttede kreditrammer, er de vigtigste sikkerhedstyper pant i fast ejendom, virksomhedspant og leasede genstande. Sikkerhedsdækningen er højere for udlån til økonomisk svagere kunder end for udlån til økonomisk stærkere kunder. Sikkerhedsdækningen for realkreditudlån til privatkunder er høj, hvorimod forbrugslån til privatkunder for det meste er usikrede, men omfatter genstande i forbindelse med afbetalingslån. Hvad angår kreditrisiko i forbindelse med afledte finansielle instrumenter gøres der udstrakt brug af andre former for risikoreducerende metoder, hvor den mest almindelige er nettingaftaler (se under Derivatrisici). 8GOnQWLOHUKYHUYVNXQGHU De følgende sektorer tegnede sig for den største stigning i kreditporteføljen: Finansiel virksomhed (hovedsageligt i reverse repo-aftaler), Udlejning, rådgivning og andre serviceydelser, Landbrug og fiskeri og Ejendomsadministration mv.. Finansiel virksomhed er fortsat den største industrisektor i udlånsporteføljen med 68 mia. kr. (54 mia. kr.). 8GOnQWLOSULYDWH Realkreditudlån steg 15 pct. til 132 mia. kr., mens forbrugslån steg 19 pct. til 46 mia. kr. Andelen af realkreditlån var 74 pct. (75 pct.). *HRJUDILVNIRUGHOLQJ Udlån fordelt efter låntagers hjemsted viser, at det nordiske marked tegnede sig for 91 pct. (92 pct.), og det danske marked for 91 pct. (92 pct.). Andre EUlande tegner sig for hovedparten af udlånet uden for Norden. Eksponeringen til vækstmarkeder er begrænset. /DQGHULVLFL Landeeksponeringen er lille og er handelsrelateret og hovedsageligt kortsigtet. Den samlede nedskrivning for landerisiko var ultimo 2005 69 mio. kr. (64 mio. kr.). 8GOnQ /nqhsruwhi OMHQVNXQGHVDPPHQV WQLQJ 0LRNU GHF 3FW GHF 3FW GHF 3FW Virksomheder 235.057 56,1 192.946 55,0 168.789 54,6 Private 178.283 42,5 153.185 43,6 136.316 44,1 Offentlig sektor 5.822 1,4 4.947 1,4 4.127 1,3 8GOnQWLOHUKYHUYIRUGHOWSnLQGXVWULVHNWRUHU 0LRNU GHF 3FW GHF 3FW GHF 3FW Ejendomsadministration mv. 19.760 8,4 15.299 7,9 14.172 8,4 Bygge og anlæg 8.557 3,6 7.998 4,1 5.390 3,2 Landbrug og fiskeri 28.593 12,2 23.841 12,4 21.222 12,6 Transport 6.056 2,6 5.587 2,9 5.358 3,2 Shipping 8.351 3,6 7.219 3,7 6.117 3,6 Handel & service 25.964 11,0 21.550 11,2 23.377 13,8 Fremstillingsvirksomhed 27.775 11,8 27.316 14,2 25.295 15,0 Finansiel virksomhed 67.565 28,7 54.388 28,2 39.856 23,6 Udlejning, rådgivning og andre serviceydelser 28.557 12,1 21.165 11,0 20.721 12,3 Andre virksomheder 13.880 5,9 8.583 4,4 7.281 4,3 8GOnQWLOSULYDWHIRUGHOWSnOnQHNDWHJRULHU 0LRNU GHF 3FW GHF 3FWGHF 3FW Realkreditlån 131.822 73,9 114.167 74,5 102.592 75,3 Forbrugslån 46.461 26,1 39.018 25,5 33.724 24,7 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 12

9 UGLIRUULQJHGHOnQ Et værdiforringet lån er en eksponering, hvor det er sandsynligt, at der ikke vil ske betaling i overensstemmelse med de kontraktlige vilkår for eksponeringen. Værdiforringede lån, brutto, faldt til 4.652 mio. kr. fra 6.360 mio. kr. Nedskrivninger på udlån faldt til 4.035 mio. kr. fra 5.282 mio. kr. Nedskrivninger i pct. af værdiforringede lån, brutto steg til 87 pct. (83 pct.). $IYLNOLQJVULVLFL Afviklingsrisiko er en type af kreditrisiko, der opstår i forbindelse med afvikling af en kontrakt eller udførelse af en betaling. Risikobeløbet er transaktionens hovedstol, og der kan opstå et tab, hvis en modpart misligholder, efter at Nordea har givet uigenkaldelig instruks om overførsel af et nominelt beløb eller sikkerhed, før modtagelse af betaling eller sikkerhed er blevet endeligt bekræftet. Afviklingsrisiko på individuelle modparter begrænses af rammer for afviklingsrisici. Hver modpart vurderes i kreditprocessen, og clearingagenter, korrespondentbanker og depotbanker udvælges med henblik på at minimere afviklingsrisici. Nordea er aktionær og deltager i det globale valutaclearingsystem CLS (Continuous Linked Settlement), som eliminerer afviklingsrisici i forbindelse med valutahandler i de valutaer og med de modparter, der afvikles via CLS. Som følge heraf er Nordeas afviklingsrisiko over for store handelsmodparter faldet betragteligt over de seneste år og forventes at falde, i takt med at antallet af deltagere i CLS vokser. 8GOnQWLOHUKYHUYIRUGHOWSnVW UUHOVH Mio. kr. 31. dec. 2005 Pct. 31. dec. 2004 Pct. 31. dec. 2003 Pct. 0-10 93.981 40,1 79.631 41,3 72.375 42,9 10-50 34.039 14,5 29.848 15,5 31.058 18,4 50-100 23.156 9,9 17.137 8,9 16.396 9,7 100-250 18.634 7,9 13.202 6,8 17.641 10,5 250-500 16.462 7,0 16.511 8,6 6.700 4,0 500-48.785 20,8 36.615 19,0 24.619 14,6 9 UGLIRUULQJHGHOnQ 31. dec. 2005 31. dec. 2004 31. dec. 2003 Mio. kr. Erhverv Private I alt Erhverv Private I alt Erhverv Private I alt Værdiforringede lån, brutto 3.517 1.135 4.652 5.164 1.196 6.360 6.027 1.275 7.302 Nedskrivninger på 3.113 922 4.035 4.326 959 5.285 5.189 1.030 6.219 værdiforringede lån Værdiforringede lån, netto 404 213 617 838 236 1.074 838 245 1.083 Nedskrivninger/værdiforringede lån, brutto (pct.) Værdiforringede lån, netto/udlån (pct.) 88,5% 81,2% 86,7% 83,8% 80,2% 83,1% 86,1% 80,8% 85,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,4% 0,2% 0,3% 0,5% 0,2% 0,4% /DQGHHNVSRQHULQJ 31. dec. 2005 31. dec. 2004 31. dec. 2003 Asien 488 508 797 Latinamerika 32 20 127 Østeuropa og SNG 244 176 7 Mellemøsten 448 392 476 Afrika 20 5 0 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 13

'HULYDWULVLFL Derivater er finansielle instrumenter som fx futures, forwardkontrakter, swaps eller optionskontrakter, hvis værdi er knyttet til de underliggende aktiver: renter, valutaer, aktier, kreditter og råvarer. Derivatkontrakter er ofte ikke-børsnoterede instrumenter, hvilket betyder, at vilkårene for den enkelte kontrakt aftales individuelt med modparten. Nordea indgår hovedsageligt derivatkontrakter som følge af kundeefterspørgsel, både direkte og for at afdække positioner, der opstår gennem sådanne aktiviteter. Endvidere bruger koncernen gennem Group Treasury renteswaps og andre derivater til risikoafdækning af balanceposter. Derivater måles løbende til dagsværdi og påvirker resultatet samt balancen. Nordea anvender en dagsværdimodel til beregning af markedsværdien af ikke-børsnoterede derivater. Derivater påvirker kreditrisici, markedsrisici, SIIR og likviditetsrisici. Kreditrisikoen i forbindelse med derivatkontrakter er risikoen for, at Nordeas modpart i kontrakten misligholder før kontraktens udløb, og at Nordea på pågældende tidspunkt har et tilgodehavende hos modparten i henhold til kontrakten. Nordea skal så erstatte kontrakten til gældende markedspris, hvilket kan medføre et tab. Kreditrisikoen behandles på samme måde som andre typer kreditrisiko og er omfattet af kunderammerne. Kreditrisikoen måles som summen af eksisterende eksponering og evt. fremtidig eksponering. Den evt. fremtidige eksponering er et skøn, der afspejler mulige markedsværdiændringer over den individuelle kontrakts restløbetid og måles som den tekniske hovedstol ganget med en risikovægt. Størrelsen af risikovægten er afhængig af kontraktens restløbetid og det underliggende aktivs kursfølsomhed. For at reducere eksponeringen til enkeltmodparter gør Nordea udstrakt brug af risikobegrænsende metoder. Den mest almindelige metode er brugen af nettingaftaler, hvor banken kan nette positive og negative erstatningsværdier af kontrakter omfattet af aftalen i tilfælde af modpartens misligholdelse. I tråd med markedsudviklingen søger Nordea også at reducere sine risici på store banker, hedgefonde og institutionelle modparter gennem øget brug af collateral management-aftaler, hvor der opnås sikkerhedsstillelse for modpartsrisiko. En anden metode til at reducere risici er kontrakter, der giver Nordea mulighed for at opsige kontrakter i specifikke perioder, eller når en kreditrelateret begivenhed indtræffer. 8GOnQIRUGHOWJHRJUDILVN Mio. kr. 31. dec. 2005 Pct. 31. dec. 2004 Pct. 31. dec. 2003 Pct. Nordiske lande 382.852 91,3 321.125 91,5 278.235 90,0 heraf Danmark 349.848 296.075 267.078 Finland 1.807 1.090 191 Norge 1.893 1.193 1.939 Sverige 29.304 22.767 9.028 Polen og de baltiske lande 843 0,2 748 0,2 987 0,3 Andre EU-lande 26.899 6,4 21.613 6,2 17.077 5,5 USA 4.573 1,1 1.417 0,4 1.722 0,6 Latinamerika 1.721 0,4 3.631 1,0 7.606 2,5 Asien 1.415 0,3 1.322 0,4 1.530 0,5 Andre OECD-lande 223 0,1 258 0,1 898 0,3 Lande uden for OECD 638 0,2 965 0,3 1.176 0,4 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 14

9 UGLIRUULQJHGHOnQEUXWWRWLOHUKYHUYIRUGHOWSnLQGXVWULVHNWRUHU Pct. af udlån til sektoren Mio. kr. 31. dec. 2005 31.dec. 2004 31. dec. 2003 Ejendomsadministration mv. 92 0,5 151 1,0 174 1,2 Bygge og anlæg 171 2,0 176 2,2 186 3,5 Landbrug og fiskeri 708 2,5 476 2,0 578 2,7 Transport 167 2,8 418 7,5 953 17,8 Shipping 6 0,1 95 1,3 105 1,7 Handel & service 705 2,7 957 4,4 965 4,1 Fremstillingsvirksomhed 620 2,2 586 2,1 674 2,7 Finansiel virksomhed 61 0,1 26 0,0 46 0,1 Udlejning, rådgivning og andre serviceydelser 631 2,2 1.007 4,8 905 4,4 Andre virksomheder 358 2,6 1.273 14,9 1.441 19,8 1HGVNULYQLQJHUHUKYHUYIRUGHOWSnLQGXVWULVHNWRUHU Mio. kr. 31. dec. 2005 Pct. 31. dec. 2004 Pct. 31. dec. 2003 Pct. Ejendomsadministration mv. 67 2,1 82 1,9 100 1,9 Bygge og anlæg 155 5,0 155 3,6 167 3,2 Landbrug og fiskeri 651 20,9 408 9,4 511 9,8 Transport 157 5,0 404 9,3 716 13,8 Shipping 6 0,2 67 1,5 79 1,5 Handel & service 568 18,3 731 16,9 721 13,9 Fremstillingsvirksomhed 572 18,4 491 11,3 510 9,8 Finansiel virksomhed 61 2,0 26 0,6 41 0,8 Udlejning, rådgivning og andre serviceydelser 549 17,6 741 17,1 929 17,9 Andre virksomheder 327 10,4 1.223 28,3 1.416 27,3 $IVWHPQLQJDIQHGVNULYQLQJHUSnY UGLIRUULQJHGHOnQ Mio. kr. 31. dec. 2004 Revurdering pga. IFRS Jan.-dec. 2005 Valutaændringer 31. dec. 2005 Specifikke nedskrivninger for individuelt 4.107 0-751 10 3.366 vurderede lån Grupper af ikke-signifikante lån 220-20 0-200 Grupper af signifikante lån 958-494 5-469 Nedskrivninger i alt 5.285-514 -746 10 4.035 UHGLWULVLNRLIRUELQGHOVHPHGDIOHGWHILQDQVLHOOHLQVWUXPHQWHUHIWHUQHWWLQJRJFROODWHUDODIWDOHU GHF Mio. kr. Eksisterende eksponering Mulig fremtidig eksponering Kreditrisiko i alt Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 15

0DUNHGVULVLFL Markedsrisiko er risikoen for tab af markedsværdi som følge af bevægelser på de finansielle markeder, der relaterer sig til renter, valuta- og aktiekurser samt råvarepriser. Alle væsentlige handels- og egenbeholdninger i Nordea måles til dagsværdi. Mens renterisiko er risikoen for tab i nutidsværdien af en fremtidig pengestrøm, når renten ændrer sig, er den strukturelle renterisiko (SIIR) risikoen for et fald i nettorenteindtægterne i tilfælde af en stigning eller et fald i markedsrenten. Markedsrisikoen vedrører produkter med en fast løbetid, mens SIIR beregner nettorenteindtægternes følsomhed i hele balancen over en etårig horisont. SIIR beskrives i et særskilt afsnit nedenfor. Størstedelen af Nordeas markedsrisiko vedrører egenbeholdninger inden for Group Treasury og kundeaktiviteter i Nordea Markets. Endvidere pådrager Nordea sig markedsrisiko fra mismatch af markedsrisikoen på aktiver og passiver i Life & Pensions og interne ydelsesbaserede pensionsordninger. For alle andre aktiviteter elimineres markedsrisici som udgangspunkt ved at matche aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster. Dette opnås gennem transaktioner i Group Treasury. Ud over valutarisiko i forbindelse med handelsaktiviteter og egenbeholdningen opstår der strukturel valutarisiko i forbindelse med kapitalandele i datterselskaber og associerede virksomheder i udenlandsk valuta. Som udgangspunkt afdækkes denne risiko gennem matched funding. Endvidere opstår der strukturel valutarisiko i forbindelse med indtægter og omkostninger i udenlandsk valuta eller fra udenlandske filialer. For de enkelte Nordeaselskaber håndteres dette i det enkelte selskabs valutaposition. Betalinger til et moderselskab fra datterselskaber i form af udbytte veksles til moderselskabets basisvaluta. 0DUNHGVULVLFL1RUGHD%DQN'DQPDUNNRQFHUQHQ Mio. kr. Mål 31. dec. 2005 Maksimum Minimum Gennemsnit 31. dec. 2004 Samlet risiko VaR 121,9 491,6 50,7 176,8 192,0 Renterisici VaR 111,9 437,9 58,9 138,0 159,6 Valutarisici VaR 10,7 45,0 6,9 25,5 25,7 Ikke-lineære risici Simulering 5,8 16,4 0,0 1,5 0,0 Aktierisici VaR 72,0 219,1 22,3 81,6 87,3 Ikke-lineære risici Simulering 9,0 54,1 1,5 11,8 1,7 Råvarerisici - - - - - - Mio. kr. Markedsrisici, VaR 500,0 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 Samlet VaR Rente VaR Aktie VaR Valuta VaR 150,0 100,0 50,0-2005-01-03 2005-01-17 2005-01-31 2005-02-14 2005-02-28 2005-03-14 2005-03-28 2005-04-11 2005-04-25 2005-05-09 2005-05-23 2005-06-06 2005-06-20 2005-07-04 2005-07-18 2005-08-01 2005-08-15 2005-08-29 2005-09-12 2005-09-26 2005-10-10 2005-10-24 2005-11-07 2005-11-21 2005-12-05 2005-12-19 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 16

0nOHPHWRGHU Da der ikke findes et enkelt risikomål, der medtager alle aspekterne i markedsrisici, anvender Nordea flere risikomål, herunder Value-at-Risk (VaR) modeller, stresstest, scenariesimulering og andre ikke-statistiske risikomål såsom rentefølsomhed, åbne positioner og optionsnøgletal. 1RUPDOHPDUNHGVIRUKROG VaR bruges i Nordea til måling af alle lineære rente-, valuta- og aktierisici samt risici i forbindelse med renteoptioner. Et VaR-mål på tværs af disse risikokategorier, der giver mulighed for spredning mellem risikokategorierne, anvendes ligeledes. VaR er et statistisk mål, der i Nordea beregnes på basis af de sidste to års historiske ændringer i kurser og satser, med en closeout-periode på 10 bankdage og en sandsynlighed på 99 pct. Nordeas VaR-model for historisk simulering er baseret på den såkaldte expected tail loss-metode, som indebærer, at gennemsnittet af et antal af de mest negative simuleringsresultater bruges til at beregne VaR. Det er Nordeas ambition at bruge VaR til at måle risikoen på alle væsentlige risikokategorier, for hvilke der eksisterer likvide markeder, og valutaoptionsrisiko og kreditspændrisiko indgår i koncernens VaR-modeller fra 2006. Risici på råvarepositioner, både lineære og ikkelineære, måles ligeledes ved hjælp af scenariesimulering. Scenarierne er baseret på følsomheden over for ændringer i råvarepriser og deres volatilitet. Nordeas markedsrisiko som følge af et mismatch mellem markedsrisikoen på forsikringstagernes aktiver og passiver i Life & Pensions måles som følsomheden over for tab i to markedscenarier, som repræsenterer hhv. normale og stressede markedsforhold. I overensstemmelse med retningslinjerne fra Baselkomiteen (Basel Committee on Banking Supervision) gennemføres der daglig back-testing for at teste VaR- og simuleringsmodellernes pålidelighed. Modellerne var statistisk pålidelige i 2005. 6WUHVVWHVW Stresstest anvendes for at estimere de evt. tab, der måtte opstå under ekstreme markedsforhold. Nordea gennemfører stresstest baseret på den eksisterende portefølje og information om den daglige udvikling på de finansielle markeder siden starten af 1993. Hertil kommer, at Nordeas porteføljer stresstestes for subjektive scenarier, som oftest er baseret på udvalgte historiske begivenheder før 1993, eller negative scenarier, der er relevante for den gældende konjunktursituation eller geopolitiske situation. 100,00 1RUGHD%DQN'DQPDUNNRQFHUQHQ Backtesting, Backtesting, one-day 1-dags VaR and og simuleret simulated resultat profit/loss 50,00 - mio. DKKm kr. -50,00-100,00-150,00 Simuleret Simulated daily dagligt profit/loss resultat -200,00 1-dags One-day VaR VaR 2005-01-21 2005-02-21 2005-03-21 2005-04-21 2005-05-21 2005-06-21 2005-07-21 2005-08-21 2005-09-21 2005-10-21 2005-11-21 2005-12-21 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 17

$QDO\VHDIPDUNHGVULVLFL Analysen er baseret på de samlede risici på både egenbeholdning og handelsaktiviteter. Overordnet set var risikoen stort set på samme niveau ultimo 2005 som ultimo 2004. 6DPOHWULVLNR Den samlede VaR udgjorde 122 mio. kr. (192 mio. kr.) ultimo 2005, hvilket viser, at der er en mærkbar spredningseffekt mellem rente-, lineær aktie- og lineær valutarisiko, idet den samlede VaR er lavere end summen af risiciene i de tre kategorier. 5HQWHULVLNR Den samlede renterelaterede VaR beløb sig til 112 mio. kr. ultimo 2005 (160 mio. kr.). Den samlede bruttofølsomhed over for et parallelt skift i rentestrukturen på 1 procentpoint, hvilket måler udviklingen i markedsværdien af Nordeas rentefølsomme positioner, hvis alle renter udvikler sig negativt for Nordea, var 1.863 mio. kr. ultimo 2005, og nettorentefølsomheden var -443 mio. kr. De største renteeksponeringer er i danske kroner, euro og US dollar. 9DOXWDULVLNR Nordeas valutarelaterede VaR på 11 mio. kr. (26 mio. kr.) ultimo året er relativt lav sammenlignet med rente- og aktierisikoen. Bruttofølsomheden over for en ændring på 5 pct. i kursen på alle valutaer over for danske kroner var 85 mio. kr. ultimo 2005. Valutaoptionsrisikoen steg til 6 mio. kr. $NWLHULVLNR Ultimo 2005 var Nordeas aktierelaterede VaR 72 mio. kr. (87 mio. kr.), og nettofølsomheden over for en bevægelse på 10 pct. i aktiekurserne var 112 mio. kr. De største aktieeksponeringer er i forhold til fremstillingsindustrien og telekommunikationssektoren. Aktieoptionsrisikoen steg i 2005, hvilket afspejler den øgede aktivitet på disse markeder. Ud over de børsnoterede aktier er den bogførte værdi af private equity-fonde og unoterede aktier (eksklusive forretningsrelaterede og kreditrelaterede unoterede aktier) begrænset og overvåges som en del af markedsrisikostyringen, men er ikke indregnet i de aktierelaterede VaR-tal i tabellerne og figurerne i dette regnskab. 5nYDUHULVLNR Nordea Bank Danmark var ikke eksponeret til råvarerisiko i 2005. 6WUXNWXUHOUHQWHLQGW JWVULVLNR Strukturel renteindtægtsrisiko (SIIR) udtrykker det beløb, hvormed Nordeas samlede nettorenteindtægter ville ændre sig i de næste 12 måneder, hvis alle renter ændrede sig med et procentpoint. Den afspejler den ubalance, der opstår i balance- og ikke-balanceførte poster, når rente ændring perioder, volumen eller referencekurser mellem aktiv- og passivsiden samt derivater ikke er nøjagtig modsvarende. 0nOHPHWRGHU De grundlæggende SIIR-mål er de to renteændring gaps, der måler indvirkningen på Nordeas nettorenteindtægter i de næste 12 måneder af hhv. en stigning og et fald på 1 procentpoint i renten. Beregningen af renteændring gaps er baseret på, at der ikke indgås nye markedstransaktioner i perioden. Der tages højde for de vigtigste faktorer for kundeadfærd og Nordeas beslutningsproces for egne renter. I en situation med lave og faldende renter vil renten på ikke-tidsbestemte indlån fx ikke falde tilsvarende, idet renten ikke kan være negativ. 6,,5DQDO\VH Ultimo året var SIIR for faldende markedsrenter -330 mio. kr., og SIIR for stigende renter var 162 mio. kr., hvilket betyder, at nettorenteindtægterne ville falde, hvis renten faldt, og stige, hvis renten steg. SIIR styres aktivt for at reducere effekten af det lave renteniveau. En andel af Nordeas ikke-tidsbestemte indlån er i praksis stabile, og renten ændres sjældent. Disse konti er blevet omdefineret til langsigtede og afdækkes rullende, hvilket har reduceret SIIR. /LNYLGLWHWVULVLNR I Nordea er likviditetsrisiko risikoen for kun at være i stand til at overholde likviditetsforpligtelser ved øgede omkostninger eller i sidste ende ikke være i stand til at opfylde forpligtelser, i takt med at de forfalder. 0nOHPHWRGHU Likviditetsstyringen fokuserer både på den kortsigtede likviditetsrisiko og den langsigtede strukturelle likviditetsrisiko. I Nordeas styring af likviditetsrisiko indgår en beredskabsplan og stresstest for likviditetsstyring. For at måle eksponeringen på både kort og lang sigt er der udviklet en række mål for likviditetsrisiko. For at undgå kortsigtet fundingpres måler Nordea en funding gap-risiko, som udtrykker det forventede maksimalt akkumulerede behov for at skaffe Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 18

likviditet inden for de næste 14 dage. Funding gaprisici måles for hver valuta og som et samlet tal for alle valutaer. For at sikre funding i situationer, hvor Nordea har behov for likviditet her og nu, og de normale fundingkilder ikke er tilstrækkelige, har Nordea en likviditetsbuffer. Likviditetsbufferen består af likvide værdipapirer med en høj kreditvurdering, som kan sælges eller anvendes som sikkerhed i funding-aktiviteterne. Nordeas strukturelle likviditetsrisiko måles ved hjælp af nettobalancen af stabil funding, som defineres som forskellen mellem stabile passiver og stabile aktiver. ALCO har sat som mål, at nettobalancen af stabil funding skal være positivt, hvilket betyder, at stabile aktiver finansieres af stabile passiver. Stabile passiver består fortrinsvis af retailindlån, bankindlån og obligationer med en løbetid på over seks måneder og egenkapital. Stabile aktiver består hovedsageligt af retaillån og andre lån med en løbetid på over seks måneder. I det foregående beskrives, hvordan Nordea styrer den likviditetsrisiko, der er forbundet med finansielle forpligtelser. $QDO\VHDIOLNYLGLWHWVULVLFL Den kortsigtede likviditetsrisiko er fastholdt på et moderat niveau igennem 2005. Den gennemsnitlige funding gap-risiko, dvs. det gennemsnitlige forventede behov for at skaffe likviditet inden for de næste 14 dage, var 42 mia. kr. Nordeas likviditetsbuffer har ligget i intervallet 41-131 mia. kr. i 2005 med et gennemsnit på 77 mia. kr. Nordea anser dette for et højt niveau, og det afspejler koncernens forsigtige holdning til likviditetsrisiko generelt og til uventede likviditetsbegivenheder i særdeleshed. Det er Nordeas mål altid at fastholde en positiv nettobalance af stabil funding, og i 2005 er dette mål mere end opfyldt med et årligt gennemsnit for nettooverskuddet af stabil funding på 47 mia. kr. 6,,5ULVLNRJDSDQDO\VH Statisk gap Mio. kr. Rentefastsættelsesperiode Koncernbalance Op til 3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr. 1-2 år 2-5 år >5 år Non repricing Aktiver Rentebærende aktiver 690.916 466.214 12.478 5.167 8.833 5.940 137.328 54.955 690.916 Ikke-balanceførte poster 0 261.171 23.215 15.058 11.183 10.617 130 0 321.375 Ikke-rentebærende aktiver 72.742 0 0 0 0 0 0 72.742 72.742 Aktiver i alt 763.658 727.386 35.694 20.225 20.016 16.558 137.458 127.697 1.085.033 Passiver Rentebærende passiver 650.488 433.997 13.702 9.913 18.631 13.130 134.248 26.867 650.488 Ikke-balanceførte poster 0 270.104 29.760 10.856 2.500 5.590 2.566 0 321.375 Ikke-rentebærende passiver 113.170 0 0 0 0 0 0 113.170 113.170 Passiver i alt 763.658 704.102 43.462 20.769 21.131 18.719 136.814 140.037 1.085.033 Eksponering 23.284-7.768-544 -1.115-2.162 644-12.340 0 Akkumulerede risici 0 15.516 14.962 13.847 11.685 12.340 0 0 I alt /LNYLGLWHWVIRUIDOG Mio. kr. Restløbetid Betales på anfordring Op til 1 år 1-5 år > 5 år I alt Passiver 242.400 185.405 19.601 203.041 650.447 Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 19

2SHUDWLRQHOOHULVLFL I koncernens politik for intern overvågning og risikostyring defineres operationel risiko som risikoen for direkte eller indirekte uforudsete tab, herunder tab af omdømme, som følge af svagheder i interne processer og systemer eller som følge af eksterne begivenheder. Juridiske risici og compliance-risici er undergrupper til operationelle risici. Operationelle risici er indeholdt i alle aktiviteter i organisationen, i udliciterede aktiviteter og i al samspil med eksterne parter. Robuste interne kontrolprocedurer og kvalitetsstyring, der omfatter regler og instrukser for risikostyring, ledelse og et veluddannet personale, er væsentlige faktorer i en vellykket styring af operationelle risici. Kvaliteten af den interne overvågning i koncernen rapporteres årligt til bestyrelsen. Rapporteringen omfatter alle væsentlige forhold i forbindelse med økonomiske og operationelle risici. Hvert forretningsområde har det primære ansvar for at styre sine egne operationelle risici. Group Credit and Risk Control udvikler og vedligeholder rammerne for at identificere, måle og kontrollere operationelle risici og støtter linjeorganisationen i implementeringen af rammerne. Informationssikkerhed, fysisk sikkerhed og forebyggelse af kriminalitet er vigtige elementer i styringen af operationelle risici. For at dække hele dette spektrum er koncernsikkerhedsfunktionen en del af Group Credit and Risk Control, og der er et tæt samarbejde med Group IT og Group Legal and Compliance. De vigtigste processer i styringen af operationelle risici er løbende overvågning gennem selvevaluering og dokumentering og registrering af hændelser og kvalitetsmangler. I udviklingen af processerne er der fokus på analyse af hændelser relateret til operationel risiko, potentielle risikoindikatorer og andre advarselssignaler. Metoder til nedbringelse af operationelle risici omfatter beredskabsplaner samt krisestyringsprocedurer og en omfattende forsikring mod større hændelser. Arbejdet med at reducere risici fokuserer på driftssikkerhed og kontinuitet i værdikæderne i stedet for på enkeltenheder i organisationen. Der lægges særlig vægt på kvalitets- og risikoanalyse i forandringsledelse og produktudvikling. Metoderne og processerne til styring af operationelle risici er bygget op omkring de risikokilder, der er indeholdt i definitionen af operationel risiko. Dette gør det nemmere at sammenligne risikoprofiler i forskellige forretningsområder og globalt i hele organisationen. Det understøtter også fokus på foranstaltninger for at begrænse og reducere kilderne frem for symptomerne. Pålidelige og risikofølsomme metoder til kvantificering af operationelle risici er et andet vigtigt mål i udviklingen af metoder og processer. Overbevisende kvantificering er en forudsætning for mere avancerede modeller til beregning af økonomisk kapital for operationelle risici. NRQRPLVNNDSLWDO Nordea definerer økonomisk kapital som den kapital, der er nødvendig for at dække uforudsete tab, som med en vis sandsynlighed kan ramme virksomheden, og den beregnes fra et aktionærperspektiv. Tab er en uundgåelig del af Nordeas virksomhed. Størrelsen af tabene en usikker og varierer omkring et forventet tabsniveau. Økonomisk kapital er den mængde kapital, Nordea skal have for at kunne absorbere tabene med et vist konfidensniveau og er et mere avanceret mål for nødvendig kapital end lovpligtigt kapitalkrav. Det er også et vigtigt input i beregningerne af economic profit. Nordea beregner økonomisk kapital for følgende risikotyper: kreditrisiko, markedsrisiko, livsforsikringsrisiko, operationel risiko og forretningsrisiko. Økonomisk kapital fra de forskellige risikotyper lægges sammen til den samlede økonomiske kapital for Nordea og tager hensyn til spredningseffekten mellem risikotyperne. For at sikre konsistent risikostyring i Nordea fastsættes måleperioden til et år, og konfidensniveauet er 99,97 pct. for alle risikotyper. Nordeas samlede økonomiske kapital svarer til det beløb, der er nødvendigt for at dække uforudsete tab i et år i 99,97 pct. af tilfældene. Der anvendes kvalitative modeller til at estimere uforudsete tab for hver enkelt af de risikotyper, der indgår i økonomisk kapital: Kreditrisiko beregnes ved hjælp af en række kapitalfaktorer. Kapitalfaktorerne er udviklet til forskellige produkter, kundesegmenter og kreditkvalitetskategorier. Faktorerne beregnes ved hjælp af en porteføljemodel, hvor PD, LGD og EAD er input, og gennemgås og opdateres årligt. Rammerne for beregning af parametrene for økonomisk kapital vil i stor udstrækning også blive anvendt i Basel II. Målingen af markedsrisiko for bankvirksomheden er baseret på scenariesimulering og Nordea Bank Danmark A/S. Årsrapport 2005 20