Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Relaterede dokumenter
Fra energineutral til klimaneutral

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

DANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg

Fodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege


Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Vordingborg Renseanlæg

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Damme - Askeby Renseanlæg

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Dansk Vand Konference 2010

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

Chr. Graver cand. scient. biologi

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Renseteknologi- et eksempel

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Har I overskridelser af ammonium og nitrit?

Ressourcestrategi

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Petersværft Renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Lattergas som drivhusgas? Lattergas og den globale N kredsløb! Lattergas og biologisk spildevandsrensning: N fjærning!

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Energi- og emissionsoptimering ved deammonifikation

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Hen mod en CO2-neutral forsyning i 2014

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Besøg. Fredensborgværket

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Internationalt samarbejde om granulært slam

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference

Renseteknologi- et eksempel

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

Miljøeffektiv teknologi

DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling?

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Professionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje

Biologiske vandløbsundersøgelser

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

VUDP Projekt Energi- og emissionsoptimering ved anvendelse af deammonifikationsprocesser i hoved- og sidestrøm

Transkript:

Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med kvælstofomsætningen. Mindre kulstof kan give anledning til mere lattergas produktion. Per Henrik Nielsen, VandCenter Syd A/S Variationen i lattergas emission er meget betydelig Vi ved at lattergas produktion er et meget centralt element i kvælstof omdannelsen lattergas er oplagt parameter for meget bedre kontrol og optimering af biologisk kvælstof omsætning. Det åbner et meget stort potentiale Vi ved det er svært at måle og måske endnu svære at styre men det vil være uansvarligt at se bort fra problemet. EUREAU 1

VandCenter Syd renseanlæg. Omfattende slambehandling giver mere rejectvand Samlet 3 anlæg i Odense. NordØst 24.000 PE faktisk belastning NordVest 41.000 PE faktisk belastning EjbyMølle 212.000 PE faktisk belastning Slam fra NØ & NV pumpes til EM. Belastning: 150.000 m 3 /år 800 1100 mg NH 4 -N/l eller 120 165 tons NH 4 -N/år Svarende til 35 45 % af kvælstof belastningen i luftningstankene. Deammonifikationsanlæg etableret i 2014 38% O 2 NITRIFICATION Aerobic, Autotrophic 25% O 2 1 mol Ammonia (NH 3/ NH + 4 ) ½ mol Nitrite (NO 2- ) 1 mol Nitrate (NO 3- ) Anammox bacteria 1 mol Nitrite (NO 2- ) DENITRIFICATION Anoxic, Heterotrophic 40% Carbon 60% Carbon ½ mol Nitrogen Gas (N 2 ) Fælles slam behandling: Forafvandning Udrådning Slut afvandning Parameter Nitrifikation/Denitrifikation Deammonofikation Ilt behov 100% 38% EUREAU 2

Ejby Mølle anlægslayout kontinuert proces Instrumenter: ph NH4-N NO2/NO3-N ORP DO SS N2O Klaringstank Cyclon med dykpumpe Omrører Beluftnings paneler Instrumenter Har det været en succes? Ja. 2016 mere end 95% af rejectvandet behandlet. 94% reduktion af ammonium. 330.000 kwh sparet. Udledning af kvælstof reduceret med 1 2 mg/l Sparet kvælstof afgift 0,6 1,2 mill. Kroner. Føde pumper i bygning Blæser Retur slam pumper EUREAU 3

Hvad er udfordringen? Test program. 330.000 kwh ~ 152 tons sparet CO 2 Lattergas udledning fra deammonifikationsanlægget op til 8% af omsat ammonium ~ 22 tons N 2 O Lattergas omregnet til CO 2 ækvivalenter: 22 * 298 = 6.600 tons CO 2 Modelberegninger underbygger problemstillingen Styrings parameter ph Nitrit Test. N2O effekt ved 3 forskellige ph set point N2O effekt af nitrit baseret styring. 152 tons sparet CO2 ~ 0,2% lattergas. Kontinuert beluftning Test af kontinuert beluftning og N2O effekt. 8 EUREAU 4

ph -styring Kontinuert beluftning. ph er den anbefalede styrings parameter fra leverandøren. ph holdes inden for et snævert bånd på 0,01 0,02. Set point mellem 6,5 7,2. ph Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] 7.06 90.3 59.4 7.28 83.4 11.0 - AOB og Anammox omsætter kvælstof samtidigt. - Ilt skal holdes under 0,2 mgo2/l. 7.035 90.7 13.9 NO2 - Beluftning start Test Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] N2 Beluftning stop Kontinuert 91,5 5,1 O 2 NH4+ 10 EUREAU 5

Nitrit Styring Sammenligning af test. Beluftning stop Intuitive Både substrat og inhibitor Simpel styring med ph i baggrunden. Beluftning start Setup Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] ph [høj] 86,8 11,0 Nitrit 92,1 2,9 ph kontrol reaktor 85,5 4,3 Kontinuert 91,5 5,1 Litteraturen: 0,4 2% Test Nitrit styring Ammonium omsætning [%] Lattergas emision [% N af omsætning] 92,1 2,9 11 12 EUREAU 6

Hvad gør vi nu? Konklusioner. Hvad skal der til? Fuldskala implementering vi skal flytte os fra laboratorier til fuldskala for at virkeliggøre vores indsigt Endnu mere samarbejde mellem forsyninger videns institutioner virksomheder Nyt driftsprincip i deammonifikationsprocessen styret af lattergas måling med ønske om nedbringelse af emissioner Fremtidige undersøgelser: Emissions modeller Proces stabilitet Nitrit styring optimering Mekanisk løsning? Omsætning i hovedstrømmen Biofilter /kemisk filter Oprensning N2O N 2 O emissionen er for høj. Høj ph reducerer N 2 O men reducerer omsætningen Kontinuert beluftning kan lade sig gøre men N 2 O emission er ikke optimal. Nitrit styring har den bedste omsætning og mindste N 2 O emission. Vi så de højeste emissioner ved pludselige ændringer. Er litteraturværdierne rigtige? Det er væsentligt at der skabes muligheder for ikke at blive økonomisk straffet når emissioner (fx lattergas) minimeres. En tilskyndelse til øget bæredygtighed vil åben op for en mængde at hensigtsmæssige tiltag. 13 14 EUREAU 7

. Tak EUREAU 8