Notat Kystdirektoratet J.nr. 15/01287-22 Ref. Ilse Gräber 10-10-2016 Kystdirektoratets udtalelse til stormflods- og klimasikring af Køge by Køge Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den forbindelse anmodet Kystdirektoratet om en udtalelse efter lovens 2, stk. 1. I en udtalelse skal Kystdirektoratet vurdere, om der er behov for kystbeskyttelse, og hvilken form for kystbeskyttelse, der søges fremmet. Kystdirektoratets udtalelse til stormflods- og klimasikring af Køge by bygger på skitseprojektet Køge Stormflods- og Klimasikring udarbejdet af rådgivningsfirma NIRAS i december 2015 (NIRAS, 2015), samt mail korrespondancer mellem Køge Kommune og Kystdirektoratet. I henhold til sidstnævnte kan der anføres korrespondancen mellem Kystdirektoratet og Køge Kommune, hvor Kystdirektoratet stillede en række yderligere spørgsmål til projektet i en foreløbig udtalelse af 7. april 2016 med svar fra kommunen den 7. september 2016. Derudover har der været korrespondance med Køge Kommune om etablering af lag og kommunens udgifter til kapitel 1a-sager. Der er endvidere blevet afholdt et møde mellem Køge Kommune, NIRAS og Kystdirektoratet den 19. maj 2016, og Kystdirektoratet deltog i kommunens informationsmøde for interesserede borger, den 9. juni 2016. Generelt angående stormflodssikringen Kystdirektoratets udtalelse tager udgangspunkt i de 3 løsningsforslag i område 1 og de løsninger i område 2 og 3, som blev gennemgået på mødet den 9. juni 2016. Køge Kommune har i deres svar af 7. september 2016 meddelt, at kommunens udvalg for Teknik og Miljø den 12. januar 2016 besluttede, at sikringen skal gå til kote 2,8 meter DVR90. Kommunen oplyser endvidere, at der ved detailprojektering af løsningerne, nogle steder kan være nødvendigt, at forhøje sikringen med et bølgebidrag for at imødekomme eventuel bølgeopstuvning. Kystdirektoratet anser kommunens beslutning af en sikringskote på 2,8 meter DVR90 som et oplagt valg. Under betragtning af, at Køge by er udpeget som risikoområde i forbindelse med implementeringen af EU s Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 1
Oversvømmelsesdirektiv, og at kommunens risikostyringsplan viser, at dele af Køge by er truede af en stor oversvømmelsesrisiko, vil en sikringskote på 2,8 meter DVR90 medføre en væsentlig reduktion af oversvømmelsesrisikoen. Ved valget af sikringskoten har kommunen også inddraget det forhold, at området historisk set er blevet udsat for stormfloder med ekstreme vandstande. Skitseprojektet for stormflods- og klimasikring af Køge by er inddelt i 3 områder, der begrundes med de lokale specifikke forhold i disse områder og det faktum, at disse lokale forhold medfører, at højvandsbeskyttelsen består af forskellige typer konstruktioner i henhold til de foreliggende forhold. Dette anser Kystdirektoratet som en god og struktureret tilgang til planlægning af højvandsbeskyttelse for et ret stort område. Kystdirektoratet vil gerne fremhæve at overgangen mellem områderne og de forskellige konstruktionstyper skal designes i detailprojekteringen, så disse punkter har samme sikkerhedsniveau, som den resterende beskyttelse. Skitser af overgangene mellem de forskellige konstruktionstyper bør indsendes sammen med det endelige ansøgningsmateriale. I forbindelse med en række løsningsforslag indgår diger som højvandsbeskyttelse. NIRAS (2015) anfører i den forbindelse, at der skal indkøbes klægler, der skal have den rigtige mineralsammensætning for at opfylde kvalitetskravene fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet stiller ikke krav til kvaliteten af de anvendte jordmaterialer, men vejleder gerne om god kvalitet af ler og klæg. For god orden skyld vil Kystdirektoratet også gerne oplyse om, at klæg er et særligt jordmateriale, som findes i Vadehavsområdet. Der er ikke krav om, at der anvendes klæg til dige byggeriet, derimod anbefaler Kystdirektoratet, at man anvender lerholdige jordmaterialer, som dæklag i forbindelse med digebyggeriet. Det forudsættes altid, at materialet ikke er forurenet. Angående sikring i område 1 nord for Køge by For område 1 præsenterer NIRAS (2015) tre løsninger. Løsninger omfatter en permanent løsning (1) oven på Københavnsvej, (2) havværts af Københavnsvej og (3) på Ølsemagle Revle. 1) Løsningsforslag oven på Københavnsvej omfatter en række forskellige konstruktionstyper, som et jorddige og højvandsmure udført af spuns. Løsningen forslår en linjeføring, der medfører, at en række virksomheder på havværts side af Københavnsvej er ikke omfattet af højvandsbeskyttelsen. Efter Kystdirektoratets kendskab omfatter dette også risikovirksomheder med en høj forureningsrisiko af omliggende områder i tilfældet af en oversvømmelse. Det er Kystdirektoratets klare opfattelse, at dette løsningsforslag og ethvert andet forslag bør omfatte en linjeføring, der inddrager risikovirksomheder i beskyttelsen. Jf. bilag 1 af BEK nr. 894 af 21/06/2016 har Kystdirektoratet i 2013 udarbejdet kort over oversvømmelsesrisikoen, der bl.a. indeholder informationer om liste- og risikovirksomheder. Kommunerne har efterfølgende udarbejdet risikostyringsplaner på baggrund af statens kortmateriale. Det er således Kystdirektoratets vurdering, at tiltag, der har til formål at nedsætte Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 2
oversvømmelsesrisikoen i de udpegede risikoområder if. EU s oversvømmelsesdirektiv, bør omfatte alle typer af negative følger af en oversvømmelse, og således også liste- og risikovirksomheder. Navnlig når der er tale om et projekt, der skal beskytte Køge by mod oversvømmelse, bør disse virksomheder indgå i planlægningen for, hvordan beskyttelses skal udformes. 2) Løsningsforslaget havværts af Københavnsvej omfatter en meget uregelmæssig bugtende linjeføring af højvandsbeskyttelsen, som efter Kystdirektoratets opfattelse tager udgangspunkt i matrikelskellene. Løsningen indeholder, at alle virksomheder, også liste- og risikovirksomheder, på havværts side af Københavnsvej, bliver beskyttet mod oversvømmelse. Højvandsbeskyttelsen består af et dige. NIRAS (2015) angiver, at diget har tendens til at fylde mere og derved vil kræve større mængder anlægsmaterialer, jo længere ud i lagunen det kommer ved samme sikringsniveau. Det er Kystdirektoratets opfattelse, at den forslåede linjeføring har et forløb, der ikke svarer til et traditionelt digeforløb. NIRAS (2015) anfører i deres rapport, at der er ingen problemer i at bugte diget efter de lokale udformninger. Kystdirektoratet er ikke enigt i den betragtning. Det høje antal af retningsændringer i digeforløbet vil medføre højere anlægsudgifter, en mere kompleks vedligeholdelse af diget og på flere steder en højere digekrone end 2,8 m DVR90, idet bølgeopstuvning bl.a. opstår i indbugtninger eller indadvendte hjørner i et digeforløb. Dette er således ikke en teknisk optimal løsning. Kystdirektoratet er uforstående over for, hvorfor dette løsningsforslag ikke kunne omfatte et digeforløb, som stadigvæk ligger havværts af virksomhederne og Københavnsvej, og som har et mere lige forløb med eventuelle bløde retningsændringer. Kystdirektoratet er endvidere tvivlende over for, om et mere lige digeforløb vil medfører ret større mængder anlægsmaterialer, idet den samlede længde på diget alt andet må blive kortere. I forbindelse med den visuelle fremtræden forslår NIRAS en hældning af digeskråningerne på 1:3. Det fremgår ikke af rapporten, om denne hældning skal være gældende for begge digeskråninger. Kystdirektoratet anbefaler for bagskråningen en hældning ikke stejlere end 1:3, og for forskråningen, dvs. den side af diget, der vender mod havet, på ikke stejlere end 1:4. 3) Løsningsforslag på Ølsemagle Revle indeholder, at højvandsbeskyttelse integreres i naturområdet. Der lægges op til, at få etableret et nyt højvandsdige med kronekote på 2,8 m DVR90 lige havværts for nuværende klittop, der nu har en middelhøjde på 2,5 m DVR90, samt at indlægge tidevandssluser i et eksisterende lagunehul og et nyt skabt lagunehul. NIRAS (2015) redegører for, at gevinsten af denne løsning vil være mere vandgennemstrømning i lagunen af frisk havvand, oversvømmelsesbeskyttelse mod stormflod og skybrud og øget biodiversitet og naturpleje. Kystdirektoratet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i henhold til kystbeskyttelsesloven kun gives tilladelse til anlæg med formålet om at beskytte Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 3
mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Målsætninger om naturforbedring eller naturgenopretning kan ikke anvendes i forbindelse argumentationen for at opnå kystbeskyttelse. Laguneområdet og barriesystemet er udpeget som Natura 2000 område nr. 17, Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Inden for området er der udpeget habitatnaturtyper som forklit, grå/grøn klit og strandeng. Grå/grøn klit er en prioriteret naturtype. Området har således en høj beskyttelsesstatus i henhold til natur- og miljølovgivningen. Kystdirektoratet finder umiddelbart, at det er et stort fysisk indgreb i et Natura- 2000-område mht. at indbygge et dige, så koten hæves fra 2,5 m til 2,8 m DVR90. Idet der bygges en digekonstruktion ind i forklitten, må det forudsættes, at et større areal mister definitionen som forklit end de 0,001 ha, der fremgår af konsekvensvurderingen. Derfor vurderer Kystdirektoratet umiddelbart, at konsekvensvurderingen ikke udelukker, at projektet kan medføre skade på arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Hvis det ikke kan udelukkes, kan der ikke meddeles tilladelse. Beskyttelsen kan kun fraviges, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt, herunder at der ikke kan være alternativer. I Kystdirektoratets administrationspraksis jf. Kystbeskyttelsesstrategien fra 2011 og formålsbestemmelserne i 1 af kystbeskyttelsesloven indgår retningslinjer, der fortrækker tilbagetrukne løsninger til højvandsbeskyttelse hvis muligt - frem for løsninger, der ligger tæt på kystlinjen. Herigennem kan højvandsbeskyttelsen udføres mindre massiv og derved billigere. Yderligere vil en tilbagetrukket højvandsbeskyttelse ikke medfører kystbeskyttelse mod kysterosion. Med udgangspunkt i Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning og Kystdirektoratets administrationspraksis i forbindelse med højvandsbeskyttelse, anses løsningsforslaget med at integrere højvandsbeskyttelsen i barrieresystemet for at være problematisk. Det er således Kystdirektoratets nuværende vurdering, at en sådan løsning ikke vil kunne opnå tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og ikke ville kunne gennemføres ift. habitatdirektivet, da andre alternativer kan være mulige. Det er Kystdirektoratets vurdering at en robust og bæredygtig løsning for højvandsbeskyttelse af område 1 skal findes indenfor løsningsforslag 2 ved at undersøge alternative linjeføringer. Angående sikring i område 2 i Køge by I område 2 beskyttes lystbådehavnen med højvandsmure/diger og skot. Erhvervshavnen beskyttes med højvandsmure, -skot og sluse. Endvidere vil en del af projektet være en integration mellem kystbeskyttelsen og en fornyelse af indre havn. Endvidere udføres terrænhævninger nord for marinaen og hævning af vej. I bunden af havnehullet ind til Køge gamle Havn kan der etableres en Venedig sluse. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 4
Kystdirektoratet har umiddelbart ingen bemærkninger til løsningsforslagene i område 2 i Køge by. Overordnet er det vigtig, at den valgte sikringskote opnås hele vejen, samtidig med at de daglige aktiviteter i området påvirkes så lidt som muligt. I henhold til mobile beskyttelseselementer, f.eks. højvandslukke og porte, er det vigtig, at vedligeholdelsen og beredskabet omkring disse elementer er en del af kommunens beredskabsplan. Kystdirektoratet anbefaler, at sluseløsningen og eventuelle mobile beskyttelsesløsninger forlægges Kystdirektoratet til kommentering inden projektet ansøges hos Kystdirektoratet. Angående sikring i område 3 syd for Køge by I område 3 skal der etableres et dige, hvor terrænet ikke er højt nok i sig selv. Som det fremgår af skitseprojektet ligger det meste af Strandvejen i det ønskede sikringsniveau. Der etableres et lille jorddige havværts cykelstien. Der skal etableres højvandssluse i Vedskølle Å og mulig højvandssluse i Tryggevælde Å På den sydlige strækning er terrænet lavtliggende, så der skal etableres jorddige med skråningsbeskyttelse på havværts side af Strandvejen. Kystdirektoratet vil i den forbindelse opfordre til, at jorddigets konstruktion optimeres på en måde, at en stenkastning/skråningsbeskyttelse ikke bliver nødvendig. Dette kan opnås ved at trække diget længere tilbage og/eller ved at bygge en fladere forskråning, f.eks. 1:8 1:10. Hvis dette ikke er muligt, skal Kystdirektoratet tilsendes en begrundelse for det sammen med detailtegninger. Etablering af en skråningsbeskyttelse vil udløse et krav om regelmæssig sandfordring. Til mødet i juni var der en borger, som oplyste, at huse i område 3 ikke ville være beskyttede. Kystdirektoratet anbefaler, at det yderligere undersøges ifm. projektet, om der er udsatte huse, som bør medtages i højvandsbeskyttelsen. Område 3 er fredet. Derfor kræver det en forudgående dispensation fra Fredningsnævnet at etablere kystbeskyttelsen. Endvidere er der registreret habitatnaturtyper på den sydlige strækning. Der skal gøres rede for, hvor stor en påvirkning, der vil ske af området Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 5
Figur 1: Kilde, Natura 2000 - Høring 2016-2021 Noget af diget skal evt. etableres inden for 3-områder. Kystdirektoratet vil gerne have kommunens bemærkninger til 3-områderne. Som det fremgår af kommunens brev af 7. september 2016, vil kommunen gennemgå strækningen mhp. at få afklaret, hvilke 3-områder, der bliver berørt på hele den 11 km lange strækning. VVM Anlæg, der ligger på søterritoriet, som sluser, skal screenes i henhold til VVMbekendtgørelsen, der gælder for søterritoriet (bek. nr. 579 af 29/05/2013). Kystdirektoratet anbefaler dog, at Køge Kommunes og Kystdirektoratets VVMscreening koordineres. I forhold til sagsbehandlingen kan Kystdirektoratet første træffe afgørelse om VVM/ikke VVM-pligt, når der er indsendt et konkret projekt til Kystdirektoratet. Opsummering I område 1 finder Kystdirektoratet, at et løsningsforslag bør omfatte en linjeføring, der inddrager risikovirksomheder i kystbeskyttelsen. Placering af diget i revlen i område 1 vurderer Kystdirektoratet som værende problematisk både i forhold til den Kystdirektoratets praksis og påvirkning af Natura 2000-området. Det er således Kystdirektoratets nuværende vurdering, at en sådan løsning ikke vil kunne opnå tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og ikke ville kunne gennemføres ift. habitatdirektivet, da andre alternativer kan være mulige. Alternative løsninger, og påvirkninger af disse på inden for Natura 2000-området, skal derfor undersøges. Såfremt løsningen i område 1 bliver en tilbagetrukket løsning anbefales et mere lige digeforløb alternativt med bløde retningsændringer. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 6
I område 2 er det vigtig, at den valgte sikringskote opnås hele vejen, samtidig med at de daglige aktiviteter i området påvirkes så lidt som muligt. I område 3 bør hårde løsninger erstattes med en anden udformning og placering af diget. Kystdirektoratet står i det videre forløb gerne til rådighed ift. vejledning om afklaring af løsninger, der kan opnås inden for kystbeskyttelseslovens rammer. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 7