STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

Transkript

1 Køge Kommune April 2016 STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

2 PROJEKT Stormflodsbeskyttelse Køge Kommune Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af MML Godkendt af CHP NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: [email protected]

3 INDHOLD 1 Indledning Byrums-beskyttelse ved højvandsmure Anlægsøkonomi Opsummering... 7

4 1 INDLEDNING Køge Kommune er blandt de Køge Bugt-kommuner, der er udpeget af Kystdirektoratet til at være med i Oversvømmelsesdirektivet, som et af ti områder i Danmark, der har stor risiko for at blive påvirket af en stormflod. Køge Kommune har derefter foretaget en række tiltag til at klarlægge oversvømmelsesfaren og hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der er mulige for at modvirke konsekvenserne af stormflod. Et af disse tiltag har været at få NIRAS til at udarbejde et katalog med tilhørende skitseprojekt over mulige tiltag til klimasikring af Køge Kommune mod stormflod og stigende havvandsspejl. Da dette skitseprojekt beskrev to løsningsforslag til permanent stormflodssikring af havnen i Køge, blev det efterfølgende besluttet at beskrive løsningsmodellen med højvandsmure og højvandsskot mere uddybende. Løsningsforslaget er defineret til at have sikringshøjde, 2,8 m DVR90, der svarer til den maksimale vandstandshøjde i sidste store stormflod i området i Som en del af analysearbejdet, har der været afholdt møde med havnens ejere og interessenter for bl.a. sammen at definere den ønskede placering af en permanent højvandsmur med højvandsskot, der kan beskytte dels havneområdet og dels det oversvømmelsestruede byområde. Dette notat har til formål at beskrive løsningsforslaget med fordele og ulemper, anlægsøkonomi mv. for at give beslutningstagerne et godt arbejdsdokument til at træffe beslutning om at fremme denne type stormflodsbeskyttelse i Køge Havn. 2 BYRUMS-BESKYTTELSE VED HØJVANDSMURE På mødet med havnens ejere blev der defineret nye placeringer for højvandsmure og højvandsskot ved vejgennemskæringer. Efterfølgende har der vist sig behov for små lokale tilretninger primært hvor der er portadgang eller uhensigtsmæssig placering af højvandsmur. Der er benyttet 3D-laserscannings visualisering for at verificere den optimale placering af højvandsmurer og højvandsskot, se Figur 1. 1

5 Figur 1 3D visualisering af LiDAR punktsky fra 2014 til validering af optimal højvandsbeskyttelse Som det fremgår af Figur 2 5, så er højvandsbeskyttelsen nu placeret så tæt på kajkanten som muligt for at beskytte så mange huse som muligt, se Figur 2-5. Generelt vil højvandsmure med højvandsskot, der er placeret optimalt, levere permanent sikringsniveau uden indskrænkninger i arealanvendelsen for havneområders arbejdsfunktioner. Ved at lægge højvandsbeskyttelsen tæt på huse, mure og eksisterende indhegninger, bliver de negative begrænsninger i transportkorridorer etc. minimeret. De primære fordele ved valg af hensigtsmæssigt placeret højvandsmure og optimeret antal højvandsskot er, at sikringsniveauet forbliver intakt hele tiden. Den eneste mulighed for vandindtrængen er, at højvandsskot ikke bliver lukket rigtigt eller bliver beskadiget ved påkørsel etc. 2

6 Figur 2 Højvandsmur (rød linje) med markering af højvandsskot (lilla linje) med længde af gennemskæringsbredde. Pakhuse vest for Køge Jorddepot. Ved regelmæssig afprøvning og rettidig vedligehold af højvandsskot kan denne usikkerhed minimeres. Endelig er det, i en stormepisode, muligt at erstatte et ikke-funktionsdygtigt højvandsskot med mobile beredskabsprodukter såsom sandsække, svinerygsplanker og Watertubes. Som det fremgår af Figur 3, så er højvandsmuren placeret, så biler, lastbiler og togvogne stadig kan transportere gods relativt uhindret, da højvandsmuren er placeret væk fra vejnettet. Her er muren erstattet af højvandsskot i forskellige længder efter behov. 3

7 Figur 3 Højvandsmur (rød linje) med markering af højvandsskot (lilla linje) Område ved Køge Havn og Rønne færgens anduvningsplads Kajanlæg er normalt dimensioneret til vandpåvirkning ved storme, så de burde kun lide lille skade ved stormflod. Derimod er pakhusene på havnen og måske ikke mindst deres værdifulde indhold sårbart overfor kraftig påvirkning af saltvand. På nær pakhuset yderst på Baltic Kaj, matrikelnr. 313d, så er alle huse beskyttet af højvandsbeskyttelse. Det forventes at dette pakhus bliver omkranset af lokal højvandsbeskyttelse og mobile højvandsskot til sikring af huset. Klimarelaterede havstigninger vil i højere grad kunne håndteres med faste højvandsbeskyttelsesanlæg og tærskelhøjden ved højvandsskot kan hæves for at modvirke vandindtrængen. Hvis der i fremtiden ændres i arealanvendelsen på havnen, så havneindustri fx bliver fortrængt af fleretages helårsbeboelse, så er det vigtigt stadig at vedligeholde og respektere beskyttelsesanlægget. 4

8 Figur 4 Højvandsmur (rød linje) med markering af højvandsskot (lilla linje) ved østlige del af Nordre Kajgade Den indre del af havnen vil blive påvirket ved langvarige storme fra øst, ved at havniveauet i slipset i disse perioder vil stige. Til forskel fra i dag, vil man kunne lukke højvandsslusen i Køge Å og derved forhindrer vandet i at trænge ind i de lavtliggende boligområder langs åen. Ved samtidighed af høj ydre vandstand i havnen og kraftig langvarig regn, som det skete i december 2015, kan man aktivere beredskabspumper på den landværts side af højvandsslusen og pumpe vandstanden ned til under kritisk niveau ved at pumpe vandet ud i havnen, hvorved nedbørsafstrømning ikke vil forårsage lokale oversvømmelser langs Køge Å. I den vestlige del af slipset kan med fordel indtænkes en helhedsløsning, hvor højvandsbeskyttelse, byrumsfornyelse og arealanvendelse samt tilgængelighed integreres, når Køge Kyst etablere underføring under banelegemet. Derved kan området fremstå ensartet, opdateret og byrumsforskønnet. Derved bliver der visuel sammenhæng mellem kommunens område og Køge Kysts revitalisering af Sydkajen. 5

9 Figur 5 Højvandsmur (rød linje) med markering af højvandsskot (lilla linje) samt NIRAS bud på højvandsbeskyttelse (orange linje) som del af byrumsfornyelse, se også forside. Højvandssluse i Køge Å s udløb. Der er risiko for at anlæggelse af slusen i Køge Å nødvendiggør konvertering af eksisterende klapbro til fast bro. Dette kan have virkning for fritidssejlere med høj mast. Ved anlægstidspunktet er lystbådehavnen i Nord sandsynligvis parat til at tage imod disse både. 2.1 Anlægsøkonomi Der er estimeret anlæggelse af 1750 m højvandsmur langs havnefronten fra Køge Jorddepot til indre del af slipset med i alt 162 m samlet højvandsskot. Disse poster med bidrag af usikkerhed, anstilling og rådgiver efter samme andelssats som i skitseprojektet, er estimeret til 12,3 mio. kr. I den østligste del af slipset med NIRAS bud på højvandsbeskyttelse og højvandssluse i Køge Å, men frataget byrumsfornyende tiltag af æstetisk karakter, så de estimerede anlægsudgifter på ca. 112 m højvandsmur, ramning af ny spuns og højvandssluse i Køge Å samlet beregnet til 11,8 mio. kr inklusiv 25% usikkerhed, anstilling og rådgiverhonorar. 6

10 Derved er den samlede beskrevne højvandsbeskyttelse estimeret til omkring 24,1 mio. kr. eller oprundet til 25 mio. kr. 3 OPSUMMERING NIRAS anbefaler at vælge den permanente højvandsbeskyttelse, som er beskrevet i kapitel 3 af følgende overordnede årsager: Det er en robust helhedsløsning, hvor risikoen for systemnedbrud ved stormflod er vurderet til at være lille. Løsningen kan rumme positive sidegevinster som byrumsfornyelse og åvandshåndtering ved samtidig skybrud Denne løsning kan også håndtere klimarelaterede langtidsvariationer i havvandspejlsniveau og den kan udbygges løbende i takt med at havspejlet stiger 7