KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING

Transkript

1 Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde

2 Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver vi oversvømmet? 3. Område 1 udfordringer og løsningsforslag 4. Område 2 udfordringer og løsningsforslag 5. Område 3 udfordringer og løsningsforslag 6. Samlet oversigt over løsningsforslag med økonomi 7. Den videre proces 2

3 OPDRAGET Hvorfor tale om stormflod og klima 3

4 Trusselsbilledet hvorfor bliver vi oversvømmet? Bølgers retningsspænd og fetch Vandstand: 4 forskellige scenarier/niveauer: 1. Vindstuvning ved østenvind 2. Storm og badekars-effekt storm 3. Storm 2 presser vand i Kattegat 4. Klimaændring og havstigning?

5 Område 1 udfordringer og løsningsforslag FREDNING OG NATURA

6 Område 1 udfordringer Fredninger og tilstand

11 Område 1 udfordringer Morfologisk udvikling

14 Område 1 udfordringer Når stormfloden kommer

15 Område 1 udfordringer Når stormfloden kommer

16 Område 1 Løsningsforslag Løsning 1: Højvandsmur/dige ved Københavnsvej

20 Område 1 Løsningsforslag Løsning 1: Højvandsmur/dige ved Københavnsvej Fordele: Stormflodssikring af baglandet Billigste løsning Ulemper: Ligger i Natura 2000 områdets randzone Boliger øst for højvandssikringen bliver oversvømmet Høj risiko for gennembrud via højvandsskot Forurening af naturområde ved stormflod Natura 2000 området bliver ikke hjulpet

21 Område 1 Løsningsforslag Løsning 2: Højvandsmur/dige havværts Københavnsvej

24 Område 1 Løsningsforslag Løsning 2: Højvandsmur/dige havværts Københavnsvej Fordele: Stormflodssikring af alle boliger Boliger øst for højvandssikringen bliver også sikret Ulemper: Dyreste løsning Ligger i Natura 2000 områdets randzone Natura 2000 området bliver ikke hjulpet

25 Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser

26 Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser

27 Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser Klæg-lers dige skjult i klitrække

28 Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser Klæg-lers dige skjult i klitrække

29 Område 1 Løsningsforslag Løsning 3: Klæglersdige ved barriererarmene og sluser Fordele: Stormflodssikring og skybrudshåndtering af alle boliger Naturområdet får ilt og salt -> Biodiversitet Eneste synlige anlæg er de tre sluser Klimatilpasset anlæg nedbør og havstigning Natura 2000 området bliver hjulpet Ulemper: Ligger i Natura 2000 området

30 Område 1 Løsningsforslag Løsning 3B: Klæglersdige ved barriererarm og sluser 30

31 Område 1 Løsningsforslag Estimater på anlægsomkostninger med usikkerheder etc. 31

32 Område 2 udfordringer og løsningsforslag 32

34 Område 2 udfordringer Når stormfloden kommer - og høj vandstand med nedbør 34

37 Område 2 Løsningsforslag Lystbådehavnen beskyttes med højvandsmure/diger og -skot 37

38 Område 2 Løsningsforslag Erhvervshavnen beskyttes med højvandsmure, -skot og sluse 38

42 Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn 42

43 Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn 43

44 Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn SNIT A 44

45 Område 2 Løsningsforslag Fornyelse af byrum i indre havn SNIT B 45

48 Område 3 udfordringer Når stormfloden kommer 48

49 Område 3 udfordringer Når stormfloden kommer 49

50 Område 3 Løsningsforslag Trafikseparator/dige ved Strandvejen 50

54 Område 1, 2 og 3 Løsningsforslag Samlet oversigt over løsningsforslag med økonomi 54

55 den videre proces Udgifter og opkrævning Kommunen skal beslutte, hvordan pengene til kystbeskyttelsen kommer til veje. 1. Kommunen kan optage lån 2. Kommune kan garantere for lån 3. Kommunen kan midlertidig afholde udgiften Pengene opkræves af kommunalbestyrelsen, der fastsætter bidraget. Det opkæves en gang årligt som ejendomsskat. I øvrigt bør staten også bidrage.

56 den videre proces Fordelingsnøgle 3, stk. 5 - Grundejere der opnår beskyttelse af foranstaltningen eller på anden måde opnår fordele heraf kan blive pålagt bidragspligt. Kystbeskyttelsen koster omkring: 200 mio. kr Der er 4850 direkte berørte matrikler og en yderligere en del, som kan få glæde af kystbeskyttelsen. Matriklerne ejes af private grundejere, virksomheder, kommunen, staten og regionen

57 den videre proces Fordelingsnøgle eksempel med pris pr m² Anvendelse Andel pr m² oversvømmet bygning Andel pr. m² oversvømmet grund Villa-beboelse 1,00 0,10 Etage-beboelse 1,50 0,15 Erhverv/virksomhed 2,00 0,10 Skov - 0,10 Landbrug 1,00 0,10 Park - 0,05 Natur - 0,05 Vej - 0,10 Jernbane - 1,00 Anden infrastruktur - 0,50 Der er andele dvs. 58 kr pr. andel

58 den videre proces Fordelingsnøgle eksempel på anlægsudgifter Parcelhus Areal: 800 m 2 Bygning: 160 m 2 Udgift: kr - fordelt over 25 år = 557 kr (+renter) Erhvervsvirksomhed Areal: m 2 Bygning: 4700 m 2 Privat: 88 m 2 Udgift: kr fordelt over 25 år = kr (+renter) Dertil skal lægges driftsudgifter

59 den videre proces Fordeling af omkostningerne (eksempel) Ejerforhold Total Pris Privat kr Stat kr Kommunale bygninger kr Regional kr Ukendt kr Kommunale veje kr kr Ifølge dette eksempel giver det en udgift på = 31 mio. kr til kommunen Lovgivningen giver kommunen mulighed for at bidrage yderligere udover kommunens andel som grundejer

60 den videre proces De næste skridt 1. Forhandling med Kystdirektoratet om løsning på Revlen og efterfølgende ansøgning til EU-Kommissionen 2. Bearbejdning af løsningen gennem Køge Marina, Køge Havn, Havneforpladsen, Comwell og Strandvejen 3. Udarbejdelse af fordelingskriterier 4. Indarbejdelse i Køge Kommunes 10-årige investeringsoversigt

61 Afslutning Spørgsmål? 61