OIS arkitekturoverblik Version: 1.0 Status: Godkendt Oprettet: 25. januar 2018 Fil: OIS arkitekturoverblik - Version 1.0
Indholdsfortegnelse 1. VISION OG MÅL... 4 1.1 BAGGRUND... 4 1.1.1 Om OIS... 4 1.1.2 Den aktuelle situation... 4 1.2 FORMÅL OG VISION... 5 1.3 MÅL... 5 1.4 MÅLBILLEDE... 7 1.5 OIS ANVENDERE... 8 1.5.1 Slutbrugere... 8 1.5.2 Offentlige myndigheder... 8 1.5.3 OIS Distributører... 8 1.6 OIS SYSTEMET... 8 1.6.1 Enkeltopslag på ejendomme... 8 1.6.2 Massedistribution (fildistribution) via datadistributørordning... 9 1.6.3 OIS dataindhold... 9 1.7 OIS DATAKILDER... 9 1.7.1 OIS kilderegistre... 9 1.7.2 Fællesoffentlig Datafordeler... 10 1.8 REGLER FOR OIS... 10 2. PROCESSER OG FORRETNINGSOBJEKTER... 11 2.1 FORRETNINGSPROCESSER... 11 2.1.1 Overblik... 11 2.1.2 Borgere... 12 2.1.3 Ejendomsmæglere... 12 2.1.4 Banker og realkredit... 12 2.1.5 Forsikringsselskaber... 13 2.1.6 Landinspektører... 13 2.1.7 Kommuner... 13 2.1.8 SKAT... 13 2.1.9 Erhvervsstyrelsen... 13 2.2 FORRETNINGSOBJEKTER... 14 2.2.1 OIS begrebsmodel... 14 2.2.2 Ejendomsejere... 14 2.2.3 Ejendomme... 15 2.2.4 Ejendomsøkonomi... 15 2.2.5 Bygninger, bolig- og erhvervsenheder... 15 2.2.6 Adresser og topologi... 16 2.2.7 Kommunale planer... 16 3. STRATEGI FOR DEN VIDERE UDVIKLING... 17 3.1 TILPASNINGSSTRATEGI... 17 3.2 TRÆDESTEN... 17 3.2.1 Overblik over væsentlige trædesten frem mod 2020... 17 3.2.2 Trædesten A: BBR 1.8 implementering... 18 3.2.3 Trædesten B: DAR 1.0 som kilderegister... 18 3.2.4 Trædesten C: Registrering af Ejerlejligheder og BPFG i Matriklen... 18 3.2.5 Trædesten D:EBR Ejendomsbeliggenhedsregister implementering... 18 3.2.6 Trædesten E: EJF Ejerfortegnelsen implementering... 18-2 af 23 -
3.2.7 Trædesten F: BBR 2.0 implementering... 19 3.2.8 Trædesten G: E&E Ejendomsskat &Ejendomsbidrag implementering... 19 3.2.9 Trædesten H: EOG Nyt vurderingssystem... 19 3.2.10 Trædesten I: ESR udfases... 19 4. ARKITEKTURPRINCIPPER FOR OIS... 20 4.1 PRINCIP 1 FORANDRINGSPARATHED IFT. ÆNDRINGER... 20 4.2 PRINCIP 2 KILDEREGISTRE SIKRER EGEN DATAKVALITET... 20 4.3 PRINCIP 3 OIS INDGÅR I ÅBENT SAMARBEJDE... 21 4.4 PRINCIP 4 SIKKERHED, PRIVATLIV OG TILLID SIKRES... 21 4.5 PRINCIP 5 HØJ TILGÆNGELIGHED OG DRIFTSSTABILITET... 21 APPENDIKS A - OIS DOKUMENTATION... 22-3 af 23 -
1. Vision og mål 1.1 Baggrund 1.1.1 Om OIS Den offentlige Informationsserver (OIS) er et hovedsystem til formidling af ejendomsdata til borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder. OIS distribuerer ejendomsdata ved opslag af enkeltejendomme på portaler eller som massedistribution via OIS datadistributørordning. OIS formidler data fra Matriklen, BBR, ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister), SVUR (Statens Salgs- og Vurderingsregister) og PlansystemDK. Data fra OIS anvendes til mange formål: Videreformidling og forædling af data, opslag på enkeltejendomme, analyser, understøttelse af finanssektoren, forsikring, ejendomshandel, ejendomsadministration, ejendomsvurdering og anden offentlig forvaltning samt meget andet. SKAT er ansvarlig for OIS i henhold til BBR-loven og OIS-bekendtgørelsen. 1.1.2 Den aktuelle situation I de kommende år sker der en række større ændringer i registreringen af ejendomsdata, som i høj grad er initieret af Grunddataprogrammet. OIS skal dels tilpasse sig de nye og moderniserede versioner af ejendomsdataregistrene, dels sikre en tilbagekonvertering at data til de eksisterende OIS udstillingstabeller, således at anvendere af OIS får god tid til at omstille sig til ændringerne ifb. Grunddataprogrammet mv. OIS håndtering af de kommende ændringer er konkretiseret i særskilte planer for OIS tilpasning hhv. OIS tilbagekonvertering af data til eksisterende form 1. Planerne er koordineret med Grunddataprogrammets implementeringsplaner. Disse planer suppleres med dette arkitekturoverblik, der beskriver den overordnede udviklingsstrategi for OIS med henblik på at komme sikkert igennem den kommende periodes ændringer. Arkitekturoverblikket er en del af dokumentationen for OIS og er udarbejdet med inspiration fra OIO arkitekturguiden 2. 1 Plan for tilpasning af OIS til grunddataprogrammet mm., version 2.0 af 20. februar 2017, SKAT. Plan for tilbagekonvertering til OIS fra de nye versioner af grunddataregistrene, version 1.0 af 10. maj 2017, SKAT. Planerne er tilgængelige via ois.dk. 2 Se OIO arkitekturguiden under arkitekturreolen. Konkret strategidelen vedrørende vision, mål og strategi, principper og forretningsregler (http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/ - besøgt april 2017). Herudover er der hentet inspirationen fra En sammenhængende offentlig sektor Hvidbog om arkitektur for digitalisering, Udkast til kommentering: 6. februar 2017, Styregruppen for data og arkitektur, Digitaliseringsstyrelsen. - 4 af 23 -
OIS-systemet er en del af samfundets infrastruktur og består af det tekniske system til videregivelse af ejendomsdata og de regler, procedurer og kontrakter, der er etableret som led i forvaltningen heraf 3. 1.2 Formål og vision OIS formål udspringer af BBR-loven 4 og med udgangspunkt heri kan visionen for OIS beskrives således: OIS skal indsamle dagsaktuelle oplysninger om ejendomme og oplysninger, der naturligt knytter sig hertil. Oplysningerne skal formidles på en enkel og sikker måde til borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder. Oplysningerne skal dække den offentlige forvaltnings behov og almindeligt forekomne behov for borgere og professionelle anvendere. For at opfylde visionen skal OIS løbende tilpasse sig de ændringer, der jævnlig sker i registerlandskabet, følge den teknologiske og forvaltningsmæssige udvikling samt tage hensyn til anvendernes behov. Det er en del af visionen, at anvenderne til stadighed skal modtage en stabil og troværdig dataleverance, som kan lægges til grund for udvikling af anvendernes egne forretningsprocesser. 1.3 Mål Visionen understøttes af en række forretningsorienterede mål, som der anvendes forskellige virkemidler for at opnå. De væsentligste mål med tilhørende virkemidler er angivet i nedenstående tabel 3 I EU s INSPIRE-direktiv er der med udgangspunkt i geografiske informationer fastlagt en definition for, hvad der indgår i en sammenhængende digital infrastruktur. Som det fremgår nedenfor, er det langt mere end de rent tekniske forhold, der er omfattet. Begrebet digital infrastruktur omfatter følgende elementer: - Data og datasæt (informationsbærende element) - Metadata (informationer, der beskriver data/datasæt og datatjenester, og som gør det muligt at finde, registrere og bruge dem) - Fælles tjenester og services (vedrører brug af data, internet og netteknologier) - Standarder (fælles regler, betingelser, retningslinjer eller karakteristika for data samt tilhørende processer, teknologi og organisation). - Aftaler og retningslinjer vedrørende brug og videregivelse af data og tjenester - Samordning, herunder koordinerings- og overvågningsmekanismer. OIS arkitekturoverblikket tager udgangspunkt i denne definition af digital infrastruktur. INSPIRE-direktivet: Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (EU-Tidende 2007 nr. L 108, side 1). INSPIRE er implementeret i Danmark gennem Lov om infrastruktur for geografisk information af 9. december 2008. 4 SKAT skal sikre den fortsatte overholdelse af skatteministerens forpligtelse efter BBR-loven 7, stk. 5 (Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, LBK nr 1080 af 05/09/2013) til at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre oplysninger, der naturligt knytter sig hertil, således at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. Det sker med udgangspunkt i OIS-Bekendtgørelsens 2, hvoraf fremgår at data fra BBR videregives gennem OIS som opslag på den enkelte ejendom enten alene eller sammenstillet med andre oplysninger om fast ejendom eller stedbestemte oplysninger. - 5 af 23 -
Forretningsmæssige mål Give borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder adgang til offentlige ejendomsdata. Give ejere adgang til beskyttede data om egne ejendomme samt en liste over egne ejendomme. Sikre private virksomheder og offentlige myndigheder adgang til digitale ejendomsdata. Sikker håndtering og distribution af beskyttede oplysninger. Sikre en stabil leverance via forandringsparathed ift. ændringer af dataindhold i kilderegistre. Sikre anvendere rimelig tid til udskiftning af snitflader ifb. forandringer. Enkle regler for anvendelse af OIS og OIS-data. Middel Enhver borger kan slå alle danske ejendomme op enkeltvis, og der se de offentligt tilgængelige oplysninger herom. Det sker via ois.dk og andre portaler der anvender det servicebaserede opslag. En ejer kan slå sine danske ejendomme op enkeltvis, og der se de beskyttede oplysninger herom. Det sker via ois.dk og andre portaler der anvender det servicebaserede opslag. Enhver virksomhed privat og offentlig kan slå alle danske ejendomme op enkeltvis, og der se de offentligt tilgængelige oplysninger herom. Det sker via ois.dk og andre portaler der anvender det servicebaserede opslag. Ejendomsdata udstilles til professionelt brug via fildistribution (masseudtræk) til OIS datadistributører. Enhver virksomhed privat og offentlig kan blive OIS distributør. Al kommunikation af beskyttede oplysninger foretages via sikre kanaler. Adgang til beskyttede oplysninger gennem ois.dk sikres gennem NemID. Adgang til services og fildistribution kræver, at datadistributøren indgår en kontrakt med SKAT, hvori det sikres, at datadistributøren er forpligtiget til at overholde en række sikkerhedskrav. OIS arkitekturen sikrer fleksibilitet over for forandringer i kilderegistre herunder etablering af nye registre, nedlæggelse af registre samt ændringer hvor forvaltning af et forretningsobjekt skifter fra et register til et andet. OIS arkitekturen sikrer paralleldrift af den gamle og den nye snitflade i en overgangsperiode, således anvendere får rimelig tid til at skifte til den nye snitflade. Regler for anvendelse af OIS og OIS data fastlægges gennem lovbekendtgørelse og en distributøraftale indgået med SKAT. En OIS distributør skal kun indgå én aftale med SKAT dækkende alle aspekter i relation til modtagelse og videredistribution af OIS data. - 6 af 23 -
1.4 Målbillede Figuren nedenfor illustrerer OIS målbillede, hvor ejendomsoplysninger indsamles fra en række kilderegistre til OIS databasen. Herfra distribueres data videre til slutbrugere via: Enkeltopslag af ejendomme på portaler via ois.dk og via OIS servicebaseret opslag. Anvendes af slutbrugere både borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder Massedistribution (fildistribution) via OIS datadistributørordning Private virksomheder og offentlige myndigheder, der har indgået en aftale med SKAT herom, modtager OIS-data gennem en fildistribution. Målbillede for de enkelte elementer er gennemgået i det følgende. Figur 1 OIS målbillede. - 7 af 23 -
1.5 OIS anvendere 1.5.1 Slutbrugere Slutbrugerne ift. anvendelse af OIS data er borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder. Disse modtager enten direkte fra OIS, via anden offentlig myndighed eller via en OIS distributør en dataleverance, som slutbrugerne kan anvende i egne forretningsprocesser. 1.5.2 Offentlige myndigheder Offentlige myndigheder foretager opslag på enkeltejendomme gennem et servicebaseret interface udstillet af OIS. SKAT anvender det servicebaserede opslag på ejendomsinfo.dk og i forbindelse med den kommende selvbetjeningsløsning Ret BBR. Erhvervsstyrelsen anvender det servicebaserede opslag ifb. visninger på boligejer.dk og ifb. ejendomsdatarapporten. 1.5.3 OIS Distributører Private virksomheder og myndigheder kan indgå i OIS videregivelsesordning som OIS datadistributører. Datadistributørerne modtager gennem masseudtræk (fildistribution) OIS-data til eget brug eller til videreformidling (evt. i forædlet form). Distributørerne skal for at kunne indgå i denne ordning indgå en kontrakt med SKAT, hvori det sikres, at datadistributøren er forpligtiget til at overholde en række lovgivnings- og sikkerhedskrav. 1.6 OIS Systemet 1.6.1 Enkeltopslag på ejendomme Alle kan fremsøge oplysninger om enkeltejendomme. OIS udbyder opslag på enkeltejendomme på to måder. Databaseopslag på enkeltejendomme via ois.dk Via ois.dk har borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at fremsøge oplysninger om enkeltejendomme ved direkte opslag i OIS-databasen. Der er tale om et klassisk databaseopslag med en hurtig og simpel visning, som især tilbagevendende professionelle brugere sætter pris på. Der er her mulighed for fremsøgnng af ejendomme mv. ud fra forskellige nøgler, via geografiske kort mv. Alle kan via anonym adgang lave opslag på alle ejendomme, mens ejere via NemID også kan få adgang til beskyttede oplysninger om deres ejendomme Opslag på enkeltejendomme via OIS webservice OIS giver private virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at fremsøge oplysninger om enkeltejendomme via et webservicebaseret opslag. Det webservicebaserede opslag er mere fleksibelt i sin opbygning og kan tilpasses målgrupper og den konkrete sammenhæng opslaget indgår i. Ifm. ovenstående enkeltopslag giver OIS også adgang til BBR-meddelelsen, som er et dokument med centrale oplysninger, der er registreret i BBR for den pågældende ejendom. Tilsvarende gælder for BBR s andelsboligudskrift. - 8 af 23 -
1.6.2 Massedistribution (fildistribution) via datadistributørordning Private virksomheder og offentlige myndigheder kan indgå i OIS videregivelsesordning som datadistributører. Datadistributørerne modtager OIS-data gennem masseudtræk (fildistribution). Distributørerne kan videregive data fra OIS til rekvirenter (slutbrugere) i henhold til betingelserne i datadistributørkontrakten, herunder hensyntagen til persondataloven, persondataforordningen og markedsføringsloven. Distributørerne kan forædle dataene til eget brug eller videreformidle dem til andre anvendere i rå form eller i produkter, hvor data forædles og sammensættes på andre måder, eksempelvis ifm. ejendomshandel, GIS-løsninger, analyse- og forvaltningsopgaver. 1.6.3 OIS dataindhold OIS udstiller ejendomsdata fra en række kilderegistre. Oplysningerne opdateres løbende, så de på dagsbasis har samme aktualitet som i originalregistre. Det drejer sig bl.a. om følgende data: Ejendomme og deres ejere Jordstykker Bygninger mv. Adresser Vurdering og salgspriser Ejendomsskat Kommuneplaner 1.7 OIS Datakilder 1.7.1 OIS kilderegistre OIS udstiller i dag data fra følgende registre: BBR, Bygnings- og Boligregistret ESR, Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister ** PDK, PlansystemDK MAT, Matrikelregistret * SVUR, Statens Salgs- og Vurderingsregister Når de ejendomsrelaterede registre i Grunddataprogrammet er idriftsat på Datafordeleren i den takt som fremgår af Plan for tilpasning af OIS til grunddataprogrammet mm. vil OIS også omfatte: DAR, Danmarks Adresseregister * EBR, Ejendomsbeliggenhedsregistret * EJF, Ejerfortegnelsen * E&E, Ejendomsskat og Ejendomsbidrag EOG, Nyt vurderingssystem* For registrene mærket med * vil data fra disse bliver hentet via Datafordeleren, når det pågældende register udstiller sine data herigennem. Registre mærket med ** vil blive udfaset efter en overgangsperiode, hvor der er paralleldrift. OIS tilbagekonverterer data til de eksisterende udstillingstabeller i paralleldriftsperioden jf. Plan for tilbagekonvertering til OIS fra de nye versioner af grunddataregistrene. - 9 af 23 -
1.7.2 Fællesoffentlig Datafordeler OIS henter i dag ikke data fra Datafordeleren. Når Datafordeleren begynder at udstille data fra OIS kilderegistre vil OIS hente data heraf. 1.8 Regler for OIS I henhold til BBR-lovens 7, stk. 5 påhviler det skatteministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. OIS er en samlet helhed - forretningsmæssigt, teknisk, forvaltningsmæssigt og juridisk - der sikrer overholdelsen heraf. Håndteringen af de juridiske og forvaltningsmæssige forhold ved enkeltopslag på www.ois.dk sker dels via den tekniske opbygning af hjemmesiden. Derudover er adgangen til enkeltopslag på hjemmesiden reguleret aftalemæssigt ved brugervilkår på hjemmesiden samt ved BBR-loven og bekendtgørelse nr. 195 af 7. marts 2008 om videregivelse af data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og øvrige ejendomsdata (OIS-Bekendtgørelsen). Datadistributørkontrakten, som datadistributører skal indgå med SKAT for at kunne modtage masseudtræk, regulerer som en helhed de juridiske, forvaltningsmæssige, tekniske og økonomiske forhold mellem SKAT og distributørerne. Derudover er adgangen til masseudtræk ligesom enkeltopslagene underlagt reglerne i BBR-loven og bekendtgørelse nr. 195 af 7. marts 2008. Distributørkontrakten fastlægger bl.a., at en datadistributør inden hver enkelt videregivelse af data til rekvirenter (slutbrugere) er forpligtet til at vurdere, om det formål, som oplysningerne videregives til, lever op til persondataloven samt datadistributørkontraktens videregivelsesregler. Gennem denne konkrete vurdering i hver enkelt videregivelsessituation sikres overholdelsen af persondataloven og andre begrænsninger på behandlingen af data, og ministerens forpligtelse i forbindelse med en sikker og enkel videregivelse af oplysningerne opfyldes. Den altovervejende del af oplysningerne i OIS falder i den forbindelse ind under persondatalovens anvendelsesområde. - 10 af 23 -
2. Processer og forretningsobjekter 2.1 Forretningsprocesser 2.1.1 Overblik Data fra OIS anvendes til mange formål: Videreformidling og forædling af data, opslag på enkeltejendomme, analyser, understøttelse af forsikring, finanssektoren, ejendomshandel, ejendomsadministration, ejendomsvurdering samt meget andet. Der er derfor rigtig mange forretningsprocesser, som anvender OIS data. De fleste af disse processer varetages af OIS distributører, som har et kendskab til OIS data og til de forretningsmæssige sammenhænge og processer, data anvendes i. Processerne har her typisk til formål at gøre søgning af ejendomme og ejendomsdata og/eller anvendelsen af visse data i konkrete forretningsmæssige sammenhænge let og sikker. Målet for OIS er i professionel sammenhæng (jf. afsnit 1.2 og 1.3) at give OIS-distributørerne adgang til ejendomsdata på en måde, som kan understøtte distributørernes forretningsprocesser på en let, stabil, sikker og troværdig måde. Man kan sige, at OIS er råvaregrossist på ejendomsdataområdet. Dog betragtes OIS opslag på enkeltejendomme af mange professionelle som en slags referenceopslag, der kan anvendes til kontrol af egne processer mm. OIS går således normalt ikke ind forretningsprocesser, som rækker ud over grossistfunktionen. Men OIS bestræber sig på at have et godt indblik i de hovedprocesser og anvendelsessituationer, som OIS data indgår i, for på denne vis at kunne udvikle OIS i et godt samspil med distributørerne. I nedenstående figur og efterfølgende tekst er eksempler på sådanne hovedprocesser og anvendelsessituationer beskrevet. Figur 2 Anvendelse af OIS data - Eksempler på hovedprocesser og anvendelsessituationer - 11 af 23 -
Det skal bemærkes, at OIS ikke er ansvarlig for processerne i de viste eksempler. Men eksemplerne illustrerer, at OIS data er en del af grundlaget for mange væsentlige forretningsprocesser med stor samfundsmæssig betydning. Det er OIS opgave at understøtte disse processer via en god og troværdig dataleverance. 2.1.2 Borgere OIS anvendes af potentielle købere og andre som er interesseret i en konkret ejendom. OIS data mindsker her den tid det tager at fremskaffe de relevante informationer. For potentielle købere drejer det sig primært om: Søgning efter ejendomme inden for et geografisk område, hvor OIS data sammen med data fra andre offentlige og private registre anvendes til søgning og præsentation af ejendomme i en given kontekst, fx placering ift. lokalområder, afstand til daginstitutioner og skoler mv. Sammenligning af en ejendoms udbudspris med ejendomsvurdering og tidligere handelspriser ift. samme ejendom hhv. andre relevante ejendomme i samme område. Visning af mere detaljerede offentlige oplysninger om den enkelte ejendom, fx den tilhørende BBR-meddelelse. OIS anvendes også af borgere som er ejere af den enkelte ejendom. Udover ovenstående anvendes OIS her til bl.a.: Visning af beskyttede oplysninger om ens egen ejendom, fx tilstandsrapporter. Visning og opdatering af de BBR-oplysninger på ejendommen, som ejeren har ansvaret for at vedligeholde. 2.1.3 Ejendomsmæglere Ejendomsmæglere anvender OIS i stor udstrækning ifb. ejendomshandel, hvor tilgang til OIS data er med til at effektivisere og digitalisere processerne omkring ejendomshandel. Det drejer sig om: Annoncering ifb. ejendomshandel, hvor OIS ejendomsdata, BBR-meddelelse, skatteoplysninger mv. indsamles elektronisk og anvendes i salgsmateriale mv. Effektivisering og digitalisering af processerne ifb. en ejendomshandel, hvor OIS data automatisk hentes ind i salgsopstillinger, købsaftaler mv., hvorefter disse informationer deles digitalt mellem de forskellige parter og aktører. Sagsbehandlingen hos ejendomsmæglere ifb. selve ejendomshandlen, hvor relevante informationer fra OIS automatisk hentes ind i sagen. Indhentning af ejendomsoplysninger via Ejendomsdatarapporten 2.1.4 Banker og realkredit Banker og realkreditinstitutioner anvender OIS data ifb. ejendomshandel og belåning, hvor relevante informationer om ejendommen automatisk hentes ind i sagen fra OIS, hvorefter disse informationer deles digitalt mellem de forskellige parter og aktører. Det drejer sig bl.a. om: Rådgivning og finansiering ift. en sælger af en ejendom. Rådgivning og finansiering ift. en køber af en ejendom. Vurdering af en ejendoms værdi ifb. belåning af denne. Långivning i fast ejendom. - 12 af 23 -
Banker og realkreditinstitutioner kan her gennem OIS data i højere grad koncentrere processerne omkring rådgivning frem for på at bruge tid på tilvejebringelse af fakta om ejendommen. 2.1.5 Forsikringsselskaber Forsikringsselskaber anvender OIS data ifb. indgåelse af forsikringsaftaler omkring fast ejendom. Tilgang til OIS data er her med til at effektivisere og digitalisere sagsbehandlingen herunder vurderinger og udarbejdelse af forsikringspolicer. 2.1.6 Landinspektører Der er en række forretningsprocesser med landinspektører som hovedaktør hvor OIS ejendomsdata indgår i en effektivisering og digitalisering af matrikulære processer fx ved udstykninger, sammenlægninger og arealoverførsler. OIS data anvendes i disse processer til at fremsøge relevante information om en ejendom og dens ejere, en gruppe af ejendomme, ejendomme inden for en vej eller et geografisk område mv. OIS data integreres her med landinspektørernes egne it-systemer, således processerne kan flyde digitalt mellem disse uden unødige manuelle processer. Anvendelsen er både under selve udstykningsprocessen og ift. de indledende processer, hvor en borger eller virksomhed henvender sig til en landinspektør med henblik på en vurdering af muligheder ifb. en matrikulær forandring. 2.1.7 Kommuner Kommunerne anvendes OIS data i en række processer omkring ejendomsadministration herunder bygesagsbehandling. Derudover indgår OIS data i kommunernes lokalplanlægning mv. 2.1.8 SKAT SKAT anvender OIS til flere formål, herunder indsamling, præsentation og videregivelse af ejendomsdata, som ikke er en del af de fællesoffentlige grunddata. Disse data indgår på lige fod med de fællesoffentlige grunddata i en række af ovenstående processer hos anvendere. Derudover anvender SKAT som BBR-myndighed OIS til flere formål, herunder: Adgang til en tjeneste, der giver mulighed for ejere til at rette BBR oplysninger digitalt. Adgang til en tjeneste som leverer en BBR-meddelelse. 2.1.9 Erhvervsstyrelsen OIS og OIS data anvendes desuden af offentlige myndigheder i relation til en række forskellige forretningsprocesser. Erhvervsstyrelsen anvender OIS data til: Fremsøgnng og visning af ejendomsdata på boligejer.dk Etablering af en elektronisk ejendomsdatarapport til brug for ejendomshandel - 13 af 23 -
2.2 Forretningsobjekter 2.2.1 OIS begrebsmodel Nedenfor er illustreret en begrebsmodel over de vigtigste forretningsobjekter ift. udstillede ejendomsdata i OIS. Nogle forretningsobjekter vil i den fysiske implementering bestå af flere tabeller. 2.2.2 Ejendomsejere Figur 3 Begrebsmodel med centrale OIS forretningsobjekter. Forretningsobjekt Person Virksomhed Beskrivelse Stamoplysninger på personer i det omfang disse optræder i rollen som enten ejer af eller ejendomsadministrator af en ejendom. Stamoplysninger på en virksomhed i det omfang denne optræder som ejer af en ejendom, eller på virksomheder og produktionsenheder i det omfang disse optræder i rollen som ejendomsadministrator af en ejendom. - 14 af 23 -
2.2.3 Ejendomme Forretningsobjekt Samlet Fast Ejendom Jordstykke Ejerlejlighed Beskrivelse En vedvarende forening af et eller flere jordstykker som tilsammen udgør én ejendom. Begrebet er knyttet til arealer på jordoverfladen og er fysisk bestemt ved det eller de jordstykker, der indgår i den samlede faste ejendom. Parcelhusgrunde vil normalt kun bestå af ét Jordstykke, hvorimod landbrugsejendomme ofte består af flere Jordstykker. Areal på jordoverfladen som er registreret i Matriklen og afgrænset af matrikelskel. Jordstykker kan selvstændigt eller i forening danne en Samlet fast ejendom. Lejlighed i en beboelsesejendom hvor hver enkelt lejlighed ejes særskilt og betragtes som selvstændig fast ejendom, mens de fælles dele og faciliteter ejes i fællesskab af en ejerforening. En Ejerlejlighed er del af en hovedejendom, som enten er en Samlet fast ejendom eller en Bygning på fremmed grund. Bygning på fremmed grund En bygning eller et teknisk anlæg, som er opført på, over eller under enten: En Samlet fast Ejendom med anden ejer end bygningen/anlægget eller et ikke-registreret areal, hvor arealet har anden ejer end bygningen eller havet. Det bemærkes, at der ifm. Grunddataprogrammet implementeres en ny ejendomsidentifikation, BFE-nummer, som ikke er beskrevet her. Implementeringen heraf er beskrevet i Plan for tilpasning af OIS til grunddataprogrammet mm.. 2.2.4 Ejendomsøkonomi Forretningsobjekt Ejendomsvurdering Ejendomsskat Salgspris Beskrivelse SKAT s vurdering og fastsættelse af ejendomsværdi og grundværdi for de enkelte ejendomme. Ejendomsvurderingen danner grundlag for beregning af ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Den opkrævede ejendomsskat på den enkelte ejendom. Salgspris på ejendomme - villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, landejendomme mv. - der har indgået i en ejendomshandel. 2.2.5 Bygninger, bolig- og erhvervsenheder Forretningsobjekt Beskrivelse - 15 af 23 -
Forretningsobjekt Bygning Enhed Grund Teknisk anlæg Beskrivelse En Bygning består af en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrliget. En Bygning skal som minimum bestå af en overdækning. Bygningen kan være opdelt i Etager og kan indeholde en eller flere Enheder og/eller Tekniske anlæg. Bygning kan også være en bygning uden yderligere opdeling fx en garage. Bebyggelsen skal have ensartede adgangsforhold (f.eks. direkte adgang til vej eller indirekte gennem port eller lign.) En Enhed er en sammenhængende bolig- eller erhvervsenhed, som er et fysisk sammenhængende areal i en bygning med selvstændig adgang. Enheden er afgrænset og fysisk adskilt fra andre Enheder. Ved en Grund forstås: Arealer, som i Matriklen er opført som ét Jordstykke. Fysisk sammenhængende arealer, som i Matriklen er opført som flere Jordstykker, når de ifølge noteringen i Matriklen skal holdes forenede som en Samlet fast ejendom. På grundniveau i BBR findes de oplysninger, der er fælles for alle Bygninger og Enheder inden for den pågældende ejendom (fx kloakforhold og vandforsyning). Et teknisk anlæg er en stedfast, klart afgrænset konstruktion, der er opført til et bestemt formål. De tekniske anlæg inddeles i beholdere, energianlæg, anlæg til vandindvinding/vandrensning og andre tekniske anlæg. Et teknisk anlæg kan være etableret inde i en bygning, nedgravet eller være fritliggende. 2.2.6 Adresser og topologi Forretningsobjekt Adresse Kort Beskrivelse En struktureret betegnelse som angiver en særskilt adgang til et areal, en bygning eller en del af en bygning (fx en boligeller erhvervsenhed), efter reglerne i adressebekendtgørelsen. En adresse kan endvidere fastsættes til et teknisk anlæg, fx en vindmølle) efter samme principper som for en bygning. Standardiserede geografiske kort, der som referencedatasæt beskriver og viser forskellige geografiske placeringer og inddelinger. 2.2.7 Kommunale planer Forretningsobjekt Lokalplan Beskrivelse En plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, veje, friarealer mv. - 16 af 23 -
3. Strategi for den videre udvikling 3.1 Tilpasningsstrategi Der sker jævnligt ændringer i de kilderegistre, som OIS henter data fra. Hver gang en datamodel ændres, et forretningsobjekt ændres og/eller skifter fra et register til et andet, et register nedlægges eller et nyt oprettes skal OIS tilpasse sig. Det er OIS grundlæggende strategi at sikre, at anvenderne til stadighed modtager en stabil dataleverance, der modsvarer de forretningsmæssig behov ved løbende at tilpasse sig til ændringerne i registerlandskabet. I den aktuelle situation er målet at fastholde en leverance, der indholdsmæssigt så vidt muligt svarer til den nuværende, og som tager hensyn til den nye nøgle til identifikation af ejendomme (BFE-nummer), registrenes nye datamodeller mv. Det gælder både ift. borgernes og de professionelles opslag på enkeltejendomme og ved masseudtræk til OISdistributørerne. I den kommende periode er der behov for at forstærke strategien pga. de mange ændringer, der initieres af Grunddataprogrammet samtidig med at ESR, der i dag er et centralt kilderegister for OIS, udfases. Det sker ved at foretage en tidlig planlægning af ændringer og kommunikere de enkelte trin og elementer klart og tydeligt til OIS anvenderne. Herved får anvenderne et godt udgangspunkt for i eget tempo at tilpasse sig. Denne del af strategien er beskrevet i Plan for tilpasning af OIS - til grunddataprogrammet mm.. Der er en central udfordring at den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere i ESR ophører ifm. Grunddataprogrammet. I stedet registreres alle ejendomme og deres ejere i hhv. Matriklen og i den nye Ejerfortegnelse. Da grunddataregistrene i samarbejde med kommunerne i hele ESR s paralleldriftsperiode vil sikre en løbende tilbagekonvertering af oplysninger til ESR fra de relevante grunddataregistre, er det en del af OIS strategi fortsat at hente ejendomsoplysninger fra ESR i overgangsperioden. OIS lægger vægt på, at OIS anvendere får god tid til at tilpasse sig ændringerne. Der sker ved, at OIS i en overgangsperiode tilbagekonverterer data til OIS eksisterende udstillingstabeller i det omfang det er praktisk muligt. Der vil således være tale om paralleldrift i en overgangsperiode, som forløber frem til ESR er udfaset. Denne del af strategien er beskrevet i Plan for tilbagekonvertering til OIS - fra de nye versioner af grunddataregistrene. Efter tilpasningsperioden videreføres OIS under fortsat hensyntagen til anvendernes behov. Det er endvidere en del af strategien at sikre dokumentation af OIS systemet og gøre dokumentationen let tilgængelig for anvenderne. 3.2 Trædesten 3.2.1 Overblik over væsentlige trædesten frem mod 2020 Omkring den videre udvikling af OIS er der en række væsentlige trædesten, som har en strategisk betydning for OIS og de tilpasninger der skal gennemføres ift. kilderegistre. Disse er illustreret nedenfor: - 17 af 23 -
Figur 4 Væsentlige trædesten for OIS frem mod 2020. Udover disse trædesten sker der en række andre ændringer i relation til OIS kilderegistre, men da disse ændringer kun har en mindre betydning for OIS frem mod 2020, er de ikke betragtet som egentlige trædesten for OIS og derfor ikke medtaget her. De enkelte trædesten er beskrevet nedenfor. 3.2.2 Trædesten A: BBR 1.8 implementering Implementeringen af BBR 1.8 omhandler en ny datamodel tilpasset Grunddataprogrammet bortset fra at BFE-nummer ikke er indført på dette tidspunkt samt at adressetabellerne fortsat vil være opdateret i BBR (via konvertering fra DAR/AWS). BBR 1.8 implementeres på OIS gennem en direkte dataleverance fra BBR. OIS udstiller BBR-data i BBR 1.8 format og tilbagekonverterer i en overgangsperiode data til de eksisterende BBR 1.7 udstillingstabeller. 3.2.3 Trædesten B: DAR 1.0 som kilderegister DAR er det nye grunddataregister for adresser. Frem til etableringen af BBR 2.0 bliver adresser ajourført i DAR, og konverteret herfra til BBR 1.8. Konverteringen bortfalder, når BBR 2.0 idriftsættes, hvorfor OIS i perioden fra implementering af DAR 1.0 til implementering af BBR 2.0 skal etablere DAR som kildesystem for adresser. DAR 1.0 implementeres på OIS gennem udtræk fra Datafordeleren. 3.2.4 Trædesten C: Registrering af Ejerlejligheder og BPFG i Matriklen Matriklen ophøjer det nuværende SFE-nummer til BFE-nummer, hvilket ikke påvirker OIS, idet de nuværende integrationer fastholdes. Næste trin i implementering af BFE-nummer registrering af hhv. BPFG og Ejerlejligheder i Matriklen identificeret via et BFE-nummerer medfører ændringer, idet BFE-nummer for Bygning på Fremmed Grund og Ejerlejligheder udstilles på OIS. 3.2.5 Trædesten D:EBR Ejendomsbeliggenhedsregister implementering Der etableres et nyt register EBR over ejendommes beliggenhedsadresser. EBR etableres på OIS og videredistribueres derfra via fildistribution. 3.2.6 Trædesten E: EJF Ejerfortegnelsen implementering Der etableres et nyt register Ejerfortegnelsen - som kommer til at indeholde faktiske og tinglyste ejere af fast ejendom samt evt. administratorer af disse ejendomme. - 18 af 23 -
Ejerfortegnelsen etableres på OIS og videredistribueres derfra via fildistribution. 3.2.7 Trædesten F: BBR 2.0 implementering Ved implementeringen af BBR 2.0 udskilles adressetabellerne fra BBR, hvorfor adresseoplysninger senest fra dette tidspunkt skal fremskaffes med DAR som kildesystem. Datamodelmæssigt er den største ændring fra BBR 1.8 (trædesten A) til BBR 2.0 den, at identifikation af ejendomme skifter fra det nuværende ejendomsnummer til BFE-nummer. BBR 2.0 implementeres på OIS gennem en direkte dataleverance fra BBR. 3.2.8 Trædesten G: E&E Ejendomsskat &Ejendomsbidrag implementering Den del af ESR, der håndterer de kommunale ejendomsskatter og ejendomsbidrag ophører og erstattes af det kommunalt udviklede Ejendomsskat og Ejendomsbidrag (E&E). E&E etableres på OIS og videredistribueres derfra via fildistribution. 3.2.9 Trædesten H: EOG Nyt vurderingssystem Der vil blive etableret et nyt vurderingsregister i forbindelse med implementering af det nye ejendomsvurderingssystem. På sigt erstatter det nye vurderingsregister, som kaldes Ejendomme og Grunde (EOG), det nuværende vurderingsregister (VUR), men i en overgangsperiode vil begge registre eksistere, fordi SKAT har et behov for at kunne sagsbehandle (omvurderinger, klager mv.) i forhold til vurderinger beregnet i det nuværende vurderingssystem. OIS vil distribuere data fra det nye vurderingsregister herunder en ny nøgle til identifikation af samvurderede ejendomme. Det nye vurderingsregister implementeres på OIS. 3.2.10 Trædesten I: ESR udfases Driften af ESR ophører helt efter afslutningen af ESR s paralleldriftsperiode og anvendere af ejendomsdata vil herfra skulle hente ajourførte oplysninger om ejendomme, bygninger og ejere heraf fra de harmoniserede grunddataregistre. Det vil sige, at ESR's registerdel med ejendoms- og ejeroplysninger erstattes af de samarbejdende grunddataregistre - MAT, EBR, BBR og EJF. - 19 af 23 -
4. Arkitekturprincipper for OIS Arkitekturprincipperne anvendes til at fastlægge de grundlæggende rammer omkring OIS systemets arkitekturmæssige opbygning. Anvendere, leverandører af it-løsninger og andre interessenter får hermed et klart signal om, hvordan it-løsninger skal bygges for at passe sammen med den del af den offentlige infrastruktur som OIS udgør en del af og dermed et grundlag for at vurdere egnethed og kvalitet af mulige løsninger, der skal spille sammen med OIS. En række principper er diskuteret i forskellige fællesoffentlige instanser 5. OIS har med udgangspunkt heri udvalgt de væsentligste og tilpasset dem til OIS kontekst. 4.1 Princip 1 Forandringsparathed ift. ændringer OIS skal være forandringsparat ift. ændringer i kilderegistre, således OIS anvenderne fortsat kan modtage de relevante ejendomsdata som en stabil dataleverance fra OIS. Konsekvens: OIS skal løbende kunne tilpasse sig til de forskellige ændringer i kilderegistre. OIS skal kunne tilpasse sig, at forretningsobjekter udgår fra et register og genopstår i et andet. Tilpasninger skal gennemføres således, at OIS anvenderne påvirkes mindst muligt af forandringen. Nye snitflader udstilles i en overgangsperiode parallelt med den gamle snitflader. Forandringer, som påvirker anvenderne, skal varsles i god tid, således der er tid til den nødvendige omstilling. 4.2 Princip 2 Kilderegistre sikrer egen datakvalitet OIS udstiller de data, som OIS modtager fra de enkelte kilderegistre, i den form og kvalitet disse modtages. Konsekvens: OIS respekterer de registerførende myndigheders prioriteringer. Er der tvivl om datakvaliteten eller rigtigheden af de enkelte oplysninger, skal henvendelse herom rettes til kilderegistret frem for OIS. 5 Dette omfatter bl.a. på fællesoffentligt niveau diverse retningslinier under OIO arkitekturguiden, i den kommunale rammearkitektur og i Grunddataprogrammet. OIO arkitekturguiden: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/principper (besøgt april 2017) Kommunale rammearkitektur: http://beta.rammearkitektur.dk/index.php/fælleskommunale_arkitekturprincipper (besøgt april 2017) - 20 af 23 -
4.3 Princip 3 OIS indgår i åbent samarbejde OIS bygges, så OIS kan indgå i et velfungerende samspil med andre digitale systemer. Konsekvens: OIS skal anvende åbne standarder, som er uden bindinger til specifikke leverandører og til proprietærer teknologier og produkter. OIS skal sikre et effektivt og sikkert samspil med anvenderne gennem anvendelse af fælles integrationsmønstre, sikkerhedsstandarder og protokoller til udveksling af data. OIS skal dokumentere og publicere oplysninger om snitflader. 4.4 Princip 4 Sikkerhed, privatliv og tillid sikres Borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder skal have tillid til, at informationer i OIS behandles på betryggende vis og i henhold til gældende regler. Dette gælder både i OIS og hos de datadistributører, som OIS har indgået en aftale med. Konsekvens: OIS løsning designes således, at privatlivsbeskyttelse og sikkerhed er forsvarlig. Kun de nødvendige data udveksles og opbevares. OIS skal sikre overholdelse af persondataforordning både internt og hos OIO distributører gennem de dertil knyttede distributøraftaler. 4.5 Princip 5 Høj tilgængelighed og driftsstabilitet I digitale sammenhænge er det nødvendigt, at borgere og virksomheder og myndigheder kan regne med, at data og it-services er tilgængelige, når der er brug for dem. Det skal være sikkert og effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af OIS. Konsekvens: Udstilling af OIS data skal være muligt selv om en datakilde midlertidigt er nede. Den underliggende infrastruktur skal leve op til servicemål, som sikrer høj driftsstabilitet. - 21 af 23 -
Appendiks A - OIS dokumentation Dokumentationen omkring OIS struktureres med inspiration fra OIO Arkitekturguidens arkitekturreol 6, således at arkitekturprodukterne afspejler denne på en for OIS hensigtsmæssig måde. Arkitekturprodukter gøres tilgængelig for anvendere. Udover de enkelte arkitekturprodukter i arkitekturreolen udarbejdes tre samlende dokumenter til brug for ekstern og intern kommunikation. Disse tre dokumenter er koordineret med beskrivelsen af arkitekturprodukter i arkitekturreolen. De tre dokumenter indeholder således ikke information, som ikke også findes ifm. de korresponderende arkitekturprodukter i arkitekturreolen. Figur 5 Overblik over OIS dokumentation. 6 Se OIO arkitekturguiden under arkitekturreolen ( http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/dokumentation - besøgt april 2017). - 22 af 23 -
De tre supplerende dokumenter har følgende indhold og formål: OIS arkitekturoverblik strategi frem mod 2020. Dokumentet har til formål at beskrive vision, mål og strategi for udvikling af OIS i perioden frem mod 2020, hvor der er mange forandringer i og omkring kilderegistrene til OIS. Heri beskrives det strategiske målbillede for it-arkitekturen med distribution af data via enkeltopslag på ejendomme og fildistribution, kildesystemer mv. samt de it-principper, der anvendes til fastholdelse af arkitektur og strategi. Målgrupper er primært de overordnede forretningsniveauer hos de forskellige interessenter. OIS Tilpasningsplan. Formålet med Plan for tilpasning af OIS til grunddataprogrammet mm. er at beskrive, hvordan OIS tilpasses til de kommende ændringer på primært ejendomsdataområdet ifm. Grunddataprogrammet samt af udfasningen af ESR, som er koordineret hermed. Målet er, at anvenderne af OIS under og efter omstillingsperioden modtager en stabil dataleverance fra OIS. Dvs. en leverance der indholdsmæssigt så vidt muligt svarer til den nuværende, og som tager hensyn til den nye nøgle til identifikation af ejendomme (BFEnummer), nye datamodeller mm. Planen omfatter både eksisterende datakilder og tilpasning til nye datakilder som følge af omlægning af kilderegistrene mm. Planen er tilgængelig via ois.dk. OIS Konverteringsplan. Plan for tilbagekonvertering til OIS - fra de nye versioner af grunddataregistrene beskriver de opgaver og problemstillinger, som skal håndteres, for at tilpasninger og konverteringer til OIS kan gennemføres med succes. Planen beskriver den løsningsmodel, som tilbagekonverteringen af data til de eksisterende udstillingstabeller på OIS gennemføres med udgangspunkt i, håndteringen af de enkelte kilderegistre, de nødvendige tilpasninger af OIS mv. Planen er tilgængelig via ois.dk. - 23 af 23 -