1 Eksamen Skatteret I F 2003 Vejledende problemformulering Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Showet En aften med Sylvia a) Selvstændig virksomhed Det bør diskuteres, om indkomsten fra showet udgør en lønindkomst eller en indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Det bør konstateres, at indkomsten ikke er lønindkomst, men snarere indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Litt.: SR 1, p. 252. b) Afholdte udgifter og erstatning De afholdte udgifter til lokaler, transport, overnatning, kustymer etc. på 50.000 kr. og til erstatning på 15.000 kr. bør relateres til driftsomkostningsbegrebet i SL 6 a. Det bør konstateres, at der er fuld fradrag som driftsomkostning for de 50.000 kr., og at der tilsvarende - givetvis - vil være fradrag på erstatningen på 15.000 kr., idet udgiften har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning. Driftstabet er kun sporadisk del af pensum i SR 1, hvorfor en nærmere diskussion af egen skyld, grov uagtsomhed m.v. ikke kan kræves. Besvarelsen bør angive, at fradragene kan foretages direkte i den personlige indkomst, jf. PSL 3, stk. 2. Litt.: SR 1, p. 184 ff, 206, 228 og 233. 1.1.2 Teaterstykket a) Lønmodtagervirksomhed
2 Det bør diskuteres, om - men konstateres at - Sylvia Sejersen er lønmodtager i forbindelse med teaterstykket. Litt.: SR 1, p. 252 b) Lønmodtageres driftsomkostninger De afholdte udgifter i forbindelse med teaterstykket bør diskuteres i henseende til fradrag efter SL 6 a, jf. LL 9. Herunder bør den begrænsede fradragsret for lønmodtagere nævnes, navnlig i henseende til nødvendighedskravet. Det bør konstateres, at udgifterne til litteratur på 2.500 kr. har den fornødne driftsmæssige relevans og derfor er fradragsberettigede. Den gode besvarelse drøfter, om udgifterne til litteratur i stedet er afskrivningsberettigede, idet der er tale om anskaffelse af et fysisk aktiv. Det bør dog - formentlig - konkluderes, at indkomstvirkningen er begrænset til indkomståret 2002. Det er vel næppe i samme grad klart, om Sylvia Sejersen har fradrag for udgifterne til studierejse på 8.000 kr. Under hensyntagen til, at turen har sammenhæng med den indtægtsgivende aktivitet, at teaterdirektøren har anbefalet turen, og at årsagen til, at Sylvia Sejersen selv afholder udgiften navnlig er, at teatret ikke har økonomisk mulighed, synes det mest nærliggende at anerkende fradraget efter SL 6 a. Litt.: SR 1, p. 184 ff og 301 ff. Derimod bør fradrag for udgiften til plastikoperation ikke anerkendes. Selvom udgiften er erhvervsmæssig, bør det konkluderes, at der er tale om en - ikke fradragsberettiget - udgift vedrørende skatteyderens person, hvorfor udgiften er af privat karakter. Litt.: SR 1, p. 209 f. Besvarelsen bør angive, at fradraget begrænses af bundgrænsen på 3.000 kr. i LL 9 (2002: 4.600 kr.) og alene kan foretages i den almindelige indkomst, jf. PSL 3, stk. 2. c) Godtgørelse af udgifter til litteratur Det bør konstateres, at godtgørelsen på 2.500 kr. er skattepligtig efter LL 9, stk. 5. Da bøgerne skal tilhøre Sylvia Sejersen, synes der ikke at være tale om udlæg efter regning. Litt.: SR 1, p. 258 og 296.
3 d) Periodisering af lønindkomsten Periodiseringsprincipperne for lønindkomst bør skitseres med angivelse af, at forskud på provisionsindtægter uden tilbagebetalingspligt periodiseres ved udbetalingen i 2001, medens det resterende honorar periodiseres i 2002. Litt.: SR 1, p. 254. Spørgsmål 1.2: 1.2.1 Bent Børgesen a) Opgørelse af indkomst Bent Børgesens indkomst ved salget af sportsvognen i 2001 må opgøres i forhold til det vederlag, som modtages ved salget, d.v.s. den kontante betaling på 120.000 kr. plus kursværdien på det udstedte pantebrev 90.000 kr. eller i alt 210.000 kr. Det er en fejl, hvis indkomsten opgøres i forhold til pantebrevets pålydende eller udtryk for ufuldstændig besvarelse, hvis dette problem er uomtalt. Litt.: SR 1, p. 146 og 440 f. b) Tab på pantebrev I efteråret 2002 må Bent Børgesen konstatere et endeligt tab på det udstedte pantebrev. Da dette er modtaget som vederlag i næring, er tabet fradragsberettiget efter KGL 17. Litt.: SR 1, p. 566. 1.2.2 Lennart Lej a) Ydelse af lån i 2001 Lennart Lej er skattepligtig af renteindkomsten ved dens forfald og betaling i 2001 uden hensyntagen til, at der foreligger forudbetaling. Renteindtægten kvalificeres som kapitalind-
4 komst jf. PSL 4, stk. 1, nr. 1. b) Tab på lån og nødlidende rentetilgodehavende i 2002 Lennart Lejs tab på udlån er ikke fradragsberettiget jf. KGL 14. Litt.: SR 1, p. 566. Herudover har han mulighed for at undlade at indtægtsføre det nødlidende rentetilgodehavende efter LL 5 A (nulstilling). Litt.: SR 1, p. 337. 1.2.3 Sylvia Sejersen a) Lån i 2001 med forudbetalte renter Sylvia Sejersen kan ikke foretage fradrag for de i 2001 forudforfaldne og betalte renteudgifter jf. LL 5, stk. 2. I stedet fordeles fradraget over løbetiden, d.v.s. med 2.000 kr. i 2001 og 10.000 kr. i 2002. Litt.: SR 1, p. 338. b) Rentefradrag i 2002 Renterne fra pantebrevet er forfaldne i 2002 og er derfor fradragsberettiget uden hensyn til betaling jf. SL 6. Derimod er ikke fradrag for forfaldne renter på lånet på 350.000 kr. til Lennart Lej, idet der består restancer fra det foregående år jf. LL 5, stk. 8. Litt.: SR 1, p. 347 ff.
5 Opgave 2 Spørgsmål 2.1 2.1.1 Ejendommen Skovvej 1 a) Næring På tidspunktet for erhvervelsen af Skovvej 1 er Kaj Klausen næringsdrivende, hvorfor det følger af næringsformodningsreglen, at ejendommen som udgangspunkt er omfattet af næringsbeskatningen. Den omstændighed, at ejendommen har tjent som familiens bolig i ca. 8 år sammenholdt med årsagen til afståelsen, må dog medføre, at Kaj Klausen kan afkræfte næringsformodningsreglen jf. TfS 1985.430 H. Litt.: SR 1, p. 487 f. b) Parcelhusreglen, EBL 8 På fraflytningstidspunktet i 2001 er Skovvej 1 omfattet af parcelhusreglen i EBL 8. Spørgsmålet er så, om skattefriheden bortfalder som følge af, at ejendommen ved salget i 2002 ikke længere udgør skatteyderens bolig. Dette kan næppe læses ud fra bestemmelsen i EBL 8, omend det angives, at skattefriheden indtræder, når huset eller lejligheden HAR tjent som bolig. Uanset dette har Højesteret for nylig statueret, at 8 forudsætter, at ejendommen udgør en boligejendom på salgstidspunktet jf. TfS 2003.266 H. Da eksaminanderne selvsagt ikke kan forventes at kende denne dom, og da problemet ikke er omtalt i lærebogen, er den gode diskussion afgørende for vurderingen. Der er ikke angivet tilstrækkelige oplysninger til foretagelse af avanceberegning. Den meget udmærkede besvarelse gør opmærksom på, at avanceopgørelsen ikke skal foretages i forhold til den fulde anskaffelsessum, idet der allerede er sket en delvis afståelse svarende til 1% ved den nedenfor omtalte meddelelse af forkøbsret. Den gode besvarelse nævner også, at afståelsen er sket på tidspunktet for institutionens accept af forkøbsretten den 20. juni 2001, på hvilket tidspunkt Kaj Klausen fortsat er undergivet fuld skattepligt.
6 Litt.: SR 1, p. 476 f. c) Meddelelse af forkøbsret Meddelelse af forkøbsret mod vederlag må antageligt sidestilles med afståelse af en begrænset tinglig rettighed over den faste ejendom. I princippet skal der derfor foretages beskatning efter EBL af det modtagne vederlag på 20.000 kr. svarende til en afståelse af 1% af ejendommen. Som beskrevet er ejendommen imidlertid omfattet af parcelhusreglen i EBL 8, hvorfor meddelelsen af køberetten ikke udløser beskatning. Litt.: SR 1, p. 431 f. d) Udgift til maling Vedligeholdelsesudgifter er fradragsberettigede efter SL 6 a. Ifølge det skatteretlige vedligeholdelsesbegreb er det afgørende, om der sker en retablering af tilstanden i forhold til anskaffelsestidspunktet af det vedligeholdte aktiv. Da ejendommen sidst er nymalet ved erhvervelsen i 1994, kunne dette synes at medføre, at der er fuld vedligeholdelsesfradrag. Afgørende må dog i stedet være tilstanden på det tidspunkt, hvor vedligeholdelsesfradrag opnås, d.v.s. på tidspunktet hvor ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Da udlejningsvirksomheden påbegyndes umiddelbart forud for malingen, vil der ikke være vedligeholdelsesfradrag efter SL 6 a. Litt.: SR 1, p. 230. Spørgsmål 2.2 2.2.1 Skattepligtsforhold Ved Kaj Klausens fraflytning til Spanien ophører den fulde skattepligt efter KSL 1. Besvarelserne bør indeholde en omtale af 3 års reglen, hvorefter bopæl anses for ophørt ved udleje af bolig uopsigeligt i mindst 3 år. Det er efter praksis uden betydning, at lejeren har kortere opsigelsesfrist. Ligeledes bør drøftes, om det nyerhvervede sommerhus i sig selv kan begrunde fuld skattepligt. Dette er der næppe belæg for. Det bør samtidig anføres, at opholdet i Danmark ikke overstiger 6 måneder, hvorfor der ikke herved udløses fuld skattepligt, jf. KSL 1, stk. 1, nr. 2.
7 Litt.: SR 1, p. 650 f. 2.2.2 Begrænset skattepligt Besvarelserne bør konstatere, at Kaj Klausens drift af ejendomsmæglervirksomheden etablerer begrænset skattepligt efter KSL 2, stk. 1, litra d, hvorfor overskuddet i perioden 1. april til 31. december 2002 på 1,5 mill. kr. er skattepligtig. Tilsvarende bør konstateres, at sommerhuset udløser begrænset skattepligt efter KSL 2, stk. 1, litra e. 2.2.3 Anskaffelse af aktiepost i 2001 Kaj Klausens anskaffelse af aktieposten i juli 2001 til favørpris fra moderen betragtes efter ABL 9 som gave, hvorfor gaveafgift på 15% udløses for den del af gaven på 200.000 kr., som overstiger bundfradraget i BAL 22, jf. BAL 23. Det fremgår ligeledes af ABL 9, at aktieposten anses for erhvervet til markedskursen på 200, d.v.s. at anskaffelsessummen er 800.000 kr. Litt.: SR 1, p. 383 2.2.4 Fraflytningsbeskatning, ABL 13 a Fraflytningen til Spanien aktualiserer beskatning efter ABL 13 a. Den gode besvarelse nævner muligheden for, at aktierne indgår som en del af den begrænset skattepligtige ejendomsmæglervirksomhed, hvilket der dog ikke er belæg for. Det fremgår af ABL 13 a, at beskatningen alene foretages for de aktier, som er ejet i mere end 3 år. Avancen beregnes efter ABL 4, jf. 5, idet anskaffelsessummerne opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det bør angives, at friaktierne anses for erhvervet samtidig med moderaktierne i 1997, og at anskaffelsessummen er 0 kr. jf. ABL 6, stk. 4. Anskaffelsessummer: pålydende anskaffelsessum april 1997: 500.000 500.000 juli 2000: 100.000 0 juli 2001: 400.000 800.000
8 samlet 1.000.000 1.300.000 Anskaffelsessum for aktier omfattet af ABL 13 a: 6/10 af 1.300.000 kr. = 780.000 kr. Værdien på afrejsetidspunktet pålydende 600.000 kr. til kurs 300= 1.800.000 kr. Skattepligtig avance efter ABL 13 a = 1.020.000 kr. Heraf fragår afholdte handelsomkostninger på 5.000 kr., således at den skattepligtige avance opgøres til 1.005.000 kr. Det bør nævnes, at avancen henregnes som aktieindkomst efter PSL 4 a. Ligeledes bør muligheden for henstand omtales. Litt.: SR 1, p. 664 og 534 f. 2.2.5 Aktieudbytte april 2003 Det bør nævnes, at aktieudbytte udløser begrænset skattepligt efter KSL 2, stk. 1, litra f, jf. 65. Den gode besvarelse nævner, at den indeholdte udbytteprocent på 28% er endelig forstået på den måde, at begrænsede skattepligtige - i modsætning til fuldt skattepligtige - ikke skal betale 43% på aktieindkomst over den i PSL 8 a, stk. 2 nævnte grænse. 2.2.6 Aktiesalg Aktieavancer er ikke begrænset skattepligtige, hvorfor det er en grov fejl at statuere, at Kaj Klausen er omfattet af aktieavancebeskatning ved salget i juni 2003. Det må dog haves for øje, at såfremt der er givet henstand efter ABL 6 a, stk. 5, forfalder henstandsbeløbet ved afståelsen. Århus, den 2. juni 2003 Jan Pedersen