NYT OM VANDRESSOURCER Udgivet af Dansk Vandressource Komité - Danish Water Resources Committee Nr. 1 Nov. 1994 Udvikling i Verdens Vandforbrug (kilde: WMO 1994 - Assessing a Precious Ressource) INDHOLD: side LEDER Ved Jens Chr. Refsgaard, formand for Dansk Vandressource Komité 2 BAGGRUND Et kort rids over udviklingen og baggrunden for Dansk Vandressource Komité 3 INTERNATIONALE ORGANISATIONER Kort beskrivelse af betydelige internationale organisationer og Dansk Vandressource Komitées arbejdsopgaver i relation hertil 5 Dansk Vandressource Komité, Redaktør: Hans Jørgen Henriksen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Telefon: +45 38 14 27 71 Thoravej 8 Telefax: +45 38 14 20 50 DK-2400, København N E-mail: hjh@geus.dk 1
LEDER PŒ global basis, er behovet for vand blevet nidoblet siden Œr 1900. Samtidig bliver en stadig st rre del af de tilg¾ngelige vandressourcer pœvirkede af forurening pga. forskellige former for menneskelig aktivitet. Det er derfor n dvendigt med en b¾redygtig udnyttelse bœde nationalt og globalt, sœfremt vandressourcerne skal sikres ogsœ for vore efterkommere. Dette kr¾ver en god faglig viden om det hydrologiske kredsl b, en god ekspertise i forvaltningen af vandressourcerne, samt et helhedssyn, som foruds¾tter et udstrakt samarbejde mellem forskellige forskningsgrupper og myndigheder. Danske forskningsinstitutioner, myndigheder og firmaer har en betydelig ekspertise indenfor hele ferskvandsomrœdet, sœvel nationalt som internationalt. En udnyttelse af dette store danske potentiale i forhold til de internationale organisationer og de globale sp rgsmœl vi stœr overfor, kr¾ver en faglig gennemt¾nkt og koordineret indsats. PŒ et stiftende m de den 6. juni 1994, har en gruppe af forskningsinstitutioner og organisationer derfor etableret samarbejdsorganisationen "Dansk Vandressource KomitŽ". Arbejdet med globale vandressourceproblemer kr¾ver selvsagt internationalt samarbejde. Danske fagfolk er allerede dybt involveret pœ flere niveauer. PŒ det konkrete niveau med bl.a. udviklingsprojekter i u- lande udf rer DANIDA og danske rœdgivende firmaer en betydelig professionel indsats, sidstn¾vnte ofte for kontrakter med EU, FN mv. PŒ det overordnede, politiske niveau deltager danske ministerier aktivt med at pœvirke den faglige politiske dagsorden, hvilket eksempelvis lykkedes ganske flot i forbindelse med det nordiske ferskvandsinitiativ forud for Rio topm det i 1992. Der findes imidlertid ogsœ et mellemniveau, hvor der foregœr vigtige aktiviteter med hensyn til informationsudveksling, forskning, etablering af personlige kontakter, koordinering og strategiudvikling. Dette arbejde foregœr eksempelvis inden for rammerne af en r¾kke FN organisationer samt NGO'ere (WMO, UNESCO, UNEP, IAHS, IAH mv.). Eksempelvis bliver opf lgningen pœ Rio beslutningerne koor- dineret i dette regi. PŒ tilsvarende mœde foregœr her neds¾ttelse af faglige arbejds- grupper, 2 udpegning af rapporteurs og plan- l¾gning af konferencer og workshops. PŒ dette mellemniveau glimrer danske fagfolk for ofte enten med frav¾r eller med en ukoordineret indsats. Dette er h¾mmende for indsatsen pœ de to vrige niveauer. Som det fremgœr andetsteds i "Nyt om Vandressourcer" vil Dansk Vandressource KomitŽ's hovedindsats blive koncentreret om at koordinere og styrke dansk indsats pœ dette mellemniveau. Dansk Vandressource KomitŽ er, i mods¾tning til sin forg¾nger, VandrŒdet, ikke direkte nedsat af regeringen, men er blevet til pœ direkte initiativ af de etablerende institutioner. Dette betyder i praksis for det f rste at komitžen har begr¾nsede kono- miske ressourcer, og for det andet at gennem- f relsen af komiteens selvdefinerede arbejds- opgaver i h j grad afh¾nger af, hvor meget andre bruger komiteen og f lger dens anbefalinger. Komiteen er et fagligt serviceorgan og hœber og forventer at blive benyttet bredt af organisationer inden for vandressourcesektoren. Brug os! Du kan l¾se mere om KomitŽens baggrund, formœl, opgaver og medlemmer i dette f rste nummer af "Nyt om Vand- ressourcer" som forventes udsendt 2-3 gange Œrligt. KomitŽen hœber med dette nyhedsbrev l bende at kunne orientere en bredere kreds af private firmaer, amtskommuner mm. om hvad der sker internationalt pœ vandressourceomrœdet. JENS CHR. REFSGAARD, formand
BAGGRUND Et kort rids over udviklingen og baggrunden for Dansk Vandressource KomitŽ Det danske hydrologiske samarbejde startede med deltagelse i den Internationale Hydrologiske Dekade (IHD) 1965-74, et st rre forskningsprogram under UNESCO der havde til formœl at udforske vandets kredsl b i naturen regionalt sœvel som globalt. IHD fik v¾sentlig betydning for den hydrologiske forskning i Danmark. I forbindelse med dekaden tilvejebragtes et betydeligt erfaringsgrundlag med hensyn til organisation og samarbejde inden for det hydrologiske fagomrœde nationalt sœvel som internationalt. Til gennemf relse af IHD-aktiviteterne blev der allerede i 1963 nedsat en IHD-komitŽ bestœende af fagfolk med indsigt i hydrologi fra interesseorganisationer, dataindsamlende institutioner, universiteter og h jere l¾reanstalter. De danske IHD-aktiviteter afsluttedes i 1977 og IHD-komitŽen opl stes i 1978. De hydrologiske aktiviteter videref rtes i regi af UNESCO's Internationale Hydrologiske Program (IHP), og som en naturlig f lge etableredes i 1978 en dansk IHP-komitŽ, "Dansk KomitŽ for Hydrologi". KomitŽens v¾sentligste opgave blev gennemf relsen af det integrerede vandressourceprojekt i SusŒens opland i perioden 1977-81. Dette projekt betegner et h jdepunkt i dansk hydrologi, men det markerer samtidig afslutningen pœ rene hydrologiske samarbejdsprojekter. Herefter drejedes aktiviteterne i stigende grad i retning af specifikke vandkvalitetsproblemer (forurening fra lossepladser, landbrug etc.) fremfor rendyrkede hydrologiopgaver, og samarbejdet mellem de forskellige grene af hydrologien (grundvand, vandl b etc.) smuldrede delvist. I 1983 etableredes "VandrŒdet", der bl.a. overtog de funktioner, som tidligere var blevet varetaget af den nedlagte "Dansk KomitŽ for Hydrologi". VandrŒdets generelle hovedformœl var at fremme den bedst mulige udnyttelse af den faglige ekspertise pœ det hydrologiske omrœde til gavn for de forsknings- og forvaltningsm¾ssige opgaver vedr rende de danske vandressourcer. VandrŒdet havde formelt ogsœ til formœl at 3 koordinere dansk deltagelse i IHP. I praksis fungerede VandrŒdet imidlertid prim¾rt som et koordinerende organ i forhold til danske vandressourceproblemer, hvorimod det internationale arbejde stort set blev glemt. RŒdet blev sammensat af personer fra diverse ministerier og interesseorganisationer. Uden tilf rsel af midler til at f re rœdets idžer ud i livet med, fik det imidlertid ikke den indflydelse og gennemslagskraft, som det oprindeligt var tilt¾nkt. Med afgivelsen af bet¾nkningen om "Danmarks Fremtidige Vandforsyning" i januar 1992 nedlages rœdet. Problemstilling ved VandrŒdets nedl¾ggelse Med VandrŒdets nedl¾ggelse forsvandt de sidste rester af formaliseret overordnet koordinering og f¾lles faglige initiativer pœ vandomrœdet. De senere Œr har v¾ret pr¾get af en noget ukoordineret og tilf¾ldig dansk repr¾sentation i diverse internationale faglige organer pœ vandomrœdet (UNESCO, WMO, KOHYNO mfl.). Forberedelserne til Rio-konferencen er et af de seneste eksempler pœ, hvorledes den fagligt brede koordination svigtede. Med Danida i spidsen for "det nordiske ferskvandsinitiativ" lykkedes det imidlertid alligevel Danmark at markere sig st¾rkt pœ ferskvandsomrœdet i det forberedende arbejde til Rio-konferencen, herunder konferencerne i K benhavn (november 1991) og Dublin (januar 1992) og arbejdet med udformningen af ferskvandskapitlet i "Agenda 21". Denne indsats er siden fulgt op gennem danske aktiviteter i flere udviklingslande. Det er derfor lidt af et paradoks, nœr Danmark ude i den store verden er kendt for at v¾re i front i forbindelse med en lang r¾kke projektaktiviteter pœ bœde forsknings- og rœdgivningssiden, men samtidig er n¾sten usynlige i forskellige organisationssammenh¾nge, og der hvor de langsigtede strategier l¾gges og overordnede beslutninger pœ ferskvandsomrœdet tr¾ffes. Tilsvarende tendenser kan spores i det hjemlige milj, hvor den brede samarbejdsflade, der i forbindelse med IHD/IHP var blevet etableret, til dels er smuldret v¾k. Grundvandsfolk, vandl bsfolk etc. l ser generelt bœde rœdgivnings- og forskningsm¾ssige opgaver pœ et h jt fagligt niveau, men uafh¾ngigt af hinanden. NŒr bl.a. sp rgsmœl om udnyttelse og beskyttelse af de danske ferskvandsressourcer er til debat og strategierne skal udarbejdes, vil proceduren
normalt v¾re, at Milj ministeriet selv koordinerer tingene uden at inddrage andre i videre omfang. Det samme er tilf¾ldet i relation til EU og arbejdet med tilrettel¾ggelse af forskningsprogrammer og med en f¾lles plan for hœndtering af grundvandsressourcerne i Europa. Det er tilsyneladende helt tilf¾ldigt, hvem der fra dansk side fœr mulighed for at pr¾ge debatten og i hvilke sammenh¾nge. Internationalt er der et t¾t samarbejde mellem organer som UNESCO og WMO pœ den ene side og faglige organisationer som IAHS pœ den anden side. Dette samarbejde, der internationalt har vist sig meget frugtbart, har imidlertid ikke kunnet overf res til det nationale plan i Danmark, prim¾rt fordi der ikke har v¾re et organ, der som en hovedopgave har haft at koordinere danske initiativer i relation til hele spektret af internationale hydrologiske aktiviteter. Endelig har det v¾ret et problem i relation til det internationale hydrologiske samarbejde med frav¾ret af en dansk IHP-komitŽ efter VandrŒdets nedl¾ggelse. Liste over forkortelser: EU Europ¾iske Union IAH International Association of Hydrogeologists IAHS International Association of Hydrological Sciences ICID International Commission on Irrigation and Drainage ICWE International Conference on Water and the Environment IHD International Hydrological Decade IHP International Hydrological Programme IWRA International Water Resources Association KOHYNO KoordineringskomitŽen for hydrologi i Norden NHP Nordisk Hydrologisk Program NGO Non-Governmental Organization OHP Operational Hydrology Programme UN United Nations UNCED UN Commission on Environment and Development UNDP United Nations Development Programme UNEP United Nations Environment Programme UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation WMO World Meteorological Organization Kilde: "UNESCO: AGENDA 21 and UNCED Follow-UP" (UNESCO 1992) 4
INTERNATIONALE ORGANISATIONER WMO World Meteorological Organization (FNs¾rorganisation, med hoveds¾de i GenŽve) WMO arbejder for at fremme en effektiv udveksling af meteorologiske informationer landene imellem til gavn for den almindelige befolkning. Den verdensomfattende udveksling af meteorologiske data og observationer er foruds¾tningen for de daglige vejrmeldinger til gavn for luft- og skibsfarten, landbruget og mange andre erhvervsgrene. WMO blev tilknyttet FN-familien i 1951. WMO varetog i vrigt sekretariatsfunktionen pœ ferskvandsdelen pœ UNCED, Rio og har desuden stor betydning som "policy maker". WMO er executing agency pœ visse udviklingsprojekter. arbejdsopgaver i relation til WMO: At deltage ved frems¾ttelse af forslag til udformning af WMO's programmer med relation til hydrologi og vandressourcer. At stille forslag til egnede medlemmer til deltagelse i de af kommissionen nedsatte arbejdsgrupper (prim¾rt CHy: Commission for Hydrology). At foreslœ kandidater til "rapporteurs". Kontaktpersoner: Bjarne Madsen (Hydrological Advisor, WMO) og Klaus Hedegaard. UNESCO/IHP United Nations Educational, Scientifical and Cultural Organisation (FN-s¾rorganisation med hoveds¾de i Paris). UNESCO blev oprettet i 1946. FormŒlet med UNESCO er at bidrage til fred og sikkerhed i verden, ved at fremme samarbejdet landene imellem inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Der er i vrigt en dansk UNESCO nationalkomitž, der udf rer oplysningsarbejde omkring organisationens forskellige arbejdsfelter. 5 IHP-International Hydrological Programme arbejdsopgaver i relation til UNESCO/IHP: Dansk Vandressource KomitŽ er national IHPkomitŽ. Deltagelse i udformningen og implementeringen af IHP's faser. I praksis gennemgang af programudkast og kommentering af disse. Endvidere en vurdering af danske muligheder for at bidrage med 1) medlemmer til arbejdsgrupper 2) rapporteurs 3) afholdelse af konferencer 4) udf relse af projekter. Der er begr¾nsede midler i UNESCO-systemet, sœ der er i stor udstr¾kning tale om, at IHP opstiller en overordnet ramme, som lande og regioner kan udfylde inden for egne financielle muligheder. I tilslutning til IHP afholdes der regelm¾ssigt intergovernmental council (IC) m der, hvor alle tilsluttede lande kan deltage. Kun et begr¾nset antal er egentlige medlemmer af IC. Traditionelt er der Žt nordisk medlem, p.t. Finland. Kontaktperson: Dan Rosbjerg. NHP/KOHYNO Nordisk Hydrologisk Program/Koordinerings komitžen for Hydrologi i Norden Det nordiske hydrologiske program (NHP) fastl¾gges for 2 Œr ad gangen. Programmet for 1995-96 fastl¾gges sœledes i l bet af efterœret 1994. Aktiviteter omfatter konkrete projekter, nordiske symposier, artikler til "Vannet i Norden" og samarbejdsprojekter som rapporteres pœ Nordisk Hydrologisk Konference (afholdes hvert andet Œr, sidste august 1994 pœ F¾r erne). KOHYNO bestœr af repr¾sentanter/sekret¾rer fra de nordiske IHP-komitŽer, har til opgave at udforme NHP som et regionalt bidrag til IHP. arbejdsopgaver i relation til NHP/KOHYNO: Koordinering af nordiske initiativer i forbindelse med IHP og f¾llesnordisk optr¾den i IC. KOHYNO m des 2-3 gange Œrligt for at varetage sine opgaver. Endvidere afholdes der hvert andet Œr et bredere NHP-m de med henblik pœ opdatering og evt. fornyelse af NHP. For tiden pœgœr der et arbejde med at forny form og indhold af NHP, der med fordel kunne tilf res fornyet dynamik. Kontaktperson: Dan Rosbjerg.
NRB Nordic Research Bassins. NRB er et regionalt samarbejde indenfor IHP, der omfatter alle de arktiske lande, incl. Danmark pœ grund af Gr nlands placering i Arktisk. Den styres af en arbejdsgruppe, hvor ogsœ Danmark har et medlem. arbejdsopgaver i relation til NRB: NRB afholder et symposium/workshop hvert andet Œr, og er i vrigt et forum for initiering af hydrologiske projekter af speciel relevans for Arktis. Kontaktpersoner: Bent Hasholt og Dan Rosbjerg. IAHS International Association of Hydrological Sciences IAHS er en non-governmental organisation, der globalt s ger at fremme de hydrologiske videnskaber, prim¾rt ved konference/symposie-virksomhed, men ogsœ ved formidling af internationalt projektsamarbejde. arbejdsopgaver i relation til IAHS: Der er internationalt en t¾t kontakt mellem IAHS og IHP, bla. er IAHS en vigtig rœdgiver for IHP omkring udformningen af IHP's faseprogrammer, og IAHS varetager ogsœ enkelte IHP-projekter. IAHS er opdelt i kommissioner, der hver repr¾senterer elementer i det hydrologiske kredsl b. P.t. er Danmark repr¾senteret i tre. En vigtig opgave for komitžen er at formidle information om IAHS symposier og andre faglige aktiviteter. Kontaktpersoner: Dan Rosbjerg og Bent Hasholt. UNEP United Nations Environment Programme. FNorganisation med hoveds¾de i Nairobi. FNs milj program UNEP blev dannet i 1972 som et resultat af FNs milj konference i Stockholm. UNEP er involveret i bevarelsen af bl.a rene verdenshave, sikring af milj rigtige udviklingsprogrammer og - projekter, udvikling af milj venlige energiformer, overvœgningsprogrammer for den globale milj tilstand og bek¾mpelse af rkenudbredelse. Underlagt FNs generalforsamling. UNEP har karakter af en 't¾nketank' pœ milj omrœdet. PŒ vandomrœdet er der netop sket det, at UNDTCD's vandenhed i New York er blevet nedlagt med overflytning af lederen til UNEP i Nairobi og overflytning af medarbejdere til regionale enheder. UNEP har derefter f lgende opgaver pœ vandomrœdet i forhold til FN-systemet: - Integrated Management - GEMS (global environmental monitoring system) - Capacity building - Focal point for UN on freshwater issues arbejdsopgaver i relation til UNEP: VKI har en ret t¾t kontakt med UNEP's freshwater unit og komitžen f lger derigennem l bende udviklingen i relation til UNEP og tilh rende programmer mv. Kontaktpersoner: Torkil J nch Clausen og Henning Jensen. IAH International Association of Hydrogeologists IAH er en non-governmental organisation, der globalt gennem konferencer, symposier og arbejdsgrupper (kommissioner) s ger at fremme international udveksling af hydrogeologiske informationer samt at udbrede viden om grundvand, herunder beskyttelse og management af grundvandsressourcen. arbejdsopgaver i relation til IAH: DGU har tradionelt varetaget kontakten til IAH bla. gennem deltagelse i arbejdsgrupper og symposier. Kontaktperson: Bjarne Madsen. 6
EU Det Europ¾iske Milj agentur (EEA) Danmarks Milj unders gelser er udn¾vnt til "National Focal Point" i forbindelse med det Europ¾iske Milj agentur (EEA). Det er i denne forbindelse DMUs opgave at sikre et optimalt samarbejde med EEA og det europ¾iske netv¾rk, samt at sikre varetagelsen af danske interesser i dette samarbejde. arbejdsopgaver i relation til Milj agenturet (EEA): Indenfor vandressource omrœdet l bende at f lge udviklingen i EEA's arbejdsprogram. At pœvirke EEA's arbejdsprogram pœ en hensigtsm¾ssig mœde ud fra en dansk synsvinkel. At medvirke til at danske institutioner og virksomheder udf rer relevante opgaver for EEA. Kontaktpersoner: Torben Moth Iversen (ansvarlig for DMU's opgave som nationalt knudepunkt for EEA). EU i vrigt - DGXI (milj ) og DGXII (forskning) Der er i EU-regi betydelige "Research and Development Programmes". I relation til vandressourcer kan n¾vnes det 4. rammeprogram's Milj - og klimadel. I jeblikket deltager VKI og DMU i et netv¾rk af National Correspondents for DGXI og DMU/DGU varetager i 1994 sekretariatet. arbejdsopgaver i relation til EU i vrigt, herunder DGXI og DGXII: Indenfor vandressource omrœdet l bende at f lge aktiviteterne i DGXI og DGXII. At pœvirke aktiviteterne og forskningsprogrammerne pœ en for Danmark hensigtsm¾ssig mœde. Kontaktpersoner: Torben Moth Iversen og Christian Ammits e. ICID International Commission on Irrigation and Drainage (ICID) er en non-governmental organisation der globalt s ger at fremme vandbesparende foranstaltninger i landbrug gennem forbedret kunstvanding og dr¾ning samtidig med at foruds¾tninger for en for get f devareproduktionen tilvejebringes. Der er pt. ikke en dansk ICID-nationalkomitŽ. ICID har hjemsted i New Delhi, Indien. arbejdsopgaver i relation til ICID: Indenfor vandressource omrœdet l bende at formidle information om ICID's handlingsprogrammer og videnopbygning vedr. kunstvanding og dr¾ning til private firmaer og DANIDA. At arbejde for dannelsen af en dansk nationalkomitž for ICID. Kontaktpersoner: Jens Chr. Refsgaard og Harald Mikkelsen. IWRA The International Water Resource Association IWRA er en non-governmental profesionel organisation dannet i 1972 som pœ global basis arbejder for tv¾rfaglig videnudveksling og samarbejde indenfor vandressource omrœdet med focus pœ politikker og strategier for vandressource forvaltningen, herunder optimal management af vandressource systemer. IWRA afholder i vrigt sin VIIIth verdenskongres i Cairo den 21. - 24. november med hovedtemaet: "Satisfying Future and Global Water Demands", hvor der i vrigt er en "session" omkring opf lgning af det nordiske ferskvandsinitiativ og UNCED/Rio bl.a med dansk deltagelse (VKI og COWI). Kontaktperson Torkil J nch Clausen. KORT NYT Northern Research Basins (10. NRB symposium pœ Svalbard 30. august - 1. september 1994) Torkild Thomsen, Hedeselskabet, deltog som dansk "Chief Delegate" i m det pœ Svalbard med delvis financiering af rejseomkostninger af Dansk Vandressource KomitŽ. I forbindelse med IHP-V skal NRB have sit mandat fornyet (behandles i januar 1995 i Paris). Grundlaget for NRB i IHP-V blev diskuteret pœ m det i Svalbard. Den regionale arbejdsgruppe NRB forventer at videref re aktiviteter som hidtil nœr det g¾lder symposier mv. (11. symposium afholdes i Alaska i 1997). NRB nsker at forts¾tte som en del af IHP-V programmet som en fast arbejdsgruppe under omrœdet: "Theme 1: Global hydrological and geochemical processes". 7