Udkast til rapport om støtte til religiøse aktiviteter under folkeoplysningsloven Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor
Indhold 1. Indledning... 3 2. Resumé af rapporten... 5 3. Retsgrundlag for støtte til foreninger efter folkeoplysningsloven... 7 4. Praksis på området i Århus Kommune... 12 5. Praksis på området i andre kommuner... 16 6. Resultat af henvendelser hos foreninger... 17 7. Anbefalinger... 24 8. Bilag... 27
Århus Kommune Side 3 1. Indledning Baggrunden for undersøgelsen er foranlediget af en række artikler og deraf følgende debat i dagspressen, hvor der er rejst spørgsmål om Århus Kommunes praksis i forhold til særligt, om religiøse foreninger modtager uberettiget støtte efter folkeoplysningsloven. På baggrund af oplysninger i pressen om, at f.eks. Københavns Kommune konsekvent ikke tildeler midler til religiøse foreninger efter folkeoplysningsloven, fremsatte Venstre i Århus Byråd et forslag til byrådsbeslutning om, at samme praksis indføres i Århus, således at ingen religiøse foreninger kan opnå økonomisk støtte efter folkeoplysningsloven. Venstre ønskede at sikre, at de få midler, der stilles til rådighed, går til foreninger, der lever op til intentionerne i folkeoplysningsloven. Ved byrådets behandling af forslaget den 21. juni 2006 oplyste rådmanden for Kultur og Borgerservice, at rådmanden i samarbejde med Borgmesteren havde besluttet at få foretaget en nærmere undersøgelse af, om visse folkeoplysende foreninger her i kommunen helt eller delvis modtager støtte i strid med loven. Undersøgelsen skal munde ud i en rapport med fremadrettede anbefalinger for administrationen af foreningers adgang til aktivitetsstøtte og lokaletilskud samt gratis lån af kommunale lokaler efter folkeoplysningsloven. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Juridisk Afdeling, Borgmesterens Afdeling samt Sport og Fritid og Sekretariatet i Kultur og Borgerserservice. Formålet med undersøgelsen er på baggrund af en retlig og faktisk beskrivelse samt en sammenligning med landets øvrige større kommuner at afdække, om visse folkeoplysende foreninger helt eller delvist modtager støtte i strid med loven. Undersøgelsen skal uddybende afdække følgende forhold: 1. En juridisk del, som beskriver de retlige rammer for aktivitetsstøtte og lokaletilskud samt udlån af kommunalt ejede lokaler efter folkeoplysningsloven særligt i forhold til religiøse foreninger/religiøse aktiviteter i foreninger beslutningskompetencen efter folkeoplysningsloven (byrådet hhv. Folkeoplysningsudvalget). 2. En situationsbeskrivelse af praksis i Århus Kommune vedr. krav til udbetaling af aktivitetsstøtte og lokaletilskud samt udlån af kommunalt ejede lokaler særligt i forhold til religiøse foreninger/religiøse aktiviteter i foreninger.
Århus Kommune Side 4 3. En beskrivelse af praksis/procedure i de øvrige større kommuner, herunder Københavns Kommune for udbetaling af aktivitetsstøtte og lokaletilskud særligt i forhold til religiøse foreninger/religiøse aktiviteter i foreninger 4. Henvendelse til en række foreninger og kontrolbesøg hos udvalgte foreninger 5. Fremadrettede anbefalinger for administrationen af foreningers adgang til aktivitetsstøtte og lokaletilskud samt udlån af kommunalt ejede lokaler efter folkeoplysningsloven. Rapporten samt tilhørende indstilling sendes til høring i Folkeoplysningsudvalget den 23. november 2006 inden fremsendelse til behandling i Byrådet ultimo 2006.
Århus Kommune Side 5 2. Resumé af rapporten Rapportens afsnit 1 og 2 indeholder indledning og resume af rapporten. I afsnit 3 beskrives retsgrundlaget for støtte til foreninger efter folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsloven indebærer, at der på baggrund af en samlet bedømmelse af foreningen og dens virksomhed og ud fra lokale hensyn tilkommer Folkeoplysningsudvalget/byrådet et forholdsvis vidt skøn ved afgørelsen af, om lovens betingelse om at varetage folkeoplysende virksomhed kan anses opfyldt. Kommunen er samtidig forpligtet til at sidestille aktiviteter for børn og unge af bl.a. religiøs art med andre folkeoplysende aktiviteter for børn og unge. Kommunen kan derfor heller ikke afslå en foreningsansøgning om støtte, selv om enkelte aktiviteter anses for gudsdyrkelse, dvs. egentlige kirkelige handlinger som f. eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation eller konfirmationsforberedelse, hvis foreningen ud fra en helhedsvurdering betragtes som en folkeoplysende forening. Aktiviteter med karakter af gudsdyrkelse kan dog ikke indgå i tilskudsgrundlaget. Det beror således på en skønsmæssig vurdering, om foreningen som sådan kan karakteriseres som folkeoplysende. Såfremt det er tilfældet, skal man konkret vurdere om den enkelte aktivitet, herunder en aktivitet af religiøs art, kan indgå i tilskudsgrundlaget for foreningen. I afsnit 4 beskrives den praksis, der anvendes i Århus Kommune når en forening ønsker at blive godkendt som en frivillig folkeoplysende forening efter bestemmelserne i folkeoplysningsloven. Når den frivillige folkeoplysende forening er vedtægtsmæssigt godkendt, har foreningen efterfølgende mulighed for: at modtage aktivitetsstøtte i forhold til planlagte fritidsaktiviteter for børn og unge under 25 år at låne kommunale lokaler og udendørs anlæg til afvikling af fritidsaktiviteter at kunne opnå et kommunalt tilskud til foreningens egne/lejede lokaler I afsnittet beskrives ligeledes den procedure, som Sport & Fritid udøver i forbindelse med behandling af ansøgninger om henholdsvis aktivitetsstøtte og lokaletilskud. Endvidere er der en beskrivelse af den kontrolfunktion, som forvaltningen udøver i forbindelse med foreningernes indsendelse af regnskab for modtagne kommunale tilskud. I afsnit 5 beskrives praksis i Københavns-, Odense-, Esbjerg-, Randers- og Ålborg Kommune. I alle kommuner sikres det, at det materiale (vedtægter, referat fra stiftende generalforsamling m.v.) er fyldestgørende i sin beskrivelse af de aktiviteter, som den enkelte forening vil tilbyde medlemmerne. Herved har de enkelte Forvaltninger/Folkeoplysningsudvalg mulighed for ud fra en helhedsvurdering, at træffe en afgørelse om, at foreningen kan godkendes som en folkeoplysende forening eller skal have et afslag. På samme måde foretager forvaltningerne løbende kontrol af de oplysninger, som foreninger ligger til grund for an-
Århus Kommune Side 6 søgninger om kommunalt tilskud. Kontrollen foregår i form af indhentning af supplerende oplysninger og/eller uanmeldte foreningsbesøg. På baggrund af det modtagne materiale fra de omtalte kommuner kan det konkluderes, at den praksis/procedure, der i de øvrige kommuner meget ligner den praksis/procedure, som udøves i Århus Kommune. I afsnit 6 er en oversigt over tilbagemeldinger fra 58 ud af de 63 foreninger, som arbejdsgruppen i august måned bad om at beskrive de aktiviteter, som foreninger modtager kommunalt aktivitetsstøtte og/eller lokaletilskud til. Afsnit 7 indeholder en række fremadrettede anbefalinger. Der har ikke hidtil været retningslinjer specifikt rettet mod folkeoplysende foreninger, der varetager religiøse aktiviteter. Anbefalingerne indeholder derfor for det første forslag til stramning og præcisering af retningslinjerne for, hvordan området fremadrettet skal administreres af Folkeoplysningsudvalget og forvaltningen særligt i forhold til folkeoplysende foreninger, der som en del af dens virksomhed, har aktiviteter, der anses for gudsdyrkelse, dvs. egentlige kirkelige handlinger. Formålet med retningslinjerne er at stramme og præcisere rammerne for udbetaling af aktivitetsstøtte, lokaletilskud og udlån af kommunalt ejede lokaler til godkendte folkeoplysende foreninger. Anbefalingerne indeholder for det andet forslag til en handlingsplan med opfølgende aktiviteter i forhold til foreningerne på baggrund af retningslinjerne. Det drejer sig om informationsaktiviteter over for foreningerne og en nærmere vurdering af undersøgte foreninger og endelig forslag til ændringer i proceduren over for godkendte foreninger.
Århus Kommune Side 7 3. Retsgrundlag for støtte til foreninger efter folkeoplysningsloven 3.1 Baggrund om regelgrundlaget Kommuner kan efter folkeoplysningslovens kapitel 5 yde støtte til foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende arbejde. En sådan forening skal leve op til formålsbestemmelserne i folkeoplysningslovens 1 og 14: 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. 14. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. For at være støtteberettiget forudsættes det, at man varetager folkeoplysende virksomhed, jf. 1, som er den overordnede benævnelse for al den virksomhed, der hører under loven. Den virksomhed, der tilbydes, skal efter lovens 1 og 14 bygge på aktivitet, et forpligtende fællesskab og et idégrundlag. Folkeoplysende virksomhed omfatter således bl.a. det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde indenfor idræt, idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde samt idébestemt og samfundsengagerende foreningsarbejde i øvrigt, jf. 14, stk. 2 og 16. Det er ikke derudover i lovbestemmelserne nærmere afgrænset, hvad der er omfattet af begrebet folkeoplysende virksomhed. I bemærkningerne til lovforslaget er bl.a. anført følgende: Formålsbeskrivelserne skal give initiativtagerne, kommunalbestyrelserne og folkeoplysningsudvalgene pejlemærker for lokalt på et alment og kvalificeret grundlag at kunne diskutere, definere og afgrænse den støtteberettigende folkeoplysende virksomhed efter loven. Til 1 Bestemmelsen indfører som noget nyt en overordnet formålsbeskrivelse for hele det frie folkeoplysende område. Bestemmelsen tager udgangspunkt i de værdier, der i generationer har været udgangspunktet for denne virksomhed, nemlig respekt for initiativtagernes egenart og idégrundlag, der i mangfoldigheden har det karakteristikum, at fællesskabet er i centrum og skal udgøre rammen for al fri folkeoplysende virksomhed. Bestemmelsen i 1 kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med formålsbeskrivelserne for folkeoplysende voksenundervis-
Århus Kommune Side 8 ning ( 7) og det frivillige foreningsarbejde ( 14) samt med det foreningsbegreb, der foreslås i 4 og 5. Formålene og foreningsbegrebet skal styrke det lokale folkeoplysningsarbejde ved at give initiativtagerne, foreningerne, kommunalbestyrelsen, Folkeoplysningsudvalget m.fl. et arbejdsredskab, der gør dem i stand til at debattere og sætte rammer for, hvad der kan godkendes som støtteberettigende virksomhed efter loven. Formålsbestemmelserne sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor grundelementerne i det folkeoplysende trækkes frem. Her tænkes f.eks. på demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre. Det er som nævnt ikke tanken at begrænse det frie initiativ, den frie deltagelse eller det frie emne- og lærervalg, som denne virksomhed har bygget på i mere end 100 år, men at give nogle pejlemærker, hvor grundelementerne i det folkeoplysende trækkes frem, og hvoraf det fremgår, at ikke al mellemmenneskelig aktivitet nødvendigvis er støtteberettigende som folkeoplysning efter denne lov. Det synes sammenfattende ved lovens tilblivelse klart forudsat, at der på baggrund af en samlet bedømmelse af foreningen og dens virksomhed og ud fra lokale hensyn tilkommer Folkeoplysningsudvalget/byrådet et forholdsvis vidt skøn ved afgørelsen af, om lovens betingelse om at varetage folkeoplysende virksomhed kan anses opfyldt. Denne fortolkning af folkeoplysningsloven er også lagt til grund i retspraksis. Der er imidlertid i lovens 33 fastsat grænser for udøvelsen af skønnet. Kommunen skal således efter 33, stk. 2, sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af offentlige lokaler til virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal herved tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse. Efter lovens 33, stk. 3 har kommunen endvidere pligt til at sikre, at aktiviteter for børn og unge af idèbestemt, politisk og religiøs art sidestilles med andre folkeoplysende aktiviteter for børn og unge. I bemærkningerne til lovforslaget er herom anført: Aktiviteter for børn og unge af idèbestemt, politisk og religiøs art skal ligestilles med andre folkeoplysende aktivitet for børn og unge. De nævnte aktiviteter kan derfor ikke undtages fra kommunens generelle tilskudsordninger, men der kan
Århus Kommune Side 9 som ved øvrige folkeoplysende aktiviteter for børn og unge fastlægges forskellige satser for denne støtte alt efter aktivitetens indhold og funktion. Der vil ikke være noget til hinder for, at et børne- eller ungdomsarbejde kan modtage støtte til folkeoplysende aktiviteter, selv om enkelte aktiviteter anses for gudsdyrkelse. Aktiviteter med karakter af gudsdyrkelse, dvs. egentlige kirkelige handlinger som f. eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation eller konfirmationsforberedelse, vil dog ikke kunne indgå i tilskudsgrundlaget. Et nedsat folkeoplysningsudvalg skal således i princippet i hvert enkelt tilfælde vurdere og begrunde, om en konkret aktivitet, herunder en aktivitet af religiøs art, er en folkeoplysende virksomhed og dermed tilskudsberettigede. Bestemmelsen understreger, at foreninger, der virker på et mellemfolkeligt grundlag, umiddelbart er omfattet af loven, i det omfang foreningen i øvrigt varetager folkeoplysende aktiviteter. Det gælder f.eks. en række spejderforeninger. Ovenstående indebærer tillige, at kommunen ikke kan afslå en foreningsansøgning om støtte, selv om enkelte aktiviteter anses for gudsdyrkelse, hvis foreningen ud fra en helhedsvurdering betragtes som en folkeoplysende forening. Aktiviteter med karakter af gudsdyrkelse kan dog ikke indgå i tilskudsgrundlaget. Det beror således på en skønsmæssig vurdering, om foreningen som sådan kan karakteriseres som folkeoplysende. Såfremt det er tilfældet, skal man konkret vurdere om den enkelte aktivitet, herunder en aktivitet af religiøs art, kan indgå i tilskudsgrundlaget for foreningen. Bemærkningerne til lovforslaget angiver en række eksempler på aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse, der ikke kan indgå i tilskudsgrundlaget: - gudstjenester - dåb - konfirmation - konfirmationsforberedelse Eksemplerne er ikke udtømmende. Messer, andagter, fredagsbøn og andre aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse, kan tilsvarende ikke indgå i tilskudsgrundlaget. Der er givetvis i praksis en gråzone, hvor det kan give anledning til tvivl, om en konkret aktivitet kan indgå i tilskudsgrundlaget eller ej til en i øvrigt folkeoplysende forening. Hvis en forening f.eks. tilbyder medlemmerne læsning i religiøse skrifter f.eks. bibellæsning eller koranlæsning kan det give anledning til tvivl, om en sådan aktivitet har karakter af gudsdyrkelse. Det beror på en konkret vurdering ud fra den sammenhæng, hvori den religiøse læsning indgår. Det er i
Århus Kommune Side 10 den forbindelse muligt for byrådet og Folkeoplysningsudvalget at fastsætte vejledende retningslinjer. 3.2 Aktivitetsstøtte og lokaletilskud Kommunen kan efter folkeoplysningsloven yde to former for støtte til folkeoplysende foreninger; aktivitetsstøtte og lokaletilskud til private lokaler (som foreningen ejer eller lejer). Sidstnævnte er et alternativ til at anvise gratis kommunale lokaler. For så vidt angår aktivitetsstøtte er det overfor angivet, at der kun kan ydes støtte til folkeoplysende aktiviteter, men ikke religiøse handlinger. Tilsvarende principper gælder for udbetaling af lokaletilskud. Det er en betingelse for at modtage tilskud til private lokaler, herunder haller samt lejrpladser, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til den konkrete undervisning eller aktivitet. 3.3 Kompetence 3.3.1 Generelle regler Efter lovens 33, stk. 4, fastsætter byrådet nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af kommunale lokaler og udendørsanlæg. Det er således byrådet, som fastsætter de nærmere generelle regler for, hvordan den økonomiske ramme, der er afsat til hele området, skal administreres. Folkeoplysningsudvalget skal høres herom, inden byrådet træffer beslutning. 3.3.2 Afgørelse vedr. folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningsudvalg træffer efter lovens 37, stk. 4, afgørelse om tilskudsberettigende virksomhed efter lovens kapitel 5. Det betyder, at Folkeoplysningsudvalget vurderer, om en forening opfylder betingelserne for at varetage folkeoplysende virksomhed og dermed om foreningen som sådan er tilskudsberettiget efter loven. Aktivitetsstøtte Det er endvidere Folkeoplysningsudvalget, der har kompetencen i relation til fordelingen af de afsatte midler til aktivitetsstøtte, jf. 37, stk. 4. Det betyder, at udvalget inden for de fastlagte regler kan foretage reduktioner i forhold til de oplysninger, som de enkelte foreninger har oplyst i deres ansøgning. Såfremt en forening får et mindre tilskud end man har søgt om, kan foreningen inden for en frist på 4 uger påklages til Byrådet, jf. lovens 41.
Århus Kommune Side 11 Lokaletilskud Lokaletilskud reguleres af lovens kapitel 7. Efter lovens 25 er det byrådet, dvs. i praksis forvaltningen, der træffer afgørelse vedrørende lokaletilskud til egne eller lejede lokaler. Det er et krav, at foreningen er godkendt som en folkeoplysende forening (af Folkeoplysningsudvalget, jf. ovenfor). 3.3.3 Indgreb Overholder en forening ikke loven eller de regler, der er fastsat i medfør heraf, kan byrådet gribe ind og beslutte at undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler mv. for en angiven periode, jf. 32.
Århus Kommune Side 12 4. Praksis på området i Århus Kommune Ved en lovændring i maj måned 2000 besluttede Folketinget, at der skulle stilles skærpede krav til frivillige folkeoplysende foreningers vedtægter for at være tilskudsberettigede eller kunne få anvist offentlige lokaler. I henhold til Folkeoplysningsloven skal en frivillig folkeoplysende forening: 1. have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten, 2. tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov, 3. have en bestyrelse, 4. være demokratisk opbygget, 5. bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer, 6. som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål, 7. være hjemmehørende i tilskudskommunen og 8. have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. Med baggrund i ovenstående gennemgik Sport & Fritid vedtægterne for foreninger, som allerede var godkendt. Dette betød, at en række foreninger måtte ændre i vedtægterne for fortsat at kunne være tilskudsberettigede eller kunne få anvist offentlige lokaler. I forbindelse med gennemgangen af vedtægterne udarbejdede Juridisk Afdeling og Sport & Fritid et forslag til vedtægter, som bl.a. ligger på Århus Kommunes hjemmeside. Bilag 1. Ligeledes skal foreninger før en kommunal godkendelse udfylde et skema, hvori de planlagte aktiviteter, navnene på bestyrelse samt andre praktiske forhold er anført. Dette skema kan ligeledes findes på bl.a. Århus Kommunes hjemmeside. Bilag 2. 4.1 Procedure i forbindelse med godkendelse af foreninger På baggrund af de modtagne foreningsoplysninger foretager Sport & Fritid en samlet vurdering af om foreningen opfylder bestemmelserne for at kunne godkendes efter bestemmelserne i Folkeoplysningsloven. Hvis der er tvivl, om at foreningen opfylder kravene i Folkeoplysningsloven, kontaktes foreningen enten telefonisk, skriftligt eller indbydes til et møde for en nærmere uddybning af de oplysninger, som skal danne grundlag for godkendelsen. Såfremt alle krav er opfyldt fremsender Sport & Fritid herefter et godkendelsesbrev til foreningen om, at den er godkendt som en frivillig folkeoplysende forening.
Århus Kommune Side 13 I de tilfælde hvor Sport & Fritid er i tvivl om en forening kan godkendes eller ej, bliver spørgsmålet forelagt Folkeoplysningsudvalget til afgørelse. 4.2 Godkendte foreningers muligheder som følge af godkendelse efter reglerne i Folkeoplysningsloven På baggrund af en kommunal godkendelse af foreningens vedtægter har foreningen efterfølgende mulighed for: at modtage aktivitetsstøtte i forhold til planlagte fritidsaktiviteter for børn og unge under 25 år at låne kommunale lokaler og udendørs anlæg til afvikling af fritidsaktiviteterne at kunne opnå et kommunalt tilskud til foreningens egne/lejede lokaler 4.3 Procedure og kontrol i forbindelse med behandling af ansøgninger om aktivitetsstøtte Alle foreninger, der modtager tilskud, får tilsendt et ansøgningsskema og oplysninger om ansøgningsfrist ca. 1. februar. Foreningerne indsender senest 1. marts ansøgning om aktivitetsstøtte på baggrund af den aktivitet, der har fundet sted i det forrige kalenderår. På nuværende tidspunkt ydes der aktivitetstilskud til 453 foreninger. Ansøgning gennemgås for tilpasning i forhold til de formelle krav (bl.a. mindst 4 og max 20 pr. hold, max. 400 deltagertimer pr. deltager pr. år, at aktiviteterne er styret af en leder/træner og at aktiviteterne er omfattet af tilskudsordningen, f. eks. ikke tilskud til lektiehjælp, modersmålsundervisning eller emner af religiøs karakter f. eks. gudstjeneste). Sport & Fritid udarbejder efterfølgende en indstilling til Folkeoplysningsudvalget om tilskudsbeløbene for enkelte ansøgere. Ansøgning sammenholdes samtidig med foreningens tilskudsregnskab (for samme kalenderår), hvori man påser om følgende 4 forhold er overholdt: at der er underskrifter af alle medlemmer i bestyrelsen at der er en underskrift af en ekstern revisor at der er kontingentindbetaling fra medlemmerne at foreningen har oplyst om alle kommunale tilskud Disse forhold sættes i relation til, om den enkelte forening har kunnet anvende det kommunale aktivitetstilskud hvis ikke skal der ske en tilbagebetaling. Er ovenstående forhold ikke på plads bliver foreningen bedt om en skriftlig forklaring eller en tilbagebetaling, hvis det er dette, der er tale om. I udvalgte sager beder Sport og Fritid om at få indsendt udgiftsbilag svarende til deres tilskudsregnskab med henblik på en yderligere kontrol af, hvad pengene er brugt til. Foreninger på den særlige Århus-ordning (bilag 3) vurderes alene på om der er sket en væsentlig stigning i antal medlemmer. Århus-ordningen indebæ-
Århus Kommune Side 14 rer, at der mellem Sport & Fritid og foreningen etableres en 4-årig aftale. I den periode vil foreningen ikke skulle registrere antallet af fremmødte, hver gang der er aktiviteter. I øjeblikket er 140 foreninger omfattet denne ordning. I løbet af efteråret bliver 10 procent af de foreninger, der er på den almindelige ordning (i alt cirka 30 foreninger) bedt om at indsende deres fremmødeskemaer med henblik på vurdering af om de indsendte deltagertimer er korrekte. Der aflægges enkelte besøg i udvalgte foreninger med henblik på en vurdering af om aktiviteterne er berettiget til støtte. Ansøgningsskema samt reglerne for aktivitetsstøtte findes bl.a. på Århus Kommunes hjemmeside. Bilag 4. 4.4 Procedure og kontrol i forbindelse med behandling af ansøgninger om lokaletilskud For at kunne modtage et kommunalt lokaletilskud skal følgende punkter være opfyldt: Foreningen skal tilbyde fritidsaktiviteter for børn og unge Bygningsinspektoratet skal have godkendt, at lokalerne kan anvendes til foreningsformål Sport & Fritid besøger lokalerne med henblik på at vurdere om lejeniveauet er acceptabelt ud fra bl.a. vedligeholdelsesmæssig stand og lejeniveauet i lokalområdet og den påtænkte aktivitet Lejeaftalen skal være godkendt i Sport & Fritid Der skal være budgetmæssig dækning for tilskuddet I Sport og Fritid anvendes følgende procedure: Alle foreninger, der modtager tilskud får tilsendt ansøgningsskema og oplysninger om ansøgningsfrist ca. 1. januar. Foreningerne indsender senest 1. februar ansøgning om lokaletilskud i forhold til afholdte lokaleudgifter for kalenderåret forinden samt ansøgning om à conto lokaletilskud for indeværende kalenderåret. På nuværende tidspunkt ydes der lokaletilskud til 315 foreninger. De indsendte ansøgninger gennemgås og registreres. Ved mangelfuldt fremsendt materiale returneres dette med anmodning om, at de korrekte oplysninger sendes til Sport & fritid. I den forbindelse gøres der samtidig opmærksom på, at der ikke udbetales lokaletilskud, før de korrekte oplysninger er fremsendt. På ansøgningsskemaet påfører foreningerne antallet af medlemmer fordelt under/over 25 år, antallet af afholdte aktivitetstimer i lokalerne samt udgifterne til lokalerne fordelt på forskellige kategorier.
Århus Kommune Side 15 På ansøgningsskemaet fremgår det ikke hvilke aktiviteter, som lokalerne anvendes til. 4.4.1 Beregning af lokaletilskud Ved beregningen af lokaletilskud påses, at tallet opgivet i tilskudsregnskabet under modtaget lokaletilskud stemmer overens med de udbetalte kommunale lokaletilskud samt at tallet opgivet under udgifter til egne/lejede lokaler er i overensstemmelse med slutresultatet på afregningsskemaet til Sport & Fritid. Desuden påses at tilskudsregnskabet er underskrevet af bestyrelsen samt revisor. Ved beregning af àconto-tilskud sammenlignes dette med sidste års àcontotilskud. I den forbindelse ses bl.a. på det samlede medlemsantal under/over 25 år, antallet af aktivitetstimer i lokalerne samt udgiftsniveauet. Beregningen sker bl.a. på baggrund af de medsendte originalt kvitterede bilag. Herved sikres at der kun kan medtages udgifter, som alene er relateret til lokalerne. Ligeledes indgår i lokaleafregningen medlemssammensætningen under/over 25 år og antallet af aktivitetstimer, som lokalerne er benyttet til foreningsaktiviteter. Beregningen sker på baggrund af, at der kan udbetales et lokaletilskud med 70 % af de godkendte udgifter dog med et fradrag såfremt mere end 10 % af medlemmerne er over 25 år. Såfremt Sport & Fritid kommer i besiddelse af oplysninger om en forening, så der opstår tvivl om foreningens virksomhed herunder aktiviteter, foretages et uanmeldt tilsyn i foreningen eller foreningen indkaldes til et møde i Forvaltningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i lokalerne kan foregå foreningsaktiviteter, som indgår i lokaletilskudsberegningen, men som ikke kan godkendes som tilskudsberettiget under aktivitetsstøtteordningen. Disse aktiviteter skal selvfølgelig være indenfor foreningens vedtægtsmæssige rammer. Ansøgningsskema samt en oversigt over tilskuds- og ikke-tilskudsberettigede lokaleudgifter findes bl.a. på Århus Kommunes hjemmeside. Bilag 5.
Århus Kommune Side 16 5. Praksis på området i andre kommuner. I forbindelse med arbejdsgruppens undersøgelse er der rettet henvendelse til Københavns-, Odense-, Esbjerg-, Randers- og Ålborg Kommune. Arbejdsgruppen har anmodet om, at få en beskrivelse af den praksis/procedure der anvendes i Fritidsforvaltningerne i forbindelse med godkendelse af nye folkeoplysende foreninger samt kontrol af de oplysninger, som foreningerne lægger til grund for ansøgninger om kommunalt tilskud. Specielt anmodede arbejdsgruppen om en beskrivelse af praksis/procedure for religiøse foreninger. 5.1 Beskrivelserne fra kommunerne I alle kommuner sikres det, at det materiale (vedtægter, referat fra stiftende generalforsamling m.v.) er fyldestgørende i sin beskrivelse af de aktiviteter, som den enkelte forening vil tilbyde medlemmerne. Herved har de enkelte Forvaltninger/Folkeoplysningsudvalg mulighed for ud fra en helhedsvurdering, at træffe en afgørelse om, at foreningen kan godkendes som en folkeoplysende forening eller skal have et afslag. På samme måde foretager Forvaltningerne løbende kontrol af de oplysninger, som foreninger ligger til grund for ansøgninger om kommunalt tilskud. Kontrollen foregår i form af indhentning af supplerende oplysninger og/eller uanmeldte foreningsbesøg. De enkelte kommuners praksis fremgår af bilag 6. 5.2 Praksis/procedure i andre kommuner sammenholdt med praksis/procedure i Århus Kommune Af det modtagne materiale fra de omtalte kommuner fremgår det, at den praksis/procedure, der her anvendes meget ligner den praksis/procedure, som udøves i Århus Kommune. I relation til den praksis, som er gældende i Københavns Kommune er det arbejdsgruppens vurdering, at den ikke nævneværdig adskiller sig fra den gældende praksis i Århus. Både i København og Århus lægges der afgørende vægt på både i relation til godkendelse af foreninger og i den efterfølgende sagsbehandling, at få adskilt de religiøse aktiviteter fra de folkeoplysende aktiviteter.
Århus Kommune Side 17 6. Resultat af henvendelser hos foreninger Med henblik på at få et aktuelt billede af foreningsaktiviteter i en række forskellige foreningstyper skrev arbejdsgruppen i august måned til 63 udvalgte foreninger og bad dem beskrive de aktiviteter, som man modtager kommunalt aktivitetsstøtte og/eller lokaletilskud til. 58 foreninger har fremsendt den ønskede beskrivelse, jf. oversigten i tabel 1. I udvælgelsen er der taget udgangspunkt i, at der i disse foreningers formålsbestemmelse kan være tale om foreningsaktiviteter, som har karakter af egentlige kirkelige handlinger. Oversigten indeholder en redegørelse af alle foreningers aktiviteter, herunder både aktiviteter, der er tilskudsberettigede og aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede. Folkeoplysningsudvalget vedtog på sit møde den 22. juni 2006, at der ikke kan gives aktivitetsstøtte til følgende aktiviteter: integration, fredagsmøder eller sammenkomster, vejledning på dansk, bordfodbold, internet og spil samt filmforevisning. Tabel 1. Oversigt over foreningers tilbagemeldinger. Forening Lokaletilskud Foreningens aktiviteter, hvortil der bl.a. kan gives aktivitetsstøtte til de aktiviteter, som hører under folkeoplysningsloven Helligåndskirkens børnekor*) Ja Øvedage Forskellige koncerter, bl.a. som indslag i gudstjeneste Weekendlejr med korøvning og spejderaktiviteter Sommerlejr m/andagt Helligåndskirkens konfirmand-klub Ja Fritidsaktiviteter for 13 14 årige bl.a. foredrag, spil, teambuilding, diskotek mv. Lejrture bl.a. med spejderaktiviteter og andagt Helligåndskirkens Juniorklub Ja Børneklub for alle 8 13 årige Aktiviteter relateret til aldersgruppen film, spil, diskotek mv. 2 årlige gudstjenester på folkeoplysende måde. Andagt forud for aktiviteternes igangsætning Helligåndskirkens Puslingeklub Nej Klub for 3 8 årige (ofte er forældrene med) Aktiviteter som leg, spil,
Århus Kommune Side 18 sang, film, andagt, historiefortælling mv. Den Arabiske kulturforening Nej Sportsaktiviteter sang Koran-undervisning KFUK De grønne Ja Spejderaktiviteter Pigespejdere i Sabro Friluftsliv m.v. Sang Weekendlejr Al-Nour Ungdomsforening Nej Sportsaktiviteter Sang og folkedans Kulturelle aktiviteter civilundervisning Multiaktiviteters Forening Nej Sportsaktiviteter Kulturelle aktiviteter foredrag og undervisning Aktiviteter på Gellerup legeplads FDF Aarhus 2. kreds Ja Spejderaktiviteter Friluftsliv Teater Synge Høre om Gud Bethanias Unge Ja Foredrag og diskussion ud fra konkrete emner, deltagelse i gudstjenester Weekendture med sociale aktiviteter Boldspil Modtager ikke aktivitetsstøtte Konfirmandklub Nej Socialt tilbud til konfirmander, f.eks. strandtur, TeenSpirit Youth bowling, sport, lave mad (TSY) mv. Temaaftener Metodistkirkens Spejdere Ja Spejderaktiviteter Friluftsaktiviteter mv. Vietnamesisk Kultur Nej Kultur Forening Sport Integration Folkemusik/ dans IT-undervisning Carmels Unge Ja Foredrag over et bibelsk relateret emne Fællessang og bøn Weekendture med sociale aktiviteter Boldspil Vejlby Børneklub Nej Lege- og hobbyaktiviteter Synger sammen Høre om gud tilknyttet Danmarks folkelige Søndagsskoler
Århus Kommune Side 19 KFUM og KFUK Frederiksbjerg *) - konfirmandklub - XCON (7.-9.kl) - Unge Voksne Danske Baptisters Spejderkorps Idealistisk Ungdomsforening Ungdomsforeningen Solen Den Assyriske Nineveh Forening Ja Udpluk af de 3 klubbers aktiviteter Konkurrencer, spil, musik mv. Debataftener Weekendture Andagt Ja Spejderaktiviteter Friluftsliv mv. Weekend- og lejrture Ofte andagt i forbindelse med møderne Ja Sport IT-undervisning Madlavningskurser Syning Lektiehjælp Spil/leg Ja Sportsaktiviteter Bordfodbold Dart Nej Fodbold Gymnastik Dans Håndarbejde Hjemkundskab KFS Gymnasiekreds Ja Aftenmøder med fællessang, foredragsholder mv. Møderne afsluttes med bøn KFUM spejderne Ja Spejderaktiviteter Skjoldhøj Gruppe Weekend og lejrture Møderne afsluttes med fadervor og en afslutningssang Den Arabiske Samfundsordens Nej Fodbold Forening Motion og styrke Bordtennis, billard Kortspil mv. Katolsk lokalforening Nej Undervisning såsom religionsundervisning, historie og kultur Ture hytteture, biografture o. lign. De aktiviteter, som har med en egentlig religiøs handling at gøre, søger foreningen ikke tilskud til.
Århus Kommune Side 20 Pinsekirkens Børneog Ungdomsforening *) Luthersk Missions Ungdom i Århus Århus Teen Gospel Choir Den Vietnamesiske Katolske Kulturforening Nej Lejre Ekskursioner Sportsaktiviteter Kreative aktiviteter Musikworkshops Madlavning Sociale aktiviteter Bibeltime Andagt Ja Møder indeholdende oplysning om kristendommens og dens betydning for samfundet i dag, bøn, sang, socialt fællesskab, sociale aktiviteter og hygge. Sportsarrangementer Ture mv. Modtager ikke aktivitetsstøtte Nej Korsang inkl. koncerter (ikke kommercielle) Møderne indledes med en kort bøn Nej Sportsaktiviteter Hjemkundskab Håndarbejde Kultur Sommerkursus Sommerlejr Det Kaldæiske Babylon Brodersamfundet Nej Foreningen tilbyder mange forskellige aktiviteter bl.a. Sportsaktiviteter Kulturarrangementer Integration Læsning af forskellig art Bibellæsning Musik/dans m.v. Den Sociale og Tryghedsforening Nej Sanghold Teaterhold Sportsaktiviteter Ture/udflugter FDF Åbyhøj Ja Spejderaktiviteter m.m. Fysiske aktiviteter Historiefortælling herunder bibelfortælling og bøn Sang, musik og underholdning Brabrands Ungdoms Ja Samfundsforståelse for og Kulturforening børn og unge Lektiehjælp
Århus Kommune Side 21 De grønne Pigespejdere Fredens sogn Kristen Lejrforening af 2002 Ja Spejderaktiviteter m.m. Andre kreative aktiviteter, som f.eks. pileflet, papmaché, marmelade m.m. Møderne afsluttes med et fadervor Ja Arrangerer forskellig lejrture for børn fra 5 års alderen op til 10. kl. Turene indeholder bibelfortælling/ bibelundervisning, lejraktiviteter såsom forskellige former for løb, kreative aktiviteter, boldspil, spil, sang, hygge. andagt m.m. Sct. Lukas IMU Ja Møder Sportsaktiviteter Århus KFUM og KFUK Ja Konfirmandaftener+ lejre Teenklubaftener + lejre Y-movie, børneklub Konfirmanddiskotek Andagt i forbindelse med møder KFUM spejderne i Viby Ja Spejderaktiviteter m.m. Århus Ungdoms- kulturforening Ja Sportsaktiviteter Musik/sang Computer Debataften Udflugter Xbox Ur Kaldæisk Forening Nej Udflugter Sportsaktiviteter Musik/dans Filmforevisning Fester Socialt samvær Somalisk Kvinder og Børn Forening Indre Missions Unge i Eben Ezar Det Tamilske Samordningsudvalg i Århus Apostolsk Kirkes Ungdomsforening Nej To hovedgruppe af aktiviteter: Håndarbejde sportsaktiviteter Ja Alt fra debat til foredrag og boldspil Weekendarrangementer Weekendlejr Nej Klassisk musik Vokal musik Teater Ja Småbørnsgruppe: Legestue-relaterede aktiviteter Børnegruppe (5-15 år)
Århus Kommune Side 22 Kristeligt Forbund for Studerende Den Somaliske Familieforening *) Det Danske Spejderkorps 1. Tranbjerg Kristelig Assyrisk børn og ungdomsforening Asia Solidaritetsforbund Tyrkisk Indvandrer Forening Lighed og Broderskab *) Højtlæsning/undervisning ud fra forskellige historier, herunder biblen Kreative aktiviteter I begge grupper er der desuden kalenderrelaterede aktiviteter, f.eks. fastelavn, julefest. Ungdomsgruppen (16 25 år) Møder Aktiviteter Sportsaktiviteter Modtager ikke aktivitetsstøtte Ja Foreningen ønsker at tematisere forholdet mellem kristendom og det moderne samfund/menneske Foredrag Møder Halvårlige weekendlejre Sociale aftener Kursusforløb Ja Foredrag/ oplæg Fester Spil Diverse aktiviteter for børn og unge Sportsaktiviteter Ja Spejderaktiviteter Friluftsaktiviteter m.m. Sommerlejr Weekendture Nej Svømning Aktiviteter på Hasle skole, f.eks. folkedans, håndarbejde, hjemkundskab, fodbold m.m. Aktiviteter uden for huset, f.eks. bowling, ture i skoven Nej Film Spil Kulturelle aktiviteter Ja Koranlæsning Ja Undervisning af forskellig karakter (modersmålsundervisning, lektiehjælp, frivillig undervisning) Sportsaktiviteter
Århus Kommune Side 23 Skjoldhøj kirkes sommerlejrforening Den somaliske kultur og opdragelsesforening Den iranske forening PARS Christianskirkens Teen- og Ungdomsarbejde Interkulturel kvindeforening Tyrkisk Afholds- og Kulturforening Adventistspejderne, Århus trop Kultur og underholdning Lektiehjælp Ja Aktiviteter på lejren i tilknytning til lejren er der dagligt bibeltime og andagt/gudstjeneste) Nej Undervisningsaktiviteter (modersmålsundervisning, lektiehjælp, EDB undervisning, religionsundervisning) Sportsaktiviteter Underholdning og kulturaktiviteter Nej Ingen aktiviteter, hvori der indgår religiøse handlinger Ja Typiske klubaktiviteter, såsom musik spil. Temaaftener Et par gange om året afholdes eksperimental teen-gudstjeneste Nej Svømning til kvinder og børn Ja Svømning Fodbold Børnekor Folkedans Musik/guitar Ja Spejderaktiviteter m.m. De foreninger som er markeret med *), har efterfølgende haft besøg af repræsentanter fra arbejdsgruppen. De pågældende foreninger var skriftligt via mail eller brev orienteret om besøgstidspunktet. Under disse besøg blev det konstateret, at der i 3 af foreningerne var folkeoplysende aktiviteter. I 2 af foreningerne var den væsentligste aktivitet fredagsbøn.
Århus Kommune Side 24 7. Anbefalinger I det følgende præsenteres arbejdsgruppens anbefalinger. Der har ikke hidtil været retningslinjer specifikt rettet mod folkeoplysende foreninger, der varetager religiøse aktiviteter. Anbefalingerne indeholder derfor for det første i punkt 7.1 forslag til stramning og præcisering af retningslinjerne for, hvordan området fremadrettet skal administreres af Folkeoplysningsudvalget og forvaltningen særligt i forhold til folkeoplysende foreninger, der som en del af dens virksomhed, har aktiviteter, der anses for gudsdyrkelse, dvs. egentlige kirkelige handlinger som f. eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation eller konfirmationsforberedelse. Anbefalingerne indeholder for det andet i punkt 7.2 forslag til en handlingsplan med opfølgende aktiviteter i forhold til foreningerne på baggrund af retningslinjerne. Det drejer sig om informationsaktiviteter over for foreningerne en nærmere vurdering af undersøgte foreninger ændringer i proceduren overfor godkendte foreninger. 7.1 Stramning og præcisering af retningslinjerne Formålet med anbefalingerne er at stramme og præcisere retningslinjerne for udbetaling af aktivitetsstøtte og lokaletilskud samt udlån af kommunalt ejede lokaler til godkendte folkeoplysende foreninger. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den lovmæssige forpligtelse til på den ene side at sidestille aktiviteter for børn og unge af religiøs art med andre folkeoplysende aktiviteter for børn og unge i overensstemmelse med folkeoplysningslovens bestemmelser og på den anden side forbudet mod at yde støtte til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse, dvs. egentlige kirkelige handlinger. 7.1.1 Aktivitetsstøtte Folkeoplysningsudvalget har kompetencen og skal i forhold til foreningerne påse og vurdere om en konkret aktivitet, herunder en aktivitet af religiøs art, er en folkeoplysende virksomhed og dermed er tilskudsberettiget. Aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse, kan hverken helt eller delvist indgå i tilskudsgrundlaget. Som eksempler på sådanne aktiviteter kan nævnes - gudstjenester - bønnemøder - messer - andagter - dåb - konfirmation - konfirmationsforberedelse
Århus Kommune Side 25 - morgensamlinger med forkyndende sigte Eksemplifikationerne er ikke udtømmende. Hvis en forening tilbyder medlemmerne læsning i religiøse skrifter f.eks. bibellæsning eller koranlæsning er udgangspunktet, at aktiviteten har karakter af gudsdyrkelse, og derfor ikke kan indgå ikke i tilskudsgrundlaget, idet Folkeoplysningsudvalget dog skal foretage den endelige konkrete vurdering ud fra den sammenhæng, hvori den religiøse læsning indgår. Det er aktivitetens indhold og ikke hvad den kaldes, der er afgørende for, om aktiviteten kan indgå i tilskudsgrundlaget. Ved administrationen af retningslinjerne kan Folkeoplysningsudvalget foretage en helhedsvurdering af den folkeoplysende aktivitet, hvori indgår, om aktiviteten ud fra en samlet vurdering har folkeoplysende karakter, eller om der i større omfang eller udelukkende er tale om aktiviteter, som har karakter af egentlige kirkelige handlinger. 7.1.2 Lokaletilskud og kommunale lokaler Det er en betingelse, at et lokale kan anvendes til foreningsformål. Det er forvaltningens kompetence at påse og træffe afgørelse vedrørende lokaletilskud til lokaler, der ejes eller lejes af foreninger. Såfremt en af foreningen ejet eller lejet lokalitet indeholder et eller flere lokaler, som primært har til formål at fungere som ramme for egentlige kirkelige handlinger, indgår udgifterne til dette lokale ikke i tilskudsgrundlaget til den pågældende forening. Hvad lokalets primære formål er, beror på en konkret vurdering, hvori indgår lokalets indretning. Såfremt et lokale, der primært anvendes til folkeoplysende aktiviteter, tillige anvendes som ramme for aktiviteter, som har karakter af egentlige kirkelige handlinger, foretages en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet. Kommunalt ejede lokaler og udendørs anlæg kan ikke stilles gratis til rådighed for aktiviteter, som efter en helhedsvurdering har karakter af egentlige kirkelige handlinger. 7.2 Handlingsplan 7.2.1 Information til foreningerne Det anbefales, at forvaltningen igangsætter en række informationsaktiviteter i forhold til relevante foreninger om regler og retningslinjer for støtte.
Århus Kommune Side 26 Forvaltningen vil således udsende informationsbreve til relevante foreninger om retningslinjerne for udbetaling for støtte og vil som opfølgning herpå arrangere og afholde informationsmøder om retningslinjerne for udbetaling for støtte. Forvaltningen vil endvidere tydeliggøre ovenstående retningslinjer for udbetaling for støtte i Sport & Fritids udarbejdede pjecer og ansøgningsblanketter Retningslinjer for udbetaling af støtte vil endvidere være tilgængelig via Århus Kommunes hjemmeside. 7.2.2 Nærmere vurdering af undersøgte foreninger I forbindelse med nærværende analyse er et antal foreninger blevet anmodet om at beskrive hvilke aktiviteter, som tilbydes medlemmerne og herunder om, der i disse indgår religiøse handlinger, samt beskrive de aktiviteter, der foregår i de lokaler, som man modtager et kommunalt lokaletilskud til og herunder, om der i disse indgår religiøse handlinger. I udvælgelsen er der taget udgangspunkt i, at der i disse foreningers formålsbestemmelse kan være tale om foreningsaktiviteter, som har karakter af egentlige kirkelige handlinger. Det anbefales, at Folkeoplysningsudvalget (for så vidt angår aktivitetsstøtte) og forvaltningen (for så vidt angår lokaletilskud), under hensyn til retningslinjerne i punkt 7.1., konkret vurderer, om der er grundlag for fremadrettet at regulere aktivitetsstøtten og/eller lokaletilskuddet i de pågældende foreninger. En evt. påtænkt regulering vil ske under iagttagelse af de almindelige krav til sagsbehandlingen, herunder partshøring. 7.2.3 Fremtidig procedure ved godkendte foreninger Udover den procedure som Sport & Fritid allerede udøver i form af kontrol af de oplysninger, som foreningerne ligger til grund for ansøgninger om kommunalt tilskud anbefales det, at et antal nærmere udvalgte foreninger årligt skal indsende en beretning til Folkeoplysningsudvalget, hvori beskrives foreningens folkeoplysende virksomhed i det forløbne år, jf. herved folkeoplysningslovens 5. stk. 8. Det er som udgangspunkt ikke muligt for Sport & Fritid inden for de eksisterende budgetrammer at intensivere kontrolvirksomheden i forhold til foreningerne. Man vil dog ud fra en løbende vurdering af de personalemæssige ressourcer tilstræbe at øge de uanmeldte foreningsbesøg.
Århus Kommune Side 27 8. Bilag Bilag 1. Vejledning til vedtægter frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Bilag 2. Foreningsoplysninger skema Bilag 3. Århus-ordningen Bilag 4. Ansøgningsskema om aktivitetsstøtte for børn og unge Bilag 5. Ansøgningsskema om lokaletilskud for året 2005 Bilag 6. Procedurer i andre kommuner