Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1
EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989 (i 2011). København København har placeret offentlig-private partnerskaber i centrum, for sin tilgang til økoinnovation og bæredygtig beskæftigelse. Byen arbejder med virksomheder, universiteter 2 og organisationer i dedikerede forums for at udvikle og implementere grøn vækst. sociale byliv, har stort potentiale for viderførsel i området omkring byen og ud over. Nordhavns projektet, for eksempel, vil omfatte et grønt laboratorium, der vil fokusere på øko-teknologier, en model, der kan overføres til andre byer. Dette eksempel på grøn økonomisk udvikling, som takler miljømæssige, økonomiske og det Juryen Juryen valgte København, som en god model i form af byplanlægning og design. Det er også noget af en transport pioner, der sigter mod at blive verdens mest praktiske cykelby. Juryen konkluderede, at København er en meget vellykket rollemodel for grøn økonomi, med en effektiv kommunikationsstrategi og den forpligtelse, der kræves for at udvikle sin rolle, som en model for og uden for Europa. 3
Københavns grønne fremtid I 2025 vil København ikke være til at kende. Nye bydele er skudt op, mens andre har fået nye kvaliteter. CO2-frie i løbet af 2025 København satser på at være CO2-fri i 2025. I forhold til den energimæssige ydeevne, vil en anslået 75% af CO2-reduktioner kommer fra initiativer i forhold til byens energisystem, der hovedsageligt involverer en stigning i andelen af vedvarende energi, i byens fjernvarme. Enhver cyklists drøm Byen har sat sig et klart overordnet mål, at være verdens bedste by for cyklister. Målet er at have 50% af befolkning, i København, til at cykle til arbejde eller uddannelse i løbet af 2015 ( i 2010 var tallet 35%). Dette bidrager til målet, om at blive CO2-frie i løbet af 2025. KARMA-initiativet promoverer cykling blandt borgerne, og det har også vist sig på aktiemarkedet, det samme gælder for byens fodgængere. Kommunikative metoder har vist sig meget positive, i forhold til borgerne. København føler de har stor del i løsningen på CO2. Visionen 2025 er der blevet 60.000 flere københavnere end i dag. Byen er vokset, men vi har undgået mange af de problemer, vi kender fra nutidens storbyer. Vi har nemlig fulgt vores ambitioner om at gøre København til en international metropol for grøn vækst og livskvalitet. Det gamle industriområde er i dag en moderne, CO2-neutral bydel med slanke højhuse, der skyder i vejret og giver plads til 3.000 boliger i alle prisklasser. Ombygningen af bryggeriet har også givet plads til kulturinstitutioner og virksomheder. De kreative erhverv dominerer på grund af områdets mange kulturtilbud. Området gennemkrydses af nye stier, har god offentlig transport, intense byrum og grønne pladser. I 2025 er der ti år, til bydelen er færdigudviklet, men bydelen er allerede fuld af liv, da københavnere fra alle dele af byen lægger vejen forbi for at benytte de mange kulturtilbud. Et lignende samarbejde mellem det offentlige, vidensinstitutioner og erhvervslivet skal vi skabe inden for miljø- og klimaområdet. Her har København og Danmark allerede et stærkt brand, ligesom vi har internationalt anerkendte vidensinstitutioner som DTU. I 2009 fik vi sat København på det grønne verdenskort som værter for klimatopmødet, og Siemens kårede os som den grønneste by i Europa. Det momentum vil vi udnytte, og København skal også i fremtiden være en af de første byer, man tænker på, hvis man vil studere grønne løsninger i en storby. Et udstillingsvindue, der også vil være til gavn for det øvrige Danmark, ligesom klimatopmødet var det. Det så EU-gæsterne Dansk Industri House of Green ARC - Amager Res source Center Fjernkøling, Københavns Kommune Skuespilshuset, Det Kongelige Teater Kanalbådene Miljøvenlige rækkehuse Rambølls hovedkvarter 8-tallet, Ørestaden Dansk Arkitektur Center Danmark skal de kommende fire årtier gennem en omfattende grøn omstilling, men indtil nu har ingen vovet at give et bud på hvordan det vil forandre Danmark og de danske byer, landdistrikter, transportsystemer og boliger citat Readania Velanrettet visionsrapport Realdania Debat giver et scenarie for hvordan fremtidens grønne Danmark kunne se ud, baseret på den bedst tilgængelige viden om, hvordan verden udvikler sig. Den ny 43 siders rapport 2050 Der bli r et yndigt land (som kan downloades, som pdf, på vores hjemmeside) er ikke tænkt som et en utopi, men er en målsætning om at udvikle et dansk scenarie der bedst muligt sammenfatter og beskriver mulige perspektiver for et fremtidigt samfund, hvis vores beslutningstagere altså realiserer de ambitioner, der er grundlagt med Klimakommissionens rapport Grøn energi fra 2010. Og den bør læses af alle gerne inden 2050. Rapporten er udviklet i samarbejde med mere end 300 af Realdania Debats medlemmer og bygger på interviews med 50 af Danmarks førende eksperter, bl.a. byplanlæggere, arkitekter, erhvervsledere, politikere og økonomer. Realdania Danmark i 2050 er meget anderledes end i dag men også meget genkendeligt. Scenariet tager udgangspunkt i at Danmark er et grøn vækst -samfund, der er uafhængigt af kul, olie og gas. De største forandringer er, at de store byer vokser og de små samfund skrumper. Landdistrikterne uddør dog langt fra, de skaber vækst og jobs ved at producere avancerede bioprodukter og sunde højkvalitetsfødevarer. De danske boliger er toptunede og intelligente, og vores bykerner er tættere, lidt højere og bilfrie. En større del af Danmark er dækket af skov, og nye dyrearter er kommet til. Transportsystemer er blevet elektriske og kollektiviseret. Vi skræddersyer vores rejser ved at kombinere transportformerne og dele cykler, busser, elbiler, letbaner og tog. Danskerne ejer mindre og lejer og deler mere. Realdania 4 5
Lodrette køkkenhaver Drop bilen, tag cyklen! Dette er til københavneren, der altid godt kunne tænke sig en køkkenhave, men ikke har plads til en ordinær have. Lodret, IKKE vandret En grøn væg, er en væg helt eller delvist dækket med vegetation, der omfatter et vækstmedium, såsom jord. De fleste grønne vægge har også et integreret vandleveringssystem. Grønne vægge er også kendt, som levende mure, biowalls, ecowalls eller lodrette haver. eksisterende væg, og kommer i et stort udvalg af størrelser. Fra 2012, den største grønne væg dækker 2.700 kvadratmeter, og er placeret på Los Cabos International Convention Center. op ad en væg. Det kan være i stuen, eller i et stort køkken. Den vertikale køkkenhave behøver ikke nødvendigvis, at være kæmpe stor, og den kan tilpasses efter egen evne. Du spare plads Sådanne vægge kan være indendørs eller udenfor, fritstående eller fastgjort til en 6 Med denne måde at gro have på, spare du store mængder af plads, da haven kan opføres 7
8