NoMus 11 Kastelle - et datterkloster af Æbelholt Finn Erik Kramer Når man tager færgen fra Helsingør til Helsingborg kommer man til den gamle danske landsdel Skåne. Hvis man så ad motorvej E6 kører nordpå, tårner den skovklædte markante Hallandås snart frem i horisonten. Hvis man, som jeg, har en lidt ældre bil, er det ikke uden betænkelighed, at man kravler op af den. Vel oppe åbenbarer der sig imidlertid en vid udsigt ud over det sydlige Halland, endnu en gammel dansk landsdel. På turen op langs Hallands kyst møder vi mange minder fra danskertiden, og hvis man laver en afstikker mod øst til Laholm, kan man også se de sørgelige rester af Christian IV s engang imponerende slot af samme navn. Ved tre rigers grænse Når man efter et par timers kørsel når frem til Gøteborg er man i det nuværende Götaland. Blot 10-15 km. nord herfor løber Nordre Âlv (i tidligere tider blot kaldet Âlvan) og her, Østerut vit Âlven, som det hedder i de gamle norske sagaer, mødtes engang tre riger, det danske (Halland), det norske (Bohuslen) og det svenske (Götaland). Kongahälla På den flade strand nord for elven anlagde nordmændene allerede i 1000-tallet byen Kongahälla. Elven var dengang mere vandrig og stedet langt mere farbart fra havet end nu, hvor landet har hævet sig et par meter. På grund af sin beliggenhed blev Kongahälla snart en af Norges vigtigste byer. I følge sagatraditionen vendte kong Sigurd i år 1111 hjem fra Jerusalem. Han, Fig. 1. Det gamle grænseland mellem Danmark, Norge og Sverige. Kastelle Kloster ses vest for byen Kungälv. Gengivet fra planche på ruinterrænnet. som fik tilnavnet Jorsalafar ( Jerusalemfareren), lod da i 1115 bygge et stort kastel, et tårn med voldgrav, på bakken ovenfor byen. På kastellet opførtes en kongsgård, som i 1127 blev suppleret med en trækirke, som kaldtes Kastalakirke. I kirken opbevaredes et kostelig relikvie, en splint af Jesu kors, som Sigurd havde haft med hjem fra sin rejse til Jerusalem, hvorfor kirken også kaldtes Korskirken. Kong Sigurd udbyggede også byen: Kong Sigurd udbyggede og forstærkede købstaden i Kongahälla så meget, at den var den fornemmeste i Norge, og han sad der længe som vagt ved rigets grænse står der i Sigurd Jorsalafars saga. Det var således herfra, at han varetog sine europæiske interesser, og byen fik en økonomisk og militær nøglerolle.
12 NoMus Venderne, det slaviske folkefærd ved Østersøens sydkyst, hærgede de sydskandinaviske kyster i 1100-tallet, og i 1135 ødelagde de kastellet og kirken, da de angreb Kongahälla. Splinten fra Jesu kors blev røvet, men siden tilbagegivet og overført til Trondhjem (Nidaros). Augustinerklostret Kastelle Snart opførte man imidlertid en ny by og kirke, og i 1182 omtales kirken som et fuldt organiseret augustinerkloster. Til klostret var knyttet en ladegård, som nok har ligget i landsbyen Ytterby, og et Fig. 2. Bakken med Kastelle Kloster set fra nord. Endnu fornemmer man stort antal bøndergårde. det borgagtige over stedet, og udgravninger har da også påvist voldgrave Alt hvad der i dag er tilbage af klostret er fundamentssten, dels af kirken neden for bakken. og dels af en beboelsesfløj (en østfløj). Klostret har sikkert oprindeligt været tænkt som et firfløjet kompleks, men så langt kom man aldrig. Imidlertid stod det klart til brug allerede før år 1180, og det er dermed det ældst kendte kloster i Bohuslen. Munkene kaldte sig augustinerkorherrere, bar præstedragter og kom fra samfundets højere lag. Ved udgrav- Fig. 3. Flyfoto over området ved Kongahella. Mod nord på bakken ligger Kastelle Kloster, centralt det middelalderlige byområde og syd for elven borgen Ragnhildsholm. Efter Kungahälla (uden år), side 21. Fig. 4. Udsigt (lidt fra oven) fra Kastelle mod Kongahella, som en tegner forestiller det sig. I forgrunden franciskanerklostret, i baggrunden på øen Ragnhildsholm. Gengivet fra planche på ruinterrænnet.
NoMus 13 opførte nordmændene grænsefæstningen Bohus længere mod øst, og dette blev begyndelsen til enden for byen Kongahälla. Byen nedbrændes under Frederik I (1523-1533), men det var dog først et svensk angreb i 1612, som betød afslutningen på byen. Der blev givet ordre til at anlægge en ny by, Ny-Kungelf (idag Kungälv), som kom til at ligge direkte under murene af fæstningen Bohus, hvor Nordre Âlv og Göta Älv deler sig. Kastelle og Æbelholt I 1403 lover prioren Erik Tordsen på Kastelle Kloster lydighed overfor abbeden Bent Esbernsen Fig. 5. Udsigt fra Kastelle over det middelalderlige byterræn, som det ser ud i dag. ninger af Wilhelm Berg i 1891-1892 blev der fundet store mængder redskaber og affald. Under kirkegulvet fandtes mere end 50 begravede munke på trods af, at muldlaget over det faste fjeld på dette sted kun er en ½ meter. Borgen genopførtes ikke ved klostret. I stedet opførtes i 1200-tallet Ragnhildsborgen på den sydlige side af elven. I 1200-tallet blomstrede byen fortsat, og endnu et kloster, et franciskanerkloster, anlagdes nær selve byen og syd for Kastelle Kloster. Grænsestridigheder Svenskernes adgang til havet var i den ældre middelalder begrænset til Østersøen, men de stræbte målrettet efter at skyde en kile ind mellem Danmark og Norge. Området prægedes derfor op gennem middelalderen af gentagne grænsestridigheder. I 1308 Fig. 6. Bergs (1893) plan over de undersøgte dele af Kastelle Kloster. I nord kirken med et rum, som Berg tolkede som et saktisti. Syd herfor klostrets østfløj. Bemærk fundamentet A, som muligvis indikerer, at klostret også havde en sydfløj. Efter Kungahälla (uden år), side 155.
14 NoMus Fig. 7. Kastelle Kloster som en tegner forestiller det sig. Gengivet fra planche på ruinterrænnet. på Æbelholt Kloster. Kastelle bliver altså et datterkloster af Æbelholt, hvorved abbed Bent Esbernsen i Æbelholt efter Augustins kanoniske regel blev Kastelle Klosters abbed og fik fuld råderet over dette kloster og dets jordegods: Vi var engang mørket, Fig. 8. Ruinerne af Kastelle Kloster som de fremtræder idag. Fotoet er taget fra syd. I forgrunden østfløjen og i baggrunden kirken. men er nu lyset for Herren, hvorfor vi afstår den fulde myndighed over vort kloster og over ovennævnte klosters samlede gods til den mand, der allerede er stadfæstet som vor ordens abbed. Diplomet findes som en afskrift (nr. 90) i Æbelholt Klosters Brevbog. Den specifikke baggrund for, hvorfor Kastelle Kloster i 1403 lagde sig ind under Æbelholt, fremgår ikke, men man skal erindre sig, at Danmark-Sverige-Norge på denne tid var et unionsrige. Det er derfor sikkert faldet naturligt, at to augustinerklostre i samme riges østlige egne stod tæt sammen og formaliserede dette i et lydighedsbrev. Diplomet løfter dog nok blot en lille flig af historien. Måske har der eksisteret ældre lydighedsbreve mellem de to klostre? Christian C.A. Lange skriver således i De norske Klostres Historie i Middelalderen, at i følge priorens (Erik Tordsen) forgængeres erklæring (i et brev fra 1402, FEK) havde Kastelle stedse været abbeden i Æbelholt undergivet (s. 483). Hvordan end forholdet har været. har de to klostre, da de tilhørte samme orden, givetvis haft jævnlig kontakt. Om denne kontakt findes et enkelt - meget ældre - vidnesbyrd, nemlig et brev (nr. II 39) i abbed Vilhelms Brevsamling, hvor han skriver til prioren Laurentius af Konghelle. Det udaterede brev, som ud fra sit indhold må være fra 1182 eller 1183, handler om, at Vilhelm vil sende et skib til Eders land med malt, for at vi kan høste det tilbørlige udbytte af dette malt, men Vilhelm er bekymret for et
NoMus 15 sammestød med Eders konger (der var borgerkrig i Norge, FEK) eller med andre af Eders landsmænd. Af brevet fremgår, at Vilhelm allerede tidligere har skrevet til prioren, hvor han anmodede om at få klarhed over Kastelle Klosters forhold, og nu anmoder han om, at prioren mundtligt eller skriftligt udpeger et sikkert sted, hvor skibet kan lande. Brevet antyder, hvad der givetvis var almindeligt, at meget af middelalderens kommunikation foregik via sendebude, som overbragte mundtlige beskeder, og prioren har måske også svaret på denne måde. Iøvrigt anvender Vilhelm i sit brev formuleringen, at de to klostre bindes sammen af kærlighedens love. Det kan muligvis tolkes, som at der allerede på dette meget tidligere tidspunkt i de to klostres historie eksisterede et kontraktligt fællesskab, men er dog sandsynligvis blot et udtryk for, at de begge tilhørte augustinerordenen. Christian C.A. Lange skriver imidlertid i det ovenfor nævnte værk, at Kastelle Klosters stifter er ubekendt, men den forbindelse, hvori Kastelle Kloster senere stod til Nidaros Ærkestol og Æbelholt Kloster i Sjælland, gør det sandsynligt, at det er stiftet ved munke fra dette kloster ved en af Norges ærkebiskopper, nærmest Øystein, med bistand af Æbelholts berømte abbed Vilhelm... I så fald er Kastelle Kloster stiftet for regelbundne korherrere af St. Victor.. (s. 480). Det er således i følge Lange tænkeligt, at Kastelle de følgende århundreder har stået i et verdsligt afhængighedsforhold til ærkebispestolen i Nidaros og endda mere sandsynligt, at det har stået i et åndeligt eller klosterligt afhængighedsforhold til Æbelholt Kloster. sikkert forladt Kastelle. I 1529 forlener Frederik I det til sin tjener, Jørgen Steensen, hvilket ærkebiskop Olaf i Nidaros protesterede imod, dog uden held. Jørgen Steensen fik fornyet sin forlening i 1529, men siden lagdes godset under Bohus Slot, og klostret blev nedbrudt. Med mindre andet er angivet, er artiklens fotos optaget af Magnus Kramer. Litteratur Abbed Vilhelms Brevsamling. Udgivet i Danmarks Riges Breve, 1. Rk., 3. Bd. 1977. Berg, Wilhelm (1893). Augustinerklostret i Konunghälla. Bidrag til kännedom om Göteborgs og Bohusläns fornminnen och historia. B.5. Göteborg. Informationstavler på Kastelle Klosterruin udarbejdet af Bohusläns Museum. Jonasson, A. (uden år). Medeltida kyrkor och centralorter i Bohuslän. Kungahälla. Problem och forskning kring städens äldsta historia. Bohusläns museums förlag. Lange, Christian C.A. De norske Klostres Historie i Middelalderen. 2. udgave. Christiania 1856. Lundberg, E.B. (1942). Klosterruinerna i Dragsmark og Gamla Kungahälla. Nya undersökningar sommaren 1942. Göteborgs og Bohusläns fornminnesförenings tidsskrift, side 76-79. Æbelholt Klosters Brevbog (under udgivelse 2009) af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Kastelle Klosters sidste år Det beviselige fællesskab, altså det, der indgås i 1403, blev af forholdsvis kort karakter, da Kastelle allerede i 1484 kom under verdsligt styre. Dette år overdrages klostret til dets forstander Arne Gunnarssøn, som endnu havde det i 1499. Da reformationen i Norge indledtes i 1528 var Kastelle en adelig forlening, og på dette tidspunkt og måske tidligere, havde munkene