Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj
Historisk rids I midten af 1700-årene herskede der i patriotiske kredse i hovedstaden en noget optimistisk opfattelse af, at landet rådede over store uudnyttede ressourcer på de jyske heder. Visionen var at kolonisere og opdyrke disse hedestrækninger og derved tilføre nationen store værdier. Regeringen havde dog ikke tiltro til, at kultiveringsarbejdet kunne klares af danskere, og derfor iværksatte kongen en hvervekampagne i Sydtyskland. I 1760 ankom 88 tyske familier til Havredal på Alheden. De tyske kolonister havde i Tyskland været plaget af religionsforfølgelse og krig. I Havredal opførte håndværkere på statens regning 30 gårde, men det var langtfra tilstrækkeligt til at huse tyskerne. Derfor besluttede regeringen at opføre endnu en kolonistby, Frederikshøj, som senere fik navnet Grønhøj. Grønhøj skulle rumme 30 gårde. I alt var der således 60 gårde til de 88 familier. Det var stadigvæk ikke helt nok til at hver familie kunne få eget tag over hovedet, men man løste problemet ved, at placere to familier i nogle af gårdene. I 1763 var der ankommet i alt 59 tyske familier til Frederikshøj/Grønhøj for at opdyrke Alheden. I 1767 var der kun 20 familier tilbage. Kolonisterne havde fra starten betinget sig, at de skulle bo sammen i landsbyen. De store landsbyer kendte de hjemmefra. Men snart måtte de erfare, at den dårlige hedejord gav så ringe udbytte, at der blev alt for langt til markerne. I 1776-93 bekostede staten derfor udflytning af 15 gårde fra Grønhøj, mens 14 blev tilbage. I begyndelsen af 1800-årene var der også opstået lidt håndværk i landsbyen, en smed, en saddelmager, en snedker, en skrædder og en skolelærer. De bønder, der var udflyttet, stod selv for undervisningen af deres børn via en vandrelærer. Igennem de sidste godt 100 år er den landbrugsmæssige udvikling i høj grad fulgt den generelle nationale udvikling, med overgang til mejeribrug og mekanisering og sammenlægning af dyrkningsarealer. Struktur Kolonistbyen Grønhøj blev i 1761-62 anlagt efter en stram grundplan. Tre parallelle vejforløb opdelte landsbyens gårde, og mellem vejforløbene fik hver gård tildelt en næsten kvadratisk toft. Midt på det midterste vejforløb blev fællesbrønden gravet. Brønden var dyb, vandforsyningen var i sig selv et problem på Alheden. Ved udflytningen fra 1776 blev en række tofter forladt, tilsyneladende primært langs de yderste vejforløb. Sporene blev udvisket, hvorimod en række af tofterne langs især det midterste vejforløb, den nuværende Skivevej, i midten af 1960 erne endnu fremtrådte ret tydeligt. I dag findes der ingen synlige spor af brønden. Parcelstrukturen er i dag i vidt omfang opløst og opdelt, men fremstår tydeligst mellem Skivevej og Markvænget samt ved enkelte digerester langs Løvvænget. 2
Gengivelse af Grønhøj eller Frederikshøj ca. 1887. På tegningen ses den stramme grundplan, med gårdene placeret i lige rækker og med samme afstand mellem hinanden. I midten står landsbyens fælles brønd. Ill. af Hans Smidth. Delelementer Den nuværende bygningsmasse i Grønhøj rummer kun i begrænset omfang bygninger eller bygningstræk, der peger tilbage mod den oprindelige kolonistbebyggelse. Af delelementer eller bygninger med særlig kulturhistorisk værdi vi museet fremhæve følgende tre: Grønhøj Kro, Skivevej 26. Krohus og rejsestald fredet i 1954.1 Længdehus, Skivevej 18.* Den gamle Grønhøj skole.* Klassifikation af kulturmiljøet Begrebsdefinition En bygnings bevaringsværdi er, i denne sammenhæng, en sammenfattende vurdering af dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige betydning, originalitet og tilstand. Klassifikation Bygningernes bevaringsværdier er fastsat ud fra en tillempet brug af Skov og Naturstyrelsens Save system. Bygningernes bevaringsværdi 1-2, 3-4 og 5-7 markerer således en henholdsvis lav, middel og høj bevaringsværdi. Bevaringsværdierne kan i nogen grad oversættes til følgende kategorier: 1 Se nærmere klassifikation nedenfor. 3
Bevaringsværdier på 1-2 er miljø-svækkende Bevaringsværdier på 3-4 er miljø-neutrale Bevaringsværdier på 5-7 er miljø-styrkende Vej- og bygningsbeskrivelse Skivevej Skivevej er præget af en del relativ beskedne beboelseshuse, mindre ombyggede gårdbrug, samt få bygninger i blank rød mur i stil med bedre byggeskik. Desuden er der enkelte nyere parcelhuse, som ikke har landsbypræg. Eksempler: Arbejderhuse med små tilbygninger Mindre gårdbrug med tilhørende udbygninger. Langt rødstenshus, med tilhørende lagerbygninger. Opr. brugsforening opført 1895. To små arbejderboliger, pudset og malet, etanittag, åbne vinduesflader, en del ombygninger Kampestenshus fra 1929. Stuehus pudset, nyere tag og sprodsvinduer, Står i blank rød sten og tegltag. Nyere sprossede vinduer. Velholdt Arkitektonisk: 2-3 Kulturhist.:2 Stand:3 Kulturhist.:3-4 Stand: 3-4 Arkitektonisk: 4 Kulturhist.: 3 Stand: 4 Skivevej 4 og 6 Skivevej 27 Skivevej 7 Enkelte bygninger skiller sig ud på vejen. Først og fremmest kroen med tilhørende rejselade: 4
Skivevej 26. Grønhøj Kro. Kro med rejselade samt landbrugsbygninger Kroen er gulpuset på helbrændte sten med hvide gesimser og sorttjæret sokkel. Den har hvide sprossede vinduer. I 1987 fik den nyt stråtag. Rejseladen er i kampsten og hvidpudset. Kro samt rejselade fredet i 1954. Bag kroen står stald/lade fra 1950 erne, hvid kalk på mursten. Svinestald fra 1903 er gulkalket på kampestensmur. Skiffertag. Kroen og rejselade: Arkitektonisk: 6 Kulturhist.: 6 Stand: 6 Tilbygninger: Kulturhist.: 3 Stand: 3 Skivevej 26 I tilknytning til kroen ligger det såkaldte svenskerhus : 5
Skivevej 26. Træhus produceret på Stendalgårds Savværk i 1912 som produktionsmodel. Træhus malet svenskrød, oprindeligt paptag under eternittag Kulturhist.: 3 Stand: 2-3 Skivevej 26 Skivevej nr. 18 skiller sig ud rent kulturhistorisk, som et fint eksempel på det typiske gamle længdehus: Længdehus ca. 1890-1900. Længdehus i rød blank mur med to parallelle kalkede bånd. Under plastvinduerne er der mønster i murværket. Nyere tag i rød tegl, fin gesims. Arkitektonisk: 4 Kulturhist.: 5 Stand: 4 Skivevej 18 Markvænget Markvænget løber som en parallelvej til Skivevej, dog kun som mark/grusvej, med to til tre bebyggelser ved vejindgang. Langs Markvænget kan man ane de gamle parceller, der har ligget mellem 6
hovedvejen og Markvænget. Bebyggelsen langs Markvænget er præget af nyere parcelhusbyggeri, der som bytypehuse i et landsbymiljø fremstå en anelse fremmedartet i Grønhøjs kulturhistoriske sammenhæng. Eksempler: Hustyper og tilbygninger Bygningsbeskrivelse Parcelhus Parcelhus i gule sten, snedkeri i udhus Parcelhus Bevaringsværdier: Arkitektonisk: 4 Kulturhist.: 2 Stand: 2 Nyere parcelhus i røde sten. Velholdt. Kulturhist.: 2 Stand: 4 Markvænget. I midten: Andelsfrysehus. Adresse: Markvænget 2 Markvænget 24 Markvænget 2 Løvvænget Løvvænget er den anden parallelvej til Skivevej, hvor der lå parceller langs begge vejsider. I landskabet anes diger, der markerer parceller, dog har digerne flere gennemskæringer. Bebyggelsen langs Løvvænget domineres af en større bygning i gule sten, (postordrefirma eller lign.), enkelte arbejderboliger og parcelhuse. Tværveje De parallelle vejforløb forbindes af en række veje. En af disse er Fløjgårdvej, der huser den gamle Grønhøj skole: Hustyper og tilbygninger Bygningsbeskrivelse Gammel landsbyskole fra 1875 samt lille landbrug med tilhørende avlsbygning fra 1912. Opført i rød blank sten (hedesten) med dannebrogs-vinduer. Oprindelig paptag, i dag aspesttag. Bevaringsværdier: Arkitektonisk: 4 Kulturhist.: 5-6 Stand: 2-3 Adresse: Fløjgårdvej 7
Fløjgårdevej. Grønhøj gamle skole. En anden af de tværgående veje er Høgildvej, der er præget af mindre, beskedne arbejderboliger samt parcelhuse. Eksempler: Arbejderhus. Ca. 1900. Pudset med aspesttag, store vinduesflader af nyere dato. Arbejderhus. Ca. 1900. Pudset, nyere vinduer uden sprosser. Kulturhist.: 4 Stand: 3 Kulturhist.: 4 Stand: 3 Høgildvej 4 Høgildvej 6 8
Høgildvej 4. Høgildvej 6. Andre tværveje som Resenfeldevej og Toften er ligeledes præget af lidt ældre arbejder/landarbejderhuse, typisk pudset i hvidt eller gult. Længst fra centrum afløses småhusene af nyere parcelhuse. Eksempel: Hustyper og tilbygninger Bygningsbeskrivelse Arbejderbolig. Lille arbejderhus, pudset, plastvinduer, åbne vinduespartier. Bevaringsværdier: Arkitektonisk: 2 Kulturhist.: 3-4 Stand: 3 Adresse: Resenfeldevej 1 Samlet vurdering: Grønhøjs oprindelige kulturhistoriske særpræg som kolonistby er i alt væsentligt udvisket. Dog er der fortsat nogle få tidligere gårdbrug på de oprindelige tofter langs Skivevej. Alders- og stilmæssigt er de fleste bygninger imidlertid fra 1900-tallets første halvdel. Kun kroen, den gamle skole og Skivevej 18 bærer et præg, som tidligere kendetegnede egnens byggeskik. Grønhøj har endvidere fra 1900-tallets begyndelse en række meget beskedne enfamiliehuse eller arbejderboliger, der signalerer den nøjsomhed, der kendetegnede hedeegnen. I det fremtidige planarbejde for Grønhøj bør beslutningstagerne fortsat have blik for de beskedne kulturhistoriske spor, som der her er redegjort for. Måske kunne den oprindelige bystruktur med kvadratiske tofter langs parallelvejene indgå som en ide i fremtidige udstyknings- og byggemodningsplaner. Bygningsmæssigt/stilmæssigt efterlader byens udseende i dag ikke et ensartet indtryk, dog ligger der en inspiration i nogle enkelte længdehuse i rødt glat mur langs Skivevej. Viborg Stiftsmuseum, maj 2004 9